Ved søndagens valg i Mecklenburg-Vorpommern og i Berlin gik det helt galt for regeringspartiet CDU. I Mecklenburg-Vorpommern sikrede det pro-Trump og Moskva-venlige, indvandringskritiske højreparti, Alternative für Deutschland (AfD) en solid valgsejr. Med mere end 37 pct. af stemmerne, indtog AfD pladsen som det største parti foran det socialdemokratiske SPD. Regeringspartiet CDU klarede ikke spærregrænsen, og røg helt ud af Landdagen i Angela Merkels gamle delstat.
I Berlin kunne AfD også notere fremgang, men her besejrede det radikale venstreorienterede parti Die Linke klart kansler Merz’ CDU.
Efter blot 16 måneder i embedet har kansler Merz sig selv dumpe i opinionsmålinger, mens hans parti har lidt en række regionale valgnederlag til det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), som også fører i landsdækkende meningsmålinger.
For at imødegå spekulationer om, at hans CDU/CSU-blok måske vil forsøge at afsætte ham, tog den 70-årige Merz det usædvanlige skridt at henvende sig til nationen på tv søndag den 20. september, blot få minutter efter de første exit polls blev offentliggjort. Merz indrømmede, at valgresultatet for hans CDU i delstaten Mecklenburg-Vorpommern var en “katastrofe”.
Efter at CDU også blev grundigt besejret af det yderste venstrefløjsparti Die Linke i Berlin, hævdede Merz, at “tilliden til vores lands institutioner svinder” og bliver “aktivt undermineret af radikale partier både til venstre og højre.” “Det, der skal gøres nu, kræver rygrad, standhaftighed og tålmodighed,” sagde Merz. “Jeg vil demonstrere dette som CDU-formand og frem for alt som vores lands kansler.”
CDU-kansler Friedrich Merz har under indtryk af den alvorlige situation aflyst deltagelsen i FN’s Generalforsamling i New York.
Der cirkulerer allerede navne på mulige kandidater til at overtage posten som leder af CDU/CSU-koalitionen. Navne på kandidater inkluderer Hendrik Wuest, ministerpräsident i det folkerige Nordrhein-Westfalen, og Markus Söder, bayersk statsminister og leder af CSU, CDU’s regionale søsterparti. Ingen kandidat har dog endnu taget åbent initiativ til jobbet – måske af frygt for, at illoyaliteten kan slå tilbage, eller intimideret af den svære opgave at forsøge at genoplive partiets held under en af dets værste kriser nogensinde.
Da Merz tiltrådte i maj sidste år, lovede han at genstarte en svækket økonomi, genopbygge militæret for at afskrække Rusland og reducere irregulær immigration for at berolige vælgernes bekymringer og lokke dem væk fra AfD. Men AfD fører nu landsdækkende meningsmålinger, og Merz’ personlige opbakningsprocent ligger lige over 10 pct.
Det seneste valg kom to uger efter, at det yderste højre, indvandringskritiske, pro-Trump og Moskva-venlige AfD også påførte CDU et overvældende nederlag i delstaten Sachsen-Anhalt. Rækken af valgfiaskoer kommer, mens Merz har kæmpet for at gennemføre lovede økonomiske og sociale velfærdsreformer sammen med sine koalitionspartnere i SPD.
Den stærkt kritiserede kansler fik i sidste uge en tiltrængt støtte, da 8 CDU-ministerpräsidenter i fællesskab i en offentlig erklæring understregede, at Tyskland har brug for “stabilitet nu mere end nogensinde” frem for “diskussioner om enkeltpersoner”. De undlod dog at give Merz en personlig anbefaling.
Halvdelen af landmændene vurderer deres økonomi som god. Alligevel er investeringslysten lav. 53 procent forventer at skrue ned for investeringerne, men hverken banken eller landmændene ser manglende finansiering som den generelle bremse.
Det viser LandbrugsAvisens nye konjunkturmåling, som Megafon har gennemført blandt aktive landmænd og driftsansvarlige på bedrifter med mindst 100 hektar.
Erfaringerne fra Holland
I Holland har den intense debat om kvælstof, dyrevelfærd, miljø og andre forhold omkring landbrugets produktionsmuligheder i udpræget grad hæmmet byggeri og erhvervsinvesteringer.
I juni 2026 præsenterede den nye hollandske regering en samlet pakke med henblik på at komme ud af den låste situation med byggeri og erhvervsinvesteringer, som har været hæmmet af kvælstofreglerne. Investeringskrisen, der på hollandsk kaldes ”stikstofslot”, betyder, at økonomien går i stå, fordi der ikke kan gives tilladelser til kvælstofrelaterede aktiviteter.
