Labor Day er en offentlig fridag i USA og Canada, som afholdes første mandag i september. Labor Day blev afholdt første gang i 1882; i 1894 blev den ved lov anerkendt som officiel fridag i 30 amerikanske stater samt i Washington, D.C., senere i resten af USA og i Canada.
Fra hane til høne
Magasinet Esquire anbefaler filmen 9 – 5, som en passende film for Labor Day.
Filmen er en komedie fra 1980 med Jane Fonda, Lily Tomlin og Dolly Parton i hovedrollerne. I filmen, der samtidig er Dolly Partons debut som filmskuespiller, arbejder Dolly Parton som den rapkæftede sekretær Doralee Rhodes i firmaet Consolidated Companies. Hendes overordnede er den egoistiske og sexistiske Franklin Hart.
I en uforglemmelig passage i filmen får Doralee nok og giver Franklin Hart det glatte lag:
”Fjern dine beskidte hænder fra mig! Se, jeg har været ærlig over for dig siden første dag, jeg kom her; og jeg har holdt ud med alt dit kniben og stirren og jagten rundt om skrivebordet, fordi jeg har brug for det her job. Men nu er det slut! Ser du – jeg har en pistol i min taske. Indtil nu har jeg tilgivet og ignoreret dine overgreb på grund af den måde, jeg blev opdraget på. Men jeg siger dig én ting: hvis du nogensinde siger et ord mere om mig, eller kommer med endnu et uanstændigt forslag, så får jeg fat i min pistol. Og så vil jeg med et enkelt skud ændre dig fra hane til høne!”
Skiftende justitsministre har talte truende om bandepakker, forbud mod LTF og Bandidos, burkaforbud, udvisninger og hårdere straffe til dømte udlændinge, men i realiteten har indsatsen fra Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden været særdeles kritisabel.
Samtidig har Justitsministeriets håndtering af Offentlighedslov, offentligt ansattes ytringsfrihed, sagspuklerne i anklagemyndigheden, Tibet-sagen, Tele-sagen og politiets generelle ineffektivitet i årevis påkaldt sig sønderlemmende kritik.
Hvis du i dag spørger De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, svarer hun ifølge Kristeligt Dagblad, at ”Min tillid [til politiet] er desværre ret lav i øjeblikket. Det er meget alvorlige sager, og der er behov for genopretning. En af de fundamentale søjler i et demokrati er retssamfundet, og det er under kraftig erosion.”
Samtidig vurderer Frederik Godt Hansen, der forsker i befolkningens tillid til institutioner ved Syddansk Universitet, at det netop er tilliden, der er på spil.
Straffe- og børneattester
Rigspolitiet oplyste den 3. september 2026, at der var opdaget en alvorlig fejl i i Det Centrale Kriminalitetsregister (KR) blandt andet kan betyde, at personer med domme for alvorlig kriminalitet kan have fået renset deres straffe- og børneattest. Det er oplysninger i Det Centrale Kriminalitetsregister, der er grundlaget når politiets udsteder våbentilladelser, børneattester og deler oplysninger i forhold til indfødsret.
Emilie Meng-sagen
Politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, oplyste i april 2023, at politiet på baggrund af Korsør-sagen vil undersøge, om man burde have handlet anderledes i efterforskningen af sagen om Emilie Meng, der forsvandt i juli 2016 på vej hjem fra en bytur.
I Korsørsagen førte til, at den 32-årige mand, der frihedsberøvede og voldtog en 13-årige fra Kirkerup ved Korsør, blev sigtet og dømt i to andre sager, herunder for drabet på den 17-årige Emilie Meng.
Det er en sag, der igennem årene er blevet skændet af en række potentielle efterforskningsmæssige fejl. En lang række medier har beskrevet, hvordan politiet tilbage i 2016 forsømte af afhøre potentielt vigtige vidner, indsamle billeder fra overvågningskameraer og sidenhen kunne registrere fejl i teledataene fra politiets efterforskning.
Teledatasagen
Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i 2019 kom det frem, at disse teledata i årevis havde været fyldt med fejl på grund af en systemfejl i Rigspolitiet. Politiet havde benyttet fejlbehæftede teledata som bevisførelse. Affæren om politiets fejl, der rejser ny tvivl om et centralt bevismiddel, blev ydermere i en længere periode holdt skjult for domstolene og Folketinget.
Henlæggelser
I 2026 fik politiet skarp kritik af Statsrevisorerne for en praksis med at henlægge sager – ”vaske sager” – om personfarlig kriminalitet.
Fingeraftrykssagen
I august 2026 kunne Ingeniøren afdække, at 32.000 fingeraftryk i politiets register i en årrække ikke har været forsynet med en kodning, der gjorde det muligt at koble de pågældende fingeraftryk til spor fra gerningssteder.
PET
Det er ikke kun det ”almindelige” politi, der kritiseres.
Politiets Efterretningstjeneste, PET, måtte indkassere sønderlemmende kritik, da det 2019 i bogen ”Terroristen fra Nørrebro – jagten på Omar el-Hussein” blev oplyst, at gerningsmanden Omar el-Hussein til terrorhandlingerne den 14. og 15. februar 2015 i København, hvor Finn Nørgaard blev dræbt ved Krudttønden og Dan Uzan blev skudt foran Synagogen, allerede inden terrorhandlingen faktisk var opført på Politiets ”bekymringsliste” over militante islamister i Danmark.
