Columbus Day, der i USA siden 1892 har været fejret den anden mandag i oktober (i 2026 den 12. oktober), markerer den Genovesisk-fødte opdagelsesrejsende Christopher Columbus’ ankomst til Amerika den 12. oktober 1492.

Præsident bekræftede den 7. oktober 2026 med en bekendtgørelse, at Columbus Day også i 2026 markeres mandag den 12. oktober.

Indigenous Peoples Day

Indigenous Peoples Day er en relativ ny helligdag i USA, der fejrer og ærer oprindelige folk og fejrer deres historie og kulturer. Præsident Biden bestemte i 2021 for første gang, at den anden mandag i oktober skulle ben markeres som Indigenous Peoples Day og fejres som national helligdag.

Det begyndte i 1992 i Berkeley, Californien – i 500-året for Columbus’ ankomst til Amerika den 12. oktober 1492 – som en modfejring til Columbus, som af nogle opfattes som repræsentant for “koloniseringens voldelige historie på den vestlige halvkugle”.

Columbus Day og opfattelsen af italienere i USA

Historien om, hvordan italienske immigranter gik fra en status som racemæssige pariaer i det 19. århundrede til ansete hvide amerikanere i det 20. århundrede giver et indblik i hvordan synet på forskellige racer i USA har ændret sig over tid.

New York Timers har i en artikel i anledning af Columbus Day beskrevet hvordan syditalienere med mørk lød i 1800-tallet måtte tåle ydmygelser på begge sider af Atlanten. I Italien havde norditalienere længe haft den opfattelse, at syditalienere – især sicilianere – var ”uciviliserede” og racemæssigt underlegne folk, der tydeligvis var for afrikanske til rigtig at være en del af Europa.

Racistiske dogmer om syditalienere fandt frugtbar jord i USA, hvor de nyankomne mødte bøger, magasiner og aviser, der bombarderede amerikanere med billeder af italienere som racemæssigt mistænkelige. Italienere blev undertiden udelukket fra skoler, biografer og fagforeninger eller i kirker henvist til bænke, der var reserveret til farvede. De blev beskrevet i pressen som “sortsmudskede”, “krushårede” medlemmer af en kriminel race, og blev af gadens pøbel hånet som “dago”, “guinea”, “hvid nigger”, ”goomba” og “nigger wop” (fra det italienske ord “guappo”, der betyder alfons).

I de amerikanske sydstater gik nedværdigelserne langt videre end blot øgenavne. Italienere, der var kommet til landet som ”frie hvide personer”, blev ofte markeret som sorte, fordi de accepterede ”sorte” job i Louisiana-sukkermarkederne, eller fordi de valgte at bo blandt afroamerikanere. Dette gjorde dem også sårbare overfor lynchninger, hvor tusinder af sorte mænd, kvinder og børn over hele Syden blev hængt, skudt, lemlæstet eller brændt levende.

Columbus Day

Markeringen spiller imidlertid en vigtig rolle i den uforbeholdne anerkendelse af italienere som rigtige hvide mennesker i USA. Da præsident Benjamin Harrison proklamerede i 1892 Columbus Day som national festdag, var det ikke alene for at hædre Columbus. Baggrunden var en blodig lynchning i New Orleans, der i 1891 havde kostet 11 uskyldige italienske indvandrere livet.

Proklamationen af Columbus Day var derfor led i et bredere forsøg på at dæmpe det ramaskrig, der havde rejst sig blandt amerikanere af italiensk herkomst efter lynchningen, og som også i Italien var tæt på at føre til en krigserklæring mod USA.

Lynchninger i USA

Lynchningen af italienerne kom på et tidspunkt hvor selv anerkendte medier forsvarede lynchninger og systematisk fremstillede de afroamerikanske ofre som ”brutale vilddyr”, ”kvinde- og børneskændere”, ”uforbederlige kriminelle” eller ”ballademagere”. The Times brugte angiveligt gentagne gange overskriften “En brutal neger lynchet”.

Tilsvarende nedsættende betegnelser blev knyttet til italienske indvandrere, der i begyndelsen blev hilst velkommen til Louisiana efter borgerkrigen, da plantageejerne havde desperat behov for billig arbejdskraft til at erstatte de frigivne slaver, der havde forladt sliddet i markerne til fordel for mere vellønnet beskæftigelse.

Disse italienere syntes i første omgang at være svaret på både arbejdsmangel og den stadig mere presserende søgen efter borgere, der ville støtte den fortsatte hvide dominans. Louisianas begejstring for den italienske arbejdskraft kølnedes imidlertid, da de nye indvandrere begyndte at protestere mod lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår.

Italienere på linje med afroamerikanere

De nyankomne valgte også at bo sammen i italienske kvarterer, hvor de talte deres modersmål, bevarede italienske skikke og udviklede succesrige virksomheder, der ikke mindst handlede med afroamerikanere, som de også omgikkes og giftede sig med. Med tiden førte italienernes fraternisering med afroamerikanere til, at hvide sydstatsfolk betragtede især sicilianere som nogle ikke helt hvide, der berettigede til den forfølgelse – og lynchning – der ellers havde været rettet mod afroamerikanere.

The Times beskrev dem som banditter og medlemmer af de kriminelle klasser, ”miserable, elendige, fattige, sultne og ufaglærte”. Stereotypiske opfattelser af medfødte kriminelle tilbøjeligheder fremgår tydeligt af en avishistorie fra 1874 om italienske indvandrere, der blev vaccineret, hvor en immigrant beskrives som en “sværlemmet fyr med et skummelt udseende som en traditionel landvejsrøver fra Abruzzerne”.

Disse karakteristika nåede et ærekrænkende højdepunkt i en artikel fra 1882, hvor redaktøren under overskriften ”Our Future Citizens” skrev:

”Aldrig har der siden New Yorks grundlæggelse været en så lavtstående og uvidende klasse af indvandrere, som de syditalienere, der har fyldt vores anløbshavne i det forløbne år”. Om de italienske indvandrerbørn, hed det, ”at de var fuldstændig uegnede – uopdragne, beskidte og uredelige som de var – til at blive placeret i de offentlige grundskoler blandt børn af anstændige amerikanere”.