Demonstrationer
I mellemtiden bliver motorveje i Holland jævnligt blokeret af traktorer, brændende halmballer og gylle smidt foran miljøministers hjem. Holland har i flere år været i frontlinjen i Europa i den heftige debat om landbrugets ansvar for udledning af kvælstof og dyrevelfærd.
I Holland har statens opkøb af gårde medvirket til, at svinebestanden nu er under 10 millioner svin.
Afgørende dom
I Holland blev de politiske krav om en drastisk nedskæring af produktionsdyr som grise og kvæg for at mindske udledningen af kvælstof til jord og vandløb udløst en afgørelse i den hollandske højesteret i 2019.
Domstolen fastslog, at den hollandske regering i strid med EU-krav ikke gjorde tilstrækkeligt for at reducere forureningen med kvælstof fra landbrug og industri i sårbare naturområder.
Opkøb af hollandske gårde
Som led i indsatsen mod kvælstofforureningen blev der i Holland indført en opkøbsordning. I perioden fra 2019 til 2025 har 1.329 hollandske landmænd sagt ja til at blive opkøbt af staten og lukke deres husdyrproduktion. Det har kostet staten 2,6 milliarder euro (19,5 milliarder kroner).
Den daværende regerings planer om yderligere indgreb skabte imidlertid en stærk modreaktion hos landmændene. Landbrugets organisationer erklærede, at landmændene var trætte af at blive beskrevet som forurenere og dyremishandlere af politikere, medier og aktivister.
Landmændene var vrede over de politiske planer og 1. oktober 2019 skabte en traktordemonstration med flere tusinde landmænd trafikkaos i regeringsbyen Haag og i store dele af Holland.
Politiske konsekvenser
Landmandsprotesterne mod regeringens kvælstofpolitik førte i november 2019 til oprettelsen af et bondeparti, ”BoerBurgerBeweging (BBB) – og partiet fik i de første år stor opbakning.
Ved provinsvalget i foråret 2023 blev BBB størst i samtlige 12 provinser, der sammensætter det hollandske overhus, Senatet, der er det ene af de to kamre i parlamentet.
Til det andet kammer, Repræsentanternes Hus, er der direkte valg som ved folketingsvalg herhjemme. Men her opnåede partiet samme år kun 7 ud af 150 pladser, hvilket var væsentligt færre end forventet.
Alligevel gik BBB-partiet i 2024 ind i en regering sammen med tre andre partier og fik lempet Hollands stramme miljø- og klimapolitik. Blandt andet ved at udskyde målet for nedsættelsen af kvælstofudledningen med fem år til 2035.
Men regeringen holdt kun knap et år, og ved det seneste valg i 2025 mistede BBB tre mandater, så de kun har fire mandater tilbage i Repræsentanternes Hus.
Ny regering i Holland
Den nuværende hollandske regering (Jetten-regeringen) blev dannet 23. februar 2026 og er en mindretalsregering bestående af D66, der er et socialliberalt parti. VVD – et liberalt/borgerligt parti og CDA – et kristendemokratisk parti.
Statsminister er Rob Jetten fra D66.
Regeringen har kun 66 af 150 mandater i parlamentet og er derfor afhængig af støtte fra oppositionspartier for at få lovgivning igennem.
Nyorientering i kvælstofpolitikken
Med den nye regering, er der sket et ret markant skifte i 2026. Regeringen er ikke til sinds at droppe kvælstofpolitikken, men at ændre den fra meget detaljeret regulering af kvælstofbelastningen på naturen til målbaseret regulering af selve udledningerne. Regeringen vil indføre udledningsmål for den enkelte bedrift, så landmændene i højere grad selv kan vælge, hvordan de når målet.
For landbruget er målet 42–46 pct. lavere ammoniakudledning i 2035 sammenlignet med 2019. Et foreløbigt mål for 2030 er 23–25 pct.
Der kommer zoner omkring kvælstoffølsomme Natura 2000-områder, hvor landbruget kan få strengere regler.
Fortsat demonstrationer
Hollandske landmænd har flere gange grebet traktoren og demonstreret mod regeringens kvælstofpolitik, specielt kravene om reduktion af kvælstofudledningen, landbrugsdrift i Natura 2000-områder og risikoen for, at landmænd mister eksisterende miljøtilladelser.
Kravene fra den nye hollandske regering har ikke formildet de hollandske landmænd.
Protesterne begyndte igen flere steder i landet allerede sidst i juli og er fortsat ind i august.
14. august samledes over 500 traktorer ved Schermerhorn i Noord-Holland i protest mod regeringens planer. Samme dag var der en større demonstration ved provinsregeringen i ‘s-Hertogenbosch (ofte bare kaldet Den Bosch). Baggrunden var bl.a. planer om at trække tilladelser tilbage for fem fjerkræbedrifter i Noord-Brabant.
