Siden den 16. november 2020 har Ungarn og Polen blokeret for vedtagelsen af det nye EU-budget for 2021-27 på 1050 mia. euro og for Corona-genopretningspakken på 750 mia. euro. I danske kroner taler vi om 13500 mia. kroner!

Ungarn og Polen anført af den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, protesterede mod, at det tyske EU-formandskab og EU-Kommissionen i aftalen med Europa-Parlamentet er gået længere end aftalt vedrørende krav om overholdelsen af reststatsprincipper (rule of law).  Efter Viktor Orbáns og Mateusz Morawieckis opfattelse er retsstatsmekanismen i strid med EU-traktaten.

Retsstatsmekanismen skulle træde i kraft 1. januar 2021 sammen med det nye budget som betingelse for anvendelse af EU-midler, herunder midlerne i Corona-genopretningspakken.

Europa-Parlamentet har nægtet at genforhandler aftalen, og nogle EU-lande har tilkendegivet, at de om nødvendigt vil gå videre med budget og hjælpepakke uden Ungarn og Polen.

Under alle omstændigheder kunne situationen udvikle sig til en alvorlig trussel mod sammenhængskraften i EU.

Det tyske EU-formandskabs hovedpine

Det tyske EU-formandskab har i de sidste 14 dage arbejdet på at løse den gordiske knude, og i mellemtiden har Polens premierminister Mateusz Morawiecki og Ungarns premierminister Viktor Orban haft flere koordinerende møder, hvor de har gravet hælene i, og gentaget kravet om, at før EU’s midler kan knyttes til retsstatsmekanismen skal det bekræftes ved en traktatændring.

De to ledere har med henvisning til en fælles erklæring foreslået at begrænse eventuelle yderligere budgetbetingelser her og nu til beskyttelse af EU’s finansielle interesser, og fortsætte drøftelserne i Det Europæiske Råd ”whether a link between the Rule of Law and the financial interests of the Union should be established”.

Løsning på Topmødet

Det lykkedes det tyske formandskab op til EU-Topmødet torsdag den 10. og fredag den 11. december i Bruxelles at opnå tilslutning til et kompromis, der herefter er bekræftet på Topmødet.

Løsningen indebærer, at de med EU-Parlamentet aftalte tekster står uændrede, men på Topmødet er der vedtaget en supplerende juridisk bindende erklæring, som fastslår:

• at retsstatsmekanismen kan indbringes for EU-Domstolen, der skal vurdere om mekanismen er i strid med traktaterne.
• at retsstatsmekanismen under alle omstændigheder kun gælder fremadrettet for det nye budget for 2021-27 og for Corona-genopretningspakken.
• at retsstatsmekanismen skal målrettes mod at beskytte ”unionens finansielle interesser” og dermed sikre en god forvaltning af EU-midler. Retsstatsmekanismen kan ikke bruges til at lægge pres på medlemslande i politiske spørgsmål vedrørende f.eks. det juridiske system, LGBT-rettigheder eller indvandring.
• at EU-Kommissionen skal udarbejde guidelines for hvordan retsstatsmekanismen konkret skal anvendes.

Det vurderes, at det vil tage måneder – måske år – at gennemføre de aftalte procedurer inden retsstatsmekanismen eventuelt kan træde i kraft.

Den socialdemokratiske regering har bebudet et lovforslag med krav om oversættelse til dansk af prædikener på andre sprog.

Formålet med loven er at sikre at unge muslimer ikke bliver radikaliseret i moskeer, når der bliver prædiket had og islamisme. 

Spørgsmålet er, om oversættelseskravet også skal gælde prædikener på færøsk, grønlandsk eller tysk i Danmark?

Det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale har argumenteret for, at der burde være undtagelser for færøske menigheder og kirker, som har virket i Danmark i årtier fuldkomment fredsommeligt uden at støde nogen. Nu skal prædikener oversættes til dansk, så man kan kontrollere, om der bliver prædiket terror. Det er fuldstændigt langt ude, mener Skaale om lovforslaget, der i lovkataloget angiver, at “Formålet med lovforslaget er at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener i Danmark, når de prædiker på andre sprog end dansk”.

