Danmarks arktiske ambassadør

Winkler

I rejsecaféen, Cafe Globen, kan man torsdag den 23. februar 2023, kl. 19, høre mere om hvad Kongerigets Arktiske Ambassadør, Thomas Winkler, egentlig går og laver. Interesserede kan henvende sig til cafeen i Turesensgade 2b i København.

Der vil således være lejlighed til at forhøre sig om situationen i Arktisk Råd. Efter afslutningen på Den kolde krig og frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år, herskede der en slags arktisk exceptionalisme. Den handlede om, at de arktiske lande i regionens vigtigste politiske institution – Arktisk Råd – fandt måder at samarbejde på, selvom der var betydelig friktion mellem medlemmerne andre steder i verden.

Arbejdet i Arktisk Råd, der formelt blev stiftet i 1996 og hvor Rusland for tiden faktisk er formand, blev af USA, Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland og Canada sat på pause efter Ruslands angreb på Ukraine.

Thomas Winkler

Thomas Winkler har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1986, og fra 2008 til 2013 var han chef for Udenrigsministeriets Juridiske Tjeneste og bl.a. engageret i pirateribekæmpelse ud for Somalia og rammerne for de militære operationer i Irak og Afghanistan. Thomas Winkler har gjort tjeneste på ambassaderne i Moskva, Kiev og Stockholm og var fra 2013-2018 ambassadør i Moskva, efterfulgt af et enkelt år som ambassadør i Ottawa, inden han i 2019 blev arktisk ambassadør.

Arktis, Grønland og forholdet til USA, Rusland og Kina er i den grad i mediernes fokus. Især udløste det amerikanske købstilbud af Grønland forud for præsident Trumps planlagte besøg i Danmark intens debat.

Hanne Fugl Eskjær

Det var dengang påfaldende, at det danske Udenrigsministerium og den daværende danske arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var helt fraværende i den offentlige debat. Eskjær var åbenbart mere optaget af sit fagforeningsarbejde i DJØF som formand for offentlige chefer.

I 2019 blev Hanne Fugl Eskjær i utide deporteret til Canada, og den hidtidige ambassadør i Ottawa Thomas Winkler, blev efter kun 1 år på posten ny arktisk ambassadør.

Hanne Fugl Eskjærs performance som arktisk ambassadør var ikke prangende. Balladen omkring Trumps købstilbud var kun en skandale blandt flere. Kongerigets grænsestridigheder med Canada, der omfattede suverænitet over øen Tartupaluk/Hans Ø samt grænsedragning til søs i farvandet Lincoln Sea og på kontinentalsoklen i havområdet Labrador Sea, fik lov at ligge uløste hen. Det ville være synd at sige, at Hanne Fugl Eskjær fra Ottawa har beriget den danske offentlighed med informationer og analyser omkring Canada.

Kong Hans Ø

Sagaen om Kong Hans Ø var dramatisk. Øen er gold, ubeboet og virker helt ubetydelig. Men Hans Ø med et areal på kun 1,2 kvadratkilometer har været anledningen til veritable flagkrige mellem Canada på den ene side og Grønland og Danmark på den anden. Det skete blandt andet i begyndelsen af 00’erne.

Konflikten skyldtes, at øen ligger midt mellem Grønland og Canada, og landene på skift har opstillet deres flag på den øde ø for at gøre krav på den.

I 1922 lykkedes det efter en indsats fra Thomas Winklers side at afslutte kampen om ejerskabet over øen.

Canada, Danmark og Grønland indgik nemlig ikke kun en grænseaftale om øen, men også en maritim grænselinje på 3.962 kilometer.

Grænseaftalen deler først og fremmest Hans Ø mellem Canada og Kongeriget Danmark. Grænsen kommer til at følge den nord-sydgående kløft, der løber over øen. Det betyder, at Kongeriget Danmark har snuppet en lille smule mere af øen, end canadierne gør.

Med aftalen er den maritime grænse på 3.962 kilometer også fastlagt mellem landene. Det er fra Lincolnhavet nord for Grønland til Labradorhavet, der ligger sydvest for Grønland.

