På COP31 i Tyrkiet drøftes mulighederne for at øge elektrificeringen. Tyrkiet og Australien, der begge er værtslande, advokerer for, at 35 procent af verdens energiforbrug skal være dækket af elektricitet i 2035.

Ifølge Det Internationale Energiagentur udgør elektricitet af det samlede energiforbrug omkring 20 pct.

Fossile brændsler dækker 70 pct. af energiforbruget

Fossile brændsler står i øjeblikket for over 70 pct. af det samlede energiforbrug i EU. Vedvarende energi dækker kun knap 18 pct., kernekraft godt 8 pct. mens naturgas dækker godt 31 pct., olie godt 33 pct. og kul godt 9 pct.

COP31-målet giver ikke anledning til opstandelse i EU-Kommissionen, der tidligere har fremlagt en handlingsplan for elektrificering, der har til formål at fremskynde overgangen fra fossile brændstoffer til elektricitet i Europa på tværs af industri, transport og bygninger.

Målet er at gøre Europa til verdens første “elektrodrevne” kontinent ved at sigte mod at øge elektrificeringen fra de nuværende 23 pct. af energiforbruget til 46 pct. inden 2040. Ved at nå dette mål kan EU ifølge Kommissionen spare 260 mia. euro om året i import af fossile brændstoffer – mere end halvdelen af de årlige udgifter siden 2022.

EU-Kommissionens ambitiøse dagsorden tænkes primært realiseret gennem hurtigere udrulning af varmepumper og elbiler og mere sol- og vindenergi.

Det er Dan Jørgensen, der i EU-Kommissionen er ansvarlig for energi, så de optimistiske vurderinger skal tages med et gran salt.

Teknologiske udfordringer

Under alle omstændigheder er de tekniske og økonomiske udfordringer overvældende, og det større problem er, hvor Europa får teknologien fra til at realisere sine grønne ambitioner.

Kina dominerer de globale forsyningskæder for mange af de teknologier, der er nødvendige for at elektrificere en økonomi, herunder solpaneler, batterier, elbiler, magneter og sjældne jordarter.

Ifølge Det Internationale Energiagentur producerer Kina omkring 75 pct. af verdens elbiler og mere end 80 pct. af batterikapaciteten. Kina leverer også størstedelen af EU’s importerede solcellemoduler. Og selvom Europa stadig huser Vesta og andre store vindmølleproducenter, øges konkurrencen fra Kina. I 2025 leverede den asiatiske supermagt 60 pct. af de importerede vindmøller til EU.

Stigningen i kinesisk eksport af lavemissionsteknologier forklarer i høj grad den voksende ubalance i EU’s handelsforhold til Beijing, der som bekendt er den næststørste handelspartner efter USA.

EU’s handelsunderskud med Kina steg til 359,9 milliarder euro i 2025, en stigning på mere end 20 pct. i forhold til året før. En væsentlig drivkraft er eksporten af Kinas højkvalitets, billige elbiler, som truer en af Europas vigtigste industrier, bilproduktionen.

Europa står derfor over for et dilemma: jo hurtigere det elektrificerer for at reducere sin afhængighed af importerede fossile brændstoffer, desto mere risikerer det at blive afhængig af sin største industrielle konkurrent.

I EU er der taget initiativer med henblik på at udvide den europæiske produktion af lavemissionsteknologier og af kritiske råmaterialer.

Problemet er, at opbygningen af konkurrencedygtige industrier og forsyningskæder vil tage år, og indtil da vil Europas elektrificeringsindsats fortsat være stærkt afhængig af Kina. Paradokset er, at elektrificeringen, der skulle mindske afhængigheden af importerede fossile brændsler, vil indebære en ny strategisk sårbarhed.

Hvor skal elektriciteten komme fra?

De høje målsætninger for elektrificering giver kun mening hvis den overvejende del af strømmen produceres med vedvarende energi. Det er et åbent spørgsmål, om det er muligt at dække et stærkt voksende strømforbrug alene med vedvarende energi. I dele af Europa er der stigende vanskeligheder med at opfylde de ambitiøse politiske målsætninger for udbygningen af sol- og vindenergien. Samtidig er der i dele af de europæiske el-systemer problemer med at opretholde den nødvendige kapacitet i den regulerbare del af elproduktionen, der er nødvendig for at balancere el-systemerne og undgå nedbrud.

