Keir Starmer siger ifølge BBC og andre britiske medier, at han er “fuldstændig rasende” over, at han ikke blev informeret om, at Peter Mandelson ikke bestod sin sikkerhedsgodkendelse, før han blev udnævnt til britisk ambassadør i Washington. Alligevel står Storbritanniens premierminister over for fornyede krav om at træde tilbage på grund af sagen.

Starmer fastholdt fredag, at han blev holdt uvidende om Udenrigsministeriets beslutning om at tilsidesætte sikkerhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give ambassadørjobbet til Labourpolitikeren Peter Mandelson.

Mandag den 20. april afgørende

Keir Starmer lovede fredag at “fremlægge alle relevante fakta i ægte gennemsigtighed” for parlamentet mandag.

Den hårdt prøvede premierminister sagde, at han først fandt ud af den mislykkede proces tirsdag, lige før afsløringerne blev offentliggjort af The Guardian torsdag, og den øverste embedsmand i Udenrigsministeriet, Olly Robbins, blev afsat samme dag.

Mandelson skandalen kostede allerede i februar 2026 Keir Starmers Chiefs of Staff, Morgan McSweeney, stillingen.

Darren Jones, premierministerens chefsekretær, sagde fredag, at “anbefalingen var ikke at udnævne Peter Mandelson til rollen,” og at Udenrigsministeriet ignorerede det. Han sagde, at det var “forbløffende”, men inden for reglerne.

Han sagde, at ingen ministre var blevet informeret om indholdet af sikkerhedsvurderingen, som blev udført af en afdeling kendt som UK Security Vetting. Folk, der kender til processen, har oplyst at det er standardpraksis ikke at informere på grund af de følsomme personlige oplysninger, herunder “økonomiske, personlige, seksuelle, religiøse og andre typer baggrundsoplysninger”.

Oppositionen lugter blod

Lederen for det konservative parti i Storbritannien, Kemi Badenoch, sagde, at premierministeren påstand om uvidenhed, var “fuldstændig absurd”, og at Starmer burde træde tilbage.

Starmer har gentagne gange insisteret på, at udnævnelsen af Mandelson fulgte de normale procedurer.

Mandelson tiltrådte posten i USA i februar 2025, men han blev fyret blot syv måneder senere, efter dokumenter frigivet af et amerikansk kongresudvalg afslørede nye detaljer om omfanget af hans forbindelser til Epstein.

Mens konflikterne i Mellemøsten ryster markederne, stiger de store olieselskabers overskud massivt. En analyse viser, at de ekstra overskud sker på bekostning af husholdninger og stater.

Iran-krigen er ikke kun anledning til geopolitisk krise, men driver også profitten fra den globale olie- og gasindustri i vejret. De 100 største virksomheder i branchen tjente mere end 30 millioner dollars i timen i yderligere overskud i den første måned af konflikten, ifølge en analyse bestilt af den britiske avis The Guardian.

I alt udgjorde disse såkaldte “windfall gains eller vindfaldsgevinster” – dvs. uventede ekstra gevinster som følge af de stigende priser – omkring 23 milliarder amerikanske dollars i marts måned.

Olieprisen som en central drivkraft

Udløseren for profiteksplosionen er først og fremmest den kraftige stigning i olieprisen. I marts lå prisen i gennemsnit på omkring 100 amerikanske dollars pr. tønde – betydeligt højere end før fjendtlighedernes start. Hvis dette niveau fortsætter, kan branchens yderligere overskud vokse til i alt 234 milliarder dollars ved udgangen af 2026, ifølge analysen.

Vinderne: statsejede selskaber og vestlige oliegiganter

Blandt de største vindere er både statslige og private energiselskaber. Det saudiske olieselskab Saudi Aramco drager særligt stor fordel af det, hvilket ifølge analysen alene kan generere omkring 25,5 milliarder amerikanske dollars i yderligere overskud. Russiske virksomheder som Gazprom, Rosneft og Lukoil drager også stor fordel af det. Dets ekstra fortjeneste anslås til lige under 24 milliarder dollars.

