Under overskriften ”Idealisten der nåede til tops hjemme og i FN” hævder Ritzau, at den nu forhenværende folketingspolitiker ”mestrer udviklings- arbejde, men er out- sider i politik. Da han kombinerede det, endte han med at trække sig, men han har fastholdt idealerne”.

Venstre, udviklingshjælp og Christian Friis Bach

Formand for Venstre, Troels Lund Poulsen, har netop foreslået besparelser på udviklingsbistanden til verdens fattigste, svarende til nedskæringer på i omegnen af 6 mia. kr. om året.

Venstres relativt nye medlem Christian Friis Bach havde næppe forestillet sig, at han som Venstremand skulle komme til at forsvare sin nye partiformands netop foreslåede besparelser på bistandshjælpen.

Friis Bach har i mange år med stor entusiasme og dygtighed arbejdet for netop denne sag. I Verdensbanken som adjungeret professor i international økonomi, som FN-undergeneralsekretær og som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Det er vist også det, man kalder en hjertesag og et blik for de svageste.

Efter mange år som fremtrædende medlem af Det Radikale Venstre besluttede Friis Bach sig i 2024 for at ”vende hjem” til sine forfædres gamle parti, Venstre.

Han har selv omtalt partiskiftet på Facebook.

Skiftet til Venstre er overraskende. Egentlig burde Moderaterne ligge tættere på, og det må antages, at han også har haft kontakt til dem.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, der har et godt personligt kendskab til Christian Friis Bach, har dog ikke set perspektiverne i et nærmere samarbejde med den radikale opportunist. At optage Christian Friis Bach i Moderaterne ville indebære en situation svarende til at lukke en havkat ind i et hyttefad.

Det har været åbenlyst, at Christian Friis Bach var frustreret over ikke at blive medlem af regeringen i 2022.

Ifølge Ritzau og andre medier havde Christian Friis Bach sammen med Martin Lidegaard håbet på en plads i SMV-regeringen, men et flertal i den radikale gruppe ville det anderledes.

GGGI-sagen

Mens Friis Bach i Det Radikale Venstre har haft svært ved at acceptere, at Martin Lidegaard på folketingsgruppens nåde var partiets leder, har han været optaget af at værne om sit eftermæle. Berlingske Tidende beskrev i en artikel den 15. december 2022 at Christian Friis Bach i sin tid som udviklingsminister havde misinformeret Folketinget i Lars Løkke Rasmussens GGGI-sag.

Den ærekære Friis Bach tvang Berlingske Tidende til den 20.12.2022 at præcisere, at godt nok blev Folketinget misinformeret, men på tidspunktet for misinformationen kendte Friis Bach ikke selv til fejlen.

Realiteten i GGGI-sagen og Christian Friis Bachs afgang som Udviklingsminister

Da sagen om Lars Løkke Rasmussens omfattende og kostbare rejseaktivitet på 1. klasse som formand for udviklingsorganisationen GGGI i efteråret 2013 rasede, oplyste den daværende udviklingsminister og bestyrelsesmedlem i GGGI, Christian Friis Bach, overfor Folketinget og pressen, at han intet kendte til, at rejserne skulle være afviklet i overensstemmelse med GGGI-reglerne.

Den 21. november 2013 meddelte Friis Bach på et pressemøde i København, at han trak sig som udviklingsminister. Det skete på baggrund af, at Folketinget kritiserede Christian Friis Bach for at have tilbageholdt informationer, men han ”var kommet i tanke om”, at han i foråret 2013 personligt havde deltaget i et bestyrelsesmøde i GGGI, hvori Lars Løkkes rejser som formand for GGGI blev godkendt, uden at han tilsyneladende havde bemærket det, selvom rejsereglerne var detaljeret beskrevet i et bilag til dagsordenen.

Friis Bach som udviklingsminister

Da S, R, SF-regeringen, hvor Friis Bach beklædte posten som udviklingsminister, tiltrådte den 3. oktober 2011, blev alle fagministerierne beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de krævede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Regeringens projekt vedrørende ”Effektiv Administration” skulle efter Bjarne Corydons og David Hellemann i Finansministeriet opfattelse for enhver pris tvinges igennem. Bevillinger skulle målrettes mod kerneopgaverne. Det betød, at fagministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke-­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Resultatet var et veritabelt blodbad i centraladministrationen., hvor ministerierne brutalt skilte sig af med i hundredvis af især ældre, erfarne (og dyre) medarbejdere. I Christian Friis Bachs eget Udenrigsministerium fik 60 medarbejdere umiddelbart marchordre og flere fulgte.

Dem, der i den periode kom tæt på Friis Bach, kunne ikke registrere den mindste fortrydelse over regeringens radikale og brutale personalepolitik – tværtimod forekom udviklingsministeren fuldstændig ubekymret over de personlige konsekvenser og den svækkelse, fremfærden indebar for bistandsadministrationen.

Mens Friis Bach i Udviklingsministeriet huskes for den skandaløse håndtering af GGGI-sagen, har han ikke efterladt sig varige spor på dansk udviklingspolitik. Internt i Venstre har han tydeligvis ikke noget at skulle have sagt, som beslutningen om udviklingshjælpen viser.

