Nyhedsmedierne kan nærmest dagligt melde om udskiftninger på lederposter i landets kommuner. Udover de uhyrlige og forargelige omkostninger til ”fratrædelsesgodtgørelser” kan gennemtrækket ikke undgå at gå ud over både borgere og ansatte i kommunerne.

Hyppig udskiftning af ledere skaber sårbarhed, intern uro og tvivl hos medarbejderne, når man skal opbygge en relation til en ny leder. Det tager nemlig tid.

Hvis de ansatte i kommunerne igen og igen oplever, at nye ledere smutter efter kort tid, kan det blive sværere at engagere sig og respektere en ny.

Camilla Nowak Kirkedal

Den 1. august 2023 tiltrådte Camilla Nowak Kirkedal som kommunaldirektørstolen i den socialdemokratisk ledede Næstved Kommune. Nowak kom fra stillingen som kommunaldirektør i Fredericia kommune.

To år efter hun blev ansat, var Camilla Novak Kirkedal historie som kommunaldirektør i Fredericia. Hun overtog stillingen efter sin forgænger, der også blev fyret. Først var hun vikar på posten, siden blev hun fastansat.

Også direktøren for Børn, unge og kultur, Morten Maaløe, blev fyret, efter at han kun har været ansat en måned. Novak Kirkedal blev sammen med direktøren for børn, unge og kultur fyret, efter at det kom frem, at kommunen var 50 millioner kroner efter budgettet for 2023. Det er især på børne- og ungeområdet, der var et stort minus.

Ifølge TV SYDs oplysninger fik kommunaldirektøren 3,5 millioner kroner med på vejen og afdelingsdirektøren 1,5 millioner kroner. Og det altså efter to år og en måned på posten respektive.

Camilla Nowaks eventyr i Næstved blev imidlertid kort. Ved et ekstraordinært udvalgsmøde har Økonomiudvalget i Næstved Kommune fritaget kommunaldirektør Camilla Nowak fra tjeneste. Det oplyste Næstved Kommune den 17. december 2025 i en pressemeddelelse.

Kommunen skrev ikke, hvad “fritaget” betyder i dette tilfælde eller hvor meget det kommer til at koste i fratrædelsesgodtgørelse.

Fredericias Jacob Bjerregaard og Annemarie Zacho-Broe

Efter fyringen af Camilla Nowak Kirkedal søgte den socialdemokratisk ledede Fredericia kommune en ny kommunaldirektør, ”der kan sætte handling bag kommunens Vision 2033, og som kan gå forrest og være proaktiv i forhold til organisationen, erhvervslivet, pressen og civilsamfundet”.

Fredericia Kommune har i de sidste 10 år brugt millioner af skatteborgernes penge på gyldne håndtryk til kommunaldirektører.

Fredericia har længe været i en turbulent periode, og der har været gang i kommunaldirektør-svingdøren i kommunen. I løbet af de sidste ni år har fem personer siddet på posten.

I 2021 blev Camilla Nowaks forgænger, Annemarie Zacho-Broe, afskediget med en betydelig fratrædelsesgodtgørelse.

Det Fredericia Annemarie Zacho-Broe forlod, var i 2021 midt i et stormvejr, der blandt andet omfattede en advokatundersøgelse, en sag om eks-borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund, og rygter om en for tæt relation mellem kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.

Økonomidirektør Tommy Abildgaard blev også fritaget fra tjeneste i forbindelse med den eksterne undersøgelse.

Jeppe Bruus

Jacob Bjerregaard nåede syv år som borgmester i Fredericia fra 2014 til december 2020. Siden har Jacob Bjerregaard været spindoktor for Jeppe Bruus. Bjerregaard var først særlig rådgiver for Bruus, da han var skatteminister i 2023-2024. Bjerregaard fik samme rolle, da Bruus blev minister for Grøn Trepart i august 2024. Nu er Jeppe Bruus blevet forsvarsminister i den nye firkløverregering, og den 49-årige Jacob Bjerregaard har oprettet sin egen virksomhed, hvor han vil tilbyde politisk og strategisk rådgivning, oplyser han på Linkedin.

Fredericia fremturer

Ifølge Fredericiaavisen må Fredericia Kommune efterhånden være kandidat til en danmarksrekord i udskiftning af direktører og topchefer. Det er ikke en officiel rekord. Men historikken rejser et enkelt spørgsmål: Hvor mange gange kan man skifte ud i toppen, før nogen spørger, om problemet også ligger i den politiske og administrative ledelse?

I 2018 blev kommunaldirektør Michael Holst bedt om at fratræde, fordi byrådet ønskede en slankere direktion og en anden profil på posten. Regningen blev opgjort til godt 2,27 millioner kroner, med mulighed for yderligere knap 300.000 kroner.

I årene efter fulgte flere afgange blandt chefer og direktører. TV SYD talte i 2021 med 16 af 20 chefer, som havde forladt kommunen, siden Jacob Bjerregaard blev borgmester i 2014. Ifølge mediets gennemgang forlod mindst 20 topchefer og direktører kommunen i perioden. Tidligere chefer beskrev et dårligt arbejdsmiljø og topstyring; kritikken blev afvist af Bjerregaard. Det er alvorlige udsagn, men de er netop kritik fra tidligere ansatte — ikke i sig selv en fastslået forklaring på hver enkelt afgang.

Blandt de direktører er blandt andre Tim Smidt Jeppesen, Michael Holst, Annemarie Zacho-Broe og Camilla Nowak.

Ikke alle afgange var fyringer. Direktør René Olesen sagde selv op i 2024 efter godt 12 år i kommunen, og direktør Mette Heidemann forlod i 2025 jobbet for en ny stilling på Sygehus Lillebælt. De skal ikke tælles som afskedigelser.

Nu er Fredericia Dagbladet kommet med nye oplysninger: Direktør Karen Heebøll og fagchef Magnus te Pas skulle ifølge avisen stå til at blive opsagt.

Problem med hyppige udskiftninger på alle ledelsesniveauer

Det er ikke kun i toppen af kommunerne, at der på de ansatte og skatteborgernes bekostning sker hyppige udskiftninger.

Fagbladet FOA beskriver, hvordan mange af FOA’s medlemmer oplever, at der ofte bliver skiftet ud på ledelsesposterne på deres arbejdsplads. Det går ud over både ansatte og borgere

En ny undersøgelse viser, at 38 procent af FOA’s medlemmer, der har været ansat det samme sted i over fem år, har haft tre eller flere ledere.