Vestlige virksomheder inkluderer ExxonMobil med forventede yderligere overskud på omkring elleve milliarder amerikanske dollars og Shell med cirka 6,8 milliarder amerikanske dollars. Ifølge analysen kan Chevron også tjene mere end ekstra ni milliarder amerikanske dollars.

Byrde for forbrugere og stater

Ifølge analysen betyder de ekstraordinære overskud direkte højere omkostninger for forbrugere og virksomheder. 

Benzin, el- og varme bliver dyrere på verdensplan. Samtidig kommer mange stater under pres. For at lette borgerne sænker mange regeringer skatterne på brændstoffer – hvilket betyder faldende offentlige indtægter til dækning af de offentlige udgifter.

Presset for at gøre noget vokser også i EU. Flere finansministre i en række EU-lande synes indstillet på, at virksomhedernes overskud fra krisen skal beskattes hårdere. Målet er at lette presset på forbrugerne og dæmpe inflationen.

Krav om særlige skatter

I et brev til EU-Kommissionen har flere lande bedt om “et klart signal”: virksomheder, der drager fordel af konsekvenserne af en krig, bør bidrage mere til finansieringen af statslige nødhjælpsforanstaltninger. EU’s energiregning er allerede steget med 22 milliarder euro siden konfliktens begyndelse. Ifølge EU-repræsentanter er olie- og gaspriserne i Europa steget med omkring 60 procent siden krigens begyndelse, rapporterede Financial Times for nogle dage siden.

De økonomiske konsekvenser af konflikten rækker langt ud over energimarkedet. Energikrisen, der følger af Iran-krigen, kan ifølge EU-repræsentanter føre til en ny gældskrise. Ifølge Financial Times advarede EU’s kommissær for økonomiske anliggender, Valdis Dombrovskis, om, at overdrevne bistandsprogrammer kunne få “alvorlige finansielle konsekvenser”.

Mange lande har kun begrænset økonomisk råderum efter tidligere kriser. Energikommissær Dan Jørgensen opfordrede også til forsigtighed: udviklingen i energisektoren kan hurtigt sprede sig til hele økonomien. EU presser derfor på for koordinerede og afdæmpede tiltag.

For første gang er der registreret et mistænkt tilfælde af en subvariant af mpox i Danmark.

Det handler om variantkladen 1b, meddeler Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse den 14. april 2026.

“Sagen giver ikke anledning til en ændring i vurderingen af infektionsrisikoen i Danmark, men tjener som en påmindelse om, at du skal huske at beskytte dig mod seksuelt overførte sygdomme, når du er sammen med en ny partner,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Isolerede tilfælde af varianten er blevet påvist i Europa i de senere år. Mpox har især floreret blandt mænd, der har sex med mænd.

Personen i Danmark menes at være blevet smittet gennem seksuel kontakt i udlandet. Efter hjemkomsten udviklede personen milde symptomer og kontaktede sin læge.

Torsdag den 26. marts 2026 godkendte Europaparlamentet (389 stemmer for, 206 imod og 32 undladelser) at indlede forhandlinger med Rådet om nye juridiske rammer for hjemsendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU.

Foranstaltningerne, der er foreslået af EU-Kommissionen,  er blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper, men indgår i de foranstaltninger, der skal føre til den ønskede opstramning af immigrationsreglerne i EU.

Blokering af muligheder for asylshopping

F. eks betyder det, at når ét medlemsland afviser en asylansøgning, kan alle andre medlemslande træffe samme beslutning uden at åbne sagen på ny. Det er for at undgå asylshopping, hvor man bevæger sig fra EU-land til EU-land i forsøget på at forlænge sit ophold, uden at der er et reelt grundlag for at få asyl.

Forordningen lægger også vægt på, at udlændinge skal følge myndighedernes anvisninger og ikke forsøge at omgå reglerne for på den måde at besværliggøre samarbejdet på tværs af landegrænser.

Hvis en udlænding bliver dømt til udvisning og nægter at følge dommen, får landene flere muligheder for tilbageholdelse. Det har den klare fordel, at man ikke kan forsvinde ude af systemet, før en hjemsendelse gennemføres.