Fredag den 14. august blev der også demonstreret i den hollandske by Den Bosch. På motorvejen mod byen skete der dog et tragisk uheld i den kø, der opstod som følge af traktordemonstrationen.
Ifølge mediet nhnieuws mistede en 71-årig mand og en 72-årig kvinde, der sad i samme bil, livet. Seks andre kom til skade.
Opkøb af danske landbrug?
På svineproducenternes krisemøde i juni luftede formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, ideen om en opkøbsordning: ”Hvis politikerne ønsker at mindske vores produktion, må de købe os ud”.
Ifølge minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S) ”følger vi naturligvis erfaringerne fra andre lande og ser på, hvad der virker, og hvad vi kan lære af deres omstilling af griseproduktionen. Det er dog for tidligt at konkludere, hvilke konkrete virkemidler vi kommer til at tage i brug. Jeg ser frem til arbejdet med fireparten, hvor jeg er sikker på, at vi kan finde gode løsninger for fremtidens danske griseproduktion. Noget af det allervigtigste for mig er, at vi får bedre dyrevelfærd i den danske griseproduktion. Det har danskerne givet regeringen et stærkt mandat til”.
Musikeren Ed Sheeran tog sin gode ven, rapperen Macklemore, af som opvarmning på sine koncerter.
Ifølge Macklemore måtte han ikke opvarme, fordi han havde udtrykt støtte til palæstinenserne i Gaza under en tidligere koncert.
Konkret skal han ifølge det amerikanske musikmagasin Rolling Stone have råbt “Befri Palæstina” fra scenen, vist billeder fra Gaza og optrådt med en sang om protester mod konflikten.
Ifølge Macklemore blev Ed Sheeran stillet over for et ultimatum af flere stadionejere i USA.
Lige pludselig stod Ed så helt uden opvarmningsbands på resten af USA-touren. Og backingband.
To af navnene var tilfældigvis irske, og der skulle Ed måske have tænkt sig om en ekstra gang, før han lukkede ned for, at man til hans koncerter måtte sige ”Free Palestine”.
Som den irske musiker Aaron Rowe skrev på Instagram, da han annoncerede, at han ligesom alle andre bands også ville forlade touren: ”Som irere kender vi alt til folkedrab, påtvunget hungersnød og voldelig besættelse.”
Da bandet Lukas Graham med Lukas Forchhammer i spidsen valgte at trække sig som opvarmning til de resterende koncerter, henviste Lukas Graham i hans begrundelse på Instagram bl.a. til sin opvækst på Christania:
I den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er ansvaret for pengepolitikken og bankens rentesatser henlagt til Federal Open Market Committee, FOMC, der årligt holder 8 ordinære møder (og ellers efter behov).
September-mødet startede tirsdag den 15. september og sluttede med et pressemøde onsdag den 16. september.
På pressemødet efter FOMC-mødet meddelte formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, at Federal Reserve hæver renten med 0,25 procentpoint til 3,75-4 pct.
Fed hævede sidst renten i juli 2023.
Den amerikanske Federal Reserve stemte onsdag enstemmigt for at hæve renten for første gang i tre år, hvilket svarede til finansanalytikernes forventning.
” Udvalgets enstemmige afstemning viser vores beslutsomhed om at opnå prisstabilitet hurtigere,” sagde den Trump-udnævnte formand, Kevin Warsh, og gentog centralbankens 2 pct. inflationsmandat.
Det bemærkes, at 16 ud af udvalgets 18 medlemmer forudsagde mindst én yderligere stigning inden årets udgang.
Investorerne tog meddelelsen med ophøjet ro, mens Trump på Truth Social igen opfordrede til lavere renter: ”Interest Rates in the United States should be 1 pct. or less.!
De høje brændstofomkostninger er i stigende grad et problem for Frankrigs fiskere.
Omkring 100 fiskere blokerede onsdag morgen indkørslen til et oliedepot i Frontignan i det sydlige Frankrig. Demonstranterne byggede barrikader af paller, dæk, affald og gamle fiskenet og satte ild til dem, rapporterede nyhedsbureauet AFP.
Ifølge franske medier begyndte blokaden allerede omkring klokken 3 om morgenen. Politiet ryddede senere indkørslen til oliedepotet, og ifølge AFP gjorde fiskerne ikke modstand. Le Monde rapporterede efterfølgende, at blokaden var blevet ophævet.
På bannere beskyldte demonstranterne regeringen og Den Europæiske Union for at svigte fiskeriet. Der stod blandt andet: „Europa slår os ihjel“ og „EU sænker vores både, og Paris ser bare til“. Fiskerne varslede yderligere aktioner.
