Det er især medlemmerne af Det Radikale Venstre, der har været målet for kritik af tysk fascination under Besættelsen.

Erik Scavenius levede således fuldt og helt op til alle fordomme om medlemmerne af Det Radikale Venstre, da han ved sin tiltræden som udenrigsminister, 8. juli 1940 sagde:

”Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland. Det danske Folk stoler paa, at det i den nye, europæiske Ordning vil kunne bevare sin Selvstændighed, og det haaber at finde Forstaaelse for sin Egenart og for sin traditionelle, fredelige, politiske og sociale Udvikling”.

Socialdemokratiet

I det danske Socialdemokrati var der imidlertid også toneangivende kredse en vis fascination af Tyskland.

Statsminister Thorvald Stauning holdt den 8. marts 1941 en tale i Studenterforeningen i København, hvor han talte om, hvordan han så Danmarks rolle i en storeuropæisk planøkonomi med Tyskland som centrum. Staunings synspunkt skyldtes, at Tyskland i løbet af de første halvandet år af 2. verdenskrig gik fra den ene sejr til den anden, hvilket fik tyske økonomer til at arbejde mere intensivt med planøkonomiske tiltag.

Stauning sagde bl.a.: ”Man gør vel i at regne med de faktiske Forhold, og disse viser os Tyskland som den Magt, der nu hersker over væsentlige Dele af Europa”. Han understregede også, at ”For den danske Befolkning vil det fremdeles være af afgørende Vigtighed, at Ro og Orden bevares”.

”Tak” til tyskerne

Fredag den 17. marts 2023 skriver Arne Hardis i Weekendavisen under overskriften ”Tak” om udgivelsen under besættelsen af et bogværk på 474 sider, som beskrev ”Die Soziale Gesetzgebung Dänemarks 1891-1941” (Danmarks sociale Lovgivning 1891-1941). Hardis rejser spørgsmålet hvorfor Danmark under Besættelsen pralede af 50 års socialpolitik? Og så på tysk?

I årene1940-41 havde den socialdemokratiske fagbevægelse været ”tvunget” til at tage på såkaldte forståelsesrejser til det nye Tyskland. Tre i alt. På den første var arbejdsgiverne også med, og arbejdsgiverne og fagbevægelsen ”vedtog derfor som ’Tak’ for Rejsen og til Belæring for Tyskerne at lade fremstille en Oversigt over det danske Samfunds sociale Tilstand, lade denne trykke ogsaa paa Tysk og tilsende de tyske Myndigheder”.

Ny bog om Krag

Arne Hardis har tidligere beskæftiget sig med Socialdemokratiet under besættelsen. I bogen: ”Pibende hængsler. Social-demokraterne og den tyske fascination under Besættelsen”, der udkom den 7. april 2022 på Gyldendal, beskæftiger Hardis sig ret indgående med socialdemokratiets forhold til Tyskland under besættelsen.

Bogen tilføjer ny bemærkelsesværdig viden om den unge Jens Otto Krag, der sammen med en gruppe andre begavede socialdemokrater deltog i en studiekreds, hvor en socialt orienteret begejstring for planøkonomi i stigende grad tippede over til intellektuel kollaboration med den nazisme, der også benyttede sig af planøkonomi.

Den autoriserede fortælling er, at unge Krag resolut forlod studiekredsen, da ubesindige partifæller begyndte at tale åbent om deres ønske om tysk sejr.

Det er en smuk historie om besindelse i sidste øjeblik, skriver Hardis: ”Og det bedste ved historien er, at den også er sand. I hvert fald næsten sand.”

For Hardis sandsynliggør, at Krag faktisk ikke brød så stålsat med den efterhånden anløbne gruppering af yngre partifæller, som det fremstilles i historikeren Bo Lidegaards biografi ”Jens Otto Krag”.

Jens Otto Krag var langt fra den eneste socialdemokratiske økonom, der var fascineret af planøkonomiens muligheder.

Viggo Kampmann

Ejvind Damsgård Hansen har i bogen: ”Efterkrigstidens økonomiske og sociale reformer. Viggo Kampmann – idémand og igangsætter”, udgivet på DJØF’s forlag, beskrevet hvordan Viggo Kampmann stadig var optaget af planøkonomi selvom det tyske 1000-årsrige mod krigens slutning fortonede sig.

Den 33-årige Kampmann holdt i marts 1944 et foredrag, der var hans oplæg til den økonomiske politik, der burde føres, når krigen var slut. Med hans egne ord fremlagde han ”en mærkelig blanding af realiteter og fremtidsmusik”. Foredraget blev i 1944 trykt i Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Ifølge Kampmanns foredrag skulle man søge at holde fuld beskæftigelse i Danmark. Ikke kun for de beskæftigedes skyld, men ”mere væsentligt er det, at en egentlig mangel på arbejdskraft vil øge lønnen og trække mange mindre selvstændige over i lønarbejderklassen”, som Kampmann formulerede det.

For at denne vandring fra selvstændig til arbejder skulle lykkes, måtte de selvstændige bibringe tillid til en varigt god løn og en varig fuld beskæftigelse: ”Efterspørgslen efter arbejdskraft må stimuleres, således at alle personer inden for de selvstændige erhverv, som hidtil har tjent mindre end lønarbejdere, foretrækker deres kår”.

Kampmann vurderede at den lave indkomst inden for mange selvstændige erhverv hyppigt var udtryk for, at man kun var deltidsbeskæftiget og at der derfor var mulighed for at frigøre en skjult, fejlplaceret og dårligt udnyttet arbejdskraftreserve. Selvstændig virksomhed som husmandsbrug, en række håndværk som børstenbinder, skomager og kedelflikker og handelsvirksomheder som små grossister, købmænd, petroleumshandlere og ismejerier etc. kunne simpelthen ikke bære en faktoraflønning på højde med aflønningen af industriarbejdere og ansatte i en række virksomheder indenfor handel og liberale erhverv. Om det også indgik i Kampmanns overvejelser, at eliminering af disse kulak-grupperinger også ville berøve borgerlige partiers vælgergrundlag, vides ikke.