Friis Bachs meritter i tiden der fulgte

Efter afgangen som udviklingsminister var Christian Friis Bach 2014-2017 undergeneralsekretær i FN og leder af FN’s økonomiske kommission for Europa, 2014-2017.

Det fortoner sig i tågerne, hvordan Friis Bach overhovedet fik stillingen, men siden han forlod FN i Geneve, har han opretholdt kordiale forbindelser til organisationen i håbet om forefaldende småopgaver i FN-systemet. Således mente Christian Friis Bach, at kritikken af WHO’s forhold til Kinas covid-håndtering ”ramte ved siden af”. Han påpegede dog samtidig, at WHO og FN-systemet generelt er ”bureaukratisk og handlingslammet”, og at der er behov for grundlæggende reformer af struktur, finansiering og governance. En reorganiseringsopgave man forstår, at Friis Bach i givet fald ville være parat til at forestå!

Fyringen fra Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp fyrede i april 2019 af generalsekretær Christian Friis Bach. Fyringen gav anledning til uro i nogle af de 28 medlemsorganisationer, og spekulationer om der måske var forhold i Bachs adfærd overfor kvindelige medarbejdere, der var årsagen til fyringen. Både FN-Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke krævede en grundig redegørelse af både beslutningsgrundlaget og forløbet frem til fyringen.

Den officielle begrundelse for fyringen var: “Et enigt forretningsudvalg vurderer, at der er behov for en anden ledelsesprofil til at føre Dansk Flygtningehjælp godt igennem de nødvendige forandringer, således at positionen som en af verdens førende humanitære organisationer videreføres.”

Dansk Flygtningehjælp er en såkaldte NGO – en ikke-statslig organisation. Imidlertid er det kun en mindre del af aktiviteterne, der finansieres af medlemmerne og ved indsamlinger – kun omkring 125 mio. kr. om året. Flygtningehjælpen har over 7.000 ansatte og bistås i øvrigt i Danmark af over 8.000 frivillige.

Hovedparten af de samlede aktiviteter på over 3 mia. kr. finansieres af donorer, herunder den danske stat.

Dansk Flygtningehjælp driver også indtægtsdækket virksomhed – sprogundervisning og diverse integrationsaktiviteter.

Denne del af virksomheden gav i Bachs direktørtid dundrende underskud, og Dansk Flygtningehjælp havde generelt en vaklende økonomi. Organisationen ville ligesom fleste danske NGO’er kollapse totalt, hvis de ikke var afstivet med en kraftig, bærende konstruktion af skattekroner. Betegnelsen NGO – ikke statslig organisation – er derfor aldeles misvisende.

Samtidig er det over en årrække gået sådan, at store NGO’er som for eksempel Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis er blevet kapret af partipolitiske interesser. De optræder uden blusel med politiske krav, som man ellers kun finder hos de yderligtgående, venstreorienterede og radikale partier – men slipper for at stå til ansvar overfor Rigsrevision og andre tilsynsmyndigheder, som statslige og offentlige institutioner må leve op til.

Fyringen af Christian Friis Bach efter blot 18 måneder på posten tyder dog på, at organisationens ledelse i april 2019 tog konsekvensen af generalsekretærens åbenbare inadækvate ledelsesadfærd.

Radiovært

Christian Friis Bach, der i en periode havde meldt sig ud af Det Radikale venstre, var med på holdet, da den Aarhusbaserede Radio4 den 1. november 2019 overtog Radio24syvs del af FM-båndet.

Christian Friis Bach har været vært for programmet ”Den danske forbindelse”. Programmet, der med radioens egne ord var “et anderledes udenrigspolitisk magasin, som samler op på de vigtigste internationale begivenheder.”

I programmet var de primære kilder hverken udlandskorrespondenter, -redaktører eller -kommentatorer. Det var derimod danskere, som er rejst ud i verden for at leve, studere, bo og arbejde.

Christian Friis Bach supplerede selv i programmet beretningerne fra udlandsdanskere, “som er øjenvidne til, hvad der faktisk foregår på gaden i Hong Kong eller som kan give os nye perspektiver på et Rusland, vi har svært ved at forstå.”

Programmet løb over 6 måneder, men på trods af alle værtens ”rigtige” meninger, blev programmet aldrig rigtig interessant.

Warfair

I foråret 2020 etablerede Christian Friis Bach importvirksomheden Warfair med visionen om at skabe fred gennem handel.

Warfair importerer varer fra krigs- og konfliktzoner, der skal lanceres på det europæiske marked i samarbejde med kvalitetsbrands.

Christian Friis Bachs vision er, at handlen med varer fra sådanne konfliktramte områder kan skabe fred og fremgang i det pågældende land. I slutningen af 2023 undersøger Warfair ifølge referater fra bestyrelsens møder mulighederne for at importere olivenolie og Freekeh (en type grøn durum-hvede, der har sin oprindelse i Mellemøsten og Afrika) fra Palæstina.

