Tilhængere af Cockroach Janta Party – eller kakerlakbevægelsen – fejrer lørdag, at Indiens undervisningsminister, den 57-årige Dharmendra Pradhan, har trukket sig efter omfattende protester udløst af en sag om lækage af eksamensopgaver i landet.
Tusindvis af unge i Indien har demonstreret og krævet ministerens afgang.
Cockroach Janta Party – også kaldet kakerlakbevægelsen opstod i maj efter lækager ved centrale optagelsesprøver, herunder den landsdækkende NEET-lægetest. Hændelsen førte til annullering af resultaterne og påvirkede over to millioner kandidater, som blev tvunget til at gå op til prøven igen, der – hvis bestået – giver adgang til omkring 190.000 studiepladser på landets prestigefyldte medicinstudier. Ifølge studerendes familier begik flere end 20 studerende i den forbindelse selvmord på grund af presset, har blandt andet BBC beskrevet.
Protesterne udvides
Protesterne udvidede sig til en bredere bevægelse mod arbejdsløshed og anklager om manglende statslig ansvarlighed. Mandag havde politiet ifølge Reuters brugt tåregas og batoner mod demonstranter, der ønskede at marchere til parlamentet. Dusiner af elever blev såret.
Uddannelsesministerens opsigelse kommer, mens politiet lørdag har affyret tåregas i et forsøg på at opløse nye demonstrationer i New Delhi.
Demonstrationerne har stået på siden juni, men er blevet optrappet, efter at politiet sidste mandag sårede flere demonstranter.
Siden de første demonstrationer har kakerlakbevægelsen udvidet sin dagsorden, så den ifølge Reuters er blevet en af premierminister Narendra Modis største udfordringer.
Kakerlakbevægelsen har udtrykt utilfredshed med arbejdsløsheden i Indien, mangel på fremtidsmuligheder for unge og det, den beskriver som Modis stadigt mere autoritære styreform.
Navnet på kakerlakbevægelsen opstod som en satirisk reaktion på, at højesteretspræsident Surya Kant ifølge medier under et retsmøde sammenlignede unge mennesker med “kakerlakker” og “parasitter”
Cockroach Janta Party (CJP) har efter undervisningsministerens afgang annonceret afslutningen på demonstrationerne. Regeringen har accepteret alle krav, sagde CJP-talsmand Ashutosh Ranka, ifølge nyhedsbureauet AFP. På proteststedet i hovedstaden brød tusindvis af tilhængere ud i jubel, ifølge rapporter fra AP og Reuters. “Vi gjorde det,” sagde CJP’s grundlægger Abhijeet Dipke.
Oppositionsleder kræver undskyldning fra Modi
Oppositionsleder Rahul Gandhi beskrev ifølge AP undervisningsministerens fratrædelsen som et “stort skridt” mod en fornyelse af uddannelsessystemet. Han opfordrede premierminister Modi til at undskylde.
Ifølge AFP betragtes protesterne som en af de største indenrigspolitiske udfordringer for Modi siden begyndelsen af hans tredje embedsperiode i 2024.
USA’s præsident, Donald Trump, vil have opsat advarselsskilte uden for det nationalhistoriske museum i forbundshovedstaden, Washington D.C.
Trump mener ikke, at udstillinger på museet gengiver historien korrekt.
Fredag den 24. juli 2026 har Trump underskrevet et dekret, der pålægger føderale embedsmænd at opsætte midlertidige skilte på offentlige gangarealer uden for Smithsonian National Museum of American History.
Skiltene skal gøre besøgende opmærksomme på, at museets udstillinger bør renoveres, så de afspejler korrekte oplysninger om USA’s historie, står der i dekretet.
Allerede under valgkampen og i projektet Project 2025 annoncerede Donald Trump en kampagne mod woke DEI-aktiviter (DEI Diversity, Equity & Inclusion, der på dansk ofte hedder mangfoldighed, retfærdighed og inklusion).
Trump ville målrettet gå efter “woke culture warriors” inklusive dem på de store universiteter, og han var villig til at bruge alle instrumenter som de føderale myndigheder havde til rådighed for at bekæmpe ”uvæsenet”.
Amerikanske historiske museumsfolk blev betegnet som ”ekstreme” aktivister, og det siger noget om den indædthed, der betegner Kulturkampen i USA.
Kan Trump udrydde woke, DEI-aktiviteter og splittende ideologi i den amerikanske regering og institutioner?
Præsident Trump underskrev den 27. marts 2025 en bekendtgørelse, RESTORING TRUTH AND SANITY TO AMERICAN HISTORY, der pålægger hans administration at “restaurere føderale steder dedikeret til historien, herunder parker og museer, til højtidelige og opløftende offentlige monumenter, der minder amerikanerne om vores ekstraordinære arv, vedvarende fremskridt mod at blive en mere perfekt union og en enestående indsats for frihed, velstand og menneskelig trivsel.”
Artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside
I en artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside med overskriften “Præsident Trump har ret med hensyn til Smithsonian” torsdag den 21. august 2025, opremses en række formodede forseelser fra museer i hovedstaden. De påstående forseelser går lige fra at hejse Pride-regnbueflaget sammen med Stars and Stripes til at vise en animation af Dr. Anthony Fauci.
Artiklen følger op på præsident Donald Trumps udsagn på Truth Social i denne uge om, at Smithsonian Institutionen er “UDE AF KONTROL”, fordi museet fokuserede på at vise, “hvor slemt slaveriet var” i stedet at beskrive de fremskridt, der er gjort siden.
Præsidenten sagde, at han ønskede, at museer ville fokusere på “fremtiden” og hævdede, at han var fast besluttet på at udrydde, hvad han kaldte “det sidste tilbageværende segment af ‘WOKE’.”
Han skrev: “Jeg har instrueret mine medarbejdere om at gennemgå museerne og starte nøjagtig den samme proces, som er fulgt i forhold til universiteter, hvor der er sket enorme fremskridt.”
Smithsonian Institute i skudlinjen
Præsidenten ser ud til at følge sin trussel til dørs. Artiklen på Det Hvide Hus’ hjemmeside opregner syv museer, der alle drives af Smithsonian, med udstillinger eller praksisser, der krænker Trump-lejrens sensitivitet overfor woke DEI-aktivisme.
DEI (Diversity, Equity, Inclusion) henviser til en tilgang til arbejdsmiljøer og samfund, der vægter værdierne om mangfoldighed, lighed og inklusion som grundlæggende principper.
De fleste af eksemplerne fra Hvide Hus-artiklen berører spørgsmål om race, køn, slaveri og immigration. De omfatter National Museum of African American History and Culture, der dækker hvide privilegier, National Portrait Gallery, der planlægger at vise et maleri af en transkønnet Frihedsgudinde, og en udstilling på American History Museum, hvor migranter ser fyrværkeri på uafhængighedsdagen “gennem en åbning i grænsemuren mellem USA og Mexico.”
Amy Sherald, der malede kunstværket “Trans Forming Liberty”, fik at vide, at det kunne provokere Trump og hun blev “informeret om, at der var blevet rejst interne bekymringer” på Portrait Gallery. National Portrasit Gallery besluttede herefter ikke at vise kunstværket.
Trumps folk havde også et problem med en tegning af Fauci, landets mest fremtrædende specialist i infektionssygdomme, bestilt af National Portrait Gallery. Fauci og Trump stødte jævnligt sammen under COVID-19-pandemien, hvor præsidenten kaldte Fauci en “katastrofe”.
Det Hvide Hus var også vred over en hel serie, museet havde bestilt om “amerikansk portrætkunst og institutionel historie … gennem linsen af historisk eksklusion”.
National Museum of the American Latino blev ligeledes kritiseret for at fremhæve “latinoer og latinoer med handicap”. De brød sig heller ikke om beskeder fra National Museum of the American Latino, der antydede, at det, der forener latinamerikanere og latinoer, er “Black Lives Matter-bevægelsen.”
En udstilling på American History Museum, der undersøger “myten” om, at de englændere, der ankom til Amerika med Mayflower i 1620, var kolonister snarere end pilgrimme, faldt ligeledes Det Hvide Hus for brystet.
Udtalelser fra Det Hvide Hus
Trump-talsmand Davis Ingle sagde til The Washington Post: “Som præsident Trump lovede, er Trump-administrationen forpligtet til at udrydde woke og splittende ideologi i vores regering og institutioner.”
Davis fortsatte: “Skatteydernes penge bør ikke bruges til ting, der sætter amerikanere op mod hinanden. Vores Smithsonian bør udstille historien på en nøjagtig, ærlig og faktuel måde.”
Trumps særlige assistent med ansvar for at revidere Smithsonian, Lindsey Halligan, sagde til Fox News, at museer skal se på fremtiden, ikke fortiden.
“Vores uddannelsessystem generelt er blevet indoktrineret med politisk ideologi,” sagde Halligan
“Smithsonian er blevet mere en platform, hvor kuratorerne kan præsentere ideologiske fortællinger. Vi vil gerne bidrage til at institutionen repræsenterer vores nation ordentligt og sandfærdigt.”
Hun tilføjede, at mens hun følte, at slaveri var “forfærdeligt”, men Smithsonian-museerne lagde for megen vægt på den del af historien.
“Jeg synes, der burde være mere overvægt på, hvor langt vi er kommet siden slaveriet,” sagde Halligan.
Ny rapport fra Det Hvide Hus
En ny rapport fra Det Hvide Hus’ Domestic Policy Council betegner ledere ved Smithsonian Institution som “ekstreme” aktivister, der forsøger at påtvinge deres egen ideologi på, hvordan amerikansk historie præsenteres.