“Bekymringslisten” blev fremlagt på et PET-seminar i december 2014 og indeholdt 20 navne på militante islamister i Danmark – herunder Omar el-Hussein!
Denne oplysning var mærkeligt nok ikke medtaget i politiets egen evalueringsrapport fra 2015.
Der var altså langt fra tale om en utilpasset ung mands impulsive voldshandlinger, men en om en velplanlagt, muslimsk terrorhandling.
Spørgsmålet er, hvorfor ny viden om Omar el-Hussein først kommer frem, når journalister og forfattere graver den frem. Hvorfor er det ikke myndighederne, der informerer offentligheden?
Hvorfor nedtone det muslimske terroraspekt?
Det kan tænkes at Politiet og PET havde politiske motiver – og måske instrukser – til at nedtone det muslimske terroraspekt. Forklaringen på at der serveres en historie om en pludselig radikalisering og en spontan handling, er snarere, at Politiet og PET havde en rigtig dårlig sag. Rettidig omhu kunne måske helt have forhindret anslagene ved Krudttønden og synagogen i København og sparet menneskeliv og sårede. Den politimæssige håndtering af selve terroraktionen virkede mildest talt ubehjælpsom og har givet anledning til alvorlig tvivl om Politiets kompetence.
”Syv år for PET”
Omar el-Hussein og andre sager, der har skabt tvivl om PET, kan meget vel have været en væsentlig begrundelse for, at Jakob Scharf havde behov for at publicere sine erindringer fra hans 7 år som chef for PET.
Scharfs og Skjoldagers imponerende dokumentation af PET’s virke i periode 2007 – 2013, hvor Jakob Scharf var chef for Politiets Efterretningstjeneste, er spændende læsning. Bogen ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” af Morten Skjoldager og udgivet af People’s Press, tjener til at give et positivt billede af en kompetent og effektiv efterretningstjeneste, der under Jakob Scharfs ledelse formåede at afværge talrige terroranslag mod det danske samfund.
Bogen udstiller dermed hans efterfølgeres mindre prangende resultater, men tjener også til at dølge Jakob Scharfs forsmædelige fyring som chef for PET.
Christiania-sagen
Den 3. december 2013 meddelte Jakob Scharf, at han efter knap syv år forlod sin post som øverste chef for efterretningstjenesten, mens tidligere justitsminister Morten Bødskov gik af som minister blot en uge senere, da det kom frem, at han havde givet urigtige oplysninger til Retsudvalget.
Samarbejdsvanskeligheder internt i tjenesten havde givet indflydelse på Jakob Scharfs afgang fra chefposten, men det var hans rolle i den såkaldte Christiania-sag, der var de væsentligste årsager til hans fyring.
Baggrunden var, at Scharf i februar 2012 bad sine folk, der gjorde tjeneste som livvagter, om at kigge i Pia Kjærsgaards kalender for at finde ud af, hvornår hun var forhindret i at deltage i et besøg i Christiania sammen med resten af Folketingets Retsudvalg.
Der har været antydet andre kritisable forhold, men under alle omstændigheder kostede Christiania-sagen og ”nødløgnene” også Morten Bødskov posten som Justitsminister.
Fra 1. januar 2014 var Jakob Scharf, der havde en åremålskontrakt frem til april 2016, kommitteret hos Rigspolitiet.
Det var således hans efterfølger som chef for PET, Jens Madsen, der havde ansvaret under terror-sagen med Omar el-Hussein di februar 2015 i København.
Det bemærkes, at knap tre måneder efter terrorangrebet, fik PET-chef, Jens Madsen, besked på at rydde sit skrivebord. Beskeden kom fra justitsministeriet.
Dømt i Byretten
I januar 2015 tog Scharf et års orlov uden løn fra jobbet som kommitteret i Rigspolitiet, da han med en samarbejdspartner stiftede sikkerhedsfirmaet ”Certa Intelligence and Sercurity A/S”.
At Jakob Scharf har haft en forfængelig trang til at pynte på sit eftermæle og samtidig stille det nuværende PET i et mindre flatterende lys, ændrer ikke, at PET mente, at han havde overtrådt sin tavshedspligt.
Retssagen mod Jakob Scharf, blev afsluttet i Københavns Byret i 2019 med en dom, som fastslog, at Scharf havde forsyndet sig mod hans tavshedspligt i bogen ”Syv år for PET”, og det blev takseret til fængsel i fire måneder. Desuden skulle hans fortjeneste ved bogen på knap 400.000 kr. konfiskeres.
Jakob Scharf ankede dommen til Landsretten.
Østre Landsret nåede i 2020 frem til et helt andet resultat. Scharf blev frifundet for 27½ af de 28 anklagepunkter. Det eneste forhold, hvor han ikke blev fuldt frifundet, udløste 10 dagbøder á 1.000 kr. – altså 10.000 kr. i alt.