Hans Hedtoft og H.C. Hansen

Samarbejdsregeringen trådte tilbage i august 1943, og det var næppe efter krav fra Socialdemokratiet.

Det fremgår af historikeren Bo Lidegaards biografi ”Jens Otto Krag”, at den socialdemokratiske statsminister i 1970 noterede i sin dagbog, at han var blevet kontaktet af tidligere kriminalkommissær i politiets efterretningstjeneste, Christian Madsen, som ifølge Lidegaard ”under krigen havde været loyal over for socialdemokraterne”.

Loyaliteten bestod i at Christian Madsen siden besættelsens sidste urolige og politiløse år var tær knyttet til partiets ledelse, herunder de tidligere socialdemokratiske partisekretærer Hans Hedtoft og H.C. Hansen for hvem han fungerede som bodyguard og ”oprydder”, ”overkørselskommando” og trofast hjælper m.v. Tjenester han lejlighedsvis stadig i mange år efter krigen diskret leverede til Socialdemokratiet fra sin position som kriminalkommissær i Politiets Efterretningstjeneste.

Christian Madsens henvendelse til statsminister Jens Otto Krag i 1970 drejede sig om Georg Ferdinand Duckwitz, der under besættelsen havde været chef for tysk spionage i Skandinavien, og åbenbart ifølge Lidegaard havde haft meget nære forbindelser til både H.C. Hansen og Hedtoft under krigen.

Duckwitz havde henvendt sig til Christian Madsen efter at være blevet opsøgt af den kendte kommunistiske advokat Carl Madsen, som havde ønsket at interviewe Duckwitz om ”ubehagelige emner”. Blandt de ubehagelige emner kunne meget vel være, at de ledende socialdemokratiske partifolk og herunder H.C. Hansen og Hans Hedtoft under besættelsen var fly forbandede på de ”chauvinister og kommunister”, som tvang samarbejdsregeringen til at give op i august 1943.

Lidegaard noterer, at man i Socialdemokratiet siden har prøvet at huske anderledes og fortrænge sådanne mindre glorværdige af partiets positioner under besættelsen.

Det landmandsvenlige parti BBB – BoerBurgerBeweging, der opstod som protest mod den hollandske regerings miljø- og klimapolitik, brager ind i senatet.

Det hollandske protestparti bliver større end Mark Ruttes konservative regeringsparti, VVD – partiet er efter valget den 15. marts 2023 faktisk det største parti i samtlige af landets 12 provinser.

Konflikten mellem land og by har givet BBB vind i sejlene. Onsdag den 15. marts gik hollænderne til valg til landets senat, hvor der er 75 pladser at fordele. Allerede ved første exitpoll var der udsigt til en overraskelse af de store, idet landmands-protestpartiet BBB – BoerBurgerBeweging, stod til at brage ind med 15 pladser.

Dermed står partiet til at blive større end premierminister Mark Ruttes konservative parti VVD, som er gået tilbage fra 12 til 10 pladser i senatet.

Senatet er det hollandske parlaments overhus, og kan blokere for love vedtaget i underhuset – repræsentanternes hus. Mark Ruttes regering har ikke haft flertal i senatet siden det forrige senatsvalg i 2019, og er derfor tvunget til at forhandle aftaler med primært venstreorienterede oppositionspartier.

Landmands-Borger-Bevægelsen, BBB

BBB har siden 2021 haft en enkelt plads i repræsentanternes hus – partiets leder Caroline van der Plas – men partiets popularitet har været stigende på baggrund af faldende tillid til regeringen, vrede over immigrationspolitik og protester mod en række tiltag, der skal skære drastisk ned i landets drivhusgasudledninger.

Partiet blev stiftet for blot fire år siden som ”Landmands-Borger-Bevægelsen, BBB”. Det blev stiftet ikke mindst som følge af utilfredsheden over politikernes kommende kvælstofkrav rettet mod landbrugserhvervet.

Landet har været præget af – ofte voldsomme – demonstrationer som følge af de vedtagne restriktioner.

Den 55-årige partileder, Caroline van der Plas, stiftede partiet i 2019 som protest mod regeringens miljøpolitik, der har til hensigt at nedlægge dele af landbruget.

Caroline van der Plas har før været medlem af det kristendemokratiske parti CDA, inden hun stiftede BBB. Partiformanden er tidligere journalist. Hun dækkede landbruget og kødindustrien, inden hun begyndte at lave PR og kommunikation for netop landbrugssektoren, herunder hos den hollandske fagforening for svinebønder. Hun var chefredaktør på fagbladet Pig Business indtil 2019.

Da hun blev valgt ind for sit nye parti i 2021, blev hun kørt ind til parlamentet i Haag i en traktor. 

Protester mod kvælstoflovgivning

BBB blev stiftet i forbindelse med landmændenes første protester mod stramninger af landets miljølovgivning. I 2019 blev det vedtaget, at reglerne for kvælstofforurening skulle strammes betydeligt, og det kunne især mærkes i landbrugssektoren, hvor talrige landbrug skulle nedlægges.

Regeringen ønsker at halvere udledningen af kvælstof inden 2030, og i april vil regeringen offentliggøre en liste med landbrug, der skal nedlægges, fordi de overskrider grænserne.

Utilfredsheden har været til at mærke. Landmænd har protesteret og blokeret bl.a. regeringsbygninger med traktorer og halmballer. På gårde rundtomkring i landet, har de hængt det hollandske flag på hovedet for at vise deres utilfredshed.