Det er samtidig et problem for systemadministratorerne at holde trit med de voksende krav til transmissionslinjer og i det hel taget den infrastruktur, som elektrificeringen kræver.

EU-problemer med forsyningssikkerheden

Konflikten mellem USA og Iran, som nu er i sin niende måned, har været en hård påmindelse om farerne ved Europas afhængighed af importeret energi. Forstyrrelser i olie- og gaseksporten fra Golfen gennem Hormuzstrædet har fået europæiske energipriser til at stige voldsomt, hvor diesel nåede et rekordhøjt niveau på over 200 dollars pr. tønde, og naturgaspriserne steg til det højeste niveau siden 2022.

Selvom chokket har styrket argumentet for elektrificering, har det også understreget behovet for at prioritere energiforsyningssikkerheden – uanset hvor energien kommer fra.

Stillet over for det umiddelbare behov for at sikre energiforsyninger har nogle europæiske lande, herunder Storbritannien, Grikenland og Rumænien, forsøgt at øge den indenlandske produktion af fossile brændstoffer eller blødt op for politikker, der skal begrænse forbruget af fossile brændstoffer. I Danmark er der ligeledes overvejelser om at forlænge Nordsø-licenserne.

Derudover har EU-landene af frygt for at forværre forsyningssituationen udsat kravet om, at olie-, gas- og kulimportører rapporterer metanudledninger,.

Affordability

Udbudschokket har også sat europæiske regeringer i en position, hvor de er nødt til at subsidiere brugen af fossile brændstoffer kraftigt, som de gjorde efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Siden marts har europæiske regeringer, herunder Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien, indført mere end 40 milliarder euro i skattelettelser og tilskud for at beskytte husholdninger og virksomheder mod højere energipriser. I Danmark er det af samme grund netop besluttet at sænke afgifterne på benzin og diesel.

Det politiske pres for yderligere tiltag i denne retning kan intensiveres i de kommende år. Højreorienterede partier i Frankrig, Tyskland og andre steder har i stigende grad gjort støtte til fossile brændstoffer og modstand mod den dyre grønne omstilling til centrale dele af deres politiske budskaber.

Det efterlader Europa klemt fra alle retninger; Klimaargumenterne for elektrificering er måske mere presserende end nogensinde, men det økonomiske og politiske rum til at levere det bliver mindre!

I forbindelse med Klimatopmødet COP31 udsendte Dansk Industri og Green Power Denmark sammen med 23 virksomheder den 9. november 2026 en erklæring om, at verden lige nu ”bevæger sig i den forkerte retning”.

I erklæringen skriver de: ”Vi opfordrer COP31 til at støtte praktiske veje til udfasning af fossile brændsler og sende et klart signal om, at vedvarende energi, energieffektivitet og elektrificering udgør rygraden i sikre, konkurrencedygtige og robuste energisystemer”.

Torsdag den 12. november 2026 blev der på Christiansborg indgået en politisk aftale om skat. Aftalen lægger samlet op til skattelettelser på 14,5 mia. kr. Heraf tilfalder knap 8,5 mia. kr. erhvervslivet, når virksomhedernes egne finansieringsbidrag er trukket fra.

Afgifterne på en liter benzin og diesel bliver sænket, så prisen i 2027 falder med to kroner per liter. Samlet set forventer regeringen, at det vil koste statskassen 2,65 milliarder kroner at sænke brændstofafgiften i ét år.

Dansk Industris hykleri

Dansk Industri har ikke lagt skjul på, at de overordnet er meget tilfredse med den nye skatteaftale, som sænker benzin- og dieselafgiften med 2 kroner pr. liter i 2027.

Klimahykleriet i erhvervsorganisationen kender ingen grænser. Samtidig med at Dansk Industri argumenterer for at udfase subsidier til fossil energi, er erhvervsorganisationen fortaler for at øge udvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Internt i regeringen er der drøftelser om at forlænge Nordsølicenserne. Det vil bl.a. betyde, at olieselskabet TotalEnergies kan fortsætte med at udvinde fossil energi fra Danmarks største gasfelt, Tyra, frem til 2050.

