Filmmand sigtet for vold mod kendt forfatter

Voldtægt

Dokumentaristen Manyar Parwani, der står bag et dokumentarfilmsprojekt om forfatteren Sara Omar, blev torsdag den 16. september 2021 i dommervagten i Københavns Byret præsenteret for en sigtelse vedrørende adskillige tilfælde af vold og voldtægt mod den dansk-kurdisk statskundskabsstuderende og forfatter, Sara Omar – født 21. august 1986 i Sulaymaniah i den kurdiske del af Irak.

Episoderne er angiveligt fundet sted i København og på den spanske ferieø Tenerife.

Manyar Parwani har ifølge sigtelsen voldtaget og forulempet Sara Omar flere gange og udsat hende for vold, blandt andet ved at spytte hende i ansigtet, slå hende med et kamera og rive hende i håret.

Efter et mere end seks timer langt grundlovsforhør blev Parwani varetægtsfængslet i 13 dage for vold. Dommeren har således ikke fundet begrundet mistanke om, at Parwani skulle have voldtaget Sara Omar. Sigtelsen er dog opretholdt.

Parwani, der er født i Kabul, Afghanistan, i 1978 og kom til Danmark i 1986, nægter sig skyldig.

Anklagemyndigheden forlangte dørlukning og navneforbud, da efterforskningen stadig er i gang. Forsvareren var imod dørlukningen. Han henviste til offentlighedens interesse og ytringsfriheden for hans klient.

Manyar Parwani mener nemlig, at anklagen er et forsøg på at stoppe en kritisk dokumentar om Sara Omar, der anklager ham.

Instruktøren Manyar Parwani og producenten Omar Marzouk blev angiveligt uvenner med Sara Omar under tilblivelsen af en dokumentar, der ikke blev til noget. De er nu alligevel i gang med at lave en dokumentar om Sara Omar på basis af de optagelser, de lavede til det oprindelige projekt.

Manyar Parwani er af Filmmagasinet Ekko blevet kaldt en ”magnet for kontroverser”, og Radio 24syv stillede spørgsmål til troværdigheden af hans historier om at være blevet truet med pistol af maskerede medlemmer af banden Loyal to Familia (LTF).

Dommeren var enig med anklageren og dørene blev lukket, hvilket betyder, at det ikke har været muligt at høre mandens forklaring.

Det var mediet Frihedsbrevet, der tidligere torsdag offentliggjorde, at sagen skulle dreje sig om voldtægt af forfatteren Sara Omar.

sara-omar-tryk-foto-Manyar-Parwani-696x464

I 2016 fik dokumentarinstruktøren Manyar Parwani og Zentropa støtte fra Det Danske Filminstitut til udvikling af et projekt om terroristen Omar El-Husseins og angrebet på Krudttønden og Synagogen den 14. februar 2015. Imidlertid kom det hurtigt frem, at Parwani havde givet forkerte oplysninger til Filminstituttet og overdrevet sin adgang til nære kilder. Eksempelvis hævdede han i ansøgningen at have mulighed for kommunikation med Omar El-Husseins søster, som imidlertid ikke eksisterer.

Det har i mange år været en del af fortællingen om dansk-kurdiske Sara Omar, forfatteren til ”Dødevaskeren” (2017) og ”Skyggedanseren” (2020), at hun lever under politibeskyttelse, og at hun modtager dødstrusler. Truslerne skyldes angiveligt, at hun i sine bøger sætter fokus på social kontrol, vold og incest i muslimske miljøer.

Socialdemokrater anklages for sex-krænkelser

Fem kvinder har ifølge Kristeligt Dagblad sendt en klage til Københavns Stift, hvor de anklager den kendte præst og socialdemokratiske politiker, Flemming Pless, for seksuelt krænkende adfærd, embedsmisbrug og brud på tavshedspligten. Kvinderne mener, at Pless har udnyttet deres sårbare situation i forbindelse med sjælesorg til at forføre dem.

Klagen er årsagen til, at sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless siden marts 2021 har været tvunget på orlov.

Flemming Pless, der i 12 år har repræsenteret Socialdemokratiet i Region Hovedstaden, føjer sig dermed til den række af fremtrædende socialdemokrater, der er blevet anklaget for sex-krænkelser.

Kristelig Dagblad kan den 17. september 2021 oplyse, at en advokatundersøgelse af anklagerne mod Flemming Pless er i fuld gang, og Pless afleverer nu sammen med en advokat fra Præsteforeningen sit svar på klagerne.

Mads Havskov Hansen er stoppet i sit job

Berlingske Tidende kan den 14. september 2021 oplyse, at den tidligere S-partiansatte Mads Havskov Hansen, som ifølge syv kvinder har udsat dem for grænseoverskridende adfærd, nu er stoppet i sit job som presse- og kommunikationschef i kapitalfondenes lobbyorganisation, Aktive Ejere, hvor Henrik Sass Larsen er direktør.

Berlingske har siden begyndelsen af september forsøgt at få en kommentar fra Aktive Ejere og et interview med Mads Havskov Hansen, men det har ingen af parterne ønsket at deltage i.

Aktive Ejere slettede i begyndelsen af september alle spor af Mads Havskov Hansen fra sin hjemmeside. Således blev hans navn slettet, ligesom både nyheden, om at han i sin tid var blevet ansat og siden blev sygemeldt, begge er fjernet fra hjemmesiden.

Det socialdemokratiske kvindesyn

Da Ib Knudsen, partiforeningsformand for Socialdemokratiet i Kerteminde Kommune, i slutningen af januar 2021 blev spurgt af Fyens Stiftstidende, om hvorfor det er så svært at få unge kvinder til at stille op til kommunalvalg, sagde han:

“Vi har også svært ved at tiltrække kvinder til byrådet, og det er en problemstilling, der er alle steder. Og de kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op alligevel.”

Og da han så bliver spurgt om hvorfor der er brug for flere kvinder, svarer han:

“Ja, det har vi til de bløde udvalg, der er det rart nok at have kvinder med. De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, der har de en del mere indsigt”.

Ib Knudsen sagde ikke noget om, at kvinderne også var vigtige ved selskabelige partisammenkomster, og slet ikke noget der kom i nærheden af Trumps ”Grab them by the pussy”, men helvede brød alligevel løs. Det endte med, at kritikken fra blandt andet partifællerne i kommunen og på Fyn fik Ib Knudsen til at trække sig som partiforeningsformand.

“Det er med en tåre i øjenkrogen og en klump i halsen, at jeg har valgt at trække mig som formand for Socialdemokratiet i Kerteminde kommune, men som omstændighederne er lige nu, er det den eneste mulighed, så der kan blive arbejdsro i partiforeningen.