Staten skulle betale sagens omkostninger både for byret og landsret, og Scharf beholdt samtidig indtægten fra bogsalget.
PET præget af skandaler
PET har også i de sidste 10 år været præget af flere skandaler.
Blandt andet sagen om Ahmed Samsam, som blev ladt i stikken af PET, da han blev anholdt i Spanien for at have været Syrienskriger – på trods af at han arbejdede for PET. PET nægtede dog at anerkende ansættelsesforholdet, indtil de blev tvunget til det af Højesteret, hvorefter de måtte bekræfte, at Samsam havde arbejdet for PET.
Politiets Efterretningstjeneste kom desuden i søgelyset i det langvarige sagsforløb omkring den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, Lars Findsen. På den ene side påkaldte PET’s nidkære overvågning og undersøgelser sig opmærksomhed, men også PET’s orientering af centrale politikere om Lars Findsens forhold, herunder hans seksuelle præferencer og cykeltyverier.
Retten i Lyngby tilkendte efterfølgende Lars Findsen en godtgørelse på 20.000 kroner for de udokumenterede påstande.
Gødskningsloven med nye rammer for, hvor meget kvælstof landmænd må udlede fra deres marker til havmiljøet, bakkes ifølge Venstres gruppeformand, Morten Dahlin, op af Venstre “som parti”.
Modstand mod gødskningsloven
Folketingets formand, Søren Gade meddelte inden Folketingets beslutning, at han ville stemme imod loven. “Jeg kan ikke støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter,” skriver Søren Gade til Venstre-medlemmerne i Vestjylland, hvor han er valgt.
En række Venstre-borgmestre har langet kraftigt ud efter tiltaget og torsdag stemte Gade og 4 andre af Venstres Folketingsgruppe mod lovforslaget.
Landbruget er vigtigt for Venstre, og dele af baglandet presser på for at partiet skal sikre et stærkt og konkurrencedygtigt dansk landbrug. Landbruget skaber arbejdspladser, især i landdistrikterne, og bidrager til dansk eksport og fødevareforsyning. Derfor ønsker partiet ikke en udvikling, hvor miljøkrav gør det så dyrt at producere i Danmark, at produktionen flytter til udlandet.
Venstre nægter at være i lommen på Axelborg, og Venstre prøver ihærdigt at imødegå den udbredte opfattelse af, at Venstre af hensyn til landbruget ikke vil beskytte dyrevelfærd, klima og miljø. Derfor støtter Venstre politiske aftaler om dyrevelfærd og grøn omstilling med mindsket CO₂-udledning, bedre biodiversitet, renere drikkevand og mere natur. Partiet har blandt andet støttet den grønne trepart, som indebærer bl.a. mere skov, mindre kvælstofudledning og en CO₂-afgift på landbruget.
Spørgsmålet er om Venstres position i højere grad er bestemt af politisk-taktiske hensyn. I hvert fald havde Venstre i den seneste valgkamp store problemer med spørgsmålene om dyrevelfærd m.v. i svineproduktionen, drikkevandsbeskyttelse og et nationalt sprøjteforbud. Vælgerne har simpelthen ikke tillid til, at Venstre står inde for deres egen erklærede politik!
Tilståelse
Venstres dilemma og politisk-taktiske overvejelser og totale mangel på tillid er tydeligt demonstreret af Venstres Thomas Danielsen, der var transportminister i SVM-regeringen.
Det skete på et møde med brancheorganisationen for det danske vejtransporterhverv, DTL (Dansk Transport og Logistik og nordvestjyske erhvervsfolk på Hotel Thinggaard i Hurup om regeringens aftale med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiltransport.
Der er i forvejen både energiafgifter og CO2-afgifter på diesel, og det skønnes at kilometerafgiften svarer til en stigning i dieselprisen på 3-4 kr. pr. liter.
På mødet i Hurup måtte transportminister Thomas Danielsen fra Venstre stå på mål for kilometerafgiften og forslaget om en generel CO2-afgift på diesel.
Han undskyldte partiet Venstres manglende hjælp til transport og industri med hensynet til landbruget. Thomas Danielsen lagde på mødet ikke skjul på, at Venstre havde accepteret afgiften, fordi Venstre til gengæld fik forhindret, at landbruget blev mødt med skrappe krav til CO2-reduktioner.
SMV-regeringens regeringsgrundlag
Man kan diskutere ministerens klogskab, når han i forsamlingen af jyske industrifolk og vognmænd, ifølge referatet fra mødet sagde: ”Læs selv side 29 i regeringsgrundlaget. Her får vi hegnet landbruget grundigt ind, så det ikke bliver hårdt ramt af CO2-krav. Det afsnit kunne være skrevet af Landbrug & Fødevarer selv”, sagde han til forsamlingen.
Af regeringsgrundlaget for SVM-regeringen fremgår det da også, at CO2-afgiften på landbruget skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.
”Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling”.
Hvorfor smider Venstre i Holstebro først nu Thomas Danielsen på porten?
Thomas Danielsen trækker sig som folketingskandidat i Holstebrokredsen efter lokal kritik af hans ja til gødskningsloven.