Taler marginaliserede folks sag

Indtil provinsvalget var van der Plas partiets eneste mandat i parlamentets andetkammer. Hun har sagt, at partiet befinder sig på den ”sociale højrefløj” og blev stiftet med et fokus på landbruget og tyndtbefolkede områder. Efterfølgende er målgruppen blevet udvidet: ”Holland har tydeligt vist, at vi er trætte af den hidtidige politik. Det handler ikke bare om kvælstof, det handler om borgere, som ikke bliver set, hørt, eller taget seriøst”

”I lang tid har jeg set den vrede, der er uden for de store byer, og jeg har set den måde hovedstaden har ladt landområderne i stikken. Folk uden for byerne spørger mig, hvem der taler deres sag. Jeg taler også smedenes og lastbilchaufførernes sag”, har hun udtalt til flere medier.

Mange steder i verden er klimarelaterede oversvømmelser, tørke, sult og hungersnød en realitet. Det globale vejrfænomen, El Niño, der giver store temperatursvingninger i den tropiske del af det østlige Stillehav, rammer udviklingslandene i Sydamerika og Afrika hårdt. Cyklonerne, der starter som varme vinde over havet, spreder død og ødelæggelse når de når land, hvor de konverteres til voldsomme stigninger i nedbørsmængden.

I de seneste år er Malawi, Madagaskar og Mozambique i det sydøstlige Afrika hårdt ramt af cykloner. I 2019 blev Mozambique ramt af massive oversvømmelser, da orkanen Idai hærgede. Den kostede omkring 1.500 mennesker livet.

I februar og marts har den tropiske cyklon Freddy – den længstvarende cyklon i historien – hærget i Malawi, Mozambique, Madagaskar og Zimbabwe med hundredvis af dræbte, talrige ødelagte hjem, smadrede veje og store områder med oversvømmelser og mudder.

I de ramte områder er der ovenikøbet risiko for en sundhedskatastrofe i form af koleraudbrud grundet manglen på rindende vand og sanitære faciliteter.

Udbytningen

Mozambique i det sydøstlige Afrika var en portugisisk koloni, indtil landet blev uafhængigt i 1975. Landet har været plaget af spredte voldshandlinger siden 1992, hvor en 15 år lang blodig borgerkrig endte. Omkring en million mennesker mistede livet i borgerkrigen.

FRELIMO (Frente de Libertação de Moçambique) er et politisk parti i Mozambique, som har været ved magten siden uafhængigheden fra Portugal i 1975.

Efter Mozambiques uafhængighed etablerede FRELIMO en etparti-socialistisk stat med Samora Machel som landets første præsident.

FRELIMO var oprindeligt et marxistisk-leninistisk parti, der siden uafhængigheden har været kritiseret for korruption og politisk undertrykkelse, hvor oppositionspartier beskylder det for at manipulere valg og bruge statslige ressourcer til at opretholde magten.

I de seneste år har FRELIMO stået over for oppositionspartierne Mozambiques Demokratiske Bevægelse (MDM) og Resistência Nacional Moçambicana (RENAMO). FRELIMO er dog fortsat den dominerende politiske kraft i Mozambique og kontrollerer fuldstændig parlamentet.

Mens topfolkene i FRELIMO beriger sig selv, lever hovedparten af befolkningen i dyb fattigdom, og på trods af landets rige forekomster af ressourcer, er det ikke lykkedes at fjerne Mozambique fra gruppen af verdens fattigste lande.

Mens udenlandske koncerner og herunder kinesiske virksomheder bestikker sig til rettigheder til ressourcer henslæber hovedparten af befolkningen en kummerlig tilværelse som bønder på jordlodder, de ikke selv ejer, og hvor de derfor ikke kan stille sikkerhed for lån til nødvendige investeringer i udsæd, gødning, avlsdyr og maskiner m.v.

Jihadister

Fundamentalistiske jihadister udnytter befolkningens frustrationer og de har i de sidste 5 år stået bag en bølge af vold i provinsen Cabo Delgado i det nordlige Mozambique.

Næsten 4100 mennesker er blevet dræbt og tæt ved 785.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem siden 2017.

Regeringen har indsat omkring 3100 soldater fra flere afrikanske land i den urohærgede Cabo Delgado provins, der rummer store gasressourcer og mineralforekomster.

Mozambique har tidligere bedt EU om hjælp til at blive bedre til at bekæmpe islamisterne, som skaber bekymring i hele det sydlige Afrika. Det menes, at det russiske paramilitære korps Wagnergruppen også har været aktiv i Mozambique (såvel som i Madagaskar, Mali, Sudan, Libyen og Den Centralafrikanske Republik).

Ulovlig eksport af tømmer

Midt i al elendigheden i Mozambique afsløres det nu, at Maersk i flere år har sejlet ulovligt tømmer til Kina.

Selvom rederigiganten Mærsk bryster sig af at være særligt opmærksom på at bremse illegal tømmerhandel, har koncernens danske skibe ad flere omgange sejlet ulovligt tømmer fra Mozambique til Kina.

Ifølge det undersøgende medie Danwatch og Mozambique-mediet Zitamar News viser kinesiske importdata, som de har fået indsigt i, at tre Mærsk-skibe i de første måneder af 2020 sejlede godt 4.000 ton af den udrydningstruede træart Nkula fra Mozambique til Kina. Også i 2019 og 2021 sejlede det danske rederi ruten med tonsvis af tømmer, der ifølge en ekspert på området vurderes at have været ulovligt.

Ifølge Mogens Pedersen, der var Danmarks ambassadør i Mozambique fra 2011 til 2015, har Mærsk længe kendt til risikoen for at sejle med illegalt tømmer.

