Læren fra nutidens politik i Europa er at når man først bliver dybt upopulær – som Frankrigs præsident Emmanuel Macron eller Storbritanniens tidligere premierminister Sir Keir Starmer – er det næsten umuligt at komme sig. Endnu mere når utilfredsheden er forbundet med et grundfæstet problematisk offentligt image: arrogance i Macrons tilfælde, tøven i Starmers.

Tysklands Friedrich Merz er efter relativ kort tid på kanslerposten uhørt upopulær. Han er hovmodig og klodset, og han får brug for mirakler for at overleve. Men her og nu er der ikke noget alternativ.

En læser i dagbladet Information mener, vi i Danmark har en sammenlignelig situation:

Vi kan bande, svovle og være skidetrætte af Mette Frederiksen og især af hendes sure fjæs og “lad os liige finde en katastrofe, jeg så kan håndtere som “Mor Mette” – men der er jo rent faktisk ikke noget alternativ… Gud bevare Danmark!

Emmanuel Macron

Selvom den franske præsident Emmanuel Macron synger på sidste vers inden hans præsidentperiode slutter i 2027 påkalder hans arrogance sig stadig en vis opmærksomhed.

Emmanuel Macron kritiserede i sin (sidste) tale den 22. september 2026 til FN’s Generalforsamling Israels handlinger på Vestbredden og i Gaza.

Under sin tale begik den franske præsident imidlertid en alvorlig fodfejl!

“Se, hvad der sker på Vestbredden, hvor Israel hver dag begår kriminelle overtrædelser? Hamas har aldrig opereret på Vestbredden,” erklærede han passioneret, da han kritiserede den øgede vold fra bosættere. “Det, der sker der dag for dag gør det umuligt at lave et projekt, der burde være baseret på respekt for det palæstinensiske folks legitime ret til at eksistere.”

Denne holdning var forkert og uholdbar.

Selvom Hamas aldrig har regeret Vestbredden, har Hamas altid opretholdt en tilstedeværelse og været aktiv der. Det israelske militær annoncerer jævnligt opløsningen af hemmelige celler, som de siger er tilknyttet Hamas. Den Palæstinensiske Myndighed gennemfører også regelmæssigt operationer mod medlemmer af organisationen, der var ansvarlig for terrorangrebet den 7. oktober 2023.

Israels reaktion

Israels premierminister Benjamin Netanyahu reagerede og kritiserede Macrons “groteske påstand” om, at Hamas aldrig har opereret på Vestbredden: “Den groteske absurditet i Emmanuel Macrons udtalelse er rystende,” sagde Netanyahu i en erklæring, der henviste til drabet på seksbørnsfaren Netanel Shukrun på Vestbredden søndag. Israel siger, at Shukrun, en fransk statsborger, blev dræbt af Hamas.

“Hamas-terrorister udfører angreb mod jøder næsten hver dag. De har myrdet utallige israelske civile i Judæa og Samaria. Uvidenhed er ingen undskyldning for at udslette deres blod.”

Gadi Eisenkot, leder af Israels Yashar-parti og Netanyahus primære udfordrer ved Knesset-valget næste måned, sagde, at Macrons kommentar var “ekstremt adskilt fra virkeligheden på stedet”.

Episoden kommer på et tidspunkt, hvor Frankrigs forhold til Israel er blevet stadig mere anstrengt i løbet af det seneste år.

USA

I en reaktion på Macrons kritik af global passivitet sagde talskvinde for Det Hvide Hus, Anna Kelly: “Præsident Trump afsluttede krigen mellem Israel og Hamas, befriede alle levende gidsler, returnerede de afdødes lig til deres kære og leder nu implementeringen af 20-punktsplanen for fred i Gaza. Mens andre taler, angreb Trump dette komplekse problem direkte. Ingen har gjort mere for fred og stabilitet i regionen.”