Samtidig skærpes reglerne for indrejseforbud, så de nu bliver gældende i hele EU og holder i op til ti år og i særlige tilfælde kan forlænges.

Hjemsendelsescentre

Endnu en positiv udvikling er at reformen vil give mulighed for åbning af asylcentre eller “tilbagesendelsesknudepunkter” uden for EU’s grænser, hvortil migranter, hvis asylansøgninger er blevet afvist, vil blive sendt. Den forudser også strengere straffe for migranter, der nægter at rejse.

Aftalen om udrejsecentre uden for EU giver medlemslandene mandat til at indgå aftaler med tredjelande, hvor udlændinge uden ret til at være i EU kan opholde sig, mens deres sag prøves og hjemsendelsen forberedes.

Nogle medlemslande, herunder Frankrig og Spanien, har tidligere sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af ​​asylcentre i udlandet, som er beskrevet som “juridiske sorte huller” placeret uden for EU’s territorium, hvor politikere ikke kan garantere, at folks rettigheder vil blive overholdt.

En gruppe lande, herunder Danmark, Østrig, Grækenland, Tyskland, Italien og Holland, presser ikke desto mindre på for at undersøger mulighederne for at oprette asylcentre i udlandet.

En troværdig migrationspolitik forudsætter hjemsendelser

Fortalere siger, at knudepunkterne kan virke afskrækkende på migranter fra at forsøge at nå Europa i første omgang. “De afgørende ændringer, der indføres med denne forordning, vil gøre det muligt at garantere dette enkle princip: Hvis du kommer ulovligt til Europa, kan du være sikker på, at du ikke kan blive her,” sagde det konservative franske MEP Francois-Xavier Bellamy, ifølge den franske avis Le Monde.

Man må ikke glemme, at formålet aftalen er, at flere faktisk forlader vores kontinent, når de ikke har ret til at være her. Den kursændring er helt nødvendig og en forudsætning for en troværdig migrationspolitik. Hvis afgørelser ikke håndhæves, undermineres tilliden til systemet.

Derfor er det afgørende, at EU nu endelig tager et skridt i retning af et system, hvor der er sammenhæng mellem beslutning og konsekvens.

Kritik af retssikkerheden

Kritikere peger på de hindringer, som lignende projekter tidligere har mødt. Storbritannien opgav en ordning med at deportere udokumenterede migranter til Rwanda, mens italienske forsøg på at asylbehandle migranter i Albanien har stået over for juridiske udfordringer.

En gruppe på 70 menneskerettighedsgrupper advarede i februar om, at reformen ville muliggøre “ICE-lignende immigrationshåndhævelse”, en henvisning til de hårdhændede praksisser, der anvendes af immigrations- og toldmyndighederne (ICE) i USA.

Europæiske regeringer har efterstræbt en hårdere linje overfor ulovlige immigranter i takt med at den offentlige mening i mange medlemslande er skærpet, og fordi udviklingen har givet højreekstreme partier vind i sejlene.

I løbet af 2025 har fokus i Bruxelles i stadig højere grad rettet sig mod at forbedre repatrieringssystemet, hvor kun omkring 20 pct. af de personer, der får ordre til at rejse, faktisk forlader landet.

Irlands regering annoncerede søndag skattelettelser på motorbrændstof for mere end 500 millioner euro. Afgiftslettelserne skal behandles i parlamentet tirsdag og forudsætter EU-Kommissionens godkendelse af tilsidesættelsen af EU’s minimumsafgiftskrav på diesel.

Tirsdag vil største oppositionsparti, Sinn Féin, i øvrigt fremsætte et mistillidsvotum til regeringen på grund af dens håndtering af brændstofsituationen.

Afgiftslettelserne vil være på 10 cent pr. liter på benzin og diesel med virkning fra midnat tirsdag. Disse lempelser kommer oven i de lempelser, der blev introduceret sidste måned, på 15 cent på benzin og 20 cent på diesel.

Disse lempelser skulle have udløbet i slutningen af ​​maj, men vil ligesom søndagens yderligere lempelser nu løbe indtil slutningen af ​​juli.