Bæredygtig kaffe, Coffee Collective og POLITIKEN

Warfairs første samarbejde var med Coffee Collective, hvis butikker skulle sælge importeret kaffe fra det krigshærgede Yemen. Coffee Collective har dog ikke i 2023 købt kaffe fra Warfair.

Coffee Collective, der selv oplyser, at ”Vi er drevet af at skabe de bedste kaffeoplevelser i verden og samtidig skabe merværdi for kaffefarmerne. Hos The Coffee Collective rister vi friskt hver dag og fokuserer på bæredygtighed fra bønne til kop”.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som POLITIKEN andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Senest er det oplyst, at Niko Grünfeld er begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

En anden, der er i pagt med den woke tidsånd er Anders Agger. Ifølge et interview med Kristeligt Dagblad har TV-kendissen sagt, at ”Når jeg skal slappe af, læser jeg Politiken fra ende til anden i en sort øreklapstol”, og ”vi spiser altid virkelig god morgenmad. Jeg bor i et surdejsvelsignet hus. Så morgenbrødet er sprødt og varmt – og hvis man topper det med Fanø-laks, røræg og kaffe fra den gode Coffee Collective lavet på kieni-bønnen, så kan man faktisk ikke bede om mere”.

Christian Friis Bach og seksuelle krænkelser i Det Radikale Venstre

Det var X-factor-værten Sofie Linde, der genstartede hele sexchikane-debatten og MeToo-bølgen med en personlig historie om en utidig chef, der forsøgte at bruge sin magt seksuelt ved en julefrokost. Siden er lignende sager væltet ud skabene i flere brancher.

Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, greb bolden og kritiserede statsminister Mette Frederiksen for at udnævne Jeppe Kofod til udenrigsminister, fordi Kofod for 12 år siden havde sex med en 15-årig pige.  Senere stod kvindelige folketingsmedlemmer fra flere partier offentligt frem og talte om krænkelser, de har været udsat for i politik.

Internt i Det Radikale Venstre var debatten intens og nåede et foreløbigt højdepunkt, da partiets politiske leder, Morten Østergaard, onsdag den 7. oktober brødebetynget annoncerede sin afgang på grund af en ti år gammel sexchikanesag omhandlende “en hånd på låret” af folketingsmedlem Lotte Rod. Senere er Morten Østergaards synderegister udvidet betydeligt.

Folketingsgruppen valgte Sophie Carsten Nielsen som ny politisk leder i kampvalg med Martin Lidegaard. Stemmefordelingen hed 12-4, men desuagtet er Sofie Carsten Nielsens troværdighed blevet draget i tvivl, da det efterfølgende har vist sig, at hun kendte til flere sager om krænkelser, end hun i første omgang lod forstå.

Christian Friis Bach, som igen var blevet medlem af Det Radikale Venstre, blev af nogle (hvem mon?) i det radikale bagland set som partiets potentielle redningsmand, blev inddraget i krænkelsesdebatten, da han lørdag morgen den 10. oktober 2020 skulle deltage i programmet ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her skulle han tale om nødvendigheden af at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb og krænkelser.

Men kort før han skulle på, fortalte redaktøren ham, at der gik rygter om, at han var blevet fyret fra sit tidligere arbejde som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp som følge af seksuelle krænkelser.

Christian Friis Bach har i et længere opslag på Facebook afvist alle anklager, men han oplyser samtidig, at han har levet i et ”åbent” ægteskab, og forhold til andre end hustruen (der ligeledes er radikal politiker), er forekommet.

Folketingsmedlem

I marts 2021 blev Christian Friis Bach valgt til at efterfølge Marianne Jelved som Folketingskandidat i Hjørring.

Friis Bach udtalte, at ”det går tilbage for demokrati og frihed i verden for tiende år i træk, og der er en tendens til, at lande vender sig indad mod sig selv. Det er en farlig tendens, som jeg gerne vil bidrage til at få vendt”.

Ved Folketingsvalget den 1. november 2022 blev Christian Friis Bach valgt i Nordjylland med 1.489 stemmer – og erobrede dermed den lidet prangende 25. plads på listen over de store stemmeslugere i Nordjylland.

Nu medlem af Venstre, men ude af Folketinget

Modtagelsen af Christian Friis Bach i Venstres Folketingsgruppe blev alt andet end hjertelig. For de fleste Venstrefolk har de radikale i mange år været betragtet som hovefjenden, og aktuelt overgås Friis Bachs kvalmende bedreviden og opportunisme kun af Moderaternes Stine Bosse.

Skiftet til Venstre betød et farvel til en ellers sikker radikal kreds i Nordjylland, og han blev ikke genvalgt ved Folketingsvalget den 24. marts 2026.

Derbyet afholdes årligt den første lørdag i maj og Det forudgås af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet for treårige fuldblodsheste er kendt som “The Run for the Roses”, da den vindende hest draperes i et tæppe af roser.

Kentucky Derby, har en historie, der går tilbage til 1875. Løbet afholdes på væddeløbsbanen Churchill Downs i Louisville, Kentucky, og er den ældste kontinuerligt kørende sportsbegivenhed i USA.

