Politikerstress og politiske beslutninger

Sofie Carsten N

En række politikere, embedsmænd og journalister på Christiansborg har den seneste tid berettet om et stressende arbejdsmiljø, der ikke alene har medført sygemeldinger blandt de folkevalgte, men som også påvirker kvaliteten af de politiske beslutninger.

Mona Juul, der har været administrerende direktør og i modsætning til mange andre folketingsmedlemmer har kendskab til arbejdsforholdene på arbejdsmarkedet, har sagt, at ”Det meget negative er, at vi træffer beslutninger på for løst et grundlag”.

Høringer hastes igennem, og loven skal behandles, uden vi kan nå at læse høringer: ”Det dur heller ikke, at forhandlinger er så lukkede eller koncentrerede, at man ikke kan nå at tjekke op på det udleverede materiale. Ministeren har jo en hær af rådgivere – det har jeg ikke. Hvis jeg skal komme med kvalificeret indspil og indgå gode aftaler, skal jeg have tid og mulighed for at vende det med relevante stakeholders.”

Bertel Haarder, der har været medlem af Folketinget siden 1975, mener omvendt ikke, at der er noget særligt ved de påståede krisetilstande i dansk folkestyre. Han anbefaler at man læser forfatteren Henrik Pontoppidans ”De dødes rige” om demokratiet efter systemskiftet i 1901.

Problemet er ifølge Haarder hverken politikernes stress, Folketingets arbejdsform eller tonen i de sociale medier. Problemet er snarere – dengang som nu – stemmefiskeri og manglende lyst til at tale det imod samt åndløshed og mangel på format og livsklogskab. Stemmefiskeriet gør ubodelig skade, hvad enten det gælder lokkende velfærdsløfter på den ene fløj med Enhedslisten som rekordholder i uansvarlighed – eller skatteløfter til de velbjærgede på den anden, for eksempel på boligområdet.

Lønforhøjelse til i forvejen vellønnede medlemmer af Folketinget

Uanset om nogle vil mene, at Bertel Haarder er uden føling med nutiden, er medlemmer af Folketinget næppe dem i samfundet, der først og fremmest fortjener skatteborgernes medynk.

For en almindelig lønmodtager kan Folketingets sommerferie umiddelbart lyde lang. Normalt går Folketinget på sommerferie efter Grundlovsdag 5. juni og samles først igen den første tirsdag i oktober klokken 12.

Det er dog ikke ensbetydende med, at de 179 medlemmer af Folketinget kan holde fire måneders ferie. I gamle dage skulle medlemmets almindelige arbejde og andre ting passes. F.eks. skulle landmændene klare høsten, før man igen kunne møde op på Christiansborg.

I dag er det reelt kun en lille del af Folketingsmedlemmernes politiske virke, som finder sted i Folketingssalen. Der går også tid med møder rundt i landet og udlandsrejser m.v.

Den, der lever skjult, lever godt

Alligevel er der ganske mange af de 179 medlemmer af Folketinget, der hylder princippet om at den, der lever skjult, lever godt. I hvert fald er der mange af medlemmerne, der med halve ordførerskaber og en summarisk arbejdsindsats klarer sig igennem, og selv efter flere års medlemskab af Folketinget er helt ukendte udenfor valgkredsen, indtil vi hører om dem i forbindelse med en overraskende sygemelding.

Af den aktuelle debat om arbejdsvilkår er det også fremgået at mange medlemmer af Folketinget bruger tid på pressen og ikke mindst på de sociale medier – aktiviteter, der også af mange opfattes som belastende og stressende. Det naturlige spørgsmål er da også – hvorfor gør de det?

Er aflønningen tilstrækkelig?

I debatten om de nedslidende arbejdsvilkår er det gået nærmest upåagtet hen, at Folketingsmedlemmerne den 1. april fik en lønforhøjelse på cirka 13.000 kroner om året for et menigt folketingsmedlem.

Vi hører ofte om folketingsmedlemmernes sygeorlov, så bedre aflønning er måske fuldt berettiget?

Orlovsordning

I modsætning til almindelige lønmodtagere og dagpengemodtagere skal folketingsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og kommunalpolitikere på intet tidspunkt fremvise så meget som skyggen af en lægeerklæring, hvis de er på længerevarende sygeorlov.

Dermed kan politikere være langtidssygemeldte med fuldt vederlag uden at skulle bevæge sig ned på jobcenteret.

Debatten om politikernes sygemeldinger er blusset op som følge af en række spektakulære sager. Det er almindelig kendt, at Ida Auken har være sygemeldt i længere tid som følge af den stressede tilværelse som medlem af Radikale Venstre. Andre sager viser, at blandt nogle politikere er narko-kørsel, sex-skandaler, mandatsvig og bedrag også anerkendte sygdomme.

Jakob Engel-Schmidt

Lars Løkke Rasmussens nye sekretariatschef, Jakob Engel-Schmidt, var som medlem af Folketinget fuldt aflønnet på sygeorlov i ni måneder efter afsløringen af, at han var blevet taget af politiet for narkokørsel. Sygeorloven blev afløst af en ”almindelig orlov”, hvor han optjente eftervederlag, mens han under orloven havde lønnet arbejde.

Morten Østergaard

De radikales tidligere leder, Morten Østergaard, tog fra efteråret 2020 orlov fra Folketinget. En orlov som han selv valgte på grund af hans seksuelle krænkelser af kvindelige politiske partifæller gennem flere år. Morten Østergaard meddelte, at han ikke genopstiller til det næste folketingsvalg, men fortsatte desuagtet med at holde orlov fra Folketinget på fuld løn. Orloven blev først indstillet, da Morten Østergaard for nylig fik et nyt job.