Proxykrigen i Østafrika

Rwanda

Mens Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering havde en bizar interesse i Østafrika, har SMV-regeringen nu sat de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika på pause. Hensigten var ellers tydelig nok – at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark.

Man ville sende et signal om, at hvis man som asylansøger kom til Danmark, så kunne man meget vel ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen var realiseret, ville en del flygtninge i stedet, kort efter de havde søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag skulle behandles. Hvis de havde fået bevilget asyl, kunne de permanent opholde sig i Rwanda. Men hvem har lyst til at opholde sig i et overbefolket land med 10 millioner indbyggere på et areal på størrelse med Jylland?

Konflikten mellem Rwanda og DR Congo

Det var juridisk problematisk at sende asylansøgere til Rwanda, men planerne var også forbundet med andre problemer.

Østafrika er en krudttønde, og situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo, der siden uafhængigheden fra Belgien i 1960 har været plaget af blodige borgerkrige.

Efter den første greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen, frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet.

Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i en del af DR Congo, der tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa fremstår som et ingenmandsland rigt på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

Gruppen består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, omringet Goma og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer ifølge de seneste tal nu lever som internt fordrevne.

M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

DR Congo foran valg

DR Congos præsident, Félix Antoine Tshisekedi, raser mod Paul Kagame og beskylder ham for støtte M23 for at sikre sig ressourcer, og taler om en mulig krig; Paul Kagame raser tilbage og har senest truet med ikke længere at byde congolesiske flygtninge velkommen i Rwanda.

En yderligere komplikation er, at DR Congo skal til valg i år. Det markerer endnu et skridt væk fra de katastrofale borgerkrige for over 20 år sien. Men samtidigt er det et rigtig skidt signal, hvis man må aflyse valget i den østlige del. Og i valgkampen kan der blive skruet voldsomt op for anti-Rwanda-retorikken fra Félix Tshisekedis side til fare for minoriteter, som allerede er blevet stemplet som M23 støtter.

Paven i Congo

Pave Frans har netop besøgt uroplagede DR Congo. Det benyttede landets præsident, Félix Tshisekedi, til at lange ud efter hele verden, da han siddende ved siden af ​​paven på en scene i Nationalpaladset anklagede verden for at glemme DR Congo, for at plyndre dets naturressourcer og for at medvirke til urolighederne i den østlige del af landet gennem “passivitet og tavshed”, skriver The New York Times.

“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.

Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.

Har Danmark definitivt opgivet alliancen med Rwanda?

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Lars Løkke Rasmussens udtalelser er bemærkelsesværdige, fordi Danmark ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet.

”Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne,” udtaler Lars Løkke Rasmussen i en fælles skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og det undersøgende medie Danwatch.

Politik og lobbyvirksomhed

Heitmann

Venstrekvinden Jane Heitmann har efter 11 år på Christiansborg og i en alder af 54 taget springet over til lobbyfirmaet Rud Pedersen som public affairs-direktør.

Heitmann, der oprindelig var klinikassistent, selvstændig indenfor dentalbranchen, og siden cand.mag i dansk, har læst teologi, og startet en lederuddannelse, mener, at den viden, erfaring og de kompetencer, hun har fået på Christiansborg kan udnyttes i lobbyvirksomheden.

Fra Rud Pedersen, Socialdemokratiet og Carsten Hansen til Lars Løkke Rasmussen

Sidst vi hørte noget til Rud Petersen, var da Jakob Engel-Schmidt forlod en stilling som PA Director hos Rud Pedersen Public Affairs.

Engel-Schmidt oplyste dengang, at stillingen som sekretariatschef for Lars Løkke Rasmussens politiske netværk indebar et vemodigt farvel til Rud Pedersen Public Affairs, hvor han sammen med gode kollegaer de seneste år har rådgivet virksomheder og NGO’er om dansk politik.

