“F1” vandt en Oscar for Bedste Lyd i marts 2026. Filmen – en hæsblæsende racerfilm med Brad Pitt i hovedrollen og co-produceret af Lewis Hamilton – blev rost for sin autentiske gengivelse af Formel 1-lyden. Den var i øvrigt nomineret til fire Oscars, herunder Bedste Film.

I ”F1” gør den pensionerede og erfarne racerkører Sonny Hayes (Brad Pitt) et spektakulært comeback til Formel 1 og danner makkerpar med det unge selvtillidsfulde talent Joshua Pearce og team APXGP.

Konkurrencen er hård og sammen må de tackle deres forskelligheder, rivaliseringer og udfordringer på og udenfor banen, når de indtager verdens mest brutale og prestigefulde racerløb, F1.

Filmens racerløb er optaget live under de virkelige Formel 1 Grand Prix-weekender på legendariske baner som Silverstone Circuit og Autodromo Nazionale di Monza.

Den danske racerkører Kevin Magnussen optræder som sig selv i “F1”, hvor han spiller rollen som en af “skurkene” eller rivalerne til Brad Pitts karakter, Sonny Hayes, på banen. Filmen bruger rigtige F1-kørere for autenticitet, og Magnussens aggressive kørestil har inspireret dramatiske scener. Filmen, som også har danske Kim Bodnia på rollelisten, er kendt for sin realistiske skildring af Formel 1-verdenen.

Hvordan går det med Formel 1 i den virkelige verden?

2025 var den mest besøgte F1-sæson nogensinde. Formel 1 nåede 3,9 milliarder dollars i omsætning sidste år – en stigning på 14 pct. fra 2024, ifølge ejeren Liberty Media, der ejer Formula One (F1), MotoGP og World Superbikes.

I 2025-sæsonen trak 6,7 millioner tilskuere i løbet af 24 løb, som løb fra marts til december.

Ifølge F1 var 19 arrangementer totalt udsolgt, Elleve løb satte nye tilskuerrekorder og étt løb, det britiske Grand Prix, tiltrak 500.000 tilskuere.

Byer og baner betaler F1 millioner dollars i arrangørgebyrer for rettighederne til at afholde løb. Det er en stabil indtægtsstrøm, der stod for omkring 824 millioner dollars i F1-indtjeningen i 2025, rapporterede Sportico.

For mange byer er det værd at lægge billet ind på et løb, da dets økonomiske betydning kan være meget værd. Ifølge CNBC bidrager Belgiens Grand Prix med omkring 250 millioner dollars til landets økonomi hvert år, afhængigt af fansenes appetit på øl og vafler.

Ulemperne ved at være global

Krigen i Iran har medført aflysningen af to mellemøstlige løb, der var planlagt til næste måned i Bahrain og Saudi-Arabien. At miste de to løb fra kalenderen kan koste F1 omkring 200 millioner dollars i indtægter, ifølge en analyse fra Guggenheim Partners.

Planerne om F1 i København

Interessen for F1-motorsport har altid været stor i Danmark. Kørere som Tom Belsø (den første danske kører i Formel 1), Nicolas Kiesa, Jan Magnussen og Kevin Magnussen har bidraget til at fastholde interessen.

Kevin Magnussen er den eneste danske formel 1-kører, der er sluttet på podiet, og er den danske kører med flest formel 1-point samlet. Hans far Jan Magnussen var den tidligere rekordholder med det eneste danske formel 1-point.

Omkring 2017 arbejdede en gruppe danske investorer og politikere på at få et F1-løb til København – allerede fra 2020. Racerløbet skulle bl.a. gå forbi Christiansborg og over broer som Knippelsbro. Projektet havde opbakning fra F1 selv og profiler som Jan Magnussen.

Problemet var finansieringen. Staten ville kun støtte, hvis København også betalte. Københavns Kommune ville ikke bidrage økonomisk og private investorer ville ikke dække hele risikoen

Der var også andre problemer:

Bekymringer om at lukke store dele af byen i dage/uger og kritik fra bl.a. grønne organisationer.

