Regeringen vil arbejde for en ambitiøs ny landbrugspolitik i EU i den næste budget- periode, som i højere grad baseres på betalinger for bidrag til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand frem for direkte betalinger som hektarstøtte og anden koblet støtte. Det fremgår af ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” af 2. juni 2026.
Reform af EU’s landbrugspolitik
Landbrugsstøtten skal omfordeles, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.
Regenerativt landbrug?
Regeringen har ikke nærmere defineret, hvad regenerativt landbrug er. I den generelle debat beskrives det ofte som en dyrkningsform, der ikke kun skal bevare jordens kvalitet, men også forbedre den. Målet er at styrke jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten, forbedre vandkredsløbet og binde mere kulstof i jorden.
Typiske principper omfatter minimal jordbearbejdning (mindre pløjning for at beskytte jordstrukturen), dækafgrøder mellem hovedafgrøder for at holde jorden dækket året rundt, større afgrødediversitet gennem sædskifte og blandede afgrøder, integration af husdyr på en måde, der efterligner naturlige økosystemer, reduceret brug af kunstgødning og pesticider, fokus på jordens mikroorganismer og organiske materiale.
Som mulige fordele ved regenerativt landbrug anføres ofte, at der bliver mere frugtbar jord over tid, bedre modstandsdygtighed mod tørke og kraftig nedbør, øget biodiversitet af planter, insekter og jordorganismer og potentielt større kulstoflagring i jorden.
Problemet med regenerativt landbrug er at omlægningen kan være dyr og tage flere år. Udbytterne kan i nogle tilfælde falde i overgangsperioden og der er stadig debat blandt forskere om, hvor store klimaeffekterne er under forskellige forhold.
Højere støtte til småskalabedrifter, efteruddannelse af landmænd, plantebaseret og økologisk produktion m.v.
Regeringen vil endvidere iværksætte en kortlægning af landbrugets forskellige skatte- og afgiftsfor hold og virkninger af at ændre disse på forhold som jordpriser, udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, klimaudledninger, statsligt provenu og samfundsøkonomi. Det skal ses i sammenhæng med et behov for at understøtte generationsskifte og de nye generationer af landmænd, herunder skabe bedre muligheder for at yde støtte til småskalabedrifter, efteruddannelse af landmænd, plantebaseret og økologisk produktion, rådgivning og billig långivning til etablering af nye landbrug, fremme af teknologi, vertikale landbrug og fremme af pesticidfri planteværn mv.
National fødevarestrategi og fordobling af det økologiske areal
Regeringen vil også udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvfor syningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030.
Strategien skal bidrage til at fremme omlægning af arealer fra foder til fødevarer, styrke innovation i plantebaserede produkter, øge efterspørgslen og eksporten af økologiske fødevarer samt gøre det lettere at være en lille fødevareproducent ved at reducere byrder mv.
I den virkelige verden: Økologi går tilbage i Danmark
Det samlede økologiske areal i Danmark er faldet i flere år. I 2021 nåede arealet op på 313.111 hektar. I 2025 er det faldet til 279.877 hektar. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som bygger på data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Dermed udgør økologiarealet 11,4 procent af det samlede landbrugsareal
Samtidig falder antallet af økologiske bedrifter. Efter økologien voksede kraftigt i en årrække, viser tallene fra Danmarks Statistik altså, at udviklingen er vendt,
Antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske heltidsbedrifter. Med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter nu tilbage på niveau med 2016.
United Kingdom
I modsætning til Danmark er der vækst i den organiske sektor i Storbritannien – dog fra et lavt udgangspunkt. Det økologiske landbrugsareal i Storbritannien nåede sit højeste niveau i mere end et årti i 2025, hovedsageligt drevet af en kraftig stigning i jordomlægning i Skotland.
Ifølge nye tal den 7. maj 2026 tal The Department for Environment, Food and Rural Affairs (Defra) steg det samlede økologiareal i hele Storbritannien med 7,3 pct. til 540.000 ha. svarende til 3.2 pct. af det samlede landbrugsareal.
Skotland stod for en stor del af denne vækst, hvor jordomlægningen blev mere end fordoblet fra 26.000 ha i 2024 til 56.000 ha i 2025.
Økologisk drevet landbrugsjord i Skotland ligger nu på 3,3 pct., op fra 1,8 pct. i 2021, og ligger tæt på den skotske regerings mål om at fordoble økologisk landbrugsjord i den nuværende parlamentsperiode.
I hele Storbritannien var 56 pct. af den økologiske jord i England, 31 pct. i Skotland, 12 pct. i Wales og 1,2 pct. i Nordirland.
Størstedelen af det organiske land på 346.000 ha er udlagt som permanent græsning, mens korndyrkning udgjorde 50.000 ha.
Tallene fra Defra viste også, at 2,8 pct. af britisk kvæg blev opdrættet økologisk, og at der på landsplan var 5.004 certificerede økologiske landmænd.
Ved søndagens præsidentvalg i Colombia fik den højreorienterede outsider Abelardo De La Espriella godt 43 procent af stemmerne, mens venstrefløjssenatoren fra Den Historiske Pagt, Iván Cepeda opnåede knap 41 procent.
Resultater offentliggjort af Colombias Nationale Folkeregister viser, at med alle 100 procent af stemmerne talt op i de tidlige morgentimer mandag, opnåede Abelardo de la Espriella over 10,36 millioner stemmer, hvilket svarer til 43,74 procent af alle afgivne stemmer søndag. Senator Cepeda, som repræsenterer den regerende venstreorienterede koalition Historic Pact, opnåede cirka 9,68 millioner, eller 40,90 procent.
Resultatet var en overraskelse, da flere meningsmålinger havde peget på Cepeda som favorit inden valgdagen. Ingen af kandidaterne fik dog de nødvendige 50 procent af stemmerne, og derfor er det nødvendigt at stemme igen den 21. juni, skriver Reuters.
Tigeren
Abelardo de la Espriella, en 47-årig pro-Trump advokat og forretningsmand med kælenavnet “Tigeren”, er en af de 13 præsidentkandidater, der optrådte på stemmesedlen ved søndagens præsidentvalg, hvor millioner af colombianere gik til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal efterfølge den hidtidige venstreorienterede præsident Gustavo Petro, når hans embedsperiode udløber i august.