Jakob Engel-Schmidt befandt sig efter eget udsagn ellers godt i det særlige miljø hos Rud Pedersen, men han vil utvivlsomt også passe godt sammen med Lars Løkke Rasmussen.

Dengang Engel-Schmidt stadig var medlem af Venstre var han fuldt aflønnet på sygeorlov i ni måneder efter afsløringen af, at han var blevet taget af politiet for narkokørsel. Sygeorloven blev afløst af en ”almindelig orlov”, hvor han optjente eftervederlag, mens han under orloven havde lønnet arbejde.

Som bekendt er Jakob Engel-Schmidt siden avanceret til kulturminister i SVM-regeringen.

Rud Pedersen og Falck-sagen

Rud Petersen Public Affairs er ellers mest kendt for at sælge lobbyydelser leveret af kapaciteter som den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen, og skurken i Tibet-sagen, tidligere ambassadør for Danmark i USA, Kina og Tyskland Friis Arne Petersen.

Rud Pedersens skrammede image stammer bl.a. fra firmaets involvering i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen.

Baggrunden for offentlighedens indsigt i Rud Pedersens metoder var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Peter Goll

Tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, nu medindehaver af Schultz J & Goll – tidligere Oxymoron, Peter Goll, orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Advice præsenterer sig selv som et integreret bureau, der har taget det bedste fra digital-, marketing-, reklame- og kommunikationsbureauet og smeltet sammen og ”koblet det med vores stærke rødder i strategisk rådgivning”.

Socialdemokratiets tidligere partisekretær, Jens Christiansen

I Falck-sagen var det den daværende direktør for Advice, den tidligere socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen, der stod for den strategiske rådgivning af Falck.

Carsten Hansens baggrund

Det er ikke ganske klart hvilke tjenester og til hvem Carsten Hansen gennem Rud Pedersen Public Affairs leverede ”konsulentydelser”. Det vides således ikke, om det var hans baggrund som varmemester, som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2006-2011, som formand for kaffe- og brændevinsklubben ”Rustbankerne”, som sex-krænker eller som minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 2011 – 2015, der var baggrundens for hans ansættelse hos Rud Pedersen Public Affairs?

Danmarks Radio

Danmarks Radio kunne den 14. februar 2021 præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af den daværende socialdemokratiske sekretariatsleder, Bjarne Corydon, trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

På tilsvarende måde var det ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, men Jeppe Kofod var indtil for nylig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Jeppe Kofod blev ikke genvalgt ved valget i november 2022, og mon ikke Mette Frederiksens forklaringsproblemer, når hun skulle forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holdt hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”, var årsagen til Jeppe Kofod nu er helt ude i et mørke, hvor åbenbart ikke engang Rud Petersen har haft bud efter ham.

Chatrobotten ChatGPT

ChatGPT

ChatGPT er nu officielt den hurtigst voksende forbrugerapplikation i historien, efter at den nåede 100 millioner månedlige aktive brugere i januar.

Firmaet OpenAI lancerede den foreløbig gratis chatbot ChatGPT den 30. november 2022, og det har ændret mange folks kendskab og opfattelse af kunstig intelligens – AI (Artificial Intelligence).

Robotten har imponeret med sit høje niveau, hvor den på få sekunder kan svare på næsten alt, skrive artikler, lave kode eller løse komplekse ligninger.

OpenAI, der er firmaet bag chatbotten, har oplyst, at man allerede efter få dage havde opnået en million brugere, og det tog kun OpenAIs chatbot to måneder fra lanceringen at nå milepælen 100 millioner brugere. Til sammenligning tog det TikTok 9 måneder, og Instagram 2,5 år at nå samme udbredelse.

Open AI har meddelt, at en kommerciel version – ChatGPT Plus – snart vil blive lanceret til en pris af 20 dollars/måned.

ChatGPT er en variant af den store sprogmodel GPT (Generative Pre-training Transformer), der er udviklet af firmaet OpenAI. GPT er en maskinlæringsteknologi, der er designet til at generere tekst, der ligner menneskelig tale.

