Det svenske valg

Søndag den 13. september 2026 skal svenskerne stemme til kommune-, regions- og rigsdagsvalg.

Tæt valg, men fordel til Socialdemokratiet og venstrefløjen

Alt peger på et meget tæt rigsdagsvalg, men de seneste meningsmålinger giver en lille føring til centrum-venstre-oppositionen.

Den nuværende borgerlige regeringskoalition under ledelse af Ulf Kristersson fra Moderaterne, M, og med deltagelse af Liberalerne, L, og Kristdemokraterne, KD, og med støtte fra Jimmie Åkessons Sverigedemokraterne, SD, opnår 48,0 pct. mens oppositionen med Socialdemokraterna, S, i spidsen står til 50,5 pct.

Valgresultatet kan dog se anderledes ud, da mange svenskere traditionelt først i sidste øjeblik beslutter, hvem de vil stemme på.

Meget tyder dog på at Socialdemokraterna, med Magdalena Andersson i spidsen med en opbakning på knap 30 pct. forbliver Sveriges største parti. Jimmie Åkessons Sverigedemokraterna er det næststørste part med knap 20 pct. mens Ulf Kristerssons Moderaterne ser ud til at opnå omkring 17 pct. af stemmerne.

Sverigedemokraterne

Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterne stod tidligere udenfor ”det gode selskab”. De øvrige partier havde indført en “Cordon Sanitaire” eller ”brandmur”, og ville ikke samarbejde med det højreorienterede og immigrationskritiske parti.

I denne parlamentsperiode har SD imidlertid indgået i det parlamentariske grundlag for den borgerlige regering, og hverken M, KD eller L syntes at have haft vanskeligheder med samarbejdet.

Debatten

Analytikere påpeger, at det svenske folk har som minimumskrav, at de ikke bliver skudt ned på gaderne, og at der er styr på den svenske økonomi. Men man vil også gerne kunne se, hvor Sverige er på vej hen, og samtidig har mange også behov for at se positive tanker og hjertevarme bag visionen for Sverige.

Når der er udsigt til at regeringskoalitionen og i det hele taget den svenske højrefløj ved valget vil tabe magten, kan det hænge sammen med, at mange ikke rigtig har forstået regeringens ganske hårde tiltag på indvandringsområdet, kriminalitetsbekæmpelse, den stramme økonomiske politik, oprustningen og kernekraftspolitikken.

Først sent er det gået op for den svenske højrefløj, at man måske har forsømt at forklare baggrunden for politikken. For højrefløjen er udfordringen, at befolkningen får den rigtige opfattelse af, at den førte politik og de forskellige tiltag faktisk er partiernes forsøg på at holde sammen på landet, og at det skal være synligt, at der også ligger hjerte og følelser bag visionen for fremtidens Sverige.

Repræsentanter for højrefløjen siger selv, at man ikke har været gode til at forklare, at når der føres en stram migrationspolitik, er det fordi det er nødvendigt, og ikke fordi partierne er imod indvandrere.

På samme måde når det gælder f.eks. kernekraft. Når der presses på for mere kernekraft, er det ikke, fordi regeringen har illusioner om, at det er populært med hårde og kontroversielle infrastrukturprojekter, men fordi helt almindelige familier skal have råd til at betale elregningen.

Om PISA-undersøgelsen

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse iværksat af OECD. I 2025-undersøgelsen, som netop er offentliggjort, deltog 91 lande.

Formålet med PISA-undersøgelsen er at måle, hvordan eleverne kan anvende deres viden og færdigheder på virkelighedsnære problemstillinger – ikke blot hvad de kan huske fra undervisningen.

I PISA-undersøgelsen testes alle født i 2009 og gik på 7. klassetrin eller derover på testtidspunktet i foråret 2025. PISA-populationen er dermed udvalgt på baggrund af alder og ikke klassetrin, men 91 pct. af de 15-årige deltagere gik i 9. klasse. I undersøgelsen testes de 15-årige i naturfag, matematik og læsning. I PISA 2025 er elevernes kompetencer inden for fremmedsprog (engelsk) og ”Læring i en digital verden” også undersøgt.

I Danmark har 6200 elever fra 283 uddannelsesinstitutioner, som inkluderer både grundskoler og ungdomsuddannelser samt offentlige og private institutioner, deltaget, og eleverne gennemførte testen i foråret 2025.

Eleverne har også besvaret spørgeskemaer om blandt andet deres baggrund, trivsel, skolemiljø og tilgang til læring.

Elefanten i rummet

Danmark har i PISA 2025 særligt fokus på elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Fra efteråret 2015 kom tusindvis af børn og unge fra uddannelsesmæssigt udsatte samfund, som ikke talte dansk, til landet inden for få år. Migranter uden kendskab til dansk blev placeret i almindelige klasser. Samtidig var der udover indlæringsvanskelighederne vold fra traumatiserede personer.

I naturvidenskaberne scorer elever uden migrationsbaggrund 478 point, mens elever, der immigrerede, opnåede 427 point. I læsning scorer elever uden migrationsbaggrund 466 point mens immigranter scorede 416 point. I matematik var tallene 469 point henholdsvis 412 point.

 Ifølge OECD’s konverteringsnøgle svarer forskellen til flere skoleår, men begge grupper sidder i samme lokaler. Læringstempoet sættes efter dem, der knap nok kan følge med, og alligevel sakker de bagud.

Resultaterne

Resultaterne angives som point på en international skala for hvert af de tre fagområder (’domæner’) – naturfag, matematik og læsning, så lande kan sammenlignes.