Den racistiske myte om afroamerikanere og sicilianere som medfødte og uforbederlige kriminelle gik igen i en avishistorie fra 1887 om et lynchningsoffer i Mississippi: “Dago Joe”.

Offeret blev beskrevet som ”halvblods” og søn af en siciliansk far og en mulatmor, der havde arvet de værste egenskaber fra begge racer. Han var snu, forræderisk og grusom og var af sine naboer blevet betegnet som ”snigmorder af natur”.

Drabet på David Hennessy i New Orleans i 1890

Lynchningen i New Orleans blev sat i gang i efteråret 1890, da byens populære politichef, David Hennessy, blev myrdet på vej hjem en aften. Hennessy havde mange fjender, men fordi et uvederhæftigt vidne hævdede at han havde hørt Mr. Hennessy sige, at det var “dagoer” havde skudt ham, blev 19 italienere anklaget for drab eller medvirken til politichefens drab. 

Beviserne var da også svage, og af de ni første, der blev bragt for retten, blev seks frikendt.

Lederne for den pøbel, der derefter i 1891 stormede fængslet i New Orleans og lynchede 11 af italienerne, annoncerede deres planer på forhånd, uden at nogen greb ind.

Efter lynchningen erklærede en Grand Jury i en undersøgelse, der er beskrevet som ”muligvis en af ​​de største hvidvaskninger i amerikansk historie”, at der ikke var noget at komme efter.

Forståelse i medierne

The Times beskrev alle de blodige detaljer i en nyhedshistorie: ”Chief Hennessy Avenged: Eleven of his Italian Assassins Lynched by a Mob”.

Det rapporterede, at pøbelen hovedsagelig havde bestået ”af samfundsstøtter i New Orleans”. I en opfølgende artikel, blev lynchningen retfærdiggjort, og ofrene blev beskrevet som umennesker med de velkendte racistiske stereotyper: ”Disse snigende, lumske og kujonagtige sicilianere – efterkommere af banditter og snigmordere, der til dette land har medtaget deres hjemlands lovløse lidenskaber og vaner med at skære halsen over på skikkelige folk… er for os skadedyr uden forsonende træk. Vores egne klapperslanger er lige så gode borgere som de er. Vores egne mordere er mænd med følelse og noblesse sammenlignet med dem”.

Redaktørerne konkluderede, at det ville være vanskeligt at finde en person, der beklagede lynchningen. 

Præsidentens reaktion

Præsident Harrison ville formentlig have ignoreret blodbadet i New Orleans, hvis ofrene havde været sorte. Men den italienske regering og opstandelsen blandt italiensk-amerikanere gjorde det umuligt. Italien afbrød de diplomatiske forbindelser med USA og krævede en skadeserstatning, som Harrison-administrationen betalte. Harrison opfordrede endda kongressen i sin tale til unionen i 1891 til at beskytte udenlandske statsborgere – dog ikke sorte amerikanere – mod lynchninger.

På trods af regeringens kritik af Ruslands fremfærd i Ukraine og den russiske skyggeflådes skamløse udnyttelse af danske farvende til at omgå de internationale sanktioner, er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen stadig fremkommelig.

Af regeringens forslag til finanslov for 2027 fremgår (§ 06.11.15.20.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade i København til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af ambassadens lejemål. I 2027 vil tilskuddet udgøre 750.000 kroner.

Udenrigsministeren henviser til en aftale fra 1982 mellem Danmark og det daværende USSR i 1982 om gensidighed for de to lan des råderet over konkrete ejendomme i hhv. Moskva og København, men det fremgår ikke af forslaget til finanslov, at Danmark i Moskva modtager huslejetilskud fra det krigsførende Rusland.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen oplyser i forslaget til Finanslov, at i tilfælde af ændrede ejendomsskatter og dermed ændrede tilskud som kompensation herfor til den Russiske Ambassade, foretages der en justering af bevillingen.

At København skulle være indstillet på at lempe ejendomsbeskatningen ville overraske, og det mest sandsynlige er derfor at tilskuddet til Den Russiske Ambassade vil blive øget i budgetperioden.

Den 11. august 2026 skrev Politiken, at Dansk Folkepartis krav om at trække Danmark ud af det europæiske Schengen-samarbejde ville få vidtrækkende konsekvenser for tilstrømningen af asylansøgere og migranter og betyde, at Danmark ville blive afskåret fra at sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, de måtte ankomme til.

Politiken henviste i artiklen til et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og til udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov, der ser DF’s ønske om at trække Danmark ud af Schengen-samarbejdet som et stort problem: ”Som verden er i dag, vil Dansk Folkepartis politik betyde, at vi vil være langt mere attraktive for menneskesmuglere, og at vi vil tiltrække flere asylansøgere. Og dem, vi så får, de vil være sværere at sende tilbage”.

Politikens artikel om Udlændinge- og Integrationsministeriets notat og Morten Bødskovs udlægning blev publiceret dagen før hastedebatten i Folketinget om Schengen-samarbejdet, efter at titusindvis af migranter havde invaderet den spanske eksklave Ceuta til bestyrtelse for regeringschefer i hele EU.

Folketinget unddrages oplysninger

En tidligere opgørelse havde vist, at Dublinsamarbejdet mellem Schengen-landene i årene 2015 til 2022 betød, at Danmark faktisk accepterede flere asylansøgere fra andre lande, end andre lande accepterede fra Danmark.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn bad herefter Politiken og gennem et Folketingsspørgsmål til Morten Bødskov om Udlændinge- og Integrationsministeriets notat, der blev omtalt i Politikens artikel.

Trods flere Folketingsspørgsmål og spørgsmål til ministeren i Folketingssalen blev de ønskede oplysninger ikke udleveret.

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Først da Mikkel Bjørn tog sagen op i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, skete der nogt.

I et brev underskrevet af udvalgets formand, Mohammad Rona, til Morten Bødskov blev ministeren bedt om at udlevere ”alt det materiale, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udleveret til Politiken”.