Løbet, der afvikles over en distance på 1¼ miles (der svarer til 10 furlongs eller cirka 2.012 meter), er fyldt med historie og tradition med spændende hestevæddeløb, ekstravagante hatte og mint juleps (med hovedingrediensen bourbon whisky og knust is), hvilket gør det til et af de mest prestigefyldte hestevæddeløb i verden.

Triple Crown

Kentucky Derby er den første del af Triple Crown, der betragtes som en af de sværeste præstationer i hestevæddeløb. Det udmattende program kræver, at en treårig hest vinder Kentucky Derby, to uger senere vinder Preakness Stakes på Pimlico Race Course i Baltimore, og derefter tre uger senere – den 6. juni 2026 – vinder Belmont Stakes på Saratoga Race Course i New York.

I hele væddeløbshistorien har kun tretten heste opnået Triple Crown.

Sidste år blev Kentucky derbyet – Run for the Roses – lørdag den 3. maj 2025 vundet af Sovereignty.

Som vinder af Kentucky Derbyet modtog Sovereignty en andel på 3,1 millioner dollars af den samlede præmiepulje på 5 millioner dollars. Sovereigntys andel blev fordelt således:

• Ejerens andel (Godolphin): 80% af præmien, svarende til cirka 2,48 millioner dollars.

• Jockey Junior Alvarado: 10% af præmien, hvilket udgør omkring 310.000 dollars.

• Træner Bill Mott: 10% af præmien, svarende til cirka 310.000 dollars.

Det amerikanske Justitsministeriet har meddelt, at det har afsluttet sin kritiserede strafferetlige undersøgelse af Federal Reserve-formand Jerome Powell. Dermed er den primære hindring for Senatets godkendelse af Kevin Warsh som efterfølger til Jerome Powell som chef for centralbanken.

Sagen, der drejer sig om en væsentlig budgetoverskridelse af renoveringen af centralbankens hovedkvarter i Washington, blev bredt set som en del af præsidentens preskampagne mod Powell og centralbanken, da han gentagne gange pressede på for lavere renter.

Med Justitsministeriets opgivelse af straffesagen mod Jerome Powell er vejen nu banet for hans efterfølger. Republikaneren fra North Carolina, Thom Tillis, havde ellers tilkendegivet, at han ville nægte at godkende nomineringen af Kevin Warsh, medmindre den strafferetlige efterforskning af Jerome Powell blev indstillet.

Stemmen fra Thom Tillis er afgørende i Senatets bankudvalg for godkendelsen af Warsh.

Den kommende chef for Federal Reserve i USA ikke Trumps marionet

Opfattelsen af Kevin Warsh er ellers overvejende positiv i Senatet.

Det kom frem, da var Donald Trumps kandidat til posten som chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, tirsdag den 21. april 2026 var indkaldt til høring i Senatets bankudvalg.

Den 56-årige Kevin Warsh er finansmand og tidligere medlem af styrelsesrådet for Federal Reserve – udpeget af George W. Bush. I januar 2026 blev han nomineret af præsident Donald Trump som kommende formand for Federal Reserve, hvor han i givet fald vil afløse Jerome Powell, hvis beskikkelsesperiode udløber den 15. maj 2026.

Under høringen i Senatet erklærede Kevin Warsh, at han ikke vil være Trumps marionet eller hånddukke (”sock puppet”) som Fed-formand.

Kevin Warsh fortalte tirsdag lovgiverne, at han ville være “en uafhængig aktør”, hvis han blev bekræftet som formand for Federal Reserve, og han afviste, at han ville rette sig efter præsident Donald Trump i forbindelse med rentebeslutninger.

Warsh sagde også, at Trump aldrig havde betinget sin nominering af et løfte om at sænke renterne. “Præsidenten bad mig aldrig om at forpligte mig til nogen bestemt rentebeslutning, punktum,” sagde han.

Under høringen var der interesse for hvilke finansielle aktiver den meget velhavende Warsh rådede over.

Tidskriftet Politico har vurderet hans samlede beholdninger til et sted mellem 130 millioner og 210 millioner dollars og inkluderede positioner i private investeringsfonde, ejerandele i teknologivirksomheder som SpaceX og Polymarket.

Selvom Warsh har forpligtet sig til at afvikle næsten hele sin portefølje, før han tiltræder som centralbankchef, nægtede han at nævne individuelle beholdninger og henviste til tidligere fortrolighedsforpligtelser som grund til at tilbageholde disse oplysninger.

Blandt spørgsmålene var, om Warsh havde investeret penge i virksomheder tilknyttet Trumps kreds eller hans familiemedlemmer, eller i finansielle strukturer knyttet til Jeffrey Epstein. Warsh svarede ikke direkte, men understregede, at “Det er afgørende, at den næste formand ikke har økonomiske konflikter — ingen!”

På spørgsmål om hvor mange gange om året Feds politiske organ skulle mødes, sagde han at fire møder ville være for få, samtidig med at han nægtede at støtte den nuværende praksis med at afholde otte.

Rusland har ifølge AFP og andre medier meddelt, at olieeksporten fra Kasakhstan til Tyskland via den russisk kontrollerede Druzhba-rørledningen stopper fra 1. maj.

