Hans Excellence Nikolai, greve af Monpezat (født Prins Nikolai til Danmark) er ældste søn af prins Joachim og hans første hustru, Alexandra, grevinde af Frederiksborg. Til og med udgangen af 2022 var han tillige prins til Danmark.

Som femårig begyndte prinsen i børnehaveklassen på Krebs’ Skole i København og han blev færdig med 9. klasse i juni 2014.

Fra skoleåret 2014/15 gik prinsen i 10. klasse på Herlufsholm Kostskole, hvorfra han den 26. juni 2018 blev student.

I maj 2022 kom det frem, at prins Nikolai under sin skoletid på Herlufsholm fik en advarsel for ikke at overholde skolens alkoholregler.

I februar 2018 tog prinsen hul på en karriere som fotomodel. Prinsens første engagement som model var da han gik catwalk under modeugen i London for mærket Burberry.

Nicolai på segentskole

Prinsen blev i 2018 optaget på Hærens Sergentskole i Varde, hvor han ville tage en to-årig uddannelse som reserveofficer.

I oktober 2018 valgte han dog at forlade uddannelsen efter to måneder og ville koncentrere sig om sit modelarbejde.

Grev Nikolai har siden erhvervet en kandidatgrad i Business Administration and Service Management fra Copenhagen Business School, CBS.

Felix på Hærens Officersskole

Grev Nikolais lillebror, Grev Felix, stoppede i 2021 på løjtnantuddannelsen under Hærens Officersskole i Slagelse, og fulgte dermed Prins Nikolai, der efter blot to måneder droppede ud af sin uddannelse i forsvaret.

I august 2022 påbegyndte Felix studie på Copenhagen Business School, hvor han studerede International Shipping & Trade. Han skiftede i oktober 2023 studieretning til Business Administration and Service Management. I juni 2026 blev greven bachelor.

Joachim på de bonede gulve

Deres far, Prins Joachim, Prins til Danmark, greve af Monpezat, var som oberst af reserven i Hæren særlig sagkyndig i Forsvaret med henblik på at styrke anvendelsen af frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven. I september 2020 blev Joachim – nu pludselig med rang af brigadegeneral – sendt til Paris som forsvarsattache.

Siden september 2023 har tiltrådte Joachim en stilling som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C.

Prins Aage i Fremmedlegionen

Kongefamiliens medlemmer var tidligere gjort af en ganske anderledes støbning.

Prins Aage (født Prins til Danmark 10. juni 1887 i København, søn af Prins Valdemar og barnebarn af kong Christian 9.) var premierløjtnant i Livgarden.

I 1914 giftede han sig med en italiensk grevinde. Ægteskabet havde ikke kongens tilladelse, og Aage mistede sin arveret, måtte frasige sig titlen Prins til Danmark og blev greve af Rosenborg.

Jan. 1914 trådte han uden for nummer, men meldte sig straks til tjeneste ved første verdenskrigs udbrud. Efter et kursus ved generalstaben i generalstabstjeneste og troppeføring 1918-19 udnævntes han til kaptajn i livgarden.

I 1922 tog Landmandsbankens krak næsten hele hans formue.

Men så meldte han sig til Fremmedlegionen og blev såret i kamp og døde den 29. februar 1940 i Taza, Marokko.

Aage opnåede i de 17 år, han var i Fremmedlegionen, rang af oberstløjtnant, og han blev dekoreret med Æreslegionen.

Faxekredsen er en opstillingskreds, der omfatter kommunerne Faxe og Stevns. Kredsen indgår i Sjællands Storkreds, der ved valget i 2026 bragte Magnus Heunicke, Frederik Vad, Kaare Dybvad Bek, Kasper Roug og Trine Birk Andersen ind i Folketinget. Socialdemokraten Tanja Larsson blev ikke valgt.

Tanja Larsen har været folketingskandidat for Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsens siden 2018, men selvom Socialdemokratiet er kredsens største parti, opnåede hun aldrig valg til Folketinget.

Tanja Larsson opnåede ikke valg til Folketinget i 2019. Men hun indtrådte alligevel i Folketinget som stedfortræder for tidligere minister Henrik Sass Larsen, da han i efteråret 2019 valgte at trække sig fra dansk politik.

Ved valget i 2022 opnåede Tanja Larsson heller ikke valg. Men igen blev hun kort efter valget på ny indkaldt som stedfortræder, da tidligere S-minister Mette Gjerskov døde.

Tanja Larsson opstillede også til folketingsvalget tidligere i år, men opnåede ikke valg, og kort efter meddelte hun, at hun stoppede som folketingskandidat.

“Jeg har efter grundige overvejelser valgt at trække mig som folketingskandidat. Det er ikke en let beslutning, men det er den rigtige for mig på nuværende tidspunkt,” udtalte Larsson ifølge en pressemeddelelse og fortsatte:

“Jeg har været en del af det nationale politiske arbejde i otte år, og jeg kan mærke, at tiden er rigtig til, at kredsen finder en ny kandidat, der kan løfte Faxe og Stevns de næste mange år i Folketinget.”

Meddelelsen er formentlig blev modtaget med lettelse, for Tanja Larsson har ikke været et synligt aktiv for Socialdemokratiet.

I oktober 2021 var den gal med Tanja Larsson

Tanja Larsson, der fra 1. oktober 2029 var indkaldt som stedfortræder for Henrik Sass Larsen, måtte i oktober 2021 efter en boligsag trække sig som boligordfører for Socialdemokratiet.

Ekstra Bladet har beskrevet hvordan Tanja Larsson, mens hun sad i Folketinget, boede i en af Folketingets lejligheder i hjertet af København, som hun havde fået stillet gratis til rådighed af Folketinget.

Samtidig fremlejede hun sin egen andelslejlighed i København. I perioden steg lejlighedens værdi med mere end 150.000 kr.

Tanja Larssons fiksfakserier var selvfølgelig imod reglerne, og Tanja Larsson havde lovet at få orden i boligsituationen, men det skete ikke.

“Jeg trækker mig som boligordfører med øjeblikkelig virkning. Jeg må konstatere, at jeg ikke har fået ryddet op i min boligsituation på trods af, at jeg i sommer satte min andelsbolig til salg via andelsboligforeningen med henblik på at sælge snarest muligt,” oplyste hun i oktober 2021 til Ekstra Bladet.

Tanja Larsson vendte efter endt barselsorlov i 2022 vendt tilbage til Folketinget, hvor hun markedsførte sig selv som ”Landdistrikternes ildsjæl og ordfører”. Tanja Larsson var opstillet ved Folketingsvalget den 1. november 2022, men blev ikke genvalgt til Folketinget. Hun blev dog igen indkaldt som stedfortræder, da tidligere S-minister Mette Gjerskov døde.

Ny folketingskandidat

Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsen har onsdag aften valgt Thorkild Holmboe-Hay som kredsens kandidat til Folketinget. Det skriver Socialdemokratiet i Faxe-Stevns-kredsen i en pressemeddelelse.

Thorkild Holmboe-Hay er ledelseskonsulent/politisk rådgiver i Fagforbundet 3F.

2007- 2013 arbejdede Holmboe-Hay som kredschef for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Sjælland. 1998 til 2006 arbejdede han som kontorleder hos Socialpædagogernes Landsforbund i Storstrøms Amt.

Holmboe-Hay var gennem et helt år i perioden 2024-2025 stedfortræder for daværende folketingsmedlem Tanja Larsson under dennes barselsorlov.

