USA’s præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 et omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland og Iran.
Blandt lovens bestemmelser bemyndiges præsidenten til at pålægge afgifter på op til 100 pct. på varer importeret fra lande, der foretager nye køb af råolie eller naturgas af russisk oprindelse. Varer direkte fra Rusland, kan pålægges told på op til 500 pct. af værdien.
Derudover udvider den sanktionerne mod russiske embedsmænd, finansielle institutioner, statskontrollerede eller tilknyttede enheder, aktører i energisektoren, fartøjer involveret i sanktionsomgåelse og andre facilitatorer.
Repræsentanternes Hus vedtog lovgivningen den 16. september med 262 stemmer mod 159 efter at lovgivningen allerede var vedtaget i Senatet i august med 86-11 stemme.
Lovgivningen nævner ikke de enkelte berørte lande, men Kina og Indien er blandt verdens største købere af russisk olie og kan blive påvirket af dens bestemmelser.
Lindsey O. Graham – republikansk senator fra South Carolina og en fremtrædende fortaler for yderligere sanktioner mod Moskva – havde presset på for lovgivningen i mere end et år. Han døde den 11. juli i en alder af 71 år af en hjertesygdom, dagen efter at have mødt Zelensky under et besøg i Kyiv. Lovgivningen blev efterfølgende omdøbt til Grahams ære.
Spørgsmålet er, om USA nu er parat til at supplere Jared Kushner og Steve Witkoffs penduldiplomati med skrappere midler.
“Speak softly and carry a big stick” er Theodore Roosevelts berømte formulering fra begyndelsen af 1900-tallet og er faktisk en vigtig forløber for det, man senere forbandt med Reagans “peace through strength”.
Doktrinen om „styrke og moralsk klarhed“ prægede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning i Ronald Reagan-æraen i 1980’erne og havde effekt i Moskva.
De hidtidige amerikanske fredsforsøg i Ruslands krig mod Ukraine har haft den modsatte effekt og kostet Amerika sit ry som en pålidelig, seriøs verdensmagt og har truet med at ofre Ukraine på fredens alter.
Læren fra nutidens politik i Europa er at når man først bliver dybt upopulær – som Frankrigs præsident Emmanuel Macron eller Storbritanniens tidligere premierminister Sir Keir Starmer – er det næsten umuligt at komme sig. Endnu mere når utilfredsheden er forbundet med et grundfæstet problematisk offentligt image: arrogance i Macrons tilfælde, tøven i Starmers.
Tysklands Friedrich Merz er efter relativ kort tid på kanslerposten uhørt upopulær. Han er hovmodig og klodset, og han får brug for mirakler for at overleve. Men her og nu er der ikke noget alternativ.
En læser i dagbladet Information mener, vi i Danmark har en sammenlignelig situation:
Vi kan bande, svovle og være skidetrætte af Mette Frederiksen og især af hendes sure fjæs og “lad os liige finde en katastrofe, jeg så kan håndtere som “Mor Mette” – men der er jo rent faktisk ikke noget alternativ… Gud bevare Danmark!
Emmanuel Macron
Selvom den franske præsident Emmanuel Macron synger på sidste vers inden hans præsidentperiode slutter i 2027 påkalder hans arrogance sig stadig en vis opmærksomhed.
Emmanuel Macron kritiserede i sin (sidste) tale den 22. september 2026 til FN’s Generalforsamling Israels handlinger på Vestbredden og i Gaza.
Under sin tale begik den franske præsident imidlertid en alvorlig fodfejl!
“Se, hvad der sker på Vestbredden, hvor Israel hver dag begår kriminelle overtrædelser? Hamas har aldrig opereret på Vestbredden,” erklærede han passioneret, da han kritiserede den øgede vold fra bosættere. “Det, der sker der dag for dag gør det umuligt at lave et projekt, der burde være baseret på respekt for det palæstinensiske folks legitime ret til at eksistere.”
Denne holdning var forkert og uholdbar.
Selvom Hamas aldrig har regeret Vestbredden, har Hamas altid opretholdt en tilstedeværelse og været aktiv der. Det israelske militær annoncerer jævnligt opløsningen af hemmelige celler, som de siger er tilknyttet Hamas. Den Palæstinensiske Myndighed gennemfører også regelmæssigt operationer mod medlemmer af organisationen, der var ansvarlig for terrorangrebet den 7. oktober 2023.