Tredje protestdag i træk
Aktionen i Frontignan var den tredje protestdag i træk. Forinden havde fiskere blandt andet blokeret et brændstoflager i Fos-sur-Mer nær Marseille. Ud over de høje dieselpriser klager fiskeriorganisationerne over faldende fangstmængder, strengere regler og dårlige arbejdsforhold.
Den franske minister med ansvar for hav- og fiskerispørgsmål, Catherine Chabaud, skal torsdag mødes med repræsentanter for fiskerne. Ifølge AFP oplyste hendes ministerium, at Chabaud havde taget deres krav til efterretning. Ministeren havde henvist til, at omkring 90 procent af den brændstofstøtte, der tidligere var bevilget, allerede var blevet udbetalt til fiskere i Middelhavsområdet.
EU-Kommissionen godkendte i maj fransk statsstøtte på 13 millioner euro. Programmet var dog kun gældende for køb af brændstof i april og maj. På grund af nye prisstigning kræver fiskerne nu yderligere lettelser.
Krigen mod Iran driver oliepriserne op
Presset på branchen vokser som følge af krigen mod Iran. Den begrænsede skibstrafik gennem Hormuzstrædet, problemer med den saudiske øst-vest-rørledning og driftsforstyrrelser på russiske raffinaderier belaster forsyningen af olieprodukter. Især diesel er blevet markant dyrere i Europa.
Også uden for Frankrig udløser de højere brændstofpriser protester. I Syrien, Guatemala, Indonesien, Nepal og Filippinerne er mennesker gået på gaden eller har nedlagt arbejdet.
I Danmark nåede landsgennemsnittet for diesel en pris på 19,62 kr./l.
For fiskere er prisstigningen særligt alvorlig, fordi brændstof udgør en betydelig del af deres driftsomkostninger. Protesterne i Frontignan viser, at den hidtidige støtte ikke har været nok til at berolige de franske fiskere og fjerne de økonomiske bekymringer som mange franske fiskere (og andre) gør sig i anledning af de stigende brænfdstofpriser.
Lovforslaget – L 98 – omfattede 2.055 personer og ca. 1.120 bipersoner, som ville få indfødsret sammen med deres forældre – blev 1. behandlet i Folketinget den 5. februar 2026 og henvist til udvalgsbehandling.
Lovforslaget bortfaldt, da statsministeren den 26. februar 2026 udskrev Folketingsvalg.
Tildeling af statsborgerskaber på pause
I marts besluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet at sætte tildelinger af statsborgerskaber på pause, og ingen ved, hvilke regler der kommer til at gælde.
Ifølge helt nye tal, Jyllands-Posten har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, venter 14.300 mennesker i øjeblikket på at få behandlet sager om indfødsret. Herunder skribentens kusine og hendes mand, Bente og Peter Hillebrect, bosiddende i Forbundsrepublikken
Tyskland. De var opført som nr. 35 og 36 i L 98.
L 98 genfremsættes ikke
Det socialdemokratiske folketingsmedlem i Rødovrekredsen i Københavns, Morten Bødskov, er ny udlændinge- og integrationsminister og han har meddelt, at han ikke agter at genfremsætte L 98.
Årsagen er, at der ikke længere er flertal for de hidtidige kriterier for uddeling af statsborgerskab, der var aftalt i den indfødsretsaftale fra 2021, som var grundlaget for at give folk et pas og gøre dem til danskere.
Derfor skal der forhandles om nye kriterier.
Det kan dog blive svært for Socialdemokratiet, fordi de nu sidder i regering med partier, der ønsker at lempe reglerne, mens de selv – ligesom partierne i blå blok – vil gøre det sværere at få et dansk statsborgerskab.
Screening for antidemokratiske værdier
Et af de største stridspunkter handler om, hvorvidt ansøgere skal screenes for antidemokratiske værdier.
Allerede i september 2025 nedsatte den tidligere regering en ekspertgruppen for screening af statsborgerskabsansøgere.
Fra socialdemokratiet hedder det stadig, at ”det er afgørende, at vi får kigget på en screeningsmodel, før vi giver flere statsborgerskaber”. Det sagde indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen til DR i august, og det synspunkt ændrede hun ikke, da kritikerne begyndte at pible frem før Socialdemokratiets netop afholdte kongres.
Det mener Liberal Alliance og Konservative også, at de skal: Ansøgere om dansk indfødsret skal ikke bare leve op til objektive krav og regler – de skal bære Danmark i hjertet.
De Konservatives udlændingeordfører, Christian Vigilius, hvis parti allerede før debatten om værdiscreening har arbejdet for en mere individuel behandling af ansøgninger om statsborgerskab, siger til Berlingske Tidende: ”Vi kan jo ikke kontrollere, hvad folk tænker eller føler i deres hjerter, men vi kan kræve, at de erklærer sig enige i vores værdier. Vi skal sikre os, at de rent faktisk vil Danmark det godt”.