Til sidst sagde regeringen direkte, at F1 ikke var en prioritet, og projektet blev i 2018 officielt droppet og idéen blev reelt lagt i skuffen i 2020.

Emmanuel Grégoire, som vandt en afgørende sejr over konservative Rachida Dati ved Paris’ kommunalvalg – 50,52 pct. af stemmerne i anden runde –  blev søndag den 29. marts indsat som borgmester i Paris på rådhuset og efterfulgte dermed sin socialistiske forgænger, Anne Hidalgo, efter 12 år i embedet.

Grégoire, 48 år, socialist, der under valget ledede en venstreorienteret koalitionsliste af kandidater – men uden det radikale og kontroversielle venstreparti La France Insoumise (LFI, Det ukuelige Frankrig, Det rebelske Frankrig eller Det oprørske Frankrig) ledet af Jean-Luc Mélenchon. Grégoire blev valgt som borgmester af det nye byråd i Paris med alle 103 stemmer fra venstrekoalitionen. De øvrige 60 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Emmanuel Grégoire afløste som borgmester, den første kvindelige borgmester i Paris, Anne Hidalgo, der opnåede 12 år og to perioder som borgmester i Paris.

Anne Hidalgo

Efter at være blevet valgt til Paris’ byråd i 2001, blev socialisten Anne Hidalgo straks udnævnt til den daværende borgmester Bertrand Delanoës første stedfortræder, før hun selv blev borgmester i 2014. I løbet af sine to perioder i embedet blev hun kendt for hendes beslutsomhed, trods stærk politisk modstand og juridiske forhindringer.

Anne Hidalgos tilhængere kaldte hende den modigste borgmester, Paris nogensinde har kendt, drevet af stærke overbevisninger og urokkelig handlekraft, fast besluttet på at forbyde biler i byens centrum og reducere forureningen for at gøre hovedstaden til en grønnere og mere åndbar by.

Ifølge hendes kritikere var den socialistiske borgmester, imidlertid en bedrager, der skjulte sin inkompetence bag en autoritær tilgang og i virkeligheden blot videreførte politikker, der var startet før hende, og med resultater, der ikke levede op til forventningerne.

Ana María “Anne” Hidalgo blev født 19. juni 1959 nær Cádiz i det sydvestligste Spanien. Farfaren var en spansk socialist, som flygtede til Frankrig efter Den spanske Borgerkrig, sammen med kone og fire børn. Familien vendte senere tilbage til Francos Spanien. Hidalgos far var elektriker, og i slutningen af 1950-erne giftede han sig med en syerske, og sammen fik de to døtre, Ana (Anne) og María (Marie). De trange økonomiske kår i Spanien fik i 1961 familien til at emigrere til Frankrig, hvor de slog sig ned i Lyon.

Anne Hidalgo voksede op i bydelen Vaise, hvor hun snakkede spansk med forældrene og fransk med sin søster. Hidalgo fik som fjortenårig fransk statsborgerskab, udover sit oprindelige spanske.

Adspurgt om sin indvandrerbaggrund har Hidalgo i et interview sagt: “Jeg har hele mit liv måttet arbejde dobbelt så hårdt, fordi jeg både er kvinde og indvandrer, det er sikkert og vist.” Hun er overbevist om, hendes livsbane har gjort det nemmere for hende at forstå migranter og deres problemer.

Hidalgo uddannede sig til socialrådgiver ved Jean Moulin University Lyon, og tog senere en Master of Advanced Studies (DEA) i social- og arbejdsmarkedsforhold ved Université Paris-Nanterre.

I løbet af Hidalgos politisk karriere arbejdede hun for tre af premierminister Lionel Jospins regeringer:

1997-1998: som rådgiver i beskæftigelses- og solidaritetsministeriet, 1998-2000: som teknisk rådgiver og konsulent i sekretariatet for ligestilling og videreuddannelse for kvinder, november 2000-maj 2002: som teknisk rådgiver i justitsministeriet.

I 2001 blev Hidalgo som nævnt valgt til byrådet i Paris, Conseil de Paris, og blev udpeget til første viceborgmester.

I marts 2004 blev hun tillige valgt til regionsrådet for Île-de-France og endelig i 2014 til borgmester i Paris.