“Speak softly and carry a big stick” er Theodore Roosevelts berømte formulering fra begyndelsen af 1900-tallet og er faktisk en vigtig forløber for det, man senere forbandt med Reagans “peace through strength”.

Doktrinen om „styrke og moralsk klarhed“ prægede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning i Ronald Reagan-æraen i 1980’erne og havde effekt i Moskva.

De hidtidige amerikanske fredsforsøg i Ruslands krig mod Ukraine har haft den modsatte effekt og kostet Amerika sit ry som en pålidelig, seriøs verdensmagt.

Såvel Ruslands præsident Vladimir Putin som den ukrainske præsident Zelenskyj har haft allehånde forbehold. Under alle omstændigheder fortsætter krigen nu på femte år med ufattelige materielle og menneskelige omkostninger. Meget tyder på, at Trump i øjeblikket er i færd med at genoplive Roosevelt/Reagan-doktrinen om ”peace through strength”.

Amerikansk pres på Rusland

USA’s præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 et omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland og Iran.

Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026 udvider sanktionerne og andre restriktioner rettet mod Rusland, samtidig med at Iran Sanctions Act forlænges med yderligere fem år.

Blandt lovens bestemmelser bemyndiges præsidenten til at pålægge afgifter på op til 100 pct. på varer importeret fra lande, der foretager nye køb af råolie eller naturgas af russisk oprindelse. Varer direkte fra Rusland, kan pålægges told på op til 500 pct. af værdien.

Derudover udvider den sanktionerne mod russiske embedsmænd, finansielle institutioner, statskontrollerede eller tilknyttede enheder, aktører i energisektoren, fartøjer involveret i sanktionsomgåelse og andre facilitatorer.

Repræsentanternes Hus vedtog lovgivningen den 16. september med 262 stemmer mod 159 efter at lovgivningen allerede var vedtaget i Senatet i august med 86 for og 11 stemmer imod.

Lovgivningen nævner ikke de enkelte berørte lande, men Kina og Indien er blandt verdens største købere af russisk olie og kan blive påvirket af dens bestemmelser.

Lindsey O. Graham – republikansk senator fra South Carolina og en fremtrædende fortaler for yderligere sanktioner mod Moskva – havde presset på for lovgivningen i mere end et år. Han døde den 11. juli i en alder af 71 år af en hjertesygdom, dagen efter at have mødt Zelensky under et besøg i Kyiv. Lovgivningen blev efterfølgende omdøbt til Grahams ære.

Analytikere rejste spørgsmålet om USA nu var parat til overfor Rusland at supplere Jared Kushner og Steve Witkoffs penduldiplomati med skrappere midler – a big stick?

Spørgsmålet hang stadig i luften, da præsident Trump den 9. oktober overraskende meddelte, at han havde aftalt med Putin, at Rusland straks ville eksportere 300.000 ton diesel til USA, svarende til 2,25 millioner tønder. Herefter ville der blive eksporteret 500.000 ton i november og derefter 1 million ton “umiddelbart efter”.

Rusland var dermed gået med til at ophæve sit selvpålagte forbud mod eksport af diesel og levere brændstoffet til de globale markeder, herunder USA, efter den aftale, der blev indgået mellem den russiske præsident Vladimir Putin og Trump.

Rusland vil inden årets udgang kunne øge sin eksport af diesel til mellem 3 millioner og 3,5 millioner ton om måneden, hvilket svarer til landets normale eksportniveau for brændstoffet, udtalte vicepremierminister Alexander Novak i sidste uge.

Det omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland i Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026, der skulle være trådt i kraft søndag den 18. oktober 2026, blev samtidig den 17. oktober 2026 – indtil videre – stoppet af et dekret fra Trump.

Amerikansk lov gør det muligt for Trump at suspendere eller ophæve sanktioner ved blot at informere Kongressen om, at han vurderer, at det ikke er i landets nationale interessere at indføre dem.

Det må antages, at den amerikanske stok og gulerod-taktik – det amerikanske sanktionspres i kombination med Trumps tilbud om køb af russisk diesel – har haft effekt på Vladimir Putin, så han har indvilliget i fryse de nuværende frontlinjer og indgå i fredsforhandlinger med Ukraine.

Amerikansk pres på Ukraine

Den ukrainske side har også mærket den amerikanske stokkemetode. For samtidig med aftalen med Trumps aftale med Putin – den 13. oktober 2026 – indledte USA, der hidtil har hjulpet Ukraine, en tilsyneladende straffeaktion, der direkte skader landets mulighed for at forsvare sig fremover. Det usædvanlige var, at Ukraine ikke modtog de sædvanlige amerikanske varslinger fra Starlink-systemet om indkommende russiske missilers bane, som bruges til at varsko befolkningen. Den ukrainske præsident Zelenskyj sagde om aftenen tirsdag den 14. oktober 2026: ”Vi modtog ingen varsling fra vores partnere om de ballistiske missilangreb”.

Det skete ifølge præsidenten for anden dag i træk, og dermed lød luftalarmen ved nattens første angreb nærmest samtidig med nedslaget. Ingen tid til at søge dækning.

Militære kilder bekræftede onsdag morgen, at Starlink havde indført ”restriktioner” for brugen af det satellitbårne net for objekter, der flyver hurtigere end 160 km/t.

Indgrebet rammer dermed landets evne til at forsvare sig mod en ny generation af hurtigtgående russiske droner, fordi Ukraines forsvarsdroner er afhængige af Starlink, påpeger en rådgiver for den ukrainske forsvarsminister.

Det forlyder samtidig, at Donald Trumps forhandlere ugen før havde truet med netop at begrænse Ukraines adgang til amerikanske efterretninger.

Under alle omstændigheder har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj erklæret sig parat til at indgå en våbenhvile og indlede fredsforhandlinger med Rusland. Det må antages, at Zelenskyj samtidig har fået sikkerhed for, at USA vil garantere holdbarheden af en forhandlingsløsning.

Ifølge meningsmålingerne står Likud-partiet til at blive et af Israels største partier, men Benjamin Netanyahu kan få betydeligt sværere ved at sikre sig en ny regeringsperiode end ved at vinde selve valget. Det afgørende spørgsmål er, om han kan samle et flertal på mindst 61 af Knessets 120 mandater.

Hvad siger de seneste meningsmålinger?

Gennemsnittet af syv målinger, offentliggjort frem til 21. oktober, giver Likud – Benjamin Netanyahu – 22 mandater.

Den stærkeste rival er Yashar-partiet med Gadi Eisenkot, tidligere chef for generalstaben, i spidsen. Partiet tilbyder et sikkerhedspolitisk troværdigt alternativ til Likud, men uden at være et traditionelt venstreorienteret parti.

Yashar står i gennemsnittet af meningsmålingerne til 21,4 mandater.

Likud ligger altså i spidsen, men har ikke nogen sikker førsteplads.

Hvorfor er Netanyahu alligevel presset?

Valget bliver det første siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Mange analytikere betragter valget som en lakmustest for Netanyahus lederskab, herunder hans håndtering af det dødeligste angreb på israelsk jord siden landets grundlæggelse.

Iran

Ved at sætte fokus på den fortsatte trussel fra Iran mod Israel håber Netanyahu at kunne overbevise vælgerne om, hvorfor hans parti, Likud, bør sidde ved magten.

