Derbyet afholdes årligt den første lørdag i maj og Det forudgås af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet for treårige fuldblodsheste er kendt som “The Run for the Roses”, da den vindende hest draperes i et tæppe af roser.

Kentucky Derby, har en historie, der går tilbage til 1875. Løbet afholdes på væddeløbsbanen Churchill Downs i Louisville, Kentucky, og er den ældste kontinuerligt kørende sportsbegivenhed i USA.

Løbet, der afvikles over en distance på 1¼ miles (der svarer til 10 furlongs eller cirka 2.012 meter), er fyldt med historie og tradition med spændende hestevæddeløb, ekstravagante hatte og mint juleps (med hovedingrediensen bourbon whisky og knust is), hvilket gør det til et af de mest prestigefyldte hestevæddeløb i verden.

Triple Crown

Kentucky Derby er den første del af Triple Crown, der betragtes som en af de sværeste præstationer i hestevæddeløb. Det udmattende program kræver, at en treårig hest vinder Kentucky Derby, to uger senere vinder Preakness Stakes på Pimlico Race Course i Baltimore, og derefter tre uger senere – den 6. juni 2026 – vinder Belmont Stakes på Saratoga Race Course i New York.

I hele væddeløbshistorien har kun tretten heste opnået Triple Crown.

Sidste år blev Kentucky derbyet – Run for the Roses – lørdag den 3. maj 2025 vundet af Sovereignty.

Som vinder af Kentucky Derbyet modtog Sovereignty en andel på 3,1 millioner dollars af den samlede præmiepulje på 5 millioner dollars. Sovereigntys andel blev fordelt således:

• Ejerens andel (Godolphin): 80% af præmien, svarende til cirka 2,48 millioner dollars.

• Jockey Junior Alvarado: 10% af præmien, hvilket udgør omkring 310.000 dollars.

• Træner Bill Mott: 10% af præmien, svarende til cirka 310.000 dollars.

Det amerikanske Justitsministeriet har meddelt, at det har afsluttet sin kritiserede strafferetlige undersøgelse af Federal Reserve-formand Jerome Powell. Dermed er den primære hindring for Senatets godkendelse af Kevin Warsh som efterfølger til Jerome Powell som chef for centralbanken.

Sagen, der drejer sig om en væsentlig budgetoverskridelse af renoveringen af centralbankens hovedkvarter i Washington, blev bredt set som en del af præsidentens preskampagne mod Powell og centralbanken, da han gentagne gange pressede på for lavere renter.

Med Justitsministeriets opgivelse af straffesagen mod Jerome Powell er vejen nu banet for hans efterfølger. Republikaneren fra North Carolina, Thom Tillis, havde ellers tilkendegivet, at han ville nægte at godkende nomineringen af Kevin Warsh, medmindre den strafferetlige efterforskning af Jerome Powell blev indstillet.

Stemmen fra Thom Tillis er afgørende i Senatets bankudvalg for godkendelsen af Warsh.

Den kommende chef for Federal Reserve i USA ikke Trumps marionet

Opfattelsen af Kevin Warsh er ellers overvejende positiv i Senatet.

Det kom frem, da var Donald Trumps kandidat til posten som chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, tirsdag den 21. april 2026 var indkaldt til høring i Senatets bankudvalg.

Den 56-årige Kevin Warsh er finansmand og tidligere medlem af styrelsesrådet for Federal Reserve – udpeget af George W. Bush. I januar 2026 blev han nomineret af præsident Donald Trump som kommende formand for Federal Reserve, hvor han i givet fald vil afløse Jerome Powell, hvis beskikkelsesperiode udløber den 15. maj 2026.

Under høringen i Senatet erklærede Kevin Warsh, at han ikke vil være Trumps marionet eller hånddukke (”sock puppet”) som Fed-formand.

Kevin Warsh fortalte tirsdag lovgiverne, at han ville være “en uafhængig aktør”, hvis han blev bekræftet som formand for Federal Reserve, og han afviste, at han ville rette sig efter præsident Donald Trump i forbindelse med rentebeslutninger.

Warsh sagde også, at Trump aldrig havde betinget sin nominering af et løfte om at sænke renterne. “Præsidenten bad mig aldrig om at forpligte mig til nogen bestemt rentebeslutning, punktum,” sagde han.

Under høringen var der interesse for hvilke finansielle aktiver den meget velhavende Warsh rådede over.

