Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november, og i år er det søndag den 1. november.
Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne “ekstra” dag.
I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag ved at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.
Allehelgensdag kommer efter Halloween, der foregår den 31. oktober på næsten samme tidspunkt som De Dødes Dag den 2. november.
Halloween, er oprindeligt en gammel skik fra Irland og Skotland. Halloween kommer fra ”all hallow even”- der betyder allehelgensaften på old-engelsk. Man mente, at porten til dødsriget stod åbent på det tidspunkt, og man skulle passe på; Der kunne meget vel komme mørke skikkelser, spøgelser, skeletter m.v. på besøg fra underverdenen.
Skolen i Allehelgensgade
Vi kendte ikke noget til Halloween i min skoletid i 1960’erne i Roskilde på grund- og realskolen i Allehelgensgade inden optagelsen på Roskilde Katedralskole.
Allehelgens Skole opførtes i 1868 og var oprindeligt en kommunal betalingsskole, Roskilde Borgerskole. Den ældste fløj ligger ud imod Allehelgensgade. I 1886 blev skolen udbygget med en fløj i Læderstræde.
Skolen afløste den gamle borgerskole, der i perioden 1816-1869 lå i Algade 4, der med tiden var blevet alt for trang.
Café Wolffhechel
Algade 4 blev købt af kuchenbager Wolffhechel, der etablerede konditori og restaurant i huset. Café Wolffhechel eksisterede frem til 1972. Roskilde Tidende omtalte den 5. februar 1972 lukningen af etablissementet således:
”Cafe Wolffhechel er ikke mere. Telefon 35 15 46 svarer ikke mere. En af byens ældste restauranter har måttet lade livet for udviklingen. Algade 4 i Roskilde omdannes til et moderne bankpalads, hvor Roskilde Landbobank får til huse. Dørene blev lukket torsdag aften, hvor stamgæsterne var mødt talrigt op i begravelsesfølget for at nyde den sidste veltempererede øl i tobaksrøgens skygge. Stambordene var fyldt, og der blev fortalt mange muntre historier fra værtshusets lange historie. ”Wolle”, ”Klinikken for indvendige bade” og ”Det halve apotek”, blev båret til graven med glans i øjnene.
Når stamkunderne talte om ”Det halve Apotek”, så skyldes det, at værtshuset havde til huse i Algade 4, medens Domapoteket lå i Algade 8!
I restauranten holdt spareforeningen ”Guldkalven”, en spareklub, hvis medlemmers indbetalinger er protokolleret siden 1875, sine møder.
Ædedolkenes Klub
”Guldkalven” kunne man kun blive medlem af, når et medlem døde eller ikke ønskede at være med mere. Hvert år inden jul samledes medlemmerne på Cafe Wolffhechel til en overdådig middag. Renterne af de opsparede penge forvandledes til faste og flydende varer, mens de opsparede midler gik til familien. Det er foreningens overdådige middage, Gustav Wied skildrer i ”Livsens Ondskab” (Ædedolkenes Klub).
Bergen er en af de ældste byer i Norden. Byen, som ligger smukt mellem syv fjelde og fjordene på Vestlandet er kendt for sine farverige træhuse på Bryggen, er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og kendt for sin lange historie som handelsby.
Bergen blev tidligt et kirkeligt og kongeligt centrum. Fra Bergen blev det voksende europæiske marked forsynet med torsk, som blev bragt hertil af fiskerne fra Lofoten. Byen voksede støt i perioden 1150-1349.
Hansaforbundet
Fra 1300 til ca. 1750 var byen del af “Hansaforbundet” og det handelsnetværk, der dækkede hele det nordlige Europa. Lübeckske købmænd kom allerede i slutningen af 1100-tallet til Bergen og fik omfattende privilegier i 1278, og i 1343 oprettede hansestæderne deres kontor ved havnen, og deres handelsvirksomhed blev videreført på Bryggen helt til 1899.
I det 16. århundrede var Christian II regent i Norge. Han mødte Dyveke – sit livs kærlighed – i Bergen. Dyveke arbejdede for sin mor, Sigbrit, i en af handelsboderne nede ved havnen.
Efter Napoleonskrigene fik Bergens trælasthandel fra 1815 stor betydning, og byen voksede langsomt i løbet af 1800-tallet; helt frem til 1830 var den Norges største by.
Beliggenheden ved kysten med mange fjorde og smalle kyststrækninger har traditionelt vanskeliggjort trafik til og fra Bergen. Bergensbanen og dermed den direkte jernbaneforbindelse til Oslo åbnedes først i 1909.
Bergen er i dag stadig Norges næststørste by med knap 300.000 indbyggere.
Bergen er en gammel kulturby
Ludvig Holberg og komponisten Edvard Grieg er født i byen, og her instruerede Henrik Ibsen på teatret. Griegs navn og værker er stærkt knyttet til byen, der også er hjemsted for Norges ældste symfoniorkester, Bergen Filharmoniske Orkester. Der er foruden teater et kunstakademi, musikkonservatorium samt et stort, moderne koncerthus fra 1978, Grieghallen, tegnet af den danske arkitekt Knud Munk. De årlige Bergenfestspil har været afholdt siden 1953.