– Som ambassadør havde jeg i 2015 et møde med Mærsk på deres kontorer i Beira (havneby i Mozambique, red.). På det møde faldt snakken på ulovligt træ, og Mærsk fortalte, at det var svært for dem at holde illegale tømmerforsendelser væk fra deres skibe. Ulovlig træfældning er et stort problem i Mozambique, så jeg opfordrede dem til at få gjort noget ved problemet. Men det er så ikke sket, siger han til Danwatch og Zitamar News.

Mærsk har ikke ønsket at stille op til interview, men i et mailsvar oplyser koncernen, at beslutningen om at transportere last beror på godkendelse fra toldmyndighederne, og at det er kundernes ansvar at sikre de nødvendige licenser.

“Hvis ikke vi får de nødvendige dokumenter, afskiber vi ikke containeren. Vi har desuden en proces, hvor vi sortlister virksomheder, hvis vi bliver bekendt med, at de forsøger omgå love og regler”, lyder det videre i mailen.

I Kristelig Dagblad den 21. marts 2023 argumenterer bibliotekar på Herlufsholm Kostskole, Kaspar Støvring, for at den primære forklaring på krigen i Ukraine er Ruslands (legitime) hensyn til sin sikkerhed.

USA burde for længst have erklæret, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato. Nu, hvor krigen er en realitet, burde Danmark og andre lande opfordre Ukraine til at afstå land for fred. Till gengæld skulle vi tilbyde dem et tættere partnerskab med EU og Nato.

Kaspar Støvring er enten idiot eller russisk meningsagent. Ligesom mange af hans tidligere udgydelser om udenrigspolitik, kunne de meget vel have været konciperet i Moskva. Synspunkterne flugter fuldstændigt med de indlæg, som historieprofessor Thorkild Kjærgaard allerede umiddelbart efter den russiske invasion fik placeret i seriøse danske medier.

Før det gik op for alle debatredaktører, at Kjærsgaard var en trold og russisk meningsagent, fik han plads i f.eks. Kristeligt Dagblad, den 5. marts 2022 med et indlæg om, at ”Vesten må leve med, at Ukraine er en del af Ruslands interessesfære”. Her udbreder han sig om, at hvis vi fremover må undvære Ukraine ”er det et tab, vi kan leve med, så sandt som landet lige fra begyndelsen har været en dysfunktionel, gennemkorrupt stat uden indre sammenhængskraft”.

Ruslands adfærd i forbindelse med invasionen, er til gengæld ”en velovervejet, rationelt begrundet demonstration af, at man er sindet at forhindre en total inddæmning af landet, mens der endnu er tid”.

Kjærsgaard bringer samtidig den grove misinformation, at ”USA, for for længst har markeret, at hvis en udslettelse af Ukraine bliver udfaldet af den nuværende konflikt, så vil det blive taget til efterretning
som et fait accompli”.

Det sidste år har dokumenteret, at Ruslands overfald på Ukraine intet havde med landets egen sikkerhed at gøre. Året har også demonstreret en overvældende sammenhængs- og modstandskraft i Ukraine, og samtidig er USA og NATO-landene blevet fast sammentømrede i en stadig mere intensiv støtte til Ukraine.

Mogens Lykketoft har altid haft en notoriske svaghed for kommunistiske autokratier. Et af de mere groteske eksempler var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti.

Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel under den famøse overskrift Samba-socialismen.

I Berlingske Tidende den 21. marts 2023 beskriver Mogens Lykketoft i begejstrede vendinger, den ”sensationelle” fremgang i Kina, som både hans nuværende hustru og han selv med egne øjne har iagttaget.

USA er den store satan

Lykketoft kritiserer USA for at føre an i en voldsom ændring af Vestens holdning til Kina med handelskrig og ”covid-bashingen”.

Ifølge Lykketoft må USA forstå, at både Kina og Europa ønsker at bevare væsentlige dele af vores store økonomiske samkvem.

Med Lykketofts påståede store kendskab til Kina, taler meget for, at han i sit positive syn på Kina, skriver mod bedre vidende.

Kinesisk verdensherredømme

Præsident Xi Jinping, som siden sin indsættelse i 2013 konstant har strammet kommunistpartiets kontrol med landets 1,4 milliard indbyggere, fremlagde allerede på partikongressen i 2017 partiets plan for den fremtidige udvikling af Kina. Planen, der har overskriften ”Den kinesiske Drøm”, er i realiteten kommunistpartiets strategi for intet mindre end et kinesisk verdensherredømme, der sal være nået i 2049 – hundrede års jubilæet for Folkerepublikken Kina.

På kortere sigt fremgår det af ”Made in China 2025”-strategien, at det erklærede mål er, at Kina allerede om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier. Inden 2030 vil de overhale USA som verdens største økonomi, lyder vurderingen fra flere eksperter ifølge Bloomberg.

”Belt and Road Initiative”

Som led i målsætningen om verdensherredømmet har CCP igangsat det grandiose handels- og udenrigspolitiske projekt – ”Belt and Road Initiative”, eller “Den nye Silkevej”, hvor Kina i de kommende år vil bruge 9500 milliarder kroner på at skabe en transportkorridor med et omfattende netværk af moderne jernbanenet og infrastruktur fra Asien til Europa, som vil passere igennem så mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina.

Silkevejsprojektet bliver ofte fremstillet som et infrastrukturprojekt i kinesiske nabolande, men det er meget mere end det: Ifølge kinesiske statsmedier har Kina allerede indgået samarbejdsaftaler med omkring 130 lande og investeret mere end 600 milliarder kroner i tusindvis af projekter.

Silkevejen består af fem dele, hvoraf investeringer i infrastruktur blot udgør den ene. De andre tæller politisk koordinering, handel, finansiel integration og mellemfolkelig udveksling.