Den 162 sider lange rapport, SAVING AMERICA’S STORY – How Ideological Capture at the Smithsonian Institution’s National Museum of American History Erases Our Heritage, der blev offentliggjort den 4. juli 2026, hævder, at Smithsonian’s National Museum of American History (NMAH) “fejler i den grundlæggende opgave at belyse” amerikansk kulturarv i sine udstillinger.
“Vores centrale konklusion er ikke, at museet blot har tilføjet oversete historier, rettet opfattede fejl eller udvidet sit historiske omfang,” står det i rapporten. “Snarere er det, at museets ledelse eksplicit har vedtaget en ideologisk ramme, der ikke længere behandler den amerikanske historie som en fælles national arv, der skal læres eller fejres, men som et politisk redskab til at splitte, modløse og modløse vores borgere.”
Men Det Hvide Hus’ rapport hævder, at museets mission skiftede fra “historie til aktivisme,” og citerer NMAH-direktør Anthea Hartig for at sige, at hun ser historie som et “primært redskab til social retfærdighed.”
Rapporten hævder, at NMAH undlader at informere ordentligt om nationens grundlæggende fædre, har “problematiseret” 250-året for landets grundlæggelse og taler for udokumenterede migranter og transkønnede amerikanere samt andre minoritetsgrupper.
“Som denne rapport viser, bekræftet af museets ledelse, har denne ideologiske overtagelse flyttet museets mission væk fra ren historisk uddannelse og forskning til en ekstrem politisk aktivisme, der søger at forvandle vores land,” tilføjer rapporten.
Ifølge et præsidentielt dekret skal offentligheden nu advares om vildledende information
Rapporten – SAVING AMERICA’S STORY – How Ideological Capture at the Smithsonian Institution’s National Museum of American History Erases Our Heritage – har ført til, at Trump nu vil sætte advarselsskilte op uden for det nationalhistoriske museum i Washington.
Trump mener ikke, at udstillinger på nationalhistorisk museum i Washington D.C. gengiver historien korrekt og præsidenten har derfor fredag den 24. juli 2026 underskrevet et dekret, der pålægger føderale embedsmænd at opsætte midlertidige skilte på offentlige gangarealer uden for Smithsonian National Museum of American History.
Skiltene skal gøre besøgende opmærksomme på, at museets udstillinger bør renoveres, så de afspejler korrekte oplysninger om USA’s historie, står der i dekretet.
Med en række opslag på sociale medier forsvarer Milei sig mod det, der hævdes at være en “anti-argentinsk kampagne”.
Argentinas præsident Javier Milei blander sig i debatten om det argentinske landshold og dets nederlag i finalen ved VM 2026 med en række opslag på sociale medier.
Det spanske nyhedsbureau EFE rapporterede torsdag, at Milei tilskrev den internationale kritik af holdets og landets præstationer til “misundelse”.
På Instagram har Milei offentliggjort billeder med sætninger som: “Problemet med Argentina er: Vi skiller os ud, vi går ikke ubemærket hen, de misunder os, og vi er gode til næsten alt”.
Et andet opslag på X sagde: “Har du fjender? Godt. Det betyder, at du på et tidspunkt i dit liv har stået op for noget.” Milei tilskrev denne sætning den tidligere britiske premierminister Winston Churchill.
Kritikken mod Argentina
Argentina tabte som bekendt 1-0 til Spanien i finalen ved VM, som blev afholdt i USA, Mexico og Canada. Tidligere havde Argentina mvundet ottendedelsfinalen mod Egypten og semifinalen mod England.
Efter finalen blev der fremsat anklager på sociale medier mod individuelle spillere såvel som mod Argentina som helhed, herunder anklager om racisme.
Den ekstremt aggressive spillestil og adfærden hos nogle spillere efter finalen blev også kritiseret.
Ifølge en rapport i den spanske avis El País har Milei og repræsentanter for hans politiske lejr talt om en “anti-argentinsk kampagne” og tilskrev kritikken en “global woke venstrefløj”.
Ifølge spanske El País anklagede den venstreorienterede politiker, Myriam Bregman, regeringen for en afledningsmanøvre. Peronisten Oscar Laborde forklarede, at den generelle kritik af Argentina var uretfærdig, men udtalelser fra præsidenten selv befordrede sådanne fremstillinger.
Oppositionspartiet Alternative für Deutschland (AfD) har med en opbakning på 29 pct. en klar føring over det regerende parti CDU/CSU under kansler Friedrich Merz. Forud for lokalvalget i Berlin viser meningsmålinger, at AfD er det største parti, der måske kan gøre krav på posten som overborgmester.
Ifølge den seneste meningsmåling fra det tyske meningsmålingsinstitut Insa (Institut für neue soziale Antworten) steg AfD’s opbakning til 29 procent på landsbasis, en stigning på et halvt procentpoint i forhold til ugen før. Samtidig faldt det regerende centrum-højre Kristeligt Demokratiske Union/Kristeligt Sociale Union (CDU/CSU) med et helt procentpoint til 20,5 procent.