Edvard Grieg, komponerede meget af sin musik på Troldhaugen, som ligger i udkanten af Bergen i en smuk have og ned til en lille sø, og hvor offentligheden stadig har adgang.
Byen har desuden en række historiske levn – ikke mindst Bryggen (tidligere Tyskebryggen), som består af tæt sammenbyggede købmandsgårde og boder med aner i den hanseatiske tid. Også de har været hærget af brande, men mange er genopbygget. På Bryggens Museum kan man se fundene fra store udgravninger på Tyskebryggen.
Nordic Noir
Hvis man har en svaghed for Nordic Noir, eller Scandinavian Noir, er Bergen det helt rigtige sted.
Nordic Noir er navnet på en særlig nordisk krimi-litteratur, som regel i et mørkt og melankolsk stemningsunivers. Værkerne præges af samfundskritik, og plottene er ofte struktureret rundt om brutale forbrydelse, der skal opklares, ofte med overraskende twists undervejs.
Gunnar Staalesens 19 romaner og to novellesamlinger om Bergen-detektiven Varg Veum i Nordic Noir-stilen er på mange måder en vellykket fornorskning af Raymond Chandlers L.A.-baserede privatdetektiv Philip Marlowe og Dashiell Hammetts Sam Spade fra San Francisco.
I 2008 blev en statue af Varg Veum sat op ved indgangen til Strand Hotel på Strandkaien i Bergen, hvor detektiven havde sit kontor.
Rusland retter nu sin rekruttering til krigen i Ukraine mod unge mænd fra blandt andet Burundi og Zimbabwe i et forsøg på at erstatte de soldater, der er gået tabt i kampene. Det fremgår af ukrainske efterretninger, som Bloomberg har omtalt.
Næsten 700 burundiere skal angiveligt have underskrevet kontrakter med det russiske militær sammen med 530 zimbabwere. Den ukrainske undersøgelse identificerede i alt mere end 5.400 afrikanere, der havde sluttet sig til den russiske hær. Rekrutteringen er også tiltaget i Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Sierra Leone og Sudan.
En ny FN-rapport konkluderer, at russiske myndigheder ved hjælp af bedrag og tvang har rekrutteret mænd fra 29 lande til hæren.
Nyheden kom dagen før et Rusland-Afrika-topmøde i Moskva, hvor præsident Vladimir Putin forsøger at udvide handelen og investeringerne på tværs af det afrikanske kontinent. Putins regering har gentagne gange afvist, at Rusland ulovligt rekrutterer afrikanere. Beskyldningerne har imidlertid skabt spændinger i forholdet til afrikanske regeringer.
Eksperter vurderer samtidig, at krigen i Ukraine lægger et stigende pres på Ruslands ressourcer og begrænser landets økonomiske handlemuligheder.
Nyhedsmedierne kan nærmest dagligt melde om udskiftninger på lederposter i landets kommuner. Udover de uhyrlige og forargelige omkostninger til ”fratrædelsesgodtgørelser” kan gennemtrækket ikke undgå at gå ud over både borgere og ansatte i kommunerne.
Hyppig udskiftning af ledere skaber sårbarhed, intern uro og tvivl hos medarbejderne, når man skal opbygge en relation til en ny leder. Det tager nemlig tid.
Hvis de ansatte i kommunerne igen og igen oplever, at nye ledere smutter efter kort tid, kan det blive sværere at engagere sig og respektere en ny.
Camilla Nowak Kirkedal
Den 1. august 2023 tiltrådte Camilla Nowak Kirkedal som kommunaldirektørstolen i den socialdemokratisk ledede Næstved Kommune. Nowak kom fra stillingen som kommunaldirektør i Fredericia kommune.
To år efter hun blev ansat, var Camilla Novak Kirkedal historie som kommunaldirektør i Fredericia. Hun overtog stillingen efter sin forgænger, der også blev fyret. Først var hun vikar på posten, siden blev hun fastansat.
Også direktøren for Børn, unge og kultur, Morten Maaløe, blev fyret, efter at han kun har været ansat en måned. Novak Kirkedal blev sammen med direktøren for børn, unge og kultur fyret, efter at det kom frem, at kommunen var 50 millioner kroner efter budgettet for 2023. Det er især på børne- og ungeområdet, der var et stort minus.
Ifølge TV SYDs oplysninger fik kommunaldirektøren 3,5 millioner kroner med på vejen og afdelingsdirektøren 1,5 millioner kroner. Og det altså efter to år og en måned på posten respektive.
Camilla Nowaks eventyr i Næstved blev imidlertid kort. Ved et ekstraordinært udvalgsmøde har Økonomiudvalget i Næstved Kommune fritaget kommunaldirektør Camilla Nowak fra tjeneste. Det oplyste Næstved Kommune den 17. december 2025 i en pressemeddelelse.
Kommunen skrev ikke, hvad “fritaget” betyder i dette tilfælde eller hvor meget det kommer til at koste i fratrædelsesgodtgørelse.