”Når udvalgets spørgsmål ikke besvares fyldestgørende, svækkes Folketingets mulighed for at føre en effektiv kontrol med regeringens dispositioner og forvaltning,” lød det blandt andet i brevet.

Så skete der noget.

Allerede samme dag sendte Morten Bødskov nu alt det, som ministeriet havde udarbejdet og udleveret i forbindelse med hans interview i Politiken.

Morten Bødskov krænker sandhedspligten

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing mener i Jyllands-Posten, at det ikke ser godt ud for ministeren. Han henviser til, at ministre har en sandhedspligt. Pligten indebærer ikke kun sande svar, men også at ministeren skal forstå hensigten bag spørgsmålet og ikke svare halvt og for tekstnært.

”Ministeren har overtrådt reglerne,” siger han klart om Morten Bødskovs svar til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Morten Bødskovs synderegister

Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 havde Ukraine et akut behov for våbenteknisk bistand.

Daværende forsvarsminister Morten Bødskov afviste ved adskillige lejligheder, at Danmark havde mulighed for at imødekomme anmodninger fra Ukraine om våbenhjælp. De 400 Stinger-missiler, som ikke længere benyttes af det danske forsvar, sendes ikke til Ukraine. Heller ikke 1000 natbriller og 700 kikkerter eller andre våben, som forsvaret har på lager, blev vurderet til at kunne bruges på en moderne og operativ slagmark.

Bødskov tilkendegav, at selvom regeringen ikke principielt havde noget imod at sende våben til Ukraine var det der var på hylderne enten forældet eller noget vi selv skulle bruge.

”Det er for gammelt. Der er en årsag til, at det ligger på lager. Det kan vi ikke sende afsted”, siger Bødskov ifølge flere medier.

Morten Bødskov sagde samtidig, at Danmark nu kigger på at kunne bidrage med en styrkelse af den ukrainske cyberkapacitet i stedet for.

Militærkyndige tilkendegav i forsvarsmediet Olfi, at der ”ikke kan herske nogen tvivl om, at Stinger missiler, AT4 og M72 ECLAW som forsvaret også råder over, vil kunne hjælpe Ukraine mere end nogen som helst anden forsyning. Når politikkerne står frem på medierne og siger de gerne vil hjælpe med våben, men ikke har nogen i deres beholdning, så er der jo lodret løgn”.

Bødskov sat på plads af statsministeren og Folketingets flertal

Søndag den 27. februar 2022 lød der så pludselig andre toner. Ikke fra Bødskov, men fra statsminister Mette Frederiksen. Efter konsultationer med folketingets partier, vil Danmark nu donere op til 2700 panserværnsvåben til Ukraine.

Der er tale om skulderbårne panserværnsraketter, der kan bruges på kortere afstande mod blandt andet pansrede køretøjer, uddybede forsvarsminister Morten Bødskov.

Samtidig bliver dele af 300 Stinger-missiler, der er lagt til bortskaffelse, givet til USA, som kan gøre dem operative – det vil sige klar til brug. Våbnene er endnu ikke afsendt, men er ved at blive pakket til transport.

Morten Bødskov kendte til belastende tal

Det er ikke første gang Morten Bødskov er taget i lemfældig omgang med sandheden. Han har tidligere fortiet afslørende tal og han har under alle omstændigheder et stort forklaringsproblem.

Den 3. februar 2022 måtte Benny Engelbrecht trække sig tilbage som transportminister. Det skete, da støttepartiet Enhedslisten erklærede mistillid til Engelbrecht som minister.

Mistilliden kom i kølvandet på tilbageholdelse af vigtige CO2-tal som led i en milliardstor aftale om infrastrukturprojekter.

Engelbrechts afgang udløste flere ændringer i ministerlisten: Politisk ordfører Jeppe Bruus blev skatteminister, skatteminister Morten Bødskov blev forsvarsminister og forsvarsminister Trine Bramsen blev transportminister (og ligestillingsminister).

Skandalen om hybridbilerne

Som skatteminister fastholdt Bødskov gentagne gange, at pluginhybridbiler er ”grønne biler”, selvom han i flere måneder har været bekendt med resultaterne i en dansk undersøgelse, som viser, at pluginhybridbiler ikke er grønne.

Bødskov blev således i november 2021 orienteret om en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der ud fra danske biler viste, at pluginhybridbiler i realiteten ikke lever op til lovgivningens krav om at udlede under 50 gram CO2 per kørt kilometer.

Det skrev Information på baggrund af en aktindsigt og et svar fra Skatteministeriet.

I strid med de faktiske forhold, har ministeren flere gange fastholdt, at bilerne er “grønne biler”, og at de derfor er berettigede til en skatterabat på 108.700 kroner per bil. Morten Bødskov oplyste ikke offentligheden om undersøgelsen, på trods af at han og ministeriet kendte til den. I stedet har han henvist til, at der manglede danske tal for “opladningsmønstre”.

Bødskovs fortielser er ikke nogen lille sag. I realiteten har staten i 2021 givet knap 4,2 milliarder kroner i skatterabat til pluginhybridbilerne, der ikke lever op til lovens krav om at for at en bil kan kategoriseres som ”grøn” skal den udlede under 50 gram CO2 per kilometer.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er en af dem, der har efterspurgt tallene. Han er “stærkt utilfreds” med, at ministeren ikke har delt oplysningerne.

– Det er dybt utilfredsstillende. Det tegner jo et billede af en regering, der ikke rutter med fakta og oplysninger over for Folketinget, når vi spørger. Og det er stærkt kritisabelt, siger Kristian Pihl Lorentzen (V) til Detektor.

Også professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing kalder det “et problem”, at ministeren ikke har delt tallene.

– Der er en ret streng standard for, hvad ministrene skal svare folketingsmedlemmer, når det handler om at svare korrekt. Der skal selvfølgelig svares sandfærdigt, men der skal også svares, så det ikke er vildledende, siger han til Detektor.

Morten Bødskov har tidligere løjet for Folketinget og mistet sin ministerpost

Morten Bødskov, justitsminister i regeringen Helle Thorning II måtte den 12. december 2013 gå af i kølvandet på en sag, hvor han ikke havde sagt sandheden – den såkaldte Christiania-sag.