Ninna Hedeager Olsen

Den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten var sygemeldt i 4 måneder, fordi der efter en fest i hendes seng befandt sig 3 kvinder og 1 mand, hvor der var begået et påstået seksuelt overgreb mod borgmesterens lesbiske veninde. Den påståede misdæder er siden blevet pure frifundet ved Landsretten.

Rune Lund

Læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet Syddanmark for Liberal Alliance, har gjort opmærksom på, at Rune Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, tidligere har været sygemeldt i tre måneder på grund af en sprunget akillessene. Han kunne ikke varetage sit kontorjob i Folketinget, men kunne godt i sygefraværsperioden rejse til Odense og deltage i en debat.

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt (DF) var sygemeldt i syv måneder, da han blev anklaget for bedrag med EU-penge.

Kurt Jakobsen

Medlem af Esbjerg Byråd, Kurt Jakobsen fra Venstre lod sig sygemelde på ubestemt tid, da han blev dømt for mandatsvig mod sin tidligere arbejdsplads, Naturstyrelsen Vadehavet. Alternativt ville han blive ekskluderet af Venstre.

Jeppe Kofod

Den nuværende udenrigsminister, socialdemokraten Jeppe Kofod sygemeldte sig, da han år tilbage blev eksponeret i pressen på grund af en seksuel eskapade med en 15-årig.

Vederlagskommissionen dokumenterede, at danske politikere er ganske vellønnede

Da Vederlagskommissionen i 2016 fremlagde sin rapport, fremgik det, at et menigt folketingsmedlems indkomst, når først værdien af pensioner, tillæg, eftervederlag m.v. indregnes, når op på, hvad der allerede i april 2015 svarede til 1.010.000 kr. om året.

For alle 179 folketingsmedlemmer svarede det allerede dengang til knap 200 millioner kr.

Tilsvarende værdisætning af ministres forhold gav (afhængig af ministerpost) allerede i april 2015 mellem 2,3 mio. og 2,7 mio. kr.

Politikerne tilhører dermed den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen, og nogle meget højere end det. En placering som endog meget få politikere, og næppe en eneste af de nuværende ministre, ville være i nærheden af at kunne oppebære uden for politik, når man ser på deres uddannelser og hidtidige job.

Disse tal er uden at medregne værdien af æresbevisninger, rejser, chauffører, frikort og fryns m.v. eller den lejlighed i et fashionabelt kvarter i København, som provinspolitikerne får tildelt.

Vederlagskommissionen medregnede heller ikke de fordele, som nogle partier giver deres partiformænd i form af løntillæg, bil og dækning af alt fra underbukser og cigaretter til dyre middage. Ej heller de supplerende vederlag til visse folketingsgruppers gruppeformænd er medtaget.

Hvorfor må Energinet ikke gøre som Velux?

Mogens Lykketoft

Rockwool, Velux, Aalborg Portland og andre virksomheder, der er stærkt belastende for miljø og klima, køber klimakompensation og markedsfører sig skamløst som grønne og bæredygtige.

Velux f.eks. samarbejder med WWF (World Wide Fund for nature) og gennem investeringer i skovbevaringsprojekter i fjerne verdensdele fra 2020 til 2041 vil Velux opfange ækvivalenten til VELUX Gruppens samlede organisatoriske CO2-fodaftryk i virksomhedens 100 års levetid.

Mogens Lykketoft kan ikke forstå hvorfor den virksomhed, han er bestyrelsesformand for, Energinet, ikke kan få lov til at opkøbe arealer (i Polen?), der kan udlægges som vild natur, i stedet for at miljømyndighederne i Danmark stiller miljømæssige krav til Energinets anlægsarbejder.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/mogens-lykketoft-klimaindsatsen-bremses-og-goeres-kostbar-af

Kæmpe infrastruktursatsning i USA

US Infrastruktur

I det amerikanske Senat nåede man søndag til enighed om at fremme et lovforslag om en infrastrukturplan på i alt 1 trillion dollars – 1000 milliarder dollars!

Det tværpolitiske kompromis er meget mindre end det oprindelige forslag om 3 trillioner, men er stadig den største investering i amerikanske veje, vandveje og elselskaber m.v. i mere end 25 år.‎

Efter forslaget vil veje og broer med 110 milliarder dollars få den største økonomiske infusion.

Det er de amerikanske byområder, hvor de fleste amerikanske bor, der især tilgodeses med infrastrukturplanen. Bykerner og deres omkringliggende forstæder står til at drage fordel af vejforbedringer og investeringer i reduktion af CO2-emissioner med hårdt tiltrængte investeringer i offentlig transport og forbedringer af offentlige forsyningsvirksomheder.‎

Chr. Augustinus Fabrikker og OW Bunker

Claus gregersen1

I anledning af Claus Gregersens forestående fødselsdag, kan der være anledning til at minde om en af nyere tids største danske erhvervsskandaler: Sagen om OW Bunker.

Hvordan kunne et selskab blive børsintroduceret i slutningen af marts 2014, til en markedsværdi på 6,4 mia. kr., for så at gå konkurs omkring syv måneder senere?