Israels reaktion
Israels premierminister Benjamin Netanyahu reagerede og kritiserede Macrons “groteske påstand” om, at Hamas aldrig har opereret på Vestbredden: “Den groteske absurditet i Emmanuel Macrons udtalelse er rystende,” sagde Netanyahu i en erklæring, der henviste til drabet på seksbørnsfaren Netanel Shukrun på Vestbredden søndag. Israel siger, at Shukrun, en fransk statsborger, blev dræbt af Hamas.
“Hamas-terrorister udfører angreb mod jøder næsten hver dag. De har myrdet utallige israelske civile i Judæa og Samaria. Uvidenhed er ingen undskyldning for at udslette deres blod.”
Gadi Eisenkot, leder af Israels Yashar-parti og Netanyahus primære udfordrer ved Knesset-valget næste måned, sagde, at Macrons kommentar var “ekstremt adskilt fra virkeligheden på stedet”.
Episoden kommer på et tidspunkt, hvor Frankrigs forhold til Israel er blevet stadig mere anstrengt i løbet af det seneste år.
USA
I en reaktion på Macrons kritik af global passivitet sagde talskvinde for Det Hvide Hus, Anna Kelly: “Præsident Trump afsluttede krigen mellem Israel og Hamas, befriede alle levende gidsler, returnerede de afdødes lig til deres kære og leder nu implementeringen af 20-punktsplanen for fred i Gaza. Mens andre taler, angreb Trump dette komplekse problem direkte. Ingen har gjort mere for fred og stabilitet i regionen.”
Amerikanske grønlandskendere beklager, at der skulle en meningsløs aftale til for at stoppe Donald Trump. Et ødelagt forhold til Danmark, Grønland og Europa er en høj pris at betale, påpeger de
Tidligere assisterende viceforsvarsminister Jim Townsend er dog i analysen citeret for at påpege, at ”Det eneste nye består i, at USA vil bevare sine rettigheder i Grønland, hvis grønlænderne en dag skulle løsrive sig fra kongeriget og blive en selvstændig stat”.
Ifølge den amerikanske Arktis- og militærekspert Marisol Maddox er det en betænkelighed, hun ofte har hørt omtalt i sine samtaler med folk i Trump-regeringen.
”Der var en udbredt bekymring for, hvad der ville ske, hvis Grønland blev selvstændigt og måske begyndte at invitere Kina til at investere”, siger hun.
Hvis sikringen af amerikanske interesser i Grønland alene var et spørgsmål mellem USA og den danske regering, er det sikkert rigtigt, at det kunne have været ordnet uden de voldsomme amerikanske trusler.
Spørgsmålet er om Naalakkersuisut og selvstændighedsbevægelsen på Grønland ville have accepteret aftalen uden det amerikanske pres, herunder truslerne om anvendelsen af økonomisk og militær magt?
Aftalens paragraf XI om aftalens permanente karakter, siger:
”Denne aftale har ikke nogen slutdato og kan kun ændres ved fælles samtykke i overensstemmelse med artikel XIII i 1951-forsvarsaftalen.
Såfremt Grønland udøver sin ret til selvbestemmelse for at blive selvstændig, skal Kongeriget
Danmarks regering og Naalakkersuisut sammen sikre, at den selvstændige grønlandske stat vil (i) give tilsagn om at forblive i NATO, herunder om nødvendigt ved at ansøge om at blive medlem, og (ii) udtrykkeligt påtage sig, fra datoen for selvstændighed, alle de af Kongeriget Danmarks rettigheder og forpligtelser, der følger af nærværende aftale, herunder gennemførelsesaftale eller ordninger mellem parterne, samt Forsvarsaftalekomplekset”.
Det banebrydende i aftalen er således, at hjemmestyret har accepteret, at et selvstændigt Grønland er underlagt dispositionsbegrænsninger i udenrigs- , sikkerheds- og erhvervspolitikken.
Et selvstændigt Grønland skal således forblive i NATO og påtage sig alle rettigheder og forpligtelser, der følger af aftalen.
Det betyder, at i al evighed kan ingen stat, som ikke er medlem af NATO få tilladelse til at oprette sine egne bemandede eller ubemandede militære installationer i Grønland og ej heller tillades en vedvarende tilstedeværelse af militære styrker i Grønland, medmindre andet er aftalt mellem parterne, dvs. godkendt af USA.