Undersøgelsen bør få alarmklokkerne til at ringe i forhold til at fastholde ledere og styrke relationerne mellem leder og medarbejdere. Undersøgelsen viser, at jo flere ledere, man har haft, des værre vurderer man kvaliteten af ledelsen. Det gælder både relationen til ens leder, om man oplever lederen som synlig, og om man føler, at lederen udviser tillid.

Ifølge Folketinget ønsker Nævnet gennem samtaler med ministre, parlamentarikere og andre aktører at få indblik i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i regionen og drøfte fælles geopolitiske interesser med ghanesiske partnere samt besøge konkrete indsatser udenfor hovedstaden. I Ghana støtter Danmark bl.a. anti-pirateri og indsatser mod spredning af terror og ekstremisme fra Sahel-regionen. Dertil kommer myndighedssamarbejde i udvalgte sektorer og et samarbejde med Danmarks Nationalmuseum om bevaring af den fælles kulturhistorie. Nævnet vil også have fokus på den indenrigspolitiske situation i Ghana og det bilaterale forhold.

Det kan anbefales, at Nævnet benytter lejligheden til at undersøge de omfattende problemer med korruption i Ghana.

Korruptionen i Ghana

Berlingske Tidende beretter den 28. oktober 2026 i en artikel om det amerikanske midtvejsvalg og den unge senator Jon Ossoff fra Georgia om korruption i Ghana.

Hele Jon Ossoffs politiske identitet er angiveligt skabt omkring bekæmpelse af korruption.

Jon Ossoff var chef for et dokumentarselskab, der samarbejdede med ghanesiske journalister om at afsløre korruption i det afrikanske land, skriver Washington Post.

En undersøgelse dokumenterede bestikkelse blandt afrikanske fodboldledere med skjult kamera.

Bagefter offentliggjorde en politiker billeder af journalisten Ahmed Hussein-Suale, som havde samarbejdet med Ossoffs selskab, og opfordrede til vold mod ham.

I januar 2019 blev Hussein-Suale skudt og dræbt af mænd på motorcykel, og drabet styrkede Ossoffs overbevisning om, at han måtte skabe forandring gennem politik.

Eksempler på korruption i Ghana

Ghana har i mange år været betragtet som et af de mere stabile demokratier i Vestafrika. Alligevel er korruption et betydeligt problem, både i den politiske elite, i offentlige indkøb og i forvaltningen af landets naturressourcer. Korruptionen spænder fra bestikkelse og politisk favorisering til mistanke om underslæb, uigennemsigtige kontrakter og misbrug af offentlige midler.

Organisationen Pledge Against Corruption (PAC) har dokumenteret en række konkret sager, som illustrerer forskellige former for korruption.

Strategic Mobilisation Limited (SML) – kontroversielle skattekontrakter

Sagen drejer sig om kontrakter mellem staten, Ghana Revenue Authority og det private selskab SML om kontrol og sikring af statens indtægter fra blandt andet olie og guld.

Kontrakterne blev tildelt uden almindelig konkurrenceudsættelse, selv om den offentlige indkøbsmyndighed ifølge sagsmaterialet havde afvist anmodninger om at anvende eneleverandørmetoden.

En undersøgelse fra det undersøgende medie The Fourth Estate satte spørgsmålstegn ved, om de leverede ydelser stod mål med betalingerne.

I oktober 2025 oplyste landets særlige anklagemyndighed, at dens undersøgelse havde afdækket uregelmæssigheder i udbud og samarbejde mellem private aktører og offentlige embedsmænd. Der blev rejst tiltale mod syv personer og SML i december 2025.

National Service Authority – fiktive medarbejdere på lønningslisten

I februar 2025 beordrede regeringen ifølge Reuters en undersøgelse af mere end 81.000 mistænkte fiktive personer på lønningslisten hos National Service Authority, der administrerer praktik- og tjenesteforløb for nyuddannede.

Hvis der udbetales løn eller godtgørelser til personer, som ikke eksisterer eller ikke er berettigede, kan det være en form for systematisk underslæb eller bedrageri.

Cecilia Dapaah – store kontantbeløb hos en minister

Cecilia Dapaah, tidligere minister for sanitet og vandressourcer, kom i søgelyset i 2023, efter at der blev rapporteret om store kontantbeløb og værdigenstande i hendes hjem, herunder efter et tyveri begået af hushjælp.

Sagen førte til undersøgelser af hendes og nærtståendes økonomiske forhold. Ghanas særlige anklagemyndighed oplyste i 2024, at den ikke havde fundet direkte bevis for korruption vedrørende de beslaglagte midler, men havde identificeret tegn på mulig hvidvaskning og mistænkelige transaktioner.

Korruption i forbindelse med ulovlig guldminedrift

Ulovlig småskala-guldminedrift, lokalt kaldet galamsey, har skabt omfattende miljøproblemer og mistanke om forbindelser mellem mineoperatører, politikere og offentlige embedsmænd.

Charles Bissue, tidligere sekretær for en tværministeriel komité mod ulovlig minedrift, blev i april 2025 ifølge den offentlige anklager i Ghana tiltalt sammen med en anden person for korruptionsrelaterede forhold. Sagen udsprang blandt andet af afsløringer om mulig udnyttelse af offentlige funktioner i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig minedrift.

Dommere, der tog imod bestikkelse

BBC har omtalt hvordan den undersøgende journalist Anas Aremeyaw Anas har afsløret og dokumenteret en omfattende sag, hvor dommere og andre ansatte i retssystemet blev filmet, mens de modtog eller krævede bestikkelse. Det er et af de tydeligste eksempler på dokumenteret korruption i Ghana, fordi afsløringerne førte til konkrete disciplinære konsekvenser.

Labianca – favorisering ved toldbehandling

I 2022 undersøgte Ghanas offentlige anklager, om fødevarefirmaet Labianca havde fået en uberettiget fordel ved import af varer.

Ifølge myndighedens undersøgelse fik virksomheden en toldmæssig værdiansættelse, der lå 5–10 procent under den relevante referenceværdi. Staten blev vurderet til at have mistet omkring 1,07 millioner ghanesiske cedi i toldindtægter, som virksomheden blev pålagt at tilbagebetale.