De la Espriella og hans vicepræsidentkandidat José Manual Restrepo stillede op som repræsentanter for Forsvarerne af Fædrelandets konservative platform.
Espriella beskriver sig selv som en politisk outsider og har opbygget sin kampagne på løfter om en kompromisløs indsats mod narkokarteller og væbnede grupper.
Under valgkampen har han foreslået bombning af narkobander, opførelsen af ti megafængsler og en markant styrkelse af militærets beføjelser. Flere kommentatorer har sammenlignet ham med El Salvadors præsident Nayib Bukele, hvis hårde kurs mod kriminalitet har inspireret dele af den latinamerikanske højrefløj, skriver BBC.
Vælgere over hele Latinamerika vender sig i stigende grad mod kandidater, der lover hårdhændede sikkerhedsforanstaltninger, og valgkampen i Colombia har været voldelig. Ifølge France 24 har landet været ramt af bilbomber, droneangreb og attentater, mens BBC fremhæver, at valgkampen også har været præget af kidnapninger, drab og mordet på en præsidentkandidat under et vælgermøde sidste år.
Samtidig har De La Espriella fremstillet sig som den kandidat, der kan gøre op med den siddende præsident Gustavo Petros politik. De La Espriella mener, at regeringens forsøg på dialog med væbnede grupper har givet kriminelle organisationer større handlefrihed og bidraget til den stigende vold i landet. Mange vælgere deler denne opfattelse, efter at Colombia i de senere år har oplevet rekordhøj kokainproduktion og en genopblussen af aktiviteter blandt væbnede grupper, skriver France24.
“Vi går ind i anden valgrunde for at besejre tyranni og absolutisme. Om 21 dage vil vi ændre Colombias historie for altid,” sagde de la Espriella på valgaftene.
Da de la Espriella senere talte til sine tilhængere, kritiserede han præsident Petro og hans kommende rival i anden valgrunde, senator Cepeda, og anklagede begge for at være “afskyelige kriminelle” og beskrev Cepeda som “arvtager” til terrorgruppen Marxist Revolutionary Armed Forces of Colombia (FARC) — med henvisning til de påståede tidligere forbindelser mellem Cepeda og FARC.
“Petro og Cepeda er et par svindlere; Vi vil lukke forretningen for altid,” sagde han under sin tale.
De la Espriella anklagede angiveligt også Petro for at forsøge at “fastholde sig selv ved magten ved at se bort fra det colombianske folk”, efter at Petro i en tirade på sociale medier sagde, at han ikke ville anerkende de valgresultater, som de lokale myndigheder offentliggjorde. Som svar opfordrede de la Espriella angiveligt USA og andre demokratiske lande til nøje at overvåge resultaterne af anden valgomgang den 21. juni.
“Petro og hans marionet, jeg har advaret om det her siden før kampagnen, prøver at stjæle demokratiet. Jeg beder de væbnede styrker om at huske deres ed til forfatningen: hvis I overholder den, vil dette par gale mænd ikke opnå deres beskidte mål,” skrev de la Espriella i et opslag på sociale medier med en video af sin tale søndag aften.
“Til det colombianske folk gentager jeg: vi vil ikke lade dem stjæle vores demokrati; Vi vil forsvare vores hjemland med fornuft eller magt,” fortsatte han. “Til det internationale samfund: for verdens øjne stjal Maduro valget; Det er allerede sket én gang. Hold øje med Colombia og lad ikke Petro og Cepeda gøre det samme.”
Venstrefløjens kandidat
Venstrefløjspolitikeren Ivan Cepeda repræsenterer en markant anderledes tilgang. Den 63-årige senator har i årtier været en central politisk skikkelse, og han spillede en vigtig rolle i de forhandlinger, som første til en aftale om fred mellem regeringen og FARC-guerillaen i 2016. Cepeda er desuden en nær allieret til præsident Petro, og ifølge BBC anses han af mange som en af arkitekterne bag regeringens såkaldte ”total fred”-strategi, der bygger på dialog og forhandlinger med væbnede grupper frem for militære offensiver.
Cepeda ønsker at udbygge regeringens sociale reformer ved at øge velfærdsydelserne og investere mere i sundhed og uddannelse. Desuden er han fortaler for en omfattende jordreform, der skal tilgodese ofre for Colombias mangeårige interne konflikt.
Hans tilhængere fremhæver, at Petro-regeringen har hævet mindstelønnen betydeligt og styrket støtten til fattige lokalsamfund, selv om omkring en tredjedel af befolkningen fortsat lever i fattigdom. Det skriver Reuters.
Det Demokratiske Center på 3. pladsen
I modsætning til den præsident Petros såkaldte ”total fred”-strategi, der bygger på dialog og forhandlinger med væbnede grupper frem for militære offensiver, oplevede Colombia under den tidligere konservative tidligere præsident Álvaro Uribe Vélez’ administration voldsomme konfrontationer med især terrorgruppen Marxist Revolutionary Armed Forces of Colombia, FARC.
Álvaro Uribe Vélez´parti, det konservative Demokratisk Center, stillede med Paloma Valencia som kandidat til præsidentvalget. Paloma fik imidlertid et skuffende valg og opnåede kun omkring 7 pct. af stemmerne.
Den tidligere præsident Uribe har herefter lovet at støtte Espriella. I en kort video offentliggjort på sociale medier advarede Uribe sine tilhængere om at stemme på de la Espriella i den kommende omvalg: “Colombia kan ikke fortsætte ad vejen mod at blive en gren af Venezuela chavismo” i tilfælde af en Cepeda-sejr”.
Det Demokratiske Centers tidligere frontkandidat, den konservative senator Miguel Uribe Turbay (ingen relation til den tidligere præsident), blev myrdet af et barn sidste år. Valencia overtog nomineringen i et klima præget af særlig vold mod konservative og blev udsat for betydelige sexistiske personlige angreb fra venstreorienterede Cepeda-allierede.
Colombias forhold til USA
Anden valgrunde kan få betydning uden for Colombias grænser. De La Espriella har signaleret et tættere samarbejde med USA om bekæmpelse af narkotikakriminalitet og deler mange af de sikkerhedspolitiske synspunkter, som forbindes med Donald Trump.
Cepeda, som i øvrigt har afvist resultatet af første valgrunde, argumenterer for, at Colombia bør føre en mere uafhængig udenrigspolitik og ikke fungere som en amerikansk ”vasalstat”.