Fredericias Jacob Bjerregaard og Annemarie Zacho-Broe
Efter fyringen af Camilla Nowak Kirkedal søgte den socialdemokratisk ledede Fredericia kommune en ny kommunaldirektør, ”der kan sætte handling bag kommunens Vision 2033, og som kan gå forrest og være proaktiv i forhold til organisationen, erhvervslivet, pressen og civilsamfundet”.
Fredericia Kommune har i de sidste 10 år brugt millioner af skatteborgernes penge på gyldne håndtryk til kommunaldirektører.
Fredericia har længe været i en turbulent periode, og der har været gang i kommunaldirektør-svingdøren i kommunen. I løbet af de sidste ni år har fem personer siddet på posten.
I 2021 blev Camilla Nowaks forgænger, Annemarie Zacho-Broe, afskediget med en betydelig fratrædelsesgodtgørelse.
Det Fredericia Annemarie Zacho-Broe forlod, var i 2021 midt i et stormvejr, der blandt andet omfattede en advokatundersøgelse, en sag om eks-borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund, og rygter om en for tæt relation mellem kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.
Økonomidirektør Tommy Abildgaard blev også fritaget fra tjeneste i forbindelse med den eksterne undersøgelse.
Jeppe Bruus
Jacob Bjerregaard nåede syv år som borgmester i Fredericia fra 2014 til december 2020. Siden har Jacob Bjerregaard været spindoktor for Jeppe Bruus. Bjerregaard var først særlig rådgiver for Bruus, da han var skatteminister i 2023-2024. Bjerregaard fik samme rolle, da Bruus blev minister for Grøn Trepart i august 2024. Nu er Jeppe Bruus blevet forsvarsminister i den nye firkløverregering, og den 49-årige Jacob Bjerregaard har oprettet sin egen virksomhed, hvor han vil tilbyde politisk og strategisk rådgivning, oplyser han på Linkedin.
Fredericia fremturer
Ifølge Fredericiaavisen må Fredericia Kommune efterhånden være kandidat til en danmarksrekord i udskiftning af direktører og topchefer. Det er ikke en officiel rekord. Men historikken rejser et enkelt spørgsmål: Hvor mange gange kan man skifte ud i toppen, før nogen spørger, om problemet også ligger i den politiske og administrative ledelse?
I 2018 blev kommunaldirektør Michael Holst bedt om at fratræde, fordi byrådet ønskede en slankere direktion og en anden profil på posten. Regningen blev opgjort til godt 2,27 millioner kroner, med mulighed for yderligere knap 300.000 kroner.
I årene efter fulgte flere afgange blandt chefer og direktører. TV SYD talte i 2021 med 16 af 20 chefer, som havde forladt kommunen, siden Jacob Bjerregaard blev borgmester i 2014. Ifølge mediets gennemgang forlod mindst 20 topchefer og direktører kommunen i perioden. Tidligere chefer beskrev et dårligt arbejdsmiljø og topstyring; kritikken blev afvist af Bjerregaard. Det er alvorlige udsagn, men de er netop kritik fra tidligere ansatte — ikke i sig selv en fastslået forklaring på hver enkelt afgang.
Blandt de direktører er blandt andre Tim Smidt Jeppesen, Michael Holst, Annemarie Zacho-Broe og Camilla Nowak.
Ikke alle afgange var fyringer. Direktør René Olesen sagde selv op i 2024 efter godt 12 år i kommunen, og direktør Mette Heidemann forlod i 2025 jobbet for en ny stilling på Sygehus Lillebælt. De skal ikke tælles som afskedigelser.
Nu er Fredericia Dagbladet kommet med nye oplysninger: Direktør Karen Heebøll og fagchef Magnus te Pas skulle ifølge avisen stå til at blive opsagt.
Problem med hyppige udskiftninger på alle ledelsesniveauer
Det er ikke kun i toppen af kommunerne, at der på de ansatte og skatteborgernes bekostning sker hyppige udskiftninger.
Fagbladet FOA beskriver, hvordan mange af FOA’s medlemmer oplever, at der ofte bliver skiftet ud på ledelsesposterne på deres arbejdsplads. Det går ud over både ansatte og borgere
En ny undersøgelse viser, at 38 procent af FOA’s medlemmer, der har været ansat det samme sted i over fem år, har haft tre eller flere ledere.
Undersøgelsen bør få alarmklokkerne til at ringe i forhold til at fastholde ledere og styrke relationerne mellem leder og medarbejdere. Undersøgelsen viser, at jo flere ledere, man har haft, des værre vurderer man kvaliteten af ledelsen. Det gælder både relationen til ens leder, om man oplever lederen som synlig, og om man føler, at lederen udviser tillid.
Ifølge Folketinget ønsker Nævnet gennem samtaler med ministre, parlamentarikere og andre aktører at få indblik i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i regionen og drøfte fælles geopolitiske interesser med ghanesiske partnere samt besøge konkrete indsatser udenfor hovedstaden. I Ghana støtter Danmark bl.a. anti-pirateri og indsatser mod spredning af terror og ekstremisme fra Sahel-regionen. Dertil kommer myndighedssamarbejde i udvalgte sektorer og et samarbejde med Danmarks Nationalmuseum om bevaring af den fælles kulturhistorie. Nævnet vil også have fokus på den indenrigspolitiske situation i Ghana og det bilaterale forhold.