Selvom fhv. højesteretsdommer Per Sørensen i Berlingske Tidende den 28. februar 2022 prøver at retfærdiggøre ”nødløgnen” (og sig selv!) stod det i december 2013 klart for et flertal i Folketinget, at Bødskov var en skidt knægt, da det kunne dokumenteres, at Bødskov havde misinformeret Folketinget om, hvorfor Retsudvalgets tur til Christiania var blevet aflyst. Derfor mistede Folketinget tilliden til Bødskov. I første omgang var forklaringen gået på, at turen ikke blev til noget, fordi Københavns politidirektør, Johan Reimann, ikke kunne deltage. Senere kom det dog frem, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde vurderet, at der var forhøjet risiko forbundet med besøget, blandt andet fordi Pia Kjærsgaard skulle med – men disse oplysninger ønskede Morten Bødskov ikke at videregive til retsudvalget, og derfor blev ”nødløgnen” om Københavns politidirektør fabrikeret.

Den 3. december 2013 havde chefen for PET, Jakob Scharf, meddelt at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten.

Samarbejdsvanskelighederne i Politiets Efterretningstjeneste havde indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra sin chefpost, men det var især hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til, at han trak sig fra posten. Jakob Scharf bad i februar 2012 sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.

Hvorfor både justitsminister og PET-chef ville lyve og misinformere Folketinget i anledning af et banalt besøg i fristaden Christiania har undret. PET-chefen var muligvis bekymret for ressourceforbruget i forbindelse med et besøg af Pia Kjærsgaard. Hvad der motiverede Bødskov – udover at han ikke undte Pia Kjærsgaard den massive presseomtale, som et besøg i Christiania under politibeskyttelse – er aldrig klarlagt.

Tilbage stod, at justitsminister Morten Bødskov måtte gå af som minister, da det kom frem, at han havde fyldt Folketingets Retsudvalg med løgn og latin.

Ministeransvar

Højesteretsdommer Peter Christensen har udgivet bogen ”Ministre og embedsmænd, pligter og ansvar”, der selv ikke hos Morten Bødskov burde efterlade tvivl om ministres ansvar og pligter – herunder kravet om sande om fyldestgørende oplysninger.

Ministres ansvar er også beskrevet andre steder. Rigsretssagerne mod Erik Ninn-Hansen og Inger Støjberg har bidraget til at definere ansvaret, men Folketinget har også gjort sig overvejelser om ministres ansvar.

Folketingets Præsidium drøftede i efteråret 2014 på baggrund af en intensiveret offentlig debat om ministeransvar mulighederne for, hvordan man på et politisk grundlag kan skærpe bevidstheden om ministres ansvar over for Folketinget. Præsidiet overvejede navnlig, hvordan det kan sikres, at Folketinget og dets enkelte medlemmer og udvalg kan udøve deres politiske arbejde i tiltro til altid at kunne modtage korrekte, retvisende og fyldestgørende oplysninger fra ministre.

Et enigt Præsidium indstillede på grundlag af drøftelserne til Udvalget for Forretningsordenen, at der blev udarbejdet en beretning om ministres ansvar over for Folketinget, som kan medvirke til at opnå dette formål.

Resultatet foreligger med Beretning om ministres ansvar over for Folketinget afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. februar 2015.

Beretningen er af flere grunde interessant. Præsidiet og udvalget noterer, at den offentlige debat i høj grad har drejet sig om embedsmænds forhold og samspillet mellem embedsmænd og ministre. Præsidiet og udvalget anerkender naturligvis, at embedsmænd har et selvstændigt ansvar for deres embedsførelse, og at de herunder bærer et ansvar for, hvordan de gennem rådgivning m.v. medvirker til en ministers udførelse af sine forpligtelser over for Folketinget.

Ministeren har ansvaret – ikke embedsmændene

Debatten giver dog Præsidiet og udvalget anledning til at fremhæve ministeransvaret som et særligt ansvarssystem, der alene omfatter ministre. Overvejelser om embedsmandsansvar bør ikke komme til at skygge for den særlige ansvarsrelation, der består mellem Folketinget og ministrene, og som bl.a. indebærer, at det er ministeren, som er ansvarlig for oplysninger, som afgives – eller ikke afgives – til Folketinget, uanset hvilken rolle embedsmænd måtte have spillet i den forbindelse.

Alle oplysninger skal frem

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ønsker at fastholde den norm, som har fundet udtryk i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, og som indebærer, at en minister ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af sagen.

Præsidiet og Udvalget ønsker dog som en mere politisk norm hertil at føje, at en minister ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også på, hvor det er relevant, selv at sørge for, at sådanne oplysninger indhentes og videregives til Folketinget. Ligeledes ønsker Præsidiet og udvalget at betone, at indhentelse og videregivelse af oplysninger til Folketinget bør ske loyalt og uden hensyn til, hvorvidt de oplysninger, som foreligger, eller som der kan være tale om at indhente, umiddelbart synes at ville understøtte ministerens politiske holdninger eller intentioner. Dette indebærer bl.a., at en minister i forbindelse med Folketingets behandling af et lov- eller beslutningsforslag fremsat af ministeren bør være opmærksom på at sikre, at der i forslagets bemærkninger, svar på spørgsmål m.v. sker en fyldestgørende belysning ikke kun af forhold, som taler for forslaget, men også af forhold, som kan tale imod det. Er der forhold, som kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, skal dette naturligvis ikke nødvendigvis føre til, at forslaget ikke fremsættes. Ministeren bør i så fald redegøre for, hvori vanskeligheden eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald kan få, i det omfang og den detaljeringsgrad, der i det konkrete tilfælde er nødvendig, for at folketingsmedlemmerne kan bedømme, om de uanset vanskeligheden eller usikkerheden skal støtte forslaget.

Snævre fortolkninger af spørgsmål og svar bør undgås

Det indebærer endvidere, at en minister, når han eller hun besvarer spørgsmål fra Folketinget, bør bestræbe sig på at fortolke spørgsmålet ud fra spørgerens eller spørgernes forudsætninger eller – hvor disse ikke umiddelbart lader sig udlede af spørgsmålets ordlyd og den kontekst, det er stillet i ud fra en neutral og naturlig sproglig forståelse. Tilstræbt snævre fortolkninger af spørgsmål og deraf følgende snævre besvarelser bør undgås.