Det betyder også, at stater eller investorer fra en stat, der ikke er medlem af NATO, NATO-partner eller EU-medlemsland, ikke kan få adgang til at operere i Grønland, medmindre det er aftalt mellem parterne, dvs. godkendt af USA.
Et selvstændigt Grønland skal fortsat administrere disse forhold i tæt samarbejde med myndighederne i Kongeriget Danmark, der igen skal konsultere tæt med relevante amerikanske myndigheder og andre partnere.
Vurdering
Etableringen af amerikanske baser i Grønland, opbygning af missilskjold m.v. er næppe et problem. Tværtimod kan det indebære betydelige økonomiske og erhvervsmæssige muligheder.
Men det er efter min mening særdeles tvivlsomt, at Naalakkersuisut og de politiske partier og bevægelser på Grønland ville have accepteret de i aftalen indeholdte begrænsninger på et selvstændigt Grønlands råderum, uden det massive amerikanske pres.
Massachusetts Institute of Technology, MIT, har ifølge US News & World Report detroniseret Princetons 15-årige position, som det bedste universitet i USA.
De bedste universiteter i USA:
Massachusetts Institute of Technology, Cambridge
Princeton University, New Jersey
Harvard University, Massachusetts
Yale University, Connecticut
California Institute of Technology og Stanford University, California
Ifølge rangeringen fra US News & World Report ligger det bedste universitet i Danmark, Københavns Universitet, som nr. 45 på listen over Best Global Universities.
Roskilde Universitet, (der netop nu – igen, igen – er i vælten fordi ekspert i vold mod kvinder, Bushra Hanif, er taget i plagiat, og RUC derfor ikke vil give hende en ph.d.-grad.) er ifølge US News & World Report det dårligste universitet i Danmark og indtager en plads som nr. 1.167 på listen over Best Global Universities.
Liberal Alliances politiske ordfører, Mads Strange, har i debatten om økonomisk ulighed henvist til Gentofte Kommunes økonomi, da Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden i april 2012. Godt nok faldt uligheden, men til gengæld mistede kommunen 150 millioner kroner i skatteindtægter ”hvert evig eneste år”, fortæller Mads Strange til Berlingske Tidende.
Michael Fenger (K) har været borgmester i kommunen siden 2021 og sad også i byrådet i 2012. Han kan ifølge Berlingske Tidende ikke genkende Mads Stranges udlægning af konsekvenserne for kommunens økonomi, da Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden.
Dødsbobeskatningen
Uanset uenigheden mellem Mads Strange og Michael Fenger, og selvom der næppe er tvivl om, at indkomstskatteprovenuet i Gentofte i et eller andet omfang blev påvirket, da Mærsk Mc-Kinney Møller døde, er det imidlertid kommunens håndtering af dødsbobeskatningen, der er mest interessant.
Gentofte kommune var da skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012 ganske velhavende og salget af NESA-aktier m.v. betød, at kommunens ledelse ikke var uvant med at håndtere milliardbeløb.
Selvom Gentofte Kommune næppe vidste, at kommunen stod til at modtage omkring 1,5 mia. kr. i skatter og afgifter fra dødsboet, måtte kommunen dog med dens intime kendskab til skatteborgernes økonomi være klar over, at kommunens andel af dødsbobeskatningen ville udgøre et – selv efter forholdene i Gentofte – meget betydeligt beløb.
Det er derfor rimeligt at antage, at rettidig omhu ville have tilsagt en overvejelse i kommunens ledelse om konsekvenserne for den kommunale økonomi.
Den manglende rettidige omhu på Gentofte Rådhus viste sig at få monumentale konsekvenser!
Dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller efterlod samlet et skatteprovenu fra arven på ca. 4,5 mia. kr. Hovedreglen er, at staten får 2/3-dele af provenuet og hjemmekommunen 1/3-del. Gentofte stod altså i dette tilfælde til et provenu på 1,5 mia. kr. forudsat den endelige boopgørelse forelå inden 1. maj 2014. Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012, men dødsboet var ganske kompliceret og tidskrævende at få gennemført. Samtidig kan man forestille sig, at man også i SKAT gjorde sig overvejelser om ulighed. Og hvem ved – måske mente man, at Gentofte allerede havde rigeligt.