I woke medier bliver man ikke populær af at udtrykke holdninger, som det finske parlamentsmedlem Päivi Räsänen fremførte i en tryksag fra en missionsorganisation i 2004. I pjecen med titlen ”Som mand og kvinde skabte han dem” (“Male and Female He Created Them – Homosexual Relationships Challenge the Christian Concept of Humanity.”) argumenterede den kristendemokratiske politiker for, at homoseksualitet udfordrer det kristne livssyn, og at homoseksualitet er en ”forstyrrelse i den psykoseksuelle udvikling”.

Selvom hun blev frikendt af Byretten i Helsinki og Appelretten, blev sagen til sidst bragt til Finlands Højesteret. Og nu er den 66-årige tidligere indenrigsminister og leder af Kristendemokraterne dømt for hadtale. Det skete torsdags den 26. marts 2026, da tre ud af fem dommere i den finske højesteret vurderede, at hun opildnede til agitation mod en befolkningsgruppe, da hun udgav teksten i 2004 og igen online i 2019. Missionsorganisationen Luther Foundation Finland, som genudgav indholdet på internettet i 2019, blev også dømt.

Til gengæld blev det ikke vurderet som strafbart, at politikeren på sociale medier havde citeret bibelvers for at argumentere imod kirkelig deltagelse i en pride-parade. De pågældende bibelvers fra Romerbrevet i Det Nye Testamente beskriver homoseksualitet som ”naturstridigt” og ”skamløst”.

“Højesteret fastslog, at Räsänens udtalelser på denne måde var nedsættende over for homoseksuelle som gruppe på baggrund af deres seksuelle orientering. Dog blev visse andre passager, der blev nævnt i anklagen, ikke betragtet som nedsættende.”

Højesteret afviste en tredje anklage relateret til Räsänens opslag på sociale medier, som indeholdt et bibelvers med den begrundelse, at opslaget ikke var nedsættende over for homoseksuelle i kontekst, da passagen var negativ om seksuelle handlinger mellem personer af samme køn og med udtrykkene “skam” og “synd.”

Finlands højesteret pålagde bøder til Räsänen og Luther Fonden Finlands leder og beordrede begge til at fjerne de “ulovlige passager” i publikationen.

Finalds kristendemokratiske parti offentliggjorde torsdag aften en erklæring fra Räsänen, hvor hun udtrykte bekymring for ytringsfrihedens fremtid i det europæiske land. Räsänen bemærkede, at afgørelsen ikke var enstemmig, og sagde, at hun må tage sig tid til nøje at læse afgørelsen for at vurdere, om det ville være klogt at anke den til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

“Ytringsfrihed er nødvendig netop når vi er uenige om ting. Jeg håber, at der trods denne beslutning kan føres konstruktive drøftelser, selv om vanskelige spørgsmål, under beskyttelse af ytrings- og religionsfrihed,” lød det i erklæringen fra Räsänen.

Frankrig var 26. -27. marts 2026 vært for G7-landenes udenrigsministermøde i et kloster fra det 12. århundrede i Vaux-de-Cernay, tæt på Paris.

I ministererklæringen efter mødet opfordrede G7-ministrene opfordrer et “øjeblikkeligt” stop for angreb på civile i Iran-krigen.

Mødedeltagerne (EU’s Kaja Kallas, Tysklands udenrigsminister Johann Wadeshul, Storbritanniens udenrigsminister Yvette Cooper, USA’s udenrigsminister Marco Rubio, Frankrigs udenrigsminister Jean-Noël Barrot, Canadas udenrigsminister Anita Anand og Japans udenrigsminister Toshimitsu Motegi) tilkendegav i erklæringen, som også blev underskrevet af USA’s udenrigsminister Marco Rubio, at “bevidste angreb mod civile ikke kan retfærdiggøres på nogen måde.”

Udenrigsministrene understregede også den største vigtighed af “permanent at genoprette sikker og fri sejlads i Hormuzstrædet”.

Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) meddelte fredag, at skibe, der sejler til eller afgår fra havne i lande, som de beskrev som allierede og støtter af USA og Israel, ikke vil få lov til at krydse Hormuzstrædet.