Biskop Peter Skov-Jakobsen og formand for Grænseforeningen, skriver i Berlingske Tidende den 10. december 2020, at det bebudede lovforslag fremprovokerer en følelse af skam her i 100-året for genforeningen med Nordslesvig. Det, den kære biskop skammer sig over, er at være en del af flertallet, der har mistro til indholdet af prædikener på andre sprog end dansk.

Hvis Peter Skov-Jakobsen tror, at fortsat snak om integration er løsningen på radikalisering, er han naiv. De radikale miljøer tiltrækker utilpassede unge, og vi har set eksempler på unge kriminelle der tiltrækkes af ekstremt religiøse miljøer. Vi ser sammenhæng mellem kriminalitet og terror og religion, og derfor er fundamentalistiske religiøse påvirkninger kernen i problemet. Derfor skal der skrides ind overfor radikale imamer, der under dække af religion modarbejder det danske samfund, nedbryder sammenhængskraften og underminerer vores frihedsværdier. Det er herfra vores demokrati og åndsfrihed er truet.

Udenrigsministeriet er alarmeret over en undersøgelse, der viser, at over 7 pct. af de ansatte har været udsat for mobning eller upassende opførsel af ”seksuel karakter”.

Ledelsen på Asiatisk Plads bør dog ikke stille sig så forundrede an. I ministeriet er det velkendt, at der rundt om i verden sidder ambassadører, som måske nok er rigtig gode til at føre sig frem i laksko på de bonede gulve. De kan måske endog skarpt og professionelt analysere situationen i værtslandet og konsekvenserne for verdenssituationen, men de evner ikke at sikre, at der på deres egne ambassader er en god tone og et arbejdsmiljø fri for krænkelser og overgreb.

Nogle af disse chefer opfører sig selv over for de underordnede som små konger med en ledelsesstil, som ind imellem opfattes som despoti og tyranni, og til andre tider som enten helt fraværende eller nidkært kontrollerende.

”Det kan være et helvede. Nogle behandler personalet som tyende. Andre skriver op i en lille sort bog, hvis de underordnede begår en fejl. Der har været nogle grove tilfælde af magtmisbrug, men der er ved at komme nye toner i ministeriet”, siger en mangeårig medarbejder med flere end en halv snes udeposteringer i bagagen til Berlingske Tidende.

Paris og Washington

Det hører desværre til sjældenhederne, at det når til offentlighedens kendskab, når de tungeste af udenrigstjenestens ”hvide elefanter” bliver udsat for kritik.

Som oftest klares konflikterne diskret ved at en kontorchef fra ministeriets personaleafdeling personligt møder op på ambassaden og gennemfører samtaler med samtlige ansatte. Skriver en rapport, der peger på at situationen allerede er ændret til det bedre, og roen sænker sig igen – for en tid.

Offentligheden har dog fået indblik i den bizarre ledelsesstil, der på et tidspunkt herskede på ambassaderne i Paris og Washington, da henholdsvis Niels Egelund og Friis Arne Pedersen var ambassadører.

Begge estimerede diplomater fik skudt i skoene, at de havde en meget autoritær og negativ ledelsesstil, og i Paris resulterede besøget af en repræsentant for Udenrigsministeriets personaleafdeling i, at den 62-årige Niels Egelund fik en ubændig lyst til at pensionere sig selv et halvt år før kontrakten udløb.

En kilde beskrev Paris-ambassadøren som ”kynisk, diktatorisk og langt hen ad vejen et udtryk for den ledelsesstil med ’små konger’, som plager Udenrigsministeriet”.

Flere medarbejdere ved ambassaden beskrev samtidig Egelund som chef, der ikke lagde diplomatiske fingre imellem over for sine ansatte. En kilde fortæller om medarbejdere, der tog ordet, som enten blev ignoreret fuldstændig eller deres andragende blev afvist som rent og skært sludder. Ikke mindst lokalansatte ”fik en rigtig, rigtig hård medfart, ofte baseret på hans sympatier og antipatier”.

