Hvordan går det med et modtage-center i Rwanda?

Tesfaye1

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er i disse dage i massiv modvind på grund af en skandale, som er blevet døbt “partygate”.

Balladen handler om en række fester, der blev holdt i Downing Street 10, hvor premierministeren har sit kontor og embedsbolig.

Festerne foregik i foråret 2020, mens Boris Johnson havde sendt landet i en streng lockdown, hvor familier i England ikke engang kunne mødes på tværs af husstande på grund af coronarestriktioner.

På det seneste er udtrykket “Operation Red Meat” rapporteret i britiske medier i forbindelse med omtale af ”partygate”.

Ifølge rapporter skulle Boris Johnson være optaget af at genvinde støtten fra parlamentsmedlemmer, vælgere og konservative partiforkæmpere, der har været utilfredse med Johnson for at bryde COVID-19-protokollerne.

”Operation Red Meat”

Denne indsats for at ”komme tilbage” indebærer ifølge analytikere en række politiske initiativer designet til at genoprette tilliden til ham. Tiltagene, der i pressen er døbt “Operation Red Meat”, skal omfatte: Et alkoholforbud på arbejdspladser knyttet til Downing Street 10, ingen stigning i BBC-licensafgiften i mindst to år, indsættelsen af Royal Navy for at dæmme op for bådflygtninge i Den Engelske Kanal og nye planer for at nedbringe den enorme pukkel af operationer på venteliste i det britiske sundhedsvæsen, NHS.

Mange har allerede omdøbt initiativerne til “Operation Dead Meat”, fordi de ikke mener at det vil lykkes for Boris Johnson at vende stemningen.

Ifølge rapporter har britiske myndigheder angiveligt også udarbejdet konkrete planer for genplacering af asylansøgere, der illegalt kommer ind i UK. Planerne omfatter tilsyneladende også planer om at oprette modtagecentre for sådanne asylansøgere i Ghana og Rwanda.

Det skal dog bemærkes, at det Ghanesiske udenrigsministerium har afvist enhver forbindelse til sådanne planer.

BBC rapporterer, at indenrigsminister Priti Patel i marts sidste år fremlagde planer om at revidere behandlingen af asylansøgninger i Det Forenede Kongerige. Personer, der illegalt ankommer til Det Forenede Kongerige vil ikke længere nyde de samme rettigheder som dem, der ankommer på legal vis.

Som en del af denne politik, er det tanken at anbringe illegale asylansøgere, der krydser den engelske kanal i Ghana og Rwanda. Uanset at Ghana har afvist tanken har det formentlig været hensigten at afskrække migranter, der kommer fra lande som Iran, Irak, Sudan og Syrien, fra at forsøge at rejse til Det Forenede Kongerige, hvis der var risiko for, at de ville ende i andre lande, mens deres asylansøgning behandles.

Britisk-dansk samarbejde?

Den britiske regerings overvejelser om at anbringe asylansøgere i lejre eller moidtagecentre i andre lande har sin parallel i Danmark.

På baggrund af det stigende asyltal i Europa i 2021 har Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, sikret sig et lovmæssigt grundlag for, at behandlingen af asylansøgninger til Danmark kan flyttes til et partnerland uden for EU.

Rwanda har vedvarende været nævnt som en mulighed, og udenrigsminister Jeppe Kofoed bekræftede den 25. oktober 2021 efter et møde med Rwandas udenrigsminister, at et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda havde været drøftet.

Siden har vi ikke hørt meget om overvejelserne om et modtagecenter for asylansøgere i et ”partnerland”. Ideen om at eksportere vores egne problemer med asylansøgere og kriminelle lever dog i bedste velgående. Senest har vi hørt om regeringens planer om at anbringe danske fængselsdømte i Kosovo.

Den globale flygtninge-byrde

Hvis vi et øjeblik skal hæve os over vores egne problemer med asylansøgere, er det en kendsgerning, at flygtningeansvaret er ulige fordelt.

Mere end 85 pct. af de fordrevne på verdensplan er i dag udviklingslandenes ansvar.

De fem største værtslande for flygtninge er Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland. Uganda alene huser tæt på 1,5 millioner flygtninge sammenlignet med 338.000 flygtninge i USA!

Uganda er et af de fattigere lande i Afrika, men det er også et af de mest gæstfrie steder i verden. Det giver flygtninge ret til fri bevægelighed, beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje samt ret til at starte en virksomhed. Regeringen sørger endog for jord til landbrug og husly til flygtninge.

Dette i kontrast til de fleste andre steder i verden, hvor flygtninge, selv når de er så heldige at få asyl, befinder sig i en højest usikker situation i årevis.