DI er tilhænger af, at man i Danmark forlænger Nordsølicenserne. Hvordan hænger det sammen med, at I går ud med et budskab om at udfase subsidier til fossil energi?

”I Nordsøen er det en eksisterende produktion, som vi bakker op om, at man skal forlænge i en begrænset periode. Det er, som jeg ser det, ikke det samme som at give støtte til fossil energi, og derfor mener jeg godt, at de to meldinger kan koeksistere,” siger Dansk Industris Anne Højer Simonsen til Finans.

Hun ser det ikke som et problem, at den danske stat er med til at finansiere 20 pct. af nye potentielle aktiviteter i Nordsøen via Nordsøfonden.

”Det vigtige er, at man holder fast i tidspunktet om at stoppe den fossile produktion i 2050. Og så siger vi jo samtidig, at man skal fjerne den øgede CO2-udledning, der er forbundet med forlængelserne, så det ikke går ud over klimamålene eller andre dele af erhvervslivet,” siger Anne Højer Simonsen.

Green Power Denmarks hykleri

Budskabet fra organisationen Green Power Denmark om at udfase subsidier til fossil energi bør ligeledes tages med et gran salt.

Thomas Aarestrup Jepsen, der er politisk direktør i Green Power Denmark, over for Finans tilkendegivet, at der kan være ræson i at forlænge Nordsø- licenserne.

”Selv om alle lande lever op til alle de klimaløfter, de har givet, så kommer vi i Europa til at have en afhængighed af olie og gas, når vi rammer 2050. Om vi vil det eller ej. Derfor kan det godt give mening at forlænge licenserne,” sagde han til mediet.

Det israelske valg har resulteret i et markant politisk nederlag for Benjamin Netanyahu og hans højreorienterede regeringsblok. Men det betyder ikke automatisk, at Netanyahu er færdig som premierminister.

Netanyahu

Israel befinder sig i en usædvanlig situation: Netanyahu har mistet sit parlamentariske flertal, men oppositionen har endnu ikke været i stand til at samle et flertal bag en ny regering.

Knesset har 120 medlemmer, og der kræves normalt 61 mandater for at have et stabilt flertal.

Netanyahus blok er gået tilbage fra 68 til 53 mandater.

Eisenkot

Gadi Eisenkot, tidligere generalstabschef i det israelske militær, råder selv over 48 mandater. Med støtte fra 19 arabiske mandater har han således opbakning fra 67 mandater, og præsident Isaac Herzog har givet Eisenkot mandat til at forsøge at danne en regering. Eisenkot har indtil 6. december til at danne regering, med mulighed for en forlængelse til 20. december.

Men regeringsmagten er langtfra givet. Hvis Eisenkot skal have støtte fra både arabiske partier og de ultraortodokse, kan det skabe store politiske konflikter. Et samarbejde med araberne kan splitte Eisenkots højreorienterede allierede, mens de ultraortodokse vil kræve religiøse særrettigheder og fritagelse for militærtjeneste – noget, Eisenkots parti længe har modsat sig.

For den videre udvikling er det især værd at følge, om Eisenkot kan få de arabiske partier til at støtte en regering uden selv nødvendigvis at indgå i den. Det kan blive afgørende for hele Israels politiske fremtid.

Hvad vil et regeringsskifte indebære?

Et regeringsskifte vil næppe betyde en grundlæggende ændring af Israels sikkerhedspolitiske linje. Eisenkot er tidligere general og har et forholdsvis hårdt sikkerhedspolitisk udgangspunkt.

Men hans regering vil sandsynligvis være mindre afhængig af de yderligtgående bosætterpartier, som har haft stor indflydelse under Netanyahu.

Oppositionens foreløbige politiske dagsorden er i øvrigt ganske omfattende.

De vigtigste punkter er:

Eisenkot ønsker en statslig undersøgelseskommission, der skal undersøge, hvordan Hamas kunne gennemføre terrorangrebet den 7. oktober 2023, og hvem der har det politiske og militære ansvar.

Det er en direkte udfordring af Netanyahu, som i vid udstrækning har undgået at påtage sig et personligt politisk ansvar for katastrofen.