Den irske regering har også besluttet at udskyde den næste planlagte forhøjelse af CO2. Afgiften var planlagt til 1. maj er nu udskudt til november.

Voldsomme protester

Demonstranter har i sidste uge krævet afgiftsnedsættelser på brændstof, som hævdes at de globale prisstigninger har været uudholdelige for især irske landmænd og transporterhverv.

I flere dag har Irlands eneste raffinaderi, som ligger i County Cork, og brændstofdepoter i Limerick og Galway, været blokeret.

Rapporter på sociale medier har også hævdet, at endda politibiler er løbet tør for brændstof, da demonstranter blokerer adgangen til stationerne.

Det Hvide Hus har fredag den 10. april 2026 på offentliggjort planerne for en 76 meter høj triumfbue, som Donald Trump i anledning af USA’s 250 års-jubilæum ønsker at få bygget i den amerikanske hovedstad.

Det nye monument, der allerede har fået øgenavnet “Arc de Trump”, vil være “den STØRSTE og SMUKKESTE triumfbue i verden”, udtalte den amerikanske præsident på sociale medier fredag.

Administrationen oplyste, at den officielt har indgivet planerne til Commission of Fine Arts, et panel bestående af Trump-allierede, som snarest vil gennemgå forslaget.

“Buen vil forbedre besøgsoplevelsen på veterankirkegården Arlington for de faldnes familier og alle amerikanere og tjene som en visuel påmindelse om de ædle ofre, som så mange amerikanske helte har bragt gennem vores 250-årige historie, så vi kan nyde vores friheder i dag”, sagde talsmand for Det Hvide Hus, Davis Ingle, i en erklæring.

Det Hvide Hus har ikke delt oplysninger om, hvordan buen vil blive finansieret. Trump har tidligere sagt, at siden hans balsalsprojekt var “fuldt ud finansieret af private donationer” og overskydende midler vil gå til triumfbueprojektet.

Ungarns premierminister Viktor Orbán, trofast allieret af Donald Trump og en ledestjerne for højrenationalister i Europa, står over for et spændende parlamentsvalg i Ungarn søndag den 12. april 2026.

En meningsmåling fra Politico viser, at oppositionslederen Péter Magyars Tisza-parti fører foran Orbáns Fidesz-parti. Det særlige valgsystem i Ungarn med enkeltmandskredse gør det imidlertid vanskeligt for prognosemagerne.

Faktisk har en nylig analyse fra det regeringsvenlige Nézőpont-institut forudsagt, at Orbáns parti ud af de 106 valgkredse fører med 66, sammenlignet med 40 for Magyar.

Orbáns 16 år ved magten

Viktor Orbáns Fidesz–KDNP-alliance – en højreorienteret nationalkonservativ politisk alliance af Fidesz – Den ungarsk borgeralliance og det kristendemokratiske folkeparti (KDNP) har gjort fælles sag ved hvert nationalvalg siden 2006, og Fidesz–KDNP-alliancen har samlet erobret flertallet og regeret Ungarn siden 2010.

Ukraine i den ungarske valgkamp

Valgkampen har været præget af at Ungarn er stærkt afhængig af russisk olie gennem Druzhba-rørledningen fra øst og fra syd af russisk ­gas gennem Balkan Stream-rørledningen, der er forbundet med TurkStream-rørledningen, som løber under Sortehavet mellem Tyrkiet og Rusland.

For nylig er der fundet to store pakker sprængstoffer med detonatorer i Kanjiza, i det nordlige Serbien og tæt på Balkan Stream-gasledningen.

 Den serbiske præsident Aleksandar Vučić har udtalt, at detonatorer og sprængstoffer “af ødelæggende kraft” blev fundet nær Balkan Stream-rørledningen, og han har angiveligt informeret Budapest om, at hvis bomben var blevet udløst med succes, ville gasforsyningen til Ungarn være blevet afbrudt.

Sagen har fået Ungarns premierminister Viktor Orbán til at indkalde landets forsvarsråd for at drøfte situationen.