Princippet bag chat.openai.com er kunstig intelligens (AI) og naturlig sprogforarbejdning (NLP), hvor den store sprogmodel GPT, der er trænet på en enorm mængde tekstdata, bruges til at generere svar til brugeren. Modellen har lært at forstå og formulere menneskelig sprogkommunikation, så den kan give informative og relevante svar på en bred vifte af emner. Datagrundlaget er ajourført frem til 2021, og ChatGPT kan derfor ikke svare på helt aktuelle problemstillinger eller på spørgsmål om begivenheder i 2022.

Målet med chat.openai.com er at give brugeren et hurtigt og pålideligt svar på deres spørgsmål, og platformen fungerer som en form for AI-drevet virtuel assistent. Man skal være opmærksom på at robotten ikke er ufejlbarlig og den er ikke i stand til at kreditere ophavet til oplysninger, der videregives.

For at prøve ChatGPT finder du ChatGPT-værktøjet på OpenAIs hjemmeside.

Medier i krise

Mediekrise

Det er vanskelige tider for danske medier. Udgifterne til papir, distribution osv. stiger, og folk har ikke fået flere penge mellem hænderne. De opsiger abonnementer og fravælger medier, selv mange er kede af at undvære aviser og magasiner, men de skal finde pengene et sted.

JP/Politikens Hus havde i 2022 et underskud på den primære drift på fire millioner kroner. Det fremgår af koncernrapporten for 2022, at det utilfredsstillende resultat er omkring 100 millioner kroner lavere end forventet.

Hus Forbi

Selv hjemløseavisen Hus Forbi sætter prisen op til 50 kroner. Prisstigningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og begrundes af Hus Forbi-bestyrelsen med inflationen, hvor der er stigende udgifter til blandt andet trykning, el og varme.

Ifølge fagbladet Journalisten har Aller-koncernen netop gennemført ændringer af organisationen, og opsagt syv medarbejdere. Fyringerne kommer i kølvandet på den sparerunde, der blev gennemført i november, hvor Aller fyrede fem medarbejdere og lukkede magasiner ned. I oktober 2019 gennemførte Aller også en omfattende fyringsrunde.

Aller-koncernen producerer og udgiver dag- og ugeblade samt magasiner på print og digitale platforme i Danmark, Sverige, Norge og Finland og har tillige væsentlige aktiviteter inden for Marketing Services samt rejsebureauvirksomhed i Danmark, Sverige og Norge. I Danmark udgiver Aller bl.a. ugebladene Billed-Bladet, Familie Journal, Femina, Se og Hør, Søndag og Ude og Hjemme.

Aller trues af COVID, moms og faldende aktiekurser

Fyringerne i Aller kommer ikke overraskende. Aller, der har regnskabsår fra oktober – oktober, har netop offentliggjort årsrapporten for 2021-2022.

Aller har med en omsætning på knap 4,3 mia. kroner har med det yderste af de lakerede negle holdt fast i et lille overskud på 25 mio. kr. – et fald på 189 mio.kr. i forhold til et overskud på 214 mio.kr. i 2020/21.

Koncernen oplyser, at COVID-19-pandemien negativt har påvirket driften, og selskaberne har modtaget netto 6 mio.kr. i støtte fra statslige hjælpepakker. Hjælpen er primært modtaget af rejsebureauerne i Danmark i form af tilskud til faste omkostninger og lønkompensation.

Fik ikke produktionsstøtte

I årsrapporten oplyses det til gengæld ikke, at koncernen også har interesseret sig for Kulturministeriets tilskudsordninger til forskellige typer af medier og medieprojekter. Aller har således søgt om redaktionel produktionsstøtte til ugebladet Femina. Kulturministeriets formål med støtteordningen er angiveligt ”at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat”.

Blandt de nye ansøgere til 2023-puljen var udover Femina også landbrugsmagasinet Effektivt Landbrug. De pågældendes bidrag til det danske demokrati og den demokratiske debat anses måske for tvivlsom. I hvert fald er deres ansøgninger ikke imødekommet.