Risiko for stigende oliepris som følge af Ruslands trusler mod Ukraine

Donbass
Donbass and Crimea, political map. Crimea peninsula on the coast of Black Sea, and Donbass region, formed by Donetsk and Luhansk region. Disputed areas between Ukraine and Russia. Illustration. Vector

Olie kan stige til 150 dollar per tønde i dette kvartal hvis Rusland-Ukraine spændingerne fører til et “negativt forsyningschok” siger investeringsbanken J.P. Morgan fredag den 21. januar 2021 i en analyse ifølge Bloomberg.

En stigning i Brent-olieprisen til $ 150 pr. tønde vil være et hop på 100 pct. i forhold til gennemsnitsprisen på 75 dollars i fjerde kvartal 2020.

Brent olieprisen er hidtil i år steget med omkring 12 pct., og under fredagens handler nåede prisen op på 88 dollars per tønde.

“De seneste geopolitiske spændinger mellem Rusland og Ukraine øger risikoen for en væsentlig stigning i dette kvartal,” siger J.P. Morgan-økonomerne Joseph Lupton og Bruce Kasman i analysen.

 “At dette kan komme på et tidspunkt, hvor den globale inflation er den højeste i årtier og den globale økonomi presses af nye bølger af COVID-pandemien, viser de risici der er på kort sigt ved den ellers grundlæggende stærke økonomiske genopretning”.

I J.P. Morgan-analysen forudsætter en 100-pct. stigning i olieprisen, at ”en negativ geopolitisk begivenhed” mellem Rusland og Ukraine fører til et brat fald i den globale olieproduktion med 2,3 millioner tønder. Udover den umiddelbare prisstigning på olie vil det betyde, at det globale BNP reduceres med 1,6 pct. og inflationen presses op fra omkring 3 pct. til over 7 pct. i første halvdel af 2022.

Ifølge investeringsbanken er der to andre kanaler, hvorigennem et udbudschok som følge af en russisk intervention i Ukraine kan skade den globale vækst. Den første er, at USA koordineret med allierede og samarbejdspartnere formentlig vil indføre sanktioner mod Rusland, der kan påvirke stemningen og de globale finansielle forhold negativt.

Den anden reaktion kan komme fra de store centralbanker, der traditionelt opfatter olieprischok i forbindelse med geopolitisk uro som en større trussel mod den økonomiske vækst end inflation, og som derfor kan reagere med stramninger.

Endelig påpeges det, at situationen kan føre til en periode, hvor de globale valuta- og finansmarkeder præges af stigende risikoaversion, som kan føre til et nedadgående pres på visse aktiver og valutaer.

Justitsminister Nick Hækkerups rolle i FE-sagen

FE

I Straffelovens særlige del fremgår det i 12. kapitel om ”Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed” af § 110 f:

”De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud”.

I kapitel 12 lyder § 109:

”Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.”

I den danske straffelovs kapitel 12 fremgår det med andre ord, at der ikke i Danmark er en klar adskillelse mellem det retlige og det politiske niveau eller mellem den udøvende og den dømmende magt.

Når Nick Hækkerup hævder, at han som justitsminister blev ”orienteret” om de alvorlige sigtelser mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, er det simpelthen ikke rigtigt.

Justitsministeren er den øverste i hierarkiet inden for retssystemet, og med formuleringen i § 110 f om at påtale sker efter justitsministerens ”påbud”, er det helt åbenlyst, at ministeren ikke blot indblandes eller orienteres i straffesager, men faktisk er den, der påbyder påtale.

I et videre perspektiv betyder den uklare adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i det danske system, at det blotter os for kritik fra andre – blandt andet diktaturstater – som kan sige, at der er en politisk sammenhæng med hvem der anklages.

Uanset bestemmelserne i straffeloven har skiftende danske Justitsministre gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/justitsminister-om-claus-hjorts-laekage-sigtelse-det-er-et-voldsomt-skridt

Utroværdige politikere

Dan Jørgensen4

Hvert år foretager kommunikationsbureauet Radius en troværdighedsanalyse af faggruppernes troværdighed i samarbejde med Epinion. Det er 13. år i træk, at Radius CPH undersøger faggruppernes troværdighed. Analysen er gennemført i perioden 12. til 19. oktober 2021. 2.049 danskere i alderen 18-75 år har deltaget i undersøgelsen, som er gennemført som en onlinebaseret spørgeskemaundersøgelse via Epinions Danmarkspanel.

Den seneste måling, som blev udgivet i november 2021, placererede Politikere på en suveræn sidsteplads, lige før Bilforhandlere, Journalister, Ejendomsmæglere, Bankrådgivere og Embedsmænd.