Kritikken af Thomas Danielsen er kommet i forbindelse med gødskningsloven, som splitter Venstre. Thomas Danielsen er blevet kaldt ”tonedøv” af Tom Bach Nielsen, som er formand for Venstre i Holstebro, efter at Thomas Danielsen torsdag imod baglandets indstilling stemte for loven.
”Venstre i Holstebro har via TV Midtvest givet udtryk for, at man ikke er tilfreds med mig”, siger Thomas Danielsen. Han skal derfor finde sig en ny valgkreds, hvis han skal stå på stemmesedlen igen ved næste folketingsvalg.
Thomas Danielsen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2011. Han var indtil juli 2025 valgt i Struer-Lemvigkredsen, men skiftede så til Holstebrokredsen. Med Danielsens – ifølge ham selv! – affektion for landbruget, kan det undre, at han ikke stemte imod gødskningsloven. Kan hensynet til hans egne fremtidige karrieremuligheder i partiet have spillet ind?
Fra 2022 til 2026 var Thomas Danielsen transportminister i den daværende SVM-regering. I dag er han næstformand for Venstres folketingsgruppe, samt erhvervsordfører og forsvarsordfører.
Under alle omstændigheder må det antages, Thomas Danielsen får svært ved at finde en ny valgkreds!
Hvis det ikke lykkes Thomas Danielsen må det vurderes, at tabet for dansk folkestyre er begrænset.
Søren Brostrøm stoppede som direktør for Sundhedsstyrelsen, da hans åremålsansættelse udløb i oktober 2023. Siden har han været ansat i WHO, hvor han nu får et nyt ansvar. Søren Brostrøm skal være direktør i WHO med ansvar for kroniske sygdomme og mental sundhed.
Søren Brostrøm var i sin ungdom international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, men opdagede i tide, at den kommunistiske vej var en blindgyde i forhold til magt og indflydelse.
Det var i øvrigt ikke ualmindeligt, at den økonomiske og kulturelle elite dengang i 1970’erne og 1980’erne engagerede sig på den yderste venstrefløj. Det har ikke forhindret, at de pågældende senere har kunnet indtage nøglepositioner i det danske samfund.
Ekstra Bladet, der ofte fremstiller sig selv som borgernes vagthund overfor myndighederne, har en kommentator – Mads Kastrup, der ved flere lejligheder har været kritisk overfor Søren Brostrøm og myndighedernes håndtering af pandemien.
Mads Kastrup var i sin ungdom kommunist og slæbte stole til Land og Folk-festivalen i Fælledparken. Så blev han journalist og skiftede politisk ham til en slags venstresocialistisk revanchisme med hang til reaktionære holdninger
Allerede i marts 2020 skrev Kastrup i Ekstra Bladet, at ”Jeg venter på, at Trump får den. Ikke fordi jeg ønsker, at den amerikanske præsident dør af coronavirus. Men hvad ville være mere symbolsk for det gigantiske paradigmeskift, verden i øjeblikket gennemgår på grund af corona, end at Donald Trump får den”.
En række kendisser i medieverdenen, i de politiske partier, i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning har ligesom Brostrøm tidligere været kommunister eller bevæget sig i andre dele af den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med voldelige grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.
Helle Thorning-Schmidt meldte sig først som 27-årig ind i Socialdemokratiet. Inden var hun organiseret ungkommunist i DKU med partiemblemet i livremmen og abonnement på Land og Folk. En samfundsstøtte som Torben Möger Pedersen, direktør i PensionDanmark, mangeårig formand for dagbladet Information, gift med Berlingske-journalist Birgitte Erhardtsen, var som ung økonom glødende kommunist.
Enhedslistens Pelle Dragsted, der har modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris for sin bog Nordisk Socialisme, var før han blev chefideolog hos Enhedslisten tidligere kommunist og dømt hærværksmand.
Foruden utallige almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.
Forfatter og tegner Jakob Martin Strids børnebøger er nogle af landets mest solgte, og i 2012 fik han Kronprinsparrets kulturpris. Strid var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA).
Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey, pædagog fra Frøbel i 1978, næstformand i Europabevægelsen, tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at de dengang øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser og nakkeskud under en revolution.
Fotograf Jacob Holdt er i dag en yndet og respektabel kilde om især amerikanske forhold, men i august 2015 indrømmede Jacob Holdt i Weekendavisen, at ikke alt i hans bog “Amerikanske billeder” var korrekt. KGB brugte Jacob Holdt til at påvirke den vestlige opinion, og hans kritiske artikler om USA var vand på tidens venstreorienterede kampagnemøller, hvilket man kan læse om i PET-kommissionens rapport og Bent Jensens bog “Ulve, får og vogtere”.
Journalist og chefredaktør på dagbladet Information, nu afdøde Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte.
I Kroghs tid brugte Information den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.
I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl indflydelsesrig skribent i sikkerhedspolitik på Information. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.
Informations Latinamerika-skribent, nu afdøde Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart, men det forhindrer ikke at han stadig fejres som en sand helt.
Mange andre fremtrædende samfundsstøtter var tidligere aktive støtter for revolutionære bevægelser og regimer – og de gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu!