Jeg vil gerne sige undskyld, fordi jeg kom med en så negativ udtalelse i avisen, mandag den 25. januar 2021, og tager det fulde ansvar”, skrev Ib Knudsen i en pressemeddelelse.

Krænkelsessager vælter ud af Socialdemokratiets skabe – minister involveret

Knudsens afgang kunne dog ikke lukke debatten om de særlige socialdemokratiske omgangsformer. Søndag den 6. juni 2021 fortalte syv kvinder i Berlingske Tidende, at de havde været udsat for grænseoverskridende adfærd fra en mand ansat i Socialdemokratiet.

Mads Havskov Hansen, der har haft en fremtrædende position i DSU, har angiveligt i en årrække krænket unge kvinder. En af kvinderne kunne således berette, at hun for år tilbage – mens hun som ganske ung var medlem af DSU, Socialdemokratiets ungdomsorganisation – af Mads Havskov Hansen følte sig presset til tavshed efter et fuldbyrdet samleje, som hun ikke havde haft lyst til.

Pernille Rosenkrantz-Theil involveret

I forbindelse med den sag orienterede Mads Havskov Hansen statsminister Mette Frederiksens nære veninde, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det har Pernille Rosenkrantz-Theil selv bekræftet overfor Ekstra Bladet.

Faderen til kvinden havde truet med at fortælle andre om sagen. Mads Havskov Hansen bad derfor Pernille Rosenkrantz-Theil orientere ham, hvis faderen henvendte sig.

Rosenkrantz-Theil skriver blandt andet i en sms til Ekstra Bladet:

– Samtalen omhandlede alene en konkret episode med en far, der var vred på den pågældende medarbejder over, at han havde været sammen med hans datter, og som muligvis ville henvende sig til mig.

– Jeg var ikke bekendt med, at datteren også selv skulle være vred over noget. Og således afventede jeg, om der enten ville komme en politianmeldelse eller anden udvikling i sagen. Det gjorde der ikke.

– Og jeg gik således ud fra, at der var tale om en forælder, der havde skarpe holdninger til sin datters gøren og laden.

Det er næppe troværdigt, når Rosenkrantz-Theil hævder hun ikke orienterede partiets formand eller partisekretær, da hun ikke mente, at der var noget, som Socialdemokratiet som arbejdsgiver skulle forholde sig til. Henvendelsen fra Mads Havskov Hansen har som minimum fået Rosenkrantz-Theil til at forhøre sig i partisekretariatet, om der var en sag på Mads Havskov Hansen.

Socialdemokratiet passiv

Socialdemokratiets ledelse har angiveligt været passiv, men Havskov Hansen stoppede for nogle måneder siden i Socialdemokratiet på Christiansborg. Han blev dog hurtigt ansat som presse- og kommunikationschef i kapitalfondenes lobbyorganisation, Aktive Ejere, hvor Henrik Sass Larsen er direktør.

Danmarks Radio genopliver sagen om Carsten Hansen

Udover Mads Havskov Hansen og Flemming Pless, finder vi blandt de mere prominente socialdemokrater, der er anklaget for sexkrænkelser, tidligere overborgmester i København, Frank Jensen, udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen. Hvis vi går længere tilbage, blev både partiformand Svend Auken og chefen for partiets økonomisk-politiske afdeling på Christiansborg, Jakob Buksti, anklaget for upassende omgang med partiansatte, elever og praktikanter.

Carsten Hansens sag fik ny aktualitet, da Danmarks Radio den 14. februar 2021 kunne præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af Socialdemokratiets Bjarne Corydon dengang trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

Jeppe Kofod

På tilsvarende måde var sexsagen ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Foreløbig har klagerne over Flemming Pless ikke haft nogen indflydelse for hans valgbarhed, lyder det fra Socialdemokratiet og fra Flemming Pless selv. Så han er opstillet som kandidat for Socialdemokratiet, når der til november er kommunal- og regionsrådsvalg.

Mads Halskov Hansens utilbørlige opførsel kunne angiveligt foregå i årevis uden at Socialdemokratiets ledelse fandt anledning til at skride ind. DSU har imidlertid siden relegeret Mads Halskov Hansen.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, og det er lidt uklart hvad Frank Jensen render rundt og laver. Flemming Pless er stadig socialdemokratisk medlem af regionsrådet i Hovedstaden og opstillet til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

Jeppe Kofod er stadig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Mon ikke Mette Frederiksen har et forklaringsproblem, når hun skal forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holder lav profil i sager om sex-krænkelser og stædigt holder hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”

Desuagtet mener BBC, at der er tale om ”A knock to Denmark’s reputation” – og det var før alle detaljerne om Carsten Hansens misgerninger kom frem i lyset!

Tvivlen om dommernes uafhængighed truer retsstaten

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, har travlt med at dæmonisere retstilstanden i lande som Polen og Ungarn. Landenes legitime regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket og kompromitteret domstolenes uafhængighed.

I modsætning hertil karakteriserer den ivrige landsdommer det danske retssystem som ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”

Dommerforeningens formand har i det hele taget ført sig frem på en måde, der er egnet til at ryste ved tilliden til dommerstandens upartiskhed.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark har noget at lade Polen og Ungarn høre om demokrati og retsstatsprincipper?

Forsøg på statskup i Danmark

Da Uffe Ellemann-Jensens var udenrigsminister ignorerede han i perioden 1982 til 1993 ved talrige lejligheder henstillinger og pålæg fra Folketingets flertal. Kun fordi Det Radikale Venstre sikrede et blokerende flertal, blev han reddet for rigsretssager for krænkelse af de demokratiske og parlamentariske spilleregler.

Samme Uffe Ellemann-Jensen veg ikke tilbage for at forsøge et statskup ved det dramatiske regeringsskifte i 1993 da Poul Schlüter ønskede at træde tilbage som statsminister efter Tamil-rapporten. Uffe Ellemann-Jensen ønskede at regeringen skulle fortsætte uden en Dronningerunde eller i det mindste et gruppeformandsmøde, der kunne havde afklaret det parlamentariske grundlag.

Poul Schlüter slap for at tilkendegive sin manglende støtte til Ellemann-Jensens desperate planer, da Dronningens kabinetssekretær spolerede planen om at regeringen skulle fortsætte uanset at statsministeren var trådt tilbage. En plan, der ifølge kabinetssekretæren ville have været grundlovsstridig. 