Af Allerkoncernens årsrapport fremgår, at afkastet på selskabets finansielle investeringer i 2021/22 var negativt – 156 mio.kr. mod et positivt afkast på 48 mio.kr. i 2020/21.

De samlede finansielle poster inklusive bank- og prioritetsrenter mv. udgør en nettoomkostning på 177 mio.kr. mod en nettoindtægt på 32 mio.kr. i 2020/21.

I beretningen besværer Aller sig over den hårde konkurrence fra dagspressen og deres magasintillæg, der i Danmark ”med hjemmel i den fortsat stærkt konkurrenceforvridende momslovgivning producerer og udgiver både på print og digitalt uden moms”. Dette står i skærende kontrast til, hvad der gælder for Allerkoncernens ugeblade og magasiner, som pålægges fuld moms både på print og digitalt. Aller understreger, at ”Disse forhold er fortsat stærkt medvirkende til at forværre de i forvejen udfordrende tider for den del af mediebranchen, der ikke er omfattet af momsfritagelse”.

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisor – det statsautoriserede Revisionspartnerselskab, Deloitte – har i sin påtegning af regnskabet anført, at ”det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30.09.2022 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 01.10.2021 – 30.09.2022”. Deloitte fortsætter: ”Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.”

Om Aller Media Danmark:

Aller Media Danmark er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark og Norden, med titler som BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, femina, ELLE, SPIS BEDRE, Vi Unge, Mad & Bolig og mange flere.

Aller Media har I Danmark en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner.

Aller Medias historie går mere end 140 år tilbage til 1873, hvor Carl og Laura Aller stiftede deres egen trykkerivirksomhed. De blev pionerer inden for ugebladsbranchen i Danmark, da de i 1874 udgav det første nummer af Nordisk Mønster-Tidende, der siden blev til femina. Og i 1877 kom det første nummer af Familie Journal på gaden.

Aller Media A/S er datterselskab af Aller A/S, der er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. For yderligere information se www.aller.dk og www.aller.com.

Igen nyt fra Bermuda-trekanten (Danmarks Radio, Politikens Hus og Forlaget Gyldendal)

rønne

Oven i al postyret omkring TV2-stjernen Anders Langballes påståede sexkrænkelser oplyses det af netmediet Mediawatchnu, at Lise Rønne stopper hos Gyldendal.

Lise Rønne, der under mediernes bevågenhed tiltrådte som redaktør hos Gyldendal for et år siden, har haft sidste dag hos forlaget, der bliver presset på flere områder. Økonomisk har 2022 været et rædselsfuldt år for det blandt yngre forfattere foragtede forlagshus.  Allerede tilbage i april 2022 blev forventningerne til årets driftsresultatet nedjusteret.

Spørgsmålet er om det kulturradikale forlag overhovedet står til at redde. Den tidligere ledelse syntes i hvert fald ikke opgaven voksen, og er siden blevet udskiftet!

Ledelsens dispositioner

Mens en række forfattere har forladt forlaget, traf den tidligere direktør – Danmarks Radios tidligere kulturchef, Morten Hesseldahl – ejendommelige beslutninger.

Fra ”M” til Gyldendal

Det gav anledning til rynkede bryn, da Lise Rønne, der siden 2002 har været en del af tv-branchen, den 1. februar 2022 startede som redaktør på Gyldendal.

Lise Rønne begyndte som vært på musikprogrammet “Boogie” på DR1. Siden har hun haft en række værtsjobs på TV 2 såvel som DR, hvor hun desuden var tilrettelægger og lejlighedsvist vært på “Aftenshowet”. I 2019 indstillede hun dog tv-arbejdet for at læse litteraturvidenskab.

Hun returnerede til skærmen i 2021 som værtsvikar på TV 2’s “X-Factor”. Et hverv, hun også havde i programmets første sæsoner på DR.

DR-profilers skæbne hos Gyldendal

Man må så håbe, at det ikke går Lise Rønne på Gyldendal som det gik DR-profilen Rasmus Bjerre.