OECD-gennemsnittet er for hvert fagområde 500 point. I alle tre fagområder er Danmark gået tilbage siden sidste PISA-undersøgelse, og i alle fagområder ligger danske elever under OECD-gennemsnittet.

I læsning er tilbagegangen på 29 point til 460. Elever med indvandrerbaggrund scorer 416 point mens øvrige opnår 466 point.

I naturfag er tilbagegangen på 16 point til 478. Elever med indvandrerbaggrund scorer 427 point mens øvrige opnår 486 point.

I matematik går danske elever som helhed 18 point tilbage til 471 point, og elever med indvandrerbaggrund scorer 412 point. Øvrige 469 point.

Den danske faglige tilbagegang rammer både de dygtigste og de fagligt svageste elever. Danmark skiller sig ud ved at have meget få topelever i alle tre fagområder.

Og samtidig er andelen af lavt præsterende elever steget i både læsning, matematik og naturfag.

Lavt præsterende elever

Elever, der er lavt præsterende, ligger under det faglige niveau, der anses af OECD for at være

minimumsgrænsen for at kunne begå sig som en konstruktiv og engageret borger i det 21. århundrede.

Læsning

Ikke mindst resultaterne i læsning er bekymrende. Andelen af danske elever, der falder i kategorien ”lavt præsterende læsere’” er fordoblet siden Pisa-målingen i 2018 og udgør nu 29,2 pct.

Disse elever kan have svært ved at bruge deres læseevner i hverdagen. De kan have svært ved grundlæggende færdigheder som at identificere hovedideen i en simpel tekst, skabe sammenhænge mellem informationer samt forstå betydningen i og fortolke tekster.

Stig Toke Gissel, der er docent på professionshøjskolen UCL og en af forfatterne til den danske PISA-rapport, siger til magasinet Folkeskolen, at undersøgelsen ”bør være et kæmpe wakeupcall,” men at der er brug for at nuancere debatten om børns brug af skærme.

”Der har været kørt et korstog mod brugen af skærme og generelt digital teknologi, men vi ser faktisk ikke en negativ sammenhæng i forhold til elevernes læsescore, nærmere tværtimod,” siger Stig Toke Gissel ifølge dagbladet Information.

Han peger på, at PISA 2025-undersøgelsen viser, at de børn, der scorer bedst i læsning, angiver, at de bruger digitale ressourcer til læring i skolen mellem fire og fem timer om dagen. Problemet er, at andelen af elever i den bedste læsegruppe er faldet fra 6,3 til 3,8 pct.

”Nu er vi på næsten en tredjedel af de danske 15-årige, som vurderes til at have så lave læsefærdigheder, at de ikke kan fungere i uddannelse og job. Så vi taler altså om en krise, der kommer til at sætte sig i samfundet. Hvis det ikke er bekymrende, så ved jeg ikke, hvad det er,” siger han.

Naturfag

Kompetencerne hos lavt præsterende elever, er begrænset til at kunne genkende simple naturvidenskabelige forklaringer, vælge et grundlæggende eksperimentelt design eller en kilde til evidens blandt givne muligheder samt anvende meget enkel evidens i velkendte situationer. Andelen af lavt præsterende elever er steget til 25 pct. og andelen af højt præsterende er faldet til 4,8 pct.

Matematik

I matematik kan lavt præsterende elever kun kan arbejde med matematiske problemer i enkle kontekster ud fra tydelige informationer og klart definerede spørgsmål. Andelen af danske elever i den kategori er steget fra 20,4 pct. til 28,3 pct. Samtidig er andelen af de dygtigste elever faldet fra 7,7 pct. til 5,4 pct.

Vurdering

Selvom de danske resultater også er historisk dårlige i matematik og naturfag, er de fleste forskere enige om, at dykket i læsning er det mest alvorlige.  

”Når man ikke i tilstrækkelig grad får lært at læse, har det selvfølgelig nogle danskfaglige implikationer, men det rammer jo hele vejen rundt,” siger Stig Toke Gissel til Folkeskolen og bliver suppleret af Christian Christrup Kjeldsen.

”Hvis vi på samme måde havde undersøgt fag som samfundsfag, historie og så videre, er jeg ret sikker på, at vi også dér havde set nogle ret store fald. For læsning er forudsætningen for at åbne de fagligheder op,” siger han.

Hvordan skal det gå?

I dagens Danmark dumper en tredjedel af 15-årige minimumsniveauet i matematik, naturfag og læsning. I en klasse med 30 elever er der ti unge, der ikke kan klare en brugermanual, en lejekontrakt eller en indlægsseddel.

Det forventes, at disse unge om to år skal tiltræde en lære- eller elevplads, gå på en erhvervs- eller professionshøjskole, og de virksomheder, der i årevis har klaget over mangel på kvalificeret arbejdskraft, vil se dem som ansøgere til ledige stillinger.

Det ser godt ud, men realiteterne?

Realiteten er, at hvad en 15-årig kan i dag, kunne en 13-årig allerede gøre for ti år siden. To skoleår er forsvundet fra systemet inden for et årti. En 15-årig i dag står der, hvor hans ældre søskende stod som 13-årige.

Det har han aldrig fået at vide. Men endnu værre er det, at det modsatte blev påstået. De karakterbøger, han tager med hjem, ser bedre ud end nogensinde.

I 2025 gennemførte 67 pct. af en årgang en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf), og 85 pct. gennemførte en eller anden ungdomsuddannelse (gymnasial eller erhvervsuddannelse).