Folketinget skal sikres et fyldestgørende grundlag for stillingtagen

Præsidiet og udvalget ønsker at understrege, at det ovenstående ikke skal forstås som en intention om at begrænse ministrenes adgang til at fremsætte forslag på grundlag af deres egne, frie politiske overvejelser, selv om der måtte foreligge oplysninger af faglig karakter, som synes at tale imod forslaget. Det skal ligeledes understreges, at det heller ikke er Præsidiets og udvalgets intention at begrænse ministres adgang til at argumentere politisk for deres sager og synspunkter i bemærkninger til forslag, svar på spørgsmål m.v., herunder ved at fremhæve de forhold, der kan tale for et givet forslag eller på anden måde for ministerens opfattelse. Præsidiets og udvalgets ærinde er at sikre, at Folketinget og dets medlemmer og udvalg til enhver tid får et fyldestgørende grundlag for selvstændigt at vurdere de sager, som indgår i det parlamentariske arbejde.

Ministres initiativforpligtelse

Folketingets flertal har understreget, at en minister ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også har en forpligtelse til, hvor det er relevant, selv at sørge for, at oplysninger, der har betydning for en sag, indhentes og videregives til Folketinget.

Spaniens premierminister Pedro Sánchez annoncerede mandag nyvalg den 29. november 2026. Alle 350 pladser Kongressen er på valg, ligesom 209 af de 267 pladser i Senatet.

Hans regering har i den sidste uge lidt nederlag i lovgivningsspørgsmål relateret til landets boligkrise, som spanierne kræver løsninger på.

Højreorienterede oppositionspartier slog sig sammen for at blokere regeringens nøddekreter i parlamentet med tiltag om at reducere udsættelser og ejendomsspekulation.

I en tv-transmitteret tale argumenterede Sánchez for, at et valg kunne befordre en bredere progressiv koalition i parlamentet, som kunne gøre det muligt for spanierne at tage fat på de største udfordringer, landet står overfor i dag.

Pedro Sánchez, 54, har været Spaniens premierminister siden 2018, hvilket gør ham til en af Europas længst siddende ledere.

Men samtidig har den spanske leder været belastet af en række retssager, der involverer hans socialistiske parti samt korruptionsanklager mod hans kone og bror, som begge nægter at have gjort noget forkert.

Han her også belastet af sommerens grænseovergang af titusindvis af fortrinsvis marokkanere ind i Spaniens nordafrikanske territorium Ceuta, hvor en humanitær krise stadig er to måneder efter den første krise. Kritikere hævder, at regeringens beslutning om at give amnesti til tusindvis af illegale indvandrere, er blevet opfattet i Nordafrika som en invitation til indvandring.

Han har ledet en koalitionsmindretalsregering med hans parti Spanish Socialist Workers’ Party (PSOE) sammen med den venstreorienterede juniorpartner Sumar og med støtte fra en række catalanske og baskiske nationalister samt andre venstreorienterede partier siden 2023. Men hans afhængighed af flere mindre partier for at få noget gennemført har hæmmet hans lovgivningsevner.

Ved valget i 2023 tabte Sánchez til Peoples Party (PP) med Alberto Núñez Feijóo i spidsen, og det højreorienterede Vox med den karismatiske Santiago Abascal, og kampen mod disse oppositionspartier har domineret Sanchez’s tredje regeringsperiode. Der er næppe tvivl om at oppositionen i valgkampen vil slå hårdt på de korruptionssager PSOE, Sanchez og allierede er involveret i.

Senator Flávio Bolsonaro, en allieret af præsident Donald Trump og søn af tidligere præsident, Jair Bolsonaro, og Brasiliens siddende præsident Luiz Inácio Lula da Silva vil mødes i en anden valgrunde den 25. oktober om topposten i Latinamerikas største økonomi, efter at ingen af dem vandt flertal i søndagens valg.

Flávio Bolsonaro

Da 99,8 procent af stemmerne var optalt, havde Bolsonaro fået lidt over 56 millioner stemmer mod Lulas 53,7 millioner.

Nederst på formularen

Vinderen får ansvaret for Latinamerikas største økonomi og en befolkning på 214 millioner. En sejr til Bolsonaro ville øge USA’s indflydelse i Latinamerika. Hvis Lula vinder, vil Brasilien holde afstand til Washington og fortsætte med at uddybe sit forhold til Kina.

“Brasilien ønsker forandring, det er læsningen af, hvad der skete i dag,” sagde Bolsonaro på valgaftenen. “Det er slutningen på Arbejderpartiets æra,” tilføjede han med henvisning til Lulas parti.

Lula da Silva

Lula, sagde, at resultatet var “uventet”, da han havde troet, han kunne vinde i første runde.

“I morgen starter vi en ny kampagne,” sagde Lula. “Jeg er meget god i knockoutfasen. Vi får se, hvem der har den bedste plan.”

Både Lula og Bolsonaro har tre uger til at nå moderate vælgere, som ikke støttede dem i første runde.

Augusto Cury, en skribent der endte på tredjepladsen med 3,4 millioner stemmer, sagde, at han ikke ville støtte nogen af dem i anden valgomgang. Ronaldo Caiado og Renan Santos, to kandidater der tilsammen fik omkring 5,3 millioner stemmer søndag, har tidligere sagt det samme.

Begge kandidater har imageproblemer

Selvom den engang meget populære Lula har set opbakningen falde i hans tredje periode, men han nyder stadig godt af en stærk støttegruppe, der tilskriver hans sociale politikker en forbedring af millioner af brasilianeres liv.

Men Lula kæmper en hård kamp på grund af en økonomisk krise og en korruptionsskandale.

Bolsonaro vil alliere sig med USA

Bolsonaro vil sandsynligvis slå hårdt på præsidentens korruptionsskandaler.