Modstandere af screening mener, at det er sindelagskontrol, som kan ende i vilkårlighed og det vilde vesten.
Alt på pause
Under alle omstændigheder er venstrefløjen, højrefløjen og midten (Lars Løkke Rasmussen?) totalt uenige, og derfor er alt sat på pause – også arbejdet i den nedsatte ekspertgruppe.
Morten Bødskov: Kriminelle udlændinge kan have fået statsborgerskab ved en fejl
Håndteringen af sager om indfødsret er blevet endnu mere betændt efter det har vist sig, at der kan være kriminelle udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, fordi der er blevet slettet relevante oplysninger i Kriminalregisteret.
For to uger siden kom det frem, at vigtige oplysninger er blevet slettet i politiets Kriminalregister. Rigspolitichef Lasse Boje kaldte det en “meget alvorlig” slettefejl.
Nu viser det sig, at kriminelle udlændinge, herunder pædofili-dømte, kan have fået statsborgerskab ved en fejl.
“Kan ministeren garantere, at slettefejl i Rigspolitiets Kriminalregister ikke har medført, at kriminelle udlændinge har fået tildelt statsborgerskab uretmæssigt?”
Bødskov svarer:
“Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt.”
Indfødsret i 2024
Ifølge Udlændingestyrelsen fik 6.128 personer i 2024 dansk indfødsret (statsborgerskab) gennem vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse. 4.068 var hovedpersoner. 2.060 var bipersoner, fx børn. I alt: 6.128 personer.
Rigspolitiet oplyste den 3. september 2026, at der var opdaget en alvorlig fejl i Det Centrale Kriminalitetsregister (KR) der blandt andet kan betyde, at personer med domme for alvorlig kriminalitet kan have fået renset deres straffe- og børneattest. Det er oplysninger i Det Centrale Kriminalitetsregister, der er grundlaget når politiets udsteder våbentilladelser, børneattester og deler oplysninger i forhold til indfødsret.
Udstedelsen af børneattester, våbentilladelser og sager om indfødsret er fortsat i bero, mens politiet undersøger slettefejl i Kriminalregisteret.
Problemerne i Kriminalregisteret er stærkt generende for mange. F.eks. bliver lærerstuderendes muligheder for at komme i praktik bremset.
Justitsministeriet, politi og anklagemyndighed – er indsatsen tilfredsstillende?
Skiftende justitsministre har talte truende om bandepakker, forbud mod LTF og Bandidos, burkaforbud, udvisninger og hårdere straffe til dømte udlændinge, men i realiteten har indsatsen fra Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden været særdeles kritisabel.
Samtidig har Justitsministeriets håndtering af Offentlighedslov, offentligt ansattes ytringsfrihed, sagspuklerne i anklagemyndigheden, Tibet-sagen, Tele-sagen og politiets generelle ineffektivitet i årevis påkaldt sig sønderlemmende kritik.
Hvis du i dag spørger De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, svarer hun ifølge Kristeligt Dagblad, at ”Min tillid [til politiet] er desværre ret lav i øjeblikket. Det er meget alvorlige sager, og der er behov for genopretning. En af de fundamentale søjler i et demokrati er retssamfundet, og det er under kraftig erosion.”
Samtidig vurderer Frederik Godt Hansen, der forsker i befolkningens tillid til institutioner ved Syddansk Universitet, at det netop er tilliden, der er på spil.
Emilie Meng-sagen
Politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, oplyste i april 2023, at politiet på baggrund af Korsør-sagen vil undersøge, om man burde have handlet anderledes i efterforskningen af sagen om Emilie Meng, der forsvandt i juli 2016 på vej hjem fra en bytur.
I Korsørsagen førte til, at den 32-årige mand, der frihedsberøvede og voldtog en 13-årige fra Kirkerup ved Korsør, blev sigtet og dømt i to andre sager, herunder for drabet på den 17-årige Emilie Meng.
Det er en sag, der igennem årene er blevet skændet af en række potentielle efterforskningsmæssige fejl. En lang række medier har beskrevet, hvordan politiet tilbage i 2016 forsømte af afhøre potentielt vigtige vidner, indsamle billeder fra overvågningskameraer og sidenhen kunne registrere fejl i teledataene fra politiets efterforskning.
Teledatasagen
Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i 2019 kom det frem, at disse teledata i årevis havde været fyldt med fejl på grund af en systemfejl i Rigspolitiet. Politiet havde benyttet fejlbehæftede teledata som bevisførelse. Affæren om politiets fejl, der rejser ny tvivl om et centralt bevismiddel, blev ydermere i en længere periode holdt skjult for domstolene og Folketinget.