IRGC-meddelelsen kom, mens udenrigsminister Marco Rubio fortalte sine kolleger på et Group of Syv-møde i Frankrig, at konflikten med Iran forventes at fortsætte i “uger, ikke måneder.”

Rubio sagde, at “krigen ikke ville vare for længe” og “det er et spørgsmål om uger,” og tilføjede, at “USA har opnået mange af deres militære mål.”

Rubio betegnede enhver iransk indsats for at blokere trafikken gennem Hormuzstrædet som “ulovlig”, “uacceptabel” og “farlig for verden” og advarede om, at sikringen af frihed til navigation sandsynligvis ville blive en “øjeblikkelig udfordring”, selv efter den nuværende fase af kampene er slut.

Iranske medier rapporterede torsdag, at Irans parlament overvejede lovgivning, der kræver, at skibe betaler told for at passere Hormuzstrædet.

Den franske udenrigsminister Jean-Noel Barrot sagde, at Paris delte USA’s mål om at “genoprette friheden til sejlads i Hormuzstrædet” og sagde, at et eskortesystem for tankskibe kunne etableres, når “fjendtlighedernes højdepunkt i regionen er ovre.”

Af ministererklæringen fra mødet fremgår, at: “We reiterated the absolute necessity to permanently restore safe and tollfree freedom of navigation in the Strait of Hormuz, consistent with UNSC Resolution 2817 and the Law of the Sea”.

Torsdag godkendte Europaparlamentet (389 stemmer for, 206 imod og 32 undladelser) at indlede forhandlinger med Rådet om nye juridiske rammer for hjemsendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU.

Foranstaltningerne er blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper, men indgår i de foranstaltninger, der skal føre til den ønskede opstramning af immigrationsreglerne i EU.

Reformen vil især give mulighed for åbning af asylcentre eller “tilbagesendelsesknudepunkter” uden for EU’s grænser, hvortil migranter, hvis asylansøgninger er blevet afvist, vil blive sendt. Den forudser også strengere straffe for migranter, der nægter at rejse.

Nogle medlemslande, herunder Frankrig og Spanien, har tidligere sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af ​​asylcentre i udlandet, som er beskrevet som “juridiske sorte huller” placeret uden for EU’s territorium, hvor politikere ikke kan garantere, at folks rettigheder vil blive overholdt.

En gruppe lande, herunder Danmark, Østrig, Grækenland, Tyskland, Italien og Holland, presser ikke desto mindre på for at undersøger mulighederne for at oprette asylcentre i udlandet.

Fortalere siger, at knudepunkterne kan virke afskrækkende på migranter fra at forsøge at nå Europa i første omgang. “De afgørende ændringer, der indføres med denne forordning, vil gøre det muligt at garantere dette enkle princip: Hvis du kommer ulovligt til Europa, kan du være sikker på, at du ikke kan blive her,” sagde det konservative franske MEP Francois-Xavier Bellamy, ifølge den franske avis Le Monde.

Kritikere peger på de hindringer, som lignende projekter tidligere har mødt. Storbritannien opgav en ordning med at deportere udokumenterede migranter til Rwanda, mens italienske forsøg på at asylbehandle migranter i Albanien har stået over for juridiske udfordringer.

En gruppe på 70 menneskerettighedsgrupper advarede i februar om, at reformen ville muliggøre “ICE-lignende immigrationshåndhævelse”, en henvisning til de hårdhændede praksisser, der anvendes af immigrations- og toldmyndighederne (ICE) i USA.

Europæiske regeringer har efterstræbt en hårdere linje overfor ulovlige immigranter i takt med at den offentlige mening i mange medlemslande er skærpet, og fordi udviklingen har givet højreekstreme partier vind i sejlene.

I løbet af 2025 har fokus i Bruxelles i stadig højere grad rettet sig mod at forbedre repatrieringssystemet, hvor kun omkring 20 pct. af de personer, der får ordre til at rejse, faktisk forlader landet.

Meddelelsen om at Topsoe har iværksat en “strategisk gennemgang” af brintforretningen er sammenfaldende med ophævelsen af aftalen om levering af elektrolyseteknologi til den altdominerende kunde First Ammonia.