Uanset årsag forelå den endelig opgørelse ikke den 1. maj 2014 med den konsekvens, at Gentofte mistede 1,5 mia. kr.
Hvem havde skylden?
Gentofte-borgerne var knotne over at miste de mere end 1,5 mia. kr. der trods alt ville have udgjort over 18.000 kr. til hver eneste af kommunens 80.000 borgere!
Borgernes vrede rettede sig i første omgang mod staten, men kommunens borgere undrede sig også over, at Gentofte kommune ikke selv havde udvist større rettidig omhu for at sikre kommunens retmæssige andel af dødsbobeskatningen. Især var kommunens totale passivitet i betragtning af beløbets størrelse helt uforståeligt. Hvorfor havde kommunen ikke i god tid inden skæringsdagen forhørt sig i SKAT om behandlingen af dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller og presset på for at få bo-behandlingen afsluttet inden 1. maj 2014?
Det viste sig, at sager om dødsbobeskatning helt frem til 2015 var totalt negligeret på Gentofte Rådhus.
Ved søndagens valg i Mecklenburg-Vorpommern og i Berlin gik det helt galt for regeringspartiet CDU. I Mecklenburg-Vorpommern sikrede det pro-Trump og Moskva-venlige, indvandringskritiske højreparti, Alternative für Deutschland (AfD) en solid valgsejr. Med mere end 37 pct. af stemmerne, indtog AfD pladsen som det største parti foran det socialdemokratiske SPD. Regeringspartiet CDU klarede ikke spærregrænsen, og røg helt ud af Landdagen i Angela Merkels gamle delstat.
I Berlin kunne AfD også notere fremgang, men her besejrede det radikale venstreorienterede parti Die Linke klart kansler Merz’ CDU.
Efter blot 16 måneder i embedet har kansler Merz sig selv dumpe i opinionsmålinger, mens hans parti har lidt en række regionale valgnederlag til det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), som også fører i landsdækkende meningsmålinger.
For at imødegå spekulationer om, at hans CDU/CSU-blok måske vil forsøge at afsætte ham, tog den 70-årige Merz det usædvanlige skridt at henvende sig til nationen på tv søndag den 20. september, blot få minutter efter de første exit polls blev offentliggjort. Merz indrømmede, at valgresultatet for hans CDU i delstaten Mecklenburg-Vorpommern var en “katastrofe”.
Efter at CDU også blev grundigt besejret af det yderste venstrefløjsparti Die Linke i Berlin, hævdede Merz, at “tilliden til vores lands institutioner svinder” og bliver “aktivt undermineret af radikale partier både til venstre og højre.” “Det, der skal gøres nu, kræver rygrad, standhaftighed og tålmodighed,” sagde Merz. “Jeg vil demonstrere dette som CDU-formand og frem for alt som vores lands kansler.”
CDU-kansler Friedrich Merz har under indtryk af den alvorlige situation aflyst deltagelsen i FN’s Generalforsamling i New York.
Der cirkulerer allerede navne på mulige kandidater til at overtage posten som leder af CDU/CSU-koalitionen. Navne på kandidater inkluderer Hendrik Wuest, ministerpräsident i det folkerige Nordrhein-Westfalen, og Markus Söder, bayersk statsminister og leder af CSU, CDU’s regionale søsterparti. Ingen kandidat har dog endnu taget åbent initiativ til jobbet – måske af frygt for, at illoyaliteten kan slå tilbage, eller intimideret af den svære opgave at forsøge at genoplive partiets held under en af dets værste kriser nogensinde.
Da Merz tiltrådte i maj sidste år, lovede han at genstarte en svækket økonomi, genopbygge militæret for at afskrække Rusland og reducere irregulær immigration for at berolige vælgernes bekymringer og lokke dem væk fra AfD. Men AfD fører nu landsdækkende meningsmålinger, og Merz’ personlige opbakningsprocent ligger lige over 10 pct.
Det seneste valg kom to uger efter, at det yderste højre, indvandringskritiske, pro-Trump og Moskva-venlige AfD også påførte CDU et overvældende nederlag i delstaten Sachsen-Anhalt. Rækken af valgfiaskoer kommer, mens Merz har kæmpet for at gennemføre lovede økonomiske og sociale velfærdsreformer sammen med sine koalitionspartnere i SPD.