Israelske styrker har intensiveret træningsøvelser med USA og mandag den 19. oktober 2026 aflagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, et overraskende besøg på Ovda-flybasen i det sydlige Israel, hvor han mødtes med Netanyahu.

Onsdag oplyste amerikanske embedsmænd til The New York Times, at fælles angreb mod Iran forventes genoptaget efter det amerikanske midtvejsvalg i næste måned.

Iran er ”virkelig et ondt regime, og jeg kan kun håbe, at den amerikanske offentlighed og resten af verden forstår, hvor ONDE de er!”, skrev USA’s præsident, Donald Trump, torsdag på Truth Social. Dermed gentog han Netanyahus krav om, at Teheran aldrig må få atomvåben.

Krigstræthed

Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 ramte Netanyahus centrale argument om, at han kunne garantere Israels sikkerhed. Krigene har siden præget hans politiske situation.

Krigstræthed, tab og uenighed om krigenes strategiske mål kan svække opbakningen til regeringen. Samtidig har spørgsmålet om de ultraortodokses militærtjeneste fyldt i debatten. Undtagelserne fra værnepligten er blevet et centralt stridspunkt. Mange israelere ønsker en mere ligelig fordeling af den militære byrde.

Kan Likud efter valget danne regering?

Ingen af de to hovedlejre er tæt på et sikkert flertal på 61 mandater, men Netanyahu har dog stadig en mulighed. Hvis mindre højreorienterede partier klarer spærregrænsen, og partier uden fast bloktilhørsforhold støtter ham, kan han igen samle et flertal.

Under alle omstændigheder tyder alt på et meget tæt valg med usikre regeringsforhandlinger. Likud er fortsat en stærk politisk kraft, men Netanyahu kan ikke længere regne med, at hans traditionelle højreorienterede og religiøse alliance automatisk giver ham flertal.

Den Korte Avis, publicerer den 22. oktober 2026 artiklen ”Billeder fra Hamas’ massakre 7. oktober gik verden rundt: Terrorister viste ung mishandlet kvinde frem – nu har Israel taget en blodig hævn”. Den britiske avis Daily Mail er kilden til historien om at Hamas-terroristen Tamer Muhammad Ibrahim al-Sabbagh var blevet dræbt ved et luftangreb mandag den 19. oktober i Jabalia i det nordlige Gaza.

Tamer Muhammad Ibrahim al-Sabbagh havde deltaget i massakren den 7. oktober 2023 og bortførelsen og mordet på den unge israelske kvinde, Shani Louk.

Med Ibrahim al-Sabbagh var det sidste medlem af Hamas-cellen elimineret. Ifølge det israelske militær, IDF, blev Attiya Daour dræbt den 20. august 2025, Basel Cheleh dræbt den 6. december 2023, Mustafa Shaheen dræbt den 10. oktober 2023 og Mustafa Ala Khatib taget til fange af IDF.

Israel hævner massakren

Kort efter Hamas’ massakre den 7. oktober 2023 oprettede Israel en hemmelig elite efterretningsenhed for at opspore og dræbe eller fange alle terrorister involveret i angrebet – fra højtstående kommandanter, der orkestrerede angrebet, til enkelte bevæbnede mænd, der krydsede ind i det sydlige Israel under den mest omfattende massakre på jøder siden Holocaust. 1221 israelere blev dræbt, 255 kidnappet og mange andre mishandlet og såret.

Den israelske hævn-aktion har ikke været hemmelig. Allerede i ugerne efter 7. oktober-angrebet skrev det israelske dagblad Yedioth Ahronoth, at Israel havde oprettet en særlig enhed til at identificere, jage og likvidere alle palæstinensere, der havde taget del i angrebet.

Den israelske regerings beslutning om at likvidere alle, der deltog i 7. oktober-massakren, er heller ikke enestående.

Umiddelbart efter Israels oprettelse blev Israels efterretningstjeneste Mossad og sikkerhedstjenesten Shin Bet beordret til at indlede en jagt på tyske naziforbrydere. Det lykkedes at identificere Adolf Eichmann i Argentina og stille ham for en domstol i Jerusalem, hvor han blev dømt til døden.

Efter palæstinensiske terroristers massakre på israelske atleter ved De Olympiske Lege i München i 1972 blev Mossad beordret til at identificere og likvidere alle de involverede.

Efter München-massakren var Zvi Zamir chef for Mossad og havde derfor ansvaret for at likvidere de involverede palæstinensere. Ved Zvi Zamirs begravelse i 2024 sagde Mossads nuværende chef, David Barnea, ifølge nyhedsmediet Times of Israel, med henvisning til Israels forfølgelse af deltagerne i 7. oktober-massakren, at “det vil tage tid, ligesom efter München. Men vores hænder vil nå dem, hvor end de er.”

NILI

Ifølge en detaljeret rapport fra Wall Street Journal offentliggjort onsdag den 20. maj er efterforskningsenheden kendt som NILI, som er initialerne for den hebraiske sætning “netzah Israel lo yeshaker” fra Første Samuelsbog. Oversat til dansk lyder sætningen: “Israels evighed lyver ikke”. En henvisning til, at Israel vil bestå uanset hvad, og at dem, der volder Israel skade, vil blive straffet.

Navnet NILI stammer også fra det jødiske spionnetværk, der under Første Verdenskrig kæmpede på Storbritanniens side mod det tyrkiske Osmannerrige i det historiske Palæstina.

Enheden blev dannet af Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bets og den militære efterretningstjeneste kort efter det Hamas-massakren.

Tidligere rapporter efter massakren indikerede, at operationen også involverede Israels udenlandske efterretningstjeneste – Mossad, hvilket fra starten signalerede, at kampagnen sandsynligvis ville række ud over Gaza til Hamas-operatører og ledende personer baseret i udlandet.

Database med navne

Wall Street Journal-rapporten hævder, at taskforcen udarbejdede en database med tusindvis af navne, herunder fra Hamas-terrorgruppens eliteangrebsstyrke Nukhba, der stod i spidsen for angrebet den 7. oktober. Andre palæstinensere, der blev identificeret som deltagere i massakren, er ligeledes inkluderet. Israelske embedsmænd fortalte avisen, at mål angiveligt kun godkendes, efter at efterforskere har indhentet mindst to uafhængige beviser, der placerer dem på angrebsstedet eller direkte knytter dem til angrebet.

Ifølge rapporten benyttede israelske efterretningstjenester sig af et bredt udvalg af overvågnings- og efterretningsværktøjer til at identificere mistænkte, herunder ansigtsgenkendelsessoftware kørt mod videoer uploadet af Hamas-terrorister selv, aflyttede kommunikationer, mobiltelefoners lokalitetsdata, optagelser fra sociale medier og afhøringer af Gaza-fanger.

Alle involverede er mål

Kampagnen strakte sig angiveligt langt ud over den øverste Hamas-ledelse, hvor israelske embedsmænd insisterede på, at “ingen deltager anses for at være for ubetydelig” til at undgå ansvar. Et eksempel, der nævnes i rapporten, involverede en palæstinenser, der blev filmet, mens han kørte en traktor gennem Gazas grænsehegn under det indledende angreb den 7. oktober og senere blev dræbt i et israelsk angreb næsten to år senere, mens han gik gennem Gaza.