Ammonia har meddelt, at man nu vil købe sine PTX-anlæg andetsteds, men ophævelsen af leveringsaftalen er et tegn på de vanskeligheder produktionen af grøn brint står overfor.

Den globale efterspørgsel er simpelthen svagere end man forventede i 2020-22, hvor grøn brint blev hypet voldsomt, og der blev talt om priser på omkring €10–12/kg – langt over prisen på konventionelt fremstillet brint. Nu kræver markedet priser tættere på €3–4/kg for at være attraktivt.

Teknologien er endnu ikke billig nok i stor skala, og grøn brint er stadig dyr. Økonomien i  PtX og grøn brint er simpelthen stadig for dårlig.

Der er således tale om en regulær ”markedskorrektion” fordi efterspørgslen efter grøn brint er vokset langsommere end de optimistiske forventninger for få år siden og der simpelthen ikke er nok kunder endnu.

Projekter er derfor blevet udskudt eller droppet, og derfor er der ej heller den forventede efterspørgsel efter Topsøes kerneprodukt: elektrolyseanlæg.

Politisk usikkerhed og ændrede støtteordninger

Hele PtX-sektoren har fra starten været ekstremt afhængig af politisk støtte. I USA er skatteincitamenter forsinket, forkortet eller helt fjernet, og investeringer er følgelig bremset markant.

Globalt er der ligeledes stor usikkerhed om regulering og støtte, og resultat er at investeringer i grøn brint er faldet kraftigt, og projekter er blevet sat på pause, mens der sker en konsolidering og selektion af de mest rentable projekter.

Global konkurrence – især fra Kina

Kina sidder allerede på ca. 60 pct. af den globale elektrolyseproduktion, og konkurrenter, der generelt kæmper med højere energiomkostninger, risikerer at blive presset på prisen.

Udsigterne?

Topsoe og resten af branchen tror angiveligt stadig på markedet på længere sigt. Men i stedet hurtig vækst, ser vi ifølge branchen nu in i en langsommere, mere realistisk opbygning.

Sarah Ferguson, ekskone til den tidligere prins Andrew nu Andrew Mountbatten-Winsor – har mistet ærestitlen Freedom of the city – en hædersbevisning i byen York.

Ferguson, der indtil oktober i fjor var Hertuginde af York, er efter en anonym afstemning i byrådet – det såkaldte City of York Council – frataget ærestitlen efter hendes navn er dukket op i de meget omtalte Epstein-filer.

Hun skulle således personligt have haft en nær forbindelse til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, og det er, ifølge avisen The Independent ikke foreneligt med den fornemme titel.

Hendes royale eksmand (de blev gift i 1987 og skilt i 1996), Andrew Mountbatten-Winsor, blev frataget æren allerede i 2022. Ægteparret blev tildelt den særlige status i fællesskab i 1987 efter deres bryllup.

Fredag morgen den 20. marts 2026 blev det meddelt, at skuespilleren Chuck Norris var død. Han blev 86 år.

Delstaten Texas’ guvernør, Greg Abott, udtaler at hele Texas sørger over Chuck Norris’ bortgang. Han var ikke kun en kampsportsmester, et action-ikon og den eneste Walker, Texas Ranger. Men han elektrificerede generationer af konservative. Han gav dem en passion og en stemme til at kæmpe for de principper, der gør Amerika til den største nation på jorden. Han legemliggjorde den sejhed, mod og patriotisme, der gør Texas suverænt.

Chuck Norris, der var født i 1940, slog – bogstaveligt talt – igennem som action helt i 1980’erne og opnåede i høj grad sin berømmelse på at være håndfast og korporlig mere end karakterfuld og fintfølende.

Chuck Norris manøvrerede dygtigt i en karriere, der kom til at strække sig over fire årtier.

Som actionstjerne havde Norris en troværdighed, de færreste kunne matche.