Han har lovet at slå hårdt ned på brasilianske kriminelle grupper og insisteret på, at Brasilien skal indgå bedre aftaler med Trump-administrationen, herunder i forbindelse med med sjældne mineraler, hvor Brasilien kun overgåes af Kina. Bolsonaro har også ført kampagne for at benåde sin far og bringe ham tilbage til politik.

Begge kandidater har imageproblemer: Omtrent halvdelen af Brasiliens befolkning misbilliger Bolsonaro-familien, og cirka halvdelen misbilliger Lulas Arbejderparti, ifølge flere meningsmålinger.

For fire år siden slog Lula den daværende præsident Jair Bolsonaro med omkring 2,1 millioner stemmer.

Tillid til Brasiliens elektroniske valgsystem

Det har vakt opmærksomhed, at Brasilien allerede på valgaftenen kunne offentliggøre valgresultatet. Årsagen er landets elektroniske valgsystem. Der er aldrig blevet opdaget væsentlig svindel siden Brasilien indførte sit elektroniske valgsystem i 1990’erne.

Organisationen af Amerikanske Staters valgobservationsmission rapporterede søndag, at “afstemningen er gået glat og under tilstrækkelige sikkerhedsforhold.” Valgmyndighederne har sikret, at elektroniske stemmer er sikre og verificerbare.

Den såkaldte Cornell 7-sag har for nylig fået stor opmærksomhed både i USA og herhjemme.

En tidligere studerende fra Cornell University, der er et privat Ivy League-universitet i Ithaca, New York, USA, har indgivet et civilt søgsmål og sagsøgt universitetet og syv tidligere medlemmer af Chi Phi-studenterforeningen, efter at hun hævder, at hun i oktober 2024 i kollegiet for studentersammenslutningen Phi Kappa Psi blev bedøvet og seksuelt overfaldet af de syv mænd.

Kvinden, der kun er kendt som “Jane Doe”, har i søgsmålet anført, at en tidligere undersøgelse af gruppevoldtægten kun havde ført til meget begrænsede sanktioner (de tiltalte blev pålagt at skrive et essay) eller ingen sanktioner fra hverken universitetet eller myndighederne i New York.

Den påståede gruppevoldtægt blev rent faktisk efterforsket allerede i 2024, blandt andet af Cornells egen sikkerhedstjeneste, men ingen blev sigtet i sagen. Nu er efterforskningen blevet genoptaget, og sagen vil blive forelagt en storjury, som vil vurdere, om der er grundlag for strafferetlig forfølgelse.

I kommentarerne på de sociale medier er der undertiden henvist til hashtagget #NotAllMen, og at ikke alle mænd voldtager kvinder, og at en gruppechat om ”free pussy” på førstesalen i kollegiet, ikke skal overtolkes.

Sagens realiteter er, at kvinden først i september 2026 indgav et civil søgsmål mod Cornelle og de syv navngivne mænd.

Ifølge søgsmålet havde hun drukket meget, inden hun ankom til Chi Phi-kollegiet. Der skulle to navngivne bekendte mænd angiveligt have foreslået, at de skulle have sex med hende. Ifølge søgsmålet blev hun også presset til at indtage ketamin (angiveligt fra den enes erigerede lem). Hun indtog angiveligt også marihuana og alkohol.

Flere mænd kom derefter ind i rummet – måske inspireret af meddelelsen til en Snapchat-gruppe for Chi Phi-medlemmer om ”free pussy” og forgreb sig seksuelt på hende.

Cornell indledte sin egen disciplinære sag i 2024, og Chi Phi hævder, at de pågældende medlemmer blev bortvist fra studenterforeningen, efter at kvinden anmeldte sagen.

Anklagemyndigheden valgte ikke at rejse tiltale på daværende tidspunkt.

I dag siger statsadvokat Matthew Van Houten, at kvindens oprindelige forklaring til politiet ikke stemte overens med påstandene i det civile søgsmål.

Ifølge Van Houten beskrev kvinden dengang det seksuelle samvær som frivilligt, og hun havde ikke overfor myndighederne nævnt, at hun var blevet bedøvet.

Kvindens advokat mener på sin side, at den daværende efterforskning var mangelfuld. Han peger blandt andet på Snapchat-beskederne som bevismateriale.

Præsident Donald Trumps udtalelser om sagen

Præsident Donald Trump har udtalt, at “the Cornell students accused of gang rape ‘won’t get a fair shake” because New York A.G. Leticia James is assigned to the case”.

Det er almindelig kendt, at der Mellem statsadvokaten i New York, Letitia James, og præsident Trump er et indædt politisk fjendskab.

Gruppevoldtægter på amerikanske universiteter og Rolling Stones artikel:“A Rape on Campus” 

Gruppevoldtægter er ikke et ukendt fænomen på amerikanske universiteter. Det ikoniske amerikanske magasin Rolling Stone har været tvunget til at trække artikler tilbage. Rolling Stone udkommer 2 gange om ugen og skriver om musik, populær- og ungdomskultur. Hunter S. Thompson skrev i en årrække for magasinet.

Rolling Stone publicerede i slutningen af november 2014 en artikel om påståede gruppevoldtægter på amerikanske universiteter og et konkret tilfælde på Univerity of Virginia.

Rolling Stone måtte trække artiklen tilbage i april 2015, da The Columbia University Graduate School of Journalism i en rapport havde fundet, at der ikke var belæg for centrale passager i artiklen.

Prodekanen på University of Virginia og ansvarlig for sager vedrørende seksuelle overgreb mod universitetets studerende, Nicole Eramo, anlagde sag mod Rolling Stone.

En føderal domstol i Charlottesville, Virginia, karakteriserede artiklen, der var skrevet af featurejournalisten Sabrina Rubin Erdély, som grundløs, ondsindet og ærekrænkende bagvaskelse af Nicole Eramo.

Domstolen fandt, at centrale elementer i artiklen – A Rape on Campus (En voldtægt på Campus) – var fabrikeret, forkerte og unfair.

Artiklen var baseret på en beretning fra en kvindelig studerende – Jackie – på University of Virginia om en gruppevoldtægt, der skulle have fundet sted allerede i 2012 i kollegiet for studentersammenslutningen Phi Kappa Psi.