I Informations analyse den 23. september 2026 (USA-korrespondent Martin Burcharth) hævdes det, at aftalen af 22. september mellem Grønland, Danmark og USA (AFTALE MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING SAMMEN MED NAALAKKERSUISUT OG AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING OM ÆNDRING OG SUPPLERING AF OVERENSKOMST AF 27. APRIL 1951 I HENHOLD TIL DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG AMERIKAS FORENEDE STATERS REGERING OM FORSVARET AF GRØNLAND (1951-FORSVARSAFTALEN) MED SENERE RELEVANTE TILLÆGSAFTALER RELATERET HERTIL) ikke indeholder meget nyt, og at ”Der var absolut ingen grund til at true Grønlands suverænitet”.

Amerikanske grønlandskendere beklager, at der skulle en meningsløs aftale til for at stoppe Donald Trump. Et ødelagt forhold til Danmark, Grønland og Europa er en høj pris at betale, påpeger de

Tidligere assisterende viceforsvarsminister Jim Townsend er dog i analysen citeret for at påpege, at ”Det eneste nye består i, at USA vil bevare sine rettigheder i Grønland, hvis grønlænderne en dag skulle løsrive sig fra kongeriget og blive en selvstændig stat”.

Ifølge den amerikanske Arktis- og militærekspert Marisol Maddox er det en betænkelighed, hun ofte har hørt omtalt i sine samtaler med folk i Trump-regeringen.

”Der var en udbredt bekymring for, hvad der ville ske, hvis Grønland blev selvstændigt og måske begyndte at invitere Kina til at investere”, siger hun.

Hvis sikringen af amerikanske interesser i Grønland alene var et spørgsmål mellem USA og den danske regering, er det sikkert rigtigt, at det kunne have været ordnet uden de voldsomme amerikanske trusler.

Spørgsmålet er om Naalakkersuisut og selvstændighedsbevægelsen på Grønland ville have accepteret aftalen uden det amerikanske pres, herunder truslerne om anvendelsen af økonomisk og militær magt?

Aftalens paragraf XI om aftalens permanente karakter, siger:

”Denne aftale har ikke nogen slutdato og kan kun ændres ved fælles samtykke i overensstemmelse med artikel XIII i 1951-forsvarsaftalen.

Såfremt Grønland udøver sin ret til selvbestemmelse for at blive selvstændig, skal Kongeriget

Danmarks regering og Naalakkersuisut sammen sikre, at den selvstændige grønlandske stat vil (i) give tilsagn om at forblive i NATO, herunder om nødvendigt ved at ansøge om at blive medlem, og (ii) udtrykkeligt påtage sig, fra datoen for selvstændighed, alle de af Kongeriget Danmarks rettigheder og forpligtelser, der følger af nærværende aftale, herunder gennemførelsesaftale eller ordninger mellem parterne, samt Forsvarsaftalekomplekset”.

Det banebrydende i aftalen er således, at hjemmestyret har accepteret, at et selvstændigt Grønland er underlagt dispositionsbegrænsninger i udenrigs- , sikkerheds- og erhvervspolitikken.

Et selvstændigt Grønland skal således forblive i NATO og påtage sig alle rettigheder og forpligtelser, der følger af aftalen.

Det betyder, at i al evighed kan ingen stat, som ikke er medlem af NATO få tilladelse til at oprette sine egne bemandede eller ubemandede militære installationer i Grønland og ej heller tillades en vedvarende tilstedeværelse af militære styrker i Grønland, medmindre andet er aftalt mellem parterne, dvs. godkendt af USA.

Det betyder også, at stater eller investorer fra en stat, der ikke er medlem af NATO, NATO-partner eller EU-medlemsland, ikke kan få adgang til at operere i Grønland, medmindre det er aftalt mellem parterne, dvs. godkendt af USA.

Et selvstændigt Grønland skal fortsat administrere disse forhold i tæt samarbejde med myndighederne i Kongeriget Danmark, der igen skal konsultere tæt med relevante amerikanske myndigheder og andre partnere.

Vurdering

Etableringen af amerikanske baser i Grønland, opbygning af missilskjold m.v. er næppe et problem. Tværtimod kan det indebære betydelige økonomiske og erhvervsmæssige muligheder.

Men det er efter min mening særdeles tvivlsomt, at Naalakkersuisut og de politiske partier og bevægelser på Grønland ville have accepteret de i aftalen indeholdte begrænsninger på et selvstændigt Grønlands råderum, uden det massive amerikanske pres.