Hvorfor er korruption vanskelig at bekæmpe i Ghana?

United States Department of State har I en rapport om investeringsklimaet i Ghana peget på, at politiske forbindelser er vigtige i landet. Virksomheder og enkeltpersoner kan have tætte relationer til politikere og offentlige beslutningstagere.

Der er svag kontrol med offentlige kontrakter: Uigennemsigtige udbud og brug af eneleverandører kan skabe muligheder for favorisering.

Desuden betyder den langsommelige rettergang og begrænsede retshåndhævelse, at undersøgelser kan føre til store overskrifter, men at det kan tage lang tid at nå frem til en endelig juridisk afgørelse.

Det danske progressive skattesystem er en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet, og selvom det er decideret forargeligt, er der bred politisk enighed om, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet.

Når det kommer til stykket, er vi vel alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Der er to hovedgrupper, der kan benytte ordningerne:

– Udenlandske forskere: Skal udføre egentligt forskningsarbejde og have en forskningsmæssig uddannelse på mindst ph.d.-niveau. Forskeren skal godkendes efter de gældende regler.

– Højtlønnede nøglemedarbejdere: F.eks. direktører, specialister, ingeniører og andre medarbejdere med særlige kompetencer, hvis ansættelsesforhold og løn opfylder betingelserne.

Det er ikke et krav, at medarbejderen er forsker, hvis vedkommende opfylder reglerne for højtlønnede.

27 pct. skat til internationale medarbejdere

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af 8 % arbejdsmarkedsbidrag og derefter 27 % skat af beløbet efter arbejdsmarkedsbidraget. Det giver en samlet effektiv skat på: 32,84 %.

Ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter bruttoskatteordningen, der ofte benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere.

Det forudsættes, at den ansatte har en lønindkomst på mindst 65.400 kr. om måneden (tidligere 78.000 kr.) Dette omfatter ud over pengeløn også værdi af fri telefon/internet og fri bil.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Mens almindelige danske skatteborgere oplever at SKAT er tung at danse med, går det anderledes hurtigt med at få skattekort til internationale medarbejdere. Dansk Industri finder det utroligt positivt, at Skattestyrelsen har held med at forkorte sagsbehandlingstiden for tildeling af skattepersonnummer og skattekort.

Godt 11.000 slipper billigere

Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet bruger lidt over 11.000 udlændinge – fortrinsvis englændere og tyskere, men også enkelte danskere, der har boet i udlandet i en årrække – den særlige forskerskatteordning. Gruppen af udlændinge, der kan ansættes under den særlige forskerskatteordning, er udvidet markant i 2026, hvor kravet til størrelsen af deres løn er sænket med 20 %. Det kommer især startups – men måske også sygehusvæsenet – til gode.

Langt de fleste af brugerne – omkring 2/3 – er slet ikke ansat i forskerstillinger, men arbejder som specialister i danske virksomheder. For dem er anvendelse af ordningen kun mulig, hvis deres løn er af en vis størrelse.

Bred politisk enighed

Som led i udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er bruttoskatteordningen lempet ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen.

Lønkravet til forskerskatteordningen er med virkning fra 2026 sænket fra 78.000 kr. til 65.400 kr. om måneden.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.

Forslag om udbygning og forlængelse af forskerskatteordningen

Koncernchef Henrik Andersen fra Vestas argumenterer i en kronik i dagbladet Børsen den 22. oktober 2026 for, at den eksisterende forskerskatteordning suppleres med en overgangsperiode på op til otte år, hvor beskatningen øges gradvist til det almindelige niveau for marginalbeskatning i EU på omkring 45 pct. Samtidig foreslår vi, at kapital, ejendomme og anden formue opbygget før flytningen til Danmark undtages fra dansk beskatning for både medarbejderen og dennes ægtefælle.

Vestas-chefen finder, at Danmark risikerer at tabe kampen om globale investeringer og talenter, hvis en ny skattereform ikke skaber bedre vilkår for globale virksomheder. I Vestas forlader samtlige internationale specialister Danmark, når forskerskatteordningen udløber efter syv år, og derfor foreslås ordningen nu udbygget og forlænget med 8 år.

Den femte (og formentlig sidste) sæson af den tyske TV-serie Babylon Berlin havde premiere i september 2026. Handlingen foregår i januar og februar 1933, hvor Hitler bliver udnævnt til rigskansler, og det tyske demokrati hastigt nærmer sig sit sammenbrud. Serien efterlader indtrykket af, at der ikke kun blandt kommunister og socialdemokrater, men også i andre kredse var udbredt modstand mod Hitler og nazisterne.

Serien slutter med Rigsdagens brand den 27. februar 1933 – det dramatiske vendepunkt, der varsler begyndelsen på diktaturets mørkeste periode og Tysklands historiske katastrofe.

Jøder og venstreorienterede fik skylden for Rigsdagsbranden og ved det tyske rigsdagsvalg den 5. marts 1933 fik nazistpartiet NSDAP med 17,3 millioner stemmer en stemmeandel på 43,9 pct.

NSDAP største parti i Tyskland

Ved det sidste frie valg i Tyskland før 1948 blev NSDAP det klart største parti, men opnåede dog ikke selv et absolut flertal. Sammen med det konservativt-nationalistiske DNVP fik Hitler-regeringens partier dog flertal i Rigsdagen.

DNSAP i Danmark

Med Babylon Berlin i frisk erindring og fornemmelse for den udbredte opbakning til nazismen i 1930’erne, rystes man alligevel af oplysningen om, at den 112-årige Kirsten Schwalbe, der onsdag den 14. oktober 2026 blev fejret som landets ældste borger nogensinde, i 1941 havde meldt sig ind i det danske nazistparti, DNSAP. Ifølge Kristeligt Dagblad omtalte flere medier rekorden, og onsdag fejrede TV Midtvest den lokale berømthed, som mediet har fulgt gennem flere år, med tv-indslag, artikler og en liveblog.

Også flere politikere sendte lykønskninger til den 112-årige.

Men ingen nævnte, at Kirsten Schwalbe, der er blevet hyldet for sin livsfilosofi, meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP, i 1941.

Partiet var en kopi af Hitlers naziparti. Det fik økonomisk støtte fra den tyske besættelsesmagt og hjalp med at hverve danskere til Waffen-SS og Frikorps Danmark, der begik krigs- og folkedrabsforbrydelser på Østfronten og i KZ-lejrene.