(Kasakhstan: 20 millioner indbyggere, verdens 9. største land efter areal, grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan, og har kystlinje mod det Kaspiske Hav)

Dermed er olietilførslerne til PCK-raffinaderiet, som ligger i byen Schwedt cirka 100 kilometer nord for Berlin, truet. Raffinaderiet leverer langt størstedelen af den diesel, benzin, jetfuel og fyringsolie, som Berlinområdet har brug for.

PCK-raffinaderiet (oprindeligt Petrol Chemisches Kombinat), der er ejet af den russiske oliegigant Rosneft Refining & Marketing GmbH, mens Shell Deutschland GmbH og Eni Deutschland GmbH har mindre andele, var tidligere drevet af Rosneft, men den tyske regering overtog raffinaderiets aktiviteter efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Inden invasionen fik raffinaderiet al råolie fra Rusland, men siden 2022 har raffinaderiet gennem russisk territorium importeret kasakhisk råolie samt olie fra andre kilder.

Et vitalt raffinaderi

Raffinaderiet leverer mere end 90 pct. af produktionen af benzin, jetfuel, diesel og fyringsolie til Berlin og omegn. Omkring 17 pct. af de næsten 12 millioner tons olie om året, som raffinaderiet forarbejder, kommer fra Kasakhstan.

Raffinaderiet er dog ikke fuldstændigt afhængigt af olie fra Kasakhstan. Siden 2022 kommer størstedelen af olien fra havne, såsom i Rostock og i Polen, og ikke via Druzhba-rørledningen

PCK-raffinaderiet vil sandsynligvis være i stand til at opretholde størstedelen af sin produktion, men nyheden kommer på et tidspunkt hvor Europa og andre dele af verden kæmper med en af de mest alvorlige energikriser i årtier.

Krigen i Iran og den igangværende lukning af Hormuzstrædet har reduceret oliestrømmen til Europa og Asien og har fået priserne til at stige voldsomt.

Jetbrændstof – et nøgleprodukt fra PCK-raffinaderiet – er i øjeblikket særligt mangelvare som følge af krisen. Flyselskaber verden over har været nødt til at skære ned på flyvninger, og Lufthansa har denne uge skåret 20.000 fly ned fra maj til oktober.

Raffinaderiet undtaget fra sanktioner rettet mod Rosneft

PCK-raffinaderiet, der formelt set stadig ejet af Rusland, men kontrolleret af Tyskland, er i øjeblikket undtaget fra amerikanske sanktioner rettet mod Rosneft. Denne undtagelse skulle udløbe den 29. april, men blev forlænget i marts uden at nogen specifik slutdato blev angivet.

Sanktionerne forbyder ellers vestlige virksomheder og kunder at handle med Rosneft, men den tyske regering pressede intenst Washington for at få raffinaderiet til at fortsætte driften på grund af dets strategiske betydning.

EU-afhængighed af russisk energi

Krigen i Ukraine har betydet, at EU forsøger at mindske sin afhængighed af russisk olie og gas.

Siden krigens begyndelse er EU’s afhængighed af russisk gas faldet fra 45 pct. af den samlede gasimport til 12 pct. i 2025. For olie er tallet faldet fra 27 pct. til 2 pct. EU har en ambition om helt at stoppe importen af russisk olie og gas inden 2027.

Tirsdag den 21. april 2026 var Donald Trumps kandidat til posten som chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, indkaldt til høring i Senatets bankudvalg.

Den 56-årige Kevin Warsh er finansmand og tidligere medlem af styrelsesrådet for Federal Reserve – udpeget af George W. Bush. I januar 2026 blev han nomineret af præsident Donald Trump som kommende formand for Federal Reserve, hvor han i givet fald vil afløse Jerome Powell, hvis beskikkelsesperiode udløber den 15. maj 2026.

Under høringen i Senatet erklærede Kevin Warsh, at han ikke vil være Trumps hånddukke (”sock puppet”) som Fed-formand.

Kevin Warsh fortalte tirsdag lovgiverne, at han ville være “en uafhængig aktør”, hvis han blev bekræftet som formand for Federal Reserve, og han afviste, at han ville rette sig efter præsident Donald Trump i forbindelse med rentebeslutninger.

Warsh sagde også, at Trump aldrig havde betinget sin nominering af et løfte om at sænke renterne. “Præsidenten bad mig aldrig om at forpligte mig til nogen bestemt rentebeslutning, punktum,” sagde han.

Under høringen var der interesse for hvilke finansielle aktiver den meget velhavende Walshm rådede over.

Tidskriftet Politico har vurderet hans samlede beholdninger til et sted mellem 130 millioner og 210 millioner dollars og inkluderede positioner i private investeringsfonde, ejerandele i teknologivirksomheder som SpaceX og Polymarket.

Selvom Warsh har forpligtet sig til at afvikle næsten hele sin portefølje, før han tiltræder som centralbankchef, nægtede han at nævne individuelle beholdninger og henviste til tidligere fortrolighedsforpligtelser som grund til at tilbageholde disse oplysninger.