Samtidig kan udfaldet få betydning for relationerne til nabolandet Ecuador, hvor kampen mod narkokarteller og grænseoverskridende kriminalitet er blevet et stadig vigtigere politisk tema.
Den konservative præsidentkandidat har ligeledes udtrykt sin beundring for Argentinas præsident Javier Milei og Salvadors præsident Nayib Bukele, idet han har lovet at gennemføre politikker, der ligner dem, Trump, Milei og Bukele implementerer, hvis han bliver valgt.
Nogle af hans kampagneløfter inkluderer finanspolitiske spareforanstaltninger og en reduktion af den colombianske stat, ligesom Milei i Argentina, samt en anti-korruptionskampagne på tværs af colombianske statslige institutioner. På sikkerhedsområdet har han lovet en nedkæmpelse af voldelig kriminalitet og narkotikaterrorisme i Colombia, som indebærer opførelse af ti “mega-fængsler” svarende til El Salvadors CECOT, samt udryddelse af kokabladsafgrøder i Colombia. Ligeledes har han angiveligt opfordret til en “2.0-remaster” af de sikkerhedspolitikker,
Præsident Milei var blandt de regionale statsoverhoveder, der lykønskede de la Espriella med hans sejr i første runde af præsidentvalget søndag. Milei sagde, at hvis resultaterne gentages i den kommende anden valgomgang, er han ikke i tvivl om, at Colombia “igen vil slutte sig til fællesskabet af frie nationer og vende tilbage til en vej med fokus på at forsvare liv, frihed og ejendom.”
“Dette resultat afspejler det colombianske folks ønske om frihed og fremskridt samt deres klare beslutsomhed om at sætte en stopper for den fejlslagne socialistiske model, som har forårsaget så meget skade på vores region og især på Colombia de seneste fire år,” lød det fra Milei.
Colombia
Colombia er det fjerde største land i Sydamerika efter Brasilien, Argentina og Peru og med 1.141.748 km2, 26 gange større end Danmark med en befolkning på anslået 53 mio.
Enhedslistens engagement i Colombia
Præsident Gustavo Petro og den venstreorienterede regeringskoalition Den Historiske Pagt indgik i 2016 en fredsaftale med terrorgruppen Marxist Revolutionary Armed Forces of Colombia, FARC.
Regeringens støtteparti, Enhedslisten, er søsterparti til Den Historiske Pagt, og siden 2017 har Enhedslisten været engageret i Colombia gennem det skatteyder-finansierede Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD.
Enhedslisten sendte i forbindelse med parlamentsvalget i marts 2026 en delegation bestående af otte medlemmer afsted som valgobservatører, som en del af deres internationale engagement for demokratiet i Colombia. Her overværede de valghandlingen i flere forskellige regioner, byer og valgsteder.
Det tidligere folketingsmedlem for Venstre fra 1988 til 1990 og advokat Laue Traberg Smidt er død, 81 år gammel.
Uffe Ellemann-Jensen, udenrigsminister fra 1982 til 1993 under Poul Schlüters fire regeringer og formand for Venstre fra 1984 til 1998, var ikke begejstret, da Laue Traberg Smidt ved Folketingsvalget i maj 1988 blev medlem af Venstres Folketingsgruppe, valgt for Venstre i Vejle Amtskreds. Traberg Smidt, der havde været medlem af Venstres hovedbestyrelse 1985-86, var ifølge Ellemann-Jensen ”som en havkat i hyttefadet”.
Direktøren for Danmarks Fængsler (indtil 2025 Kriminalforsorgen), Ina Eliasen, har fået kritik fra flere fronter.
Det sker, efter B.T. har afsløret direktørens private chaufførforhold, der løber op i 720.000 kroner om året på danskernes regning.
Danmarks Fængsler, er en statslig myndighed under Justitsministeriet, der har til opgave at fuldbyrde de straffe — frihedsberøvelse, betingede domme samt samfundstjeneste — som retssystemet har idømt landets kriminelle.
Danmarks Fængsler betaler omkring 720.000 kroner årligt for to deltidschauffører, der alene er ansat som særligt transportorgan for direktør Ina Eliasen.
Chaufførerne kører hende til og fra bopælen, til arrangementer og møder rundt omkring i landet.
Økonomiprofessor ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, kaldte direktørens chaufførforhold for ”lige dele chokerende og komisk”.
Flere retsordførere i Folketinget krævede onsdag morgen svar fra ministeren i sagen.
Det er ikke første gang Ina Eliasen har udsat sig selv for kritik.
Forbundsformanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt blev i januar 2021 ny områdechef for sikkerhed i Kriminalforsorgen
Siden 2021 har det således været Claus Oxfeldt som områdechef for sikkerhed i Kriminalforsorgen Hovedstaden, der er ansvarlig, når farlige fanger som Peter Langkjær Madsen, aka Ubådsmorderen eller Raket-Madsen, undviger.
Endnu mere interessant er det, at det er Ina Eliasen, der har ansat Claus Oxfeldt.
Ina Eliasen tidligere skandaleramt
Ina Eliasen var tidligere HR-direktør ved Rigspolitiet, men siden 1. juli 2020 har hun været direktør for Kriminalforsorgen, og herunder ansvarlig for den klokkeklare fejl, at placere U-bådsmorderen, Peter Madsen, i Herstedvester Fængsel.
Ina Eliasen har i Rigspolitiet været tæt involveret i skandalen omkring en af hendes afdelingsledere, Bettina Jensen. Skandalen har afdækket, at markante fejl prægede Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser.
Rigspolitiet overholdt simpelthen ikke udbudsreglerne i en stor del af Rigspolitiets aftaler. Det viser en analyse, som Rigspolitiet selv har gennemført. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.
Ifølge analysen er udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover har det ikke været muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter er sket efter reglerne.
Som afdelingsleder gav Bettina Jensen opgaver til konsulenter uden at sætte ydelserne i udbud. Rigspolitiets ledelse gjorde ingenting, og reglerne var ikke blevet fulgt i forbindelse med køb af konsulentydelser for cirka 150 millioner kroner.