Nigerias syn på Danmarks indsats i Guineabugten

Esbern Snare

Danmarks bidrag til bekæmpelsen af pirateri i Guineabugten fra november 2021 og fem måneder frem, består af fregatten Esbern Snare med tilhørende helikopter, specialoperationsstyrker og militærpoliti.

En del af piratangrebene i Guineabugten foregår i kyststaternes territorialfarvand, men bortset fra den regionale stormagt, Nigeria, har ingen af kyststaterne militær styrke til effektivt at bekæmpe pirateriet. Alligevel er der tvivl om kyststaternes taknemmelighed over Danmarks og andre EU-landes indsats i Guineabugten.

Den 24. november reagerede fregatten Esbern Snares besætning på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. På en hurtigtgående motorbåd kunne ses en række af de redskaber, man forbinder med pirateri, herunder stiger. Da Esbern Snare var tæt nok på, blev Frømandskorpset sendt af sted i deres hurtiggående RHIB-både for at gå ombord i piratskibet. Da piraterne ikke reagerede på opkald, afgav de danske styrker varselsskud. Piraterne åbnede derefter ild direkte mod de danske soldater. De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne.

Der fulgte en kort ildkamp. Ingen danske soldater kom til skade, men fem pirater blev ramt. Fire af piraterne afgik ved døden. En blev såret, mens 1 pirat formentlig faldt over bord og druknede. Den sårede pirat er efterfølgende fløjet til Danmark med henblik på retsforfølgelse.

Forsvarskommandoen udsendte sent mandag den 13. december 2021 en pressemeddelelse om at Esbern Snare havde været indsat i en antipirateri-operation i Guineabugten. Et containerskib fik hjælp efter piratangreb.

EUObserver kunne den 19. januar 2022 om de danske operationer den 24. november og den 13. december 2021 oplyse, at Nigeria tilsyneladende er ganske kritisk overfor den danske indsats.

Om operationen den 24. november 2021 hedder det:

  • Nigeria has accused Denmark of neo-colonialist arrogance over an incident, last November, when Danish special-forces soldiers shot dead four “pirates”.

Om operationen den 13. december siges:

  • And when the same Danish frigate, the Esbern Snare, sent a helicopter to rescue hostages seized by pirates from a Greek-operated container ship, the Tonsberg, in December, Nigeria ordered Denmark’s hot pursuit to halt when the pirate boat entered Nigerian waters.

25 pct. af strømmen i EU kommer fra atomkraft

Akraft 2020

Eurostat oplyser, at i 2020 tegnede elproduktionen fra a-kraft sig for omkring 25 pct. af den samlede strømproduktion i EU.

I de 13 medlemslande med a-kraft blev der produceret 683512 GWh strøm fra a-kraftværker, svarende til 25 pct. af EU’s samlede elproduktion.

Den største a-kraft producent var Frankrig med 52 pct. af strømproduktionen, fulgt af Tyskland med 9 pct., Spanien med 9 pct. og Sverige med 7 pct.

De 13 a-kraftlande havde ved begyndelsen af 2020 109 reaktorer i drift. I løbet af året blev 2 reaktorer i Frankrig og 1 reaktor i Sverige lukket.

I Frankrig står a-kraft for 67 pct. af al strømproduktion. I Slovakiet er andelen 54 pct. I Ungarn 46 pct. I Bulgarien 41 pct. I Belgien 39 pct. I Slovenien 38 pct. I Tjekkiet 37 pct. I Finland 34 pct. I Sverige 30 pct. I Spanien 22 pct. I Rumænien 11 pct., I Tyskland 11 pct. og i Holland 3 pct.

14 EU-medlemslande havde ikke a-kraftværker i 2020, men som følge af udveksling på det europæiske el-marked kan det ikke udelukkes, at der også i danske stikkontakter fra tid til anden er strøm produceret på et a-kraftværk.

Hvad er offentligt kendt om det vestlige efterretningssamarbejde om indhentning af teledata?

NSA

National Security Agency, NSA, er den amerikanske efterretningstjeneste, der er ansvarlig for indsamling af information fra diverse kilder i hele verden. NSA og specielt de metoder og teknikker, der anvendes ved informationsindsamling, har traditionelt været omgivet af fortrolighed i en sådan grad at tjenesten indtil for omkring 10 år siden har været nærmest ukendt. I efterretningsmiljøerne blev den således undertiden omtalt som No Such Agency eller som tjenesten som Never Says Anything.