Det kan anbefales, at Nævnet benytter lejligheden til at undersøge de omfattende problemer med korruption i Ghana.
Korruptionen i Ghana
Berlingske Tidende beretter den 28. oktober 2026 i en artikel om det amerikanske midtvejsvalg og den unge senator Jon Ossoff fra Georgia om korruption i Ghana.
Hele Jon Ossoffs politiske identitet er angiveligt skabt omkring bekæmpelse af korruption.
Jon Ossoff var chef for et dokumentarselskab, der samarbejdede med ghanesiske journalister om at afsløre korruption i det afrikanske land, skriver Washington Post.
En undersøgelse dokumenterede bestikkelse blandt afrikanske fodboldledere med skjult kamera.
Bagefter offentliggjorde en politiker billeder af journalisten Ahmed Hussein-Suale, som havde samarbejdet med Ossoffs selskab, og opfordrede til vold mod ham.
I januar 2019 blev Hussein-Suale skudt og dræbt af mænd på motorcykel, og drabet styrkede Ossoffs overbevisning om, at han måtte skabe forandring gennem politik.
Eksempler på korruption i Ghana
Ghana har i mange år været betragtet som et af de mere stabile demokratier i Vestafrika. Alligevel er korruption et betydeligt problem, både i den politiske elite, i offentlige indkøb og i forvaltningen af landets naturressourcer. Korruptionen spænder fra bestikkelse og politisk favorisering til mistanke om underslæb, uigennemsigtige kontrakter og misbrug af offentlige midler.
Organisationen Pledge Against Corruption (PAC) har dokumenteret en række konkret sager, som illustrerer forskellige former for korruption.
Sagen drejer sig om kontrakter mellem staten, Ghana Revenue Authority og det private selskab SML om kontrol og sikring af statens indtægter fra blandt andet olie og guld.
Kontrakterne blev tildelt uden almindelig konkurrenceudsættelse, selv om den offentlige indkøbsmyndighed ifølge sagsmaterialet havde afvist anmodninger om at anvende eneleverandørmetoden.
En undersøgelse fra det undersøgende medie The Fourth Estate satte spørgsmålstegn ved, om de leverede ydelser stod mål med betalingerne.
I oktober 2025 oplyste landets særlige anklagemyndighed, at dens undersøgelse havde afdækket uregelmæssigheder i udbud og samarbejde mellem private aktører og offentlige embedsmænd. Der blev rejst tiltale mod syv personer og SML i december 2025.
National Service Authority – fiktive medarbejdere på lønningslisten
I februar 2025 beordrede regeringen ifølge Reuters en undersøgelse af mere end 81.000 mistænkte fiktive personer på lønningslisten hos National Service Authority, der administrerer praktik- og tjenesteforløb for nyuddannede.
Hvis der udbetales løn eller godtgørelser til personer, som ikke eksisterer eller ikke er berettigede, kan det være en form for systematisk underslæb eller bedrageri.
Cecilia Dapaah – store kontantbeløb hos en minister
Cecilia Dapaah, tidligere minister for sanitet og vandressourcer, kom i søgelyset i 2023, efter at der blev rapporteret om store kontantbeløb og værdigenstande i hendes hjem, herunder efter et tyveri begået af hushjælp.
Sagen førte til undersøgelser af hendes og nærtståendes økonomiske forhold. Ghanas særlige anklagemyndighed oplyste i 2024, at den ikke havde fundet direkte bevis for korruption vedrørende de beslaglagte midler, men havde identificeret tegn på mulig hvidvaskning og mistænkelige transaktioner.
Korruption i forbindelse med ulovlig guldminedrift
Ulovlig småskala-guldminedrift, lokalt kaldet galamsey, har skabt omfattende miljøproblemer og mistanke om forbindelser mellem mineoperatører, politikere og offentlige embedsmænd.
Charles Bissue, tidligere sekretær for en tværministeriel komité mod ulovlig minedrift, blev i april 2025 ifølge den offentlige anklager i Ghana tiltalt sammen med en anden person for korruptionsrelaterede forhold. Sagen udsprang blandt andet af afsløringer om mulig udnyttelse af offentlige funktioner i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig minedrift.
Dommere, der tog imod bestikkelse
BBC har omtalt hvordan den undersøgende journalist Anas Aremeyaw Anas har afsløret og dokumenteret en omfattende sag, hvor dommere og andre ansatte i retssystemet blev filmet, mens de modtog eller krævede bestikkelse. Det er et af de tydeligste eksempler på dokumenteret korruption i Ghana, fordi afsløringerne førte til konkrete disciplinære konsekvenser.
Labianca – favorisering ved toldbehandling
I 2022 undersøgte Ghanas offentlige anklager, om fødevarefirmaet Labianca havde fået en uberettiget fordel ved import af varer.
Ifølge myndighedens undersøgelse fik virksomheden en toldmæssig værdiansættelse, der lå 5–10 procent under den relevante referenceværdi. Staten blev vurderet til at have mistet omkring 1,07 millioner ghanesiske cedi i toldindtægter, som virksomheden blev pålagt at tilbagebetale.
Hvorfor er korruption vanskelig at bekæmpe i Ghana?