I efteråret 2020 kommer det frem, at DR-chefen Rasmus Bjerre, der på daværende tidspunkt var en magtfuld redaktør, der blandt andet bestemte over indholdet i Danmarks Radios populære radiopodcasts, blev fyret fra DR.

Rasmus Bjerre havde til en fest  sagt til den unge praktikant, nuværende P3-vært, Maria Fantino: ”Du skal kneppe min kæreste, og jeg vil kigge på”.

Maria Fantino besluttede sig for at fortælle om Rasmus Bjerres invitation til sin nærmeste DR-chef. Det viste sig, at der havde været flere alvorlige sager mod Rasmus Bjerre. Sager om både krænkende og grænseoverskridende opførsel.

Efter fyringen fra DR får Rasmus Bjerre i foråret 2018 et nyt velbetalt chefjob i Podcast24syv – et søsterselskab til licenskanalen Radio24syv.

Den nu forhenværende DR-chef, Rasmus Bjerre, truer ifølge Maria Fantino, i en e-mail til hende i oktober 2019 med et sagsanlæg og et økonomisk erstatningskrav.

Nyt job på Gyldendal

Rasmus Bjerre får i januar 2020 et nyt chefjob. Denne gang på Gyldendal, hos Morten Hesseldahl, der fra sin tid som Danmarks Radios kulturchef udmærket kendte Rasmus Bjerre.

I sensommeren 2020 eksploderer sagerne om sexchikane i mediebranchen. Tv-værtinden Sofie Linde fortæller om en anden højt profileret DR-medarbejder, der har truet hende med oralsex til en julefrokost på licensstationen.

Sagen fører til, at Rasmus Bjerre efterfølgende også bliver fyret fra sit nye job som chef på Gyldendal.

Sidst i september 2020 bliver ledelsen på Gyldendal kontaktet af både medarbejdere og samarbejdspartnere, der gør opmærksom på, at forlagets digitale chef efter sigende skulle have krænket flere kvinder i Danmarks Radio.

Det får Gyldendal og den tidligere DR-chef Morten Hesseldahl til at iværksætte en intern undersøgelse af Rasmus Bjerre.

Allerede kort tid efter Rasmus Bjerres ansættelse i januar 2020 gør flere personer med tilknytning til Gyldendal en forlagsredaktør opmærksom på, at der er problemer med den digitale chef, men Gyldendals ledelse, der er mere optaget af at Gyldendal får indhentet det såkaldte ”digitale efterslæb”, og her havde Rasmus Bjerre sin styrke.

Gyldendals ledelse foretog sig derfor intet

Først mandag den 5. oktober 2020 fortæller forlaget, at man har fyret den chikaneanklagede Rasmus Bjerre.

Gyldendal oplyste, at der ikke var sexchikane involveret i den pludselige fyring af Rasmus Bjerre. Forlaget havde fundet andre grunde til at afskedige deres digitale chef efter cirka ni måneder i chefstolen.

Allerede dengang var spørgsmålet, om der ikke var andre i forlagets ledelse, der burde imødese en fyreseddel? 

Svaret kom i august 2022

Ved udgangen af august 2022 fratrådte Morten Hesseldahl sin stilling som administrerende direktør hos Gyldendal.

Gyldendals bestyrelse besluttede, at der var “behov for et nyt blik på virksomheden.”

Gyldendals bestyrelse har herefter udnævnt Hanne Salomonsen som ny administrerende direktør for Gyldendal. Hun blev konstitueret direktør i forlaget allerede den 1. september, hvor Morten Hesseldahl blev opsagt. Hanne Salomonsen var tidligere direktør hos Gyldendal Uddannelse.

Er det rimeligt, at elkunder i områder med mange vindmøller skal betale højere tariffer?