Det betyder, at forskellen nu er på 8,5 procent, det største forspring nogensinde registreret af meningsmålingsfirmaet for det indvandringskritiske parti, rapporterede Die Welt.
CDU’s venstreorienterede koalitionspartner, Socialdemokraterne, er gået en smule frem til13 procent, hvilket placerer dem på niveau med De Grønne og lige foran Die Linke – efterfølgeren til den tidligere kommunistiske regering i Østtyskland – med 10,5 procent.
Dermed er regeringskoalitionen tilsammen nede på 33,5 procent i opbakning, et fald på næsten 12 point siden sidste valg i 2025 – og kun lidt over fire procentpoint mere end AfD alene kan præstere.
Konspirationen mellem de traditionelle tyske regeringspartier om at etablere en “firewall” for at afskære AfD fra magten er dermed tilsyneladende slået fejl. Meningsmålingerne tyder på, at AfD kan overtage opbakningen til CDU og SPD, hvilket potentielt kan tvinge kansleren til at indgå en aftale med det yderste venstre for at forblive ved magten.
Regeringens faldende popularitet falder sammen med at den tyske offentlighed vender sig mod kansler Merz. Ifølge den ugentlige RTL/ntv trendbarometer er kun 14 procent af vælgerne tilfredse med deres leder, sammenlignet med 85 procent, der er utilfredse med Merz.
Regeringens faldende popularitet skyldes primært de fortsatte økonomiske udfordringer, som Tyskland står overfor. Især siden nedlukningerne under corona. Tyskland blev også hårdt ramt af afbrydelsen af billig gas og olie fra Rusland efter Moskvas invasion af Ukraine i 2022.
Katastrofalt nok kom afbrydelsen af den russiske energi samtidig med, at udfasningen af atomenergi blev gennemført af Merz’ forgænger, tidligere kansler Angela Merkel. Hun var tilhænger af den grønne dagsorden, og motiverede udfasningen med bekymring for atomkraftens sikkerhed efter Fukushima-ulykken i 2011.
Ikke desto mindre har høje energipriser i stigende grad gjort det vanskeligt for Tysklands fremstillingssektor at konkurrere effektivt på verdensmarkedet.
Den tyske økonomi er også hårdt ramt af toldsatserne, som USA’s præsident Donald Trump har pålagt EU. En undersøgelse foretaget af Münchens Ifo-institut viste, at seks ud af ti tyske virksomheder har mærket negative konsekvenser af de amerikanske toldsatser, stigende til 74 procent i den vigtige tyske bilindustri.
Mens de fleste virksomheder har reageret på toldsatserne ved at hæve priserne — hvilket hæmmer deres konkurrenceevne — sagde mindst én ud af fire adspurgte virksomheder, at de selv har været nødt til at absorbere omkostningerne.
De næste delstats- eller Landtagsvalg finder sted i september 2026 i de tidligere delstater i Østtyskland Mecklenburg-Vorpommern og Saxony-Anhalt.
Dataene blev indsamlet fra 14. til 21. juli og dermed efter Wegners tilbagetrækning som CDU’s topkandidat. Den 10. juli meddelte Wegner, at han ikke ønskede at stille op igen som topkandidat til borgmesterposten ved valget til Berlins Repræsentanternes Hus. CDU-politikeren havde tidligere været under pres på grund af flere falske udtalelser om hans krisehåndtering under strømafbrydelsen i begyndelsen af januar.
Valget til Berlins Repræsentanternes Hus finder sted den 20. september.
Den langsigtede aftale til mange milliarder dollar giver amerikanske virksomheder en ledende rolle i leveringen af atomreaktorer og udviklingen af Saudi-Arabiens civile atomprogram, fremgår det af en meddelelse fra det amerikanske energiministerium onsdag.
Ligesom Iran er Saudi-Arabien tilsluttet traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT) og har forpligtet sig til hverken at udvikle eller anskaffe atomvåben.
Teksten til den amerikansk-saudiarabiske atomaftale er ikke blevet offentliggjort. I et opslag på Truth Social torsdag skrev Trump, at ”der ikke vil finde nogen berigelse af materiale sted”.
Aftalen indeholder en bilateral sikkerhedsaftale. USA’s energiminister Chris Wright udtalte onsdag, at denne vil ”opretholde de højeste standarder for nuklear sikkerhed og ikke-spredning af atomvåben.”
Atom-aftalens betydning for Israel
Præsident Trump sagde torsdag, at den atomaftale, der blev underskrevet med Saudi-Arabien onsdag den 22. juli 2026, er betinget af, at kongeriget normaliserer forholdet til Israel ved at tilslutte sig Abraham-aftalerne, en betingelse der ikke var blevet offentliggjort, da aftalen blev annonceret.
Israel og den arabiske verden
Den 7. oktober 2023 overraskede Hamas fuldstændig Israel med et terrorangreb, der dræbte over 1400 mennesker.