Tidskriftet Politico har vurderet hans samlede beholdninger til et sted mellem 130 millioner og 210 millioner dollars og inkluderede positioner i private investeringsfonde, ejerandele i teknologivirksomheder som SpaceX og Polymarket.

Selvom Warsh har forpligtet sig til at afvikle næsten hele sin portefølje, før han tiltræder som centralbankchef, nægtede han at nævne individuelle beholdninger og henviste til tidligere fortrolighedsforpligtelser som grund til at tilbageholde disse oplysninger.

Blandt spørgsmålene var, om Warsh havde investeret penge i virksomheder tilknyttet Trumps kreds eller hans familiemedlemmer, eller i finansielle strukturer knyttet til Jeffrey Epstein. Warsh svarede ikke direkte, men understregede, at “Det er afgørende, at den næste formand ikke har økonomiske konflikter — ingen!”

På spørgsmål om hvor mange gange om året Feds politiske organ skulle mødes, sagde han at fire møder ville være for få, samtidig med at han nægtede at støtte den nuværende praksis med at afholde otte.

Rusland har ifølge AFP og andre medier meddelt, at olieeksporten fra Kasakhstan til Tyskland via den russisk kontrollerede Druzhba-rørledningen stopper fra 1. maj.

(Kasakhstan: 20 millioner indbyggere, verdens 9. største land efter areal, grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan, og har kystlinje mod det Kaspiske Hav)

Dermed er olietilførslerne til PCK-raffinaderiet, som ligger i byen Schwedt cirka 100 kilometer nord for Berlin, truet. Raffinaderiet leverer langt størstedelen af den diesel, benzin, jetfuel og fyringsolie, som Berlinområdet har brug for.

PCK-raffinaderiet (oprindeligt Petrol Chemisches Kombinat), der er ejet af den russiske oliegigant Rosneft Refining & Marketing GmbH, mens Shell Deutschland GmbH og Eni Deutschland GmbH har mindre andele, var tidligere drevet af Rosneft, men den tyske regering overtog raffinaderiets aktiviteter efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Inden invasionen fik raffinaderiet al råolie fra Rusland, men siden 2022 har raffinaderiet gennem russisk territorium importeret kasakhisk råolie samt olie fra andre kilder.

Et vitalt raffinaderi

Raffinaderiet leverer mere end 90 pct. af produktionen af benzin, jetfuel, diesel og fyringsolie til Berlin og omegn. Omkring 17 pct. af de næsten 12 millioner tons olie om året, som raffinaderiet forarbejder, kommer fra Kasakhstan.

Raffinaderiet er dog ikke fuldstændigt afhængigt af olie fra Kasakhstan. Siden 2022 kommer størstedelen af olien fra havne, såsom i Rostock og i Polen, og ikke via Druzhba-rørledningen

PCK-raffinaderiet vil sandsynligvis være i stand til at opretholde størstedelen af sin produktion, men nyheden kommer på et tidspunkt hvor Europa og andre dele af verden kæmper med en af de mest alvorlige energikriser i årtier.

Krigen i Iran og den igangværende lukning af Hormuzstrædet har reduceret oliestrømmen til Europa og Asien og har fået priserne til at stige voldsomt.

Jetbrændstof – et nøgleprodukt fra PCK-raffinaderiet – er i øjeblikket særligt mangelvare som følge af krisen. Flyselskaber verden over har været nødt til at skære ned på flyvninger, og Lufthansa har denne uge skåret 20.000 fly ned fra maj til oktober.

Raffinaderiet undtaget fra sanktioner rettet mod Rosneft

PCK-raffinaderiet, der formelt set stadig ejet af Rusland, men kontrolleret af Tyskland, er i øjeblikket undtaget fra amerikanske sanktioner rettet mod Rosneft. Denne undtagelse skulle udløbe den 29. april, men blev forlænget i marts uden at nogen specifik slutdato blev angivet.

Sanktionerne forbyder ellers vestlige virksomheder og kunder at handle med Rosneft, men den tyske regering pressede intenst Washington for at få raffinaderiet til at fortsætte driften på grund af dets strategiske betydning.

EU-afhængighed af russisk energi

Krigen i Ukraine har betydet, at EU forsøger at mindske sin afhængighed af russisk olie og gas.