Vindmøller i Thy

Pensionist Peder Hanghøj undrer sig. Hvordan kan det være, at han, som bor i Sjørring i Thy, skal betale cirka 40 øre mere per kilowatttime end dem der bor i Viborg. Tarifforskellen betyder omkring 2.000 kroner mere om året i forhold til, hvis han boede i Viborg.

https://klimamonitor.dk/nyheder/art9192968/Elkunder-i-omr%C3%A5der-med-mange-vindm%C3%B8ller-skal-betale-h%C3%B8jere-tariffer

Hvordan kan aktionærerne acceptere, at der i 2022 tabes penge på vindmøller?

Ørsted 2022

Krigen i Ukraine har sendt olie- og energipriserne i vejret.

Exxon Mobil har således kunnet levere et rekordresultat for 2022 og en indtjening på 55,7 mia. dollar, eller over 382 mia. kr. Resultatet slår den tidligere rekord på 45,2 mia. dollar fra 2008 med længder.

Shell, Europas største energiselskab, rapporterede torsdagden2. februar 2023 et overskud for 2022 på 42.3 milliarder dollars, mere end det dobbelte af dets samlede overskud i 2021.

Shell har tjent på sin verdensledende position inden for flydende naturgas. Det meste af Shells overskud i fjerde kvartal kom fra LNG-forretningen.

Det danske energiselskab Ørsted kom også ud af 2022 med en rekordhøj indtjening på markante 32,1 mia. kr.

Det bemærkelsesværdige er, at Ørsteds flagskibsdivision – havmølleforretningen Offshore – i årets løb ikke har tjent, men tværtimod været ramt af de volatile energipriser.

Hvordan det er lykkedes for Ørsteds topchef, Mads Nipper, at undgå at tjene penge på vindmøllestrøm i et år som 2022, går over al forstand.

Aftale mellem UK og EU afslutter post-Brexit-stridigheder om Nordirland

Nordirland aftale EU

EU har ifølge The Times accepteret en plan, der fjerner behovet for rutinemæssig kontrol af produkter, der indføres i Nordirland, og accepterede, at EU-Domstolen kun kunne træffe afgørelse om nordirske spørgsmål, hvis en sag blev henvist fra lokale, nordirske domstole.

Indtil nu har EU insisteret på, at EU-Kommissionen skulle kunne indbringe sager for EU-Domstolen.

En aftale vil gøre en ende på det langvarige dødvande i striden om Nordirland-protokollen, der har været et af de største spørgsmål om Storbritanniens forhold til EU, efter at det forlod unionen ved udgangen af 2020. Striden har betydet, at Unionistpartiet – DUP, Democratic Unionist Party – siden starten af februar 2021 har boykotte den struktur om deling af magten i det nordirske parlament i Stormont, som blev fastlagt i Belfast-aftalen eller Langfredagsaftalen om genindførelse af lokalt selvstyre i Nordirland, der blev indgået 10.4.1998 mellem Storbritannien, Irland og de vigtigste partier i Nordirland.

Nordirland-protokollen var designet til at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU. I stedet blev der indført en grænse i Det Irske Hav, hvor nogle varer, der bevægede sig mellem Storbritannien og Nordirland, skulle kontrolleres.

For de unionistiske og loyalistiske partier i Nordirland (som forsvarer tilhørsforholdet til UK og loyaliteten til det engelske monarki), har protokollen været en fornærmelse, fordi den etablerer en mellemting, eller hybridstatus, for den nordlige del af øen, uden for UK’s territorium.

I henhold til den nye toldaftale vil varer, der er bestemt til Nordirland, passere grænsen uden rutinemæssig kontrol, mens varer til republikken Irland, vil blive underkastet toldkontrol i nordirske havne.

UK vil dele data om køretøjers bevægelser med EU, og UK har erklæret sig parat til at undersøge enhver mistænkelig aktivitet.

I mellemtiden vil EU og Storbritannien i henhold til aftalen forhandle en separat aftale vedrørende eksport af kød, levende dyr og andre produkter til Nordirland, hvor UK accepterer at opretholde EU’s veterinærstandarder.

Annonceringen af aftalen er forsinket fordi der har været tvivl om premierminister Rishi Sunak kunne overbevise Unionistpartiet og til Brexittilhængerne i det konservative parti.