De begivenheder, der startede den 7. oktober 2023, er uden fortilfælde. Sidste gang enheder af jødiske og palæstinensiske krigere – militære eller paramilitære – gik i kamp over en så bred front i Israel-Palæstina var i 1948. Der har naturligvis været forskellige kampe gennem årene i Gaza såvel som i byer på Vestbredden som Jenin, og israelske og palæstinensiske enheder kæmpede mod hinanden i Libanon i 1982. Men der er ingen parallel til omfanget af det, der er sket siden lørdag den 7. oktober, og ikke siden 1948 har palæstinensiske krigere angrebet jødiske samfund i dette omfang.
Israel ledes af premierminister Benjamin Netanyahu, der har mange år som premierminister bag sig. Netanyahu har aldrig lagt skjul på, at han ikke har ønsket oprettelsen af en palæstinensisk stat og derfor ikke har set en to-statsløsning som værende i Israels sikkerhedspolitiske interesse.
Abraham-aftalerne
Det morderiske og umenneskelige angreb fra Hamas kom, netop som det så ud til, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu var ved at lykkes med sin strategi om at og skabe fred med den arabiske verden udenom palæstinenserne.
Siden han første gang blev valgt til premierminister i 1996, har Netanyahu forsøgt at undgå enhver forhandling med den palæstinensiske ledelse, men har i stedet valgt at omgå den og skubbe den til side. Israel har ikke brug for fred med palæstinenserne for at trives, hævdede Netanyahu gentagne gange; Israels militære, økonomiske og politiske styrke er tilstrækkelig uden fred med palæstinenserne.
Det faktum, at Israel i årene med hans styre, især mellem 2009 og 2019, oplevede økonomisk velstand og dets internationale status forbedret, var i hans øjne et bevis på, at han fulgte den rigtige vej.
Hamas-angrebet mindede israelerne og verden om, at palæstinenserne stadig er her, og at den århundredgamle konflikt her involverer dem, ikke emiraterne eller saudierne.
Abraham-aftalerne, der blev indgået i 2020 med USA som mægler og underskrevet af Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, og senere også Sudan og Marokko, styrkede denne tro endegyldigt. “I de sidste 25 år har vi gentagne gange fået at vide, at fred med andre arabiske lande først vil komme, når vi har løst konflikten med palæstinenserne,” skrev Netanyahu i en artikel i Haaretz før sidste valg. “I modsætning til den fremherskende holdning,” fortsatte han, “tror jeg, at vejen til fred ikke går gennem Ramallah, men uden om den: I stedet for at den palæstinensiske hale logrer med den arabiske verden, argumenterede jeg for, at fred skulle begynde med arabiske lande, hvilket ville isolere palæstinensisk stædighed.”
Hvad med Saudi-Arabien?
En fredsaftale mellem Saudi-Arabien og Israel ville endeligt bekræfte den plan, som Netanyahu har brugt år på at forberede, men Saudi-Arabien er ikke en del af Abraham-aftalerne.
I forhandlingerne med Saudi-Arabien om betingelserne for en normalisering af forholdet til Israel har Saudi-Arabien ønsket amerikanske sikkerhedsgarantier, samarbejde om et civilt atomprogram, og især en troværdig vej mod oprettelsen af en palæstinensisk stat.
Efter krigen i Gaza, som begyndte i oktober 2023, har udsigten til en aftale med Saudi-Arabien været dårlige. Saudi-Arabien har gentaget, at de ikke vil anerkende Israel uden en klar og bindende proces mod en palæstinensisk stat.
Den seneste udvikling og spørgsmålet om en palæstinensisk stat
Det amerikanske krav om at knytte et krav om at Saudi-Arabien tilslutter sig Abraham-aftalerne og normaliserer forholdet til Israel som betingelse for den amerikansk-saudiske atomaftale, er endnu ikke offentligt kommenteret af Saudi-Arabien.
Det må derfor antages, at landets officielle holdning fortsat er, at normalisering kræver en troværdig vej til en palæstinensisk stat.
Hvis effektive retsstatsprincipper er på plads, betyder det, at vi kan nyde godt af uafhængige retssystemer, effektive antikorruptionsregler, frie og pluralistiske medier og stærke kontrolmekanismer, der beskytter vores rettigheder og opretholder vores tillid til offentlige institutioner og demokrati. Det giver også den retssikkerhed, der understøtter investeringer, konkurrenceevne og økonomisk vækst.
Rule of Law Report 2026
Som i tidligere år viser Europa-Kommissionens Rule of Law rapport om retsstatsprincippet for 2026, hvor godt retsstatsprincipperne holder i hele EU.
EU Kommissionens Rule of Law Report 2026, der blev offentliggjort den 17. juli, undersøger således udviklingen i alle medlemsstater, både positive og negative, inden for fire nøgleområder for retsstaten: retssystemet, anti-korruptionsrammen, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål relateret til checks and balances.