Blandt spørgsmålene var, om Warsh havde investeret penge i virksomheder tilknyttet Trumps kreds eller hans familiemedlemmer, eller i finansielle strukturer knyttet til Jeffrey Epstein. Warsh svarede ikke direkte, men understregede, at “Det er afgørende, at den næste formand ikke har økonomiske konflikter — ingen!”

På spørgsmål om hvor mange gange om året Feds politiske organ skulle mødes, sagde han at fire møder ville være for få, samtidig med at han afviste at støtte den nuværende praksis med at afholde otte.

Høringen fandt sted på et tidspunkt, hvor North Carolinas Thom Tillis, en republikaner hvis stemme er afgørende i udvalget, trods sin erklærede personlige støtte til Warsh, har gjort det klart, at han ville nægte at godkende nomineringen, medmindre den strafferetlige efterforskning af Jerome Powell blev indstillet.

Den britiske premierminister Keir Starmer har foreløbig overlevet et veritabelt politisk stormvejr i anledning af det der er blevet kaldt Mandelson-skandalen.

Keir Starmer siger ifølge BBC og andre britiske medier, at han er “fuldstændig rasende” over, at han ikke blev informeret om, at Peter Mandelson ikke bestod sin sikkerhedsgodkendelse, før han blev udnævnt til britisk ambassadør i Washington. Alligevel står Storbritanniens premierminister over for fornyede krav om at træde tilbage på grund af sagen.

Starmer fastholdt fredag den 17. april, at han blev holdt uvidende om Udenrigsministeriets beslutning om at tilsidesætte sikkerhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give ambassadørjobbet til Labourpolitikeren Peter Mandelson.

Keir Starmer lovede fredag at “fremlægge alle relevante fakta i ægte gennemsigtighed” for parlamentet mandag den 20. april.

Den hårdt prøvede premierminister sagde, at han først fandt ud af den mislykkede proces tirsdag, lige før afsløringerne blev offentliggjort af The Guardian torsdag, og den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet, Olly Robbins, blev afsat samme dag.

Mandelson skandalen kostede allerede i februar 2026 Keir Starmers Chiefs of Staff, Morgan McSweeney, stillingen.

Darren Jones, premierministerens chefsekretær, sagde fredag, at “anbefalingen var ikke at udnævne Peter Mandelson til rollen,” og at Udenrigsministeriet ignorerede det. Han sagde, at det var “forbløffende”, men inden for reglerne.

Han sagde, at ingen ministre var blevet informeret om indholdet af sikkerhedsvurderingen, som blev udført af en afdeling kendt som UK Security Vetting. Folk, der kender til processen, har oplyst at det er standardpraksis ikke at informere på grund af de følsomme personlige oplysninger, herunder “økonomiske, personlige, seksuelle, religiøse og andre typer baggrundsoplysninger”.

KeithStarmer overlevede høringen i det britiske parlament mandag den 20. april og tirsdag var det Sir Olly Robbins, Foreign Office’s permanent under-secretary indtil sidste uge, der måtte forklare sig for Parlamentets Foreign Affairs Select Committee.

Sir Olly Robbins

Under høringen af Olly Robbins kom det frem, at det britiske udenrigsministerium havde været under hårdt pres for en hurtig godkendelse af Peter Mandelson. For Downing Street 10 var det afgørende, at Peter Mandelsons udnævnelse var på plads inden Donald Trumps indsættelse som præsident i USA. Olly Robbins fastholdt imidlertid, at det var Udenrigsministeriets beslutning at godkende Peter Mandelson på trods af at Mandelson ikke levede op til sikkerhedskravene. Det var således indgået i Robbins overvejelser, at Peter Mandelson allerede inden beslutning de facto havde fungeret som ambassadør og herunder havde adgang til klassificerede informationer.

Plausibel benægtelse

Både Keith Starmers og Olly Robbins leverede et meget klart eksempel på det der i Storbritannien kaldes ”plausible deniability”.

Plausibel benægtelse refererer til en metode, der bruges for at skjule, hvem der har det politiske ansvar for en handling, som ikke tåler dagens lys. Det indebærer, at en person eller organisation kan benægte involvering i en handling, fordi der mangler direkte beviser, der knytter dem til handlingen. Selvom de er ansvarlige, kan de på en troværdig måde benægte ansvaret, da der ikke er klare beviser, der modsiger deres benægtelse. Begrebet bruges ofte i efterretningsmæssige, politiske eller juridiske sammenhænge, hvor magthavere kan træffe beslutninger eller godkende handlinger, men benægte deres rolle, hvis handlingerne efterfølgende bliver afsløret som ulovlige eller uetiske.

Valg i Bulgarien

Republikken Bulgarien med et areal på 110.772 km2 Europas 16. største land – dobbelt så stort som Danmark med en befolkning på 6.437.360 – har søndag den 19. april 2026 afholdt det syvende valg på fem år.

Pro-russisk EU-skeptiker valgets vinder

Rumen Radevs nationalistiske Progressive Bulgaria-parti er valgets vinder med godt 44 procent af stemmerne.

Partiet er ledet af Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev.