Massachusetts Institute of Technology, MIT, har ifølge US News & World Report detroniseret Princetons 15-årige position, som det bedste universitet i USA.

De bedste universiteter i USA:

1. Massachusetts Institute of Technology, Cambridge
2. Princeton University, New Jersey
3. Harvard University, Massachusetts
4. Yale University, Connecticut
5. California Institute of Technology og Stanford University, California

Ifølge rangeringen fra US News & World Report ligger det bedste universitet i Danmark, Københavns Universitet, som nr. 45 på listen over Best Global Universities.

Roskilde Universitet, (der netop nu – igen, igen – er i vælten fordi ekspert i vold mod kvinder, Bushra Hanif, er taget i plagiat, og RUC derfor ikke vil give hende en ph.d.-grad.) er ifølge US News & World Report det dårligste universitet i Danmark og indtager en plads som nr. 1.167 på listen over Best Global Universities.

Liberal Alliances politiske ordfører, Mads Strange, har i debatten om økonomisk ulighed henvist til Gentofte Kommunes økonomi, da Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden i april 2012. Godt nok faldt uligheden, men til gengæld mistede kommunen 150 millioner kroner i skatteindtægter ”hvert evig eneste år”, fortæller Mads Strange til Berlingske Tidende.

Michael Fenger (K) har været borgmester i kommunen siden 2021 og sad også i byrådet i 2012. Han kan ifølge Berlingske Tidende ikke genkende Mads Stranges udlægning af konsekvenserne for kommunens økonomi, da Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden.

Dødsbobeskatningen

Uanset uenigheden mellem Mads Strange og Michael Fenger, og selvom der næppe er tvivl om, at indkomstskatteprovenuet i Gentofte i et eller andet omfang blev påvirket, da Mærsk Mc-Kinney Møller døde, er det imidlertid kommunens håndtering af dødsbobeskatningen, der er mest interessant.

Gentofte kommune var da skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012 ganske velhavende og salget af NESA-aktier m.v. betød, at kommunens ledelse ikke var uvant med at håndtere milliardbeløb.

Selvom Gentofte Kommune næppe vidste, at kommunen stod til at modtage omkring 1,5 mia. kr. i skatter og afgifter fra dødsboet, måtte kommunen dog med dens intime kendskab til skatteborgernes økonomi være klar over, at kommunens andel af dødsbobeskatningen ville udgøre et – selv efter forholdene i Gentofte – meget betydeligt beløb.

Det er derfor rimeligt at antage, at rettidig omhu ville have tilsagt en overvejelse i kommunens ledelse om konsekvenserne for den kommunale økonomi.

Den manglende rettidige omhu på Gentofte Rådhus viste sig at få monumentale konsekvenser!

Dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller efterlod samlet et skatteprovenu fra arven på ca. 4,5 mia. kr. Hovedreglen er, at staten får 2/3-dele af provenuet og hjemmekommunen 1/3-del. Gentofte stod altså i dette tilfælde til et provenu på 1,5 mia. kr. forudsat den endelige boopgørelse forelå inden 1. maj 2014. Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012, men dødsboet var ganske kompliceret og tidskrævende at få gennemført. Samtidig kan man forestille sig, at man også i SKAT gjorde sig overvejelser om ulighed. Og hvem ved – måske mente man, at Gentofte allerede havde rigeligt.

Uanset årsag forelå den endelig opgørelse ikke den 1. maj 2014 med den konsekvens, at Gentofte mistede 1,5 mia. kr.

Hvem havde skylden?

Gentofte-borgerne var knotne over at miste de mere end 1,5 mia. kr. der trods alt ville have udgjort over 18.000 kr. til hver eneste af kommunens 80.000 borgere!

Borgernes vrede rettede sig i første omgang mod staten, men kommunens borgere undrede sig også over, at Gentofte kommune ikke selv havde udvist større rettidig omhu for at sikre kommunens retmæssige andel af dødsbobeskatningen. Især var kommunens totale passivitet i betragtning af beløbets størrelse helt uforståeligt. Hvorfor havde kommunen ikke i god tid inden skæringsdagen forhørt sig i SKAT om behandlingen af dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller og presset på for at få bo-behandlingen afsluttet inden 1. maj 2014?