Situationen er ikke blevet mindre betændt af en påstand fra lederen af det arabiske parti Ra’am, Mansour Abbas: Netanyahu skulle under et møde i 2021 have sagt: ”Yahya Sinwar og jeg forstår hinanden”.  Yahya Sinwar er som bekendt chefstrategen bag 7. oktober-massakren.

Likud afviser påstanden, men Abbas er villig til at aflægge vidnesbyrd om samtalen, hvis der kommer en undersøgelse af Hamas’ angreb 7. oktober.

Oppositionen vil rulle dele af Netanyahus omstridte reform af retssystemet tilbage. Reformen har siden 2023 været genstand for omfattende protester og en dyb splittelse i det israelske samfund.

Eisenkot ønsker at gøre værnepligt og militær- eller samfundstjeneste obligatorisk for alle grupper, også de ultraortodokse jøder, der hidtil har haft omfattende fritagelser.

Langvarige forhandlinger

Under alle omstændigheder vil regeringsdannelsen indebære langstrakte forhandlinger og politisk kaos.

Indtil videre fortsætter Netanyahu som premierminister for et forretningsministerium, men Netanyahu har fortsat mulighed for at bruge sikkerhedspolitikken til at styrke sin position. Der er aktuelle meldinger om, at han ønsker militære forberedelser mod Iran.

Oppositionen har advaret mod, at en ny krig kan blive brugt til at forsinke eller forhindre et politisk magtskifte.

I øjeblikket er prisen på naturgas i Danmark på knap 15 kr. pr. m3 – det ottende dyreste i Europa. El-prisen er på 19. pladsen, mens benzin i Danmark med en angiven pris på 2,50 Euro pr. liter er dyrest i hele Europa.

Benzinprisen vil formentlig afhænge af udviklingen i Mellemøsten, mens gasprisen er opadgående. Da el-prisen er stærkt afhængig af gasprisen, må det ligeledes antages at elprisen over vinteren vil være stigende.

Delvist fyldte gaslagre

EU har sat fælles europæiske mål for gaslagerfyldningen. Ifølge Energistyrelsen har Danmark den 9. november 2026 opfyldt Danmarks lagerfyldningsmål for 2026 på 75 pct.

På europæisk plan er lagersituationen knap så komfortabel. Ifølge data fra Gas Infrastructure Europe (GIE) er EU’s gaslagre kun 72 procent fyldte (pr. 10. november) – det laveste niveau på nuværende tidspunkt siden dataindsamlingen begyndte i 2011.

Samtidig er de internationale energimarkeder fortsat præget af usikkerhed. Gasmarkedet har gennem en længere periode været ramt af betydelige prisudsving og et højt prisniveau.

Slut med import af flydende naturgas fra Rusland

Om 50 dage vil EU stoppe de sidste LNG-importer fra Rusland. Fra 1. januar 2027 vil importforbuddet også gælde for de langsigtede leveringskontrakter, som Bruxelles tidligere har undtaget.

Det betyder, at vi ikke længere kan få nye gasleverancer i løbet af vinteren.

Hamstring inden lukketid

Tyske medier kan oplyse, at 50 dage før LNG-forbuddet er EU-importen fra Ruslands Yamal-projekt større end nogensinde. Fra januar til oktober importerede EU 12,89 millioner tons flydende naturgas (LNG) fra Yamal-projektet, hvor Rusland søger at udnytte de enorme naturgasreserver ved Yamal halvøen i det nordvestlige Sibirien.

Importører søger tydeligvis at hamstre gas inden lukketid den 1. januar 2027. Ved udgangen af oktober importerede EU 6,3 procent mere naturgas fra Yamal end i samme periode sidste år, og til en anslået importværdi på 8,7 milliarder euro. Dette er omkring 1,5 milliarder euro mere end estimatet for hele det foregående år.

Danmark og otte andre lande modtog tirsdag den 10. november 2026 “Dagens Fossil”- en satirisk pris fra den internationale miljøgruppe Climate Action Network. Landene fik prisen fordi deres politiske ledere ikke deltager i den igangværende FN-klimakonference i Tyrkiet.

Climate Action Network tildelte prisen til Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, Danmark, Sverige, Irland, Holland og Canada og beskrev deres lederes fravær som “et dystert signal” for internationalt klimasamarbejde.