Andre mål omfattede højtstående Hamas- og Palæstinensiske Islamiske Jihad-operatører, der var direkte knyttet til grusomheder begået under massakren. Blandt dem var Ali Sami Muhammad Shakra, en Hamas Nukhba Force-chef, der var anklaget for at have deltaget i kidnapningen af de amerikansk-israelske gidsler Hersh Goldberg-Polin, Alon Ohel, Eliya Cohen og Or Levy nær stedet for massakren på Nova-musikfestivalen.

Rapporten pegede også på drabet i april på Abd al-Rahman Ammar Hassan Khudari, en palæstinensisk Islamisk Jihad-terrorist, der er anklaget for at have deltaget i massakren på Kibbutz Nir Oz.

En af de mest betydningsfulde nylige elimineringer fandt sted i sidste uge med drabet på Hamas’ Gaza-leder Izz al-Din al-Haddad, som IDF’s stabschef generalløjtnant Eyal Zamir beskrev som “en af hovedgerningsmændene bag massakren den 7. oktober og leder af Hamas’ militære fløj.”

Ifølge israelske embedsmænd hjalp al-Haddad med at styre planlægningen og gennemførelsen af angrebet den 7. oktober, ledede kampoperationer mod israelske styrker gennem hele krigen og spillede en central rolle i Hamas’ gidselsystem. Israelske embedsmænd anklagede desuden Haddad for at forsøge at genopbygge Hamas’ militære infrastruktur under den igangværende våbenhvile.

Jagten fortsætter trods våbenhvilen i Gaza

Wall Street Journal-rapporten sagde, at kampagnen er fortsat trods våbenhvilen i Gaza, dog i et nedsat operationelt tempo, hvor en mindre gruppe NILI-operatører fortsat videregiver efterretninger om mål til israelske kommandanter, der overvåger militære operationer.

Inden for Israel har operationen gentagne gange været sammenlignet med landets mangeårige kampagne efter massakren ved OL i München i 1972, hvor israelsk efterretningstjeneste jagtede palæstinensiske terrorister, der var involveret i mordet på 11 israelske atleter.

Den bredere kampagne har angiveligt også udvidet sig ud over Gaza, herunder operationer forbundet med drabene på højtstående Hamasmedlemmer som Saleh al-Arouri i Beirut og Ismail Haniyeh i Teheran, sammen med elimineringerne inde i Gaza af Yahya Sinwar, Mohammed Deif, Marwan Issa og andre højtstående Hamas-kommandører, som Israel bredt identificerer som nøglearkitekter bag massakren den 7. oktober.

Resultat af indsatsen

Det vides ikke præcist, hvor mange navne der står på den israelske dødsliste. Omkring 300 medlemmer af Hamas’ eliteenhed er blevet arresteret siden oktober 2023 og er fanger i israelske fængsler. På baggrund af sine anonyme israelske kilder estimerer Wall Street Journal, at adskillige hundrede af de palæstinensere, der var direkte involveret i angrebet, er blevet likvideret indtil videre.

Serbiens tidligere præsident, Aleksandar Vučić, søger at forlænge sin 12-årige magtposition ved at stille op som premierminister ved parlamentsvalget den 25. oktober. I meningsmålingerne ligger hans Serbiske Progressive Parti (SNS) side om side med oppositionen koncentreret om den studenterledede protestbevægelse, som blomstrede i kølvandet på kollapset af taget på togstationen i Novi Sad i 2024, der kostede 16 mennesker livet. Studentlisten stiller nu med 250 kandidater ved søndagens valg.

Balkanrepublikken Serbien (Republika Srbija) med et areal på omkring 80.000 km2, og en befolkning på knap 7 millioner indbyggere, har hovedstaden Beograd og tennisspilleren Novak Đokovićs hjemland.

Udenrigsministeriet advarer

Forud for søndagens valg har det danske udenrigsministerium sidst på dagen den 21. oktober udsendt følgende advarsel:

”SERBIEN / DEMONSTRATIONER: Der afholdes parlamentsvalg i Serbien på søndag den 25. oktober. Op til, under og efter valget kan der være demonstrationer rundt om i landet. En stor demonstration er fx planlagt i morgen, torsdag i centrum af Beograd. Hold dig på afstand af opløb og demonstrationer. De vil kunne udvikle sig voldeligt. Situationen kan ændre sig med kort varsel. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Hold dig opdateret via medierne (fx https://n1info.rs/english/news/ , https://www.tanjug.rs/english ), lokale myndigheder, dit hotel eller din rejsearrangør. Ved behov for akut rådgivning, kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 3392 1112 eller borger@um.dk.”

Valgets vigtigste temaer

Serbiens parlamentsvalg på søndag er langt mere end en almindelig magtkamp. Det er en prøve på, om den hidtidige regering kan fastholde kontrollen efter næsten to års omfattende protester, anført af studerende, mod korruption og magtmisbrug.

Internationale mediers interviews med aktivister, studenterdemonstranter og oppositionspolitikere tegner et stadig mere autoritært billede af Balkanlandet, hvor kritikere rutinemæssigt trues, pressefriheden svækker, og korruptionen stiger.

Aleksandar Vučić

Den 56-årige Aleksandar Vučić og hans Serbiske Progressive Parti (SNS) har gentagne gange afvist anklager om undertrykkelse og korruption.

Aleksandar Vučić er samtidig en velkendt figur i international politik. Efter at have tjent som informationsminister i slutningen af 1990’erne, da daværende præsident Slobodan Milosevic forsøgte at bringe kritikere af Serbiens krig i Kosovo og de efterfølgende sammenstød med NATO til tavshed, brød Vučić med det ultranationalistiske Serbiske Radikale Parti i 2008.

Under Vučićs regime har Serbien forsøgt at balancere mellem EU, Rusland og Kina. Vučić siger, at han ønsker, at landet skal tilslutte sig EU, men tiltrædelsesforhandlingerne står i stampe, og EU-medlemskab og demokratiske reformer står over for ønsket om at bevare strategiske og økonomiske forbindelser til Moskva og Beijing.

Et regeringsskifte kan meget vel påvirke Serbiens forhold til EU, men det er endnu uklart, hvilken samlet udenrigspolitik Studentlisten vil føre.

Korruptionen

Blandt valgets hovedtemaer er spørgsmålet om korruption og ansvar for tragedien i Novi Sad. Studentlisten forsøger at omsætte protesterne til parlamentarisk indflydelse. Den appellerer især til vælgere, der ønsker et opgør med korruption og en genopbygning af demokratiske institutioner. Protestbevægelsen kræver gennemsigtighed, ansvarlighed og opgør med korruption i det politiske system.

Oppositionen bruger Novi Sad-sagen som symbol på et system, hvor politiske forbindelser og manglende kontrol kan få alvorlige konsekvenser.

Vučićs parti, det serbiske progressive parti (SNS), har domineret politikken i omkring 15 år. Valget handler derfor også om magtkoncentration, domstolenes uafhængighed, mediernes frihed og oppositionens muligheder for at føre valgkamp på lige vilkår.

Internationale observatører har rejst bekymringer om pres på vælgere, valglisten, brug af offentlige ressourcer og skæv mediedækning.

Protestbevægelsens styrke er dens mobilisering og dens afstand til det etablerede partisystem. Svagheden er, at den er en bred koalition uden en traditionel partiorganisation eller et fuldt udbygget regeringsprogram.

Økonomi

Regeringssiden fremhæver økonomisk udvikling, lønninger, pensioner, veje og investeringer. Vučićs side argumenterer for stabilitet, økonomisk fremgang og kontinuitet.