Hvordan det kan lade sig gøre, når en tredjedel af de unge hverken kan læse, skrive eller regne?

Danmark har aldrig været så veluddannet på papiret som i dag, og samtidig opnår vi historisk dårlige resultater i PISA-undersøgelser.

Hvad med skolen?

Det oprindelige formål med skolerne er tilsyneladende forduftet. En institution, der skal producere og teste præstationer, er blevet en institution, der undgår at såre nogen. Ingen bør skamme sig, ingen bør ende uden en eksamensgrad. Hvor mange gange har det ikke undret, når man hører, at naboens datter fra RUC minsandten har op nået en kandidatgrad i kommunikation?

Graden er blev den overførselsbetalingen, man modtager for fremmøde, og uddannelsespolitik blev til socialpolitik.

Hvad er prisen?

Udviklingen er ikke til fordel for virksomhederne, der på få minutter ser hvad den fine eksamen er værd. Det er ej heller til fordel for universitetet, der er nødsaget til at sende sine førsteårsstuderende til forberedende kurser i helt elementære færdigheder, som f.eks. brøkregning!

Det er heller ikke til fordel for de unge selv, der i hele uddannelsestiden troede, at alt var i orden. Nu er han en fiasko. Han blev skånet for håndfaste krav og dermed fratog man ham oplevelsen af at fejle i noget og klare det i andet forsøg.

Når man opgiver at fokusere på bedste, mister man også forudsætningerne for, at de udfordringer landet står overfor, kan håndteres af dem, der mestrer dem.

Mellem 3,8 og 5,4 pct. af de danske elever opnår de øverste kompetenceniveauer i læsning, naturfag og matematik mens Singapore og fire kinesiske regioner ligger øverst på alle tre lister.

Nationalt sprøjteforbud uden viden om de økonomiske konsekvenser

Den netop vedtagne gødskningslov kritiseres for at være uden oplysninger om de formentlig vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Nu er et nationalt sprøjteforbud rykket tættere på. Regeringen har sendt et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud i høring, og miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) kalder det et ”opgør med årtiers svigt i beskyttelsen af drikkevandet”, og en ”milepæl”, når det kommer til at sikre rent drikkevand: ”Det er en milepæl for arbejdet med at sikre rent drikkevand til nuværende og fremtidige generationer af danskere, at vi nu er klar med høringen af lovforslaget om et sprøjteforbud”.

Lovforslaget om ”forbud mod anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord i SGO”, der søger at ”tage fat ved kilden og forbyde brugen af pesticider, dér hvor de sårbare grundvandsmagasiner er”, er i høring i otte uger frem til 4 november 2026.

I øjeblikket er der ikke fuld klarhed over, hvor loven vil få virkning og dermed heller ikke over de økonomiske konsekvenser. Hvis lovforslaget vedtages, bemyndiges miljøministeren til at udpege relevante sårbare grundvandsdannende områder – såkaldte SGO.

Selvom de sårbare grundvandsdannende områder endnu ikke er udpeget, vurderer Miljøministeriet, at landmænd, ejere og andre rettighedshavere vil komme til, at lide et betydeligt værditab i form af tabt jordværdi.

Miljøministeriet forventer, at grundejere og andre rettighedshavere, for hvem tabet udgør ekspropriation, vil kunne kompenseres for ”en del af deres tab” gennem den kompensationsordning, som det i lovforslaget foreslås, at miljøministeren kan fastsætte regler om.

Formanden for Landbrug & Fødevarer raser og kritiserer lovforslaget: ”Et sprøjteforbud, hvor det faglige grundlag og konsekvenserne end ikke er kendt, er nu sendt i høring.

Det tegner et billede af en regering, der laver lovgivning, som ingen kender konsekvenserne af, og som udmønter sig i usikkerhed i landdistrikterne. Man fodrer os med skåltaler, men piner os med jura.”

Debatten om Nordsø-licenserne

I en kronik i dagbladet Information den 8. september 2026 opfordrer 15 grønne ngo’er regeringen til ikke at forlænge olielicenser i Nordsøen.

Organisationerne argumenterer bl.a. med, at ”hvis vi leverer på EU’s klimamål for 2040 og elektrificerer økonomien, så kan EU allerede fra 2040 dække sit gasbehov fra eksisterende fossil infrastruktur i Norge, Storbritannien og EU”.

Selv efter sanktionerne mod Rusland dækkes stadig 11-12 pct. af gasforbruget i EU af russisk gas i form af flydende naturgas, LNG, og pipeline-leverancer gennem Turkstream-rørledningen. Import fra Norge dækker omkring 25 pct. og gennem undersøiske pipelines importerer EU også gas fra Algeriet og Libyen.

Desuden importerer EU stigende mængder LNG fra USA og Qatar.

Forsyningssituationen

Samtidig er forsyningssituationen i EU prekær. De europæiske gaslagre er historisk små. I Tyskland er lagrene i øjeblikket nede på knap 50 pct. På samme tidspunkt i 2025 var lagrene på knap 67 pct. og i 2024 på 93 pct. For hele EU er de samlede lagre i øjeblikket på omkring 61 pct. I Danmark er situationen mere komfortabel med gaslagre der er mere end 75 pct. fyldte.

Konsulentfirmaet EWI vurderer, at der er et akut behov for at øge LNG-importen, hvis EU-lagrene skal kunne dække behovet i den kommende vinter.

Den umiddelbare konsekvens er, at det i (endnu) højere grad vil være den amerikanske fracking-gas, der i bestemmer gasprisen i EU i de kommende måneder og år.