Modtagerne af prisen blev annonceret på stedet for den 31. FN-klimakonference, kendt som COP31, i Antalya, hvilket udløste høje buh-råb fra deltagerne.

De ni lande “synes at have besluttet, at COP31 ikke længere er vigtig nok til at berettige deres tilstedeværelse,” sagde organisationen.

Climate Action Network uddeler hver dag under COP31 ”priser” til lande, der efter CAN’s opfattelse ikke har levet op til deres klimaforpligtelser.

Organisationen, som består af miljøgrupper fra mere end 130 lande, har også ment, at velhavende nationer med en historie med store drivhusgasudledninger har ansvaret for at yde økonomisk støtte til udviklingslande.

Tirsdag den 10. november 2026 var Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og de nordiske landes regeringsledere samlet til en arbejdsmiddag på Marienborg.

I baggrunden ser man et lille maleri af en høstarbejder. Billedet er L.A. Rings ”I høsten” som indgår i Statsministeriets samling af L.A. Ring-malerier.

Malerierne er en testamentarisk arv til Statsministeriet fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).

Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes, at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.

Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.

Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv, og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.

I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

L.A. Ring (1854-1933), Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn, 1911.

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår også i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.

Den forcerede grønne omstilling med hastig elektrificering og hurtig udfasning af fossile brændsler i industriel produktion, el- og varmeproduktion til fordel for vedvarende energi i form af sol og vind, har givet anledning til betænkeligheder.

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

I uge 45 og her ved indgangen til uge 46 oplever vi det, som af og til sker om vinteren: Det er mørkt og vindstille på samme tid i store dele af Europa. Det er det, som på tysk kaldes Dunkelflaute – et ord, der også har vundet indpas på dansk.

Under alle omstændigheder må blandt andet gaskraftværkerne træde til, og det gør ekstra ondt på pengepungen i øjeblikket, fordi gasprisen er usædvanligt høj.

Høje el-priser

Den sænkning af elafgiften i Danmark der blev gennemført fra den 1. januar 2026, hvor afgiften på 72,7 øre pr. kWh blev sænket til EU-minimumsniveauet på 0,8 øre pr. kWh, forslår som en skrædder i helvede.

Strømprisen ligger i perioder på mellem 3 og 4 kr. pr. kWh, men den 10. november – Mortensaften – forventes strømprisen i tidsrummet mellem 16 og 19 at ligge på over 12 kr. pr. kWh.

Udsigt til bedring?

Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi.

Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ”det vilde vesten”.

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.

Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset.

Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Elnettet

I øjeblikket kan skandalen i Energinet følges på daglig basis. Energinet, den statsejede monopol- og milliardforretning med 2.500 ansatte, der har ansvaret for at drive og udbygge Danmarks elnet, har tydeligvis ikke været i stand til at håndtere opgaven med ledelse, den politisk prioritering, sikring af rimelige erhvervsvilkår og dermed mulighederne fir fremtidens vækst. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, med ansvaret for at sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres.

Det ansvar så den tidligere formand Mogens Lykketoft og direktør Thomas Egebo imidlertid set stort på, og de er da også begge blevet fyret.

Energinets ledelse skylder os imidlertid stadig en forklaring på årsagerne til den gigantiske skandale.

For der har ikke bare været klumper i strømmen. På sigt er der udsigt til decideret strømmangel og nu risikerer elnettet at løbe tør for kapacitet.

Virksomheder må udsætte elektrificeringen af vognparken, elbusser risikerer at skulle holde stille, og virksomheder må bremse udbygningsplaner, for uden strøm, ingen fabrik. Hundredvis af projekter er sat i kø, og flere steder taler man om ventetider på 5-10 år.

Forsyningssikkerheden truet!

I henhold til Elforsyningsloven, Lov om naturgasforsyning og Beredskabsloven er det klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Skiftende regeringer har på det groveste negligeret forpligtelsen til at sikre energiforsyningssikkerheden. Nu er vi så langt ude, at forsyningssikkerheden efter Energistyrelsens opfattelse er truet på sigt.

Energistyrelsen har tidligere råbt vagt i gevær, men nu fremgår det krystalklart af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2025 (AF25) og af Analyseforudsætningen til Energinet 2026 (AF26).