Krænkelse af magtens 3-deling

Skiftende danske Justitsministre har gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

Retsstatens tilstand i Danmark

Dommerforeningens formand var påfaldende tavs, da regeringen i Danmark – med henvisning til bekæmpelsen af Coronavirus – sikrede sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, lukke domstolene og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der gav vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kunne:

“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”

“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”

Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling

Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.

“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”

Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvidede myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænkede forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, gav anledning til løftede øjenbryn, men afholdt ikke regeringen fra yderligere forslag, der blev vedtaget i Folketinget den 31. marts 2020.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet reagerer

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet havde en række betænkeligheder ved de hastelove, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, udtalte til pressen, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun var glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse trods alt blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Dommerforeningen passiv

Det bemærkelsesværdige var, at mens Dommerforeningen har været utrættelig i at påpege det betænkelige ved udviklingen i Polen og Ungarn, har foreningen været påfaldende afdæmpet i forhold til, at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – i Coronavirussens navn kunne frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Dagbladet Informations gravearbejde afslører Grundlovsbrud

Dagbladet Information har med dokumenter og mails dokumenteret, at Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Det dokumenteres endvidere, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere bestemte sager særligt højt. Dokumentationen giver også indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår domstolene kunne åbne igen.

Konsekvenserne af at krænke Grundloven?

Sagen er kontroversiel, fordi Grundloven fastslår, at ”retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen”, og at ”den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov”. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

Spørgsmålet er, hvorfor Dommerforeningens formand desuagtet finder, at det danske retssystem er ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”?

Grønnegaard-udvalgets udredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig

Det uafhængige ekspertudvalg, som under ledelse af professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard, på Folketingets foranledning har gransket håndteringen af COVID-19, finder det tvivlsomt, om forårets nedlukning af domstolene var i overensstemmelse med grundloven.

Grundloven fastslår, at domstolene er uafhængige. Men, lyder det i ekspertudvalgets rapport:

”Der kan imidlertid efter udredningsgruppens vurdering sættes spørgsmålstegn ved, om de meddelelser, som er tilgået de enkelte retter fra Domstolsstyrelsen, og som for nogles vedkommende er sket på foranledning af Justitsministeriets departement, harmonerer med domstolenes grundlovssikrede uafhængighed.”

Ekspertudvalgets vurdering strider lodret mod både Domstolsstyrelsens og regeringens tidligere udlægninger af sagen. I et interview med Information i juli fastholdt Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, at nedlukningen var sket ”efter bogen”, og justitsminister Nick Hækkerup afviste i et samråd i Folketingets retsudvalg i september, at regeringen skulle have krænket domstolenes uafhængighed i forløbet.

Kritik af dommerne for ikke at stå fast på domstolenes uafhængighed

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, at ekspertudvalgets redegørelse indeholder en kritik af domstolene for at have forsømt at stå fast på deres uafhængighed. Situationen har været vanskelig for den enkelte dommer og den enkelte ret, men kritikken burde give anledning til alvorlige overvejelser i Dommerforeningen. Foreningen og den formand, landsdommer Mikael Sjöberg, burde klart og utvetydigt have sagt fra overfor Domstolsstyrelsen.

De Radikales tidligere retsordfører, Kristian Hegaard, kaldte sagen alvorlig. Han havde sidste år justitsminister Nick Hækkerup i samråd, og udtalte til dagbladet Information:

”Når spørgsmålstegnene ved, om grundloven blev overholdt, blandt andet skyldes nogle meddelelser foranlediget af Justitsministeriet, så skærper det sagen betydeligt, i forhold til hvad ministeren har forklaret. Det giver anledning til bekymring for mig.”

Domstolsstyrelsen retter ind

I Domstolsstyrelsen ”noterer” man sig vurderingen af, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om meddelelserne til retterne var i overensstemmelse med princippet om domstolenes uafhængighed, skriver styrelsesdirektør Kristian Hertz i en kommentar til Information.

”Samtidig gør rapporten det dog også klart, at Domstolsstyrelsen flere gange og i forskellige sammenhænge fremhævede, at det var op til den enkelte ret at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til de lokale forhold,” skriver han.

”Vi har lært af forløbet, og vi har i efteråret 2020 haft en intern proces, hvor vi har samlet op på vores erfaringer med krisehåndteringen. Vi er tilfredse med, at rapporten vurderer, at man med de tiltag, som Domstolsstyrelsens bestyrelse godkendte i december 2020, nu har etableret et kriseberedskab, som tager højde for de erfaringer, vi har draget af forårets forløb.”

Justitsministerens bortforklaringer

I en skriftlig kommentar til Information afviste justitsminister Nick Hækkerup al kritik af hans ministeriums ageren. Han fastholder, at Justitsministeriet ikke pålagde Domstolsstyrelsen eller domstolene noget, men alene kom med opfordringer.

”Nej, grundloven er ikke blevet brudt, og det konkluderer udredningen da heller ikke. Som sagt har Justitsministeriet opfordret til at følge de generelle retningslinjer, og det er ikke grundlovsstridigt at komme med en opfordring,” skriver han.

Tidligere har det været hævdet, at Fødevarestyrelsens håndfaste kommunikation om aflivning af alle mink, også blot var en ”opfordring”!

Fortsat tvivl om domstolenes uafhængighed

Sagerne om dommer Søren Holm Seerups inhabilitet i en række sager, herunder i sagen mod Morten Messerschmidt, som blev fundet skyldig i svig med EU-midler, har bekræftet, at der kan være gode grunde til at tvivle på den danske dommerstands uafhængighed.

Manden fra krænkelsessag i Socialdemokratiet er stoppet i sit job

Identitetspolitik

Berlingske Tidende kan den 14. september 2021 oplyse, at den tidligere S-partiansatte Mads Havskov Hansen, som ifølge syv kvinder har udsat dem for grænseoverskridende adfærd, nu er stoppet i sit job som presse- og kommunikationschef i kapitalfondenes lobbyorganisation, Aktive Ejere, hvor Henrik Sass Larsen er direktør.

Berlingske har siden begyndelsen af september forsøgt at få en kommentar fra Aktive Ejere og et interview med Mads Havskov Hansen, men det har ingen af parterne ønsket at deltage i.

Aktive Ejere slettede i begyndelsen af september alle spor af Mads Havskov Hansen fra sin hjemmeside. Således blev hans navn slettet, ligesom både nyheden, om at han i sin tid var blevet ansat og siden blev sygemeldt, begge er fjernet fra hjemmesiden.