I modsætning til NGO’ernes påstand er det helt udelukket, at EU uden forlængelse af licenserne i den danske og britiske del af Nordsøen, allerede fra 2040 kan dække sit gasbehov fra eksisterende fossil infrastruktur i Norge, Storbritannien og EU.

Fortsat afhængighed af importeret olie og gas i 2050

”Men selv hvis vi indfrier alle klimaløfter, står Danmark og resten af Europa desværre stadig i den ulykkelige situation, at vores kontinent er afhængigt af importeret olie og gas i 2050.

Bredsiden kommer, efter at Thomas Aarestrup Jepsen, der er politisk direktør i Green Power Denmark, over for Finans lod vide, at der kan være ræson i at forlænge licenserne.

”Selv om alle lande lever op til alle de klimaløfter, de har givet, så kommer vi i Europa til at have en afhængighed af olie og gas, når vi rammer 2050. Om vi vil det eller ej. Derfor kan det godt give mening at forlænge licenserne,” sagde han til mediet.

Hvad sker der i Tyskland efter valget i Sachsen-Anhalt. Kan ”brandmuren” holde AfD væk fra magten?

Valget i delstaten Sachsen-Anhalt var en katastrofe for den nuværende regeringskoalition CDU, SPD og FDP. Spørgsmålet er hvilken regering, der nu kan dannes.

AfD vandt klart delstatsvalget i Sachsen-Anhalt med 43,8 procent, men missede det absolutte flertal. BSW kom snævert ind i delstatsparlamentet med 5,3 procent (spærregrænsen i Tyskland er på 5 pct.) og kan nu spille en afgørende rolle i forhandlingerne om et flertal.

Hidtil har alle andre partier afstået fra at samarbejde med AfD, men nu lyder der nye toner fra Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), det venstreorienterede parti, der overtog boet efter det gamle østtyske kommunistparti.

 “Alle skal tale sammen” siger Berlins leder af BSW, der vil nedbryde brandmuren mod AfD: “BSW afviser brandmuren”, sagde han til Berliner Zeitung allerede på valgaftenen.

BSW ønsker klart at tale med AfD i Sachsen-Anhalt, men også i Berlin, der har valg den 20. september 2026, og AfD står til fremgang, er der muligheder.

Berlins BSW-chef, Alexander King, byder samarbejde i Sachen-Anhalt velkommen og han udelukker ikke, at BSW også i Berlin kan samarbejde med AfD om enkelte spørgsmål – samarbejde på udvalgte områder i Berlin kan ligefrem være nyttigt!

Som eksempel nævner han oprettelsen af en Corona-undersøgelseskomité. King ser derimod ikke en fast koalition med AfD som en mulighed. I mange tilfælde er forskellene for store. Derudover er der de “racistiske tendenser” i AfD, som han finder “frastødende”.

Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) er ellers godt tilfreds med resultatet af delstatsvalget i Sachsen-Anhalt

BSW’s topkandidat Thomas Schulze havde allerede på valgaftenen annonceret samtaler med AfD. “Vi sagde, at vi ville tale med alle parter. Dette inkluderer AfD, og ”Brandmuren” interesserer os ikke – vi vil tale med alle parter!”

Mandag erklærede Schulze også på Deutschlandfunk, at BSW ville undlade at stemme i en mulig tredje valgrunde ved valget af premierminister i Sachen-Anhalt. Da flertallet af de afgivne stemmer så er tilstrækkeligt, kunne en sådan undladelse gøre det muligt for AfD’s topkandidat Ulrich Siegmund at komme til magten.

Men indtil da har BSW sin egen kandidat til posten som ministerpræsident.

De grønne angriber skarpt BSW

De Berlinske Grønne reagerer skarpt. “De positive signaler fra BSW overfor AfD viser, at BSW har besluttet, hvor de står politisk”, sagde Nina Stahr og Philmon Ghirmai til Berliner Zeitung. “Højreekstremistiske venner af Rusland hører ikke hjemme i regeringskontorer. Det burde være tydeligt, selv for det Ruslandvenlige BSW.”

AfD’s topkandidat i Sachsen-Anhalt, Ulrich Siegmund, har allerede bebudet, at et nyvalg kan blive løsningen, hvis dannelsen af en regering i Sachsen-Anhalt mislykkes. “I den situation ville vi måske få 50 eller 55 procent,” sagde han på valgnatten.

Det højreorienterede AfD har ikke kommenteret tilnærmelserne fra BSW og iagttagere forventer, at partiet måske vil være mere fristet af et samarbejde med CDU.

Labor Day mandag den 7. september 2026

Labor Day er en offentlig fridag i USA og Canada, som afholdes første mandag i september. Labor Day blev afholdt første gang i 1882; i 1894 blev den ved lov anerkendt som officiel fridag i 30 amerikanske stater samt i Washington, D.C., senere i resten af USA og i Canada.

Fra hane til høne

Magasinet Esquire anbefaler filmen 9 – 5, som en passende film for Labor Day.

Filmen er en komedie fra 1980 med Jane Fonda, Lily Tomlin og Dolly Parton i hovedrollerne. I filmen, der samtidig er Dolly Partons debut som filmskuespiller, arbejder Dolly Parton som den rapkæftede sekretær Doralee Rhodes i firmaet Consolidated Companies. Hendes overordnede er den egoistiske og sexistiske Franklin Hart.