Socialdemokraten Mogens Lykketoft behandles nu som ældre statsmand med respekt, og Lykketofts notoriske svaghed for kommunistiske diktaturstater er tilsyneladende glemt.
For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Lykketoft var et naturligt midtpunkt, forekom de kommunistiske diktaturer I 1980’erne ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet. Ud over de talrige besøg i DDR, fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien. Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel hvor diktaturets ideologi blev beskrevet som Samba-socialisme! At prisen i alle årene har været cubanernes frihed og velfærd blev ikke nævnt.
Jyllands-Postens tidligere chefredaktør, kommentator Marchen Neel Gjertsen, har en fortid som kandidat for Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner. Hun optræder på stemmesedlen for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2005. Lidt længere oppe på samme stemmeseddel finder man den berygtede islamist Asmaa Abdol-Hamid, der også var opstillet for Liste Ø.
Marchen Neel Gjertsen har også en fortid som medlem af den revolutionære organisation SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål er at omstyrte det danske samfund. I SUF’s medlemsblad fra 2004 optræder Marchen Neel Gjertsen som central kontaktperson for den radikaliserede bevægelse i Odense.
I det venstreradikale svenske medie ”Fria Tidningar” bliver Marchen Neel Gjertsen i 2011 omtalt som ”journalist” hos den venstreorienterede og autonome researchgruppe Redox, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den danske højrefløj, og hvis medlemmer blandt andet er dømt for vold og ulovlig hacking af politiske modstandere.
Venstrefløjsfolk, der tidligere støttede totalitære regimer og revolutionære voldsbevægelser, er tilsyneladende ikke noget problem i den igangværende moralske oprustning. Ingen journalister gider at skrive om det. En række af nutidens opinionsdannere, støttede for år tilbage voldsregimer og revolutionær vold, men ingen sætter fokus på det, og ingen gamle venstreekstreme og voldsparate journalister fra DR eller TV 2 har grund til at frygte den slags fortid.
Historien om den 91-årige Dale Sanders vandretur på The Appalachian Trail – det 3.530 kilometer lange spor, der i det østlige USA løber fra Springer Mountain i Georgia til Mount Katahdin i Maine – giver lyst til at genlæse Bill Brysons bog fra 1998: ”A Walk in the Woods”.
En virkelig morsom bog med en blanding af vandreture, natur, oplevelser, historiske og kulturelle fakta og samtidig er bogen også en kritisk kommentar til amerikansk kultur.
Den danske udgave fra 2016 hedder En tur i skoven – Amerika genopdaget på Appalacherruten. Bogen blev anmeldt i Weekendavisen under overskriften “Vi har skidt i skoven og sovet med bjørne”.
A Walk in the Woods blev filmatiseret i 2015 med Robert Redford som Bill Bryson og Nick Nolte som hans ven Stephen Katz.
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026.
Lukningen har tvunget Region Midtjylland til nu – endelig – at fokusere på håndtering af den omfattende forurening der er knyttet til Cheminova.
Cheminova, der producerer primært landbrugskemikalier – sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsafgrøder, blev børsnoteret i 1986.
I 2014 opkøbte den amerikanske FMC Corporation virksomheden for ca. 8,5 mia. kroner fra Auriga Industries A/S, der har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær.
FMC Rønland/Cheminova har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over 5 mia. kroner årligt. Eksportandelen udgør 99 pct. Cheminova har tidligere beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet. På nuværende tidspunkt betyder lukningen at 400 medarbejdere afskediges.
Skandalen omkring Cheminova
Salget af Cheminova til den internationale kemikoncern FMC for netto 8,5 mia. kr. udløste et slagsmål i moderselskabet, Aurigas bestyrelse. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, var indstillet på at anvende 125 mio. kr. af salgssummen som et bidrag til oprydning af den miljøforurening virksomheden har bidraget til. Andre aktionærer, herunder ATP, var indstillet på at overlade regningen til skatteborgerne.
Cheminova blev stiftet af Gunnar Andreasen i Måløv ved København i 1938 og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, har hovedaktionæren været Aarhus Universitets Forskningsfond.
Virksomheden A/S Cheminova, blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab. I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S. Heri indgår bl.a. et produktionsanlæg i Indien.
Myndighedernes velvillighed
Siden Cheminovas stifter Gunnar Andreasen forærede Cheminova til Aarhus Universitets Forskningsfond har virksomheden trods fremstillingen af ekstremt giftige sprøjtemidler mødt en enestående velvillighed fra danske offentlige myndigheder.
Virksomheden, der udviklede sig til en global spiller, blev kendt i den danske offentlighed som miljøsynder og nærmest synonym med det, Miljøministeriet var sat i verden for at bekæmpe.
I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.
Høfde 42
På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet. Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion (”bladan”).
I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen var at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen.
Vestre Landsret afgjorde i 1987, at Cheminovas ejere ikke juridisk bærer et erstatningsansvar, fordi nedgravningen af kemikalietønderne i 1950’erne og 1960’erne ved høfde 42 skete med tilladelse fra offentlige myndigheder. Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde brugt depotet. Derfor er det skatteyderne, der hænger på regningen.