Oppositionen sætter spørgsmålstegn ved korruption, offentlige kontrakter og udgifterne til verdensudstillingen EXPO 2027 i Beograd.

Hvad afgør valget?

Valgdeltagelsen bliver afgørende. Studentlisten har brug for at mobilisere mange vælgere, også dem der normalt ikke stemmer. En analyse fra 19. oktober anslog, at omkring 800.000 vælgere fortsat var uafklarede om, hvorvidt de ville stemme, og på hvem.

Internationale observatører har udtrykt bekymring over ulige valgvilkår. Hvis valgresultatet anfægtes, kan den politiske krise blive forstærket.

Det er uklart, om Studentlisten evner at samle et flertal: Der skal vælges 250 medlemmer af parlamentet, og 126 mandater kræves for et absolut flertal. Mindre partier kan derfor blive afgørende for en ny regering.

Valgets betydning

Udfaldet kan få betydning for hele Balkan og for EU’s udvidelsespolitik. Men selv en sejr til oppositionen vil ikke automatisk løse problemerne: Den vil også skulle omsætte en bred protestbevægelse til en fungerende regering. Omvendt vil en sejr til Vučićs lejr efter en omstridt valgkamp kunne øge mistilliden til det politiske system.

Robert E. Hall og Michael Woodford modtager nobelprisen for udvikling af det “mikroøkonomiske fundamenter for makroøkonomisk stabilisering” og økonomiske modeller, der tager højde for, hvordan husholdningers og virksomheders beslutninger påvirker den samlede økonomi. Det offentliggjorde Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi mandag formiddag på et pressemøde i Stockholm.

Robert E. Hall, der er født i 1943, er professor ved Stanford University, mens Michael Woodford, der er født i 1955, er professor ved Columbia University i New York.

Økonomiprisen er ikke en del af de originale Nobelpriser. Den blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 for at markere bankens 300-års jubilæum og for at ære Alfred Nobels minde.

Kvindelige Nobelpris-modtagere

Nobelprisen i økonomi gik i 2023 til den amerikanske økonom Claudia Goldin, der blev anerkendt “for at have fremmet vores forståelse af kvinders arbejdsmarkedsresultater”. Siden 1969 har der kun været 3 kvinder blandt prisvinderne: Claudia Goldin i 2023, hendes landsmand Elinor Ostrom i 2009 og fransk-amerikanske Esther Duflo i 2019.

Nobelpristagere med dansk tilknytning

Prisen er tidligere givet til økonomer med en vis tilknytning til Danmark:

Dale Thomas Mortensen (1939 – 2014) fik prisen i 2010 som anerkendelse for hans banebrydende arbejde med arbejdsmarkedsmodeller og ”economic friction” – mangel på information og andre afvigelser fra det perfekte marked. Dale Mortensens far var danskfødt, og Dale Mortensen gæstede jævnligt gæstet Aarhus Universitet.

Lars Peter Hansen (født 1952) fik prisen i 2013 for udviklingen af økonometriske modeller for sammenhænge mellem makroøkonomi og udviklingen på de finansielle markeder. Lars Peter Hansen er amerikaner af dansk afstamning, idet hans tipoldeforældre Ole og Marie Hansen i sidste halvdel af 1800-tallet udvandrede fra Nordfyn til Utah.

Selve prisen

Prisen er i 2026 er en guldmedalje, et diplom og en pengepræmie på 12 mio. svenske kroner (cirka 8 millioner danske kr.), som de to prismodtagere skal dele ligeligt. Beløbet er i år forhøjet med 1 mio. svenske kroner i anledning af 125-året for de første nobelprisuddelinger.

Nobelpriserne vil blive uddelt ved en ceremoni i Stockholm den 10. december, årsdagen for videnskabsmanden Alfred Nobels død i 1896.

Columbus Day, der i USA siden 1892 har været fejret den anden mandag i oktober (i 2026 den 12. oktober), markerer den Genovesisk-fødte opdagelsesrejsende Christopher Columbus’ ankomst til Amerika den 12. oktober 1492.

Præsident bekræftede den 7. oktober 2026 med en bekendtgørelse, at Columbus Day også i 2026 markeres mandag den 12. oktober.

Indigenous Peoples Day

Indigenous Peoples Day er en relativ ny helligdag i USA, der fejrer og ærer oprindelige folk og fejrer deres historie og kulturer. Præsident Biden bestemte i 2021 for første gang, at den anden mandag i oktober skulle ben markeres som Indigenous Peoples Day og fejres som national helligdag.

Det begyndte i 1992 i Berkeley, Californien – i 500-året for Columbus’ ankomst til Amerika den 12. oktober 1492 – som en modfejring til Columbus, som af nogle opfattes som repræsentant for “koloniseringens voldelige historie på den vestlige halvkugle”.

Columbus Day og opfattelsen af italienere i USA

Historien om, hvordan italienske immigranter gik fra en status som racemæssige pariaer i det 19. århundrede til ansete hvide amerikanere i det 20. århundrede giver et indblik i hvordan synet på forskellige racer i USA har ændret sig over tid.

New York Timers har i en artikel i anledning af Columbus Day beskrevet hvordan syditalienere med mørk lød i 1800-tallet måtte tåle ydmygelser på begge sider af Atlanten. I Italien havde norditalienere længe haft den opfattelse, at syditalienere – især sicilianere – var ”uciviliserede” og racemæssigt underlegne folk, der tydeligvis var for afrikanske til rigtig at være en del af Europa.

Racistiske dogmer om syditalienere fandt frugtbar jord i USA, hvor de nyankomne mødte bøger, magasiner og aviser, der bombarderede amerikanere med billeder af italienere som racemæssigt mistænkelige. Italienere blev undertiden udelukket fra skoler, biografer og fagforeninger eller i kirker henvist til bænke, der var reserveret til farvede. De blev beskrevet i pressen som “sortsmudskede”, “krushårede” medlemmer af en kriminel race, og blev af gadens pøbel hånet som “dago”, “guinea”, “hvid nigger”, ”goomba” og “nigger wop” (fra det italienske ord “guappo”, der betyder alfons).

I de amerikanske sydstater gik nedværdigelserne langt videre end blot øgenavne. Italienere, der var kommet til landet som ”frie hvide personer”, blev ofte markeret som sorte, fordi de accepterede ”sorte” job i Louisiana-sukkermarkederne, eller fordi de valgte at bo blandt afroamerikanere. Dette gjorde dem også sårbare overfor lynchninger, hvor tusinder af sorte mænd, kvinder og børn over hele Syden blev hængt, skudt, lemlæstet eller brændt levende.

Columbus Day

Markeringen spiller imidlertid en vigtig rolle i den uforbeholdne anerkendelse af italienere som rigtige hvide mennesker i USA. Da præsident Benjamin Harrison proklamerede i 1892 Columbus Day som national festdag, var det ikke alene for at hædre Columbus. Baggrunden var en blodig lynchning i New Orleans, der i 1891 havde kostet 11 uskyldige italienske indvandrere livet.

Proklamationen af Columbus Day var derfor led i et bredere forsøg på at dæmpe det ramaskrig, der havde rejst sig blandt amerikanere af italiensk herkomst efter lynchningen, og som også i Italien var tæt på at føre til en krigserklæring mod USA.