I en uforglemmelig passage i filmen får Doralee nok og giver Franklin Hart det glatte lag:

”Fjern dine beskidte hænder fra mig! Se, jeg har været ærlig over for dig siden første dag, jeg kom her; og jeg har holdt ud med alt dit kniben og stirren og jagten rundt om skrivebordet, fordi jeg har brug for det her job. Men nu er det slut! Ser du – jeg har en pistol i min taske. Indtil nu har jeg tilgivet og ignoreret dine overgreb på grund af den måde, jeg blev opdraget på. Men jeg siger dig én ting: hvis du nogensinde siger et ord mere om mig, eller kommer med endnu et uanstændigt forslag, så får jeg fat i min pistol. Og så vil jeg med et enkelt skud ændre dig fra hane til høne!”

Justitsministeriet, politi og anklagemyndighed – er indsatsen tilfredsstillende?

Skiftende justitsministre har talte truende om bandepakker, forbud mod LTF og Bandidos, burkaforbud, udvisninger og hårdere straffe til dømte udlændinge, men i realiteten har indsatsen fra Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden været særdeles kritisabel.

Samtidig har Justitsministeriets håndtering af Offentlighedslov, offentligt ansattes ytringsfrihed, sagspuklerne i anklagemyndigheden, Tibet-sagen, Tele-sagen og politiets generelle ineffektivitet i årevis påkaldt sig sønderlemmende kritik.

Hvis du i dag spørger De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, svarer hun ifølge Kristeligt Dagblad, at ”Min tillid [til politiet] er desværre ret lav i øjeblikket. Det er meget alvorlige sager, og der er behov for genopretning. En af de fundamentale søjler i et demokrati er retssamfundet, og det er under kraftig erosion.”

Samtidig vurderer Frederik Godt Hansen, der forsker i befolkningens tillid til institutioner ved Syddansk Universitet, at det netop er tilliden, der er på spil.

Straffe- og børneattester

Rigspolitiet oplyste den 3. september 2026, at der var opdaget en alvorlig fejl i i Det Centrale Kriminalitetsregister (KR) blandt andet kan betyde, at personer med domme for alvorlig kriminalitet kan have fået renset deres straffe- og børneattest. Det er oplysninger i Det Centrale Kriminalitetsregister, der er grundlaget når politiets udsteder våbentilladelser, børneattester og deler oplysninger i forhold til indfødsret.

Emilie Meng-sagen

Politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, oplyste i april 2023, at politiet på baggrund af Korsør-sagen vil undersøge, om man burde have handlet anderledes i efterforskningen af sagen om Emilie Meng, der forsvandt i juli 2016 på vej hjem fra en bytur.

I Korsørsagen førte til, at den 32-årige mand, der frihedsberøvede og voldtog en 13-årige fra Kirkerup ved Korsør, blev sigtet og dømt i to andre sager, herunder for drabet på den 17-årige Emilie Meng.

Det er en sag, der igennem årene er blevet skændet af en række potentielle efterforskningsmæssige fejl. En lang række medier har beskrevet, hvordan politiet tilbage i 2016 forsømte af afhøre potentielt vigtige vidner, indsamle billeder fra overvågningskameraer og sidenhen kunne registrere fejl i teledataene fra politiets efterforskning.

Teledatasagen

Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i 2019 kom det frem, at disse teledata i årevis havde været fyldt med fejl på grund af en systemfejl i Rigspolitiet. Politiet havde benyttet fejlbehæftede teledata som bevisførelse. Affæren om politiets fejl, der rejser ny tvivl om et centralt bevismiddel, blev ydermere i en længere periode holdt skjult for domstolene og Folketinget.

Henlæggelser

I 2026 fik politiet skarp kritik af Statsrevisorerne for en praksis med at henlægge sager – ”vaske sager” – om personfarlig kriminalitet.

Fingeraftrykssagen

I august 2026 kunne Ingeniøren afdække, at 32.000 fingeraftryk i politiets register i en årrække ikke har været forsynet med en kodning, der gjorde det muligt at koble de pågældende fingeraftryk til spor fra gerningssteder.

PET

Det er ikke kun det ”almindelige” politi, der kritiseres.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, måtte indkassere sønderlemmende kritik, da det 2019 i bogen ”Terroristen fra Nørrebro – jagten på Omar el-Hussein” blev oplyst, at gerningsmanden Omar el-Hussein til terrorhandlingerne den 14. og 15. februar 2015 i København, hvor Finn Nørgaard blev dræbt ved Krudttønden og Dan Uzan blev skudt foran Synagogen, allerede inden terrorhandlingen faktisk var opført på Politiets ”bekymringsliste” over militante islamister i Danmark.

“Bekymringslisten” blev fremlagt på et PET-seminar i december 2014 og indeholdt 20 navne på militante islamister i Danmark – herunder Omar el-Hussein!

Denne oplysning var mærkeligt nok ikke medtaget i politiets egen evalueringsrapport fra 2015.

Der var altså langt fra tale om en utilpasset ung mands impulsive voldshandlinger, men en om en velplanlagt, muslimsk terrorhandling.

Spørgsmålet er, hvorfor ny viden om Omar el-Hussein først kommer frem, når journalister og forfattere graver den frem. Hvorfor er det ikke myndighederne, der informerer offentligheden?

Hvorfor nedtone det muslimske terroraspekt?

Det kan tænkes at Politiet og PET havde politiske motiver – og måske instrukser – til at nedtone det muslimske terroraspekt. Forklaringen på at der serveres en historie om en pludselig radikalisering og en spontan handling, er snarere, at Politiet og PET havde en rigtig dårlig sag. Rettidig omhu kunne måske helt have forhindret anslagene ved Krudttønden og synagogen i København og sparet menneskeliv og sårede. Den politimæssige håndtering af selve terroraktionen virkede mildest talt ubehjælpsom og har givet anledning til alvorlig tvivl om Politiets kompetence.