Det socialdemokratiske kvindesyn

Da Ib Knudsen, partiforeningsformand for Socialdemokratiet i Kerteminde Kommune, i slutningen af januar 2021 blev spurgt af Fyens Stiftstidende, om hvorfor det er så svært at få unge kvinder til at stille op til kommunalvalg, sagde han:

“Vi har også svært ved at tiltrække kvinder til byrådet, og det er en problemstilling, der er alle steder. Og de kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op alligevel.”

Og da han så bliver spurgt om hvorfor der er brug for flere kvinder, svarer han:

“Ja, det har vi til de bløde udvalg, der er det rart nok at have kvinder med. De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, der har de en del mere indsigt”.

Ib Knudsen sagde ikke noget om, at kvinderne også var vigtige ved selskabelige partisammenkomster, og slet ikke noget der kom i nærheden af Trumps ”Grab them by the pussy”, men helvede brød alligevel løs. Det endte med, at kritikken fra blandt andet partifællerne i kommunen og på Fyn fik Ib Knudsen til at trække sig som partiforeningsformand.

“Det er med en tåre i øjenkrogen og en klump i halsen, at jeg har valgt at trække mig som formand for Socialdemokratiet i Kerteminde kommune, men som omstændighederne er lige nu, er det den eneste mulighed, så der kan blive arbejdsro i partiforeningen.

Jeg vil gerne sige undskyld, fordi jeg kom med en så negativ udtalelse i avisen, mandag den 25. januar 2021, og tager det fulde ansvar”, skrev Ib Knudsen i en pressemeddelelse.

Krænkelsessager vælter ud af Socialdemokratiets skabe – minister involveret

Knudsens afgang kunne dog ikke lukke debatten om de særlige socialdemokratiske omgangsformer. Søndag den 6. juni 2021 fortalte syv kvinder i Berlingske Tidende, at de havde været udsat for grænseoverskridende adfærd fra en mand ansat i Socialdemokratiet.

Mads Havskov Hansen, der har haft en fremtrædende position i DSU, har angiveligt i en årrække krænket unge kvinder. En af kvinderne kunne således berette, at hun for år tilbage – mens hun som ganske ung var medlem af DSU, Socialdemokratiets ungdomsorganisation – af Mads Havskov Hansen følte sig presset til tavshed efter et fuldbyrdet samleje, som hun ikke havde haft lyst til.

Pernille Rosenkrantz-Theil involveret

I forbindelse med den sag orienterede Mads Havskov Hansen statsminister Mette Frederiksens nære veninde, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det har Pernille Rosenkrantz-Theil selv bekræftet overfor Ekstra Bladet.

Faderen til kvinden havde truet med at fortælle andre om sagen. Mads Havskov Hansen bad derfor Pernille Rosenkrantz-Theil orientere ham, hvis faderen henvendte sig.

Rosenkrantz-Theil skriver blandt andet i en sms til Ekstra Bladet:

– Samtalen omhandlede alene en konkret episode med en far, der var vred på den pågældende medarbejder over, at han havde været sammen med hans datter, og som muligvis ville henvende sig til mig.

– Jeg var ikke bekendt med, at datteren også selv skulle være vred over noget. Og således afventede jeg, om der enten ville komme en politianmeldelse eller anden udvikling i sagen. Det gjorde der ikke.

– Og jeg gik således ud fra, at der var tale om en forælder, der havde skarpe holdninger til sin datters gøren og laden.

Det er næppe troværdigt, når Rosenkrantz-Theil hævder hun ikke orienterede partiets formand eller partisekretær, da hun ikke mente, at der var noget, som Socialdemokratiet som arbejdsgiver skulle forholde sig til. Henvendelsen fra Mads Havskov Hansen har som minimum fået Rosenkrantz-Theil til at forhøre sig i partisekretariatet, om der var en sag på Mads Havskov Hansen.

Socialdemokratiet passiv

Socialdemokratiets ledelse har angiveligt været passiv, men Havskov Hansen stoppede for nogle måneder siden i Socialdemokratiet på Christiansborg. Han blev dog hurtigt ansat som presse- og kommunikationschef i kapitalfondenes lobbyorganisation, Aktive Ejere, hvor Henrik Sass Larsen er direktør.

Socialdemokratiet i København

Fem kvinder har ifølge Kristeligt Dagblad sendt en klage til Københavns Stift, hvor de anklager den kendte præst og socialdemokratiske politiker, Flemming Pless, for seksuelt krænkende adfærd, embedsmisbrug og brud på tavshedspligten. Kvinderne mener, at Pless har udnyttet deres sårbare situation i forbindelse med sjælesorg til at forføre dem.

Klagen er årsagen til, at sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless siden marts 2021 har været tvunget på orlov.

Flemming Pless, der i 12 år har repræsenteret Socialdemokratiet i Region Hovedstaden, føjer sig dermed til den række af fremtrædende socialdemokrater, der er blevet anklaget for sex-krænkelser.

Udover Mads Havskov Hansen og Flemming Pless, finder vi blandt de mere prominente tidligere overborgmester i København, Frank Jensen, udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen. Hvis vi går længere tilbage, blev både partiformand Svend Auken og chefen for partiets økonomisk-politiske afdeling på Christiansborg, Jakob Buksti, anklaget for upassende omgang med partiansatte, elever og praktikanter.

Danmarks Radio

Carsten Hansens sag fik ny aktualitet, da Danmarks Radio den 14. februar 2021 kunne præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af Socialdemokratiets Bjarne Corydon dengang trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

Jeppe Kofod

På tilsvarende måde var sexsagen ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Foreløbig har klagerne over Flemming Pless ikke haft nogen indflydelse for hans valgbarhed, lyder det fra Socialdemokratiet og fra Flemming Pless selv. Så han er opstillet som kandidat for Socialdemokratiet, når der til november er kommunal- og regionsrådsvalg.

Mads Halskov Hansens utilbørlige opførsel kunne angiveligt foregå i årevis uden at Socialdemokratiets ledelse fandt anledning til at skride ind. DSU har imidlertid siden relegeret Mads Halskov Hansen.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, og det er lidt uklart hvad Frank Jensen render rundt og laver. Flemming Pless er stadig socialdemokratisk medlem af regionsrådet i Hovedstaden og opstillet til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

Jeppe Kofod er stadig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Mon ikke Mette Frederiksen har et forklaringsproblem, når hun skal forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holder lav profil i sager om sex-krænkelser og stædigt holder hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”

Desuagtet mener BBC, at der er tale om ”A knock to Denmark’s reputation” – og det var før alle detaljerne om Carsten Hansens misgerninger kom frem i lyset!