Siden krigens begyndelse er EU’s afhængighed af russisk gas faldet fra 45 pct. af den samlede gasimport til 12 pct. i 2025. For olie er tallet faldet fra 27 pct. til 2 pct. EU har en ambition om helt at stoppe importen af russisk olie og gas inden 2027.

Tirsdag den 21. april 2026 var Donald Trumps kandidat til posten som chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, indkaldt til høring i Senatets bankudvalg.

Den 56-årige Kevin Warsh er finansmand og tidligere medlem af styrelsesrådet for Federal Reserve – udpeget af George W. Bush. I januar 2026 blev han nomineret af præsident Donald Trump som kommende formand for Federal Reserve, hvor han i givet fald vil afløse Jerome Powell, hvis beskikkelsesperiode udløber den 15. maj 2026.

Under høringen i Senatet erklærede Kevin Warsh, at han ikke vil være Trumps hånddukke (”sock puppet”) som Fed-formand.

Kevin Warsh fortalte tirsdag lovgiverne, at han ville være “en uafhængig aktør”, hvis han blev bekræftet som formand for Federal Reserve, og han afviste, at han ville rette sig efter præsident Donald Trump i forbindelse med rentebeslutninger.

Warsh sagde også, at Trump aldrig havde betinget sin nominering af et løfte om at sænke renterne. “Præsidenten bad mig aldrig om at forpligte mig til nogen bestemt rentebeslutning, punktum,” sagde han.

Under høringen var der interesse for hvilke finansielle aktiver den meget velhavende Walshm rådede over.

Tidskriftet Politico har vurderet hans samlede beholdninger til et sted mellem 130 millioner og 210 millioner dollars og inkluderede positioner i private investeringsfonde, ejerandele i teknologivirksomheder som SpaceX og Polymarket.

Selvom Warsh har forpligtet sig til at afvikle næsten hele sin portefølje, før han tiltræder som centralbankchef, nægtede han at nævne individuelle beholdninger og henviste til tidligere fortrolighedsforpligtelser som grund til at tilbageholde disse oplysninger.

Blandt spørgsmålene var, om Warsh havde investeret penge i virksomheder tilknyttet Trumps kreds eller hans familiemedlemmer, eller i finansielle strukturer knyttet til Jeffrey Epstein. Warsh svarede ikke direkte, men understregede, at “Det er afgørende, at den næste formand ikke har økonomiske konflikter — ingen!”

På spørgsmål om hvor mange gange om året Feds politiske organ skulle mødes, sagde han at fire møder ville være for få, samtidig med at han afviste at støtte den nuværende praksis med at afholde otte.

Høringen fandt sted på et tidspunkt, hvor North Carolinas Thom Tillis, en republikaner hvis stemme er afgørende i udvalget, trods sin erklærede personlige støtte til Warsh, har gjort det klart, at han ville nægte at godkende nomineringen, medmindre den strafferetlige efterforskning af Jerome Powell blev indstillet.

Den britiske premierminister Keir Starmer har foreløbig overlevet et veritabelt politisk stormvejr i anledning af det der er blevet kaldt Mandelson-skandalen.

Keir Starmer siger ifølge BBC og andre britiske medier, at han er “fuldstændig rasende” over, at han ikke blev informeret om, at Peter Mandelson ikke bestod sin sikkerhedsgodkendelse, før han blev udnævnt til britisk ambassadør i Washington. Alligevel står Storbritanniens premierminister over for fornyede krav om at træde tilbage på grund af sagen.

Starmer fastholdt fredag den 17. april, at han blev holdt uvidende om Udenrigsministeriets beslutning om at tilsidesætte sikkerhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give ambassadørjobbet til Labourpolitikeren Peter Mandelson.

Keir Starmer lovede fredag at “fremlægge alle relevante fakta i ægte gennemsigtighed” for parlamentet mandag den 20. april.

Den hårdt prøvede premierminister sagde, at han først fandt ud af den mislykkede proces tirsdag, lige før afsløringerne blev offentliggjort af The Guardian torsdag, og den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet, Olly Robbins, blev afsat samme dag.

Mandelson skandalen kostede allerede i februar 2026 Keir Starmers Chiefs of Staff, Morgan McSweeney, stillingen.

Darren Jones, premierministerens chefsekretær, sagde fredag, at “anbefalingen var ikke at udnævne Peter Mandelson til rollen,” og at Udenrigsministeriet ignorerede det. Han sagde, at det var “forbløffende”, men inden for reglerne.