62-årige Rumen Radev tidligere luftvåbenchef, gik af som præsident og dannede Populistisk Bulgaria (Progressive Bulgaria, PB) så sent som i januar 2026. Radev har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine i krigen mod Rusland og dele af EU’s politik.

Lederen af det bulgarsk konservative parti,GERB, den tidligere premierminister Boyko Borissov, kalder Rumen Radev “den nye Viktor Orbán”, der forfølger Bulgaria First-politikker kombineret med selektiv modstand mod EU-politikker.

Ukraine og forholdet til Rusland

I forhold til Ukraine, har Rumen Radev sagt, at Euro-landet Bulgarien hverken vil blokere EU-støtte eller bidrage økonomisk, samtidig med at han undsiger legitimiteten af den tiårige forsvarsaftale, som den hidtidige regering har indgået med Ukraine.

I valgkampens sidste timer fredag sagde Radev, at udsagnet “Krim er russisk” er en “realistisk holdning, ikke pro-russisk,” hvilket er i direkte modstrid med EU’s mangeårige holdning til Ukraines territoriale integritet siden 2014.

EU-skepsis

Radev har tidligere afvist EU’s Green Deal og hele den grønne omstilling som naiv, forgæves søgt en folkeafstemning for at blokere indførelsen af euroen, og modsat sig at ophæve landets veto mod Nordmakedoniens EU-tilslutning.

Anstrengt økonomi

Søndagens afstemning er Bulgariens første som fuldgyldigt medlem af både eurozonen og Schengen, og er fremkaldt af den hidtidige koalitionsregerings sammenbrud den 11. december.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen, og regeringen faldt efter de største folkelige protester siden kommunismens fald i 1989, udløst af et omstridt budget for 2026, der hævede skatter og sociale bidrag og blev drevet af udbredt offentlig vrede over udbredt korruption.

Bulgarien har ellers udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og medlemskabet af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er således fortsat udbredt.

Nyvalg da koalitionsforhandlingerne mislykkedes

Da forhandlingerne om en ny regeringskoalition brød sammen var det uundgåeligt med et nyvalg, hvor valgdeltagelsen har været på omkring 60 pct., hvilket er højt i et Bulgarien med hyppige valg.

Partiet Progressive Bulgaria, PB, har op til valget ført i alle meningsmålingerne over konkurrenten – det hidtidige regeringsparti, centrum-højrepartiet GERB-UDF.

Den endelige optælling efter valget vil først foreligge sent mandag, men prognoser fra valget viser, at Progressive Bulgarien står til 44 procent af stemmerne, hvilket vil give et absolut flertal på mindst 129 mandater i det 240 sæder store parlament.

Det er således muligt for PB at danne regering alene, men inden valget har Radev og den liberale, pro-EU og antirussiske PP-DB-koalition ikke udelukket forhandlinger efter valget, selvom forholdet til Rusland kan blokere for enighed.

Den nye Orbán?

Bulgariens valg kommer kun en uge efter, at ungarske vælgere afsatte Viktor Orbán, men Sofia synes at bevæge sig i den modsatte politiske retning.

Radev afviser dog sammenligningen med Orbán, og kalder sine holdninger “rent pro-bulgarske”. Han har fremstillet sit program som et forsøg på at nedbryde det, han kalder en “oligarkisk mafiamodel”, hvor retsreformen placeres i centrum. Han argumenterer for, at det næste parlament må udpege et nyt Øverste Retsråd og en rigsadvokat.

Keir Starmer siger ifølge BBC og andre britiske medier, at han er “fuldstændig rasende” over, at han ikke blev informeret om, at Peter Mandelson ikke bestod sin sikkerhedsgodkendelse, før han blev udnævnt til britisk ambassadør i Washington. Alligevel står Storbritanniens premierminister over for fornyede krav om at træde tilbage på grund af sagen.

Starmer fastholdt fredag, at han blev holdt uvidende om Udenrigsministeriets beslutning om at tilsidesætte sikkerhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give ambassadørjobbet til Labourpolitikeren Peter Mandelson.

Mandag den 20. april afgørende

Keir Starmer lovede fredag at “fremlægge alle relevante fakta i ægte gennemsigtighed” for parlamentet mandag.

Den hårdt prøvede premierminister sagde, at han først fandt ud af den mislykkede proces tirsdag, lige før afsløringerne blev offentliggjort af The Guardian torsdag, og den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet, Olly Robbins, blev afsat samme dag.

Mandelson skandalen kostede allerede i februar 2026 Keir Starmers Chiefs of Staff, Morgan McSweeney, stillingen.

Darren Jones, premierministerens chefsekretær, sagde fredag, at “anbefalingen var ikke at udnævne Peter Mandelson til rollen,” og at Udenrigsministeriet ignorerede det. Han sagde, at det var “forbløffende”, men inden for reglerne.

Han sagde, at ingen ministre var blevet informeret om indholdet af sikkerhedsvurderingen, som blev udført af en afdeling kendt som UK Security Vetting. Folk, der kender til processen, har oplyst at det er standardpraksis ikke at informere på grund af de følsomme personlige oplysninger, herunder “økonomiske, personlige, seksuelle, religiøse og andre typer baggrundsoplysninger”.