Det viste sig, at sager om dødsbobeskatning helt frem til 2015 var totalt negligeret på Gentofte Rådhus.

Ved søndagens valg i Mecklenburg-Vorpommern og i Berlin gik det helt galt for regeringspartiet CDU. I Mecklenburg-Vorpommern sikrede det pro-Trump og Moskva-venlige, indvandringskritiske højreparti, Alternative für Deutschland (AfD) en solid valgsejr. Med mere end 37 pct. af stemmerne, indtog AfD pladsen som det største parti foran det socialdemokratiske SPD. Regeringspartiet CDU klarede ikke spærregrænsen, og røg helt ud af Landdagen i Angela Merkels gamle delstat.

I Berlin kunne AfD også notere fremgang, men her besejrede det radikale venstreorienterede parti Die Linke klart kansler Merz’ CDU.

Efter blot 16 måneder i embedet har kansler Merz sig selv dumpe i opinionsmålinger, mens hans parti har lidt en række regionale valgnederlag til det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), som også fører i landsdækkende meningsmålinger.

For at imødegå spekulationer om, at hans CDU/CSU-blok måske vil forsøge at afsætte ham, tog den 70-årige Merz det usædvanlige skridt at henvende sig til nationen på tv søndag den 20. september, blot få minutter efter de første exit polls blev offentliggjort. Merz indrømmede, at valgresultatet for hans CDU i delstaten Mecklenburg-Vorpommern var en “katastrofe”.

Efter at CDU også blev grundigt besejret af det yderste venstrefløjsparti Die Linke i Berlin, hævdede Merz, at “tilliden til vores lands institutioner svinder” og bliver “aktivt undermineret af radikale partier både til venstre og højre.” “Det, der skal gøres nu, kræver rygrad, standhaftighed og tålmodighed,” sagde Merz. “Jeg vil demonstrere dette som CDU-formand og frem for alt som vores lands kansler.”

CDU-kansler Friedrich Merz har under indtryk af den alvorlige situation aflyst deltagelsen i FN’s Generalforsamling i New York.

Der cirkulerer allerede navne på mulige kandidater til at overtage posten som leder af CDU/CSU-koalitionen. Navne på kandidater inkluderer Hendrik Wuest, ministerpräsident i det folkerige Nordrhein-Westfalen, og Markus Söder, bayersk statsminister og leder af CSU, CDU’s regionale søsterparti. Ingen kandidat har dog endnu taget åbent initiativ til jobbet – måske af frygt for, at illoyaliteten kan slå tilbage, eller intimideret af den svære opgave at forsøge at genoplive partiets held under en af dets værste kriser nogensinde.

Da Merz tiltrådte i maj sidste år, lovede han at genstarte en svækket økonomi, genopbygge militæret for at afskrække Rusland og reducere irregulær immigration for at berolige vælgernes bekymringer og lokke dem væk fra AfD. Men AfD fører nu landsdækkende meningsmålinger, og Merz’ personlige opbakningsprocent ligger lige over 10 pct.

Det seneste valg kom to uger efter, at det yderste højre, indvandringskritiske, pro-Trump og Moskva-venlige AfD også påførte CDU et overvældende nederlag i delstaten Sachsen-Anhalt. Rækken af valgfiaskoer kommer, mens Merz har kæmpet for at gennemføre lovede økonomiske og sociale velfærdsreformer sammen med sine koalitionspartnere i SPD.

Den stærkt kritiserede kansler fik i sidste uge en tiltrængt støtte, da 8 CDU-ministerpräsidenter i fællesskab i en offentlig erklæring understregede, at Tyskland har brug for “stabilitet nu mere end nogensinde” frem for “diskussioner om enkeltpersoner”. De undlod dog at give Merz en personlig anbefaling.

Halvdelen af landmændene vurderer deres økonomi som god. Alligevel er investeringslysten lav. 53 procent forventer at skrue ned for investeringerne, men hverken banken eller landmændene ser manglende finansiering som den generelle bremse.

Det viser LandbrugsAvisens nye konjunkturmåling, som Megafon har gennemført blandt aktive landmænd og driftsansvarlige på bedrifter med mindst 100 hektar.