Han sagde, at ingen ministre var blevet informeret om indholdet af sikkerhedsvurderingen, som blev udført af en afdeling kendt som UK Security Vetting. Folk, der kender til processen, har oplyst at det er standardpraksis ikke at informere på grund af de følsomme personlige oplysninger, herunder “økonomiske, personlige, seksuelle, religiøse og andre typer baggrundsoplysninger”.

KeithStarmer overlevede høringen i det britiske parlament mandag den 20. april og tirsdag var det Sir Olly Robbins, Foreign Office’s permanent under-secretary indtil sidste uge, der måtte forklare sig for Parlamentets Foreign Affairs Select Committee.

Sir Olly Robbins

Under høringen af Olly Robbins kom det frem, at det britiske udenrigsministerium havde været under hårdt pres for en hurtig godkendelse af Peter Mandelson. For Downing Street 10 var det afgørende, at Peter Mandelsons udnævnelse var på plads inden Donald Trumps indsættelse som præsident i USA. Olly Robbins fastholdt imidlertid, at det var Udenrigsministeriets beslutning at godkende Peter Mandelson på trods af at Mandelson ikke levede op til sikkerhedskravene. Det var således indgået i Robbins overvejelser, at Peter Mandelson allerede inden beslutning de facto havde fungeret som ambassadør og herunder havde adgang til klassificerede informationer.

Plausibel benægtelse

Både Keith Starmers og Olly Robbins leverede et meget klart eksempel på det der i Storbritannien kaldes ”plausible deniability”.

Plausibel benægtelse refererer til en metode, der bruges for at skjule, hvem der har det politiske ansvar for en handling, som ikke tåler dagens lys. Det indebærer, at en person eller organisation kan benægte involvering i en handling, fordi der mangler direkte beviser, der knytter dem til handlingen. Selvom de er ansvarlige, kan de på en troværdig måde benægte ansvaret, da der ikke er klare beviser, der modsiger deres benægtelse. Begrebet bruges ofte i efterretningsmæssige, politiske eller juridiske sammenhænge, hvor magthavere kan træffe beslutninger eller godkende handlinger, men benægte deres rolle, hvis handlingerne efterfølgende bliver afsløret som ulovlige eller uetiske.

Valg i Bulgarien

Republikken Bulgarien med et areal på 110.772 km2 Europas 16. største land – dobbelt så stort som Danmark med en befolkning på 6.437.360 – har søndag den 19. april 2026 afholdt det syvende valg på fem år.

Pro-russisk EU-skeptiker valgets vinder

Rumen Radevs nationalistiske Progressive Bulgaria-parti er valgets vinder med godt 44 procent af stemmerne.

Partiet er ledet af Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev.

62-årige Rumen Radev tidligere luftvåbenchef, gik af som præsident og dannede Populistisk Bulgaria (Progressive Bulgaria, PB) så sent som i januar 2026. Radev har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine i krigen mod Rusland og dele af EU’s politik.

Lederen af det bulgarsk konservative parti,GERB, den tidligere premierminister Boyko Borissov, kalder Rumen Radev “den nye Viktor Orbán”, der forfølger Bulgaria First-politikker kombineret med selektiv modstand mod EU-politikker.

Ukraine og forholdet til Rusland

I forhold til Ukraine, har Rumen Radev sagt, at Euro-landet Bulgarien hverken vil blokere EU-støtte eller bidrage økonomisk, samtidig med at han undsiger legitimiteten af den tiårige forsvarsaftale, som den hidtidige regering har indgået med Ukraine.

I valgkampens sidste timer fredag sagde Radev, at udsagnet “Krim er russisk” er en “realistisk holdning, ikke pro-russisk,” hvilket er i direkte modstrid med EU’s mangeårige holdning til Ukraines territoriale integritet siden 2014.

EU-skepsis

Radev har tidligere afvist EU’s Green Deal og hele den grønne omstilling som naiv, forgæves søgt en folkeafstemning for at blokere indførelsen af euroen, og modsat sig at ophæve landets veto mod Nordmakedoniens EU-tilslutning.

Anstrengt økonomi

Søndagens afstemning er Bulgariens første som fuldgyldigt medlem af både eurozonen og Schengen, og er fremkaldt af den hidtidige koalitionsregerings sammenbrud den 11. december.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen, og regeringen faldt efter de største folkelige protester siden kommunismens fald i 1989, udløst af et omstridt budget for 2026, der hævede skatter og sociale bidrag og blev drevet af udbredt offentlig vrede over udbredt korruption.