Oppositionen lugter blod

Lederen for det konservative parti i Storbritannien, Kemi Badenoch, sagde, at premierministeren påstand om uvidenhed, var “fuldstændig absurd”, og at Starmer burde træde tilbage.

Starmer har gentagne gange insisteret på, at udnævnelsen af Mandelson fulgte de normale procedurer.

Mandelson tiltrådte posten i USA i februar 2025, men han blev fyret blot syv måneder senere, efter dokumenter frigivet af et amerikansk kongresudvalg afslørede nye detaljer om omfanget af hans forbindelser til Epstein.

Mens konflikterne i Mellemøsten ryster markederne, stiger de store olieselskabers overskud massivt. En analyse viser, at de ekstra overskud sker på bekostning af husholdninger og stater.

Iran-krigen er ikke kun anledning til geopolitisk krise, men driver også profitten fra den globale olie- og gasindustri i vejret. De 100 største virksomheder i branchen tjente mere end 30 millioner dollars i timen i yderligere overskud i den første måned af konflikten, ifølge en analyse bestilt af den britiske avis The Guardian.

I alt udgjorde disse såkaldte “windfall gains eller vindfaldsgevinster” – dvs. uventede ekstra gevinster som følge af de stigende priser – omkring 23 milliarder amerikanske dollars i marts måned.

Olieprisen som en central drivkraft

Udløseren for profiteksplosionen er først og fremmest den kraftige stigning i olieprisen. I marts lå prisen i gennemsnit på omkring 100 amerikanske dollars pr. tønde – betydeligt højere end før fjendtlighedernes start. Hvis dette niveau fortsætter, kan branchens yderligere overskud vokse til i alt 234 milliarder dollars ved udgangen af 2026, ifølge analysen.

Vinderne: statsejede selskaber og vestlige oliegiganter

Blandt de største vindere er både statslige og private energiselskaber. Det saudiske olieselskab Saudi Aramco drager særligt stor fordel af det, hvilket ifølge analysen alene kan generere omkring 25,5 milliarder amerikanske dollars i yderligere overskud. Russiske virksomheder som Gazprom, Rosneft og Lukoil drager også stor fordel af det. Dets ekstra fortjeneste anslås til lige under 24 milliarder dollars.

Vestlige virksomheder inkluderer ExxonMobil med forventede yderligere overskud på omkring elleve milliarder amerikanske dollars og Shell med cirka 6,8 milliarder amerikanske dollars. Ifølge analysen kan Chevron også tjene mere end ekstra ni milliarder amerikanske dollars.

Byrde for forbrugere og stater

Ifølge analysen betyder de ekstraordinære overskud direkte højere omkostninger for forbrugere og virksomheder. 

Benzin, el- og varme bliver dyrere på verdensplan. Samtidig kommer mange stater under pres. For at lette borgerne sænker mange regeringer skatterne på brændstoffer – hvilket betyder faldende offentlige indtægter til dækning af de offentlige udgifter.

Presset for at gøre noget vokser også i EU. Flere finansministre i en række EU-lande synes indstillet på, at virksomhedernes overskud fra krisen skal beskattes hårdere. Målet er at lette presset på forbrugerne og dæmpe inflationen.

Krav om særlige skatter

I et brev til EU-Kommissionen har flere lande bedt om “et klart signal”: virksomheder, der drager fordel af konsekvenserne af en krig, bør bidrage mere til finansieringen af statslige nødhjælpsforanstaltninger. EU’s energiregning er allerede steget med 22 milliarder euro siden konfliktens begyndelse. Ifølge EU-repræsentanter er olie- og gaspriserne i Europa steget med omkring 60 procent siden krigens begyndelse, rapporterede Financial Times for nogle dage siden.

De økonomiske konsekvenser af konflikten rækker langt ud over energimarkedet. Energikrisen, der følger af Iran-krigen, kan ifølge EU-repræsentanter føre til en ny gældskrise. Ifølge Financial Times advarede EU’s kommissær for økonomiske anliggender, Valdis Dombrovskis, om, at overdrevne bistandsprogrammer kunne få “alvorlige finansielle konsekvenser”.

Mange lande har kun begrænset økonomisk råderum efter tidligere kriser. Energikommissær Dan Jørgensen opfordrede også til forsigtighed: udviklingen i energisektoren kan hurtigt sprede sig til hele økonomien. EU presser derfor på for koordinerede og afdæmpede tiltag.

For første gang er der registreret et mistænkt tilfælde af en subvariant af mpox i Danmark.

Det handler om variantkladen 1b, meddeler Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse den 14. april 2026.

“Sagen giver ikke anledning til en ændring i vurderingen af infektionsrisikoen i Danmark, men tjener som en påmindelse om, at du skal huske at beskytte dig mod seksuelt overførte sygdomme, når du er sammen med en ny partner,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Isolerede tilfælde af varianten er blevet påvist i Europa i de senere år. Mpox har især floreret blandt mænd, der har sex med mænd.

Personen i Danmark menes at være blevet smittet gennem seksuel kontakt i udlandet. Efter hjemkomsten udviklede personen milde symptomer og kontaktede sin læge.