Selvom Kirsten Schwalbe efter alt at dømme ikke havde en aktiv rolle i partiet, og selvom det er over 85 år siden, er hendes medlemskab stadig i offentlighedens interesse at kende, mener historiker Bent Blüdnikow: “Fordi det var landsforræderi. Medlemskab af DNSAP under Besættelsen var at forråde danskerne,” lyder det fra historikeren. Efter Befrielsen blev det dog ikke gjort strafbart i sig selv at have været medlem af DNSAP.

Men Bent Blüdnikow påpeger, at nazipartiet ønskede, at Danmark skulle indordne sig efter Tyskland og fjerne jøderne fra samfundet.

“Derfor er sagen principiel og vigtig,” understreger han.

Hans Excellence Nikolai, greve af Monpezat (født Prins Nikolai til Danmark) er ældste søn af prins Joachim og hans første hustru, Alexandra, grevinde af Frederiksborg. Til og med udgangen af 2022 var han tillige prins til Danmark.

Som femårig begyndte prinsen i børnehaveklassen på Krebs’ Skole i København og han blev færdig med 9. klasse i juni 2014.

Fra skoleåret 2014/15 gik prinsen i 10. klasse på Herlufsholm Kostskole, hvorfra han den 26. juni 2018 blev student.

I maj 2022 kom det frem, at prins Nikolai under sin skoletid på Herlufsholm fik en advarsel for ikke at overholde skolens alkoholregler.

I februar 2018 tog prinsen hul på en karriere som fotomodel. Prinsens første engagement som model var da han gik catwalk under modeugen i London for mærket Burberry.

Nicolai på segentskole

Prinsen blev i 2018 optaget på Hærens Sergentskole i Varde, hvor han ville tage en to-årig uddannelse som reserveofficer.

I oktober 2018 valgte han dog at forlade uddannelsen efter to måneder og ville koncentrere sig om sit modelarbejde.

Grev Nikolai har siden erhvervet en kandidatgrad i Business Administration and Service Management fra Copenhagen Business School, CBS.

Felix på Hærens Officersskole

Grev Nikolais lillebror, Grev Felix, stoppede i 2021 på løjtnantuddannelsen under Hærens Officersskole i Slagelse, og fulgte dermed Prins Nikolai, der efter blot to måneder droppede ud af sin uddannelse i forsvaret.

I august 2022 påbegyndte Felix studie på Copenhagen Business School, hvor han studerede International Shipping & Trade. Han skiftede i oktober 2023 studieretning til Business Administration and Service Management. I juni 2026 blev greven bachelor.

Joachim på de bonede gulve

Deres far, Prins Joachim, Prins til Danmark, greve af Monpezat, var som oberst af reserven i Hæren særlig sagkyndig i Forsvaret med henblik på at styrke anvendelsen af frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven. I september 2020 blev Joachim – nu pludselig med rang af brigadegeneral – sendt til Paris som forsvarsattache.

Siden september 2023 har han varetaget en stilling som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C.

Prins Aage i Fremmedlegionen

Kongefamiliens medlemmer var tidligere gjort af en ganske anderledes støbning.

Prins Aage (født Prins til Danmark 10. juni 1887 i København, søn af Prins Valdemar og barnebarn af kong Christian 9.) var premierløjtnant i Livgarden.

I 1914 giftede han sig med en italiensk grevinde. Ægteskabet havde ikke kongens tilladelse, og Aage mistede sin arveret, måtte frasige sig titlen Prins til Danmark og blev greve af Rosenborg.

Jan. 1914 trådte han uden for nummer, men meldte sig straks til tjeneste ved første verdenskrigs udbrud. Efter et kursus ved generalstaben i generalstabstjeneste og troppeføring 1918-19 udnævntes han til kaptajn i livgarden.

I 1922 tog Landmandsbankens krak næsten hele hans formue.

Men så meldte han sig til Fremmedlegionen og blev såret i kamp og døde den 29. februar 1940 i Taza, Marokko.

Aage opnåede i de 17 år, han var i Fremmedlegionen, rang af oberstløjtnant, og han blev dekoreret med Æreslegionen.

Faxekredsen er en opstillingskreds, der omfatter kommunerne Faxe og Stevns. Kredsen indgår i Sjællands Storkreds, der ved valget i 2026 bragte Magnus Heunicke, Frederik Vad, Kaare Dybvad Bek, Kasper Roug og Trine Birk Andersen ind i Folketinget. Socialdemokraten Tanja Larsson blev ikke valgt.

Tanja Larsen har været folketingskandidat for Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsens siden 2018, men selvom Socialdemokratiet er kredsens største parti, opnåede hun aldrig valg til Folketinget.

Tanja Larsson opnåede ikke valg til Folketinget i 2019. Men hun indtrådte alligevel i Folketinget som stedfortræder for tidligere minister Henrik Sass Larsen, da han i efteråret 2019 valgte at trække sig fra dansk politik.

Ved valget i 2022 opnåede Tanja Larsson heller ikke valg. Men igen blev hun kort efter valget på ny indkaldt som stedfortræder, da tidligere S-minister Mette Gjerskov døde.

Tanja Larsson opstillede også til folketingsvalget tidligere i år, men opnåede ikke valg, og kort efter meddelte hun, at hun stoppede som folketingskandidat.

“Jeg har efter grundige overvejelser valgt at trække mig som folketingskandidat. Det er ikke en let beslutning, men det er den rigtige for mig på nuværende tidspunkt,” udtalte Larsson ifølge en pressemeddelelse og fortsatte:

“Jeg har været en del af det nationale politiske arbejde i otte år, og jeg kan mærke, at tiden er rigtig til, at kredsen finder en ny kandidat, der kan løfte Faxe og Stevns de næste mange år i Folketinget.”

Meddelelsen er formentlig blev modtaget med lettelse, for Tanja Larsson har ikke været et synligt aktiv for Socialdemokratiet.

I oktober 2021 var den gal med Tanja Larsson

Tanja Larsson, der fra 1. oktober 2029 var indkaldt som stedfortræder for Henrik Sass Larsen, måtte i oktober 2021 efter en boligsag trække sig som boligordfører for Socialdemokratiet.