I forlængelse af investeringer, billige lån og udviklingsbistand følger handelsaftaler, fælles industrielle standarder for transport, energi og digitale netværk, sikkerhedssamarbejde om teknologi og overvågning, studiestipendier og akademiske udvekslinger, medietræning og meget mere.

Samlet er Silkevejen udtryk for kommunistpartiets vision om verdensherredømmet, hvor hovedparten af verdens lande bliver knyttet tættere til og gøres mere afhængige af Kina end i dag.

EU ser Kina som ”systemisk rival”

Lykketoft glemmer også, at EU’s frustration over Kina er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.

EU-Kommissionen beskriver Kina som en ”systemisk rival”, der ”promoverer en alternativ styreform” – et signal om, at europæiske nationer ikke længere ser på Kina som en venligsindet partner. Og samtidig har Kommissionen anklaget Beijing for unfair behandling af europæiske virksomheder og for desuden at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper.

Desuden har EU ytret bekymring vedrørende silkevejsprojekter, der er blevet beskrevet som gældsfælder, og hvor der har været manglende respekt for arbejderes rettigheder, det har haltet med miljøhensyn, og projekterne har i det hele taget manglet transparens.

Lykketoft prisgiver Taiwan

Mogens Lykketofts forsikringer om, at Taiwans fremtid nok skal løse sig fredeligt, så længe vi andre blander os mindst muligt, er intet værd.

I Danmark er bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, uforstående over for den måde, som de schweiziske myndigheder har valgt at afvikle den nødlidende storbank, Credit Suisse, på.

I forbindelse med at UBS overtager Credit Suisse får aktionærerne i Credit Suisse dækket en (mindre) del af deres investering (For 1 år siden var kursen på Credit Suisse aktier på over 7 sch. franc. fredag var kursen nede på 1,86 schweiziske franc, og UBS har oplyst, at Credit Suisse-aktionærerne ville få 0,76 schweiziske franc pr. aktie), mens ejere af AT1-obligationer mister alt, da disse obligationer nedskrives til 0.

Finansmarkederne har reageret prompte på Credit Suisse-redningen ved at sende kursen på AT1-obligationer ned med 16 pct.

Den store uro har fået den europæiske bankmyndighed EBA til at reagere. Mandag fastslog den, at der ikke bliver tale om samme model til at redde banker i EU som i Schweiz. EBA oplyser i en pressemeddelelse, at aktieinvestorer er de første til at absorbere tab, og investorer med AT1-obligationer skal først holde for, når aktieinvestorer har tabt alt.

AT1-obligationer er højrisiko

Spørgsmålet er om der er noget at komme efter, når det betænkes, at AT1-obligationer i forhold til kapitalkrav til banker anses for højrisikopapirer.

Basel III er et internationalt reguleringsrammeværk for banksektoren, der er indført for at styrke bankernes finansielle stabilitet og modstandsdygtighed over for fremtidige økonomiske chok.

Tier 1 kapital er en af de vigtigste typer af kernekapital under Basel III-reglerne. Det refererer til den mest solide og sikre form for bankkapital og inkluderer bl.a. udstedte aktier og beholdt indtjening.

Tier 1 kernekapital er vigtigt, fordi det kan absorbere tab og derved beskytte banken mod potentielle tab på sine aktiver. Jo større bankens Tier 1 kapital er i forhold til dens risikovægtede aktiver, jo mere modstandsdygtig vil den være over for tab og andre negative begivenheder.

Ifølge Basel III-reglerne skal banker opfylde en bestemt minimumsprocent for Tier 1 kapital i forhold til deres risikovægtede aktiver. Denne minimumsprocent er i Danmark fastsat af de nationale tilsynsmyndigheder fastsat til 3 pct.

I forhold til opgørelsen af bankens Tier 1 kernekapital er de såkaldte AT1-obligationer vigtige.

De kaldes “AT1”, fordi de i Basel III-sammenhæng er en type af “Additional Tier 1” kapital.

AT1-obligationer er også kendt som “contingent convertible bonds” eller CoCos, fordi de har en unik funktion, der tillader dem at blive konverteret til aktier i udstedende bank under visse betingelser. For eksempel, hvis bankens kapital falder under en vis tærskel, kan AT1 obligationerne automatisk konverteres til aktier og dermed til kernekapital for at hjælpe med at styrke bankens kapitalposition.

På grund af deres komplekse struktur og risikoen for konvertering til aktier, tilbyder AT1-obligationer typisk en højere rente end traditionelle obligationer. Men de kommer også med højere risici og betragtes som en mere spekulativ investering.

Tier 2-kapital

I henhold til Basel III-rammen definerer Tier 2-kapital en type egenkapital, som er mindre “kerne” end Tier 1-kapital, men stadig kvalificerer som en form for kapital, der kan opfylde bankernes regulatoriske kapitalkrav, der i Danmark udgør 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Tier 2-kapital omfatter typisk elementer som ansvarlig lånekapital, hybridkapital og forskellige former for egenkapitalinstrumenter, der har nogle begrænsninger i forhold til Tier 1-kapital. For eksempel kan Tier 2-kapital være mindre permanent og tælles ikke med i bankens kernekapital.

Tier 2-kapital er normalt mindre risikofyldt end Tier 1-kapital, da det giver en vis grad af buffer mellem kernekapitalen og bankens risikovægtede aktiver. Det betyder, at Tier 2-kapital kan hjælpe med at beskytte banken mod tab i tilfælde af uventede økonomiske chok og krise.