Den stærkt kritiserede kansler fik i sidste uge en tiltrængt støtte, da 8 CDU-ministerpräsidenter i fællesskab i en offentlig erklæring understregede, at Tyskland har brug for “stabilitet nu mere end nogensinde” frem for “diskussioner om enkeltpersoner”. De undlod dog at give Merz en personlig anbefaling.
Halvdelen af landmændene vurderer deres økonomi som god. Alligevel er investeringslysten lav. 53 procent forventer at skrue ned for investeringerne, men hverken banken eller landmændene ser manglende finansiering som den generelle bremse.
Det viser LandbrugsAvisens nye konjunkturmåling, som Megafon har gennemført blandt aktive landmænd og driftsansvarlige på bedrifter med mindst 100 hektar.
Erfaringerne fra Holland
I Holland har den intense debat om kvælstof, dyrevelfærd, miljø og andre forhold omkring landbrugets produktionsmuligheder i udpræget grad hæmmet byggeri og erhvervsinvesteringer.
I juni 2026 præsenterede den nye hollandske regering en samlet pakke med henblik på at komme ud af den låste situation med byggeri og erhvervsinvesteringer, som har været hæmmet af kvælstofreglerne. Investeringskrisen, der på hollandsk kaldes ”stikstofslot”, betyder, at økonomien går i stå, fordi der ikke kan gives tilladelser til kvælstofrelaterede aktiviteter.
Demonstrationer
I mellemtiden bliver motorveje i Holland jævnligt blokeret af traktorer, brændende halmballer og gylle smidt foran miljøministers hjem. Holland har i flere år været i frontlinjen i Europa i den heftige debat om landbrugets ansvar for udledning af kvælstof og dyrevelfærd.
I Holland har statens opkøb af gårde medvirket til, at svinebestanden nu er under 10 millioner svin.
Afgørende dom
I Holland blev de politiske krav om en drastisk nedskæring af produktionsdyr som grise og kvæg for at mindske udledningen af kvælstof til jord og vandløb udløst en afgørelse i den hollandske højesteret i 2019.
Domstolen fastslog, at den hollandske regering i strid med EU-krav ikke gjorde tilstrækkeligt for at reducere forureningen med kvælstof fra landbrug og industri i sårbare naturområder.
Opkøb af hollandske gårde
Som led i indsatsen mod kvælstofforureningen blev der i Holland indført en opkøbsordning. I perioden fra 2019 til 2025 har 1.329 hollandske landmænd sagt ja til at blive opkøbt af staten og lukke deres husdyrproduktion. Det har kostet staten 2,6 milliarder euro (19,5 milliarder kroner).
Den daværende regerings planer om yderligere indgreb skabte imidlertid en stærk modreaktion hos landmændene. Landbrugets organisationer erklærede, at landmændene var trætte af at blive beskrevet som forurenere og dyremishandlere af politikere, medier og aktivister.
Landmændene var vrede over de politiske planer og 1. oktober 2019 skabte en traktordemonstration med flere tusinde landmænd trafikkaos i regeringsbyen Haag og i store dele af Holland.
Politiske konsekvenser
Landmandsprotesterne mod regeringens kvælstofpolitik førte i november 2019 til oprettelsen af et bondeparti, ”BoerBurgerBeweging (BBB) – og partiet fik i de første år stor opbakning.
Ved provinsvalget i foråret 2023 blev BBB størst i samtlige 12 provinser, der sammensætter det hollandske overhus, Senatet, der er det ene af de to kamre i parlamentet.
Til det andet kammer, Repræsentanternes Hus, er der direkte valg som ved folketingsvalg herhjemme. Men her opnåede partiet samme år kun 7 ud af 150 pladser, hvilket var væsentligt færre end forventet.
Alligevel gik BBB-partiet i 2024 ind i en regering sammen med tre andre partier og fik lempet Hollands stramme miljø- og klimapolitik. Blandt andet ved at udskyde målet for nedsættelsen af kvælstofudledningen med fem år til 2035.
Men regeringen holdt kun knap et år, og ved det seneste valg i 2025 mistede BBB tre mandater, så de kun har fire mandater tilbage i Repræsentanternes Hus.