I Norge afholdes i dag ‎‎valg‎‎ til Stortinget

Norge1

Arbejderpartiets leder Jonas Gahr Støre står til efter 8 år at kunne fravriste Erna Solberg statsministerposten, når nordmændene mandag den 13. september 2021 stemmer til Stortingsvalget.

Arbejderpartiet spås ganske vist tilbagegang, men støttepartierne går frem. Spørgsmålet er, om Arbejderpartiet vil få flertal alene med de tidligere regeringspartnere, Centerpartiet og Socialistisk Venstreparti, eller om Joans Gahr Støre vil få brug for venstrefløjspartierne – Miljøpartiet De Grønne og partiet Rødt.

Alt tyder på, at hvis Erna Solberg og højrefløjen mister regeringsmagten, skyldes det især fremgang til Socialistisk Venstreparti og partiet Rødt. Jonas Gahr Støres vej til statsministerposten kan imidlertid godt blive besværlig, hvis han skal finde et fælles regeringsgrundlag for fire til fem partier.

Under alle omstændigheder vil valget have konsekvenser for miljø- og klimapolitikken i Norge. ‎

Vegansk kvægavler

Når det kommer til klimapolitikken, er Norge blevet sammenlignet med en vegansk kvægavler. Norge er utvivlsomt blandt de mest miljøbevidste og progressive lande i verden. Eksempelvis sikrer generøse offentlige tilskud, at omkring 70 pct. af alle nye solgte biler er elektriske. ‎

Samtidig er olie og gas Norges vigtigste industri. Sektoren beskæftiger mere end 5 pct. af Norges arbejdsstyrke og tegner sig for mere end 40 pct. af den samlede eksport. Norge har også takket være indtægter fra fossile brændstoffer opbygget en oliefond på 11.100 milliarder norske kroner (8.100 milliarder danske kroner).

Det er ikke i spørgsmålet om olie- og gasproduktionen, at der har været en afgørende skillelinje mellem Erna Solbergs regering bestående af Høyre, Venstre og Kristeligt Folkeparti, og Arbejderpartiet. Der har været rimelig bred enighed om en langsom og velovervejet norsk overgang væk fra olie- og gasproduktionen. ‎

Skal Norge frigøre sig fra afhængigheden af olie og gas?

Socialistisk Venstreparti, Miljøpartiet De Grønne og partiet Rødt har alle en mere markant miljø- og klimaprofil og de har ikke lagt skjul på, at Norge hurtigere skulle frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer.

Der vil derfor være mange i den norske olie- og gassektor, der er mere end almindelig spændte på valget og udfaldet af de kommende regeringsforhandlinger.

Dan-Bunkering tiltalt for i strid med internationale sanktioner at sælge brændstof til borgerkrigshærget Syrien

Dan-Bunkering Syrien

Det Middelfart-baserede Selfinvest, der rummer den globale USTC-koncern, leverede et rekordregnskab for 2019/20 med et resultat før skat, der runder én milliard kroner. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Koncernen, som ud over Bunker Holding også tæller logistikfirmaet SDK Freja, oplyser, at de er ”A PRIVATELY OWNED GROUP WITH STRONG FAMILYVALUES”.

Bag USTC, United Shipping & Trading Company, der blandt andet tæller oliehandelsvirksomheden, Bunker Holding – moderselskab til det kontroversielle Dan-Bunkering, står en far og hans to døtre: Torben Østergaard-Nielsen, Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen

Berlingske Tidende beretter servilt, at USTC er Torben Østergaard-Nielsens livsværk, men selskabet er på vej gennem et generationsskifte, og de to døtre fik sidste år overdraget hovedparten af aktierne. Berlingske Tidende finder dog ikke anledning til at nævne, at selskabet er tiltalt for i strid med internationale sanktioner i 2015 -2017 at sælge jetbrændstof til det borgerkrigshærgede Syrien.

Retssagen begynder 26. oktober 2021

Sagen går i gang ved retten i Odense den 26. oktober 2021 og der er afsat 18 dage frem til 14. december. Hvis Dan-Bunkering, Bunker Holding og administrerende direktør i Bunker Holding, Keld R. Demant, bliver dømt efter anklageskriftet, kan der blive tale om klækkelige bøder til selskaberne, fængselsstraf til topchefen og konfiskation af fortjenesten på 18 mio. kr.

Det tog tid at rejse tiltale mod Dan-Bunkering for at overtræde EU-embargo mod Syrien

Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet, SØIK, er kendt for en helt utrolig sendrægtighed.

Den 11. november 2020 kan Ritzau oplyse, at SØIK nu langt om længe har taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

På det tidspunkt var der indført EU-sanktioner mod Syrien med et “forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien”.

Sigtelse i januar 2020

Tilbage i januar 2020 blev der af SØIK efter et uskønt efterforskningsforløb rejst sigtelse mod Dan-Bunkering, ejeren – holdingselskabet Bunker Holding, og en direktør. At der nu er rejst tiltale betyder, at anklagemyndigheden har vurderet, at den sag, politiet har arbejdet på, kan bære at der rejses tiltale ved retten.

Det var DR, der kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete i 2019 på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev allerede i 2019 af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, men efter de amerikanske myndigheders involvering havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen har Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste vurderer anklagemyndigheden til at være mindst 18 mio. kr.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegner selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation. I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for at de tiltalte undgår domfældelse som følge af forældelsesfrister er desværre overhængende.

Dan-Bunkerings ejerforhold

Bunker Holding, der ejer virksomheden Dan-Bunkering, omsatte i 2019 for omkring 70 milliarder kroner og er blandt Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning.

Bunker Holding er den største virksomhed i USTC Group, der ejes af Selfinvest Aps, der ejes af selskabets stifter Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre.

USTC Group beskæftiger sig med bunkervirksomhed, tankskibsfart, transport, risikohåndtering og IT. Koncernen har over 2.500 ansatte og kontorer i 33 lande.

Fra koncernens hovedkvarter i Middelfart på Fyn jonglererstifteren, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen med olie og skibe – og en mindre it-virksomhed.

Torben Østergaard-Nielsen bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, men faktum er, at manden fra Middelfart er alt andet end ordinær. Torben Østergaard-Nielsen – eller Tøn, som de fleste kalder ham – har bygget sit eget virksomhedsimperium, og han er blandt Danmarks rigeste, men han må altså nu lide den tort, at hans virksomhed er tiltalt for kriminelle forhold.

EU den 15. september: State of the European Union

Migrant plan

Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil onsdag den 15. september 2021 holde den årlige tale om unionens tilstand: State of the European Union.