Henlæggelser
I 2026 fik politiet skarp kritik af Statsrevisorerne for en praksis med at henlægge sager – ”vaske sager” – om personfarlig kriminalitet.
Fingeraftrykssagen
I august 2026 kunne Ingeniøren afdække, at 32.000 fingeraftryk i politiets register i en årrække ikke har været forsynet med en kodning, der gjorde det muligt at koble de pågældende fingeraftryk til spor fra gerningssteder.
PET
Det er ikke kun det ”almindelige” politi, der kritiseres.
Politiets Efterretningstjeneste, PET, måtte indkassere sønderlemmende kritik, da det 2019 i bogen ”Terroristen fra Nørrebro – jagten på Omar el-Hussein” blev oplyst, at gerningsmanden Omar el-Hussein til terrorhandlingerne den 14. og 15. februar 2015 i København, hvor Finn Nørgaard blev dræbt ved Krudttønden og Dan Uzan blev skudt foran Synagogen, allerede inden terrorhandlingen faktisk var opført på Politiets ”bekymringsliste” over militante islamister i Danmark.
“Bekymringslisten” blev fremlagt på et PET-seminar i december 2014 og indeholdt 20 navne på militante islamister i Danmark – herunder Omar el-Hussein!
Denne oplysning var mærkeligt nok ikke medtaget i politiets egen evalueringsrapport fra 2015.
Der var altså langt fra tale om en utilpasset ung mands impulsive voldshandlinger, men en om en velplanlagt, muslimsk terrorhandling.
Spørgsmålet er, hvorfor ny viden om Omar el-Hussein først kommer frem, når journalister og forfattere graver den frem. Hvorfor er det ikke myndighederne, der informerer offentligheden?
Hvorfor nedtone det muslimske terroraspekt?
Det kan tænkes at Politiet og PET havde politiske motiver – og måske instrukser – til at nedtone det muslimske terroraspekt. Forklaringen på at der serveres en historie om en pludselig radikalisering og en spontan handling, er snarere, at Politiet og PET havde en rigtig dårlig sag. Rettidig omhu kunne måske helt have forhindret anslagene ved Krudttønden og synagogen i København og sparet menneskeliv og sårede. Den politimæssige håndtering af selve terroraktionen virkede mildest talt ubehjælpsom og har givet anledning til alvorlig tvivl om Politiets kompetence.
”Syv år for PET”
Omar el-Hussein og andre sager, der har skabt tvivl om PET, kan meget vel have været en væsentlig begrundelse for, at Jakob Scharf havde behov for at publicere sine erindringer fra hans 7 år som chef for PET.
Scharfs og Skjoldagers imponerende dokumentation af PET’s virke i periode 2007 – 2013, hvor Jakob Scharf var chef for Politiets Efterretningstjeneste, er spændende læsning. Bogen ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” af Morten Skjoldager og udgivet af People’s Press, tjener til at give et positivt billede af en kompetent og effektiv efterretningstjeneste, der under Jakob Scharfs ledelse formåede at afværge talrige terroranslag mod det danske samfund.
Bogen udstiller dermed hans efterfølgeres mindre prangende resultater, men tjener også til at dølge Jakob Scharfs forsmædelige fyring som chef for PET.
Christiania-sagen
Den 3. december 2013 meddelte Jakob Scharf, at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten, mens tidligere justitsminister Morten Bødskov gik af som minister blot en uge senere, da det kom frem, at han havde givet urigtige oplysninger til Retsudvalget.
Samarbejdsvanskeligheder internt i tjenesten havde givet indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra chefposten, men det var hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til hans fyring.
Baggrunden var, at Scharf i februar 2012 bad sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.
Der har været antydet andre kritisable forhold, men under alle omstændigheder kostede Christiania-sagen og ”nødløgnene” også Morten Bødskov posten som Justitsminister.
Fra 1. januar 2014 var Jakob Scharf, der havde en åremålskontrakt frem til april 2016, kommitteret hos Rigspolitiet.
Det var således hans efterfølger som chef for PET, Jens Madsen, der havde ansvaret under terror-sagen med Omar el-Hussein di februar 2015 i København.
Det bemærkes, at knap tre måneder efter terrorangrebet, fik PET-chef, Jens Madsen, besked på at rydde sit skrivebord. Beskeden kom fra justitsministeriet.
Dømt i Byretten
I januar 2015 tog Scharf et års orlov uden løn fra jobbet som kommitteret i Rigspolitiet, da han med en samarbejdspartner stiftede sikkerhedsfirmaet ”Certa Intelligence and Sercurity A/S”.
At Jakob Scharf har haft en forfængelig trang til at pynte på sit eftermæle og samtidig stille det nuværende PET i et mindre flatterende lys, ændrer ikke, at PET mente, at han havde overtrådt sin tavshedspligt.