Domstolen fandt, at Erdely og Rolling Stone i deres iver efter at forfølge temaet om seksuelle krænkelser på amerikanske universiteter, ignorerede oplagte tegn på at Jackies historie var opspind.

The Washington Post har i en undersøgelse dokumenteret, at væsentlige elementer i Jackies historie var løgn, herunder at ingen i studentersammenslutningen havde det navn, som Jackies havde opgivet for hovedmanden i gruppevoldtægten. Personen var fiktion og et fotografi Jackie havde præsenteret som et billede af voldsmanden, viste sig at være et billede af en gammel High School-bekendt, der gik på et universitet i en anden stat.

Efter dommen erklærede Rolling Stone, at magasinet i over 50 år havde bestræbt sig på at producere journalistik “with the highest reporting and ethical standards, and with a humanistic point of view”. Bladet bemærkede, at “A Rape on Campus” var et forsøg “to tackle the very serious and complex topic of sexual assault on college campuses”.

“In our desire to present this complicated issue from the perspective of a survivor, we overlooked reporting paths and made journalistic mistakes that we are committed to never making again,” sagde Rolling Stone i erklæringen, og fortsatte: “We deeply regret these missteps and sincerely apologize to anyone hurt by them, including Ms. Eramo. It is our deep hope that our failings do not deflect from the pervasive issues discussed in the piece, and that reporting on sexual assault cases ultimately results in campus policies that better protect our students”.

Regeringen har midlertidigt forbudt alle nyetableringer og udvidelser af konventionel dansk griseproduktion.

Det skal ske gennem en bekendtgørelse, og minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen har som hjemmelsgrundlag henvist til §34, stk. 1 i den såkaldte lov om husdyrbrug.

Her står, at ministeren kan ”fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles” til for eksempel at udvide en husdyrproduktion. Og det er med baggrund i den bestemmelse, at ministeren mener at have fundet sin lovhjemmel til nemt at udstede grisestoppet gennem en bekendtgørelse – i stedet for at få vedtaget et nyt lovforslag i Folketinget.

Sagen har fået en række juraprofessorer til at så alvorlig tvivl om lovgrundlaget bag det vidtgående indgreb.

Striden om lovhjemmel til regeringens grisestop handler om meget mere end grisestalde, advarer flere eksperter nu: Hvis loven kan tolkes, som regeringen her lægger op til, kan det give flere ministre magtbeføjelser af hidtil usete dimensioner – og store problemer for danske virksomheder.

Den meget brede bestemmelse i loven om husdyrbrug har en tilsvarende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §35, stk. 2.

Her står stort set enslydende, hvordan miljøministeren kan fastsætte regler om, ”i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår” godkendelser kan gives.

Faktisk findes der mange af den type brede bestemmelser rundt om i lovgivningen, hvor Folketinget giver ministeren magt til at fastsætte de nærmere regler for forskellige indgreb.

Den aktuelle sag om griseproduktion har givet anledning til overvejelser om Folketingets vidtstrakte delegering af bemyndigelser til ministre.

Misbrug af bemyndigelser

Da daværende energiminister Poul Nielson fra Socialdemokratiet i april 1980 indgik en kontrakt med Saudi-Arabien, kaldte han den for “klokkeren”. Sådan sagde han, da han som energiminister skulle redegøre for, om der var en skjult politisk dagsorden bag en tilsyneladende kommerciel aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark. Formelt set var aftalen indgået af DONG, og energiministeren afviste alle anmodninger om indsigt med, at det var en kommerciel aftale og offentliggørelse ville kompromittere DONG’s muligheder for at operere på det kommercielle marked.

Nielson blev bundet til masten

Den klokkerene olieaftale var ikke den eneste af Poul Nielsons dispositioner som energiminister, der gav anledning til at et flertal i Folketinget mistede tilliden til hans driftssikkerhed. Flertallet indsatte derfor en generel klausul i den meget vidtstrakte bemyndigelseslovgivning, der prægede energiområdet: Forinden ministeren traf sin afgørelse skulle sagen forelægges det Folketingsudvalg, der i dag svarer til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

Danmarks Fiskeriforening anmoder i et åbent brev til miljøministeren den 29. september om brændstofstøtte til dansk fiskeri på lige fod med den støtte, kollegerne får i andre EU-lande

Fiskeriforeningen – med formand Svend-Erik Andersen i spidsen – peger på, at dieselpriserne er steget så meget, at det for mange fartøjer nærmer sig et punkt, hvor turene til havs ikke længere kan betale sig.

Fiskeriforeningen nævner, at fiskere fra Spanien, Frankrig, Sverige, Holland og Irland har modtaget statsstøtte som følge af de stigende brændstofpriser.

Den Korte Avis har for nylig rapporteret om en eskalering i protester blandt franske fiskere, der retter sig mod de høje brændstofpriser, der gør det økonomisk umuligt at drive fiskeri.

I artiklen “Protest mod brændstofpriser eskalerer: Franske fiskere blokerer oliedepot” beskrives det, hvordan omkring 100 fiskere i det sydlige Frankrig blokerede indkørslen til et oliedepot i byen Frontignan.

Demonstranterne opførte desuden barrikader af dæk, paller, affald samt gamle fiskenet og satte ild til dem.

Aktionerne har også spredt sig til blokader af havne, færgetrafik og fiskeauktioner langs den franske Middelhavskyst.

Miljøministeren har den 9. september sendt et udkast til lovforslag om sprøjteforbud i høring.

Lovforslaget, der kan ses på Høringsportalen, har angiveligt til formål at fremme beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed ved at styrke beskyttelsen af drikkevandet mod forurening i sårbare grundvandsdannende områder – SGO.

Lovforslaget indeholder derfor et forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og spildevandsslam samt udbringning af forurenet jord i SGO.

I lovforslaget er der visse undtagelser fra forbuddet mod anvendelse af pesticider i SGO. Bl.a. fritages pesticider godkendt til økologisk jordbrugsproduktion for sprøjteforbuddet af hensyn til at muliggøre økologisk jordbrugsproduktion på arealerne.

Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om en kompensationsordning for grundejere og andre rettighedshavere, der vil blive omfattet af det foreslåede forbud.