Rigspolitiet ved Bettina Jensen købte således uden udbud ydelser for i alt 43,3 millioner kroner fra konsulenterne Mariann Færø, Christine Thorsen og Christian Behrens. I øvrigt har dagbladet B.T. beskrevet, at hun også gav opgaver til konsulenten Peter Andersen, som hun var på tæt venskabelig fod med.
Afdelingsleder Bettina Jensen har tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne heller ikke i DR har været overholdt?
Sognepræst ved All Saints Church og ansvarlig præst ved St Mary le Wigford i Lincoln – var tre gange over spiritusgrænsen, da han efter fødselsdagsfejring med biskoppen af Lincoln, Stephen Conway, kørte ind i en bil den 30. oktober 2026.
Præsten kørte ifølge den britiske avis, The Telegraph, to gange ind i en parkeret Skoda Octavia i nærheden af Lincoln Cathedral, før han rullede ind i en havemur og gelændere. Skoda-bilen blev totalskadet ved sammenstødet, som Hughes-Carew, 40, indrømmede at have forårsaget som fører af biskoppens Kia Sportage. Skaderne på Kia-bilen er ikke oplyst.
De verdslige myndigheders reaktion
Sion Hughes-Carew blev frakendt kørekortet i 2 år og fik en bøde på £873 ved Lincoln magistrates’ court.
Church of England
Præst Sion Hughes-Carew fik efterfølgende en nådig dom ved en disciplinær komité i Church of England.
I januar fandt et panel fra Church of England, at hr. Hughes-Carew havde udvist “adfærd, der var upassende og upassende for embedet og arbejdet som præst i ordinationen”.
Han slap herefter med en “irettesættelse og påbud”, rapporterede The Daily Mail. En talsmand for kirken sagde, at han stadig var præst.
Hvad der siden hændte
Hr. Hughes-Carew havde været sognepræst ved All Saints Church og ansvarlig præst ved St Mary le Wigford i Lincoln siden februar sidste år.
Han har siden trukket sig fra begge roller og har sagt til menighedsmedlemmerne, at han var “dybt ked af det” og tilføjet: “Mange af jer ved sikkert, at jeg i månederne op til den aften havde været under stor stress og kæmpet med depression”.
“Selvom det på ingen måde undskylder mine handlinger, udgør det en del af den kontekst, de fandt sted i.”
Biskop Stephen Conway er siden blevet anholdt mistænkt for seksuelt overgreb mod en mand. Han er suspenderet, mens politiets efterforskning fortsætter.
Church of England
Church of England er den officielle statskirke i England og moderkirken i det verdensomspændende Anglican Communion. Den kombinerer traditioner fra både katolicisme og protestantisme og har haft stor betydning for engelsk historie, kultur og politik.
Kirken blev grundlagt i 1500-tallet under Den engelske reformation af Henrik 8., som brød med den romersk-katolske kirke. Baggrunden var både politiske og personlige forhold — især ønsket om at få annulleret sit ægteskab. Resultatet blev, at England fik sin egen nationale kirke.
Kirkens formelle overhoved er den britiske monark, i dag Charles 3. Den åndelig leder er ærkebiskoppen af Canterbury.
I en kronik i Berlingske Tidende søndag den 24. maj 2026 skriver den unge venstrefløjsfigur og medlem af SF, Frederik Plank, at det gamle asylsystem har spillet fallit, og at en kynisk asylfupindustri har udnyttet Europas humanisme. Ifølge Plank må en ansvarlig venstrefløj turde gøre op med den behagelige illusion om, at humanisme måles i, hvor mange vi lukker ind. ”For det er ikke humanisme at føre en politik, der underminerer den sociale tillid og integrationsevne, som hele velfærdsstaten hviler på.”
Asylfup-industrien
Han nævner eksempler på snyd med asylansøgninger, både i Storbritannien og Danmark, og omtaler en asylfupindustri, der lever af Europas humanisme.
BBC har blotlagt, hvordan en kynisk asylfupindustri sælger historier om forfølgelse til mennesker uden krav på asyl.
Undercoveroptagelser viser, hvordan journalister fra BBC, der udgiver sig for at være asylansøgere, bliver mødt af rådgivere, som konstruerer en fortælling om forfølgelse på grund af seksualitet.
Med breve fra påståede kærester og fotografier fra LGBTQ+-miljøer, dokumenterer de et liv, som aldrig har fundet sted.
Asylfup i Danmark
Problemet ikke alene britisk. I Danmark afslørede TV 2 allerede i 2017 med dokumentaren ”Illegal i Danmark”, hvordan migranter blev vejledt i at omgå systemet for at øge chancen for ophold.
Den ensomme teenager Simone indleder et online-forhold til en sød og flot ghanesisk fyr med navnet Freeman. Det viser sig imidlertid, at fyren som asylsøgende er fuld af fup og påstår sig som homoseksuel forfulgt i Ghana. Som afvist asylsøger har han i årevis opholdt sig ulovligt i Danmark, og filmen efterlader ikke indtryk af at Danmark nogensinde slipper af med ham igen.
EU’s nye migrations- og asylpagt
Frederik Plank glæder sig over EU’s nye migrations- og asylpagt, der træder i kraft den 12. juni, og som skal give Europa mere kontrol over grænserne og sikre hurtigere sagsbehandling. Pagten indeholder en obligatorisk solidaritetsmekanisme, hvor medlemslande enten skal modtage asylansøgere eller bidrage økonomisk.
Som Plank skriver: ”Europa kan ikke være verdens velfærdsautomat. Og en ansvarlig venstrefløj må turde gøre op med den behagelige illusion om, at humanisme måles i, hvor mange vi lukker ind. For det er ikke humanisme at føre en politik, der underminerer den sociale tillid og integrationsevne, som hele velfærdsstaten hviler på.”
Kort efter Hamas’ massakre den 7. oktober 2023 oprettede Israel en hemmelig elite efterretningsenhed for at opspore og dræbe eller fange alle terrorister involveret i angrebet – fra højtstående kommandanter, der orkestrerede angrebet, til enkelte bevæbnede mænd, der krydsede ind i det sydlige Israel under den mest omfattende massakre på jøder siden Holocaust. 1221 israelere blev dræbt, 255 kidnappet og mange andre mishandlet og såret.
Den israelske hævn-aktion har ikke været hemmelig. Allerede i ugerne efter 7. oktober-angrebet skrev det israelske dagblad Yedioth Ahronoth, at Israel havde oprettet en særlig enhed til at identificere, jage og likvidere alle palæstinensere, der havde taget del i angrebet.