United States Department of State har I en rapport om investeringsklimaet i Ghana peget på, at politiske forbindelser er vigtige i landet. Virksomheder og enkeltpersoner kan have tætte relationer til politikere og offentlige beslutningstagere.
Der er svag kontrol med offentlige kontrakter: Uigennemsigtige udbud og brug af eneleverandører kan skabe muligheder for favorisering.
Desuden betyder den langsommelige rettergang og begrænsede retshåndhævelse, at undersøgelser kan føre til store overskrifter, men at det kan tage lang tid at nå frem til en endelig juridisk afgørelse.
Det danske progressive skattesystem er en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.
Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet, og selvom det er decideret forargeligt, er der bred politisk enighed om, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet.
Når det kommer til stykket, er vi vel alle nøglemedarbejdere?
Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.
Der er to hovedgrupper, der kan benytte ordningerne:
– Udenlandske forskere: Skal udføre egentligt forskningsarbejde og have en forskningsmæssig uddannelse på mindst ph.d.-niveau. Forskeren skal godkendes efter de gældende regler.
– Højtlønnede nøglemedarbejdere: F.eks. direktører, specialister, ingeniører og andre medarbejdere med særlige kompetencer, hvis ansættelsesforhold og løn opfylder betingelserne.
Det er ikke et krav, at medarbejderen er forsker, hvis vedkommende opfylder reglerne for højtlønnede.
27 pct. skat til internationale medarbejdere
Ordningen indebærer en lav beskatning i form af 8 % arbejdsmarkedsbidrag og derefter 27 % skat af beløbet efter arbejdsmarkedsbidraget. Det giver en samlet effektiv skat på: 32,84 %.
Ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.
Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Beskatning efter bruttoskatteordningen, der ofte benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere.
Det forudsættes, at den ansatte har en lønindkomst på mindst 65.400 kr. om måneden (tidligere 78.000 kr.) Dette omfatter ud over pengeløn også værdi af fri telefon/internet og fri bil.
For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.
Mens almindelige danske skatteborgere oplever at SKAT er tung at danse med, går det anderledes hurtigt med at få skattekort til internationale medarbejdere. Dansk Industri finder det utroligt positivt, at Skattestyrelsen har held med at forkorte sagsbehandlingstiden for tildeling af skattepersonnummer og skattekort.
Godt 11.000 slipper billigere
Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet bruger lidt over 11.000 udlændinge – fortrinsvis englændere og tyskere, men også enkelte danskere, der har boet i udlandet i en årrække – den særlige forskerskatteordning. Gruppen af udlændinge, der kan ansættes under den særlige forskerskatteordning, er udvidet markant i 2026, hvor kravet til størrelsen af deres løn er sænket med 20 %. Det kommer især startups – men måske også sygehusvæsenet – til gode.
Langt de fleste af brugerne – omkring 2/3 – er slet ikke ansat i forskerstillinger, men arbejder som specialister i danske virksomheder. For dem er anvendelse af ordningen kun mulig, hvis deres løn er af en vis størrelse.
Bred politisk enighed
Som led i udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er bruttoskatteordningen lempet ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen.
Lønkravet til forskerskatteordningen er med virkning fra 2026 sænket fra 78.000 kr. til 65.400 kr. om måneden.
Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.
Forslag om udbygning og forlængelse af forskerskatteordningen
Koncernchef Henrik Andersen fra Vestas argumenterer i en kronik i dagbladet Børsen den 22. oktober 2026 for, at den eksisterende forskerskatteordning suppleres med en overgangsperiode på op til otte år, hvor beskatningen øges gradvist til det almindelige niveau for marginalbeskatning i EU på omkring 45 pct. Samtidig foreslår vi, at kapital, ejendomme og anden formue opbygget før flytningen til Danmark undtages fra dansk beskatning for både medarbejderen og dennes ægtefælle.
Vestas-chefen finder, at Danmark risikerer at tabe kampen om globale investeringer og talenter, hvis en ny skattereform ikke skaber bedre vilkår for globale virksomheder. I Vestas forlader samtlige internationale specialister Danmark, når forskerskatteordningen udløber efter syv år, og derfor foreslås ordningen nu udbygget og forlænget med 8 år.
Kirsten Schwalbe fotograferet i hendes hjem i Struer torsdag den 6. marts 2025. Kirsten Scwalbe er Danmarks ældste og fylder 111 år mandag den 10. marts 2025. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2025)
Den femte (og formentlig sidste) sæson af den tyske TV-serie Babylon Berlin havde premiere i september 2026. Handlingen foregår i januar og februar 1933, hvor Hitler bliver udnævnt til rigskansler, og det tyske demokrati hastigt nærmer sig sit sammenbrud. Serien efterlader indtrykket af, at der ikke kun blandt kommunister og socialdemokrater, men også i andre kredse var udbredt modstand mod Hitler og nazisterne.
Serien slutter med Rigsdagens brand den 27. februar 1933 – det dramatiske vendepunkt, der varsler begyndelsen på diktaturets mørkeste periode og Tysklands historiske katastrofe.
Jøder og venstreorienterede fik skylden for Rigsdagsbranden og ved det tyske rigsdagsvalg den 5. marts 1933 fik nazistpartiet NSDAP med 17,3 millioner stemmer en stemmeandel på 43,9 pct.