Også i Washington blev der skudt med skarpt på den daværende ambassadør, Friis Arne Pedersen, der trods en sag om spritkørsel i USA senere har haft poster i Kina og Tyskland, og i dag er til rådighed på timebasis i konsulentfirmaet Rud. Pedersen.

”Han er ubehagelig. Og han elsker at være frygtet. Og er ekspert i at skabe usikkerhed. Hvis han siger, at man skal få en elefant til at flyve, så prøver folk på det”, siger en kilde med adskillige års erfaring på ambassaden i Washington.

Friis Arne Petersen afviser harmdirrende kritikken og slår uden blusel på sin baggrund som fattig fiskerdreng fra Skagen som argument for, at han aldrig har ville skabe frygt omkring sig. Det virker ikke rigtig overbevisende, når vi ved at en ”fiskerlussing” i Skagen er den eufemistiske betegnelse for et hovedtraume-fremkaldende knytnæveslag.

Utilfredsheden gav ikke desto mindre anledning til et flere dage langt besøg fra personaleafdelingen i København til en snak om, hvordan man skaber en god arbejdsplads.

Problemerne blev dog løst, da Friis Arne Petersen blev forsat til ambassadørposten i Kina.

Udenrigsministeriets personligheder

Udenrigsministeriet har tidligere haft en lang række diplomater, der har aftvunget sig respekt ikke kun for deres professionelle kvaliteter, men også for deres menneskelige egenskaber: Henrik Kauffmann, der sad som ambassadør i Washington fra 1939 til 1958, Erling Kristiansen, Gunnar Riberholdt, Peter Dyvig, Eigil Jørgensen, Benny Kimberg, Jens Christensen, Jørgen Ørstrøm Møller, Paul Fischer, Poul Skytte Christophersen, Mads Sandau-Jensen og flere andre.  

Freddy Harhoff

I dette fine selskab optræder også ambassadør G. F. K. Harhoff, der er en af de mest farverige skikkelser, der har været i den danske udenrigstjeneste.

Georg Frederik Krogh Harhoff, født i 1919, blev navngivet som alle de andre førstefødte drengebørn i familien, men blev i hele sin karriere aldrig kaldt andet end Freddy Harhoff.

Harhoff var (naturligvis) medlem af Eventyrernes Klub med medlemsnummer 313, og fra hans meritter kan nævnes, at han 1934-1935 var skibsdreng, 1940-45 var modstandsmand, der betød at han måtte tilbringe 8 måneder i tysk fængsel.

Harhoff blev som cand.jur i 1945 ansat i Udenrigsministeriet med tjeneste i Frankrig, Indonesien og Marokko. Senere protokolchef, generalkonsul i New York, chef for udenrigsministeriets handelsafdeling, ambassadør i Irland og Belgien.

Freddy Harhoff var sejlsportsmand, og i 1948 sejlede han på Grønland et år med galeasen ”Mågen”. Desuden yacht-sejladser (især Java-Sumatra, Caraibien og Transatlantic). Som Generalkonsul i New York arrangerede han kapsejladsen ”Stamford-Denmark Friendship Sailways”. Under opholdet i Indonesien gennemførte Harhoff en ekspedition med jeep gennem Sumatra.

Under tjenesten havde Harhoff lejlighed til på nærmeste hold at følge flere revolutioner samt yde bistand, da Agadir i Marokko den 29. februar 1960 blev ramt af et voldsomt jordskælv, der dræbte mere end 10.000 af byens indbyggere.

Mens Freddy Harhoff var ambassadør i Irland, var han 1982-1984 Irlandsmester i tre-kamp (ridning, skydning, fiskeri).

Udover ovennævnte bemærkelsesværdige karriereforløb fortælles utallige historier om Freddy Harhoff.

Mens han i begyndelsen af 1970’erne var protokolchef i Udenrigsministeriet var en udenlandsk minister på besøg. Der var i den anledning inviteret til en sammenkomst med omkring hundrede mennesker. Protokolchefen skulle styre slagets gang, men hans stemme gik under i den øredøvende larm, som selskabet producerede. Pludselig hørte man en skingert pift gennem de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg. Det var Harhoff, der havde sat to fingre til munden og piftet forsamlingen til ro.