Rapporten, som består af landekapitler for alle 27 medlemsstater og for fire udvidelseslande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien), er baseret på en kvalitativ vurdering, som Kommissionen har udført autonomt, og indeholder en vurdering af udviklingen siden forrige udgave samt en opfølgning på de udfordringer og udviklinger, der er identificeret i 2025-rapporten.
Kommissionen konstaterer for tredje år i træk, at revisionen af det danske retshjælpssystem endnu ikke er afsluttet. Kommissionen anbefaler derfor Danmark at intensivere arbejdet med at bringe reformen i mål.
Med EU Kommissionens ord: “The review of the legal aid system is still pending, with the Judicial Council expected to complete it by summer 2026.
Limited progress has been made on the recommendation to finalise the review of the legal aid system, as the Judicial Council continues its work. It is therefore recommended to Denmark to step up efforts to complete this review, taking into account European standards on legal aid”.
Sagsbehandlingstider
EU-Kommissionen nævner fremskridt i sagsbehandlingstiderne og i digitaliseringen af retssystemet, men forholdene er stadig ikke helt tilfredsstillende: “While the average case handling time has decreased overall, challenges remain for certain categories of cases”.
Magtens svingdør
Ingen fremskridt – sådan lyder EU-Kommissionens dom over Danmark for fortsat at lade svingdøren stå åben mellem interesseorganisationerne og Slotsholmen.
I Danmark kan ministre få topjob som lobbyister, og lobbyister kan blive ministre – helt uden karensperiode.
Men reglerne for “svingdørene” skal strammes op, lyder det fra Kommissionen:
“No progress has been made to introduce rules on ‘revolving doors’ for ministers and on lobbying and ensure adequate control of asset declarations submitted by persons entrusted with top executive functions, with no plans to introduce such rules nor to improve control of asset declarations. Therefore, it is recommended to Denmark to introduce rules on‘revolving doors’ for ministers and on lobbying and ensure adequate control of asset declarations submitted by persons entrusted with top executive functions”.
Det er femte år i træk, at EU kritiserer Danmarks manglende lobbyregulering.
Kritikken er ikke overraskende. En række eksempler på hurtige jobskift i dansk politik har sat gang i debatten herhjemme om, hvorvidt samspillet mellem politik og interesseorganisationer er blevet for tæt.
Tidligere justisminister Nick Hækkerup (S) forlod sin post efter to år for at blive direktør for Bryggeriforeningener, mens den konservative Brian Mikkelsen skiftede erhvervsministeriet ud med en toppost i Dansk Erhverv.
Senest er SF blevet kritiseret for, at lade svingdøren stå åben den anden vej og udpege Maria Reumert til miljøminister. Hun var indtil regeringsdannelsen præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Offentlighedslov
Arbejdet med forslag til en revideret offentlighedslov er stadig i gang. Der er gjort yderligere fremskridt med anbefalingen om at gennemføre reformen, og et ekspertudvalg arbejder fortsat med henblik på en sådan reform, men der er endnu ikke fremlagt noget lovforslag.
EU-Kommissionen anbefaler:
“Therefore, it is recommended to Denmark to step up efforts to move forward with the reform of the Access to Public Administrative Documents Act, taking into account European standards on access to official documents”.
EU-ambassadørerne blev torsdag morgen enige om EU’s 21. sanktionspakke mod Rusland. Dermed blev det dødvande, der havde trukket ud siden Kommissionen fremlagde sit forslag den 9. juni, brudt, men prisen var en betydeligt svækket og udvandet sanktionspakke mod Rusland.
En række EU-lande insisterede på undtagelser for at beskytte nationale interesser.
Grækenland, Frankrig, Italien, Tyskland og Portugal har alle bidraget til at svække tiltagene, der var designet til at lægge pres på Rusland
Forhandlingerne trak ud til de sidste timer, hvor Grækenland var det sidste land, der blokerede, da landet søgte undtagelser for sin shippingindustri.
Grækenlands interesser i LNG
Athen krævede en undtagelse, der tillod selskaber, herunder det græske LNG-transportør Dynagas, at fortsætte med at transportere russisk flydende naturgas til 3. lande uden for EU. Det kompromis, de blev vedtaget, indebærer en etårig undtagelse, der tillader virksomheder at transportere russisk LNG til tredjelande. Samtidig fastfryses G7’s olieprisloft i 12 måneder.
G7-olieprisloftet forbyder vestlig skibsfart og forsikringstjenester for russisk olie solgt over 58 diollar pr. tønde ville ellers være udløber torsdag.
Uden en aftale om fastfrysning ville loftet automatisk at stige over 58 dollars pr. tønde – en situation, der potentielt ville betyde stærkt stigende indtægter på olieeksport.
Forbehold fra Frankrig, Grækenland og Italien mod indrejseforbud
Et baltisk pres for at forbyde russiske deltagere i krigen mod Ukraine at komme ind i blokken blev stærkt udvandet, da Frankrig, Italien og Grækenland havde forbehold. Resultatet blev, at kun deltagere i direkte kampe eller militære operationer nægtes indrejse visum.