NSDAP største parti i Tyskland
Ved det sidste frie valg i Tyskland før 1948 blev NSDAP det klart største parti, men opnåede dog ikke selv et absolut flertal. Sammen med det konservativt-nationalistiske DNVP fik Hitler-regeringens partier dog flertal i Rigsdagen.
DNSAP i Danmark
Med Babylon Berlin i frisk erindring og fornemmelse for den udbredte opbakning til nazismen i 1930’erne, rystes man alligevel af oplysningen om, at den 112-årige Kirsten Schwalbe, der onsdag den 14. oktober 2026 blev fejret som landets ældste borger nogensinde, i 1941 havde meldt sig ind i det danske nazistparti, DNSAP. Ifølge Kristeligt Dagblad omtalte flere medier rekorden, og onsdag fejrede TV Midtvest den lokale berømthed, som mediet har fulgt gennem flere år, med tv-indslag, artikler og en liveblog.
Også flere politikere sendte lykønskninger til den 112-årige.
Men ingen nævnte, at Kirsten Schwalbe, der er blevet hyldet for sin livsfilosofi, meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP, i 1941.
Partiet var en kopi af Hitlers naziparti. Det fik økonomisk støtte fra den tyske besættelsesmagt og hjalp med at hverve danskere til Waffen-SS og Frikorps Danmark, der begik krigs- og folkedrabsforbrydelser på Østfronten og i KZ-lejrene.
Selvom Kirsten Schwalbe efter alt at dømme ikke havde en aktiv rolle i partiet, og selvom det er over 85 år siden, er hendes medlemskab stadig i offentlighedens interesse at kende, mener historiker Bent Blüdnikow: “Fordi det var landsforræderi. Medlemskab af DNSAP under Besættelsen var at forråde danskerne,” lyder det fra historikeren. Efter Befrielsen blev det dog ikke gjort strafbart i sig selv at have været medlem af DNSAP.
Men Bent Blüdnikow påpeger, at nazipartiet ønskede, at Danmark skulle indordne sig efter Tyskland og fjerne jøderne fra samfundet.
“Derfor er sagen principiel og vigtig,” understreger han.
Hans Excellence Nikolai, greve af Monpezat (født Prins Nikolai til Danmark) er ældste søn af prins Joachim og hans første hustru, Alexandra, grevinde af Frederiksborg. Til og med udgangen af 2022 var han tillige prins til Danmark.
Som femårig begyndte prinsen i børnehaveklassen på Krebs’ Skole i København og han blev færdig med 9. klasse i juni 2014.
Fra skoleåret 2014/15 gik prinsen i 10. klasse på Herlufsholm Kostskole, hvorfra han den 26. juni 2018 blev student.
I maj 2022 kom det frem, at prins Nikolai under sin skoletid på Herlufsholm fik en advarsel for ikke at overholde skolens alkoholregler.
I februar 2018 tog prinsen hul på en karriere som fotomodel. Prinsens første engagement som model var da han gik catwalk under modeugen i London for mærket Burberry.
Nicolai på segentskole
Prinsen blev i 2018 optaget på Hærens Sergentskole i Varde, hvor han ville tage en to-årig uddannelse som reserveofficer.
I oktober 2018 valgte han dog at forlade uddannelsen efter to måneder og ville koncentrere sig om sit modelarbejde.
Grev Nikolai har siden erhvervet en kandidatgrad i Business Administration and Service Management fra Copenhagen Business School, CBS.
Felix på Hærens Officersskole
Grev Nikolais lillebror, Grev Felix, stoppede i 2021 på løjtnantuddannelsen under Hærens Officersskole i Slagelse, og fulgte dermed Prins Nikolai, der efter blot to måneder droppede ud af sin uddannelse i forsvaret.
I august 2022 påbegyndte Felix studie på Copenhagen Business School, hvor han studerede International Shipping & Trade. Han skiftede i oktober 2023 studieretning til Business Administration and Service Management. I juni 2026 blev greven bachelor.
Joachim på de bonede gulve
Deres far, Prins Joachim, Prins til Danmark, greve af Monpezat, var som oberst af reserven i Hæren særlig sagkyndig i Forsvaret med henblik på at styrke anvendelsen af frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven. I september 2020 blev Joachim – nu pludselig med rang af brigadegeneral – sendt til Paris som forsvarsattache.
Siden september 2023 har han varetaget en stilling som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C.
Prins Aage i Fremmedlegionen
Kongefamiliens medlemmer var tidligere gjort af en ganske anderledes støbning.
Prins Aage (født Prins til Danmark 10. juni 1887 i København, søn af Prins Valdemar og barnebarn af kong Christian 9.) var premierløjtnant i Livgarden.
I 1914 giftede han sig med en italiensk grevinde. Ægteskabet havde ikke kongens tilladelse, og Aage mistede sin arveret, måtte frasige sig titlen Prins til Danmark og blev greve af Rosenborg.
Jan. 1914 trådte han uden for nummer, men meldte sig straks til tjeneste ved første verdenskrigs udbrud. Efter et kursus ved generalstaben i generalstabstjeneste og troppeføring 1918-19 udnævntes han til kaptajn i livgarden.