Den fyrede formand for Vækstfonden er direktør i Chr. Augustinus Fabrikker

Vækstfonden, der blev grundlagt i 1992 af den danske regering, er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejes af den danske stat og finansierer innovation og vækst i danske virksomheder.

Vækstfonden yder lån og garantier samt egenkapital til virksomheder i en bred vifte af brancher, herunder virksomheder fra Grønland og Færøerne. Venture investeringer fokuserer primært på teknologidrevne sektorer som biotech, medtech, edtech, it og robotteknologi. Investeringer gennem små og mellemstore fonde dækker et bredere udvalg af brancher.

I 2018 blev Claus Gregersen, adm. direktør i Chr. Augustinus Fabrikker A/S, men tidligere adm. direktør i Carnegie Investment Bank, af daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens udnævnt som formand i Vækstfonden.

Claus Gregersens centrale rolle i skandalen omkring OW Bunkers bidrog til den udbredte tvivl om den tidligere erhvervsministers dømmekraft og har for Vækstfonden været særdeles problematisk.

OW Bunker og Vækstfonden

OW Bunker blev købt af kapitalfonden Altor i 2007 og efter flere forgæves forsøg på at sælge virksomheden med fortjeneste blev olievirksomheden børsnoteret i 2014, men gik konkurs efter få måneder på børsen.

OW Bunker, der i 2013 havde en omsætning på 92,3 mia. kr. og et regnskabsresultat på 343,6 mil. kr., blev ved børsnoteringen vurderet til en markedsværdi på 6,4 mia. kroner. Kapitalfonden Altor fik omtrent 3 mia. kroner i kassen. Den høje markedsværdi var især baseret på den tilsyneladende store og stigende indtjening, der fremgik af regnskaberne. Det har siden vist sig, at en væsentlig del af indtjeningen kom fra spekulative sideinvesteringer. Prisen burde derfor have været væsentlig lavere, end den pris OW Bunker blev solgt for.

OW Bunker har siden konkursen trukket en hale af dramatiske afsløringer om enorme gældsbjerge og hemmelig oliespekulation efter sig.

Foreløbig er den tidligere direktør for Dynamic Oil Trading, Lars Møller, i byretten idømt halvandet års fængsel.

Men straffesagen mod Lars Møller er formentlig kun begyndelsen til et langvarigt retsopgør efter en af danmarkshistoriens største børsskandaler. Der kan således imødeses en lang række erstatningssager anlagt af inden- og udenlandske investorer mod selskabets ledelse, bestyrelse, kapitalfonden Altor, revisorer og de rådgivende banker, Carnegie Investment Bank og Morgan Stanley.

Disse sager vil formentlig først blive fuldt afdækket senere, men allerede nu har skandalen omkring OW Bunkers betydet, at placeringen af den tidligere adm. direktør i Carnegie Investment Bank, som formand i Vækstfonden, har været særdeles problematisk.

Det er sandsynliggjort, at Carnegies danske direktør, Claus Gregersen, kendte alt til konkursramte OW Bunkers spekulationsforretning, som oliehandelsselskabet baserede en stor del af sin indtjening på. I flere år op til børsnoteringen skulle OW Bunker have tjent op mod halvdelen af driftsindtjeningen på ren spekulation, hvilket aldrig blev nævnt i børsprospektet. Det var Carnegie, hvor Claus Gregersen var adm. direktør, som (sammen med Morgan Stanley) rådgav OW Bunker og tilrettelagde hele børsnoteringen, der heller ikke omtalte kapitalfonden Altors frugtesløse forsøg på at sælge OW Bunkers.

Kun 7 måneder efter børsintroduktionen i 2014 gik OW Bunker A/S konkurs.

Sagsanlæg

En stor gruppe danske, institutionelle investorer med ATP i spidsen har rejst erstatningskrav mod emissionsbankerne Morgan Stanley og Carnegie, som gruppen mener har medvirket til at vildlede investorer. Samtidig har det belgiske advokathus Deminor på vegne af op til 30 internationale investorer stævnet emissionsbankerne bag OW Bunkers børsnotering for mere end 530 mio. kr.

Claus Gregersen fyret som formand

I begyndelsen af juli 2020 blev det meddelt, at erhvervsminister Simon Kollerup havde erstattet Claus Gregersen med Tue Mantoni som bestyrelsesformand for Vækstfonden.

Berlingske Tidende

Berlingske Tidende, hvis erhvervsredaktion med usvigelig sikkerhed vælger anløbne figurer som leverandører af erhvervsklummer, har den 21. december 2020 haft så travlt med at få Claus Gregersens overraskende synspunkter på ”samfundssind” ud til læserne, at de har stavet hans efternavn forkert. I øvrigt ganske typisk for den mangel på omhu, der præger avisens servicering af abonnenterne.

Claus Gregersen

Direktør i Carnegie Investmentbank fra 2010 til 2017 og dermed centralt placeret under børsintroduktionen af OW Bunker i 2014 er uddannet på CBS (HD 1986) og har suppleret med kursus i Leadership fra Harvard Business School i 2013.

Carnegies Investment Bank var i Claus Gregersens direktørtid særdeles aktiv på både børsnoteringsområdet, gældsudstedelser og med salg af virksomheder. Som rådgivende bank – sammen med Morgan Stanley – var Carnegie Investment Bank og Claus Gregersen formentlig fuldt ud bekendt med OW Bunkers spekulationsforretning, som oliehandelsselskabet baserede en stor del af sin indtjening på. I flere år op til børsnoteringen skulle OW Bunker have tjent op mod halvdelen af driftsindtjeningen på ren spekulation, hvilket aldrig blev nævnt i børsprospektet.