Lynchninger i USA

Lynchningen af italienerne kom på et tidspunkt hvor selv anerkendte medier forsvarede lynchninger og systematisk fremstillede de afroamerikanske ofre som ”brutale vilddyr”, ”kvinde- og børneskændere”, ”uforbederlige kriminelle” eller ”ballademagere”. The Times brugte angiveligt gentagne gange overskriften “En brutal neger lynchet”.

Tilsvarende nedsættende betegnelser blev knyttet til italienske indvandrere, der i begyndelsen blev hilst velkommen til Louisiana efter borgerkrigen, da plantageejerne havde desperat behov for billig arbejdskraft til at erstatte de frigivne slaver, der havde forladt sliddet i markerne til fordel for mere vellønnet beskæftigelse.

Disse italienere syntes i første omgang at være svaret på både arbejdsmangel og den stadig mere presserende søgen efter borgere, der ville støtte den fortsatte hvide dominans. Louisianas begejstring for den italienske arbejdskraft kølnedes imidlertid, da de nye indvandrere begyndte at protestere mod lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår.

Italienere på linje med afroamerikanere

De nyankomne valgte også at bo sammen i italienske kvarterer, hvor de talte deres modersmål, bevarede italienske skikke og udviklede succesrige virksomheder, der ikke mindst handlede med afroamerikanere, som de også omgikkes og giftede sig med. Med tiden førte italienernes fraternisering med afroamerikanere til, at hvide sydstatsfolk betragtede især sicilianere som nogle ikke helt hvide, der berettigede til den forfølgelse – og lynchning – der ellers havde været rettet mod afroamerikanere.

The Times beskrev dem som banditter og medlemmer af de kriminelle klasser, ”miserable, elendige, fattige, sultne og ufaglærte”. Stereotypiske opfattelser af medfødte kriminelle tilbøjeligheder fremgår tydeligt af en avishistorie fra 1874 om italienske indvandrere, der blev vaccineret, hvor en immigrant beskrives som en “sværlemmet fyr med et skummelt udseende som en traditionel landvejsrøver fra Abruzzerne”.

Disse karakteristika nåede et ærekrænkende højdepunkt i en artikel fra 1882, hvor redaktøren under overskriften ”Our Future Citizens” skrev:

”Aldrig har der siden New Yorks grundlæggelse været en så lavtstående og uvidende klasse af indvandrere, som de syditalienere, der har fyldt vores anløbshavne i det forløbne år”. Om de italienske indvandrerbørn, hed det, ”at de var fuldstændig uegnede – uopdragne, beskidte og uredelige som de var – til at blive placeret i de offentlige grundskoler blandt børn af anstændige amerikanere”.

Den racistiske myte om afroamerikanere og sicilianere som medfødte og uforbederlige kriminelle gik igen i en avishistorie fra 1887 om et lynchningsoffer i Mississippi: “Dago Joe”.

Offeret blev beskrevet som ”halvblods” og søn af en siciliansk far og en mulatmor, der havde arvet de værste egenskaber fra begge racer. Han var snu, forræderisk og grusom og var af sine naboer blevet betegnet som ”snigmorder af natur”.

Drabet på David Hennessy i New Orleans i 1890

Lynchningen i New Orleans blev sat i gang i efteråret 1890, da byens populære politichef, David Hennessy, blev myrdet på vej hjem en aften. Hennessy havde mange fjender, men fordi et uvederhæftigt vidne hævdede at han havde hørt Mr. Hennessy sige, at det var “dagoer” havde skudt ham, blev 19 italienere anklaget for drab eller medvirken til politichefens drab. 

Beviserne var da også svage, og af de ni første, der blev bragt for retten, blev seks frikendt.

Lederne for den pøbel, der derefter i 1891 stormede fængslet i New Orleans og lynchede 11 af italienerne, annoncerede deres planer på forhånd, uden at nogen greb ind.

Efter lynchningen erklærede en Grand Jury i en undersøgelse, der er beskrevet som ”muligvis en af ​​de største hvidvaskninger i amerikansk historie”, at der ikke var noget at komme efter.

Forståelse i medierne

The Times beskrev alle de blodige detaljer i en nyhedshistorie: ”Chief Hennessy Avenged: Eleven of his Italian Assassins Lynched by a Mob”.

Det rapporterede, at pøbelen hovedsagelig havde bestået ”af samfundsstøtter i New Orleans”. I en opfølgende artikel, blev lynchningen retfærdiggjort, og ofrene blev beskrevet som umennesker med de velkendte racistiske stereotyper: ”Disse snigende, lumske og kujonagtige sicilianere – efterkommere af banditter og snigmordere, der til dette land har medtaget deres hjemlands lovløse lidenskaber og vaner med at skære halsen over på skikkelige folk… er for os skadedyr uden forsonende træk. Vores egne klapperslanger er lige så gode borgere som de er. Vores egne mordere er mænd med følelse og noblesse sammenlignet med dem”.

Redaktørerne konkluderede, at det ville være vanskeligt at finde en person, der beklagede lynchningen. 

Præsidentens reaktion

Præsident Harrison ville formentlig have ignoreret blodbadet i New Orleans, hvis ofrene havde været sorte. Men den italienske regering og opstandelsen blandt italiensk-amerikanere gjorde det umuligt. Italien afbrød de diplomatiske forbindelser med USA og krævede en skadeserstatning, som Harrison-administrationen betalte. Harrison opfordrede endda kongressen i sin tale til unionen i 1891 til at beskytte udenlandske statsborgere – dog ikke sorte amerikanere – mod lynchninger.

På trods af regeringens kritik af Ruslands fremfærd i Ukraine og den russiske skyggeflådes skamløse udnyttelse af danske farvende til at omgå de internationale sanktioner, er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen stadig fremkommelig.

Af regeringens forslag til finanslov for 2027 fremgår (§ 06.11.15.20.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade i København til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af ambassadens lejemål. I 2027 vil tilskuddet udgøre 750.000 kroner.

Udenrigsministeren henviser til en aftale fra 1982 mellem Danmark og det daværende USSR i 1982 om gensidighed for de to lan des råderet over konkrete ejendomme i hhv. Moskva og København, men det fremgår ikke af forslaget til finanslov, at Danmark i Moskva modtager huslejetilskud fra det krigsførende Rusland.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen oplyser i forslaget til Finanslov, at i tilfælde af ændrede ejendomsskatter og dermed ændrede tilskud som kompensation herfor til den Russiske Ambassade, foretages der en justering af bevillingen.

At København skulle være indstillet på at lempe ejendomsbeskatningen ville overraske, og det mest sandsynlige er derfor at tilskuddet til Den Russiske Ambassade vil blive øget i budgetperioden.

Den 11. august 2026 skrev Politiken, at Dansk Folkepartis krav om at trække Danmark ud af det europæiske Schengen-samarbejde ville få vidtrækkende konsekvenser for tilstrømningen af asylansøgere og migranter og betyde, at Danmark ville blive afskåret fra at sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, de måtte ankomme til.

Politiken henviste i artiklen til et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og til udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov, der ser DF’s ønske om at trække Danmark ud af Schengen-samarbejdet som et stort problem: ”Som verden er i dag, vil Dansk Folkepartis politik betyde, at vi vil være langt mere attraktive for menneskesmuglere, og at vi vil tiltrække flere asylansøgere. Og dem, vi så får, de vil være sværere at sende tilbage”.