Energistyrelsen har klogelig garderet sig selv. AF er udformet som et målopfyldelsesscenarie, hvilket vil sige at AF grundforløbet konstrueres ud fra en antagelse om, at politiske ambitioner og målsætninger på klima- og energiområdet indfries, uanset om der er besluttet konkrete initiativer ift. at nå disse mål.

Som det fremgår af nedenstående tabel fra Energistyrelsen, er det indlysende, at de fine politiske målsætninger langt fra bliver realiseret.

Enorm stigning i strømforbruget

Energistyrelsen skønner at elforbruget vil stige frem mod 2030 samt at fortsætte med at vokse kraftigt frem mod 2050 som følge af elektrificering af energiforbruget og fremkomsten af nye, store elforbrugere. AF26 beskriver således en firedobling af elforbruget frem mod 2050.

Den største stigning i elforbruget skønnes at komme fra produktion af brint via elektrolyseanlæg. I transportsektoren forventes elforbruget øget som følge af den fortsatte elektrificering af vejtransporten, særligt personbiler. Samtidig bidrager den skønnede etableringen af nye datacentre til et stigende elforbrug, især frem mod 2035, men også på længere sigt.

Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.

Datacentre

Ifølge Datacenter Industrien vil energiforbruget fra datacentrene i Danmark frem mod 2030 blive tredoblet.

I dag er der ifølge Datacenter Industrien ca. 55 datacentre i Danmark, mens et stort antal er på vej.

Et større datacenter, som der blandt andet er på vej i Holbæk, har et årligt forbrug på 350 megawatt.

Til sammenligning viser tal fra Energistyrelsen og Energinet, dette strømforbrug rækker det til 73 ladeparker til elbiler langs motorvejsnettet, 31.800 ladestandere i husstande eller 50.000 luft-til-vand-varmepumper i private husstande.

Regeringen har iværksat en akutplan for elnettet. Lov nr. 866 af 7. oktober 2026 ændrer elforsyningsloven og giver klima-, energi- og forsyningsministeren betydelige bemyndigelser til at fastsætte regler om prioritering og afslag på nettilslutning.

Datacentre er ifølge akutplanen røget bagerst i køen til elnettet, men samtidig er de lokale i flere af landets kommuner begyndt at sige nej. I weekenden er der planlagt en demonstration nær Køge som en del af en international protestaktion, hvor mere end 100 grupper på tværs af Europa deltager.

Elpris bestemt af gasprisen

Historisk har elprisen i mange timer været bestemt af de variable produktionsomkostninger for et marginalt kul- eller gasfyret kraftværk. På kort og mellemlangt sigt forventes konventionelle kraftværker fortsat at spille en væsentlig rolle for prisdannelsen i mange timer. Særligt gasfyrede kraftværker for ventes i en betydelig del af timerne fortsat at være prissættende i de europæiske elmarkeder.

Kan elproduktionen dække det stigende elforbrug?

Danmark producerer i 2026 cirka 60 TWh el, domineret af vindkraft.

Energistyrelsen forventer (som nævnt på et særdeles usikkert politisk grundlag!) imidlertid, at Danmark i 2050 vil producere meget store mængder el. Havvind vil være helt dominerende mens solceller + landvind vil give størstedelen af resten.

Den termiske produktion (biomasse, affald m.m.) vil bidrage med en meget lille andel, mens vedvarende energi samlet vil bidrage med ca. 99 pct. af elproduktionen i 2050.

Udsigt til strømmangel

Udbygningen af den vedvarende energi vil under alle omstændigheder tage tid, og i mellemtiden kan der meget vel opstå strømmangel.

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

Brown-Outs

Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun er 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!

Energinet bekymret

Energinet, der har sine egne problemer med at sikre tilstrækkelig kapacitet i elnettet, er bekymret for el-forsyningen.

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.

”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget?

”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Mulige løsninger?

Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

Samtidig er der opstået usikkerhed om Danmark stadig kan regne med at kunne dække et strømunderskud gennem import af el fra især Norge og Sverige.

Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

En mulighed være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.

Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.

Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.

Trods krigen og borgerlig uro og dermed de største udfordringer for landets gejstlige herskere, siden de tog magten i den islamiske revolution i 1979, valgte præstestyret onsdag den 4. november at gennemføre den traditionelle markering af besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979.