Erfaringerne fra Holland

I Holland har den intense debat om kvælstof, dyrevelfærd, miljø og andre forhold omkring landbrugets produktionsmuligheder i udpræget grad hæmmet byggeri og erhvervsinvesteringer.

I juni 2026 præsenterede den nye hollandske regering en samlet pakke med henblik på at komme ud af den låste situation med byggeri og erhvervsinvesteringer, som har været hæmmet af kvælstofreglerne. Investeringskrisen, der på hollandsk kaldes ”stikstofslot”, betyder, at økonomien går i stå, fordi der ikke kan gives tilladelser til kvælstofrelaterede aktiviteter.

Demonstrationer

I mellemtiden bliver motorveje i Holland jævnligt blokeret af traktorer, brændende halmballer og gylle smidt foran miljøministers hjem. Holland har i flere år været i frontlinjen i Europa i den heftige debat om landbrugets ansvar for udledning af kvælstof og dyrevelfærd.

I Holland har statens opkøb af gårde medvirket til, at svinebestanden nu er under 10 millioner svin.

Afgørende dom

I Holland blev de politiske krav om en drastisk nedskæring af produktionsdyr som grise og kvæg for at mindske udledningen af kvælstof til jord og vandløb udløst en afgørelse i den hollandske højesteret i 2019.

Domstolen fastslog, at den hollandske regering i strid med EU-krav ikke gjorde tilstrækkeligt for at reducere forureningen med kvælstof fra landbrug og industri i sårbare naturområder.

Opkøb af hollandske gårde

Som led i indsatsen mod kvælstofforureningen blev der i Holland indført en opkøbsordning. I perioden fra 2019 til 2025 har 1.329 hollandske landmænd sagt ja til at blive opkøbt af staten og lukke deres husdyrproduktion. Det har kostet staten 2,6 milliarder euro (19,5 milliarder kroner).

Den daværende regerings planer om yderligere indgreb skabte imidlertid en stærk modreaktion hos landmændene. Landbrugets organisationer erklærede, at landmændene var trætte af at blive beskrevet som forurenere og dyremishandlere af politikere, medier og aktivister.

Landmændene var vrede over de politiske planer og 1. oktober 2019 skabte en traktordemonstration med flere tusinde landmænd trafikkaos i regeringsbyen Haag og i store dele af Holland.

Politiske konsekvenser

Landmandsprotesterne mod regeringens kvælstofpolitik førte i november 2019 til oprettelsen af et bondeparti, ”BoerBurgerBeweging (BBB) – og partiet fik i de første år stor opbakning.

Ved provinsvalget i foråret 2023 blev BBB størst i samtlige 12 provinser, der sammensætter det hollandske overhus, Senatet, der er det ene af de to kamre i parlamentet.

Til det andet kammer, Repræsentanternes Hus, er der direkte valg som ved folketingsvalg herhjemme. Men her opnåede partiet samme år kun 7 ud af 150 pladser, hvilket var væsentligt færre end forventet.

Alligevel gik BBB-partiet i 2024 ind i en regering sammen med tre andre partier og fik lempet Hollands stramme miljø- og klimapolitik. Blandt andet ved at udskyde målet for nedsættelsen af kvælstofudledningen med fem år til 2035.

Men regeringen holdt kun knap et år, og ved det seneste valg i 2025 mistede BBB tre mandater, så de kun har fire mandater tilbage i Repræsentanternes Hus.

Ny regering i Holland

Den nuværende hollandske regering (Jetten-regeringen) blev dannet 23. februar 2026 og er en mindretalsregering bestående af D66, der er et socialliberalt parti. VVD – et liberalt/borgerligt parti og CDA – et kristendemokratisk parti.

Statsminister er Rob Jetten fra D66.

Regeringen har kun 66 af 150 mandater i parlamentet og er derfor afhængig af støtte fra oppositionspartier for at få lovgivning igennem.

Nyorientering i kvælstofpolitikken

Med den nye regering, er der sket et ret markant skifte i 2026. Regeringen er ikke til sinds at droppe kvælstofpolitikken, men at ændre den fra meget detaljeret regulering af kvælstofbelastningen på naturen til målbaseret regulering af selve udledningerne. Regeringen vil indføre udledningsmål for den enkelte bedrift, så landmændene i højere grad selv kan vælge, hvordan de når målet.