Retssagen mod Jakob Scharf, blev afsluttet i Københavns Byret i 2019 med en dom, som fastslog, at Scharf havde forsyndet sig mod hans tavshedspligt i bogen ”Syv år for PET”, og det blev takseret til fængsel i fire måneder. Desuden skulle hans fortjeneste ved bogen på knap 400.000 kr. konfiskeres.
Jakob Scharf ankede dommen til Landsretten.
Østre Landsret nåede i 2020 frem til et helt andet resultat. Scharf blev frifundet for 27½ af de 28 anklagepunkter. Det eneste forhold, hvor han ikke blev fuldt frifundet, udløste 10 dagbøder á 1.000 kr. – altså 10.000 kr. i alt.
Staten skulle betale sagens omkostninger både for byret og landsret, og Scharf beholdt samtidig indtægten fra bogsalget.
PET præget af skandaler
PET har også i de sidste 10 år været præget af flere skandaler.
Blandt andet sagen om Ahmed Samsam, som blev ladt i stikken af PET, da han blev anholdt i Spanien for at have været Syrienskriger – på trods af at han arbejdede for PET. PET nægtede dog at anerkende ansættelsesforholdet, indtil de blev tvunget til det af Højesteret, hvorefter de måtte bekræfte, at Samsam havde arbejdet for PET.
Politiets Efterretningstjeneste kom desuden i søgelyset i det langvarige sagsforløb omkring den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen. På den ene side påkaldte PET’s nidkære overvågning og undersøgelser sig opmærksomhed, men også PET’s orientering af centrale politikere om Lars Findsens forhold, herunder hans seksuelle præferencer og cykeltyverier.
Retten i Lyngby tilkendte efterfølgende Lars Findsen en godtgørelse på 20.000 kroner for de udokumenterede påstande.
I den amerikanske centralbank, Federal Reserve,er ansvaret for pengepolitikken og bankens rentesatser henlagt til Federal Open Market Committee, FOMC, der årligt holder 8 ordinære møder (og ellers efter behov). September-mødet er startet tirsdag den 15. september og slutter med et pressemøde onsdag den 16. september.
Det ventes nu, at formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Kevin Warsh, på pressemødet onsdag den 16. september (om aftenen, dansk tid) vil meddele, at Federal Reserve hæver renten med 0,25 procentpoint.
Ifølge en Reuters-rundspørge blandt økonomer, mener et flertal på 85 pct., at Fed vil hæve sin styringsrente til 3,75-4 pct. på grund af de nyeste inflationsdata, der er højere end forventet.
Fed hævede sidst renten i juli 2023.
Så sent som i sidste uge forventede mere end to tredjedele af de adspurgte ingen ændring, men stemningen vendte efter fredagens offentliggørelse af inflationsrapporten. Forbrugerprisindekset (CPI) for august steg med 0,4 pct. på sæsonkorrigeret basis, hvilket løftede den årlige inflation til 3,4 pct. Kerneinflationen, som ekskluderer fødevarer og energi, steg med 0,3 pct. i august – 0,1 procentpoint mere end analytikerne havde forventet.
Oliepriserne har øget presset yderligere. Da råoliefutures handles over 100 dollar pr. tønde midt i den fortsatte konflikt i Mellemøsten, er inflationsforventningerne steget.
Goldman Sachs, JPMorgan, HSBC og Deutsche Bank har ændret holdning og begyndt at forudsige en renteforhøjelse. Goldman havde så sent som sidste måned kaldt en renteforhøjelse i september ”meget usandsynlig”.
Nationalbanken har hævet renten
Den 10. september 2026 hævede den danske Nationalbank sin ledende rente til 2,1 procent.
Den Europæiske Centralbank havde tidligere samme dag hævet sin ledende rente fra 2,25 procent til 2,50 procent.
Det var kun anden gang i de seneste to år, at banken hævede renten.
Renten blev hævet for at dæmme op for inflationen i eurolandene i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.
Herhjemme fører Nationalbanken en fastkurspolitik. Det betyder, at den danske krone i grove træk skal følge værdien af euroen, som ECB er centralbank for.
Det var derfor ventet, at Nationalbanken ville følge ECB.
Medienævnet administrerer i al ubemærkethed knap 540 millioner kr. til diverse mediestøtteordninger.
Mediestøtten består i dag af følgende puljer:
Redaktionel produktionsstøtte til nyhedsmedier, som består af en hovedord
ning og en supplementsordning for nyhedsmedier, samt et øget tilskud til
lokale/regionale nyhedsmedier
Innovationspuljen, hvorfra der ydes projekttilskud til etablering af nye
medier og udvikling af eksisterende nyhedsmedier
Ugeavispuljen, som yder tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser
Magasinpuljen, som yder tilskud til publicistiske magasiner
Saneringsstøtte, der ydes til nyhedsmedier, som er kommet i likviditetstil
vanskeligheder og er umiddelbart lukningstruet
Det fremgår af nævnets årsrapport for 2025, der blev publiceret i august 2026.