Freddy Harhoff var ingen traditionel diplomat. På en af sine udeposter kørte han i en Mercedes, der havde gjort tjeneste som taxi i Hamburg. På sine ældre dage kørte han rundt i en klassisk men velholdt jaguar.

 ”For ham blev udenrigstjenesten aldrig skrivebord, papir og blæk” hed det i nekrologen i Berlingske Tidende.

Freddy Harhoff var først gift med Nelly Løwener og senest med den 14 år yngre komtesse, Marie Louise Astrid Moltke af Nørager.

Fredy Harhoff døde i 1993.

Nationalbanken har den 9. december 2020 offentliggjort opdaterede skøn for udviklingen i dansk økonomi. Banken forventer nu, at BNP samlet set falder med 3,9 pct. i 2020 for derefter at stige med henholdsvis 2,9 pct. og 3,3 pct. i 2021 og 2022.

Vedrørende Mink-skandalen anfører Nationalbanken, at landbrugseksporten vil blive ramt af lavere eksport af pelsskind, men pelseksporten er dog så lille, at de samfundsøkonomiske konsekvenser er begrænsede, selv om der i lokalområder er mere mærkbare konsekvenser.

Nationalbanken er ikke udelt begejstret for den økonomiske politik, der føres under Corona-krisen.

Udbetalingen af feriepenge kan vise sig at være unødvendig eller i værste fald uhensigtsmæssig i forhold til at sikre et jævnt konjunkturforløb, og finanspolitikken bør efter Nationalbankens opfattelse ikke lempes yderligere.

Aktiviteten ligger ganske vist underdrejet i de dele af økonomien, der er underlagt restriktioner eller ramt af lavere efterspørgsel i udlandet. Omvendt er der høj aktivitet og beskæftigelse i andre dele, bl.a. i byggeriet.

Nationalbanken påpeger, at for at sikre et jævnt konjunkturforløb på tværs af brancher bør finanspolitikken aktuelt undgå at stimulere efterspørgslen yderligere, da lempelser kun i mindre omfang kommer brancher underlagt restriktioner til gode og i stedet understøtter brancher, hvor aktiviteten allerede er høj.

Finanspolitiske lempelser øger således presset i brancher uden restriktioner. Set i det lys er den i forbindelse med finansloven aftalte midlertidige udvidelse af BoligJobordningen i 2021 ikke hensigtsmæssig.

Den 7. december 2020 oplyser koncernen Universal Music Group (UMG), at den har købt hele den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylans bagkatalog på mere end 600 sange.

Det rækker lige fra den tidlige “Like a Rolling Stone” til den seneste “Murder most Foul”.

Avisen New York Times skønner, at det er en overdragelse til mere end 300 millioner dollar (1,84 milliarder kroner).

Karrieren

Bob Dylan (født Robert Allen Zimmerman, den 24. maj 1941) dukkede i starten af 1960’erne op på folkemusik-scenen i Greenwich Village i New York, efter han havde forladt sin fødeegn i det nordlige Minnesota oppe under grænsen til Canada.

Den 19. marts 1962 blev der udgivet en lp, der blot havde hans navn, Bob Dylan. Pladen høstede ikke nævneværdig ros hos anmelderne. Det gik bedre med nummer to, albummet ”The Freewheelin’ Bob Dylan”, der slog hans navn fast som sanger og ung rebel.

Herfra udviklede han sig over det næste årti til at blive den mest feterede og indflydelsesrige musiker nogensinde.

Dylan er i dag 79 år, men stadig aktiv som musiker med cirka 100 gigs hvert år, indtil coronapandemien gjorde sit indtog i februar og marts.

Nobelprisen

Bob Dylan er den første sangskriver, der har modtaget Nobels litteraturpris.

Da det i oktober 2016 blev oplyst, at Nobelprisen gik til Bob Dylan, sagde det Svenske Akademi, at han fik nobelprisen “for having created new poetic expressions within the great American song tradition.”