”Syv år for PET”

Omar el-Hussein og andre sager, der har skabt tvivl om PET, kan meget vel have været en væsentlig begrundelse for, at Jakob Scharf havde behov for at publicere sine erindringer fra hans 7 år som chef for PET.

Scharfs og Skjoldagers imponerende dokumentation af PET’s virke i periode 2007 – 2013, hvor Jakob Scharf var chef for Politiets Efterretningstjeneste, er spændende læsning. Bogen ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” af Morten Skjoldager og udgivet af People’s Press, tjener til at give et positivt billede af en kompetent og effektiv efterretningstjeneste, der under Jakob Scharfs ledelse formåede at afværge talrige terroranslag mod det danske samfund.

Bogen udstiller dermed hans efterfølgeres mindre prangende resultater, men tjener også til at dølge Jakob Scharfs forsmædelige fyring som chef for PET.

Christiania-sagen

Den 3. december 2013 meddelte Jakob Scharf, at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten, mens tidligere justitsminister Morten Bødskov gik af som minister blot en uge senere, da det kom frem, at han havde givet urigtige oplysninger til Retsudvalget.

Samarbejdsvanskeligheder internt i tjenesten havde givet indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra chefposten, men det var hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til hans fyring.

Baggrunden var, at Scharf i februar 2012 bad sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.

Der har været antydet andre kritisable forhold, men under alle omstændigheder kostede Christiania-sagen og ”nødløgnene” også Morten Bødskov posten som Justitsminister.

Fra 1. januar 2014 var Jakob Scharf, der havde en åremålskontrakt frem til april 2016, kommitteret hos Rigspolitiet.

Det var således hans efterfølger som chef for PET, Jens Madsen, der havde ansvaret under terror-sagen med Omar el-Hussein di februar 2015 i København.

Det bemærkes, at knap tre måneder efter terrorangrebet, fik PET-chef, Jens Madsen, besked på at rydde sit skrivebord. Beskeden kom fra justitsministeriet.

Dømt i Byretten

I januar 2015 tog Scharf et års orlov uden løn fra jobbet som kommitteret i Rigspolitiet, da han med en samarbejdspartner stiftede sikkerhedsfirmaet ”Certa Intelligence and Sercurity A/S”.

At Jakob Scharf har haft en forfængelig trang til at pynte på sit eftermæle og samtidig stille det nuværende PET i et mindre flatterende lys, ændrer ikke, at PET mente, at han havde overtrådt sin tavshedspligt.

Retssagen mod Jakob Scharf, blev afsluttet i Københavns Byret i 2019 med en dom, som fastslog, at Scharf havde forsyndet sig mod hans tavshedspligt i bogen ”Syv år for PET”, og det blev takseret til fængsel i fire måneder. Desuden skulle hans fortjeneste ved bogen på knap 400.000 kr. konfiskeres.

Jakob Scharf ankede dommen til Landsretten.

Østre Landsret nåede i 2020 frem til et helt andet resultat. Scharf blev frifundet for 27½ af de 28 anklagepunkter. Det eneste forhold, hvor han ikke blev fuldt frifundet, udløste 10 dagbøder á 1.000 kr. – altså 10.000 kr. i alt.

Staten skulle betale sagens omkostninger både for byret og landsret, og Scharf beholdt samtidig indtægten fra bogsalget.

PET præget af skandaler

PET har også i de sidste 10 år været præget af flere skandaler.

Blandt andet sagen om Ahmed Samsam, som blev ladt i stikken af PET, da han blev anholdt i Spanien for at have været Syrienskriger – på trods af at han arbejdede for PET. PET nægtede dog at anerkende ansættelsesforholdet, indtil de blev tvunget til det af Højesteret, hvorefter de måtte bekræfte, at Samsam havde arbejdet for PET.

Politiets Efterretningstjeneste kom desuden i søgelyset i det langvarige sagsforløb omkring den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen. På den ene side påkaldte PET’s nidkære overvågning og undersøgelser sig opmærksomhed, men også PET’s orientering af centrale politikere om Lars Findsens forhold, herunder hans seksuelle præferencer og cykeltyverier.

Retten i Lyngby tilkendte efterfølgende Lars Findsen en godtgørelse på 20.000 kroner for de udokumenterede påstande.

Venstre og idioter som Thomas Danielsen

Gødskningsloven med nye rammer for, hvor meget kvælstof landmænd må udlede fra deres marker til havmiljøet, bakkes ifølge Venstres gruppeformand, Morten Dahlin, op af Venstre “som parti”.

Modstand mod gødskningsloven

Folketingets formand, Søren Gade meddelte inden Folketingets beslutning, at han ville stemme imod loven. “Jeg kan ikke støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter,” skriver Søren Gade til Venstre-medlemmerne i Vestjylland, hvor han er valgt.

En række Venstre-borgmestre har langet kraftigt ud efter tiltaget og torsdag stemte Gade og 4 andre af Venstres Folketingsgruppe mod lovforslaget.

Landbruget er vigtigt for Venstre, og dele af baglandet presser på for at partiet skal sikre et stærkt og konkurrencedygtigt dansk landbrug. Landbruget skaber arbejdspladser, især i landdistrikterne, og bidrager til dansk eksport og fødevareforsyning. Derfor ønsker partiet ikke en udvikling, hvor miljøkrav gør det så dyrt at producere i Danmark, at produktionen flytter til udlandet.

