Har Finanstilsynet styr på bankerne?

Finanstilsynet

Mens myndighederne i Danmark og Estland stadig ikke er kommet sig over chokket over de historisk gigantiske pengestrømme og hvidvask for utallige milliarder gennem Danske Banks estiske filial, trækker nye mørke skyer op om den danske banksektor.

Sagen om Flexinvest Fri, hvor Danske Bank flåede kunderne efter noder med gebyrer og stiftelsesprovisioner m.v. er endnu i frisk erindring: Banken ”solgte” produktet til 87.000 kunder, selv om banken var klar over, at kunderne rent faktisk ville tabe penge, når alle omkostninger var betalt.

Nu kommer det frem, at Danske Bank i årevis har instrueret medarbejdere i at lade bankens egen ejendomsmæglerkæde, Home, kræve overpris fra bankens mest sårbare og forgældede kunder.

Bankerne løber store risici

De historisk lave renter øger risikoen for, at banker og deres kunder tager for store risici, når de investerer penge.

Sådan lyder advarslen fra Finanstilsynet, der har som opgave at holde øje med den finansielle sektor. Finanstilsynet har netop den 22. august 2019 offentliggjort sit aktuelle risikobillede, og læsning af vurderingen styrker ikke tilliden til danske pengeinstitutter.

I Danmark har der stort set været negative renter uafbrudt siden 2012.

Indtil for nylig var forventningen, at renterne var på vej op, men de seneste måneder har renten fået et tryk nedad, og nu er der en risiko for, at tilstanden vil vare ved i adskillige år frem.

Det lave renteniveau har presset den finansielle sektor til at kaste sig over højere gebyrer og mere risikofyldte investeringer. Det gælder både aktier, som er højt prissat i øjeblikket, og for eksempel alternative investeringsfonde, hvor bankernes investorkunder kan have svært ved at gennemskue risikoen.

Bankerne skal i øjeblikket betale Nationalbanken, når kunderne har deres penge stående i banken på grund af de negative renter.

Lokkes kunderne til ugunstige placeringer?

Derfor kan de være fristede til at sælge kunderne investeringsprodukter, hvor der er gebyrer at tjene. Men ved at placere pengene i et investeringsprodukt fremfor på en indlånskonto løber bankkunden en risiko i forhold til et indestående på en lavt forrentet indlånskonto.

Finanstilsynet har tidligere oplyst, at man har konstateret en række problemer med ejendomsrelateret projektfinansiering. F.eks. er der nogle banker, der giver lån på hele projektværdien. Som Finanstilsynet ser det, er der ellers allerede en for høj belåningsgrad, når projekterne bliver belånt med 75-80 pct., hvilket er det typiske.

Den højere finansieringsgrad ville være lidt mindre problematisk, hvis bankerne til gengæld sikrede sig, at der lå kontrakter på videresalg eller udleje. Men det gør kun hver femte bank.

Finanstilsynet har set en række eksempler på, at bankernes egen kreditpolitik var alt for lempelig – og at den alligevel i nogle tilfælde ikke blev overholdt. Det kan f.eks. handle om, at banken på papiret definerer ejendomsprojekterne som særligt risikable og derfor betoner, at der må være særlig opmærksomhed om projekterne – men så alligevel ikke beskriver nærmere hvilke krav de pågældende projekter skal leve op til for at blive anset som kreditværdige. Der er nu tegn på, at byggeomkostningerne er stigende og huslejerne stagnerer eller falder. Hvis begge tendenser fortsætter, vil det lægge et pres på indtjeningen i de mange boligprojekter, der er under opførelse.

Giftig konkurrence om kunderne

Der er også banker, der i deres egen officielle kreditpolitik skriver, at de kun giver lån til ejendomsprojekter i deres lokalområde – men som alligevel giver lån til projekter andre steder i landet, dog givet at kunden har samlet sine bankforretninger i banken.

Det er ikke mindst det sidste, der giver mindelser om tiden op til finanskrisen for 10 år siden, hvor projektmagere hjemsøgte lokalbank efter lokalbank, indtil de fandt én, som lod sig dupere og greb muligheden for at øge udlånsmassen.

De banker, der dengang faldt for denne fristelse, eksisterer ikke i dag.

Spørgsmålet er, om historien gentager sig?

Nedtur for projektsalg

Finans.dk kunne allerede den 22. oktober 2018 oplyse, at projektsalg er ude i en stor nedtur: Nye ejerlejligheder kan ikke sælges, men må lejes ud. Nedturen har ramt de allerdyreste ejerlejligheder. Specielt salget af projektlejligheder er presset. Skyhøje priser skræmmer køberne væk, og i mange tilfælde bliver lejlighederne ikke solgt, men lejet ud. I det hele taget er salget af ejerlejligheder i København og Aarhus ramt af hård opbremsning.

Andelsboliger

Finanstilsynet har også fokus på en mere risikobetonet låneadfærd i pengeinstitutters udlån til andelsboligejere. Tilsynet har konstateret, at den hårde konkurrence om at låne ud til andelsboligejere, betyder at der bliver ydet lån på baggrund af urealistisk høje priser på andelsboligerne i Aarhus og især København.

De seneste beretningen om bankens forretningsmetoder kommer efter offentliggørelsen af en stribe af andre skandaler i Danske Bank

•                          Hvidvask i gigantisk omfang

•                          Ulovlig gældsinddrivelse

•                          Flexinvest Fri, hvor kunder blev anbefalet at investere i et produkt, som banken forventede ville påføre dem tab.

•                          3.000 erhvervskunder haft aftaler om rabatter, når de handler valuta, hvor rabatterne ikke altid er ydet.

•                          Op til 27.000 investeringskunder har fået oplyst forkerte gevinster og tab, som har ført til, at nogle kunder har fået indberettet forkerte oplysninger til skattemyndighederne.

•                          Den nyeste af de sager, offentligheden har kendskab til, handler om, at banken for investeringskunder har investeret midler med en anden risikoprofil og tidshorisont end det aftalte.

Ifølge bankekspert Lars Krull er det slemt, at der i årevis har været fejl, som betyder, at kunder er blevet håndteret forkert og kan have lidt tab, men ifølge ham er det et generelt problem i banksektoren.

Kan Finanstilsynet løse opgaven?

Forholdene i Finanstilsynet er under alle omstændigheder bizarre. Den tidligere direktør, Ulrik Nødgaard, forlod tilsynet og gik direkte over til modparten – finanssektorens interesseorganisation, FinansDanmark.  Formanden for Finanstilsynet i den periode, hvor tilsynet udarbejdede sin mangelfulde redegørelse for Dansk Bank og hvidvaskskandalen, Henrik Ramlau-Hansen, havde som økonomidirektør i Danske Bank tilsyneladende fingrene dybt nede i hvidvaskmaterien. Den nuværende direktør for Finanstilsynet har selv en fortid i finanssektoren, og spørgsmålet er, om vi har sat ræven til at vogte gæssene?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s