Bob Dylan deltog ikke i den egentlige Nobelpris-ceremoni i Stockholm på Alfred Nobels dødsdag den 10. december 2016. Imidlertid siger reglerne, at en Nobelprisvinder har en frist på 6 måneder til at levere den forelæsning, der er en forudsætning for at modtage de 8 millioner svenske kroner, der følger med Nobelprisen.

Bob Dylan leverede langt om længe i begyndelsen af juni 2017 den forelæsning, som er forudsætningen for at han kunne modtage den økonomiske del af Nobel-prisen i litteratur.

I en optagelse af forelæsningen fra 4. juni 2017 kan man høre Dylan beskrive den stærke indflydelse fra de litterære værker Odysseen, Intet nyt fra Vestfronten og Moby Dick.

Især henvisningen til Herman Melvilles roman Moby Dick var problematisk. I en artikel i tidsskriftet Slate, har Andre Pitzer dokumenteret, at Dylans henvisninger syntes at være planket fra websitet SparkNotes.

Seneste fortjenester

Plagiat eller ej. Dylan har solgt 125 millioner album, og hans sange er blevet udgivet mere end 6000 gange af mange hundrede musikere.

Hans seneste album var “Rough and Rowdy Ways”, der blev udgivet tidligere i år.

Det indeholder den 17 minutter lange sang “Murder most Foul” – en titel der er fundet i William Shakespeares skuespil “Hamlet”.

Den omhandler drabet på præsident John F. Kennedy i 1963 og er en hyldest til den musikkultur, der fulgte.

Dylan har i mange år været repræsenteret på hitlisterne i USA. Det har han også været med “Rough and Rowdy Ways”.

Angrebet på Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal Hawaii-tid og varede i næsten 2 timer. I Washington var klokken 12.55 og i København var klokken 18.55, da angrebet begyndte.

Ifølge Wikipedia angreb Japan den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor på Hawaii med en styrke på 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.

USA uforberedt

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.

Da angrebet sluttede var otte slagskibe svært beskadiget og seks sænket. Desuden havde amerikanerne mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly. 2335 soldater og 68 civile omkom, og 1178 såredes. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe.

Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.

Stillehavsflåden sat ud af spillet

USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, da de aflyste en sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke. Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.

Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA’s kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechifreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien.

Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt.

Krigserklæringer og USA inddrages i krigen i Europa

Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London krig mod Japan, og næste dag erklærede USA og England krig mod Japan.

Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

National mindedag

Præsident Donald Trump har proklameret den 7. december 2020 som ”National Pearl Harbor Remembrance Day”.

Dagbladet Information har beskrevet hvordan Egyptens præsident, Abdul Fattah al-Sisi med hård hånd slår ned på menneskerettighedsaktivister og oppositionelle elementer. Senest er tre egyptiske menneskerettighedsaktivister blevet anholdt efter et møde med 13 ambassadører fra blandt andet Danmark, men løsladt igen efter en international protestkampagne.

Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte i slutningen af september Egypten, hvor han blandt andet drøftede migration og menneskesmugling med den egyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry. Ifølge landets udenrigsministerium løber danske investeringer i Egypten alene inden for de seneste år op i omkring en million dollar.

Jeppe Kofod har for nylig annonceret en relancering af dansk udenrigspolitik, der skal være baseret på værdier, herunder menneskerettighederne, men Jeppe Kofod har ikke ønsket at kommentere menneskerettighedssituationen i Ægypten.

Frankrig har faktisk protesteret mod menneskeretssituationen i Egypten. Human Rights Watch, Amnesty International og andre organisationer har protesteret, og 500 borgere har i avisen Le Monde underskrevet en protest mod forholdene i Ægypten.

Alligevel modtages præsident, Abdul Fattah al-Sisi i Paris mandag den 7. december 2020 med pomp og pragt af præsident Emmanuel Macron.

Ligesom Jeppe Kofod viger tilbage for at kommentere knægtelsen af basale menneskerettigheder i Hong Kong, har ministeren også afstået fra at kommentere situationen i Ægypten. Spørgsmålet melder sig: Hvornår kan vi vente at se præsident Abdul Fattah al-Sisi blive modtaget af Dronningen i København og udstyret med Elefantordenen?