I 1922 tog Landmandsbankens krak næsten hele hans formue.
Men så meldte han sig til Fremmedlegionen og blev såret i kamp og døde den 29. februar 1940 i Taza, Marokko.
Aage opnåede i de 17 år, han var i Fremmedlegionen, rang af oberstløjtnant, og han blev dekoreret med Æreslegionen.
Faxekredsen er en opstillingskreds, der omfatter kommunerne Faxe og Stevns. Kredsen indgår i Sjællands Storkreds, der ved valget i 2026 bragte Magnus Heunicke, Frederik Vad, Kaare Dybvad Bek, Kasper Roug og Trine Birk Andersen ind i Folketinget. Socialdemokraten Tanja Larsson blev ikke valgt.
Tanja Larsen har været folketingskandidat for Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsens siden 2018, men selvom Socialdemokratiet er kredsens største parti, opnåede hun aldrig valg til Folketinget.
Tanja Larsson opnåede ikke valg til Folketinget i 2019. Men hun indtrådte alligevel i Folketinget som stedfortræder for tidligere minister Henrik Sass Larsen, da han i efteråret 2019 valgte at trække sig fra dansk politik.
Ved valget i 2022 opnåede Tanja Larsson heller ikke valg. Men igen blev hun kort efter valget på ny indkaldt som stedfortræder, da tidligere S-minister Mette Gjerskov døde.
Tanja Larsson opstillede også til folketingsvalget tidligere i år, men opnåede ikke valg, og kort efter meddelte hun, at hun stoppede som folketingskandidat.
“Jeg har efter grundige overvejelser valgt at trække mig som folketingskandidat. Det er ikke en let beslutning, men det er den rigtige for mig på nuværende tidspunkt,” udtalte Larsson ifølge en pressemeddelelse og fortsatte:
“Jeg har været en del af det nationale politiske arbejde i otte år, og jeg kan mærke, at tiden er rigtig til, at kredsen finder en ny kandidat, der kan løfte Faxe og Stevns de næste mange år i Folketinget.”
Meddelelsen er formentlig blev modtaget med lettelse, for Tanja Larsson har ikke været et synligt aktiv for Socialdemokratiet.
I oktober 2021 var den gal med Tanja Larsson
Tanja Larsson, der fra 1. oktober 2029 var indkaldt som stedfortræder for Henrik Sass Larsen, måtte i oktober 2021 efter en boligsag trække sig som boligordfører for Socialdemokratiet.
Ekstra Bladet har beskrevet hvordan Tanja Larsson, mens hun sad i Folketinget, boede i en af Folketingets lejligheder i hjertet af København, som hun havde fået stillet gratis til rådighed af Folketinget.
Samtidig fremlejede hun sin egen andelslejlighed i København. I perioden steg lejlighedens værdi med mere end 150.000 kr.
Tanja Larssons fiksfakserier var selvfølgelig imod reglerne, og Tanja Larsson havde lovet at få orden i boligsituationen, men det skete ikke.
“Jeg trækker mig som boligordfører med øjeblikkelig virkning. Jeg må konstatere, at jeg ikke har fået ryddet op i min boligsituation på trods af, at jeg i sommer satte min andelsbolig til salg via andelsboligforeningen med henblik på at sælge snarest muligt,” oplyste hun i oktober 2021 til Ekstra Bladet.
Tanja Larsson vendte efter endt barselsorlov i 2022 vendt tilbage til Folketinget, hvor hun markedsførte sig selv som ”Landdistrikternes ildsjæl og ordfører”. Tanja Larsson var opstillet ved Folketingsvalget den 1. november 2022, men blev ikke genvalgt til Folketinget. Hun blev dog igen indkaldt som stedfortræder, da tidligere S-minister Mette Gjerskov døde.
Ny folketingskandidat
Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsen har onsdag aften valgt Thorkild Holmboe-Hay som kredsens kandidat til Folketinget. Det skriver Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsen i en pressemeddelelse.
Thorkild Holmboe-Hay er ledelseskonsulent/politisk rådgiver i Fagforbundet 3F.
2007- 2013 arbejdede Holmboe-Hay som kredschef for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Sjælland. 1998 til 2006 arbejdede han som kontorleder hos Socialpædagogernes Landsforbund i Storstrøms Amt.
Holmboe-Hay var gennem et helt år i perioden 2024-2025 stedfortræder for daværende folketingsmedlem Tanja Larsson under dennes barselsorlov.
“Speak softly and carry a big stick” er Theodore Roosevelts berømte formulering fra begyndelsen af 1900-tallet og er faktisk en vigtig forløber for det, man senere forbandt med Reagans “peace through strength”.
Doktrinen om „styrke og moralsk klarhed“ prægede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning i Ronald Reagan-æraen i 1980’erne og havde effekt i Moskva.
De hidtidige amerikanske fredsforsøg i Ruslands krig mod Ukraine har haft den modsatte effekt og kostet Amerika sit ry som en pålidelig, seriøs verdensmagt.