Bulgarien har ellers udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og medlemskabet af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er således fortsat udbredt.

Nyvalg da koalitionsforhandlingerne mislykkedes

Da forhandlingerne om en ny regeringskoalition brød sammen var det uundgåeligt med et nyvalg, hvor valgdeltagelsen har været på omkring 60 pct., hvilket er højt i et Bulgarien med hyppige valg.

Partiet Progressive Bulgaria, PB, har op til valget ført i alle meningsmålingerne over konkurrenten – det hidtidige regeringsparti, centrum-højrepartiet GERB-UDF.

Den endelige optælling efter valget vil først foreligge sent mandag, men prognoser fra valget viser, at Progressive Bulgarien står til 44 procent af stemmerne, hvilket vil give et absolut flertal på mindst 129 mandater i det 240 sæder store parlament.

Det er således muligt for PB at danne regering alene, men inden valget har Radev og den liberale, pro-EU og antirussiske PP-DB-koalition ikke udelukket forhandlinger efter valget, selvom forholdet til Rusland kan blokere for enighed.

Den nye Orbán?

Bulgariens valg kommer kun en uge efter, at ungarske vælgere afsatte Viktor Orbán, men Sofia synes at bevæge sig i den modsatte politiske retning.

Radev afviser dog sammenligningen med Orbán, og kalder sine holdninger “rent pro-bulgarske”. Han har fremstillet sit program som et forsøg på at nedbryde det, han kalder en “oligarkisk mafiamodel”, hvor retsreformen placeres i centrum. Han argumenterer for, at det næste parlament må udpege et nyt Øverste Retsråd og en rigsadvokat.

Keir Starmer siger ifølge BBC og andre britiske medier, at han er “fuldstændig rasende” over, at han ikke blev informeret om, at Peter Mandelson ikke bestod sin sikkerhedsgodkendelse, før han blev udnævnt til britisk ambassadør i Washington. Alligevel står Storbritanniens premierminister over for fornyede krav om at træde tilbage på grund af sagen.

Starmer fastholdt fredag, at han blev holdt uvidende om Udenrigsministeriets beslutning om at tilsidesætte sikkerhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give ambassadørjobbet til Labourpolitikeren Peter Mandelson.

Mandag den 20. april afgørende

Keir Starmer lovede fredag at “fremlægge alle relevante fakta i ægte gennemsigtighed” for parlamentet mandag.

Den hårdt prøvede premierminister sagde, at han først fandt ud af den mislykkede proces tirsdag, lige før afsløringerne blev offentliggjort af The Guardian torsdag, og den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet, Olly Robbins, blev afsat samme dag.

Mandelson skandalen kostede allerede i februar 2026 Keir Starmers Chiefs of Staff, Morgan McSweeney, stillingen.

Darren Jones, premierministerens chefsekretær, sagde fredag, at “anbefalingen var ikke at udnævne Peter Mandelson til rollen,” og at Udenrigsministeriet ignorerede det. Han sagde, at det var “forbløffende”, men inden for reglerne.

Han sagde, at ingen ministre var blevet informeret om indholdet af sikkerhedsvurderingen, som blev udført af en afdeling kendt som UK Security Vetting. Folk, der kender til processen, har oplyst at det er standardpraksis ikke at informere på grund af de følsomme personlige oplysninger, herunder “økonomiske, personlige, seksuelle, religiøse og andre typer baggrundsoplysninger”.

Oppositionen lugter blod

Lederen for det konservative parti i Storbritannien, Kemi Badenoch, sagde, at premierministeren påstand om uvidenhed, var “fuldstændig absurd”, og at Starmer burde træde tilbage.

Starmer har gentagne gange insisteret på, at udnævnelsen af Mandelson fulgte de normale procedurer.

Mandelson tiltrådte posten i USA i februar 2025, men han blev fyret blot syv måneder senere, efter dokumenter frigivet af et amerikansk kongresudvalg afslørede nye detaljer om omfanget af hans forbindelser til Epstein.

Mens konflikterne i Mellemøsten ryster markederne, stiger de store olieselskabers overskud massivt. En analyse viser, at de ekstra overskud sker på bekostning af husholdninger og stater.