Da S, R, SF-regeringen tiltrådte 3. oktober 2011 stiftede vi bekendtskab med den hidtil upåagtede Bjarne Corydon som finansminister.

Finansministeriets daværende departementschef David Hellemann kunne med bistand fra Deloitte straks præsentere den nye finansminister for et forslag om ”Effektiv Administration”, hvor regeringen blev stillet i udsigt, at statsadministrationen umiddelbart kunne spare 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Bjarne Corydon

Bjarne Corydon, der ifølge et portræt i Berlingske Tidende den 29. maj 2015 dengang satte det ”lighedsprægede velfærdssamfund” højt, var så forhippet på at levere resultater, at han staks med kyshånd tog mod forslaget, og dermed satte al anstændighed til side.

Det skal ikke være en undskyldning men Bjarne Corydon havde dengang en meget snæver arbejdsmæssig baggrund som udelukkende Socialdemokratisk funktionær både før og efter den Aarhusianske DJØF-uddannelse som cand.scient.pol. Den beskedne erfaring hæmmede ham dog ikke i hans virketrang.

Bjarne Corydon kunne ikke nøjes med New Public Management, men indførte en supplerende New Brutalism i den offentlige personalepolitik: Personalepolitikkerne blev gennemtvunget med en uset og helt unødvendig ufølsomhed, der chokerede ikke kun DJØF, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening men alle 745.000 offentligt ansattes organisationer.

”Blå Bjarne” flyttede senere til McKinsey & Company og sidder nu til alles overraskelse som chefredaktør for erhvervsavisen Børsen. I hans ministertid så vi hans umusikalske brutalitet demonstreret i bl.a. hans SMS-indblandinger i faglige konflikter, i DONG-sagen, i gennemtvingelsen af Offentlighedsloven, og i forsøget på at afskære Rigsrevisionen fra at gå nærmere ind i solcelleskandalen m.v.

Moderniseringsstyrelsen

Med Bjarne Corydons tilladelse fusionerede David Hellemann den 1. november 2011 uden forudgående varsel 2 styrelser under Finansministeriet: Økonomistyrelsen (regnskaber) og Personalestyrelsen (personaleadministration). Op af asken og ud af fusionen kom Moderniseringsstyrelsen. Ingen havde set det komme og slet ikke de knap 100 medarbejdere fra de fusionerede styrelser, der blev afskediget.

Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike blev orienteret dagen før fusionen og blev umiddelbart tvunget på pension. Økonomistyrelsens direktør Charlotte Münter fik et nyt job som direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Vicedirektørerne i de to nedlagte styrelser fik besked på, at deres stillinger ville blive slået op, og at de ikke skulle ulejlige sig med at søge!

Niels Gotfredsen direktør

Moderniseringsstyrelsen var herefter etableret med Niels Gotfredsen som direktør – indtil da først kontorchef Finansministeriet, herefter budgetbisse i Forsvarskommandoen, kontorchef i Ankestyrelsen og afdelingschef i Finansministeriet og i øvrigt bror til præsten og debattøren, Sørine Gotfredsen.

Der kom snart navn på nye vicedirektører: Trolle K. Andersen bliver hentet ind fra Hjørring, hvor han var chef for Forsvarets Regnskabstjeneste. Lise­Lotte Teilmand hentes ind fra departementet til at lede et nyt Koncerncenter, som bliver hele Finansministeriets nye, fælles servicekontor.

Barbara Bertelsen

Den 3. vicedirektør – som fik hele pakken med at forhandle overenskomster i staten efter et skærpet koncept, hvor økonomistyring og ledelses­ og overenskomstområdet bindes sammen – blev cand.jur. Barbara Bertelsen, der med en ydmyg baggrund som cand.jur. fra Aarhus havde været ansat i Justitsministeriet.