Blandt emnerne vil være energi, den grønne omstilling og den ”Fit for 55”-pakke, der blev præsenteret den 14. juli 2021. “Klar til 55” henviser til det emissionsreduktionsmål på mindst 55 pct., som EU har sat for 2030.

Kvotesystemet

Et af hovedelementerne i ”Fit for 55”-lovpakken er en revision af kvotesystemet. Siden tilblivelsen i 2005 har det europæiske kvotesystem – EU ETS (Emissions Trading Scheme) – været tænkt som et af de primære værktøjer til at reducere udledninger og sikre, at EU’s klimamål opfyldes.

Her fastsættes en pris pr. ton CO2, der udledes for eksempel fra fabrikker eller kraftværker. Man giver incitament til at forurene mindre ved gradvist at nedbringe mængden af CO2-kvoter på markedet, hvilket gør kvoterne dyrere.

Kommissionen lægger op til en gevaldig opstramning af hele kvotesystemet og til stigende CO2-priser, der betyder, at det bliver dyrere at bruge fossile brændsler.

Det er positivt, da investeringer i grøn energi dermed kan få et ordentligt skub. Og det er godt, at kvotesystemet fremadrettet også skal omfatte blandt andet transport og bygninger og på den måde kan være med til at fremme brugen af grøn brint og andre CO2-positive teknologier.

De fleste fagøkonomer peger på at en ensartet og høj CO2-beskatning er den bedste og mest omkostningseffektive måde at nå klimamålene på. Det sagt, anerkender de fleste, at et udvidet og effektiviseret kvotesystem på EU-niveau er vejen frem.

Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)

EU-kvoter og høje priser på CO2 indebærer en stor risiko for såkaldte ”kulstoflækager” – hvor EU-virksomheder flytter kulintensiv produktion til udlandet eller EU-produkter erstattes af mere kulintensiv import. Kulstoflækager vil flytte CO2-emissioner ud af EU og derfor undergrave klimaindsatsen i EU og globalt. Kommissionens forslag til en mekanisme – Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) – sigter derfor på at udligne prisen på kulstof mellem indenlandske produkter og import, og forestillingen er, at det kan fungere som følger: EU-importører vil købe kulstofcertifikater svarende til den kulstofpris, der ville være blevet betalt, hvis varerne var produceret i henhold til EU’s regler for kulstofprisfastsættelse. Hvis en producent uden for EU kan dokumentere, at der allerede udenfor EU er betalt for det kulstof, der bruges til fremstilling af de importerede varer, kan CO2-omkostningerne trækkes fra af EU-importøren.

Systemet er kompliceret, og det er spørgsmålet om det kan udformes på en måde, der vil blive accepteret af vores handelspartnere, herunder USA.

Planøkonomi

”Fit for 55” indeholder også en række planøkonomiske tiltag med særskilte mål for enkeltsektorer. Det planøkonomiske supplement til kvotesystemet vil ikke bare forringe omkostningseffektiviteten, det vil også åbne en ladeport for lobbyvirksomhed, hvor alle mulige særinteresser vil presse på for at tilgodese netop dem. Det vil ske i klimaets navn, men vil reelt have mere snævre formål, som i praksis vil fordyre og svække klimapolitikken.

Vedvarende energi

Stigende elektrificering af industri, transport, opvarmning og et væld af andre sektorer er hjørnestenen i den grønne omstilling af Europa. Det kræver rigtig meget strøm fra vedvarende fra vindmøller og solceller.

EU-Kommissionen er ikke indstillet på at afvente effekten af kvotesystemet og markedskræfterne, men hæver delmålet for andelen af vedvarende energi i energiforbruget fra de nuværende 32 procent til 40 procent.

Et højere mål for vedvarende energi er i sig selv alene et politisk signal om EU’s grønne ambitioner. Danske erhvervsinteresser støtter et ambitiøst mål for vedvarende energi, fordi det åbner for, at flere eksportkroner ruller Danmarks vej og øger beskæftigelsen.

Bilparken

Det detaljerede reduktionsmål for nye biler er ligeledes helt ulogisk i forhold til et kvotesystem, som netop skal sikre, at reduktionerne sker, hvor det er billigst. I et kvotesystem skal man alene fokusere på den samlede reduktion og overlade det til markedet, virksomhederne og forbrugerne at finde ud af, hvor og hvordan det skal ske.

Energieffektivisering

I en dansk sammenhæng kan man nævne de detaljere mål vedrørende energieffektivisering. Energy Efficiency Directive vil fastsætte bindende årlige mål for reduction af energiforbruget, og f.eks. vil ”The public sector will be required to renovate 3% of its buildings each year to drive the renovation wave, create jobs and bring down energy use and costs to the taxpayer”.

En sådan målsætning er fuldstændig arbitrær og grebet ud af luften. Det bør imidlertid betænkes, at der fra dansk side er presset på for netop at få skærpede EU-krav til energieffektiviseringer.

Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux, der er blandt de virksomheder i Danmark, der hvert år udleder enorme mængder CO2, stiftede i 2018 lobbyorganisationen ”SYNERGI”.

Med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som formand og officiel og betalt lobbyist, argumenterer Synergi for, at energieffektivisering effektivt kan bidrage til at nå vores klimamål.

Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.

Det mærkelige er, at det åbenbart er lykkedes – enten at overbevise eller tvinge – de kølige hjerner i EU-Kommissionen til at se Rockwool-batts som løsningen på klimaudfordringen.

Reform af EU’s energibeskatning

Med ”Fit for 55”-lovpakken vil Kommissionen gennemgå EU’s energibeskatning. De nuværende regler er nemlig 10 år gamle og understøtter ikke i tilstrækkelig grad de klimapolitiske målsætninger. Faktisk beskattes fossile brændstoffer typisk mindre end vedvarende energi. Det skyldes, at det nuværende system består af uklare definitioner og nationale smuthuller. Derfor er det logisk og på høje tid at få revideret direktivet for minimumsbeskatning af energikilder, så forbrugerne guides mod de grønne løsninger.

Skat er medlemslandenes kompetence, så en skatte- og afgiftsreform vil være vanskelig og formentlig kræve tid.

Den Europæiske Centralbank letter foden på den pengepolitiske speeder

Lagarde

Den Europæiske Centralbank (ECB) har efter et møde i bankens bestyrelse – The Governing Council – den 9. september 2021 besluttet at begrænse udpumpningen af likviditet i det europæiske finansielle system. Det sker ved at reducere opkøbet af obligationer under det særlige pandemiprogram – Pandemic Emergency Purchase Program (PEPP), der blev iværksat for at modvirke effekterne af coronakrisen.