Iran-krigen er ikke kun anledning til geopolitisk krise, men driver også profitten fra den globale olie- og gasindustri i vejret. De 100 største virksomheder i branchen tjente mere end 30 millioner dollars i timen i yderligere overskud i den første måned af konflikten, ifølge en analyse bestilt af den britiske avis The Guardian.

I alt udgjorde disse såkaldte “windfall gains eller vindfaldsgevinster” – dvs. uventede ekstra gevinster som følge af de stigende priser – omkring 23 milliarder amerikanske dollars i marts måned.

Olieprisen som en central drivkraft

Udløseren for profiteksplosionen er først og fremmest den kraftige stigning i olieprisen. I marts lå prisen i gennemsnit på omkring 100 amerikanske dollars pr. tønde – betydeligt højere end før fjendtlighedernes start. Hvis dette niveau fortsætter, kan branchens yderligere overskud vokse til i alt 234 milliarder dollars ved udgangen af 2026, ifølge analysen.

Vinderne: statsejede selskaber og vestlige oliegiganter

Blandt de største vindere er både statslige og private energiselskaber. Det saudiske olieselskab Saudi Aramco drager særligt stor fordel af det, hvilket ifølge analysen alene kan generere omkring 25,5 milliarder amerikanske dollars i yderligere overskud. Russiske virksomheder som Gazprom, Rosneft og Lukoil drager også stor fordel af det. Dets ekstra fortjeneste anslås til lige under 24 milliarder dollars.

Vestlige virksomheder inkluderer ExxonMobil med forventede yderligere overskud på omkring elleve milliarder amerikanske dollars og Shell med cirka 6,8 milliarder amerikanske dollars. Ifølge analysen kan Chevron også tjene mere end ekstra ni milliarder amerikanske dollars.

Byrde for forbrugere og stater

Ifølge analysen betyder de ekstraordinære overskud direkte højere omkostninger for forbrugere og virksomheder. 

Benzin, el- og varme bliver dyrere på verdensplan. Samtidig kommer mange stater under pres. For at lette borgerne sænker mange regeringer skatterne på brændstoffer – hvilket betyder faldende offentlige indtægter til dækning af de offentlige udgifter.

Presset for at gøre noget vokser også i EU. Flere finansministre i en række EU-lande synes indstillet på, at virksomhedernes overskud fra krisen skal beskattes hårdere. Målet er at lette presset på forbrugerne og dæmpe inflationen.

Krav om særlige skatter

I et brev til EU-Kommissionen har flere lande bedt om “et klart signal”: virksomheder, der drager fordel af konsekvenserne af en krig, bør bidrage mere til finansieringen af statslige nødhjælpsforanstaltninger. EU’s energiregning er allerede steget med 22 milliarder euro siden konfliktens begyndelse. Ifølge EU-repræsentanter er olie- og gaspriserne i Europa steget med omkring 60 procent siden krigens begyndelse, rapporterede Financial Times for nogle dage siden.

De økonomiske konsekvenser af konflikten rækker langt ud over energimarkedet. Energikrisen, der følger af Iran-krigen, kan ifølge EU-repræsentanter føre til en ny gældskrise. Ifølge Financial Times advarede EU’s kommissær for økonomiske anliggender, Valdis Dombrovskis, om, at overdrevne bistandsprogrammer kunne få “alvorlige finansielle konsekvenser”.

Mange lande har kun begrænset økonomisk råderum efter tidligere kriser. Energikommissær Dan Jørgensen opfordrede også til forsigtighed: udviklingen i energisektoren kan hurtigt sprede sig til hele økonomien. EU presser derfor på for koordinerede og afdæmpede tiltag.

For første gang er der registreret et mistænkt tilfælde af en subvariant af mpox i Danmark.

Det handler om variantkladen 1b, meddeler Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse den 14. april 2026.

“Sagen giver ikke anledning til en ændring i vurderingen af infektionsrisikoen i Danmark, men tjener som en påmindelse om, at du skal huske at beskytte dig mod seksuelt overførte sygdomme, når du er sammen med en ny partner,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Isolerede tilfælde af varianten er blevet påvist i Europa i de senere år. Mpox har især floreret blandt mænd, der har sex med mænd.

Personen i Danmark menes at være blevet smittet gennem seksuel kontakt i udlandet. Efter hjemkomsten udviklede personen milde symptomer og kontaktede sin læge.