Politikens artikel om Udlændinge- og Integrationsministeriets notat og Morten Bødskovs udlægning blev publiceret dagen før hastedebatten i Folketinget om Schengen-samarbejdet, efter at titusindvis af migranter havde invaderet den spanske eksklave Ceuta til bestyrtelse for regeringschefer i hele EU.

Folketinget unddrages oplysninger

En tidligere opgørelse havde vist, at Dublinsamarbejdet mellem Schengen-landene i årene 2015 til 2022 betød, at Danmark faktisk accepterede flere asylansøgere fra andre lande, end andre lande accepterede fra Danmark.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Mikkel Bjørn bad herefter Politiken og gennem et Folketingsspørgsmål til Morten Bødskov om Udlændinge- og Integrationsministeriets notat, der blev omtalt i Politikens artikel.

Trods flere Folketingsspørgsmål og spørgsmål til ministeren i Folketingssalen blev de ønskede oplysninger ikke udleveret.

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Først da Mikkel Bjørn tog sagen op i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, skete der nogt.

I et brev underskrevet af udvalgets formand, Mohammad Rona, til Morten Bødskov blev ministeren bedt om at udlevere ”alt det materiale, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udleveret til Politiken”.

”Når udvalgets spørgsmål ikke besvares fyldestgørende, svækkes Folketingets mulighed for at føre en effektiv kontrol med regeringens dispositioner og forvaltning,” lød det blandt andet i brevet.

Så skete der noget.

Allerede samme dag sendte Morten Bødskov nu alt det, som ministeriet havde udarbejdet og udleveret i forbindelse med hans interview i Politiken.

Morten Bødskov krænker sandhedspligten

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing mener i Jyllands-Posten, at det ikke ser godt ud for ministeren. Han henviser til, at ministre har en sandhedspligt. Pligten indebærer ikke kun sande svar, men også at ministeren skal forstå hensigten bag spørgsmålet og ikke svare halvt og for tekstnært.

”Ministeren har overtrådt reglerne,” siger han klart om Morten Bødskovs svar til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Morten Bødskovs synderegister

Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 havde Ukraine et akut behov for våbenteknisk bistand.

Daværende forsvarsminister Morten Bødskov afviste ved adskillige lejligheder, at Danmark havde mulighed for at imødekomme anmodninger fra Ukraine om våbenhjælp. De 400 Stinger-missiler, som ikke længere benyttes af det danske forsvar, sendes ikke til Ukraine. Heller ikke 1000 natbriller og 700 kikkerter eller andre våben, som forsvaret har på lager, blev vurderet til at kunne bruges på en moderne og operativ slagmark.

Bødskov tilkendegav, at selvom regeringen ikke principielt havde noget imod at sende våben til Ukraine var det der var på hylderne enten forældet eller noget vi selv skulle bruge.

”Det er for gammelt. Der er en årsag til, at det ligger på lager. Det kan vi ikke sende afsted”, siger Bødskov ifølge flere medier.

Morten Bødskov sagde samtidig, at Danmark nu kigger på at kunne bidrage med en styrkelse af den ukrainske cyberkapacitet i stedet for.

Militærkyndige tilkendegav i forsvarsmediet Olfi, at der ”ikke kan herske nogen tvivl om, at Stinger missiler, AT4 og M72 ECLAW som forsvaret også råder over, vil kunne hjælpe Ukraine mere end nogen som helst anden forsyning. Når politikkerne står frem på medierne og siger de gerne vil hjælpe med våben, men ikke har nogen i deres beholdning, så er der jo lodret løgn”.

Bødskov sat på plads af statsministeren og Folketingets flertal

Søndag den 27. februar 2022 lød der så pludselig andre toner. Ikke fra Bødskov, men fra statsminister Mette Frederiksen. Efter konsultationer med folketingets partier, vil Danmark nu donere op til 2700 panserværnsvåben til Ukraine.

Der er tale om skulderbårne panserværnsraketter, der kan bruges på kortere afstande mod blandt andet pansrede køretøjer, uddybede forsvarsminister Morten Bødskov.

Samtidig bliver dele af 300 Stinger-missiler, der er lagt til bortskaffelse, givet til USA, som kan gøre dem operative – det vil sige klar til brug. Våbnene er endnu ikke afsendt, men er ved at blive pakket til transport.

Morten Bødskov kendte til belastende tal

Det er ikke første gang Morten Bødskov er taget i lemfældig omgang med sandheden. Han har tidligere fortiet afslørende tal og han har under alle omstændigheder et stort forklaringsproblem.

Den 3. februar 2022 måtte Benny Engelbrecht trække sig tilbage som transportminister. Det skete, da støttepartiet Enhedslisten erklærede mistillid til Engelbrecht som minister.

Mistilliden kom i kølvandet på tilbageholdelse af vigtige CO2-tal som led i en milliardstor aftale om infrastrukturprojekter.

Engelbrechts afgang udløste flere ændringer i ministerlisten: Politisk ordfører Jeppe Bruus blev skatteminister, skatteminister Morten Bødskov blev forsvarsminister og forsvarsminister Trine Bramsen blev transportminister (og ligestillingsminister).

Skandalen om hybridbilerne

Som skatteminister fastholdt Bødskov gentagne gange, at pluginhybridbiler er ”grønne biler”, selvom han i flere måneder har været bekendt med resultaterne i en dansk undersøgelse, som viser, at pluginhybridbiler ikke er grønne.

Bødskov blev således i november 2021 orienteret om en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der ud fra danske biler viste, at pluginhybridbiler i realiteten ikke lever op til lovgivningens krav om at udlede under 50 gram CO2 per kørt kilometer.

Det skrev Information på baggrund af en aktindsigt og et svar fra Skatteministeriet.

I strid med de faktiske forhold, har ministeren flere gange fastholdt, at bilerne er “grønne biler”, og at de derfor er berettigede til en skatterabat på 108.700 kroner per bil. Morten Bødskov oplyste ikke offentligheden om undersøgelsen, på trods af at han og ministeriet kendte til den. I stedet har han henvist til, at der manglede danske tal for “opladningsmønstre”.

Bødskovs fortielser er ikke nogen lille sag. I realiteten har staten i 2021 givet knap 4,2 milliarder kroner i skatterabat til pluginhybridbilerne, der ikke lever op til lovens krav om at for at en bil kan kategoriseres som ”grøn” skal den udlede under 50 gram CO2 per kilometer.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er en af dem, der har efterspurgt tallene. Han er “stærkt utilfreds” med, at ministeren ikke har delt oplysningerne.

– Det er dybt utilfredsstillende. Det tegner jo et billede af en regering, der ikke rutter med fakta og oplysninger over for Folketinget, når vi spørger. Og det er stærkt kritisabelt, siger Kristian Pihl Lorentzen (V) til Detektor.

Også professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing kalder det “et problem”, at ministeren ikke har delt tallene.

– Der er en ret streng standard for, hvad ministrene skal svare folketingsmedlemmer, når det handler om at svare korrekt. Der skal selvfølgelig svares sandfærdigt, men der skal også svares, så det ikke er vildledende, siger han til Detektor.

Morten Bødskov har tidligere løjet for Folketinget og mistet sin ministerpost

Morten Bødskov, justitsminister i regeringen Helle Thorning II måtte den 12. december 2013 gå af i kølvandet på en sag, hvor han ikke havde sagt sandheden – den såkaldte Christiania-sag.