Den israelske regerings beslutning om at likvidere alle, der deltog i 7. oktober-massakren, er heller ikke enestående.
Umiddelbart efter Israels oprettelse blev Israels efterretningstjeneste Mossad og sikkerhedstjenesten Shin Bet beordret til at indlede en jagt på tyske naziforbrydere. Det lykkedes at identificere Adolf Eichmann i Argentina og stille ham for en domstol i Jerusalem, hvor han blev dømt til døden.
Efter palæstinensiske terroristers massakre på israelske atleter ved De Olympiske Lege i München i 1972 blev Mossad beordret til at identificere og likvidere alle de involverede.
Efter München-massakren var Zvi Zamir chef for Mossad og havde derfor ansvaret for at likvidere de involverede palæstinensere. Ved Zvi Zamirs begravelse i 2024 sagde Mossads nuværende chef, David Barnea, ifølge nyhedsmediet Times of Israel, med henvisning til Israels forfølgelse af deltagerne i 7. oktober-massakren, at “det vil tage tid, ligesom efter München. Men vores hænder vil nå dem, hvor end de er.”
NILI
Ifølge en detaljeret rapport fra Wall Street Journal offentliggjort onsdag den 20. maj er efterforskningsenheden kendt som NILI, som er initialerne for den hebraiske sætning “netzah Israel lo yeshaker” fra Første Samuelsbog. Oversat til dansk lyder sætningen: “Israels evighed lyver ikke”. En henvisning til, at Israel vil bestå uanset hvad, og at dem, der volder Israel skade, vil blive straffet.
Navnet NILI stammer også fra det jødiske spionnetværk, der under Første Verdenskrig kæmpede på Storbritanniens side mod det tyrkiske Osmannerrige i det historiske Palæstina.
Enheden blev dannet af Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bets og den militære efterretningstjeneste kort efter det Hamas-massakren.
Tidligere rapporter efter massakren indikerede, at operationen også involverede Israels udenlandske efterretningstjeneste – Mossad, hvilket fra starten signalerede, at kampagnen sandsynligvis ville række ud over Gaza til Hamas-operatører og ledende personer baseret i udlandet.
Database med navne
Wall Street Journal-rapporten hævder, at taskforcen udarbejdede en database med tusindvis af navne, herunder fra Hamas-terrorgruppens eliteangrebsstyrke Nukhba, der stod i spidsen for angrebet den 7. oktober. Andre palæstinensere, der blev identificeret som deltagere i massakren, er ligeledes inkluderet. Israelske embedsmænd fortalte avisen, at mål angiveligt kun godkendes, efter at efterforskere har indhentet mindst to uafhængige beviser, der placerer dem på angrebsstedet eller direkte knytter dem til angrebet.
Ifølge rapporten benyttede israelske efterretningstjenester sig af et bredt udvalg af overvågnings- og efterretningsværktøjer til at identificere mistænkte, herunder ansigtsgenkendelsessoftware kørt mod videoer uploadet af Hamas-terrorister selv, aflyttede kommunikationer, mobiltelefoners lokalitetsdata, optagelser fra sociale medier og afhøringer af Gaza-fanger.
Alle involverede er mål
Kampagnen strakte sig angiveligt langt ud over den øverste Hamas-ledelse, hvor israelske embedsmænd insisterede på, at “ingen deltager anses for at være for ubetydelig” til at undgå ansvar. Et eksempel, der nævnes i rapporten, involverede en palæstinenser, der blev filmet, mens han kørte en traktor gennem Gazas grænsehegn under det indledende angreb den 7. oktober og senere blev dræbt i et israelsk angreb næsten to år senere, mens han gik gennem Gaza.
Andre mål omfattede højtstående Hamas- og Palæstinensiske Islamiske Jihad-operatører, der var direkte knyttet til grusomheder begået under massakren. Blandt dem var Ali Sami Muhammad Shakra, en Hamas Nukhba Force-chef, der var anklaget for at have deltaget i kidnapningen af de amerikansk-israelske gidsler Hersh Goldberg-Polin, Alon Ohel, Eliya Cohen og Or Levy nær stedet for massakren på Nova-musikfestivalen.
Rapporten pegede også på drabet i april på Abd al-Rahman Ammar Hassan Khudari, en palæstinensisk Islamisk Jihad-terrorist, der er anklaget for at have deltaget i massakren på Kibbutz Nir Oz.
En af de mest betydningsfulde nylige elimineringer fandt sted i sidste uge med drabet på Hamas’ Gaza-leder Izz al-Din al-Haddad, som IDF’s stabschef generalløjtnant Eyal Zamir beskrev som “en af hovedgerningsmændene bag massakren den 7. oktober og leder af Hamas’ militære fløj.”
Ifølge israelske embedsmænd hjalp al-Haddad med at styre planlægningen og gennemførelsen af angrebet den 7. oktober, ledede kampoperationer mod israelske styrker gennem hele krigen og spillede en central rolle i Hamas’ gidselsystem. Israelske embedsmænd anklagede desuden Haddad for at forsøge at genopbygge Hamas’ militære infrastruktur under den igangværende våbenhvile.
Jagten fortsætter trods våbenhvilen i Gaza
Wall Street Journal-rapporten sagde, at kampagnen er fortsat trods våbenhvilen i Gaza, dog i et nedsat operationelt tempo, hvor en mindre gruppe NILI-operatører fortsat videregiver efterretninger om mål til israelske kommandanter, der overvåger militære operationer.
Inden for Israel har operationen gentagne gange været sammenlignet med landets mangeårige kampagne efter massakren ved OL i München i 1972, hvor israelsk efterretningstjeneste jagtede palæstinensiske terrorister, der var involveret i mordet på 11 israelske atleter.
Den bredere kampagne har angiveligt også udvidet sig ud over Gaza, herunder operationer forbundet med drabene på højtstående Hamasmedlemmer som Saleh al-Arouri i Beirut og Ismail Haniyeh i Teheran, sammen med elimineringerne inde i Gaza af Yahya Sinwar, Mohammed Deif, Marwan Issa og andre højtstående Hamas-kommandører, som Israel bredt identificerer som nøglearkitekter bag massakren den 7. oktober.