I 1972 fik han sin første store rolle, da han spillede over for kampsportsfænomenet Bruce Lee i filmen ”The Way of the Dragon” (Dragen slår til igen), men han var også en ægte kampsport mester, der havde sort bælte i judo, 3. grad i brasiliansk jiu-jitsu, 5. grad i karate, 8. grad i taekwondo, 9. grad i Tang soo do og 10. grad i Chun kuk do.

Efter gennembruddet i 1970’ernes begyndelse kom berømmelsen op igennem 1980’erne, da han for alvor trådte i karakter blandt årtiets store navne som Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone, Jackie Chan og Bruce Willis.

Da karrieren som filmhelt begyndte at falme, skiftede Norris til tv-serien på CBS som ‘Walker, Texas Ranger’, der løb fra 1993-2001.

Hans sidste film blev ‘The Expendables’ fra 2012.

Chuck Norris har været årsagen til et internetfænomen kendt som ”Chuck Norris Facts” som med et utal af eksempler dokumenterer og proklamerer Chucks fiktive og ofte heroiske evner og karakteristika.

F.eks.:

”Hver aften inden Bøhmanden går i seng sikrer han sig lige om Chuck Norris sidder i klædeskabet”.

“Mørket er bange for Chuck Norris”.

”Chuck Norris får løg til at græde”.

“Der har aldrig været en tornado med navnet Chuck – i givet fald ville den have ødelagt alt”.

“Chuck Norris kan se CBS-udsendelsen “60 Minutes” på 20 minutter”.

”Chuck Norris går ikke med ur – det er ham, der bestemmer hvad klokken er slået!”

Det var bemærkelsesværdigt, at EU’s udenrigsministre på mandagens møde i Bruxelles undveg en klar stillingtagen til idéen om at give EU’s flådemission Aspides et militært mandat til at hjælpe Donald Trump med at sikre Hormuz-strædet. Tyskland, Italien og andre udelukkede at udvide mandatet for Aspides til Hormuz-strædet. “Ingen” ønsker at deltage i en krig, de ikke startede, sagde Kaja Kallas.

Det vil være op til lederne ved Det Europæiske Råd senere på ugen at åbne denne lille strækning af urolige farvande, som europæerne indtil videre ikke har turdet begive sig ud i.

Som hjemsted for A.P. Møller-Mærsk – verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe, 65 havneterminaler og aktiviteter i 130 lande – har Danmark en særlig interesse i håndteringen af anmodningen fra Trump om at sikre Hormuz-strædet. Problemet er, at selvom vi ville, råder Danmark ikke over sømilitære stridskræfter, det ville være relevant at sende til Mellemøsten.

Det mest stålsatte i det danske forsvar er i øjeblikket hjemmeværnsmanden Jarl Cordua, og han forekommer velegnet som Lars Løkke Rasmussens særlige bidrag til sikringen af skibsfartens uhindrede sejlads i Hormuz-strædet.

Efter afviklingen af Sjællandske Livregiment, hvor Cordua aftjente sin værnepligt, har verdenssituationen fået Jarl Cordua til igen at trække i uniform og melde sig til Hjemmeværnet.

Jarl Cordua er ikke uden selv erkendelse og han er opmærksom på at han alene næppe gør forskellen, men han oplever hver time i Hjemmeværnet som terapi, der bortjager et snigende mismod. Det kan ikke udelukkes, at netop Corduas ukuelige spirit kan gøre en forskel i Hormuz-strædet

Der skal mindes om, at Alex Vanopslagh ikke er den eneste med et forhold til kokain. Der har været flere danske politikere, der har været involveret i sager om kokain, andre stoffer eller narkotikarelaterede skandaler.

Jakob Engel-Schmidt og Thomas Banke

Blandt de kendte sager er kulturminister Jakob Engel‑Schmidt, og den tidligere Fredericia-borgmester Thomas Banke. Glemt er Uwe Jensen – tidligere dansk politiker fra Fremskridtspartiet i 1970’erne.

Uwe Jensen

I en af de mest ekstreme narkotikarelaterede sager med en dansk politiker blev Uwe Jensen dømt 14 års fængsel for at have deltaget i en handel med den colombianske terrorbevægelse, AUC, der ønskede at betale for en større sending våben for 25 mio. dollar med to tons kokain.