Den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat
Medienævnet har i 2025 bl.a. ydet redaktionel produktionsstøtte til følgende af Aller-koncernens medier:
Billed Bladet (2,5 mio. kr.), Familie Journalen (2,1 mio. kr.), Femina (1 mio. kr.), Isabella (0,3 mio. kr.), Se og Hør (3 mio. kr.), Søndag (1,4 mio. kr.), Ude og Hjemme (2,1 mio. kr.) og Vi Elsker Serien (0,2 mio. kr.).
Det må således antages, at Medienævnet har vurderet, at de pågældende ”publicistiske magasiner” alle har et ”alsidigt og mangfoldigt indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat”.
Medienævnet består per 1.1. 2026 og frem til 31.12. 2029 af:
Advokat og ph.d. Vibeke Borberg (formand)
Teknologipolitisk chef Marie Louise Gørvild (Næstformand)
Politisk direktør Heidi Robdrup
Partner Christoph Nørgaard
Professor Jannie Møller Hartley
Journalist Per Lyngby (udpeget på baggrund af indstilling fra Danske Medier)
Politisk chefrådgiver Hans Jørgen Dybro (udpeget på baggrund af indstilling fra Dansk Journalistforbund)
Søndag den 13. september 2026 skal svenskerne stemme til kommune-, regions- og rigsdagsvalg.
Tæt valg, men fordel til Socialdemokratiet og venstrefløjen
Alt peger på et meget tæt rigsdagsvalg, men de seneste meningsmålinger giver en lille føring til centrum-venstre-oppositionen.
Den nuværende borgerlige regeringskoalition under ledelse af Ulf Kristersson fra Moderaterne, M, og med deltagelse af Liberalerne, L, og Kristdemokraterne, KD, og med støtte fra Jimmie Åkessons Sverigedemokraterne, SD, opnår 48,0 pct. mens oppositionen med Socialdemokraterna, S, i spidsen står til 50,5 pct.
Valgresultatet kan dog se anderledes ud, da mange svenskere traditionelt først i sidste øjeblik beslutter, hvem de vil stemme på.
Meget tyder dog på at Socialdemokraterna, med Magdalena Andersson i spidsen med en opbakning på knap 30 pct. forbliver Sveriges største parti. Jimmie Åkessons Sverigedemokraterna er det næststørste part med knap 20 pct. mens Ulf Kristerssons Moderaterne ser ud til at opnå omkring 17 pct. af stemmerne.
Sverigedemokraterne
Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterne stod tidligere udenfor ”det gode selskab”. De øvrige partier havde indført en “Cordon Sanitaire” eller ”brandmur”, og ville ikke samarbejde med det højreorienterede og immigrationskritiske parti.
I denne parlamentsperiode har SD imidlertid indgået i det parlamentariske grundlag for den borgerlige regering, og hverken M, KD eller L syntes at have haft vanskeligheder med samarbejdet.
Debatten
Analytikere påpeger, at det svenske folk har som minimumskrav, at de ikke bliver skudt ned på gaderne, og at der er styr på den svenske økonomi. Men man vil også gerne kunne se, hvor Sverige er på vej hen, og samtidig har mange også behov for at se positive tanker og hjertevarme bag visionen for Sverige.
Når der er udsigt til at regeringskoalitionen og i det hele taget den svenske højrefløj ved valget vil tabe magten, kan det hænge sammen med, at mange ikke rigtig har forstået regeringens ganske hårde tiltag på indvandringsområdet, kriminalitetsbekæmpelse, den stramme økonomiske politik, oprustningen og kernekraftspolitikken.
Først sent er det gået op for den svenske højrefløj, at man måske har forsømt at forklare baggrunden for politikken. For højrefløjen er udfordringen, at befolkningen får den rigtige opfattelse af, at den førte politik og de forskellige tiltag faktisk er partiernes forsøg på at holde sammen på landet, og at det skal være synligt, at der også ligger hjerte og følelser bag visionen for fremtidens Sverige.
Repræsentanter for højrefløjen siger selv, at man ikke har været gode til at forklare, at når der føres en stram migrationspolitik, er det fordi det er nødvendigt, og ikke fordi partierne er imod indvandrere.
På samme måde når det gælder f.eks. kernekraft. Når der presses på for mere kernekraft, er det ikke, fordi regeringen har illusioner om, at det er populært med hårde og kontroversielle infrastrukturprojekter, men fordi helt almindelige familier skal have råd til at betale elregningen.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 