I de seneste måneder har ECB gennem PEPP-programmet hver måned opkøbt værdipapirer for 80 mia. euro. Sammen med andre programmer har de månedlige opkøb været på 100 mia. euro – svarende til 750 mia. kr.

Efter mødet i bestyrelsen udsendte ECB en pressemeddelelse, hvor det også fremgik, at den europæiske centralbank samtidig fastholder den historisk lave rente på minus 0,50 procent.

ECB har ikke oplyst, hvor meget opkøbene vil blive reduceret, men markedsanalytikere venter at opkøbene vil blive reduceret med 20-30 mia. euro om måneden.

Pengepolitisk stimulering af økonomien

Pengeudpumpningen fra ECB har givet mildnet de økonomiske konsekvenser af coronakrisen og afværget en langvarig økonomiske krise i euro-zonen – ikke mindst i de svage sydeuropæiske økonomier.

Den Europæiske Centralbank vurderer nu, at det ikke er nødvendigt at understøtte økonomien med lige så store opkøb som i de foregående to kvartaler.

Det er derfor naturligt at neddrosle opkøbene, mens ECB-renten foreløbig fastholdes. På lidt længere sigt må det dog forventes, at renten i euro-zonen vil stige.

ECB’s nuværende pengepolitik betyder for mange boligejere, at renterne på boliglån er rekordlave.

Til gengæld betyder den ekspansive pengepolitik og det lave renteniveau, at man får ingen eller skal betale negativ rente på sin opsparing i banken.

ECB er centralbank for landene i eurozonen, hvor Danmark ikke deltager. Da Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, betyder det, at den danske Nationalbank vil lægge sig tæt op ad ECB’s rente.

Stigende rente?

ECB-dispositionerne kom ikke uventet for markedsanalytikerne, og derfor var der kun mindre justeringer på de europæiske aktiemarkeder. Der kunne dog konstateres en lille stigning i kursen på bankaktier i forventning om at der med et kommende højere renteniveau igen er udsigt til indtjening på normale bankforretninger.

Valget i Tyskland. Merkel bønfalder vælgerne om at bakke CDU/CSU op‎

Tyskland1

Med hendes parti på rekordlavt niveau i meningsmålinger før valget den 26. september 2021, har kansler Angela Merkel i Tyskland ‎‎netop afgivet hendes hidtil stærkeste erklæring i valgkampen.‎

I sin sidste tale til Tysklands Bundestag tirsdag den 7. september 2021 bad Merkel tyskerne om at vælge hendes kristelig-demokratiske partis kandidat, Armin Laschet, frem for centrum-venstre-Socialdemokratiets Olaf Scholz:

‎”Om et par dage skal vores borgere træffe et valg: enten mellem en regering med Socialdemokraterne og De Grønne, baseret på støtte fra Venstrepartiet Die Linke, eller en tysk regering ledet af CDU og CSU, med Armin Laschet som kansler. ”

Merkel har dermed distanceret sig fra sin vicekansler, socialdemokraten Olaf Scholz, der ellers fører kampagne på, at han er den sande og naturlige efterfølger til Merkels 16-årige embedsperiode.‎

Der venter potentielt lidt af en valglussing til Tysklands konservative søsterpartier CDU og CSU, når der er tysk valg 26. september.

I hvert fald giver en ny meningsmåling rekordlav tilslutning til partierne.

CDU/CSU

CDU og det bayerske søsterparti CSU står sammenlagt til at få 19 procent af stemmerne. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Forsa har foretaget på vegne af RTL’s nyhedskanal n-tv.

Ifølge n-tv er det laveste opbakning til den konservative blok nogensinde. Så sent som sidst i juni målte Forsa opbakningen til CDU/CSU til 29 pct.

Spidskandidaten for CDU/CSU, den 60-årige Armin Laschet, lignede for få måneder siden en klar favorit til kanslerposten, men en række uheldige offentlige episoder og udtalelser har svækket Laschet.

Da oversvømmelserne i Nordrhein-Westfalen i sommer var på sit værste, gjorde han det rigtige. Han trak i gummistøvler og besøgte de katastroferamte områder. Men så blev han fanget af en fotograf i noget, der ligner et grineflip, mens han stod og lyttede til en tale.

Det utidige grineri betød et alvorligt dyk i meningsmålingerne for CDU/CSU og kan nu være medvirkende til måske at koste ham posten som kansler Angela Merkels efterfølger.

SPD

I mellemtiden har de tyske socialdemokrater, SPD, fået vind i sejlene. SPD står i Forsas nye måling til at blive størst med 25 procent af stemmerne. I Forsa-målingen i juni 2021 opnåede SPD kun 15 pct.

De Grønne

Valget blev tidligere set som et kapløb mellem centrum-højre-partiet CDU/CSU og miljøpartiet De Grønne (Die Grüne). Selvom klima og miljø har været vigtige valgtemaer, har De Grønnes spidskandidat, den 40-årige Annalena Baerbock, mistet terræn – fra 21 til 17 pct. af stemmerne.

På det seneste har Annalena Baerbock imidlertid måttet notere sig ganske kraftig kritik. Hun skulle således ikke være ganske oprigtig i sit CV, og der har også været tale om manglende deklarering af visse indkomster.

Annalena Baerbock lancerede i midten af juni i Berlin sin bog ”Nu. Hvordan vi fornyer vores land” (Jetz. Wie wir unser Land erneuern) under stor medieopmærksomhed.

Kanslerkandidaten ville angiveligt med bogen vise, ”hvad der personligt driver hende som politiker, hvordan hun vil regere, og hvordan vi sammen evner fornyelsen”.

Siden er det blevet afsløret, at hun tilsyneladende har plagieret adskillige passager i bogen på 240 sider.

En østrigsk medieforsker, Stefan Weber, har på sin blog den 28. juni 2021 – https://plagiatsgutachten.com/blog/plagiatsvorwurf-gegenueber-annalena-baerbocks-buch-jetzt-wie-wir-unser-land-erneuern/ – hævdet at han har dokumentation for, at der er kopieret fra andres bøger og skrifter.

Avisen Bild har beredvilligt kolporteret anklagerne om at hele afsnit er afskrifter uden kildeangivelse, og sagen er grebet med kyshånd af De Grønnes modstandere.

Annalena Baerbock og De Grønne har afvist beskyldningerne og anklager Weber for hetz. Der er sågar blevet talt om nazi-lignende metoder.

Strategien frem mod valget

Det kristendemokratiske CDU har siden 1949 haft kanslerposten i 52 ud af 72 år, og partiets mest succesfulde kanslere gennem tiden er gået til valg på at bevare status quo. Tyskerne foretrækker det kendte og sikre, mens udsigten til forandringer er skræmmende. Netop det træk kan blive udslagsgivende, når tyskerne den 26. september går til forbundsdagsvalg.