Tusinder marcherede onsdag gennem Teheran for at mindes årsdagen for overtagelsen af ​​den amerikanske ambassade i 1979 og fejre resultatet af det amerikanske midtvejsvalg.

AP beretter, at demonstranterne brændte amerikanske og israelske flag og råbte “Død over Amerika” og “Død over Israel.” De viste billeder af Trump og Netanyahu sammen med karikaturer af de to ledere.

I et brev delt på sin sociale mediekonto skrev Irans øverste leder, ayatollah Mojtaba Khamenei, som ikke er blevet set offentligt siden krigen begyndte i slutningen af ​​februar: “Hvis der stadig er dem, der forestiller sig, at de ved at give indrømmelser til Amerika kan afholde det fra fjendtlighed over for den iranske nation, tager de alvorligt fejl.”

Gidselkrisen

I 1979 begyndte gidselkrisen i Iran den 4. november, da militante studerende og revolutionsgardister klatrede over hegnet ved ambassaden – ophidsede over, at daværende præsident Jimmy Carter havde tilladt den dødeligt syge Shah Mohammad Reza Pahlavi at modtage kræftbehandling i USA.

Studenterne tog ambassadeansatte til fange; 52 af gidslerne blev holdt i 444 dage og blev løsladt den 20. januar 1981.

Hovedparten af de amerikanske ambassadeansatte blev taget som gidsler, men seks amerikanske diplomater søgte tilflugt hos den canadiske ambassadør i Teheran, før de flygtede fra landet med hjælp fra CIA, en historie dramatiseret i filmen “Argo” fra 2012.

Den 444 dage lange krise forvandlede Amerika, og grundlagde en dybfølt aversion mod Iran efterhånden som billeder af amerikanske gidsler med bind for øjnene kunne følges på amerikanske TV.

Iran frigav først gidslerne den dag, Carter forlod Det Hvide Hus på Ronald Reagans indsættelsesdag i 1981.

Konflikten mellem Iran og USA

Det uforsonlige fjendskab mellem Iran og USA har siden bølget op og ned. I 2015 blev en såkaldte Atom-aftale (Joint Comprehensive Plan of Action – JCPOA) indgået i Wien mellem på den ene side USA og de fire andre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland og Iran på den anden side. Aftalen indebar begrænsninger i det iranske atomprogram til gengæld for ophævelse af internationale sanktioner.

Daværende præsident Donald Trump kritiserede Barack Obama og trak ensidigt USA ud af aftalen i 2018. Trods intense forhandlinger er det som bekendt endnu ikke lykkedes at genoplive aftalen.

FN’s 31. klimakonference, COP31, afholdes i Antalya (Antalya Expo Center) i Tyrkiet fra 9.–20. november 2026.

Det er det årlige topmøde under FN’s klimakonvention (UNFCCC), hvor COP står for Conference of Parties, hvor deltagerne er de lande, der har underskrevet klimakonventionen fra 1992.

Konferencen finder sted i en særlig situation, hvor Paris-aftalens1,5-gradersmål er udfordret.

UNEP Copenhagen Climate Centre lancerede fornyelig en såkaldt Emissions Gap-rapport, der indikerer, at der er behov for at reducere de globale udledninger med 45 pct. frem mod 2035 for at begrænse overskridelsen af Parisaftalens 1,5-gradersmål.

Der er desuden fortsat stor uenighed om, hvem der skal betale for omstillingen.

COP31 ledes af et delt formandskab, hvor værtsland og COP-formand er Tyrkiet mens Australiens klimaminister Chris Bowen er forhandlingsleder.

De vigtigste temaer

Der er især spørgsmålene om fossile brændstoffer og udfasning af kul, olie og gas. Klimafinansiering og den grundlæggende konflikt mellem rige industrilande og udviklingslande om hvem, der skal betale for udviklingslandenes tab og skader (Loss and Damage) og grønne omstilling og klimatilpasning.

Elektrificering er et af konferencens hovedtemaer. Det handler ikke alene om klima, men også om energisikkerhed og industriel konkurrenceevne.

Klimatilpasning og håndteringen af allerede uundgåelige konsekvenser af klimaforandringerne, f.eks. oversvømmelser, tørke, skovbrande og ekstrem varme?

Hvad betyder COP31 for Danmark?