For landbruget er målet 42–46 pct. lavere ammoniakudledning i 2035 sammenlignet med 2019. Et foreløbigt mål for 2030 er 23–25 pct.

Der kommer zoner omkring kvælstoffølsomme Natura 2000-områder, hvor landbruget kan få strengere regler.

Fortsat demonstrationer

Hollandske landmænd har flere gange grebet traktoren og demonstreret mod regeringens kvælstofpolitik, specielt kravene om reduktion af kvælstofudledningen, landbrugsdrift i Natura 2000-områder og risikoen for, at landmænd mister eksisterende miljøtilladelser.

Kravene fra den nye hollandske regering har ikke formildet de hollandske landmænd.

Protesterne begyndte igen flere steder i landet allerede sidst i juli og er fortsat ind i august.

14. august samledes over 500 traktorer ved Schermerhorn i Noord-Holland i protest mod regeringens planer. Samme dag var der en større demonstration ved provinsregeringen i ‘s-Hertogenbosch (ofte bare kaldet Den Bosch). Baggrunden var bl.a. planer om at trække tilladelser tilbage for fem fjerkræbedrifter i Noord-Brabant.

Fredag den 14. august blev der også demonstreret i den hollandske by Den Bosch. På motorvejen mod byen skete der dog et tragisk uheld i den kø, der opstod som følge af traktordemonstrationen.

Ifølge mediet nhnieuws mistede en 71-årig mand og en 72-årig kvinde, der sad i samme bil, livet. Seks andre kom til skade.

Opkøb af danske landbrug?

På svineproducenternes krisemøde i juni luftede formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, ideen om en opkøbsordning: ”Hvis politikerne ønsker at mindske vores produktion, må de købe os ud”.

Ifølge minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) ”følger vi naturligvis erfaringerne fra andre lande og ser på, hvad der virker, og hvad vi kan lære af deres omstilling af griseproduktionen. Det er dog for tidligt at konkludere, hvilke konkrete virkemidler vi kommer til at tage i brug. Jeg ser frem til arbejdet med fireparten, hvor jeg er sikker på, at vi kan finde gode løsninger for fremtidens danske griseproduktion. Noget af det allervigtigste for mig er, at vi får bedre dyrevelfærd i den danske griseproduktion. Det har danskerne givet regeringen et stærkt mandat til”.

Musikeren Ed Sheeran tog sin gode ven, rapperen Macklemore, af som opvarmning på sine koncerter.

Ifølge Macklemore måtte han ikke opvarme, fordi han havde udtrykt støtte til palæstinenserne i Gaza under en tidligere koncert.

Konkret skal han ifølge det amerikanske musikmagasin Rolling Stone have råbt “Befri Palæstina” fra scenen, vist billeder fra Gaza og optrådt med en sang om protester mod konflikten.

Ifølge Macklemore blev Ed Sheeran stillet over for et ultimatum af flere stadionejere i USA.

Lige pludselig stod Ed så helt uden opvarmningsbands på resten af USA-touren. Og backingband.

To af navnene var tilfældigvis irske, og der skulle Ed måske have tænkt sig om en ekstra gang, før han lukkede ned for, at man til hans koncerter måtte sige ”Free Palestine”.

Som den irske musiker Aaron Rowe skrev på Instagram, da han annoncerede, at han ligesom alle andre bands også ville forlade touren: ”Som irere kender vi alt til folkedrab, påtvunget hungersnød og voldelig besættelse.”

Da bandet Lukas Graham med Lukas Forchhammer i spidsen valgte at trække sig som opvarmning til de resterende koncerter, henviste Lukas Graham i hans begrundelse på Instagram bl.a. til sin opvækst på Christania:

I den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er ansvaret for pengepolitikken og bankens rentesatser henlagt til Federal Open Market Committee, FOMC, der årligt holder 8 ordinære møder (og ellers efter behov).

September-mødet startede tirsdag den 15. september og sluttede med et pressemøde onsdag den 16. september.

På pressemødet efter FOMC-mødet meddelte formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, at Federal Reserve hæver renten med 0,25 procentpoint til 3,75-4 pct.