SPD-kandidaten Olaf Scholz har været anset for bleg og kedelig, men han har uomtvistelig betydelig regeringserfaring, og han fører en effektiv kampagne på, at han er den sande og naturlige efterfølger til Merkels 16-årige embedsperiode.‎

Armin Laschet spiller også på tyskernes forkærlighed for det forudsigelige og sikre – ”keine experimente” har tidligere været godt slagord i tyske valgkampe. I hvert fald er Laschet begyndt at køre benhårdt på frygten for, at en SPD-regering under ledelse af Olaf Scholz vil være afhængig af De Grønne og Venstrepartiet og dermed indebære en farlig venstredrejning i forhold til den hidtidige regerings velovervejede midterkurs. Laschet spiller på, at Annalena Baerbock er grøn og uerfaren, og at Venstrepartiet har stillet spørgsmål ved Tysklands NATO-medlemskab.

Konkurrence, åbne markeder og cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi og reparationer

Den 9. juli 2021 udstedte præsident Joe Biden i USA en såkaldt ”executive order” med henblik på at fremme konkurrencen i den amerikanske økonomi og forhindre monopol- og karteldannelser.

Den amerikanske Federal Trade Commission blev således anmodet om at udarbejde nye regler for at løse “nogle af de mest presserende konkurrenceproblemer i hele vores økonomi”.‎ Præsident Biden ønsker angiveligt at gøre det lettere at få en ødelagt smartphone repareret hurtigt og til en rimelig pris.‎

Federal Trade Commission, FTC, er et uafhængigt amerikansk regeringsorgan, som skal sikre den frie konkurrence og beskytte forbrugerne mod unfair forretningsmetoder. FTCs fem medlemmer er udnævnt af præsidenten med Senatets godkendelse og sidder for syv år ad gangen. FTC blev oprettet i 1914 som et led i præsident Wilsons antitrustlovgivning, men blev i begyndelsen kritiseret for ineffektivitet og for at være for sympatisk indstillet over for erhvervslivet. Efterhånden beskæftiger FTC sig overvejende med forbrugerbeskyttelse.

I juli meddelte FTC, at kommissionen bl.a. ville fokusere på producenter, der indførte reparationsrestriktioner for virksomheder, offentlige myndigheder, arbejdstagere og forbrugere.‎

Ifølge en ‎‎rapport i The Wall Street ‎‎Journal‎‎, kontaktede FTC allerede i juli McDonald’s franchise ejere for at få nærmere oplysninger om problemerne med ødelagte ismaskiner.‎

I USA er det åbenbart blandt faste McDonald-kunder velkendt, at McDonald’s ismaskiner ofte bryder sammen. Ismaskinerne kræver løbende rengøring og vedligeholdelse, men hvis noget går galt og maskinen ikke fungerer korrekt, kan/må personalet ikke selv med det samme udbedre problemet. McDonald kræver at der skal tilkaldes en autoriseret tekniker. Det tager tid og i mellemtiden må is-kunderne gå forgæves.

FTC undersøger ikke kun McDonalds men ser generelt på om producenter etablerer barrierer for at ejerne af produkter selv kan udbedre skader. Baggrunden for FTC-kampagnen er det åbenlyst urimelige i at virksomheder gør det næsten umuligt for brugere og uafhængige teknikere at reparere moderne produkter, især forbrugerelektronik.‎

EU måske længere fremme

I marts 2021 trådte ‎‎de første reparationslove for‎‎ husholdningsapparater nogensinde i kraft inden for EU. Kravene, der sigter på at få produkter til at holde længere, være mere bæredygtige og bidrage til den cirkulære økonomi, forpligter producenterne til at levere reservedele i op til 10 år. Reglerne gælder i første omgang lamper, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og køleskabe.

I kritikken af de nye regler er det blevet anført, at adgang til reservedele og reparationsmanualer er forbeholdt “professionelle reparatører” i modsætning til “slutbrugere”, som fortsat har begrænset eller slet ingen adgang. ‎

Det er op til de nationale myndigheder at definere ”professionel reparatør” og kritikerne mener, at fabrikanterne alligevel selv vil afgøre, hvem de giver adgang til.‎

Yderligere åbning af markederne

Hvis reparationsmarkedet for eksempelvis elektronik skal være helt åbent, forudsætter det at de europæiske myndigheder i fremtidige forordninger giver adgang til reservedele og reparationsoplysninger til alle, herunder uddannelsesaktiviteter såsom reparationscaféer og forbrugere.‎

‎En anden reparationsbarriere er, at der er begrænset adgang til udbydere af reparationstjenester. Google er blevet kritiseret af uafhængige reparatører for siden 2019 at have blokere for uafhængige reparatørers annoncer på nettet. I USA rapporterer nogle værksteder om fald i indtægterne på så meget som 70 procent, efter at Google fjernede deres annoncer.

Fremtidig lovgivning bør også forhindre brug af software, hardware og varemærke/copyright til at gøre uafhængige reparationer ulovlige.

‎Den 3. juni 2020 ‎‎tabte‎‎ en uafhængig smartphonereparatør sin sag mod Apple i Norges højesteret. Henrik Huseby var anklaget for at importere falske iPhone-skærme til reparation af telefoner. Huseby hævdede, at han brugte “renoverede” skærme, og at Apple ikke stiller renoverede eller originale reservedele til rådighed for uafhængige reparatører, så han havde ikke noget alternativ. De tekniske detaljer i sagen kom ned til varemærkekrænkelse, da mange Apple-komponenter er markeret med et meget lille “Apple” logo usynligt for forbrugerne.‎

Der er også brug for at forbyde brug af softwarelåse og såkaldt reservedelsparring, der‎ bliver mere og mere almindelige inden for forbrugerelektronik og forhindrer reparation af uafhængige aktører uden adgang til OEM-software (Original Equipment Manufacturer) og diagnosticeringsværktøjer.‎

Nogle reservedele har et unikt serienummer, som er parret med en individuel enhed ved hjælp af software. Hvis nogen af disse dele skal udskiftes under en reparation, accepteres de ikke, medmindre de via software fra producenten er godkendt til enheden.‎ Ved denne praksis kan producenterne kræve, at kun nye ægte reservedele, der sælges af dem, kan bruges til at udføre en reparation. Dermed kan producenten effektivt kontrollere hvem der kan reparere, omkostningerne og typen af reparationer, der kan udføres.‎