Det er vigtigt at bemærke, at Tier 2-kapital, der sammen med Tier 1-kapital skal udgøre mindst 8 pct. af bankens risikovægtede eksponeringer, er en vigtig faktor i beregningen af bankernes kapitalkrav, som fastlægges af tilsynsmyndighederne for at sikre, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at dække deres risici. Derudover fastsætter Basel III-rammen specifikke krav til kvaliteten og kvantiteten af Tier 2-kapitalen, herunder begrænsninger på den maksimale mængde af Tier 2-kapital i forhold til bankens samlede kapitalstruktur.

Diskussionen om Outputgulv

Med de tidligere implementerede Basel III krav skal alle banker leve op til et minimumskapitalkrav, der indebærer, at den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Bankerne har i dag mulighed for at benytte interne modeller for opgørelse af de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet. Med henblik på at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande, skal Baselkomiteens såkaldte outputgulv ifølge forslagene i ”Banking Package 2021” implementeres gradvist i EU fra 2025.

Outputgulvet vil sætte grænser for, hvor lave risikovægtene kan blive i bankernes interne modeller for opgørelse af risiko på eksponeringer. For institutter, der benytter interne modeller, kan det betyde en forhøjelse af deres risikovægtede eksponeringer og derved også en forhøjelse af de risikobaserede kapitalkrav.

Netop som vi troede, at der var styr på økonomien, gik noget galt.  Inflationen var høj – bevares, men centralbankerne havde styr på det, og inflationen var for nedadgående. Arbejdsmarkedet og privatforbruget var robust, og kun få – om nogen – satte spørgsmålstegn ved det finansielle systems robusthed.

Så skete der pludselig noget. I løbet af de sidste to uger er finansverdenen vendt på hovedet, og investorerne overvejer nu, om de økonomiske opgangstider nærmer sig sin afslutning. Ender vi alligeverl i en recession med lavvækst, arbejdsløshed, fallitter og tænders gnidsel?

Det, der begyndte som en situation, der var specifik for en woke, high-tec og kryptovaluta-fokuseret bank, forvandlede sig hurtigt til en krise med økonomiske, politiske og internationale konsekvenser. Silicon Valley Bank og Signature Bank kollapsede kun få dage efter FTX-børsen og nedlukningen af kryptolångiveren Silvergate Capital Corp.  Der har også været tocifrede kursfald på højvækst-teknologiaktier.

Siden er investorer blevet mere og mere bekymrede over Credit Suisse Group AG og First Republic Bank.

Den finansielle bankkrise er ingenlunde overstået, men allerede nu kan vi konstatere, at tilliden er knust – ikke kun blandt startups og venturefirmaer i Silicon Valley, men overalt i det finansielle system.

Tilsynsmyndigheder i USA og Europa kæmper febrilsk på at forhindre, at nogle få bankers sammenbrud spreder sig, og samtidig kan vi konstatere, at situationen har ført til panikagtige salg af aktier og obligationer i finansielle institutioner rundt om i verden.

I New York befinder sig en af de få danske økonomer, der har bevaret overblikket. Det er den danske økonom Torsten Sløk, der efter 15 år i Bank Deutsche Bank Securities i New York nu er cheføkonom og partner i investeringsselskabet Apollo Global Management Inc.

Torsten Sløk, der oprindeligt er uddannet økonom fra Københavns Universitet og med supplerende studier på det amerikanske Princeton University, er en af de højest placerede danske økonomer i udlandet. Han er en af de danskere, der for alvor har gjort karriere på Wall Street i New York, og han har han lavet et væld af analyser af ikke mindst den amerikanske økonomi, men også den internationale.

Før Torsten Sløk kom til Deutsche Bank og Apoillo, arbejdede han blandt andet i OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) i Paris. Inden da arbejdede han fire år hos Den Internationale Valutafond (IMF) med udarbejdelse af World Economic Outlook og i afdelingen med ansvar for Kina, Hongkong og Mongoliet.

Så sent som i starten af marts måned sagde Torsten Sløk, at økonomien kørte så høje omdrejninger, at der ikke var udsigt til nogen recession overhovedet.

Nu mener han og mange andre, at oddsene for en recession er steget betydeligt.

“Den afmatning, som Fed har forsøgt at opnå så længe, kan komme meget hurtigere, end vi troede for bare to uger siden,” har Sløk udtalt til Bloomberg.

Når det den 17. marts 2023 oplyses, at H.K.H Prins Joachim bliver ny forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i Washington D.C. kan vi konstatere, at den danske våbenindustri har vundet slaget.

Allerede sidste år ar det klart, at Joachim stod til rådighed for dansk forsvarsindustri. Prinsen arbejdede aktivt for våbenindustrien og faktisk også for våbenindustriens standpunkt forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet i EU.

Nu er det lykkedes Dansk Industri og den danske våbenindustri at børste regningen af på den danske stat. Dansk Industri skal ikke bekoste en selvstændig repræsentation for våbenindustrien i Washington. Den danske stat bekoster oprettelsen af en stilling som ny forsvarsindustriattaché (og en viceforsvarsindustriattaché) på ambassaden i Washington. Statsministeriet har samtidig påtaget sig at sikre Brigadegeneral Joachim en passende apanage. Spørgsmålet er, om denne apanage kommer oven i lønnen som forsvarsindustriattaché eller skal friholde Forsvars- og Udenrigsministeriet for denne udgift?

Omkring 1980 omtalte DAGBLADET Ringsted (tidligere Ringsted Folketidende) at Kværkeby Brugs, Kværkebyvej 82, 4100 Ringsted, Kværkeby, et såkaldt a.m.b.a. – andelsselskab med begrænset ansvar – havde taget et initiativ med sigte på at øge omsætningen. Et ældre medlem af min svigerfamilie mente i den anledning, at det var noget ”Brugspis!”.