Resultat af indsatsen
Det vides ikke præcist, hvor mange navne der står på den israelske dødsliste. Omkring 300 medlemmer af Hamas’ eliteenhed er blevet arresteret siden oktober 2023 og er fanger i israelske fængsler. På baggrund af sine anonyme israelske kilder estimerer Wall Street Journal, at adskillige hundrede af de palæstinensere, der var direkte involveret i angrebet, er blevet likvideret indtil videre.
Hver niende elev går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik – og blandt de fattigste er det langt flere. Det viser en socialdemokratisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andelen af elever i folkeskolens 9. klasser, der ikke består både dansk og matematik, er stagneret på et højt niveau. For tredje år i træk gælder det hver niende elev. Udviklingen skyldes primært, at flere piger ikke består prøverne i matematik. Det er særligt blandt elever med ufaglærte eller faglærte forældre er der mange elever, der ikke har bestået de to prøvefag Det er således især børn af forældre med lave indkomster og korte uddannelser, som ikke består. Dermed bliver den sociale mobilitet svækket.
Erhvervskonferencen Future Greenland om fremtidens Grønland løb af stablen den 19.-20. maj i kulturcenteret Katuaq i Nuuk. Konferencen med 450 deltagere fra ind- og udland tiltrak stor international opmærksomhed, herunder et uventet – og uinviteret – besøg af Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry. Dette blev af grønlandske politikere blandt andet kritiseret som et uklodset forsøg på at påvirke grønlænderne.
Den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, og Susan Wilson, der er konsul på det amerikanske konsulat i Nuuk, deltog ligeledes i konferencen sammen med en række amerikanere.
Det samme gjorde ambassadørerne fra Frankrig, Holland, Belgien, Letland og Norge, på linje med DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og ledere fra Arktisk Kommando.
Den tidligere amerikanske ambassadør i USA Rufus Gifford skal fortælle om, “hvad vi er nødt til at forstå om USA”.
Manglende dansk deltagelse
Det mest påfaldende ved konference var imidlertid den manglende officielle danske deltagelse.
Fungerende erhvervsminister Morten Bødskov (S) aflyste sin deltagelse i Future Greenland-konferencen ”som følge af den parlamentariske situation i Danmark”. Politikere fra Grønlandsudvalget i Folketinget havde ligeledes meldt afbud til konferencen.
Til gengæld deltog fra det danske udenrigsministerium den totalt anonyme arktiske ambassadør Kenneth Høegh samt af helt uransagelige grunde, Danmarks ambassadør i Frankrig, Hanne Fugl Eskjær.
Udenrigstjenesten – fortjener vi virkelig ikke bedre?
I marts 2026 kunne flere medier berette, at Danmarks ambassade i USA i en såkaldt ”ambassadøranalyse”, der blev sendt hjem til Danmark og Folketingets Udenrigspolitiske Nævns den 29. oktober 2024 kort før præsidentvalget i 2024, forsikrede Folketinget om Danmarks tætte venskab med USA. Kort efter krævede præsident Donald Trump som bekendt Grønland.
Det bemærkelsesværdige er, at ikke én gang nævnte den danske ambassadør i Washington, D.C. ordet Grønland i. ”Det er min entydige oplevelse, at Danmark isoleret set står godt,” skrev ambassadøren tværtimod.
Grønlandssagen markerede en katastrofal start på et år, der eller skulle have været et ”diplomatisk superår”!
Med Danmark stående over for en udfordrende situation med Donald Trumps trusler om at overtage Grønland og pålægge told på danske varer, tegnede Danmarks potentielle “diplomatiske superår” i 2025 (hvor Danmark havde sikret sig en plads i FN’s Sikkerhedsråd, og Danmarks EU-formandskabet fra juli 2025) dermed allerede dengang til at blive en diplomatisk katastrofe.
Den danske regering, ledet af Mette Frederiksen, var tydeligt rystet. Statsministeren mindede mest om et rådyr, der bliver fanget i lyskeglen fra en bil, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kunne fra sin Thailandske strandferie ikke rigtig se problemet og manede til deeskalation og besindighed.
Diplomatisk oprustning
Regeringen har dog ikke været helt passiv. Danmark opruster diplomatisk for at modstå presset fra Donald Trump. Det sker, efter at regeringen og dansk diplomati flere gange er gået i alarmberedskab efter trusler fra USA’s præsident.
Dagbladet Politiken kan oplyse, at der i Udenrigsministeriet hver nat sidder en vagt og holder øje med præsident Trump. Har for eksempel Trump sagt nyt om Grønland, er det AC-vagtens opgave at referere, præcis hvordan ordene faldt. Klokken 7 skal der ligge en rapport klar til den danske regering og relevante kontorer på Slotsholmen. Og er der sket noget kritisk, skal de første skridt allerede være taget, så der hurtigere end tidligere vil ligge en sag, som regeringen kan handle på.
Baggrunden for vagtordningen er at lakskoene og blåfrakkerne på Asiatisk Plads ved flere tidligere lejligheder har vist sig at være fuldstændig uforberedte og ude af stand til at briefe udenrigsminister og regering om forhold af vital interesse for Kongeriget.
Kritik i anledning af situationen i Mellemøsten
Lørdag 28. februar 2026 angreb USA og Israel Iran, som svarede med modangreb i en række lande. Krigen i Mellemøsten har betydet forstyrrelser af flytrafikken og at mange rejsende er levet fanget i regionen.
Flere strandede danskere i Mellemøsten efterspurgte mere information fra de danske myndigheder om urolighederne i regionen. Der var ligeledes været stor kritik af, at der ikke oprindeligt var planer om at evakuere de strandede danskere fra Mellemøsten.
Udenrigsministeriet opfordrede de danske borgere, der opholdt sig i regionen, til at søge ud af regionen, men ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen var der ikke planer om at evakuere dem.
Det har været kritiseret af borgere og flere politiske partier, herunder Dansk Folkeparti, som har foreslået at forberede en evakuering, da situationen i regionen kan eksplodere.
Hos Udenrigsministeriet forstod Peter Lehmann Nielsen, der er direktør for organisation og borgerservice, så sent som den 3. marts 2026 “til fulde”, at mange borgere er bekymrede og frustrerede over situationen.
Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen havde fastslået, havde Danmark dog “ikke nogen aktuelle planer om evakuering”, sagde han: ”Vores fokus er på at hjælpe danskere med at komme ud på egen hånd. Det ser vi, at der er muligheder for nogle steder, og vi arbejder på at facilitere information om de muligheder”.