I 2013 forsynede afhopper fra NSA, Edward Snowden, russerne og verdenspressen med meget detaljerede oplysninger om det vestlige efterretningssamarbejde om indhentning af teledata, herunder det specifikke dansk-amerikanske samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA.

Berlingske Tidende kunne allerede den 4. november 2013 i detaljer redegøre for, at Danmark havde et væsentligt mere omfattende efterretningssamarbejde med USA og NSA end almindeligt antaget. Artiklen omtalte herunder tapning af kommunikationskabler, og det gjorde andre medier også.

I Politiken den 21. november 2013 bekræfter den daværende chef for FE, Thomas Ahrenkiel, samarbejdet med NSA om indhentning af data. Ifølge Ahrenkiel var indhentningen ”rettet mod forhold i udlandet, og det sker i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning. Skulle der være danskrelaterede data, så har vi nogle filtre, der renser dem for danske informationer, inden de udleveres til partnere”.

Den 14. juni 2014 kunne dagbladet Information med kilde i tophemmelige NSA-dokumenter berette om Forsvarets Efterretningstjenestes partnerskab med NSA om at tappe danske fiberkabler med tele- og internettrafik. Tilsyneladende er Danmark del af et hidtil ukendt overvågningsprogram, der kan føre til, at også danskere bliver mål for den amerikanske efterretningstjeneste.

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en stor, velunderbygget og detaljeret artikel den 6. juni 2021 med overskriften ”Danmark har haft spionsamarbejde med USA i 75 år – alligevel bliver det ved med at overraske”.

Kunne regeringen have handlet anderledes i FE-sagen?

FE

Allerede inden undersøgelseskommissionen den 13. december 2021 rensede Forsvarets Efterretningstjeneste meldte spørgsmålet sig, om Forsvarsministeren i august 2020 kunne have handlet anderledes end tillade Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende pressemeddelelsen og sende chefen og FE-ledelsen hjem?

Det korte svar er ja.

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder.

Forsvarsministeren løbende orienteret

Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidsligere chef for FE, ikke skulle have fortalt ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997. Men det forudsætter selvfølgelig, at forsvarsministeren delte informationen fra Tilsynet med ham. Hvis det var sket, kunne undersøgelsen være blevet standset eller modereret længe inden august 2020.

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de uklassificerede resultater af undersøgelsen, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2021 pressemeddelelsen.

Samme dag, som udkastet til pressemeddelelsen sammen med fire ringbind med baggrundsmateriale, den 21. august 2020 blev overdraget til forsvarsminister Trine Bramsen traf hun efter et møde med sin konstituerede departementschef, Pernille Reuter Eriksen, statsminister Mette Frederiksen og dennes departementschef, Barbara Bertelsen, beslutning om, at Lars Findsen og andre medarbejdere i FE skulle hjemsendes.

Hjemsendelserne skete på baggrund af oplysningerne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Heraf fremgik det, at tilsynet på baggrund af oplysninger fra en såkaldt whistleblower havde mistanke om, at FE i strid med lovgivningen muligvis havde overvåget danske statsborgere, havde givet tilsynet urigtige oplysninger og havde spioneret mod en ansat i tilsynet.

Først blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere fritaget for tjeneste 21. august.

Derefter meddelte Forsvarsministeriet den 24. august, at også Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, var fritaget for tjeneste som konsekvens af sagen.

Thomas Ahrenkiel var i øvrigt chef for FE indtil 2015. Den 30. juni 2020 var Ahrenkiel udpeget til ambassadør i Tyskland pr. 1. september 2020. Fra 1. august var Pernille Reuter Eriksen, vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

I september blev en femte medarbejder fra FE fritaget for tjeneste, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeren til Folketinget.

Samtlige beskyldninger afvist af undersøgelseskommissionen

Samtlige af Tilsynet med Efterretningstjenesternes beskyldninger blev i december 2021 afvist, efter at en kommission bestående af tre landsdommere i et år gennemgik materialet.

Hvad de tre landsdommere efter alt at dømme ikke har vidst, var, at hovedpersonen i sagen sideløbende med kommissionsundersøgelsen havde været genstand for en omfattende politiefterforskning med telefonaflytning og overvågning. En efterforskning, der antages at være godkendt af den samme regeringstop, der i sin tid nedsatte kommissionen.