Betydningen af Aarhus Universitets ejerskab
Miljømyndighederne har på intet tidspunkt kunnet være i tvivl om de langsigtede konsekvenser af at nedgrave så farlige giftstoffer. Det er en nærliggende tanke, at alene det forhold at Cheminova var ejet af Aarhus Universitet, var årsagen til at virksomheden fik tilladelse til deponeringen.
Cheminova er berygtet ikke kun i Danmark, men over hele verden for et alenlangt synderegister inden for forurening af miljøet og produktion af sundhedsskadelige kemikalier. Senest er Cheminova blevet beskyldt for, at deres asiatiske bestseller – insektgiften Monocrotophos, der er forbudt i EU, men produceres på Cheminovas anlæg i Indien, er skyld i tusindvis af dødsfald og sygdomstilfælde. Tidligere var der en lignende skandale med salg af sundhedsskadelige miljøgifte i Brasilien. Cheminova har opnået den tvivlsomme ære at blive voldsomt kritiseret af FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO. Cheminova overtrådte bl.a. The International Code of Conduct on Pesticide Management, som virksomhedens egen internationale organisation, CropLife International, havde tiltrådt.
Cheminova har således i mange år været en belastning ikke alene for Aarhus Universitet, men for hele nationen. Det er påfaldende, at selv under socialdemokraten Svend Aukens nok så markante regime i miljøministeriet, var der påfaldende tavshed omkring Cheminova. Men Svend Auken var jo også valgt i Aarhus.
Endelig oprensning
Der er 3 store forureningssager relateret til Cheminova:
Kemikaliedepotet ved Høfde 42
Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange
FMC-fabriksgrunden på halvøen Rønland.
Høfde 42
De langvarige diskussioner om ansvaret for forureningen ved høfde 42 og for oprensningen sluttede foreløbig i december 2020. Her besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kroner over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skulle der bl.a. renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange.
Det er region Midtjylland, der står for oprensningen og i slutningen af 2022 valgte Region Midtjylland at udsætte oprydningen Cheminova-giftdepotet ved Høfde 42, da prisen for oprydningen var steget fra 375 mio. kr. til mindst 600 mio. kr. Og ifølge regionen bliver oprydningen på den gamle fabriksgrund ved Cheminova formentlig tilsvarende dyrere.
Opgaven med at oprense Høfde 42 blev endelig udbudt i 2023 og vundet af Arkil A/S. Den forurenede jord fjernes over årene fra 2026 og frem mod 2030.
Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange
I 2026 går oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange endelig i gang. Det sker engang til efteråret, når entreprenørvirksomheden Arkil A/S indkapsler området med en 750 meter lang jernspuns – en form for afgrænsning eller væg. Jernvæggen i jorden skal forhindre, at den forurenede jord breder sig, og den skal skabe grundlaget for en senere oprensning.
FMC-fabriksgrunden på halvøen Rønland
Cheminova flyttede i 1962 til den nuværende placering på Rønland. I 2015 blev kemifabrikken overtaget af amerikanske FMC Corporation.
På Rønland findes en af Danmarks største jord- og grundvandsforureninger der bl.a. omfatter forurening med parathion, kviksølv og en række andre og nyere stoffer.
Selve oprensningen af Rønland er endnu ikke besluttet eller finansieret.
Regningen for fuld oprensning: 4 mia. kr.!
En fuld oprensning af forureninger knyttet til Cheminova er ifølge Region Midtjylland estimeret til at koste mere end fire milliarder kroner.
Putin lover nødvendig støtte til Iran under krigen mod USA.
Ifølge Ritzau blev løftet afgivet under et møde med Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i margenen af topmødet i Shanghai Cooperation Organization (SCO), der begyndte mandag den 31. august 2026 i Bisjkek i Kirgisistan.
SCO blev skabt i 1996 efter Den Kolde krig og Sovjetunionens kollaps, og er et forum for drøftelser mellem en række ikke-NATO-lande om politiske, økonomiske og internationale sikkerhedsspørgsmål.
I topmødet deltager udover værten, Kirgisistan, Vladimir Putin fra Rusland, Masoud Pezeshkian fra Iran, Xi Jinping fra Kina, Racep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet, FN’s generalsekretær Antonio Guterres, Kim Hourn, Generalsekretær for Association of Southeast Asian Nations (ASEAN), Indiens Narendra Modi og lederne af Pakistan, Uzbekistan, Belarus og Kazakhstan m.fl.
Løftet om russisk bistand til Iran i krigen mod USA er ikke den eneste nyhed, der er kommet ud fra topmødet i Kirgisistan.
Modi opfordrer Putin til at stoppe krigen i Ukraine
Fra et møde mellem Narendra Modi og Vladimir Putin inden topmødet i SCO kan pressen rapportere, at den indiske premierminister kaldte Putin “min ven” og roste de stadig stærkere økonomiske bånd mellem de to lande – et forhold som New Delhi officielt kalder deres “Særlige og Privilegerede Strategiske Partnerskab”.
Men Narendra Modi bad også Vladimir Putin om at afslutte krigen i Ukraine. Den indiske premierminister sagde, at Moskva burde gå fra “endeløs krig til en afslutning på krigen”.