Brugsen i Kværkeby er lukket for længe siden, men nu er den gal i hele Coop-organisationen, der har rødder tilbage til 1866, hvor den første brugsforening blev stiftet. Coop Amba samler alle Coop-trådene i form af driftsselskabet Coop Danmark, de selvstændige brugsforeninger, Coop Bank og Coop Invest.

Coop

Coop Ambas andelshavere er medlemmerne af Coop Danmark og medlemmerne af de selvstændige brugsforeninger – samlet i alt godt 1,9 mio. danskere.

Alle Coop-medlemmer kan stille op til lokale bestyrelser i butikker og brugsforeninger samt til Coop Ambas bestyrelse og Coops nationale landsråd, der har 126 medlemmer.

Coops landsråd er det øverste beslutningsorgan i organisationen. Det er her, at de overordnede linjer for Coop bliver lagt, og landsrådet er således den gruppe, der vedtager Coop Ambas vedtægter og vælger Coops formand. I 2018 genvalgte landsrådet Lasse Bolander som formand for Coop. I 2024 er der næste gang formandsvalg,

Coop har i dag omkring 40.000 ansatte i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og 365discount (indtil 2022 FAKTA).

Kræn Østergaard Nielsen har været adm. direktør i Coop siden 2020.

OK er ikke en del af Coop, men et selvstændigt andelsselskab ejet af cirka 11.600 forhandlere og kunder. Mere end 80 procent af OK er ejet af selvstændige brugsforeninger, erhvervsvirksomheder, landmænd og ganske almindelige forbrugere. Coop-ejede butikker står tilsammen for den resterende ejerandel på cirka 20 procent. OK har mere end 670 tankstationer og er Danmarks mest solgte benzinmærke. De fleste OK-tankstationer findes ved brugsforeninger og Coop Danmark-butikker.

Ny strategi

Coop har vedtaget en ny Coop-strategi, der indebærer at Irma lukkes, Kvickly og SuperBrugsen sammenlægges mens Dagli’Brugsen og 365discount videreføres. 600 stillinger nedlægges.

Strategien og især beslutningen om at lukke Irma har medført en betydelig offentlig interesse for Coop.

Berlingske Tidende og andre aviser har søgt at afdække forholdene i andelsselskabet, der adskiller sig fra mange andre selskaber, ved at Coops 1,9 millioner medlemmer i princippet ikke har økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ikke som i andre selskaber ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til aktionærerne.

Coop har endnu ikke fremlagt sit regnskab for 2022, men forud for den nye strategi blev der udarbejdet en intern rapport med navnet ”Projekt Fokus”, som indeholdt en række meget opsigtsvækkende forhold.

En fremskrivning viste således, at samtlige kæder ville ende året milevidt fra de planlagte budgetter. ”Kernedriften nærmer sig et samlet resultat på minus en milliard kroner”, lød den ildevarslende konklusion i rapporten.

Ifølge Berlingske fremgår det, at Coop har været i risiko for ikke at kunne overholde sine låneforpligtelser over for bankerne Nordea, SEB, DNB og Nykredit. Angiveligt skulle der være indgået en aftale med bankerne, der sikrer driften i de kommende år.

Ifølge regnskaberne ultimo 2021 havde Coop en kortsigtet gæld på 8,9 mia. kr. og omsætningsaktiver på 7,0 mia. kr. Hvis det hele skulle have været realiseret hurtigt, ville der altså mangle 1,9 mia. kr.

Af samme regnskab fremgår, at man har varelagre for en værdi af 2,6 mia. kr. og en leverandørgæld for 5,2 mia. kr. Altså en alvorlig manko på 2,6 mia. kr. I en akut lukningssituation ville Coops leverandører altså have 2,6 mia. kr. ude at svømme.

Der kan meget vel være sket alt muligt siden hen, men det bliver spændende at se det regnskab, som offentliggøres for 2023 i april måned.

Medieinteresse for Kræn Østergaard Nielsen

Dagbladet Børsen har afdækket, at Coop Invest i 2022 købte aktier i britiske Melloventures, der ejer det danske ejendomsselskab Brikk, hvor Coop-topchefen Kræn Østergaard Nielsen havde en aktiepost. Østergaard Nielsens aktier blev herefter solgt til Coop Invest til samme pris, som han havde købt dem for i december 2021.

Problemet er, at aktiekursen kort efter faldt med 60 pct., og derfor stilles der nu spørgsmål ved handelen, og om der burde have været foretaget en ekstern vurdering af aktierne på købstidspunktet, så man var sikker på, om de blev handlet på markedsvilkår og ikke for dyrt.

Coop-formand Lasse Bolander har til Børsen oplyst, at det var en forudsætning, at Kræn Østergaard Nielsen skulle frasælge sine aktier, hvis Coop Invest skulle investere i Melloventures for at undgå en interessekonflikt: “Da salget af Kræn Østergaard Nielsens ubetydelige aktiepost skete få måneder efter købet, var det vurderingen, at en ny ekstern værdisætning ikke gav mening. På den måde sikrede vi i øvrigt, at investeringen for Kræn Østergaard Nielsen hverken gav en gevinst eller et tab”.

Coop før Kræn Østergaard Nielsen

I 2020 var Coop Danmark også presset. Koncernens 1.200 butikker, hvoraf godt en fjerdedel er ejet af selvstændige brugsforeninger, skulle operere i et presset dagligvaremarked, hvor der løbende er behov for effektiviseringer. Samtidig var indtjeningen hæmmet af de dårlige resultater i FAKTA-kæden.

Efter omkring syv år som topchef for Coop var det slut for Peter Høgsted.

Formanden for bestyrelsen siden 2008, Lasse Bolander, oplyste, at fyringen skete fordi bestyrelsen med en ændret markedssituation og nye udfordringer ønskede en ny profil i spidsen for Coop.

Det blev så starten på Kræn Østergaard Nielsens regime i Coop.