Såvel Ruslands præsident Vladimir Putin som den ukrainske præsident Zelenskyj har haft allehånde forbehold. Under alle omstændigheder fortsætter krigen nu på femte år med ufattelige materielle og menneskelige omkostninger. Meget tyder på, at Trump i øjeblikket er i færd med at genoplive Roosevelt/Reagan-doktrinen om ”peace through strength”.
Amerikansk pres på Rusland
USA’s præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 et omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland og Iran.
Blandt lovens bestemmelser bemyndiges præsidenten til at pålægge afgifter på op til 100 pct. på varer importeret fra lande, der foretager nye køb af råolie eller naturgas af russisk oprindelse. Varer direkte fra Rusland, kan pålægges told på op til 500 pct. af værdien.
Derudover udvider den sanktionerne mod russiske embedsmænd, finansielle institutioner, statskontrollerede eller tilknyttede enheder, aktører i energisektoren, fartøjer involveret i sanktionsomgåelse og andre facilitatorer.
Repræsentanternes Hus vedtog lovgivningen den 16. september med 262 stemmer mod 159 efter at lovgivningen allerede var vedtaget i Senatet i august med 86 for og 11 stemmer imod.
Lovgivningen nævner ikke de enkelte berørte lande, men Kina og Indien er blandt verdens største købere af russisk olie og kan blive påvirket af dens bestemmelser.
Lindsey O. Graham – republikansk senator fra South Carolina og en fremtrædende fortaler for yderligere sanktioner mod Moskva – havde presset på for lovgivningen i mere end et år. Han døde den 11. juli i en alder af 71 år af en hjertesygdom, dagen efter at have mødt Zelensky under et besøg i Kyiv. Lovgivningen blev efterfølgende omdøbt til Grahams ære.
Analytikere rejste spørgsmålet om USA nu var parat til overfor Rusland at supplere Jared Kushner og Steve Witkoffs penduldiplomati med skrappere midler – a big stick?
Spørgsmålet hang stadig i luften, da præsident Trump den 9. oktober overraskende meddelte, at han havde aftalt med Putin, at Rusland straks ville eksportere 300.000 ton diesel til USA, svarende til 2,25 millioner tønder. Herefter ville der blive eksporteret 500.000 ton i november og derefter 1 million ton “umiddelbart efter”.
Rusland var dermed gået med til at ophæve sit selvpålagte forbud mod eksport af diesel og levere brændstoffet til de globale markeder, herunder USA, efter den aftale, der blev indgået mellem den russiske præsident Vladimir Putin og Trump.
Rusland vil inden årets udgang kunne øge sin eksport af diesel til mellem 3 millioner og 3,5 millioner ton om måneden, hvilket svarer til landets normale eksportniveau for brændstoffet, udtalte vicepremierminister Alexander Novak i sidste uge.
Det omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland i Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026, der skulle være trådt i kraft søndag den 18. oktober 2026, blev samtidig den 17. oktober 2026 – indtil videre – stoppet af et dekret fra Trump.
Amerikansk lov gør det muligt for Trump at suspendere eller ophæve sanktioner ved blot at informere Kongressen om, at han vurderer, at det ikke er i landets nationale interessere at indføre dem.
Det må antages, at den amerikanske stok og gulerod-taktik – det amerikanske sanktionspres i kombination med Trumps tilbud om køb af russisk diesel – har haft effekt på Vladimir Putin, så han har indvilliget i fryse de nuværende frontlinjer og indgå i fredsforhandlinger med Ukraine.
Amerikansk pres på Ukraine
Den ukrainske side har også mærket den amerikanske stokkemetode. For samtidig med aftalen med Trumps aftale med Putin – den 13. oktober 2026 – indledte USA, der hidtil har hjulpet Ukraine, en tilsyneladende straffeaktion, der direkte skader landets mulighed for at forsvare sig fremover. Det usædvanlige var, at Ukraine ikke modtog de sædvanlige amerikanske varslinger fra Starlink-systemet om indkommende russiske missilers bane, som bruges til at varsko befolkningen. Den ukrainske præsident Zelenskyj sagde om aftenen tirsdag den 14. oktober 2026: ”Vi modtog ingen varsling fra vores partnere om de ballistiske missilangreb”.
Det skete ifølge præsidenten for anden dag i træk, og dermed lød luftalarmen ved nattens første angreb nærmest samtidig med nedslaget. Ingen tid til at søge dækning.
Militære kilder bekræftede onsdag morgen, at Starlink havde indført ”restriktioner” for brugen af det satellitbårne net for objekter, der flyver hurtigere end 160 km/t.
Indgrebet rammer dermed landets evne til at forsvare sig mod en ny generation af hurtigtgående russiske droner, fordi Ukraines forsvarsdroner er afhængige af Starlink, påpeger en rådgiver for den ukrainske forsvarsminister.
Det forlyder samtidig, at Donald Trumps forhandlere ugen før havde truet med netop at begrænse Ukraines adgang til amerikanske efterretninger.
Under alle omstændigheder har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj erklæret sig parat til at indgå en våbenhvile og indlede fredsforhandlinger med Rusland. Det må antages, at Zelenskyj samtidig har fået sikkerhed for, at USA vil garantere holdbarheden af en forhandlingsløsning.