Claus Gregersen er i dag adm. direktør i Chr. Augustinus Fabrikker, formand for Skandinavisk Holding, næstformand i Jeudan A/S, medlem af bestyrelsen i Gyldendal A/S m.v.

Gregersen fylder 60 år den 6. august 2021 og vil formentlig blive behørigt fejret i de finansielle medier og i de dele af samfundslivet, hvor Chr. Augustinus Fabrikker har interesser:

Chr. Augustinus Fabrikkers ejerskaber

Abacus Medicine A/S, Blazar Capital ApS, Fritz Hansen A/S, Gabriel Holding A/S, GUBI A/S, Gyldendal A/S, Jeudan A/S, Kristeligt Dagblad A/S, Kurhotel Skodsborg A/S, Lunar A/S, MT Højgaard Holding A/S, Nissens A/S, NNIT A/S, Podimo, Royal Unibrew A/S, Rungsted Sundpark A/S, Scandinavian Tobacco Group A/S, Skodsborg Sundpark A/S, Tivoli A/S, Veo Technologies ApS.

Begrænsninger på økologers anvendelse af konventionel husdyrgødning

Natur § 3 landbrug

Den 1. august 2022 skal økologiske landmænd leve op til nye sædskiftekrav og nye begrænsninger for brugen af ikke-økologisk gødning.

I forhold til de hidtil gældende regler er det især begrænsninger i brugen af konventionel husdyrgødning, der vil have økonomisk betydning.

Efter nogle gode år med høje priser på alt økologisk korn samt mulighed for tilførsel af konventionel husdyrgødning op til den maksimale kvælstofnorm, ser økologiske planteavlere nu ind i en anden virkelighed. Der indføres et loft over brugen af konventionel husdyrgødning og den økologiske landmand er derudover henvist til at gøde med recirkulerede næringsstoffer. Det kan for eksempel være biogasgylle, komposteret husholdningsaffald, have/parkaffald, kød- og benmel, fjermel, blodmel mv.

Det er de færreste, der har kunnet forstå, at det har været tilladt at producere certificerede økologiske produkter med konventionel husdyrgødning, og de nye begrænsninger i anvendelsen af konventionel husdyrgødning, og det er de danske økologer, der selv har rejst kravet.

Forholdets til Økologiforordningen i EU

Kravet har i øjeblikket ikke har hjemmel i EU-økologiforordningen, og derfor bliver de nye krav ikke umiddelbart indarbejdet i de danske stats-økoregler. For at sikre den bedste kontrol af reglerne, arbejder de økologiske organisationer pt. for, at reglerne kan blive indarbejdet i de statslige økologiregler og dermed omfattet af Landbrugsstyrelsens økologikontrol.

I 2020 var 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark økologisk dyrket, og det er spørgsmålet om de nye gødningsregler vil bremse væksten i den økologiske planteproduktion.

Priserne på visse økologiske afgrøder har i en længere periode været meget lave, hvilket har presset mange økologiske planteavlere. I foråret var prisen på økologisk vårbyg eksempelvis lavere end på konventionel vårbyg.

Krenkerup Gods

Et af landets store og historiske godser har allerede truffet et opsigtsvækkende valg. Krenkerup Gods på Lolland dropper økologien.

Godset har været i samme families eje siden 1367 og er i dag ejet af Patrick Reventlow-Grinling, der er 18. generation. Godsets landbrugsareal er samlet cirka 1850 hektar og er delt mellem syv hovedgårde; fem omkring Sakskøbing og to ved Nakskov.

I 2017 omlagde Krenkerup Gods 210 hektar til økologiske afgrøder, men nu bliver arealet rullet tilbage til konventionel produktion. Omlægningen til økologi var baseret på en forventning om øget indtjening, men virkeligheden har ikke levet op til forventningerne.

Ifølge Agriwatch.dk er beslutningen om at opgive økologien også baseret på, at den økologiske produktion fra den 1. august 2022 skal leve op til nye sædskiftekrav og nye begrænsninger for brugen af ikke-økologisk gødning hvorved produktionsomkostningerne stiger.

Tyskland har registreret de første tilfælde af afrikansk svinepest blandt tamme svin

Svinepest

De lokale myndigheder i delstaten Brandenburg oplyser den 16. juli 2021 i en pressemeddelelse, at der nu er registreret tilfælde af svinepest, ASF, i Tyskland.

To besætninger med tamme svin er indtil videre blevet ramt af den frygtede svinepest. De to besætninger, hvor den ene er på et økologisk landbrug med 200 svin og den anden er et fritidsbrug med kun 2 svin, ligger i Spree-Neiße og Märkisch Oderland i det østlige Tyskland.

Hidtil har de tyske myndigheder kun konstateret smitte med sygdommen hos vildsvin. Der er foreløbigt konstateret 1.267 tilfælde i Brandenburg-området, der grænser op til Polen, hvor afrikansk svinepest er udbredt.

Der er etableret hegn langs den polske grænse og jagten på vildsvin er intensiveret.

Kina og andre asiatiske lande indførte importforbud mod tysk svinekød, da de første tilfælde af ASF blev opdaget i september 2020.

Regionaliseringsprincippet betyder, at Tyskland fortsat har kunnet eksportere svinekød til andre EU-lande, mens det asiatiske Importforbud har betydet, at svineeksporten fra andre EU-producenter, herunder Spanien og Danmark, til Asien er steget.