I et opslag på sociale medier søndag sagde Orbán, at rørledningen er “vital” for Ungarns energiforsyning og står for omkring 60 procent af det nationale gasforbrug. Han sagde, at der vil være øget militær overvågning af den ungarske del af rørledningen, mens serberne også har forpligtet sig til at styrke beskyttelsen fra deres side.

Viktor Orbán sagde: “Ukraine har i årevis forsøgt at afskære Europa fra russisk energi,” men han undlod at give Ukraine eller nogen anden aktør direkte skylden.

Bálint Pásztor, lederen af den lokale Vojvodina Ungarske Forening (VMSZ), som repræsenterer den store ungarske befolkning på den serbiske side af grænsen nær rørledningen, sagde, at han mente, det var et forsøg på terrorangreb forud for valget i Ungarn med det formål at vælte premierminister Orbán.

Ukraine har benægtet enhver forbindelse til den påståede sabotage: “Vi afviser kategorisk forsøg på falsk at knytte Ukraine til hændelsen med sprængstoffer fundet nær Turkstream-rørledningen i Serbien,” sagde Ukraines udenrigsministeriums talsmand Heorhii Tykhyi.

“Ukraine har intet med det her at gøre. Højst sandsynligt er der tale om en russisk falsk-flag-operation som led i Moskvas kraftige indblanding i de ungarske valg.”

 Serbien og Ungarn er begge afhængige af importeret russisk gas, og det påståede attentatforsøg kommer oveni, at Viktor Orbán i flere uger har beskyldt Ukraine for bevidst at forsinke reparationen af Druzhba-rørledningen, som løber fra Rusland gennem Ukraine til Slovakiet og Ungarn. Ifølge ukrainske myndigheder blev rørledningen skadet af et russisk angreb den 27. januar, og siden har strømmen af russisk råolie til raffinaderier i Ungarn og Slovakiet været begrænset.

Ungarn og Slovakiet har derfor stoppet eksporten af dieselolie til Ukraine – angiveligt for at sikre forsyningen til de indenlandske markeder.

Ungarn og Slovakiet hævder, at reparationsarbejdet i Ukraine allerede er færdigt, og anklager Ukraine for “afpresning” overfor især den ungarske modstand mod Ukraines EU-optagelse. Ungarn og Slovakiet har også været modstander af militær bistand til Ukraine, men har argumenteret for diplomati og humanitær bistand.

Ukraine vigtig i Orbáns valgkampagne

Viktor Orbán, har gjort spørgsmålet om Ukraine til en central søjle i sin kampagnestrategi mod sin rival Péter Magyar (der faktisk tidligere var medlem af Fidesz).

Orban har advaret om, at Magyar vil forsøge at lade Ukraine blive optaget i EU. Noget som ifølge Orban vil påvirke den ungarske økonomi negativt ved at tillade import af billige ukrainske varer og vil åbne døren for masseindvandring fra nabolandet. Han har også sagt, at Magyars holdning vil trække Ungarn ind i krig med Rusland.

Orbán har defineret valget som et valg mellem krig og fred og beskylder sine rivaler for at planlægge at trække Ungarn ind i den krig, der har raset i nabolandet Ukraine siden Ruslands invasion i februar 2022.

Péter Magyar har på sin side benægtet, at han ville acceptere Bruxelles-planen om at fremskynde Ukraines EU-medlemskab, selvom han har positioneret sig som et “pro-EU” alternativ til Orbán. som har været skyld i at Ungarn er pålagt EU-sanktioner som følge af modstanden mod en række EU-politikker.

Magyar og oppositionspartiet Tisza har i det hele taget trådt forsigtigt i forhold til Ukraine og sagt, at landet modsætter sig et hurtigt EU-medlemskab for Ukraine, og at det ville sætte spørgsmålet til en bindende folkeafstemning, hvis det vinder magten.

Senest er EU’s tålmodighed med Ungarns premierminister Viktor Orban sat på prøve, da Ungarn blokerer for udbetaling af 90 mia. euro i lån til Ukraine.

Forholdet til Rusland

Péter Magyar har også forsøgt at fremstille Orbán som en russisk marionet.