Ny regering i Holland
Den nuværende hollandske regering (Jetten-regeringen) blev dannet 23. februar 2026 og er en mindretalsregering bestående af D66, der er et socialliberalt parti. VVD – et liberalt/borgerligt parti og CDA – et kristendemokratisk parti.
Statsminister er Rob Jetten fra D66.
Regeringen har kun 66 af 150 mandater i parlamentet og er derfor afhængig af støtte fra oppositionspartier for at få lovgivning igennem.
Nyorientering i kvælstofpolitikken
Med den nye regering, er der sket et ret markant skifte i 2026. Regeringen er ikke til sinds at droppe kvælstofpolitikken, men at ændre den fra meget detaljeret regulering af kvælstofbelastningen på naturen til målbaseret regulering af selve udledningerne. Regeringen vil indføre udledningsmål for den enkelte bedrift, så landmændene i højere grad selv kan vælge, hvordan de når målet.
For landbruget er målet 42–46 pct. lavere ammoniakudledning i 2035 sammenlignet med 2019. Et foreløbigt mål for 2030 er 23–25 pct.
Der kommer zoner omkring kvælstoffølsomme Natura 2000-områder, hvor landbruget kan få strengere regler.
Fortsat demonstrationer
Hollandske landmænd har flere gange grebet traktoren og demonstreret mod regeringens kvælstofpolitik, specielt kravene om reduktion af kvælstofudledningen, landbrugsdrift i Natura 2000-områder og risikoen for, at landmænd mister eksisterende miljøtilladelser.
Kravene fra den nye hollandske regering har ikke formildet de hollandske landmænd.
Protesterne begyndte igen flere steder i landet allerede sidst i juli og er fortsat ind i august.
14. august samledes over 500 traktorer ved Schermerhorn i Noord-Holland i protest mod regeringens planer. Samme dag var der en større demonstration ved provinsregeringen i ‘s-Hertogenbosch (ofte bare kaldet Den Bosch). Baggrunden var bl.a. planer om at trække tilladelser tilbage for fem fjerkræbedrifter i Noord-Brabant.
Fredag den 14. august blev der også demonstreret i den hollandske by Den Bosch. På motorvejen mod byen skete der dog et tragisk uheld i den kø, der opstod som følge af traktordemonstrationen.
Ifølge mediet nhnieuws mistede en 71-årig mand og en 72-årig kvinde, der sad i samme bil, livet. Seks andre kom til skade.
Opkøb af danske landbrug?
På svineproducenternes krisemøde i juni luftede formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, ideen om en opkøbsordning: ”Hvis politikerne ønsker at mindske vores produktion, må de købe os ud”.
Ifølge minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) ”følger vi naturligvis erfaringerne fra andre lande og ser på, hvad der virker, og hvad vi kan lære af deres omstilling af griseproduktionen. Det er dog for tidligt at konkludere, hvilke konkrete virkemidler vi kommer til at tage i brug. Jeg ser frem til arbejdet med fireparten, hvor jeg er sikker på, at vi kan finde gode løsninger for fremtidens danske griseproduktion. Noget af det allervigtigste for mig er, at vi får bedre dyrevelfærd i den danske griseproduktion. Det har danskerne givet regeringen et stærkt mandat til”.
Musikeren Ed Sheeran tog sin gode ven, rapperen Macklemore, af som opvarmning på sine koncerter.
Ifølge Macklemore måtte han ikke opvarme, fordi han havde udtrykt støtte til palæstinenserne i Gaza under en tidligere koncert.
Konkret skal han ifølge det amerikanske musikmagasin Rolling Stone have råbt “Befri Palæstina” fra scenen, vist billeder fra Gaza og optrådt med en sang om protester mod konflikten.
Ifølge Macklemore blev Ed Sheeran stillet over for et ultimatum af flere stadionejere i USA.
Lige pludselig stod Ed så helt uden opvarmningsbands på resten af USA-touren. Og backingband.
To af navnene var tilfældigvis irske, og der skulle Ed måske have tænkt sig om en ekstra gang, før han lukkede ned for, at man til hans koncerter måtte sige ”Free Palestine”.
Som den irske musiker Aaron Rowe skrev på Instagram, da han annoncerede, at han ligesom alle andre bands også ville forlade touren: ”Som irere kender vi alt til folkedrab, påtvunget hungersnød og voldelig besættelse.”