Afrikansk Svinepest, ASF

Afrikansk svinepest er et virus, som myndigheder verden holder skarpt øje med. Det skyldes, at det har en høj dødelighed blandt svin.

Siden august 2018 har der været rapporter om en massiv forekomst af sygdommen i Kina. Moldova, Rusland og Ukraine rapporterer også fortsat tilfælde af ASF. I 2019 udslettede ASF omkring 120 millioner svin i Kina, mere end en tredjedel af landets svinebestand.

Herhjemme er der endnu ikke konstateret afrikansk svinepest blandt danske svinebesætninger.

Myndighederne har også været meget opmærksomme på at holde virusset ude af landet. Især efter de første tilfælde i Tyskland blev konstateret sidste år.

Fødevarestyrelsen har vurderet, at et enkelt tilfælde af afrikansk svinepest kan risikere at koste milliarder i tabt eksport, hvis der på grund af smitte pludselig ikke kan sælges svin til udlandet.

Frygt for svinepest er også årsag til, at der langs den dansk-tyske grænse er blevet opført et vildsvinehegn.

Fra flere sider har der været kritik af hegnet. Prisen for hegnet på omkring 80 mio. kr. svarer imidlertid til blot én dags dansk eksport af svinekød.

Lars Løkke Rasmussens kampagne for Lars Løkke Rasmusen

LLR Skærm 1.8.21

Lars Løkke Rasmussen har søndag den 1. august 2021 igen optrådt på Facebook-siden ”Det Politiske Mødested” og bekræftet, at vi står overfor en mand, der arbejder benhårdt for at varetage sine egne interesser.

Lars Løkke Rasmussen har efterhånden fået samme status som svindleren fra Köpenick, der i 1906 lykkedes med at beslæglægge kommunekassen i den østpreussiske by, Köpenick.

I ”Den Danske Valgundersøgelse”, som er blevet offentliggjort i valgbogen ”Klimavalget”, postulerer professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Rune Stubager fra Aarhus Universitet at ved valget i 2019 var det hos de borgerlige partier Venstre og dets formand Lars Løkke Rasmussen, som havde gavn af, at vælgerne flyttede sig rundt. Ved folketingsvalget i 2015 blev Løkke straffet af partiets tidligere vælgere, men i 2019 var hans popularitet blevet genoprettet, og de vendte hjem.

“Grunden til, at de forlod Venstre i 2015, var for manges vedkommende på grund af Løkke. De opfattede ham som utroværdig efter de skandaler, der var med flyrejser og underbukser,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

“Det, vi så ved 2019-valget, var, at hans troværdighed igen var oppe på samme niveau som 2011-valget. Det gjorde, at mange vælgere vendte hjem igen efter et kort besøg hos de to andre partier”.

Lars Løkke Rasmussens hundekunster – eller når man ikke kan få en betroet post!

Lars Løkke Rasmussen deler øjensynligt professorernes vurdering af 2019-valget. I hvert fald har Lars Løkke Rasmussen efter relegeringen fra Venstre etableret ”et mødested”, der angiveligt skal blive et nyt politisk parti. Ifølge Løkke er der omkring 15.000 medlemmer af det nye netværk, der har fået navnet ”De Moderate”.

Det nye parti skal være ”en fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat, der kan skabe fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en ’blå blok’, der martres af værdipolitikken og en ’rød blok’, der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat”.

Javel, men er det noget, Lars Løkke Rasmussen kan levere?

Den lille svindler fra Græsted

Vi kender Lars Løkke som en upålidelig svindler, der er alt andet end ”moderat”. Medierne har for længst afdækket Løkkes mangel på mådehold, hans notoriske privatøkonomiske rod, fiflerierne med bilag, forbindelsen til kvotekonger og boligspekulanter og en i det hele taget en moralsk habitus, der burde forbyde offentlige hverv og enhver omgang med offentlige midler eller andre folks penge.

Lars Løkke Rasmussen er således blottet for klassisk borgerlig samfundsmoral, men hans politiske virke har heller ikke afsat bevaringsværdige aftryk – tværtimod er hans politiske karriere brolagt med monumentale fiaskoer.

Lars Løkke Rasmussen har et væsentligt ansvar for at landsbysamfundene blev smadret af kommunalreformer og svælget mellem København og udkantsdanmark opstod. For politireformen og retskredsreformen, der tvinger kommuner til at oprette egne vagtkorps. For at skolerne blev ødelagt af folkeskole- og gymnasiereformen. For at universiteterne drænet og udsultet af taxametre og forskningsfaktura. For at arbejdsløse blevet endnu mere fornedret af rettidighedskrav i jobcentrene. Og for at skattesystemet blev ødelagt.

Henrik Gade Jensen har i Weekendavisen om Lars Løkke Rasmussen sagt: ”Hans strukturreformer har ødelagt det borgerlige Danmark. Hvis han havde været kirkeminister, havde han nok jævnet alle landsbykirkerne med jorden, så vi kunne nøjes med domkirkerne”.

Kort før Lars Løkke Rasmussen blev vist til døren i 2019, præsenterede han en ny reform – denne gang af Sundhedsvæsenet. Reformen havde ingen opbakning – end ikke i Venstre, og vi har ikke siden hørt et ord om dette han seneste bidrag til ”new public management”.