Fed hævede sidst renten i juli 2023.

Den amerikanske Federal Reserve stemte onsdag enstemmigt for at hæve renten for første gang i tre år, hvilket svarede til finansanalytikernes forventning.

” Udvalgets enstemmige afstemning viser vores beslutsomhed om at opnå prisstabilitet hurtigere,” sagde den Trump-udnævnte formand, Kevin Warsh, og gentog centralbankens 2 pct. inflationsmandat.

Det bemærkes, at 16 ud af udvalgets 18 medlemmer forudsagde mindst én yderligere stigning inden årets udgang.

Investorerne tog meddelelsen med ophøjet ro, mens Trump på Truth Social igen opfordrede til lavere renter: ”Interest Rates in the United States should be 1 pct. or less.!

De høje brændstofomkostninger er i stigende grad et problem for Frankrigs fiskere.

Omkring 100 fiskere blokerede onsdag morgen indkørslen til et oliedepot i Frontignan i det sydlige Frankrig. Demonstranterne byggede barrikader af paller, dæk, affald og gamle fiskenet og satte ild til dem, rapporterede nyhedsbureauet AFP.

Ifølge franske medier begyndte blokaden allerede omkring klokken 3 om morgenen. Politiet ryddede senere indkørslen til oliedepotet, og ifølge AFP gjorde fiskerne ikke modstand. Le Monde rapporterede efterfølgende, at blokaden var blevet ophævet.

På bannere beskyldte demonstranterne regeringen og Den Europæiske Union for at svigte fiskeriet. Der stod blandt andet: „Europa slår os ihjel“ og „EU sænker vores både, og Paris ser bare til“. Fiskerne varslede yderligere aktioner.

Tredje protestdag i træk

Aktionen i Frontignan var den tredje protestdag i træk. Forinden havde fiskere blandt andet blokeret et brændstoflager i Fos-sur-Mer nær Marseille. Ud over de høje dieselpriser klager fiskeriorganisationerne over faldende fangstmængder, strengere regler og dårlige arbejdsforhold.

Den franske minister med ansvar for hav- og fiskerispørgsmål, Catherine Chabaud, skal torsdag mødes med repræsentanter for fiskerne. Ifølge AFP oplyste hendes ministerium, at Chabaud havde taget deres krav til efterretning. Ministeren havde henvist til, at omkring 90 procent af den brændstofstøtte, der tidligere var bevilget, allerede var blevet udbetalt til fiskere i Middelhavsområdet.

EU-Kommissionen godkendte i maj fransk statsstøtte på 13 millioner euro. Programmet var dog kun gældende for køb af brændstof i april og maj. På grund af nye prisstigning kræver fiskerne nu yderligere lettelser.

Krigen mod Iran driver oliepriserne op

Presset på branchen vokser som følge af krigen mod Iran. Den begrænsede skibstrafik gennem Hormuzstrædet, problemer med den saudiske øst-vest-rørledning og driftsforstyrrelser på russiske raffinaderier belaster forsyningen af olieprodukter. Især diesel er blevet markant dyrere i Europa.

Også uden for Frankrig udløser de højere brændstofpriser protester. I Syrien, Guatemala, Indonesien, Nepal og Filippinerne er mennesker gået på gaden eller har nedlagt arbejdet.

I Danmark nåede landsgennemsnittet for diesel en pris på 19,62 kr./l.

For fiskere er prisstigningen særligt alvorlig, fordi brændstof udgør en betydelig del af deres driftsomkostninger. Protesterne i Frontignan viser, at den hidtidige støtte ikke har været nok til at berolige de franske fiskere og fjerne de økonomiske bekymringer som mange franske fiskere (og andre) gør sig i anledning af de stigende brænfdstofpriser.

Den 22. januar 2026 fremsatte den daværende udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, forslag til Lov om indfødsrets meddelelse.

Lovforslaget – L 98 – omfattede 2.055 personer og ca. 1.120 bipersoner, som ville få indfødsret sammen med deres forældre – blev 1. behandlet i Folketinget den 5. februar 2026 og henvist til udvalgsbehandling.

Lovforslaget bortfaldt, da statsministeren den 26. februar 2026 udskrev Folketingsvalg.