Ekstra Bladet har beskrevet hvordan Tanja Larsson, mens hun sad i Folketinget, boede i en af Folketingets lejligheder i hjertet af København, som hun havde fået stillet gratis til rådighed af Folketinget.

Samtidig fremlejede hun sin egen andelslejlighed i København. I perioden steg lejlighedens værdi med mere end 150.000 kr.

Tanja Larssons fiksfakserier var selvfølgelig imod reglerne, og Tanja Larsson havde lovet at få orden i boligsituationen, men det skete ikke.

“Jeg trækker mig som boligordfører med øjeblikkelig virkning. Jeg må konstatere, at jeg ikke har fået ryddet op i min boligsituation på trods af, at jeg i sommer satte min andelsbolig til salg via andelsboligforeningen med henblik på at sælge snarest muligt,” oplyste hun i oktober 2021 til Ekstra Bladet.

Tanja Larsson vendte efter endt barselsorlov i 2022 vendt tilbage til Folketinget, hvor hun markedsførte sig selv som ”Landdistrikternes ildsjæl og ordfører”. Tanja Larsson var opstillet ved Folketingsvalget den 1. november 2022, men blev ikke genvalgt til Folketinget. Hun blev dog igen indkaldt som stedfortræder, da tidligere S-minister Mette Gjerskov døde.

Ny folketingskandidat

Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsen har onsdag aften valgt Thorkild Holmboe-Hay som kredsens kandidat til Folketinget. Det skriver Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsen i en pressemeddelelse.

Thorkild Holmboe-Hay er ledelseskonsulent/politisk rådgiver i Fagforbundet 3F.

2007- 2013 arbejdede Holmboe-Hay som kredschef for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Sjælland. 1998 til 2006 arbejdede han som kontorleder hos Socialpædagogernes Landsforbund i Storstrøms Amt.

Holmboe-Hay var gennem et helt år i perioden 2024-2025 stedfortræder for daværende folketingsmedlem Tanja Larsson under dennes barselsorlov.

“Speak softly and carry a big stick” er Theodore Roosevelts berømte formulering fra begyndelsen af 1900-tallet og er faktisk en vigtig forløber for det, man senere forbandt med Reagans “peace through strength”.

Doktrinen om „styrke og moralsk klarhed“ prægede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning i Ronald Reagan-æraen i 1980’erne og havde effekt i Moskva.

De hidtidige amerikanske fredsforsøg i Ruslands krig mod Ukraine har haft den modsatte effekt og kostet Amerika sit ry som en pålidelig, seriøs verdensmagt.

Såvel Ruslands præsident Vladimir Putin som den ukrainske præsident Zelenskyj har haft allehånde forbehold. Under alle omstændigheder fortsætter krigen nu på femte år med ufattelige materielle og menneskelige omkostninger. Meget tyder på, at Trump i øjeblikket er i færd med at genoplive Roosevelt/Reagan-doktrinen om ”peace through strength”.

Amerikansk pres på Rusland

USA’s præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 et omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland og Iran.

Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026 udvider sanktionerne og andre restriktioner rettet mod Rusland, samtidig med at Iran Sanctions Act forlænges med yderligere fem år.

Blandt lovens bestemmelser bemyndiges præsidenten til at pålægge afgifter på op til 100 pct. på varer importeret fra lande, der foretager nye køb af råolie eller naturgas af russisk oprindelse. Varer direkte fra Rusland, kan pålægges told på op til 500 pct. af værdien.

Derudover udvider den sanktionerne mod russiske embedsmænd, finansielle institutioner, statskontrollerede eller tilknyttede enheder, aktører i energisektoren, fartøjer involveret i sanktionsomgåelse og andre facilitatorer.

Repræsentanternes Hus vedtog lovgivningen den 16. september med 262 stemmer mod 159 efter at lovgivningen allerede var vedtaget i Senatet i august med 86 for og 11 stemmer imod.

Lovgivningen nævner ikke de enkelte berørte lande, men Kina og Indien er blandt verdens største købere af russisk olie og kan blive påvirket af dens bestemmelser.

Lindsey O. Graham – republikansk senator fra South Carolina og en fremtrædende fortaler for yderligere sanktioner mod Moskva – havde presset på for lovgivningen i mere end et år. Han døde den 11. juli i en alder af 71 år af en hjertesygdom, dagen efter at have mødt Zelensky under et besøg i Kyiv. Lovgivningen blev efterfølgende omdøbt til Grahams ære.

Analytikere rejste spørgsmålet om USA nu var parat til overfor Rusland at supplere Jared Kushner og Steve Witkoffs penduldiplomati med skrappere midler – a big stick?

Spørgsmålet hang stadig i luften, da præsident Trump den 9. oktober overraskende meddelte, at han havde aftalt med Putin, at Rusland straks ville eksportere 300.000 ton diesel til USA, svarende til 2,25 millioner tønder. Herefter ville der blive eksporteret 500.000 ton i november og derefter 1 million ton “umiddelbart efter”.

Rusland var dermed gået med til at ophæve sit selvpålagte forbud mod eksport af diesel og levere brændstoffet til de globale markeder, herunder USA, efter den aftale, der blev indgået mellem den russiske præsident Vladimir Putin og Trump.

Rusland vil inden årets udgang kunne øge sin eksport af diesel til mellem 3 millioner og 3,5 millioner ton om måneden, hvilket svarer til landets normale eksportniveau for brændstoffet, udtalte vicepremierminister Alexander Novak i sidste uge.

Det omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland i Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026, der skulle være trådt i kraft søndag den 18. oktober 2026, blev samtidig den 17. oktober 2026 – indtil videre – stoppet af et dekret fra Trump.

Amerikansk lov gør det muligt for Trump at suspendere eller ophæve sanktioner ved blot at informere Kongressen om, at han vurderer, at det ikke er i landets nationale interessere at indføre dem.

Det må antages, at den amerikanske stok og gulerod-taktik – det amerikanske sanktionspres i kombination med Trumps tilbud om køb af russisk diesel – har haft effekt på Vladimir Putin, så han har indvilliget i fryse de nuværende frontlinjer og indgå i fredsforhandlinger med Ukraine.