Lignende anklager mod Orbán er hørt i Bruxelles, og Ungarns forhold til Rusland kom øverst i avisernes overskrifter i sidste måned, efter at Washington Post hævdede, at den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, havde videregivet fortrolige EU-oplysninger til sin russiske modpart, Sergey Lavrov.

Forholdet til USA

Orbán vil også forsøge at bruge sine stærke forbindelser til Trump-administrationen i valgkampens slutfase, hvor USA’s vicepræsident JD Vance vil være i Ungarn som Det Hvide Hus’ bidrag til at fastholde sin vigtigste allierede i regionen ved magten.

Det italienske carabinieri-korps anholdt lørdag den 4. april 2026 Camorra-bossen Roberto Mazzarella, på et luksushotel på Amalfikysten.

Den italienske avis La Stampa rapporterer, at den 48-årige Mazzarella ikke gjorde modstand mod sin tilfangetagelse i kystbyen Vietri sul Mare.

Mazzarella, leder af den napolitanske Camorra-klan af samme navn, havde været eftersøgt for mord siden januar 2025. Mazzarella-klanen er især kendt for forfalskning og hvidvaskning af penge i Napoli-området.

Ifølge La Stampa havde mafia-bossen indlogeret sig på luksushotellet under falsk navn for at tilbringe påsken der med sin kone og to børn.

Hævnmord

Mazzarella er anklaget for at have beordret mordet på Antonio Maione den 15. december 2000 i Napoli-distriktet San Giovanni a Teduccio. Ifølge La Stampa var hævnmordet led i den længste fejde i Camorras historie – konflikten med Rinaldi-klanen.

Antonio Maione var bror til Ivan Maione, en håndlanger i Rinaldi-klanen, som havde tilstået mordet på Salvatore Mazzarella – Robertos far.

Salvatore Mazzarella havde angiveligt ikke selv klantilknytning, og offeret – Antonio – havde ifølge anklagemyndigheden heller ingen forbindelser til organiseret kriminalitet.

Nyhedsbureauet AFP og La Stampa rapporterer, at ud over efterforskerne fra Napoli-kommandoen var specialenheden “Cacciatori di Calabria” og kystvagten i Salerno også involveret i anholdelsen.

Emmanuel Grégoire tiltrådte som ny borgmester i Paris søndag, og fredag den 3. april 2026 meddelte han, at han vil investere 20 millioner euro i en handlingsplan der skal forhindre seksuelle overgreb og vold i skoler og fritidsaktiviteter.

Sager om seksuelt misbrug

“Siden begyndelsen af 2026 er 78 ansatte blevet suspenderet fra deres stillinger, hvoraf 31 på grund af mistanke om seksuelt misbrug,” siger han. Ifølge Anne Hidalgos efterfølger stammer “langt de fleste sager” om seksuel vold “fra 2024 og især 2025”, hovedsageligt fra børnehaver.

Grégoire, der blev valgt til borgmester i den franske hovedstad i februar og tiltrådte søndag den 29. marts, har oplyst, at han selv blev seksuelt misbrugt i folkeskolen.

Handlingsplanen og investeringen har til formål at føre til bedre rekruttering og uddannelse af fritidsledere, klarere kanaler til rapportering af påstået misbrug og gennemsigtighed over for forældre.

Rapportering

Byen Paris vil lette rapporteringen af seksuelle overgreb i skoler og oprette en særlig lytteenhed. Forældre vil kunne kontakte “lytte- og rapporteringsenheden” direkte, og Grégoire præciserer, at rådhuset fortsat vil suspendere ansatte “ved den mindste mistanke”.

 I 2025 er 30 ansatte blevet suspenderet i Paris, herunder 16 for mistanke om seksuelle handlinger, ifølge tal fra rådhuset. Siden januar er ni pædagoger fra samme børnehave i 7. arrondissement blevet suspenderet på mistanke om fysisk og seksuel vold.

Den socialistiske borgmester, har gjort indsatsen mod overgreb i skoler og fritidsaktiviteter til den “absolutte prioritet” i sin tidlige embedsperiode.