Torsdag den 26. marts 2026 godkendte Europaparlamentet (389 stemmer for, 206 imod og 32 undladelser) at indlede forhandlinger med Rådet om nye juridiske rammer for hjemsendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU.

Foranstaltningerne, der er foreslået af EU-Kommissionen,  er blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper, men indgår i de foranstaltninger, der skal føre til den ønskede opstramning af immigrationsreglerne i EU.

Blokering af muligheder for asylshopping

F. eks betyder det, at når ét medlemsland afviser en asylansøgning, kan alle andre medlemslande træffe samme beslutning uden at åbne sagen på ny. Det er for at undgå asylshopping, hvor man bevæger sig fra EU-land til EU-land i forsøget på at forlænge sit ophold, uden at der er et reelt grundlag for at få asyl.

Forordningen lægger også vægt på, at udlændinge skal følge myndighedernes anvisninger og ikke forsøge at omgå reglerne for på den måde at besværliggøre samarbejdet på tværs af landegrænser.

Hvis en udlænding bliver dømt til udvisning og nægter at følge dommen, får landene flere muligheder for tilbageholdelse. Det har den klare fordel, at man ikke kan forsvinde ude af systemet, før en hjemsendelse gennemføres.

Samtidig skærpes reglerne for indrejseforbud, så de nu bliver gældende i hele EU og holder i op til ti år og i særlige tilfælde kan forlænges.

Hjemsendelsescentre

Endnu en positiv udvikling er at reformen vil give mulighed for åbning af asylcentre eller “tilbagesendelsesknudepunkter” uden for EU’s grænser, hvortil migranter, hvis asylansøgninger er blevet afvist, vil blive sendt. Den forudser også strengere straffe for migranter, der nægter at rejse.

Aftalen om udrejsecentre uden for EU giver medlemslandene mandat til at indgå aftaler med tredjelande, hvor udlændinge uden ret til at være i EU kan opholde sig, mens deres sag prøves og hjemsendelsen forberedes.

Nogle medlemslande, herunder Frankrig og Spanien, har tidligere sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af ​​asylcentre i udlandet, som er beskrevet som “juridiske sorte huller” placeret uden for EU’s territorium, hvor politikere ikke kan garantere, at folks rettigheder vil blive overholdt.

En gruppe lande, herunder Danmark, Østrig, Grækenland, Tyskland, Italien og Holland, presser ikke desto mindre på for at undersøger mulighederne for at oprette asylcentre i udlandet.

En troværdig migrationspolitik forudsætter hjemsendelser

Fortalere siger, at knudepunkterne kan virke afskrækkende på migranter fra at forsøge at nå Europa i første omgang. “De afgørende ændringer, der indføres med denne forordning, vil gøre det muligt at garantere dette enkle princip: Hvis du kommer ulovligt til Europa, kan du være sikker på, at du ikke kan blive her,” sagde det konservative franske MEP Francois-Xavier Bellamy, ifølge den franske avis Le Monde.

Man må ikke glemme, at formålet aftalen er, at flere faktisk forlader vores kontinent, når de ikke har ret til at være her. Den kursændring er helt nødvendig og en forudsætning for en troværdig migrationspolitik. Hvis afgørelser ikke håndhæves, undermineres tilliden til systemet.

Derfor er det afgørende, at EU nu endelig tager et skridt i retning af et system, hvor der er sammenhæng mellem beslutning og konsekvens.

Kritik af retssikkerheden

Kritikere peger på de hindringer, som lignende projekter tidligere har mødt. Storbritannien opgav en ordning med at deportere udokumenterede migranter til Rwanda, mens italienske forsøg på at asylbehandle migranter i Albanien har stået over for juridiske udfordringer.

En gruppe på 70 menneskerettighedsgrupper advarede i februar om, at reformen ville muliggøre “ICE-lignende immigrationshåndhævelse”, en henvisning til de hårdhændede praksisser, der anvendes af immigrations- og toldmyndighederne (ICE) i USA.

Europæiske regeringer har efterstræbt en hårdere linje overfor ulovlige immigranter i takt med at den offentlige mening i mange medlemslande er skærpet, og fordi udviklingen har givet højreekstreme partier vind i sejlene.

I løbet af 2025 har fokus i Bruxelles i stadig højere grad rettet sig mod at forbedre repatrieringssystemet, hvor kun omkring 20 pct. af de personer, der får ordre til at rejse, faktisk forlader landet.