Britiske kilder siger, at Bruxelles har gjort store indrømmelser, især i forhold til EU-Domstolens jurisdiktion og det er nu op til Sunak at beslutte, om han vil underskrive den eller ej.

Downing Street har endnu ikke bekræftet, at der er indgået en aftale.

Kan EU gennemføre klimapolitikken?

CBAM

Lige før jul – den 13. december 2022 – blev medlemmerne af EU enige om at indføre en told på CO2 – en såkaldt ”Carbon Border Adjustment Mechanism”, CBAM. På dansk: CO2-grænsetilpasningsmekanisme.

Grænsetolden er en del af den såkaldte “Fit for 55 in 2030 package”, der er EU-planen for hvordan EU kan reducere CO2-udledningerne i 2030 med mindst 55 pct. sammenlignet med 1990.

Det betyder, at virksomheder, der importerer udvalgte varer til EU, herunder cement, stål og aluminium, pålægges en ekstra omkostning: De skal købe certifikater svarende til den CO2-udledning, der ville være forbundet med at producere de pågældende produkter i EU. Virksomheder i lande, der har et CO2-prisregime ligesom i EU, vil kunne eksportere til EU uden CBAM-certifikater.

Formålet med CO2-tolden er at forhindre, at EU’s klimapolitik fører til tab af konkurrenceevne for EU’s virksomheder, hvilket kan føre til såkaldte ”lækager”, dvs. at produktionen af varer flyttes til lande, hvor det er omkostningsfrit at udlede CO2. CO2-tolden – prisen på CBAM-certifikater – er således tænkt som et signal fra EU til andre lande om at det ikke bør være omkostningsfrit at udlede CO2.

Et centralt element i klimapolitikken i EU er et system med omsættelige tilladelser til CO2-udledning – EU Emissions Trading System – ETS.

De virksomheder, der er eksponeret for konkurrence fra producenter i 3.lande, har i et vist omfang i ETS-systemet modtaget gratis kvoter. EU-Kommissionen har i lighed med mange fagøkonomer i årevis påpeget, at gratiskvoter har uheldige skyggesider, og at tildelingen på sigt bør udfases. At stimulere produktionen af emissionstunge varer via indirekte subsidier kan kun accepteres i en overgangsperiode. Man har derfor gradvist rettet fokus på en CO2-told som et alternativ til gratiskvoter. De hidtidige gratiskvoter til visse virksomheder vil blive udfaset fra 2026 til 2034, selvom en række erhvervsorganisationer har påpeget at det vil skade en række sektorer og under alle omstændigheder skabe problemer for eksporten til 3. lande.

EU-Kommissionen er fuldt ud klar over, at CO2-told eller CBAM på ingen måde er løsningen på alle problemer, er det forhåbningen, at den vil føre til, at andre lande også indfører en pris på CO2 – for eksempel i form af et emissionshandelssystem – for at undgå EU’s CO2-told.

En række lande er imidlertid kritiske og hævder at CBAM eller grænsetilpasningsmekanismen er et forsøg på at favorisere EU-produkter i strid med WTO-reglerne.

I USA er man som bekendt gået en anden vej. I stedet for at lægge skat på CO2 gives der med “Inflation Reduction Act” 369 mia. dollars i tilskud og skattelettelser til udviklingen af grønne teknologier.

Forskellene mellem EU og USA i tilgangen til klimaudfordringen har givet anledning til alvorlig frygt i EU for en meget omfattende ”lækage”, hvor energitunge og grønne virksomheder i stort antal flytter fra Europa til USA.

I første omgang vil grænsetilpasningsmekanismen gælde cement, jern og stål (herunder visse produkter som bolte og møtrikker), aluminium, gødningsstoffer og elektricitet. Brint er også omfattet fordi det i stort omfang produceres med kul i 3.lande.

Der påbegyndes en testperiode i oktober 2023, og det er planen, at der skal ske en gradvis implementering, hvor plastik og kemikalier omfattes fra 2026 og alle sektorer inklusive biler omfattet af ETS-systemet i 2030.