Tildeling af statsborgerskaber på pause

I marts besluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet at sætte tildelinger af statsborgerskaber på pause, og ingen ved, hvilke regler der kommer til at gælde.

Ifølge helt nye tal, Jyllands-Posten har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, venter 14.300 mennesker i øjeblikket på at få behandlet sager om indfødsret. Herunder skribentens kusine og hendes mand, Bente og Peter Hillebrect, bosiddende i Forbundsrepublikken

Tyskland. De var opført som nr. 35 og 36 i L 98.

L 98 genfremsættes ikke

Det socialdemokratiske folketingsmedlem i Rødovrekredsen i Københavns, Morten Bødskov, er ny udlændinge- og integrationsminister og han har meddelt, at han ikke agter at genfremsætte L 98.

Årsagen er, at der ikke længere er flertal for de hidtidige kriterier for uddeling af statsborgerskab, der var aftalt i den indfødsretsaftale fra 2021, som var grundlaget for at give folk et pas og gøre dem til danskere.

Derfor skal der forhandles om nye kriterier.

Det kan dog blive svært for Socialdemokratiet, fordi de nu sidder i regering med partier, der ønsker at lempe reglerne, mens de selv – ligesom partierne i blå blok – vil gøre det sværere at få et dansk statsborgerskab.

Screening for antidemokratiske værdier

Et af de største stridspunkter handler om, hvorvidt ansøgere skal screenes for antidemokratiske værdier.

Allerede i september 2025 nedsatte den tidligere regering en ekspertgruppen for screening af statsborgerskabsansøgere.

Fra socialdemokratiet hedder det stadig, at ”det er afgørende, at vi får kigget på en screeningsmodel, før vi giver flere statsborgerskaber”. Det sagde indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen til DR i august, og det synspunkt ændrede hun ikke, da kritikerne begyndte at pible frem før Socialdemokratiets netop afholdte kongres.

Det mener Liberal Alliance og Konservative også, at de skal: Ansøgere om dansk indfødsret skal ikke bare leve op til objektive krav og regler – de skal bære Danmark i hjertet.

De Konservatives udlændingeordfører, Christian Vigilius, hvis parti allerede før debatten om værdiscreening har arbejdet for en mere individuel behandling af ansøgninger om statsborgerskab, siger til Berlingske Tidende: ”Vi kan jo ikke kontrollere, hvad folk tænker eller føler i deres hjerter, men vi kan kræve, at de erklærer sig enige i vores værdier. Vi skal sikre os, at de rent faktisk vil Danmark det godt”.

Modstandere af screening mener, at det er sindelagskontrol, som kan ende i vilkårlighed og det vilde vesten.

Alt på pause

Under alle omstændigheder er venstrefløjen, højrefløjen og midten (Lars Løkke Rasmussen?) totalt uenige, og derfor er alt sat på pause – også arbejdet i den nedsatte ekspertgruppe.

Morten Bødskov: Kriminelle udlændinge kan have fået statsborgerskab ved en fejl

Håndteringen af sager om indfødsret er blevet endnu mere betændt efter det har vist sig, at der kan være kriminelle udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, fordi der er blevet slettet relevante oplysninger i Kriminalregisteret.

For to uger siden kom det frem, at vigtige oplysninger er blevet slettet i politiets Kriminalregister. Rigspolitichef Lasse Boje kaldte det en “meget alvorlig” slettefejl.

Nu viser det sig, at kriminelle udlændinge, herunder pædofili-dømte, kan have fået statsborgerskab ved en fejl.

Det fremgår af et svar fra Udlændinge- og Integrationsminister Morten Bødskov til de konservatives ordfører Christian Vigilius.

Vigilus spurgte:

“Kan ministeren garantere, at slettefejl i Rigspolitiets Kriminalregister ikke har medført, at kriminelle udlændinge har fået tildelt statsborgerskab uretmæssigt?”

Bødskov svarer:

“Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt.”

Indfødsret i 2024

Ifølge Udlændingestyrelsen fik 6.128 personer i 2024 dansk indfødsret (statsborgerskab) gennem vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse. 4.068 var hovedpersoner. 2.060 var bipersoner, fx børn. I alt: 6.128 personer.