Da bandet Lukas Graham med Lukas Forchhammer i spidsen valgte at trække sig som opvarmning til de resterende koncerter, henviste Lukas Graham i hans begrundelse på Instagram bl.a. til sin opvækst på Christania:
I den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er ansvaret for pengepolitikken og bankens rentesatser henlagt til Federal Open Market Committee, FOMC, der årligt holder 8 ordinære møder (og ellers efter behov).
September-mødet startede tirsdag den 15. september og sluttede med et pressemøde onsdag den 16. september.
På pressemødet efter FOMC-mødet meddelte formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, at Federal Reserve hæver renten med 0,25 procentpoint til 3,75-4 pct.
Fed hævede sidst renten i juli 2023.
Den amerikanske Federal Reserve stemte onsdag enstemmigt for at hæve renten for første gang i tre år, hvilket svarede til finansanalytikernes forventning.
” Udvalgets enstemmige afstemning viser vores beslutsomhed om at opnå prisstabilitet hurtigere,” sagde den Trump-udnævnte formand, Kevin Warsh, og gentog centralbankens 2 pct. inflationsmandat.
Det bemærkes, at 16 ud af udvalgets 18 medlemmer forudsagde mindst én yderligere stigning inden årets udgang.
Investorerne tog meddelelsen med ophøjet ro, mens Trump på Truth Social igen opfordrede til lavere renter: ”Interest Rates in the United States should be 1 pct. or less.!
De høje brændstofomkostninger er i stigende grad et problem for Frankrigs fiskere.
Omkring 100 fiskere blokerede onsdag morgen indkørslen til et oliedepot i Frontignan i det sydlige Frankrig. Demonstranterne byggede barrikader af paller, dæk, affald og gamle fiskenet og satte ild til dem, rapporterede nyhedsbureauet AFP.
Ifølge franske medier begyndte blokaden allerede omkring klokken 3 om morgenen. Politiet ryddede senere indkørslen til oliedepotet, og ifølge AFP gjorde fiskerne ikke modstand. Le Monde rapporterede efterfølgende, at blokaden var blevet ophævet.
På bannere beskyldte demonstranterne regeringen og Den Europæiske Union for at svigte fiskeriet. Der stod blandt andet: „Europa slår os ihjel“ og „EU sænker vores både, og Paris ser bare til“. Fiskerne varslede yderligere aktioner.
Tredje protestdag i træk
Aktionen i Frontignan var den tredje protestdag i træk. Forinden havde fiskere blandt andet blokeret et brændstoflager i Fos-sur-Mer nær Marseille. Ud over de høje dieselpriser klager fiskeriorganisationerne over faldende fangstmængder, strengere regler og dårlige arbejdsforhold.
Den franske minister med ansvar for hav- og fiskerispørgsmål, Catherine Chabaud, skal torsdag mødes med repræsentanter for fiskerne. Ifølge AFP oplyste hendes ministerium, at Chabaud havde taget deres krav til efterretning. Ministeren havde henvist til, at omkring 90 procent af den brændstofstøtte, der tidligere var bevilget, allerede var blevet udbetalt til fiskere i Middelhavsområdet.
EU-Kommissionen godkendte i maj fransk statsstøtte på 13 millioner euro. Programmet var dog kun gældende for køb af brændstof i april og maj. På grund af nye prisstigning kræver fiskerne nu yderligere lettelser.
Krigen mod Iran driver oliepriserne op
Presset på branchen vokser som følge af krigen mod Iran. Den begrænsede skibstrafik gennem Hormuzstrædet, problemer med den saudiske øst-vest-rørledning og driftsforstyrrelser på russiske raffinaderier belaster forsyningen af olieprodukter. Især diesel er blevet markant dyrere i Europa.
Også uden for Frankrig udløser de højere brændstofpriser protester. I Syrien, Guatemala, Indonesien, Nepal og Filippinerne er mennesker gået på gaden eller har nedlagt arbejdet.
I Danmark nåede landsgennemsnittet for diesel en pris på 19,62 kr./l.
For fiskere er prisstigningen særligt alvorlig, fordi brændstof udgør en betydelig del af deres driftsomkostninger. Protesterne i Frontignan viser, at den hidtidige støtte ikke har været nok til at berolige de franske fiskere og fjerne de økonomiske bekymringer som mange franske fiskere (og andre) gør sig i anledning af de stigende brænfdstofpriser.