Jagtklubskandalen i FDB

I 1983 måtte FDB’s daværende førstedirektør, Gunnar Christensen, også acceptere en uventet fyring.

I 1982 blev FDB’s kronprins, kandidaten til FDB’s næste førstedirektør, Klaus Munch Nielsen, afsløret i at have modtaget returkommission. I al hemmelighed havde Klaus Munch Nielsen forlangt at få stillet en Range Rover til rådighed til jagt for til gengæld at pege på Ib Schimming som direktør i Schulstad. (Schulstad blev i 2003 en del af Lantmännen, som er Nordens største koncern indenfor fødevarer, energi og landbrug).

De tvivlsomme forretningsmetoder stemte ikke overens med brugsbevægelsens normale normer. 200 medarbejdere blev afhørt i Coop, hvilket resulterede i, at Klaus Munch Nielsen og fem andre direktører fratrådte, da de blev afsløret i ”jagtskandalen”.

Bjørn Laugesen var sektionsdirektør i FDB, da han ifølge en pressemeddelelse fra den 7. oktober 1982 fratrådte efter eget ønske. Det skete, samtidig med at to andre direktører trak sig og kort efter, at direktør Klaus Munch Nielsen havde gjort det samme.

Ifølge forskellige avisers omtale af sagen følte flere af FDB’s underleverandører sig presset til at betale store summer til et hemmeligt selskab, der arrangerede jagtrejser.

FDB klarede i første omgang sagen internt med at de pågældende direktører fratrådte med lukrative fratrædelsesgodtgørelser. I løbet af efteråret 1982 kunne Ekstra Bladet flere gange rydde forsiden for at fortælle om forskellige FDB-direktørers eksotiske safariture i Afrika og jagtrejser i Polen. Dermed var ”jagtklubskandalen” en realitet.

Leverandører til brugsforeningen blev tvunget til at betale jagtrejser, der i regnskaberne blev skjult under titler som ”Aktiviteter” eller ”driftsomkostninger”.

Det endte med at politiet gik ind i sagen, og politiets materiale dokumenterede er en næsten uhæmmet rejsevirksomhed, og førstedirektøren i FDB, Gunnar Christensen, bliver inddraget.

Efter en lille håndfuld FDB-topfigurer blev anklaget for mandatsvig og returkommission, kom Gunnar Christensen som den sidste i politiets søgelys for at have været vidende om direktørernes betalte jagtrejser, og han blev fyret i januar 1983.

Dramatisk fald i kursen på aktier i Schweiz’s næststørste bank, Credit Suisse. Faldet kommer efter at banken indrømmer, at der er ”væsentlige svagheder” i bankens regnskabssystemer. Indrømmelsen kom efter offentliggørelsen af årsregnskabet med et tab på omkring 8 milliarder dollar i 2022. Her oplyste Credit Suisse, at kunder havde forladt banken og trukket 120 milliarder dollar med sig i sidste kvartal af sidste år.

Samtidig har en af bankens store investorer, Saudi National Bank, udelukket at øge sin aktieandel.

Forud er gået en periode, hvor Credit Suisse i et desperate forsøg på at tiltrække nye indskud, har tilbudt en rente på 6,5 pct. p.a. for et 3-måneders indskud på mindst 5 millioner dollars. Og væsentlig højere rente for større indskud med længere binding.

Da Børsen i Zurich lukkede onsdag var kursen på Credit Suisse-aktien faldet med 24 pct. – det største fald nogensinde på en enkelt dag.

Situationen i Credit Suisse giver anledning til overvejelser om risikoen efter et bredere bankkollaps på baggrund af Silicon Valley Banks og Signatur Banks krak i USA.

Credit Suisse hævder, at de regnskabsmæssige problemer, som banken stod over for, ikke var relateret til sammenbruddet af Silicon Valley Bank, og at Credit Suisse ikke havde en væsentlig krediteksponering overfor SVB. Uanset den egentlige årsag til den manglende tillid er Credit Suisse en af verdens 9 største banker – “globally systemically vital”! Hvis Credit Suisse går fallit, vil virkningerne kunne mærkes overalt i den internationale økonomi.

Blandt makroøkonomer er der imidlertid enighed om, at der i banksektoren generelt er enorme urealiserede tab på obligationer og realkreditobligationer. Credit Suisse og SVB er måske bare blandt de svagere medlemmer af flokken, men situationen ligner i stigende grad en mulig generel nedsmeltning af banker.

Den amerikanske iværksætter og forfatter Robert Kiyosaki, der korrekt forudsagde Lehman Brothers kollaps i 2008, som udløste en global finanskrise, sagde allerede mandag efter krakket i SVB, at han troede, at den næste bank, der ville gå ned, var Credit Suisse som følge af udviklingen på obligationsmarkedet.

For i den prekære situation at styrke det amerikanske banksystem meddelte den amerikanske regering, at den ville garantere alle indskud i SVB og Signature Bank, inklusive dem, der overstiger grænsen på 250.000 dollars for indskudsforsikring. Over 90 procent af indlånene hos SVB var større end det forsikrede indskudsloft.

Regeringen forsøger også at finde en køber til SVB’s forretninger – sandsynligvis en af de store amerikanske banker, men indtil videre er der ikke fundet en køber.

Det er ikke første gang at Credit Suisse påkalder sig opmærksomhed. Banken, der blev grundlagt i 1856 og med aktiviteter i mere end 50 lande, stod i 2021 i store vanskeligheder. Banken havde lidt store tab i forbindelse med sammenbruddet i Archegos Capital Management og problemerne i Greensill Capital. Allerede dengang annoncerede Credit Suisse planer om at reformere bankens risikostyringspraksis og mindske eksponeringen over for højrisiko-aktiviteter.