De få oplysninger, der er sluppet ud, tyder på, at politiefterforskningen har stået på i hele den periode, hvor kommissionen har arbejdet. Angiveligt begyndte den, fordi artikler i Weekendavisen, hos DR og i Berlingske Tidende afdækkede, at tilsynets kritik, der førte til hjemsendelserne, handlede om en omfattende aflytning af datakabler, som FE i et par årtier havde foretaget sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA. Samarbejdet var i forvejen kendt fra artikler, som blandt andet Dagbladet Information havde bragt i 2014 på baggrund af dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Men den massive offentlighed omkring sagen blev altså anset for så skadelig, at PET begyndte en overvågning af Lars Findsen som mistænkt kilde.

https://www.berlingske.dk/samfund/efterretningsekspert-har-kun-et-nedslaaende-bud-paa-hvorfor-regeringen

L.A. Ring og statsministeriets virkelighedsnære og sociale engagement

170118-sheep-in-the-snow-c-Lorraine-Luescher-sheep

Statsministeriet har en ganske omfattende samling af L.A. Ring-malerier. Billedet ”Tøbrud” fra 1901 indgår ikke i samlingen, men tilhører Statens Museum for Kunst, SMK. Billedet på et kuldslået og dystert landskab kunne ellers lede tankerne hen på den aktuelle politiske situation.

Statsministeriet modtog L.A. Ring-malerierne som en testamentarisk arv fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede i midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).

Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.

Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.

Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv, og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.

I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

L.A. Ring (1854-1933), Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn, 1911

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.

Når politikere belaster sikkerheden

Espersen Sass Hjort

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet statshemmeligheder.

Det bekræfter han selv i en kortfattet pressemeddelelse udsendt af Venstre.

Det fremgår imidlertid ikke af pressemeddelelsen, hvilke fortrolige oplysninger han er sigtet for at røbe. Den tidligere forsvarsminister har imidlertid ved flere lejligheder bekræftet, at Danmark og USA samarbejder om at tappe data fra kabler.

I Danmarkshistorien har vi flere eksempler på, at der inden udnævnelsen er rejst tvivl om en kommende ministers sikkerhedsgodkendelse.

Henrik Sass-Larsen

I nyere tid har vi sagen omkring godkendelsen af Henrik Sass-Larsen, der efter folketingsvalget i september 2011 var designeret til at blive finansminister i Helle Thorning-Schmidts regering, men som den 29. september 2011 om morgenen meddelte, at han ikke stod til rådighed som minister, og at det skyldtes, at han ifølge myndighederne ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Meget mere kunne Sass Larsen ikke sige, men sagen blev i medierne kædet tæt sammen med hans angivelige tilknytning til personer fra rockermiljøet.

Ole Espersen

Da den daværende statsminister Anker Jørgensen tilbage i 1981 ville udpege Ole Mogens Espersen (født 20. december 1934 i Nylars på Bornholm, død 4. december 2020) til justitsminister, advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) mod udnævnelsen.

PET-Kommissionen beskriver i sin beretning, at PET anså Ole Espersen for en sikkerhedsrisiko.

Det skyldtes, at han fire år forinden, i januar 1977, var havnet i efterretningstjenestens register efter et møde på restaurant Rio Bravo i København med den sovjetiske ambassadefunktionær Nikolaj Gribin, der var KGB-officer.

Samtidig modtog PET oplysninger fra dobbeltagenten Oleg Gordijevskij om, at KGB i mindst tre år havde haft Ole Espersen som mål for en hvervning.

Den danske politiker havde allerede fået dæknavnet Ervin, og det var netop disse østkontakter, herunder en række udenomsægteskabelige forhold, der gjorde, at PET anså ham for at være et muligt offer for afpresning og dermed en sikkerhedsrisiko.  

Fire dage før udnævnelsen af Ole Espersen, den 16. januar 1981, havde PET samlet seks dokumenter om den kommende minister.

De indeholdt blandt andet oversigter over hans kontakter med Nordkorea, en rejse til Sydkorea, møderne med KGB-officerer samt Ole Espersens menneskerettighedsaktiviteter. Blandt andet hans medlemskab af det såkaldte Chile-Tribunal.

Anker Jørgensen valgte at se stort på PET’s advarsler, og Ole Espersen var i 1981-1982 justitsminister i Anker Jørgensens fjerde og femte regering.

Oplysninger fra Anker Jørgensens privatarkiv viser, at han faktisk havde betænkeligheder ved udnævnelsen, men alligevel valgte at udpege Ole Espersen som justitsminister.

Formentlig fordi statsministeren vægtede de faglige kvalifikationer over de sikkerhedsmæssige aspekter, vurderer PET-kommissionen.

Efter udnævnelsen blev det aftalt mellem Anker Jørgensen og Justitsministeriets departementschef, Niels Madsen, at den nye justitsminister ikke skulle orienteres om dobbeltagenten Oleg Gordijevskij.

Selv hørte Ole Espersen først om advarslen mange år senere i forbindelse med PET-Kommissionens beretning.