Den indiske premierministers opfordring skabte en pinlig stemning i mødelokalet, hvor Putin kiggede ned i gulvet og flyttede uroligt på fødderne.
På EU-konferencen afskrev statsministeren hele debatten om, hvorvidt Danmark skulle være i kernen af EU eller ej, som akademisk og helt uinteressant, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der var for mange ansatte, EU havde en dårlig mødekultur, og pengene blev ofte brugt helt forkert.
Man kunne ikke få andet indtryk, end at vi med Mette Frederiksen havde fået den mest EU-skeptiske statsminister, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.
Spørgsmålet var om Mette Frederiksen og regeringen ville holde fast i den EU-kritiske linje?
De viste sig, at Mette Frederiksen heller ikke var til at stole på.
EU-budgettet 2021-27
EU-præsident Charles Michel stak Mette Frederiksen en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på Danmarks kontingent til EU, og på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte Mette Frederiksen så det EU-budget for 2021-27, hun tidligere havde betegnet som ”gak-gak”.
Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet i denne budgetperiode 2021-27 med omkring 25 mia. kr. om året, gør Danmark til en af de medlemslande, der netto bidrager til finansieringen af løjerne i Bruxelles.
Frederiksen godkendte også, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og COVID-genopretningsfonden på 750 mia. euro i 2018-priser.
Over NGEU-programmet har især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hentet finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien er en del af pengene gået til skattelettelser, pensionsordninger og erhvervstilskud m.v.
Solidarisk hæftelse for EU’s låntagning
Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020.
Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer aldrig nogensinde har mulighed for at forlade EU.
Danmark nu i ”hjertet af Europa”
Efter Ruslands invasion i Ukraine har Mette Frederiksens kovending i EU-politikken været total. Nu er der således ingen tvivl om, at Danmark hører til i ”hjertet af Europa”!
Budgetforslag for 2028-34
For den kommende budgetperiode 2028-34 har EU-Kommissionen foreslået et svimlende budget på 2.000 milliarder euro er. Argumentet er, at det for at imødekomme behovet for oprustning og styrkelse af unionens konkurrenceevne og samtidig kunne sætte fut under den grønne omstilling og bevare landbrugs- og regionalstøtten, som for mange EU-lande er uundværlige.
Til sammenligning var det forrige budget, som blev vedtaget i 2020, på 1.200 milliarder euro, og for Danmarks vedkommende vil det nuværende forslag betyde en stigning i det årlige EU-kontingent på op mod 15 milliarder kroner ekstra om året.
Budgetforslaget er uacceptabelt
De 2.000 milliarder euro er ”helt uoverkommeligt”, sagde også den tyske kansler, Friedrich Merz, der torsdag den 27. august 2026 havde samlet Danmark, Finland, Sverige, Østrig og Holland i Berlin.
At skulle forklare tyskerne, at Tyskland skal til at bruge endnu flere penge på EU, ville for Merz, der på hjemmefronten lige nu gennemfører store besparelser på blandt andet velfærd, ikke være ligetil. Med et delstatsvalg i Sachsen-Anhalt om halvanden uge er kansleren desuden under stort, indenrigspolitisk pres fra det indvandrings- og EU-skeptiske parti Alternative für Deutchland,AfD, som er dybt skeptisk over for EU og Tysklands økonomiske bidrag til unionen.
Friedrich Merz havde indkaldt Mette Frederiksen og lederne af de såkaldte sparelande – Tyskland, Danmark, Holland, Østrig, Finland og Sverige – til et møde om deres fælles front mod størrelsen på budgettet.
Mødet i Berlin mundede ud i en fælles erklæring, og på den fælles pressekonference efter mødet mindede Kansleren om, at Tyskland og de andre 5 lande betaler mere til EU, end de får igen, og at de samlet set står for over 40 procent af EU’s samlede budget.
Hermed lægger de seks lande sig ud med den store gruppe af midt- og østeuropæiske lande – blandt andre Polen, Ungarn, Rumænien, Grækenland, Portugal og Spanien – som er fortalere for det store budget på 2.000 milliarder euro. Disse har hidtil nydt godt af de store, traditionelle puljer for landbrugs- og regionalstøtte fra EU og ønsker ikke, at ordningerne skal skæres til fordel for især forsvar og sikkerhed.
Mette Frederiksen vil spare på landbrugsstøtten
EU-Kommissionens budgetforslag er ifølge statsminister Mette Frederiksen ikke acceptabelt. ”Jeg forventer meget store sværdslag om EU-budgettet. Og vi er kun lige startet,” siger Mette Frederiksen til dagbladet Information efter pressekonferencen i det tyske kanslerkontor torsdag.
De seks sparelande lod det i Berlin stå klart, at de er villige til at skære ned på samtlige budgetposter – foruden forsvar og sikkerhed forstås – for at opnå besparelser. At pengene i så fald i nogen grad ville blive taget fra samhørighedsmidlerne, herunder landbrugsstøtte, er en nødvendighed for at modernisere og tilpasse EU-budgettet til tidens udfordringer, siger Mette Frederiksen.
Hen over sommeren er priserne på gas steget ganske meget. I juli måned var gasprisen (incl. afgifter) i Danmark 11,65 kr. pr. m³ – svarende til godt 147 euro pr. MWh.