Ingen udsigt til at han vil kunne levere på de fine løfter

Der er således ingen som helst udsigt til at Lars Løkke Rasmussen vil kunne levere svar på de udfordringer vi står overfor. Vil Løkke fjerne gøgl og tværfaglighed i skolen? Vil Løkke kunne sikre, at forbrydere ender i fængsel – og bliver der? Vil Løkke være parat til en konsekvent udlændingepolitik, der smider udviste og kriminelle udlændinge ud og opsiger de konventioner, der forhindrer politik i national interesse? Vil Løkke fjerne ulandsbistand til Kina og terrororganisationer? Vil Løkke fjerne tilskuddene til alle de venstreorienterede NGOer, der dominerer debatten indenfor social-, sundheds-, undervisnings-, klima- og miljøområderne. Vil Løkke lukke gakkede centre for identitetspolitik på universitetet, rydde op på RUC og Kunstakademiet, og gøre op med den kvælende woke- og cancelkultur, der tilsidesætter merit? Vil Løkke ophæve de i 2013 indførte indskrænkninger om lov om offentlighed i forvaltningen? Ville Løkke have håndteret Coronaepidemien anderledes end Mette Frederiksen?

På trods af både sang og dans, lykkedes det ikke Lars Løkke Rasmussen at komme i betragtning ved den seneste fordeling af poster i EU. Danmarks halvhjertede EU-medlemskab og hans egen track-record stod i vejen. På det personlige plan var COP15 udslagsgivende for, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen heller aldrig kommer i betragtning til en betydningsfuld international toppost uden for EU. Løkke Rasmussens senere performance i GGGI bekræftede for mange det negative indtryk, de havde fået i de sene nattetimer i Bella Centeret i 2009.

Ifølge venstremanden Lars Krarup er årsagen til, at Lars Løkke Rasmussen klynger sig til politik, alene fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.

Søren Pind har i en kommentar i Berlingske Tidende sagt:

”Gamle ven, det her projekt handler kun om dig. Din forfængelighed. Og din vrede over det, der er overgået dig. Men det har du selv et medansvar for. Jeg er ikke moralist. Men dit rod … Som vi igennem årene er andre, der har måttet kaste os ud foran bussen for at samle op”.

Dagbladet Information har ligeledes peget på Lars Løkke Rasmussens personlige motiver:

”Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv”.

Den seneste tid har det i øvrigt ikke skortet på at også andre prominente medlemmer af Venstre, lader forstå, at Lars Løkke Rasmussen – for at bruge tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts berømte/berygtede ord – i virkeligheden er en “lille svindler.”

Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen kaldte Lars Løkke Rasmussen for en “bitter og hævngerrig” mand.

Og senest beskylder Hernings borgmester, Lars Krarup (V), i en endnu ikke udkommet bog Lars Løkke Rasmussen for at være løbet fra et løfte om at gå af som formand efter folketingsvalget i 2019. Hvilket Lars Løkke Rasmussen som bekendt ikke gjorde. Eller i hvert fald ikke før han blev tvunget til det.

Imens kan vi følge Lars Løkkes hektiske hundekunster på reality-tv, i klummer i B.T., på webinarer, i foredrag og i nye bøger.

Er det snart slut med bacon i Californien?

Hogs on the Hill

I 2022 vil der i Californien i USA ifølge National Pork Producers Council træde nye dyrevelfærdsregler i kraft.

De nye dyrevelfærdslove i Californien – det såkaldte Proposition 12, der er indeholdt i “Farm Animal Confinement Proposition”, blev allerede i 2018 vedtaget ved en folkeafstemning i delstaten.

Californiens fødevaremyndigheder – Department of Food and Agriculture – har endnu ikke færdiggjort de detaljerede regler, henholder sig til at de generelle pladsregler for svin, æglæggende høns og fedekalve har været kendt længe.

For svin betyder reglerne, at arealkravet øges fra et gennemsnit på 13 til 16 kvadratfod til mindst 24 kvadratfod pr. dyr.

Amerikanske producenter af kalvekød og æg er optimistiske med hensyn til at de kan imødekomme de nye standarder, men i øjeblikket lever kun omkring 4 pct. af svineproducenterne op til de nye pladskrav.

Reglerne er udformet sådan, at det bliver forbudt at sælge svinekød, kalvekød og æg fra produktion, der ikke lever op til pladskravene.

Californien efterspørger omkring 15 pct. af den totale svinekødsproduktion i USA, men producerer kun en mindre del mens resten importeres, især fra Iowa, der tegner sig for omkring 33 pct. af den totale svineproduktion i USA.

Pladskravene vil betyde højere produktionsomkostninger, og North Carolina State University har vurderet at omkostningerne vil blive øget med 15 pct. pr. dyr på et svinebrug med 1000 avlssvin.

Hvis landmændene ikke har råd til at udvide deres faciliteter, kan der opstå mangel på svinekød i Californien. Omvendt vil prisen på svinekød stige i hele USA, hvis producenterne indstiller sig på de nye krav i Californien – svineproducenterne bliver enten nødt til at ændre, hvordan de opdrætter, eller gå glip af at sælge kød til et større marked.

Hvis halvdelen af svinekødsudbuddet i Californien faldt bort, har modstandere af pladskravene beregnet, at baconpriserne ville stige med 60 pct.

North American Meat Institute har ikke fået medhold ved domstolene i sager anlagt mod de nye krav, og Californiens statsadvokat, har kaldt afgørelsen ”en sejr, der sikrer, at de fødevarer forbrugerne spiser kommer fra dyr, som er opvokset under så gode forhold som muligt”.