Venstre nægter at være i lommen på Axelborg, og Venstre prøver ihærdigt at imødegå den udbredte opfattelse af, at Venstre af hensyn til landbruget ikke vil beskytte dyrevelfærd, klima og miljø. Derfor støtter Venstre politiske aftaler om dyrevelfærd og grøn omstilling med mindsket CO₂-udledning, bedre biodiversitet, renere drikkevand og mere natur. Partiet har blandt andet støttet den grønne trepart, som indebærer bl.a. mere skov, mindre kvælstofudledning og en CO₂-afgift på landbruget.

Spørgsmålet er om Venstres position i højere grad er bestemt af politisk-taktiske hensyn. I hvert fald havde Venstre i den seneste valgkamp store problemer med spørgsmålene om dyrevelfærd m.v. i svineproduktionen, drikkevandsbeskyttelse og et nationalt sprøjteforbud. Vælgerne har simpelthen ikke tillid til, at Venstre står inde for deres egen erklærede politik!

Tilståelse

Venstres dilemma og politisk-taktiske overvejelser og totale mangel på tillid er tydeligt demonstreret af Venstres Thomas Danielsen, der var transportminister i SVM-regeringen.

Det skete på et møde med brancheorganisationen for det danske vejtransporterhverv, DTL (Dansk Transport og Logistik og nordvestjyske erhvervsfolk på Hotel Thinggaard i Hurup om regeringens aftale med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiltransport.

Der er i forvejen både energiafgifter og CO2-afgifter på diesel, og det skønnes at kilometerafgiften svarer til en stigning i dieselprisen på 3-4 kr. pr. liter.

På mødet i Hurup måtte transportminister Thomas Danielsen fra Venstre stå på mål for kilometerafgiften og forslaget om en generel CO2-afgift på diesel.

Han undskyldte partiet Venstres manglende hjælp til transport og industri med hensynet til landbruget. Thomas Danielsen lagde på mødet ikke skjul på, at Venstre havde accepteret afgiften, fordi Venstre til gengæld fik forhindret, at landbruget blev mødt med skrappe krav til CO2-reduktioner.

SMV-regeringens regeringsgrundlag

Man kan diskutere ministerens klogskab, når han i forsamlingen af jyske industrifolk og vognmænd, ifølge referatet fra mødet sagde: ”Læs selv side 29 i regeringsgrundlaget. Her får vi hegnet landbruget grundigt ind, så det ikke bliver hårdt ramt af CO2-krav. Det afsnit kunne være skrevet af Landbrug & Fødevarer selv”, sagde han til forsamlingen.

Af regeringsgrundlaget for SVM-regeringen fremgår det da også, at CO2-afgiften på landbruget skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.

”Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling”.

Hvorfor smider Venstre i Holstebro først nu Thomas Danielsen på porten?

Thomas Danielsen trækker sig som folketingskandidat i Holstebrokredsen efter lokal kritik af hans ja til gødskningsloven.

Kritikken af Thomas Danielsen er kommet i forbindelse med gødskningsloven, som splitter Venstre. Thomas Danielsen er blevet kaldt ”tonedøv” af Tom Bach Nielsen, som er formand for Venstre i Holstebro, efter at Thomas Danielsen torsdag imod baglandets indstilling stemte for loven.

”Venstre i Holstebro har via TV Midtvest givet udtryk for, at man ikke er tilfreds med mig”, siger Thomas Danielsen. Han skal derfor finde sig en ny valgkreds, hvis han skal stå på stemmesedlen igen ved næste folketingsvalg.

Thomas Danielsen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2011. Han var indtil juli 2025 valgt i Struer-Lemvigkredsen, men skiftede så til Holstebrokredsen. Med Danielsens – ifølge ham selv! – affektion for landbruget, kan det undre, at han ikke stemte imod gødskningsloven. Kan hensynet til hans egne fremtidige karrieremuligheder i partiet have spillet ind?

Fra 2022 til 2026 var Thomas Danielsen transportminister i den daværende SVM-regering. I dag er han næstformand for Venstres folketingsgruppe, samt erhvervsordfører og forsvarsordfører.

Under alle omstændigheder må det antages, Thomas Danielsen får svært ved at finde en ny valgkreds!

Hvis det ikke lykkes Thomas Danielsen må det vurderes, at tabet for dansk folkestyre er begrænset.

Fra ung-kommunist til samfundsleder

Søren Brostrøm stoppede som direktør for Sundhedsstyrelsen, da hans åremålsansættelse udløb i oktober 2023. Siden har han været ansat i WHO, hvor han nu får et nyt ansvar. Søren Brostrøm skal være direktør i WHO med ansvar for kroniske sygdomme og mental sundhed.

Søren Brostrøm var i sin ungdom international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, men opdagede i tide, at den kommunistiske vej var en blindgyde i forhold til magt og indflydelse.

Det var i øvrigt ikke ualmindeligt, at den økonomiske og kulturelle elite dengang i 1970’erne og 1980’erne engagerede sig på den yderste venstrefløj. Det har ikke forhindret, at de pågældende senere har kunnet indtage nøglepositioner i det danske samfund.

Ekstra Bladet, der ofte fremstiller sig selv som borgernes vagthund overfor myndighederne, har en kommentator – Mads Kastrup, der ved flere lejligheder har været kritisk overfor Søren Brostrøm og myndighedernes håndtering af pandemien.