Mens en række lande tidligt aktivt hjalp deres borgere ud af Mellemøsten, var det danske Udenrigsministerium mere tilbageholdent. På ministeriets hjemmeside opfordredes danske borgere til at holde sig opdateret om mulighederne for udrejse eller transit via rejsearrangør eller flyselskab. Samtidig blev det oplyst, at Udenrigsministeriet ikke havde kendskab til de konkrete afgange og aflysninger. Udenrigsministeriet kunne ej heller yde bistand i form af fx indkvartering, bestilling af hjemrejse eller økonomisk hjælp.
Senere blev der dog ydet mere aktiv bistand til nødstedte danske borgere.
Også kritik af Udenrigsministeriets indsats under flodbølgekatastrofen i december 2004
Katastrofen begyndte 26. december 2004 klokken 07.58 lokal tid – klokken 01.58 dansk tid -, da et jordskælv opstod i havet ud for den indonesiske ø Sumatra.
Få minutter senere gik alarmen på Pacific Tsunami Warning Center på Hawaii. Her var vurderingen i første omgang, at jordskælvet var omkring 8,0 på Richterskalaen, og at der ikke var fare for en tsunami.
Det viste senere sig, at jordskælvet målte 9,0 på Richter-skalaen og dermed skrev sig ind i statistikken som et af de kraftigste, der nogensinde er målt.
Jordskælvet var så kraftigt, at det fik jordkloden til at ’hoppe’ op til 25 mm på sin akse. Under havet skabte skælvet en undersøisk bølge, der begyndte at bevæge sig væk fra epicenteret i alle retninger.
Indonesien ramt allerhårdest
Godt 20 minutter efter jordskælvet nåede flodbølgen de nordlige kyster på øen Sumatra i Indonesien.
Da flodbølgen ramte land, rejste den sig som en enorm bølge – nogle steder op mellem 24 og 30 meter.
Det fik katastrofale følger i kystnære byer. I Indonesien alene omkom op mod 167.000 mennesker som følge af tsunamien.
Ved 10-tiden om morgenen lokal tid ramte tsunamien det sydlige Thailand, hvor mange danskere og andre turister fra vestlige lande var på juleferie.
En time senere skyllede tsunamien ind over land på Sri Lanka og i det sydlige Indien. Bagefter nåede flodbølgen helt frem til den afrikanske østkyst, hvor især Somalia blev ramt af vandmasserne.
Dødstallet steg time for time
I de første timer efter, at tsunamien nåede land, rapporterede de internationale nyhedsmedier om ganske få dræbte.
Men i løbet af 2. juledag begyndte katastrofens alvor at gå op for verden – og for danskere.
Klokken 14.40 dansk tid sendte TV Avisen den første ekstraudsendelse om tsunamien:
Herefter steg dødstallet time for time, og da 2. juledag lakkede mod enden, lød meldingen på i alt over 12.000 omkomne.
Det stod hurtigt klart, at en række af de hårdest ramte områder var yndede feriemål for skandinaviske turister, og rejsebureauerne forsøgte derfor at komme i kontakt med deres gæster i områderne.
Den største hjælpeaktion i FN’s historie
I de efterfølgende dage steg dødstallet i de ramte lande fortsat: Først til 55.000. Så 70.000. Og dagen efter: 82.847.
I de ramte områder var 1,7 millioner mennesker blevet hjemløse, og befolkningen kæmpede med at få begravet de mange døde. Verdenssundhedsorganisationen WHO frygtede, at der i kaosset efter tsunamien kunne opstå epidemier af sygdomme som kolera og dysenteri.
FN mobiliserede det, som i dag bliver kaldt “den største hjælpeaktion i organisationens historie”. På en uge gav verdens lande tilsagn om nødhjælp for to milliarder amerikanske dollars, hvad der i dag -svarer til omkring 14,3 milliarder danske kroner: penge, mad, medicin, vand, telte og støtte til logistik og koordinering af hjælpeaktionerne.
Inden FN’s indsats sluttede, havde verdens lande ifølge det danske udenrigsministerium tilsammen givet eller lovet omkring 13,5 milliarder dollars, cirka 96,8 milliarder kroner i dag.
To dage efter tsunamien opstod, landede det første fly med danske turister fra Thailand, hvor flere tusinde udlændinge på daværende tidspunkt var meldt savnet. Mange vendte hjem til Danmark uden deres ejendele.
Rejsebranchen begyndte at kritisere den danske regering for ikke at træde til og hjælpe danskere i de ramte områder.
Det fik udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at erkende, at informationen fra hans ministerium i forbindelse med flodbølgekatastrofen kunne have været bedre.
Da det endelige tal var opgjort, viste det sig, at 46 danskere var omkommet i tsunamien.
Kritikken af indsatsen i 2004
Rejse- og forsikringsbranchen rettede i sin bedømmelse af myndighedernes indsats under flodbølgekatastrofen en skarp kritik mod Udenrigsministeriet.
Alt for sent indså ministeriet, at Danmark stod midt i en national katastrofe, og først tre dage efter flodbølgerne fik embedsfolk stablet en mærkbar indsats på benene, lyder det næsten samstemmende i en række evalueringer af katastrofeindsatsen.
”Beredskabet var ikke godt nok. Eller rettere: Det fandtes ikke. Det vurderes derfor, at Udenrigsministeriet ikke havde overblik over situationen før den 29. december”, lyder konklusionen f.eks. fra Danmarks Rejsebureau Forening (DRF).
Det beskrives også, hvordan rejse- og forsikringsbranchen kort efter flodbølgen bad Udenrigsministeriet om at påtage sig en ledende rolle i beredskabet, men det skete tilsyneladende ikke i de første dage.
Desuden fik parterne på et første møde i Udenrigsministeriet at vide, at det ikke var statens, men parternes eget ansvar at få de danske turister hjem fra katastrofeområdet. Senere skiftede ministeriet holdning og tilbød alle en gratis hjemtransport og hjælp.