Danmark deltager med en delegation, hvor dronning Mary og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa vil være til stede 8.–10. november.

Dronningen skal blandt andet besøge danske virksomheder i den danske pavillon, hvor elektrificering, grønne løsninger, energisikkerhed og konkurrenceevne er centrale emner.

Dansk Industri og State of Green står sammen med ministerierne bag den danske pavillon, hvor der vil være fokus på vindenergi, elektrificering, energieffektivisering, Power-to-X og grønne teknologier.

Landbrug og fødevarer vil blandt andet sætte fokus på klimavenlig og klimarobust landbrugs- og fødevareproduktion.

De vanskelige spørgsmål

Blandt de politisk vanskelige spørgsmål er hvor meget internationalt klimasamarbejde, der reelt kan gennemføres uden amerikansk lederskab og finansiering?

Hvordan skal de store vækstøkonomier Kina og Indien forpligtes til at reducere deres udledninger, samtidig med at de fastholder deres økonomiske udvikling?

Olie- og gasproducerende lande: Kan der opnås en konkret aftale om fossil udfasning, eller vil landene fortsat nøjes med mere generelle formuleringer?

Hvor meget skal EU, USA og andre industrialiserede lande betale, og hvor meget skal komme fra private investeringer og de store vækstøkonomier?

Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november, og i år er det søndag den 1. november.

Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne “ekstra” dag.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag ved at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.

Allehelgensdag kommer efter Halloween, der foregår den 31. oktober på næsten samme tidspunkt som De Dødes Dag den 2. november.

Halloween, er oprindeligt en gammel skik fra Irland og Skotland. Halloween kommer fra ”all hallow even”- der betyder allehelgensaften på old-engelsk. Man mente, at porten til dødsriget stod åbent på det tidspunkt, og man skulle passe på; Der kunne meget vel komme mørke skikkelser, spøgelser, skeletter m.v. på besøg fra underverdenen.

Skolen i Allehelgensgade

Vi kendte ikke noget til Halloween i min skoletid i 1960’erne i Roskilde på grund- og realskolen i Allehelgensgade inden optagelsen på Roskilde Katedralskole.

Allehelgens Skole opførtes i 1868 og var oprindeligt en kommunal betalingsskole, Roskilde Borgerskole. Den ældste fløj ligger ud imod Allehelgensgade. I 1886 blev skolen udbygget med en fløj i Læderstræde.

Skolen afløste den gamle borgerskole, der i perioden 1816-1869 lå i Algade 4, der med tiden var blevet alt for trang.

Café Wolffhechel

Algade 4 blev købt af kuchenbager Wolffhechel, der etablerede konditori og restaurant i huset. Café Wolffhechel eksisterede frem til 1972. Roskilde Tidende omtalte den 5. februar 1972 lukningen af etablissementet således:

”Cafe Wolffhechel er ikke mere. Telefon 35 15 46 svarer ikke mere. En af byens ældste restauranter har måttet lade livet for udviklingen. Algade 4 i Roskilde omdannes til et moderne bankpalads, hvor Roskilde Landbobank får til huse. Dørene blev lukket torsdag aften, hvor stamgæsterne var mødt talrigt op i begravelsesfølget for at nyde den sidste veltempererede øl i tobaksrøgens skygge. Stambordene var fyldt, og der blev fortalt mange muntre historier fra værtshusets lange historie. ”Wolle”, ”Klinikken for indvendige bade” og ”Det halve apotek”, blev båret til graven med glans i øjnene.

Når stamkunderne talte om ”Det halve Apotek”, så skyldes det, at værtshuset havde til huse i Algade 4, medens Domapoteket lå i Algade 8!

I restauranten holdt spareforeningen ”Guldkalven”, en spareklub, hvis medlemmers indbetalinger er protokolleret siden 1875, sine møder.

Ædedolkenes Klub

”Guldkalven” kunne man kun blive medlem af, når et medlem døde eller ikke ønskede at være med mere. Hvert år inden jul samledes medlemmerne på Cafe Wolffhechel til en overdådig middag. Renterne af de opsparede penge forvandledes til faste og flydende varer, mens de opsparede midler gik til familien. Det er foreningens overdådige middage, Gustav Wied skildrer i ”Livsens Ondskab” (Ædedolkenes Klub).