Mads Kastrup var i sin ungdom kommunist og slæbte stole til Land og Folk-festivalen i Fælledparken. Så blev han journalist og skiftede politisk ham til en slags venstresocialistisk revanchisme med hang til reaktionære holdninger

Allerede i marts 2020 skrev Kastrup i Ekstra Bladet, at ”Jeg venter på, at Trump får den. Ikke fordi jeg ønsker, at den amerikanske præsident dør af coronavirus. Men hvad ville være mere symbolsk for det gigantiske paradigmeskift, verden i øjeblikket gennemgår på grund af corona, end at Donald Trump får den”.

En række kendisser i medieverdenen, i de politiske partier, i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning har ligesom Brostrøm tidligere været kommunister eller bevæget sig i andre dele af den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med voldelige grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Helle Thorning-Schmidt meldte sig først som 27-årig ind i Socialdemokratiet. Inden var hun organiseret ungkommunist i DKU med partiemblemet i livremmen og abonnement på Land og Folk. En samfundsstøtte som Torben Möger Pedersen, direktør i PensionDanmark, mangeårig formand for dagbladet Information, gift med Berlingske-journalist Birgitte Erhardtsen, var som ung økonom glødende kommunist.

Enhedslistens Pelle Dragsted, der har modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris for sin bog Nordisk Socialisme, var før han blev chefideolog hos Enhedslisten tidligere kommunist og dømt hærværksmand.

Foruden utallige almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.

Forfatter og tegner Jakob Martin Strids børnebøger er nogle af landets mest solgte, og i 2012 fik han Kronprinsparrets kulturpris. Strid var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA).

Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey, pædagog fra Frøbel i 1978, næstformand i Europabevægelsen, tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at de dengang øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser og nakkeskud under en revolution.

Fotograf Jacob Holdt er i dag en yndet og respektabel kilde om især amerikanske forhold, men i august 2015 indrømmede Jacob Holdt i Weekend­avisen, at ikke alt i hans bog “Amerikanske billeder” var korrekt. KGB brugte Jacob Holdt til at påvirke den vestlige opinion, og hans kritiske artikler om USA var vand på tidens venstreorienterede kampagnemøller, hvilket man kan læse om i PET-kommissionens rapport og Bent Jensens bog “Ulve, får og vogtere”.

Journalist og chefredaktør på dagbladet Information, nu afdøde Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte.

I Kroghs tid brugte Information den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.

I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl indflydelsesrig skribent i sikkerhedspolitik på Information. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.

Informations Latinamerika-skribent, nu afdøde Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart, men det forhindrer ikke at han stadig fejres som en sand helt.

Mange andre fremtrædende samfundsstøtter var tidligere aktive støtter for revolutionære bevægelser og regimer – og de gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu!

Socialdemokraten Mogens Lykketoft behandles nu som ældre statsmand med respekt, og Lykketofts notoriske svaghed for kommunistiske diktaturstater er tilsyneladende glemt.

For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Lykketoft var et naturligt midtpunkt, forekom de kommunistiske diktaturer I 1980’erne ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet. Ud over de talrige besøg i DDR, fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien. Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel hvor diktaturets ideologi blev beskrevet som Samba-socialisme! At prisen i alle årene har været cubanernes frihed og velfærd blev ikke nævnt.

Jyllands-Postens tidligere chefredaktør, kommentator Marchen Neel Gjertsen, har en fortid som kandidat for Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner.  Hun optræder på stemmesedlen for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2005. Lidt længere oppe på samme stemmeseddel finder man den berygtede islamist Asmaa Abdol-Hamid, der også var opstillet for Liste Ø.

Marchen Neel Gjertsen har også en fortid som medlem af den revolutionære organisation SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål er at omstyrte det danske samfund. I SUF’s medlemsblad fra 2004 optræder Marchen Neel Gjertsen som central kontaktperson for den radikaliserede bevægelse i Odense.

I det venstreradikale svenske medie ”Fria Tidningar” bliver Marchen Neel Gjertsen i 2011 omtalt som ”journalist” hos den venstreorienterede og autonome researchgruppe Redox, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den danske højrefløj, og hvis medlemmer blandt andet er dømt for vold og ulovlig hacking af politiske modstandere.

Venstrefløjsfolk, der tidligere støttede totalitære regimer og revolutionære voldsbevægelser, er tilsyneladende ikke noget problem i den igangværende moralske oprustning. Ingen journalister gider at skrive om det. En række af nutidens opinionsdannere, støttede for år tilbage voldsregimer og revolutionær vold, men ingen sætter fokus på det, og ingen gamle venstreekstreme og voldsparate journalister fra DR eller TV 2 har grund til at frygte den slags fortid.

A Walk in the Woods

Historien om den 91-årige Dale Sanders vandretur på The Appalachian Trail – det 3.530 kilometer lange spor, der i det østlige USA løber fra Springer Mountain i Georgia til Mount Katahdin i Maine – giver lyst til at genlæse Bill Brysons bog fra 1998: ”A Walk in the Woods”.

En virkelig morsom bog med en blanding af vandreture, natur, oplevelser, historiske og kulturelle fakta og samtidig er bogen også en kritisk kommentar til amerikansk kultur.

Den danske udgave fra 2016 hedder En tur i skoven – Amerika genopdaget på Appalacherruten. Bogen blev anmeldt i Weekendavisen under overskriften “Vi har skidt i skoven og sovet med bjørne”.

A Walk in the Woods blev filmatiseret i 2015 med Robert Redford som Bill Bryson og Nick Nolte som hans ven Stephen Katz.