Hvem vil være omfattet?

Der er på nuværende tidspunkt kortlagt 102.499 ha SGO. Den endelige kortlægning er endnu ikke foretaget, men Miljøministeriet estimerer med betydelig usikkerhed, at der i den endelige kortlægning vil være mellem ca. 256.000-289.000 ha SGO på landsplan, hvoraf mellem 135.000-152.000 ha forventes at være landbrugsarealer.

Erstatning?

Miljøministeriet vurderer, at det foreslåede forbud overordnet set har karakter af generel, erstatningsfri regulering. Der er herved lagt vægt på, at det foreslåede forbud er begrundet i væsentlige hensyn til beskyttelse af miljø og sundhed til sikring af rent drikkevand, og at forbuddet udgør generel regulering, hvor der ikke sker overførsel af rettigheder til andre fysiske eller juridiske personer, men en begrænsning i anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord i SGO.

Miljøministeriet udelukker dog ikke på forhånd, at sprøjteforbuddet vil kunne indebære en så betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte grundejer eller andre rettighedshavere, at det vil have karakter af ekspropriation.

Det vil bero på en konkret vurdering, om det foreslåede forbud i det enkelte tilfælde vil udgøre et ekspropriativt indgreb, hvopr den pågældende grundejer eller rettighedshaver vil have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73.

Hvis der ikke kan opnås enighed om, hvorvidt der foreligger ekspropriation, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

For at afbøde intensiteten af det foreslåede sprøjteforbud lægges der op til at etablere en kompensationsordning for grundejere og andre rettighedshavere. Det er hensigten, at kompensationsordningen skal bidrage til at mindske intensiteten for grundejere og andre rettighedshavere, der påvirkes af forbuddet.

Landbrugets krav

Landbrug & Fødevarer (L&F) vurderer, at et nationalt sprøjteforbud bør udløse 20-30 milliarder kroner i erstatning til de berørte landmænd.

En rapport fra Copenhagen Economics udarbejdet for L&F viser, at kompensationen bør ske via taksation (vurdering af værditab), hvor erstatningen typisk sættes til omkring 60 % af jordværdien.

En forsker vurderer tallene som værende inden for skiven i forhold til de faktiske økonomiske tab.

L&F anser manglen på fuld kompensation som et brud på de oprindelige forudsætninger i den grønne trepartsaftale og forbereder et muligt retsopgør mod staten.

Lovforslaget er endnu i høring frem til den 4. november, men konkrete regler for eventuel kompensation forventes først afklaret i de kommende politiske forhandlinger og efterfølgende bekendtgørelser.

Dagbladet Børsen er kommet i besiddelse af ”fortrolige oplysninger, efter at et eksternt kommunikationsbureau, Holm Kommunikation, der er hyret af Bang & Olufsen, har sendt dem til Børsen ved en fejl”.

B&O

Ifølge avisen har de fejlagtigt lækkede oplysninger gjort, at B&O tirsdag den 29. september har måttet offentliggøre sine regnskabstal for første kvartal, omkring en uge før det ellers var planlagt.

Det skriver selskabet i en børsmeddelelse, som er blevet udsendt tirsdag eftermiddag.

Af de fejlsendte dokumenter fremgår det også, at Holm Kommunikation har forsøgt at forberede B&O-topchefen på nogle af de spørgsmål, som kunne falde fra journalisterne i forbindelse med den planlagte præsentation af regnskabstallene i næste uge.

Det er ikke første gang, at offentligheden ved en fejl er blevet informeret om processer i maskinrummet og tilblivelsen af udmeldinger fra virksomheder og politikere.

Anders Fogh og Christopher Arzrouni

Den aktuelle B&O-sag bringer således mindelser om sagen om Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2004.

Det centrale var, at Christopher Arzrouni, der på det tidspunkt var erhvervsjuridisk chef i Dansk Industri, havde skrevet udkast til talen.

Efterfølgende blev det afsløret, at den til pressen udleverede tale stadig indeholdt visse korrekturoplysninger og kommentarer, der dokumenterede, at der var betydelige tekstmæssige ligheder mellem Arzrounis udkast og den tale, Anders Fogh faktisk holdt.

Statsministeriets daværende pressechef, Michael Christiansen, oplyste ifølge samtidige medieomtaler, at Fogh selv havde skrevet talen med hjælp fra medarbejdere i Statsministeriet, men kunne ikke forklare, hvordan Arzrounis navn var havnet på dokumentet.

Hvem er Christopher Arzrouni?

Christopher Arzrouni var dengang erhvervsjuridisk chef i Dansk Industri og en markant liberal politisk idédebattør. Han blev senere rådgiver for socialminister Eva Kjer Hansen frem til 2010.

Hans rolle i sagen er omtalt i Djøfbladets portræt fra 2007, der beskriver, hvordan han blev en af de offentligt kendte taleskrivere omkring Anders Fogh Rasmussen.

er han medstifter den borgerlig-liberale tænketank CEPOS og sad i dens bestyrelse.

Efter en større ministerrokade i den daværende borgerlige regering blev Arzrouni i marts 2010 ansat for Venstres folketingsgruppe. I perioden 2011–15 var han debatredaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen. Arzrouni var fra 2014–15 medlem af Det Etiske Råd som han forlod af habilitetsårsager, da han i juni 2015 tiltrådte som særlig rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen. Han fortsatte som særlig rådgiver for Kristian Jensen, da denne blev finansminister i november 2016 ved VLAK-regeringens tiltrædelse.

Siden september 2019 har han været kommunikationschef hos tobaksvirksomheden Philip Morris Aps.

Den 1. september 2025 meddelte Christopher Arzrouni, at han ville opstille til folketingsvalget for Liberal Alliance i Nordsjællands Storkreds. Han førte ved folketingsvalget den 24. marts 2026 valgkamp under sloganet “Hvis du ikke er et offer, så stem på Christopher”.

Han opnåede 1.334 personlige stemmer, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at sikre partiets ene mandat i storkredsen. Han blev derfor valgt som 2. suppleant for Liberal Alliance i Nordsjællands Storkreds.