National Pork Producers Council har søgt det amerikanske landbrugsministerium – U.S. Department of Agriculture – om føderal finansiel bistand til at omstille produktionen, men endnu ikke modtaget svar.

Dækningen af OL 2020 i Tokyo

Alex Scott

I Storbritannien har især BBC-dækningen af OL 2020 i Tokyo givet anledning til debat og kritik.

Ikke alle sportskommentatorerne dækker konkurrencerne fra Tokyo, men hjemme fra BBC-centeret i MediaCityUK i Salford Quays i Manchester. Argumentet er dels tidsforskellen mellem London og Tokyo og dels Covid-epidemien, der besværliggør udsendte korrespondenters arbejde under olympiaden. Hensynet til omkostningerne har imidlertid spillet en nok så stor rolle.

Kritikken er gået på, at sportskommentarerne mangler noget af den info, der registreres på stadion eller i sportshallen og formidlingen til lyttere og seere dermed bliver mindre intens.

Balladen om Alex Scott

En af de kommentatorer, der er blev kritiseret, er den tidligere kvindelige fodboldspiller Alex Scott. Hun nåede 140 kampe på det engelske landshold og deltog i OL i London i 2012. Siden hun stoppede den aktive karriere I 2018, har hun været fodboldkommentator på BBC og Sky Sports.

Alex Scott, der er farvet, er vokset op i den østlige del af London, er blevet kritiseret for sit engelske af den tidligere minister, Lord Digby Jones, der på twitter har anbefalet, at Scott fik særundervisning i udtale:

“Enough! I can’t stand it anymore! Alex Scott spoils a good presentational job on the BBC Olympics Team with her very noticeable inability to pronounce her ‘g’s at the end of a word. Competitors are NOT taking part, Alex, in the fencin, rowin, boxin, kayakin, weightliftin & swimmin.”

Kritikken har givet anledning til en længere debat om tilladeligheden af accenter på britisk fjernsyn.

TV-dækningen af OL i Danmark

I Danmark har Danmarks Radios benyttelse af ”nye” ekspertkommentatorer i dækningen af en række sportsgrene endnu ikke givet anledning til videre debat, selvom der som altid er seere/lyttere der syntes at der tales for meget, mens andre mener, der forklares for lidt.

Gennemgående er de nye medkommentatorer en forfriskende fornyelse og en klar gevinst for lyttere og seere. Det kniber mere for slidte typer som Kim Bildsøe Lassen at fastholde interessen. En række koryfæer i DR har tydeligvis overskredet deres taletid og sidste salgsdato.

I 2016 sendte både DR og TV2 store tv-hold til Rio. I år er det DR og Discovery, der deler rettighederne, hvor DR’s hold er langt mindre end sidst. Dels på grund af corona, men også fordi DR’s OL-studie i år holdes hjemme i Danmark, hvor det i 2016 var placeret i Rio.

Dækningen foregår på Danmarks Radio og de kommercielle stationer, Eurosport og Kanal 5 på Discovery.

DR.DK som streaming-tjeneste

DR har postet mange millioner i rettighederne til at sende live fra OL denne sommer, og det er der kommet tre nye live-kanaler på DR’s streamingplatform DRTV ud af. På den primære OL-kanal viser DR indhold fra guldkampe om dagen og sender højdepunkter fra den foregående dag om natten. Derudover kan der streames fra andre kanaler på DRTV, der fokuserer på mindre kendte discipliner, hvor kommentatorerne dækker begivenhederne på distancen fra København.

Samtidig har DR etableret sit OL-studie og tv-cirkusplads på toppen af Eksperimentariet i Tuborg Havn. Her afholdes en slags olympisk fest med begejstrede sportsfans, der drikker pilsnere og vifter med flag.

Om det lykkes for DR med OL-dækningen at erobre en førerstilling på det efterhånden omfattende streaming-marked i Danmark, vil vise sig.

Kaptajnen fra Köpenick

LLR Kaptajnen fra Köpenick

Lars Løkke Rasmussen har efterhånden fået samme status som svindleren fra Köpenick, der i 1906 lykkedes med at beslæglægge kommunekassen i den østpreussiske by, Köpenick.

I ”Den Danske Valgundersøgelse”, som er blevet offentliggjort i valgbogen ”Klimavalget”, postulerer professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Rune Stubager fra Aarhus Universitet at ved valget i 2019 var det hos de borgerlige partier Venstre og dets formand Lars Løkke Rasmussen, som havde gavn af, at vælgerne flyttede sig rundt. Ved folketingsvalget i 2015 blev Løkke straffet af partiets tidligere vælgere, men i 2019 var hans popularitet blevet genoprettet, og de vendte hjem.

“Grunden til, at de forlod Venstre i 2015, var for manges vedkommende på grund af Løkke. De opfattede ham som utroværdig efter de skandaler, der var med flyrejser og underbukser,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

“Det, vi så ved 2019-valget, var, at hans troværdighed igen var oppe på samme niveau som 2011-valget. Det gjorde, at mange vælgere vendte hjem igen efter et kort besøg hos de to andre partier”.

Lars Løkke Rasmussens hundekunster – eller når man ikke kan få en betroet post!

Lars Løkke Rasmussen deler øjensynligt professorernes vurdering af 2019-valget. I hvert fald har Lars Løkke Rasmussen efter relegeringen fra Venstre etableret ”et mødested”, der angiveligt skal blive et nyt politisk parti. Ifølge Løkke er der omkring 15.000 medlemmer af det nye netværk, der har fået navnet ”De Moderate”.

