De 3,5 milliarder kroner, som forliget ventes årligt at koste, skal ifølge aftalen finansieres af højere skat – et såkaldt ”samfundsbidrag” fra den finansielle sektor – og af besparelser på landets jobcentre.
Alt, hvad der har med jobcentre og beskæftigelsesindsats at gøre, er omfattet af et bredt forlig i Folketinget. Så besparelserne, som forligspartierne bag Arne-pensionen vil gennemføre på jobcentrene, kan ikke føres ud i livet uden accept fra de ”gamle” forligspartier, som også omfatter Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og de Radikale.
Den konservative finansordfører Rasmus Jarlov har sagt, at de Konservative ikke vil være med til at finde milliardbesparelser på jobcentrene.
Hvorfor dog ikke? Det er oplagt, at der er besparelsesmuligheder på jobcentrene og i det hele taget på beskæftigelsespolitikken.
Hvorfor skulle Det Konservative Folkeparti blokere for at Socialdemokratiet realiserer en mærkesag og et valgløfte?
Vi skal vel alle have lov at være her, og Socialdemokratiet under Mette Frederiksen forekommer at være en oplagt samarbejdspartner for Det Konservative Folkepart.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er efter eget udsagn rød, før hun er grøn. Frederiksen har sin styrke i fagbevægelsen, hos Blå Bjarne og i provinsen. Hendes magt hviler ikke på de ulideligt frelste kulturradikale Antorini-socialdemokrater i København og Aarhus. Dagens Socialdemokrati er for arbejdspladser i industrien, for pension til Arne, for udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen og for stram udlændingepolitik. Klimapolitikken må ikke vende den tunge ende nedad. Partiet forlader sig på teknologiske løsninger, der ligger bag hockeystavsbeskrivelsen af vejen frem mod målet om 70 pct. reduktion i 2030.
What not to like?