Barbara Bertelsen spillede en nøglerolle i lærerkonflikten i 2013 og blev efterfølgende af Mette Frederiksen belønnet med posten som departementschef i Justitsministeriet. Barbara Bertelsen er i dag departementschef i Statsministeriet, hvor hun har spillet en central rolle i ”Minkskandalen”.

Effektiv Administration har kostet

Med etableringen af Moderniseringsstyrelsen fik Finansministeriet samlet hele statens styringsdagsorden, og fra det udgangspunkt kastede Finansministeriet sig nu over alle fagministerierne, der blev beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de lovede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Idéen med ”Effektiv Administration” var at målrette bevilgede midler mod kerneopgaverne. Det betød, at ministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Finansministeriet trumfede ikke kun ministeriernes faglighed, men satte sig også hårdt på personalepolitikken i den offentlige sektor, og David Hellemanns fingeraftryk findes på det blodbad, der efter regeringsskiftet med henvisning til behovet for ”fokusering” og ”effektivisering” blev foranstaltet i centraladministrationen

Finansminister Bjarne Corydon og departementschef David Hellemann har med ”Effektiv Administration” et væsentligt ansvar for at initiere den tilsidesættelse af hensynene til ordentlighed og personalepolitiske principper i centraladministrationen, der siden har karakteriseret den offentlige sektor.

Corydon og Hellemann bærer også ansvaret for den faglige deroute i centraladministrationen og alle ”møgsagerne”. Når fokusering og effektivisering af hele systemet får forrang, må hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet vige. Når det rundt om på Slotsholmen erfares, at på allerhøjeste niveau helliger målet midlet, tager andre også ved lære – især i de ministerier og styrelser, hvor der ikke er et kvalificeret modspil fra erfarne ministre.

https://amtsavisen.dk/artikel/50-%C3%A5r-hans-evner-gav-ham-%C3%B8genavnet-budgetbissen

Den 15. november 2020 undertegnede 15 lande i Hanoi i Vietnam en økonomisk partnerskabsaftale, RCEP. Dermed blev verdens største handelsblok skabt, der med over 2,2 milliarder mennesker – næsten en tredjedel af verdens befolkning – dækker 29 pct. af det globale bruttonationalprodukt.

RCEP består af 10 sydøstasiatiske lande ASEAN-lande (Brunei Darussalam, Cambodia, Indonesia, Lao PDR, Malaysia, Myanmar, the Philippines, Singapore, Thailand og Viet Nam) samt Sydkorea, Kina, Japan, Australien og New Zealand, og forhandlingerne har stået på siden 2012. Aftalen blev undertegnet i marginen af et møde i Association of Southeast Asian Nations – ASEAN.

RCEP-aftalen vurderes som betydningsfuld, fordi aftalen omfatter en stor gruppe af lande, og fordi aftalen inkluderer Kina.

Mens Kina tidligere har indgået en række bilaterale handelsaftaler, er det første gang Kina har undertegnet en regional multilateral handelspagt, og aftalen betegnes som ”en sejr for multilateralisme og frihandel”.

RCEP-aftalen forventes over tid at eliminere en række toldsatser på import af varer med oprindelse i RCEP-landene. Under de hidtidige aftaleforhold har et produkt fremstillet i Indonesien, der f.eks. Indeholder australske dele, muligvis kunne blive udsat for told andetsteds i Asien.

Aftalen indeholder også bestemmelser om intellektuel ejendomsret, telekommunikation, finansielle tjenester, e-handel og professionelle tjenester.

RCEP-aftalen vurderes at kunne bidrage til at øge det globale BNP og øge den økonomiske vækst i aftalelandene med 0,2 pct. årligt. Visse analytikere mener, at aftalen sandsynligvis især vil være til fordel for Kina, Japan og Sydkorea fremfor de andre medlemsstater.

Under alle omstændigheder kan det tage et stykke tid, før aftalen får fuld effekt, fordi 9 af aftalelandene skal ratificere aftalen, før den træder i kraft. I visse lande kan der forudses en vis modstand mod aftalen i de nationale parlamenter som følge af generel skepsis overfor Kina og globalisering.

USA og Indien ikke med

USA, der allerede i 2017 trak sig fra forhandlingerne om et Trans-Pacific Partnership (TPP) mellem asiatiske og stillehavslande, er ikke med i aftalen.