Amerikansk pres på Ukraine

Den ukrainske side har også mærket den amerikanske stokkemetode. For samtidig med aftalen med Trumps aftale med Putin – den 13. oktober 2026 – indledte USA, der hidtil har hjulpet Ukraine, en tilsyneladende straffeaktion, der direkte skader landets mulighed for at forsvare sig fremover. Det usædvanlige var, at Ukraine ikke modtog de sædvanlige amerikanske varslinger fra Starlink-systemet om indkommende russiske missilers bane, som bruges til at varsko befolkningen. Den ukrainske præsident Zelenskyj sagde om aftenen tirsdag den 14. oktober 2026: ”Vi modtog ingen varsling fra vores partnere om de ballistiske missilangreb”.

Det skete ifølge præsidenten for anden dag i træk, og dermed lød luftalarmen ved nattens første angreb nærmest samtidig med nedslaget. Ingen tid til at søge dækning.

Militære kilder bekræftede onsdag morgen, at Starlink havde indført ”restriktioner” for brugen af det satellitbårne net for objekter, der flyver hurtigere end 160 km/t.

Indgrebet rammer dermed landets evne til at forsvare sig mod en ny generation af hurtigtgående russiske droner, fordi Ukraines forsvarsdroner er afhængige af Starlink, påpeger en rådgiver for den ukrainske forsvarsminister.

Det forlyder samtidig, at Donald Trumps forhandlere ugen før havde truet med netop at begrænse Ukraines adgang til amerikanske efterretninger.

Under alle omstændigheder har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj erklæret sig parat til at indgå en våbenhvile og indlede fredsforhandlinger med Rusland. Det må antages, at Zelenskyj samtidig har fået sikkerhed for, at USA vil garantere holdbarheden af en forhandlingsløsning.

Ifølge meningsmålingerne står Likud-partiet til at blive et af Israels største partier, men Benjamin Netanyahu kan få betydeligt sværere ved at sikre sig en ny regeringsperiode end ved at vinde selve valget. Det afgørende spørgsmål er, om han kan samle et flertal på mindst 61 af Knessets 120 mandater.

Hvad siger de seneste meningsmålinger?

Gennemsnittet af syv målinger, offentliggjort frem til 21. oktober, giver Likud – Benjamin Netanyahu – 22 mandater.

Den stærkeste rival er Yashar-partiet med Gadi Eisenkot, tidligere chef for generalstaben, i spidsen. Partiet tilbyder et sikkerhedspolitisk troværdigt alternativ til Likud, men uden at være et traditionelt venstreorienteret parti.

Yashar står i gennemsnittet af meningsmålingerne til 21,4 mandater.

Likud ligger altså i spidsen, men har ikke nogen sikker førsteplads.

Hvorfor er Netanyahu alligevel presset?

Valget bliver det første siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Mange analytikere betragter valget som en lakmustest for Netanyahus lederskab, herunder hans håndtering af det dødeligste angreb på israelsk jord siden landets grundlæggelse.

Iran

Ved at sætte fokus på den fortsatte trussel fra Iran mod Israel håber Netanyahu at kunne overbevise vælgerne om, hvorfor hans parti, Likud, bør sidde ved magten.

Israelske styrker har intensiveret træningsøvelser med USA og mandag den 19. oktober 2026 aflagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, et overraskende besøg på Ovda-flybasen i det sydlige Israel, hvor han mødtes med Netanyahu.

Onsdag oplyste amerikanske embedsmænd til The New York Times, at fælles angreb mod Iran forventes genoptaget efter det amerikanske midtvejsvalg i næste måned.

Iran er ”virkelig et ondt regime, og jeg kan kun håbe, at den amerikanske offentlighed og resten af verden forstår, hvor ONDE de er!”, skrev USA’s præsident, Donald Trump, torsdag på Truth Social. Dermed gentog han Netanyahus krav om, at Teheran aldrig må få atomvåben.

Krigstræthed

Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 ramte Netanyahus centrale argument om, at han kunne garantere Israels sikkerhed. Krigene har siden præget hans politiske situation.

Krigstræthed, tab og uenighed om krigenes strategiske mål kan svække opbakningen til regeringen. Samtidig har spørgsmålet om de ultraortodokses militærtjeneste fyldt i debatten. Undtagelserne fra værnepligten er blevet et centralt stridspunkt. Mange israelere ønsker en mere ligelig fordeling af den militære byrde.

Kan Likud efter valget danne regering?

Ingen af de to hovedlejre er tæt på et sikkert flertal på 61 mandater, men Netanyahu har dog stadig en mulighed. Hvis mindre højreorienterede partier klarer spærregrænsen, og partier uden fast bloktilhørsforhold støtter ham, kan han igen samle et flertal.

Under alle omstændigheder tyder alt på et meget tæt valg med usikre regeringsforhandlinger. Likud er fortsat en stærk politisk kraft, men Netanyahu kan ikke længere regne med, at hans traditionelle højreorienterede og religiøse alliance automatisk giver ham flertal.

Den Korte Avis, publicerer den 22. oktober 2026 artiklen ”Billeder fra Hamas’ massakre 7. oktober gik verden rundt: Terrorister viste ung mishandlet kvinde frem – nu har Israel taget en blodig hævn”. Den britiske avis Daily Mail er kilden til historien om at Hamas-terroristen Tamer Muhammad Ibrahim al-Sabbagh var blevet dræbt ved et luftangreb mandag den 19. oktober i Jabalia i det nordlige Gaza.

Tamer Muhammad Ibrahim al-Sabbagh havde deltaget i massakren den 7. oktober 2023 og bortførelsen og mordet på den unge israelske kvinde, Shani Louk.

Med Ibrahim al-Sabbagh var det sidste medlem af Hamas-cellen elimineret. Ifølge det israelske militær, IDF, blev Attiya Daour dræbt den 20. august 2025, Basel Cheleh dræbt den 6. december 2023, Mustafa Shaheen dræbt den 10. oktober 2023 og Mustafa Ala Khatib taget til fange af IDF.

Israel hævner massakren

Kort efter Hamas’ massakre den 7. oktober 2023 oprettede Israel en hemmelig elite efterretningsenhed for at opspore og dræbe eller fange alle terrorister involveret i angrebet – fra højtstående kommandanter, der orkestrerede angrebet, til enkelte bevæbnede mænd, der krydsede ind i det sydlige Israel under den mest omfattende massakre på jøder siden Holocaust. 1221 israelere blev dræbt, 255 kidnappet og mange andre mishandlet og såret.