Først da flere rejsearrangører i medierne kritiserede ministeriets manglende handlekraft, og da SOS International i frustration gik til Statsministeriet, skete der tilsyneladende noget, og den 29. december blev der nedsat en koordinationsgruppe under Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet erkender
I Udenrigsministeriet sagde ambassadør Ib Petersen, der ledede den gruppe, som sammenskrev evalueringen af flodbølgeberedskabet:
”Vi tager da kritikken til os, som vi i øvrigt allerede gjorde tilbage i januar, da arbejdet fortsat stod på. Vi kan se nu, at det var for sent, vi fik etableret en samlet koordinering af den danske håndtering,” sagde Ib Petersen, der ellers er mest kendt for sin arrogance og uimodtagelighed for kritik.
Udenrigsministeriet i samme woke båd som Foreign & Commonwealth Office i UK
Lord Frost betegner ministeriet som pinligt i dets vedholdende forsøg på woke adfærd og ministeriets ubetingede tilbedelse af international lov.
Ligesom det har været tilfældet i Danmark syntes skiftende udenrigsministre primært at være optaget af at gøre flere kvinder og mere synligt mangfoldige medarbejdere til ambassadører. Samtidig insisteres der på i relevante og mindre relevante sammenhænge at promovere mærkesagen om reproduktive rettigheder som fundamentale menneskerettigheder, der giver individer og par ret til frit at bestemme over egen krop og køn, familiedannelse, antal børn og adgang til prævention samt sikker abort. Dette frem for at stå for og forsvare nationale interesser – for Danmarks vedkommende i f.eks. Grønland og Arktis.
Ingen er tilhængere af mobning eller sexisme. Men grunden til, at Udenrigsministeriet eksisterer, er at fortælle regering og Folketing, hvad der foregår i udlandet, og for at opretholde netværk for at påvirke udviklingen til vores fordel.
Det britiske udenrigsministerium efter Mandelson-skandalen
Stedfortræderen for stedfortræderen for Storbritanniens ambassadør i Washington er netop blevet fyret
Ambassadens personale i Washington fik tirsdag den 19. maj 2026 i e-mail på én linje at vide, at James Roscoe, vicechefen for missionen, var blevet fjernet fra sin stilling “med øjeblikkelig virkning”.
Ifølge den britiske avis The Telegraph blev det tirsdag aften rapporteret, at Roscoe var blevet stillet spørgsmål som led i en undersøgelse af en lækage af tophemmelige drøftelser på et møde i Det Nationale Sikkerhedsråd.
Lækket omfattede angiveligt ordrette citater fra kabinetsministre om krigen i Iran, rapporterede The Times.
James Roscoes afgang har skabt uro i den britiske udenrigstjeneste, som knap er kommet sig over fyringen i september af Lord Mandelson på grund af hans forbindelser til Jeffrey Epstein.
Er den danske udenrigstjeneste simpelthen udygtig?
En stor udfordring er, at Udenrigstjenesten mangler dyb ekspertise om de steder, den rapporterer om. Andre udenrigstjenester udstationerer ofte diplomaterne meget længere tid ét sted – og ofte i flere omgange – således, at der kan opbygges et netværk af kontakter, som betyder, at de virkelig ved, hvad de taler om. Tidligere blev ansatte i Udenrigsministeriet som regel ikke egentlige ledere af en diplomatisk mission før henimod slutningen af deres karriere. I dag kan du i Udenrigstjenesten finde personer med det rigtige køn og den rigtige profil, der har gjort lynkarriere.
Danske diplomaters sprogfærdigheder lader ligeledes meget tilbage at ønske sammenlignet med for eksempel EU-Kommissionen, som for indehavere af faste stillinger kræver flere akademiske grader, at de taler tre sprog og har demonstreret et grundigt kendskab til traktaterne og EU-lovgivningen under eksamensbetingelser.
Der er andre kritisable forhold – udviklingsbistanden f.eks.
For 20 år siden valgte Danmark at decentralisere forvaltningen af udviklingsbistanden. Nu skulle beslutninger, programudvikling og dialog med samarbejdspartnere i højere grad flyttes væk fra Asiatisk Plads i København til de danske ambassader ude i verden.
Ambitionen var at skabe en mere fleksibel, lokalt forankret og effektiv bistand – tættere på de mennesker og myndigheder, bistanden skulle gavne.
Og det gik faktisk ganske godt de første år. En evaluering fra 2009 af decentraliseringen viste, at den helt overvejende virkede efter hensigten. Men siden er decentraliseringen ikke bare gået i stå. Den er nærmest sat i bakgear, og det har haft negativ indflydelse på effekten af den danske bistand.
Evalueringen, der er gennemført af et hold uafhængige konsulenter fra PEM Consult og IOD PARC, dækker perioden 2009 frem til 2024 og er netop offentliggjort af Udenrigsministeriet.
Evalueringen konstaterer, at der fra begyndelsen af 2010’erne er sket en gradvis ”recentralisering” af forvaltningen af udviklingssamarbejdet, og at det er sket uden en egentlig formel beslutning om at gøre det. Stik imod, hvad der var intentionen med decentraliseringen, vurderes det nu, at op mod 80 procent af udviklingsbistanden i dag forvaltes fra København. Det efterlader sølle 20 procent til ambassaderne!
Faldende kvalitet i udviklingsbistanden
Og det har konsekvenser: ”Når så høj en andel af udviklingssamarbejdet håndteres fra centralt hold af Udenrigsministeriet i København, mindsker det den løbende dialog med nationale partnere, svækker muligheder for løbende læring og kvalitetskontrol i programmerne og gør det vanskeligere at tilpasse indsatser til skiftende kontekster.”
Op til Folketingsvalget den 24. marts 2026 foreslog Venstre og Liberal Alliance at den danske udviklingsbistand skulle skæres ned fra 0,7 pct. af BNI til 0,5 pct., men disse forslag er tilsyneladende igen taget af bordet.
Det skandaleramte Dansk Institut for Partier og Demokrati, kanaliserede på Enhedslistens foranledning danske ulandsmidler til terrororganisation i Palæstina.
Instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet kanalisere danske skattepenge til venner i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika. Det er helt uforståeligt, at et ellers ansvarligt parti som Det Konservative Folkeparti har været blandt de mest ivrige til at bruge bistandsmidler tiltænkt verdens fattigste på eksotiske rejser og pleje af suspekte politiske forbindelser.
Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.
Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP. Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.
Nu søger DIPD med ansøgningsfrist den 7. juni 2026 en engagementsrådgiver. Det bør dog ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 