Østrigs bankinteresser i Rusland
Forhandlingerne var også blevet forsinket i flere uger på grund af Østrigs insisteren på, at Raiffeisen Bank International skulle have adgang til indefrosne russiske aktiver for at dække tab som følge af juridiske krav i Rusland. Spørgsmålet blev til sidst skudt til hjørne med en aftale om, at medlemsstaterne sagen senere.
Tyskland, Polen og Portugal vil fortsætte med fiskeeksport til Rusland
Sanktionerne blev også udvandet angående kravet om at udfase al russisk fiskeimport. Modstanden kom især fra Tyskland, Polen og Portugal.
Bulgariens interesse i den ortodokse kirke
Bulgarien blokerede forsøg på at sanktionere lederen af Moskvas ortodokse kirke, patriarken Kirill.
På trods af indrømmelserne sortlister sanktionspakken stadig omkring 250 yderligere personer og enheder:
Yderligere 32 russiske banker være på listen over transaktionsforbuddet. EU påvirker således muligheden for at operere internationalt for en stor del af landets finansielle institutioner.
Sanktionerne er også rettet mod krypto-virksomheder og handelsplatforme for olie. For første gang forsøger EU også at ramme skibe, der støtter Ruslands “skyggeflåde”.
Den tætte relation mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og præsidenten for det internationale fodboldforbund, FIFA, Gianni Infantino, kan muligvis blive endnu tættere.
I hvert fald hvis man skal tro de seneste forlydender, der er blevet bragt i New York Post.
Til mediet hævder kilder, at Trump ønsker, at Infantino bliver den næste generalsekretær for FN.
En af kilderne – der angiveligt er tæt med den amerikanske præsident – påstår, at Trump mener, at Infantino ”respekteres af alle rundt om i verden, og han anerkender, at han har en særlig evne til at bringe mennesker sammen”.
Den næste generalsekretær vælges senere på året, da den nuværende – António Guterres – træder tilbage ved udgangen af december.
Macky Sall, den tidligere præsident for Senegal og kandidat til at blive FN’s næste generalsekretær, har ellers bestræbt sig på at sikre sig opbakning fra Donald Trump. I avisinterviews har han fortalt, at han støtter præsident Donald Trumps bestræbelser på at reformere FN. Sall ønsker, som Trump og hans team siger, at ”Make the UN Great Again”.
“Min første besked til præsident Trump er at lykønske ham med hans indsats for fred,” har Sall sagt. “Han er en fredsmager, selvom der i dag er problemer med Iran, men det, Trump har gjort, er enormt vigtigt for at skabe fred rundt om i verden, og han er nødt til at fortsætte denne proces for at være og forblive en fredsmager. Min anden besked er, at USA nødvendigvis skal være med FN, men FN bør også reformeres for at være effektivt. Sammen med andre medlemslande kan vi bygge et bedre FN, eller ”Make the UN Great Again”.
6 (7) kandidater
Pr. juni 2026 er der seks kandidater til at efterfølge António Guterres som FN’s næste generalsekretær. Tidligere Under Secretary General I FN, Virginia Gamba fra Argentina, blev nomineret den 11. marts 2026 af Maldiverne. Nomineringen blev trukket tilbage den 25. marts 2026.
FN’s Sikkerhedsråd forventes senere på året at indstille én kandidat, hvorefter FN’s Generalforsamling formelt foretager udnævnelsen.
Macky Sall
På nuværende tidspunkt må Macky Sall, tidligere præsident for Senegal (2012–2024) anses for at være topkandidat. Macky Sall betragtes som en stærk kandidat, fordi han er den eneste tidligere afrikanske statsleder i feltet. Mange diplomater mener, at det nu er Afrikas tur til at besætte posten som FN’s generalsekretær.
Rafael Grossi
Rafael Grossi fra Argentina og nuværende generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur er ligeledes en mulig ny generalsekretær for FN. Rafael Grossi omtales ofte som en af favoritterne på grund af sin omfattende erfaring med multilateralt diplomati og sin synlige rolle som leder af IAEA.
Skal næste FN Generalsekretær være kvinde?
Rebeca Grynspan, tidligere vicepræsident i Costa Rica og nuværende generalsekretær for FN’s Konference om Handel og Udvikling, UNCTAD vil som kvinde utvivlsomt have tilhængere. Mange medlemslande og interesseorganisationer arbejder aktivt for, at den næste generalsekretær bliver en kvinde.
Andre kvindelige kandidater er Michelle Bachelet, tidligere præsident i Chile og tidligere FN’s højkommissær for menneskerettigheder, María Fernanda Espinosa, tidligere formand for FN’s Generalforsamling og tidligere udenrigsminister i Ecuador og Carolyn Rodrigues-Birkett, Guyanas FN-ambassadør og tidligere udenrigsminister.