Den israelske hævn-aktion har ikke været hemmelig. Allerede i ugerne efter 7. oktober-angrebet skrev det israelske dagblad Yedioth Ahronoth, at Israel havde oprettet en særlig enhed til at identificere, jage og likvidere alle palæstinensere, der havde taget del i angrebet.

Den israelske regerings beslutning om at likvidere alle, der deltog i 7. oktober-massakren, er heller ikke enestående.

Umiddelbart efter Israels oprettelse blev Israels efterretningstjeneste Mossad og sikkerhedstjenesten Shin Bet beordret til at indlede en jagt på tyske naziforbrydere. Det lykkedes at identificere Adolf Eichmann i Argentina og stille ham for en domstol i Jerusalem, hvor han blev dømt til døden.

Efter palæstinensiske terroristers massakre på israelske atleter ved De Olympiske Lege i München i 1972 blev Mossad beordret til at identificere og likvidere alle de involverede.

Efter München-massakren var Zvi Zamir chef for Mossad og havde derfor ansvaret for at likvidere de involverede palæstinensere. Ved Zvi Zamirs begravelse i 2024 sagde Mossads nuværende chef, David Barnea, ifølge nyhedsmediet Times of Israel, med henvisning til Israels forfølgelse af deltagerne i 7. oktober-massakren, at “det vil tage tid, ligesom efter München. Men vores hænder vil nå dem, hvor end de er.”

NILI

Ifølge en detaljeret rapport fra Wall Street Journal offentliggjort onsdag den 20. maj er efterforskningsenheden kendt som NILI, som er initialerne for den hebraiske sætning “netzah Israel lo yeshaker” fra Første Samuelsbog. Oversat til dansk lyder sætningen: “Israels evighed lyver ikke”. En henvisning til, at Israel vil bestå uanset hvad, og at dem, der volder Israel skade, vil blive straffet.

Navnet NILI stammer også fra det jødiske spionnetværk, der under Første Verdenskrig kæmpede på Storbritanniens side mod det tyrkiske Osmannerrige i det historiske Palæstina.

Enheden blev dannet af Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bets og den militære efterretningstjeneste kort efter det Hamas-massakren.

Tidligere rapporter efter massakren indikerede, at operationen også involverede Israels udenlandske efterretningstjeneste – Mossad, hvilket fra starten signalerede, at kampagnen sandsynligvis ville række ud over Gaza til Hamas-operatører og ledende personer baseret i udlandet.

Database med navne

Wall Street Journal-rapporten hævder, at taskforcen udarbejdede en database med tusindvis af navne, herunder fra Hamas-terrorgruppens eliteangrebsstyrke Nukhba, der stod i spidsen for angrebet den 7. oktober. Andre palæstinensere, der blev identificeret som deltagere i massakren, er ligeledes inkluderet. Israelske embedsmænd fortalte avisen, at mål angiveligt kun godkendes, efter at efterforskere har indhentet mindst to uafhængige beviser, der placerer dem på angrebsstedet eller direkte knytter dem til angrebet.

Ifølge rapporten benyttede israelske efterretningstjenester sig af et bredt udvalg af overvågnings- og efterretningsværktøjer til at identificere mistænkte, herunder ansigtsgenkendelsessoftware kørt mod videoer uploadet af Hamas-terrorister selv, aflyttede kommunikationer, mobiltelefoners lokalitetsdata, optagelser fra sociale medier og afhøringer af Gaza-fanger.

Alle involverede er mål

Kampagnen strakte sig angiveligt langt ud over den øverste Hamas-ledelse, hvor israelske embedsmænd insisterede på, at “ingen deltager anses for at være for ubetydelig” til at undgå ansvar. Et eksempel, der nævnes i rapporten, involverede en palæstinenser, der blev filmet, mens han kørte en traktor gennem Gazas grænsehegn under det indledende angreb den 7. oktober og senere blev dræbt i et israelsk angreb næsten to år senere, mens han gik gennem Gaza.

Andre mål omfattede højtstående Hamas- og Palæstinensiske Islamiske Jihad-operatører, der var direkte knyttet til grusomheder begået under massakren. Blandt dem var Ali Sami Muhammad Shakra, en Hamas Nukhba Force-chef, der var anklaget for at have deltaget i kidnapningen af de amerikansk-israelske gidsler Hersh Goldberg-Polin, Alon Ohel, Eliya Cohen og Or Levy nær stedet for massakren på Nova-musikfestivalen.

Rapporten pegede også på drabet i april på Abd al-Rahman Ammar Hassan Khudari, en palæstinensisk Islamisk Jihad-terrorist, der er anklaget for at have deltaget i massakren på Kibbutz Nir Oz.

En af de mest betydningsfulde nylige elimineringer fandt sted i sidste uge med drabet på Hamas’ Gaza-leder Izz al-Din al-Haddad, som IDF’s stabschef generalløjtnant Eyal Zamir beskrev som “en af hovedgerningsmændene bag massakren den 7. oktober og leder af Hamas’ militære fløj.”

Ifølge israelske embedsmænd hjalp al-Haddad med at styre planlægningen og gennemførelsen af angrebet den 7. oktober, ledede kampoperationer mod israelske styrker gennem hele krigen og spillede en central rolle i Hamas’ gidselsystem. Israelske embedsmænd anklagede desuden Haddad for at forsøge at genopbygge Hamas’ militære infrastruktur under den igangværende våbenhvile.

Jagten fortsætter trods våbenhvilen i Gaza

Wall Street Journal-rapporten sagde, at kampagnen er fortsat trods våbenhvilen i Gaza, dog i et nedsat operationelt tempo, hvor en mindre gruppe NILI-operatører fortsat videregiver efterretninger om mål til israelske kommandanter, der overvåger militære operationer.

Inden for Israel har operationen gentagne gange været sammenlignet med landets mangeårige kampagne efter massakren ved OL i München i 1972, hvor israelsk efterretningstjeneste jagtede palæstinensiske terrorister, der var involveret i mordet på 11 israelske atleter.

Den bredere kampagne har angiveligt også udvidet sig ud over Gaza, herunder operationer forbundet med drabene på højtstående Hamasmedlemmer som Saleh al-Arouri i Beirut og Ismail Haniyeh i Teheran, sammen med elimineringerne inde i Gaza af Yahya Sinwar, Mohammed Deif, Marwan Issa og andre højtstående Hamas-kommandører, som Israel bredt identificerer som nøglearkitekter bag massakren den 7. oktober.