Mandag den 24. august 2026 var den europæiske gaspris oppe på 68 euro pr. MWh – den 28. august var prisen faldet til 66,47 euro pr. MWh. Det afgørende er imidlertid, at der ikke er udsigt til afgørende prisfald i den nærmeste fremtid.
Selvom varmekunderne syntes at gasprisen er høj, er der dog endnu et stykke vej til rekordprisen den 22. august 2022, hvor den europæiske gaspris var oppe på 339,2 euro pr. MWh.
Realiteterne
Gaspriserne er påvirket af den internationale udvikling, og situationen i Mellemøsten og Hormuz-strædet har påvirket priserne i opadgående retning. Men også forholdene hos os selv har betydning.
I øjeblikket dækkes 11-12 pct. af gasforbruget i EU af russisk gas i form af flydende naturgas, LNG, og pipeline-leverancer gennem Turkstream-rørledningen. Desuden importerer EU stigende mængder LNG fra USA og Qatar.
Samtidig er de europæiske gaslagre historisk små. I Tyskland er lagrene i øjeblikket nede på knap 50 pct. På samme tidspunkt i 2025 var lagrene på knap 67 pct. og i 2024 på 93 pct. For hele EU er de samlede lagre i øjeblikket på omkring 61 pct. I Danmark er situationen mere komfortabel med gaslagre der er mere end 75 pct. fyldte.
Konsulentfirmaet EWI vurderer, at der er behov for at øge LNG-importen, hvis EU-lagrene skal kunne dække behovet i den kommende vinter.
Konsekvensen vil være, at det i (endnu) højere grad vil være den amerikanske fracking-gas, der i bestemmer gasprisen i EU i de kommende måneder og år.
Den 3. december 2025 indgik regeringen (S, V, M) sammen med partierne bag Trepartsaftalen om Implementering af et Grønt Danmark (SF, LA, K og RV) en aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger, og hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger. Der mindes om, at hovedformålet med Den Grønne Trepartsaftale er arealomlægning, hvor de jorder, der forurener vores kyster og fjorde for meget, simpelthen tages ud af almindelig landbrugsproduktion.
Gødskningsloven, som loven kaldes, forudsætter, at hvert kystvandopland får en grænse for, hvor meget kvælstof, markerne i oplandet må udlede. Grænsen omsættes til udledningskvoter, som fordeles mellem landbrugere, og som bestemmer, hvor meget den enkelte landbruger må udlede. Landmanden tildeles dermed en samlet kvote for sin ejendom beregnet ud fra vandmiljøet, som ejendommen afvander til. Kvoterne er således forskellige og afhængige af det pågældende kystvandopland. Landmænd med forholdsvis ens produktion kan derfor blive underlagt forskellige udledningskvoter, der skal overholdes uanset had man vælger at dyrke, og hvor meget gødning man vil bruge.
Flertal støtter
Gødskningsloven støttes af et stort flertal i Folketinget, men bliver af modstandere kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at bygge på et dokumenteret fagligt grundlag, samtidig med at loven kan få store økonomiske og praktiske konsekvenser for landbruget.
Kritik
Folketingets formand, Søren Gade fortalte tidligere på ugen, at han ville stemme imod loven. “Jeg kan ikke støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter,” skriver Søren Gade til Venstre-medlemmerne i Vestjylland, hvor han er valgt.
Siden har en række Venstre-borgmestre langet kraftigt ud efter tiltaget. Senest har folketingsmedlem Amanda Heitmann også meddelt at hun vil stemme imod.
Kritikken går især på, at indgrebene og reguleringen i for høj grad bygger på beregningsmodeller for kvælstofudledning frem for konkrete målinger af, hvad der faktisk udledes fra den enkelte bedrift.
Dokumentationen for miljøeffekten er usikker, og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug argumenterer for, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de meget omfattende krav giver en tilsvarende, målbar forbedring af havmiljøet.
Fordi reguleringen tager udgangspunkt i geografiske og modelberegnede forhold, kan to landmænd med forholdsvis ens produktion blive underlagt forskellige krav. Kritikere mener, at forskelsbehandlingen rejser spørgsmål om proportionalitet og retssikkerhed.
Det kritiseres også, at det faglige grundlag langt fra er færdigt. Først efter lovens vedtagelse vil de nærmere bestemmelser for den konkrete kvælstofregulering blive udmøntet i bekendtgørelser og vejledninger m.v.
Det kritiseres også, at loven vil bemyndige ministeren til meget omfattende og ny regulering af både næringsstoffer og drivhusgasudledninger fra land- og skovbrug. Kritikere mener, at så store indgreb kræver et mere gennemarbejdet og dokumenteret grundlag og Folketingets involvering.
Proportionalitet og kompensation
Et grundlæggende spørgsmål for modstanderne er, om indgrebene over for den enkelte landmand er proportionale og rimelige i forhold til den effekt, som faktisk kan dokumenteres i vandmiljøet?
For landbrugeren kan der være omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering. Der lægges op til en kompensationsordning (med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik), der i landbrugskredse opfattes som helt utilstrækkelig.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 