Udvælgelsen
Selv om udvælgelsesprocessen i dag er mere åben end tidligere, foregår den afgørende beslutning fortsat bag lukkede døre i FN’s Sikkerhedsråd. Her kan hvert af de fem permanente medlemmer – USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig – nedlægge veto mod en kandidat. Derfor er evnen til at opnå opbakning fra stormagterne ofte lige så vigtig som kandidatens faglige kvalifikationer og internationale erfaring.
Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi.
Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’.
Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.
Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejrfænomen, der i Tyskland kaldes dunkelflaute.
Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset.
Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.
Elnettet
I øjeblikket kan skandalen i Energinet følges på daglig basis. Energinet, den statsejede monopol- og milliardforretning med 2.500 ansatte, der har ansvaret for at drive og udbygge Danmarks elnet, har tydeligvis ikke været i stand til at håndtere opgaven med ledelse, den politisk prioritering, sikring af rimelige erhvervsvilkår og dermed mulighederne fir fremtidens vækst. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, med ansvaret for at sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres. Dette ansvar har den hidtidige formand Mogens Lykketoft og direktør Thomas Egebo imidlertid set stort på.
Energinets ledelse skylder os stadig en forklaring på årsagerne til den gigantiske skandale.
For der har ikke bare været klumper i strømmen. På sigt er der udsigt til decideret strømmangel og nu risikerer elnettet at løbe tør for kapacitet. Lidl må udsætte elektrificeringen af vognparken, elbusser risikerer at skulle holde stille, og virksomheder må bremse udbygningsplaner, for uden strøm, ingen fabrik. Hundredvis af projekter er sat i kø, og flere steder taler man om ventetider på 5-10 år.
Forsyningssikkerheden truet!
I henhold til Elforsyningsloven, Lov om naturgasforsyning og Beredskabsloven er det klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.
Skiftende regeringer har på det groveste negligeret forpligtelsen til at sikre energiforsyningssikkerheden. Nu er vi så langt ude, at forsyningssikkerheden efter Energistyrelsens opfattelse er truet på sigt.
Ifølge Energistyrelsen vil det samlede forbrug af el i Danmark stige markant frem mod 2050. Fra 40 TWh i 2024, til omkring 230 TWh i 2050!
Den største nye efterspørgsel kommer fra Power-to-X (elektrolyse), datacentre, transport og elektrificering af opvarmning.
Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.
Baggrunden for problemet
Angående el-produktionen implicerer Energistyrelsens 2025-scenarie, at Danmark i 2026 producerer cirka 60 TWh el, domineret af vindkraft.
Energistyrelsen forventer (på et særdeles usikkert grundlag!) imidlertid, at Danmark i 2050 vil producere meget store mængder el (≈ 279 TWh). Havvind vil være helt dominerende (ca. 40+ GW installeret kapacitet) mens solceller + landvind vil give størstedelen af resten. Den termiske produktion (biomasse, affald m.m.) vil bidrage med en meget lille andel, mens vedvarende energi samlet vil bidrage med ca. 99 pct. af elproduktionen i 2050.
Udsigt til strømmangel
Udbygningen af den vedvarende energi vil under alle omstændigheder tage tid, og i mellemtiden kan der meget vel opstå strømmangel.
Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.
Brown-Outs
Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.
Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.
Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!
Energinet bekymret
Energinet, der har sine egne problemer med at sikre tilstrækkelig kapacitet i elnettet, er bekymret for el-forsyningen.
Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.
”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.
Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget?
”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.
Mulige løsninger?
Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.
Samtidig er der opstået usikkerhed om Danmark stadig kan regne med at kunne dække et strømunderskud gennem import af el fra især Norge og Sverige.
Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.
En mulighed være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.
Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.
Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.
Efter 39 dage med 104 kampe mellem 48 landshold sluttede FIFA’s VM 2026 i fodbold for mænd søndag den 19. juli, hvor Spanien besejrede Argentina og vandt VM-trofæet.
Spanien vandt dermed sin anden VM‑titel, mens holdets anfører, Rodrigo Cascante (kendt som Rodri), vandt The Golden Ball og blev kåret som turneringens bedste spiller mens målmand Unai Simón vandt The Golden Glove som turneringens bedste keeper.
Forberedelser
Alle 48 deltagere modtog inden VM 1,5 mio. $ til dækning af forberedelsesomkostninger.
Under VM
Under VM har FIFA dækket de centrale omkostninger for de deltagende landshold (flyrejser til og fra værtslandet for den officielle delegation, hotelophold på holdets officielle basehotel under turneringen, lokal transport, fx mellem lufthavn, hotel, træningsanlæg og stadion, adgang til træningsfaciliteter og anden turneringslogistik).
FIFA dækker den officielle delegation op til 50 personer. Hvis et land medbringer ekstra personale ud over det, må fodboldforbundet selv betale de ekstra hotel-, fly- og transportudgifter.
Udgifter som forsikringer, dagpenge, bonusser til spillere og andre interne omkostninger afholdes af det enkelte landshold eller det nationale fodboldforbund.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 