Resultat af indsatsen

Det vides ikke præcist, hvor mange navne der står på den israelske dødsliste. Omkring 300 medlemmer af Hamas’ eliteenhed er blevet arresteret siden oktober 2023 og er fanger i israelske fængsler. På baggrund af sine anonyme israelske kilder estimerer Wall Street Journal, at adskillige hundrede af de palæstinensere, der var direkte involveret i angrebet, er blevet likvideret indtil videre.

Serbiens tidligere præsident, Aleksandar Vučić, søger at forlænge sin 12-årige magtposition ved at stille op som premierminister ved parlamentsvalget den 25. oktober. I meningsmålingerne ligger hans Serbiske Progressive Parti (SNS) side om side med oppositionen koncentreret om den studenterledede protestbevægelse, som blomstrede i kølvandet på kollapset af taget på togstationen i Novi Sad i 2024, der kostede 16 mennesker livet. Studentlisten stiller nu med 250 kandidater ved søndagens valg.

Balkanrepublikken Serbien (Republika Srbija) med et areal på omkring 80.000 km2, og en befolkning på knap 7 millioner indbyggere, har hovedstaden Beograd og tennisspilleren Novak Đokovićs hjemland.

Udenrigsministeriet advarer

Forud for søndagens valg har det danske udenrigsministerium sidst på dagen den 21. oktober udsendt følgende advarsel:

”SERBIEN / DEMONSTRATIONER: Der afholdes parlamentsvalg i Serbien på søndag den 25. oktober. Op til, under og efter valget kan der være demonstrationer rundt om i landet. En stor demonstration er fx planlagt i morgen, torsdag i centrum af Beograd. Hold dig på afstand af opløb og demonstrationer. De vil kunne udvikle sig voldeligt. Situationen kan ændre sig med kort varsel. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Hold dig opdateret via medierne (fx https://n1info.rs/english/news/ , https://www.tanjug.rs/english ), lokale myndigheder, dit hotel eller din rejsearrangør. Ved behov for akut rådgivning, kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 3392 1112 eller borger@um.dk.”

Valgets vigtigste temaer

Serbiens parlamentsvalg på søndag er langt mere end en almindelig magtkamp. Det er en prøve på, om den hidtidige regering kan fastholde kontrollen efter næsten to års omfattende protester, anført af studerende, mod korruption og magtmisbrug.

Internationale mediers interviews med aktivister, studenterdemonstranter og oppositionspolitikere tegner et stadig mere autoritært billede af Balkanlandet, hvor kritikere rutinemæssigt trues, pressefriheden svækker, og korruptionen stiger.

Aleksandar Vučić

Den 56-årige Aleksandar Vučić og hans Serbiske Progressive Parti (SNS) har gentagne gange afvist anklager om undertrykkelse og korruption.

Aleksandar Vučić er samtidig en velkendt figur i international politik. Efter at have tjent som informationsminister i slutningen af 1990’erne, da daværende præsident Slobodan Milosevic forsøgte at bringe kritikere af Serbiens krig i Kosovo og de efterfølgende sammenstød med NATO til tavshed, brød Vučić med det ultranationalistiske Serbiske Radikale Parti i 2008.

Under Vučićs regime har Serbien forsøgt at balancere mellem EU, Rusland og Kina. Vučić siger, at han ønsker, at landet skal tilslutte sig EU, men tiltrædelsesforhandlingerne står i stampe, og EU-medlemskab og demokratiske reformer står over for ønsket om at bevare strategiske og økonomiske forbindelser til Moskva og Beijing.

Et regeringsskifte kan meget vel påvirke Serbiens forhold til EU, men det er endnu uklart, hvilken samlet udenrigspolitik Studentlisten vil føre.

Korruptionen

Blandt valgets hovedtemaer er spørgsmålet om korruption og ansvar for tragedien i Novi Sad. Studentlisten forsøger at omsætte protesterne til parlamentarisk indflydelse. Den appellerer især til vælgere, der ønsker et opgør med korruption og en genopbygning af demokratiske institutioner. Protestbevægelsen kræver gennemsigtighed, ansvarlighed og opgør med korruption i det politiske system.

Oppositionen bruger Novi Sad-sagen som symbol på et system, hvor politiske forbindelser og manglende kontrol kan få alvorlige konsekvenser.

Vučićs parti, det serbiske progressive parti (SNS), har domineret politikken i omkring 15 år. Valget handler derfor også om magtkoncentration, domstolenes uafhængighed, mediernes frihed og oppositionens muligheder for at føre valgkamp på lige vilkår.

Internationale observatører har rejst bekymringer om pres på vælgere, valglisten, brug af offentlige ressourcer og skæv mediedækning.

Protestbevægelsens styrke er dens mobilisering og dens afstand til det etablerede partisystem. Svagheden er, at den er en bred koalition uden en traditionel partiorganisation eller et fuldt udbygget regeringsprogram.

Økonomi

Regeringssiden fremhæver økonomisk udvikling, lønninger, pensioner, veje og investeringer. Vučićs side argumenterer for stabilitet, økonomisk fremgang og kontinuitet.

Oppositionen sætter spørgsmålstegn ved korruption, offentlige kontrakter og udgifterne til verdensudstillingen EXPO 2027 i Beograd.

Hvad afgør valget?

Valgdeltagelsen bliver afgørende. Studentlisten har brug for at mobilisere mange vælgere, også dem der normalt ikke stemmer. En analyse fra 19. oktober anslog, at omkring 800.000 vælgere fortsat var uafklarede om, hvorvidt de ville stemme, og på hvem.

Internationale observatører har udtrykt bekymring over ulige valgvilkår. Hvis valgresultatet anfægtes, kan den politiske krise blive forstærket.

Det er uklart, om Studentlisten evner at samle et flertal: Der skal vælges 250 medlemmer af parlamentet, og 126 mandater kræves for et absolut flertal. Mindre partier kan derfor blive afgørende for en ny regering.

Valgets betydning

Udfaldet kan få betydning for hele Balkan og for EU’s udvidelsespolitik. Men selv en sejr til oppositionen vil ikke automatisk løse problemerne: Den vil også skulle omsætte en bred protestbevægelse til en fungerende regering. Omvendt vil en sejr til Vučićs lejr efter en omstridt valgkamp kunne øge mistilliden til det politiske system.