Indien var også oprindeligt en del af forhandlingerne, men trak sig sidste år over bekymring for, at lavere told kunne skade lokale producenter.

Indien satser som bekendt på at opbygge et stærkt indenlandsk landbrugs-og industrigrundlag, og vurderingen har været, at disse bestræbelser ikke ville blive understøttet ved en tilslutning til RCEP-aftalen.

Når Indien efter syv års forhandlinger i den afsluttende fase fravalgte RCEP, fordi aftalen i sin form ikke ville have understøttet nationale interesse, har Indien på sin vis fulgt en internationale trend.

Med fokus på politikker som ”Make-in-India”, ”America First”, ”MAGA” bevæger verdensøkonomien sig langsomt i retning af protektionisme. RCEP-aftalen ville næppe have været en stor fordel for sektorer som landbrug, mejeribrug og andre sektorer, som den indiske regering søger at fremme i stærk konkurrence med lande som Australien og Kina. I forhold til Kina var der også udsigt til, at Indiens elektronik- og metalsektorer ville tabe konkurrencen.

I Indien opfattes Kina som et problem

I det hele taget er Kina et problem i Indien. Indien har konstant givet udtryk for bekymring over sit handelsunderskud over for Kina. I 2018-19 lå Indiens handelsunderskud over for Kina på 53,56 milliarder dollar. Selvom Indiens eksport til Kina har været stigende i løbet af de sidste par år, har Indien stadig ikke været i stand til at mindske det enorme handelsunderskud.

Desuden har Indien også handelsunderskud med andre RCEP-medlemmer.

Samtidig har strømmen af direkte investeringer fra RCEP-lande til Indien har været temmelig lav og mens Indiens økonomi ikke først og fremmest drives af eksporten, ville RCEP-aftalen have betydet, at Indien ville blive den største importør i RCEP-samarbejdet. De forholdsvis billigere varer ville godt nok have været en fordel for de indiske forbrugere, men ville også have bidraget til at smadre en række virksomheders nationale hjemmemarked.

Vurderingen i Indien har været, at RCEP ikke ville have bidraget meget til at forbedre den økonomiske vækst, som faldt fra 8,2 procent i 2016 til 6,1 procent i 2019.

Indien har høje toldsatser som en foranstaltning til at beskytte sin indenlandske industri og landbrug mod udenlandsk konkurrence, men tilsvarende mødes indisk eksport af told på afsætningsmarkederne.

Indien har forbedret sin placering på Verdensbankens rangliste over ”Ease of Doing Business” fra nr. 77 i 2018 til nr. 63 i 2019 (ud af 190 lande), men ligger stadig dårligere end RCEP-lande som Kina, Australien, New Zealand og Malaysia.

Formanden for regeringens Ledelseskommission, Falck-direktør Allan Søgaard Larsen, forsvandt i en shitstorm som følge af hans ansvar for Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen. Vi har siden ikke hørt en lyd om kommissionens anbefalinger.

Til gengæld er Bios-skandalen fortsat særdeles levende.

Skandalen var en realitet, da Konkurrencerådet udtalte lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Advice og Jens Christiansen

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag har sin egen konsulentvirksomhed. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

Peter Goll

Peter Goll orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck med Falck-direktør Allan Søgård Larsens billigelse hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Peter Goll blev for nylig afskediget fra sin stilling som kommunikationschef i Københavns Lufthavn. Direktør og partner i kommunikationsbureaet Advice, Jens Christiansen, er til gengæld blevet ophøjet til ”særlig rådgiver” for boligminister Kaare Dybvad Bek.

Boligministeren

Det kan blive helt interessant at se hvordan Jens Christiansens erfaringer med astro-turfing og bekymrings-kampagner og hans baggrund som partisekretær i Socialdemokratiet og Advice-direktør kommer i spil for at fremme den konstant svedende Kaare Dybvad Beks dagsorden.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/hans-tidligere-chef-kaldte-hans-arbejde-utilgiveligt-nu-er-han-blevet