Det nye parti skal være ”en fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat, der kan skabe fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en ’blå blok’, der martres af værdipolitikken og en ’rød blok’, der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat”.

Javel, men er det noget, Lars Løkke Rasmussen kan levere?

Den lille svindler fra Græsted

Vi kender Lars Løkke som en upålidelig svindler, der er alt andet end ”moderat”. Medierne har for længst afdækket Løkkes mangel på mådehold, hans notoriske privatøkonomiske rod, fiflerierne med bilag, forbindelsen til kvotekonger og boligspekulanter og en i det hele taget en moralsk habitus, der burde forbyde offentlige hverv og enhver omgang med offentlige midler eller andre folks penge.

Lars Løkke Rasmussen er således blottet for klassisk borgerlig samfundsmoral, men hans politiske virke har heller ikke afsat bevaringsværdige aftryk – tværtimod er hans politiske karriere brolagt med monumentale fiaskoer.

Lars Løkke Rasmussen har et væsentligt ansvar for at landsbysamfundene blev smadret af kommunalreformer og svælget mellem København og udkantsdanmark opstod. For politireformen og retskredsreformen, der tvinger kommuner til at oprette egne vagtkorps. For at skolerne blev ødelagt af folkeskole- og gymnasiereformen. For at universiteterne drænet og udsultet af taxametre og forskningsfaktura. For at arbejdsløse blevet endnu mere fornedret af rettidighedskrav i jobcentrene. Og for at skattesystemet blev ødelagt.

Henrik Gade Jensen har i Weekendavisen om Lars Løkke Rasmussen sagt: ”Hans strukturreformer har ødelagt det borgerlige Danmark. Hvis han havde været kirkeminister, havde han nok jævnet alle landsbykirkerne med jorden, så vi kunne nøjes med domkirkerne”.

Kort før Lars Løkke Rasmussen blev vist til døren i 2019, præsenterede han en ny reform – denne gang af Sundhedsvæsenet. Reformen havde ingen opbakning – end ikke i Venstre, og vi har ikke siden hørt et ord om dette han seneste bidrag til ”new public management”.

Ingen udsigt til at han vil kunne levere på de fine løfter

Der er således ingen som helst udsigt til at Lars Løkke Rasmussen vil kunne levere svar på de udfordringer vi står overfor. Vil Løkke fjerne gøgl og tværfaglighed i skolen? Vil Løkke kunne sikre, at forbrydere ender i fængsel – og bliver der? Vil Løkke være parat til en konsekvent udlændingepolitik, der smider udviste og kriminelle udlændinge ud og opsiger de konventioner, der forhindrer politik i national interesse? Vil Løkke fjerne ulandsbistand til Kina og terrororganisationer? Vil Løkke fjerne tilskuddene til alle de venstreorienterede NGOer, der dominerer debatten indenfor social-, sundheds-, undervisnings-, klima- og miljøområderne. Vil Løkke lukke gakkede centre for identitetspolitik på universitetet, rydde op på RUC og Kunstakademiet, og gøre op med den kvælende woke- og cancelkultur, der tilsidesætter merit? Vil Løkke ophæve de i 2013 indførte indskrænkninger om lov om offentlighed i forvaltningen? Ville Løkke have håndteret Coronaepidemien anderledes end Mette Frederiksen?

På trods af både sang og dans, lykkedes det ikke Lars Løkke Rasmussen at komme i betragtning ved den seneste fordeling af poster i EU. Danmarks halvhjertede EU-medlemskab og hans egen track-record stod i vejen. På det personlige plan var COP15 udslagsgivende for, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen heller aldrig kommer i betragtning til en betydningsfuld international toppost uden for EU. Løkke Rasmussens senere performance i GGGI bekræftede for mange det negative indtryk, de havde fået i de sene nattetimer i Bella Centeret i 2009.

Ifølge venstremanden Lars Krarup er årsagen til, at Lars Løkke Rasmussen klynger sig til politik, alene fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.

Søren Pind har i en kommentar i Berlingske Tidende sagt:

”Gamle ven, det her projekt handler kun om dig. Din forfængelighed. Og din vrede over det, der er overgået dig. Men det har du selv et medansvar for. Jeg er ikke moralist. Men dit rod … Som vi igennem årene er andre, der har måttet kaste os ud foran bussen for at samle op”.

Dagbladet Information har ligeledes peget på Lars Løkke Rasmussens personlige motiver:

”Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv”.

Den seneste tid har det i øvrigt ikke skortet på at også andre prominente medlemmer af Venstre, lader forstå, at Lars Løkke Rasmussen – for at bruge tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts berømte/berygtede ord – i virkeligheden er en “lille svindler.”

Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen kaldte Lars Løkke Rasmussen for en “bitter og hævngerrig” mand.

Og senest beskylder Hernings borgmester, Lars Krarup (V), i en endnu ikke udkommet bog Lars Løkke Rasmussen for at være løbet fra et løfte om at gå af som formand efter folketingsvalget i 2019. Hvilket Lars Løkke Rasmussen som bekendt ikke gjorde. Eller i hvert fald ikke før han blev tvunget til det.

Ifølge Lars Krarup er Lars Løkke Rasmussen kun i politik, fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.

Imens kan vi følge Lars Løkkes hektiske hundekunster på reality-tv, i klummer i B.T., på webinarer, i foredrag og i nye bøger.