Selvom fhv. højesteretsdommer Per Sørensen i Berlingske Tidende den 28. februar 2022 prøver at retfærdiggøre ”nødløgnen” (og sig selv!) stod det i december 2013 klart for et flertal i Folketinget, at Bødskov var en skidt knægt, da det kunne dokumenteres, at Bødskov havde misinformeret Folketinget om, hvorfor Retsudvalgets tur til Christiania var blevet aflyst. Derfor mistede Folketinget tilliden til Bødskov. I første omgang var forklaringen gået på, at turen ikke blev til noget, fordi Københavns politidirektør, Johan Reimann, ikke kunne deltage. Senere kom det dog frem, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde vurderet, at der var forhøjet risiko forbundet med besøget, blandt andet fordi Pia Kjærsgaard skulle med – men disse oplysninger ønskede Morten Bødskov ikke at videregive til retsudvalget, og derfor blev ”nødløgnen” om Københavns politidirektør fabrikeret.

Den 3. december 2013 havde chefen for PET, Jakob Scharf, meddelt at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten.

Samarbejdsvanskelighederne i Politiets Efterretningstjeneste havde indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra sin chefpost, men det var især hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til, at han trak sig fra posten. Jakob Scharf bad i februar 2012 sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.

Hvorfor både justitsminister og PET-chef ville lyve og misinformere Folketinget i anledning af et banalt besøg i fristaden Christiania har undret. PET-chefen var muligvis bekymret for ressourceforbruget i forbindelse med et besøg af Pia Kjærsgaard. Hvad der motiverede Bødskov – udover at han ikke undte Pia Kjærsgaard den massive presseomtale, som et besøg i Christiania under politibeskyttelse – er aldrig klarlagt.

Tilbage stod, at justitsminister Morten Bødskov måtte gå af som minister, da det kom frem, at han havde fyldt Folketingets Retsudvalg med løgn og latin.

Ministeransvar

Højesteretsdommer Peter Christensen har udgivet bogen ”Ministre og embedsmænd, pligter og ansvar”, der selv ikke hos Morten Bødskov burde efterlade tvivl om ministres ansvar og pligter – herunder kravet om sande om fyldestgørende oplysninger.

Ministres ansvar er også beskrevet andre steder. Rigsretssagerne mod Erik Ninn-Hansen og Inger Støjberg har bidraget til at definere ansvaret, men Folketinget har også gjort sig overvejelser om ministres ansvar.

Folketingets Præsidium drøftede i efteråret 2014 på baggrund af en intensiveret offentlig debat om ministeransvar mulighederne for, hvordan man på et politisk grundlag kan skærpe bevidstheden om ministres ansvar over for Folketinget. Præsidiet overvejede navnlig, hvordan det kan sikres, at Folketinget og dets enkelte medlemmer og udvalg kan udøve deres politiske arbejde i tiltro til altid at kunne modtage korrekte, retvisende og fyldestgørende oplysninger fra ministre.

Et enigt Præsidium indstillede på grundlag af drøftelserne til Udvalget for Forretningsordenen, at der blev udarbejdet en beretning om ministres ansvar over for Folketinget, som kan medvirke til at opnå dette formål.

Resultatet foreligger med Beretning om ministres ansvar over for Folketinget afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. februar 2015.

Beretningen er af flere grunde interessant. Præsidiet og udvalget noterer, at den offentlige debat i høj grad har drejet sig om embedsmænds forhold og samspillet mellem embedsmænd og ministre. Præsidiet og udvalget anerkender naturligvis, at embedsmænd har et selvstændigt ansvar for deres embedsførelse, og at de herunder bærer et ansvar for, hvordan de gennem rådgivning m.v. medvirker til en ministers udførelse af sine forpligtelser over for Folketinget.

Ministeren har ansvaret – ikke embedsmændene

Debatten giver dog Præsidiet og udvalget anledning til at fremhæve ministeransvaret som et særligt ansvarssystem, der alene omfatter ministre. Overvejelser om embedsmandsansvar bør ikke komme til at skygge for den særlige ansvarsrelation, der består mellem Folketinget og ministrene, og som bl.a. indebærer, at det er ministeren, som er ansvarlig for oplysninger, som afgives – eller ikke afgives – til Folketinget, uanset hvilken rolle embedsmænd måtte have spillet i den forbindelse.

Alle oplysninger skal frem

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ønsker at fastholde den norm, som har fundet udtryk i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, og som indebærer, at en minister ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af sagen.

Præsidiet og Udvalget ønsker dog som en mere politisk norm hertil at føje, at en minister ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også på, hvor det er relevant, selv at sørge for, at sådanne oplysninger indhentes og videregives til Folketinget. Ligeledes ønsker Præsidiet og udvalget at betone, at indhentelse og videregivelse af oplysninger til Folketinget bør ske loyalt og uden hensyn til, hvorvidt de oplysninger, som foreligger, eller som der kan være tale om at indhente, umiddelbart synes at ville understøtte ministerens politiske holdninger eller intentioner. Dette indebærer bl.a., at en minister i forbindelse med Folketingets behandling af et lov- eller beslutningsforslag fremsat af ministeren bør være opmærksom på at sikre, at der i forslagets bemærkninger, svar på spørgsmål m.v. sker en fyldestgørende belysning ikke kun af forhold, som taler for forslaget, men også af forhold, som kan tale imod det. Er der forhold, som kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, skal dette naturligvis ikke nødvendigvis føre til, at forslaget ikke fremsættes. Ministeren bør i så fald redegøre for, hvori vanskeligheden eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald kan få, i det omfang og den detaljeringsgrad, der i det konkrete tilfælde er nødvendig, for at folketingsmedlemmerne kan bedømme, om de uanset vanskeligheden eller usikkerheden skal støtte forslaget.

Snævre fortolkninger af spørgsmål og svar bør undgås

Det indebærer endvidere, at en minister, når han eller hun besvarer spørgsmål fra Folketinget, bør bestræbe sig på at fortolke spørgsmålet ud fra spørgerens eller spørgernes forudsætninger eller – hvor disse ikke umiddelbart lader sig udlede af spørgsmålets ordlyd og den kontekst, det er stillet i ud fra en neutral og naturlig sproglig forståelse. Tilstræbt snævre fortolkninger af spørgsmål og deraf følgende snævre besvarelser bør undgås.

Folketinget skal sikres et fyldestgørende grundlag for stillingtagen

Præsidiet og udvalget ønsker at understrege, at det ovenstående ikke skal forstås som en intention om at begrænse ministrenes adgang til at fremsætte forslag på grundlag af deres egne, frie politiske overvejelser, selv om der måtte foreligge oplysninger af faglig karakter, som synes at tale imod forslaget. Det skal ligeledes understreges, at det heller ikke er Præsidiets og udvalgets intention at begrænse ministres adgang til at argumentere politisk for deres sager og synspunkter i bemærkninger til forslag, svar på spørgsmål m.v., herunder ved at fremhæve de forhold, der kan tale for et givet forslag eller på anden måde for ministerens opfattelse. Præsidiets og udvalgets ærinde er at sikre, at Folketinget og dets medlemmer og udvalg til enhver tid får et fyldestgørende grundlag for selvstændigt at vurdere de sager, som indgår i det parlamentariske arbejde.

Ministres initiativforpligtelse

Folketingets flertal har understreget, at en minister ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også har en forpligtelse til, hvor det er relevant, selv at sørge for, at oplysninger, der har betydning for en sag, indhentes og videregives til Folketinget.