Handlingsplan vil sikre transparens

Grégoires “handlingsplan” vil ifølge borgmesteren “garantere total gennemsigtighed over for familierne”. Han lover at “kommunikere hvert kvartal statistikkerne og antallet af suspensioner af lærere og pædagoger”, som forældrekollektiverne i øjeblikket kæmper for at opnå.

“Jeg er forpligtet til at sikre, at alle konklusioner fra de administrative undersøgelser, vil blive kommunikeret til de berørte familier,” fortsætter borgmesteren, som også vil nedsætte en “uafhængig kommission til at udarbejde en fuldstændig opgørelse over situationen og komme med anbefalinger”.

Flere end 40 lande diskuterede Skærtorsdag på en videokonference en fælles aktion mod den iranske blokade af Hormuzstrædet.

Videokonferencen var initieret af Storbritannien, og ifølge det britiske udenrigsministerium fokuserede forhandlingerne på diplomatiske, økonomiske og militære muligheder for at genåbne den vigtige handelsrute.

Danmark deltog

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i et opslag på Facebook, at han deltog i videokonferencen om situationen i Hormuzstrædet.

Efter mødet talte den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper, om en “klar beslutsomhed” om at øge presset på Iran. “Alle mulige diplomatiske, økonomiske og koordinerede foranstaltninger” bliver undersøgt, rapporterede avisen The Guardian med henvisning til den britiske regering. Målet er at overtale Teheran til at ophæve blokaden af strædet, der påvirker forsyningskæder og energipriser verden over.

EU bringer militær sikkerhed i spil

Parallelt med de diplomatiske bestræbelser kommer militære muligheder mere i fokus. Ifølge BBC fremlagde EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas idéen om at udvide den europæiske flådetilstedeværelse for at genoprette sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Specifikt handler det om en mulig forstærkning af EU-missionen “Aspides”, som indtil videre har beskyttet skibe i Det Røde Hav.

Aspides må udvides i lyset af situationen, forklarede Kallas. “Denne sejlrute er et globalt offentligt gode. Iran må ikke kræve noget til gengæld for passagen.”

EU har instrumenter til at overvåge og støtte skibsfart, fortsatte Kallas. Målet er at gøre den vigtige handelsrute tilgængelig igen og forhindre yderligere blokeringer af centrale forsyningsruter.

Danmark kan næppe bidrage

Danmark bidrager til “Aspides” beskedent med én stabsofficer i hovedkvarteret, og det er tvivlsomt, om Danmark er i stand til at bidrage med yderligere sømilitære stridskræfter.

Sanktioner mod Iran og globalt pres

Ud over militære tiltag diskuterede deltagerne på konferencen også økonomisk pres. Ifølge oplysninger fra London omfattede disse yderligere sanktioner mod Iran og involvering af andre stater, især fra det globale syd. Som The Guardian rapporterer, anses det for bemærkelsesværdigt i vestlige regeringer, at selv lande, der indtil nu har været ret skeptiske over for sanktioner, er åbne for yderligere foranstaltninger.

Dog blev der ikke truffet konkrete beslutninger ved konferencen. I stedet skal presset gradvist øges og konkretiseres i yderligere forhandlinger.

Militærplanlæggere til at undersøge muligheder

Et andet møde er allerede annonceret til den kommende uge. I Northwood nær London skal militærplanlæggere undersøge, hvordan sikkerheden i Hormuzstrædet kan genoprettes konkret. Ifølge det britiske forsvarsministerium diskuteres blandt andet tiltag til at rydde søminer og støtte strandede skibe.

USA deltog ikke i konferencen. Præsident Donald Trump har for nylig erklæret, at de berørte stater selv skulle handle og, om nødvendigt, få adgang til strædet. “De må lære at kæmpe for sig selv. USA vil ikke længere hjælpe jer – ligesom I ikke hjalp os. Iran er reelt blevet knust. Det sværeste er gjort. Få din egen olie!” sagde Trump.

Hormuzstrædet: 2000 skibe venter på passage

Forhandlingerne viser, hvor stærkt konflikten nu påvirker den globale situation. Ifølge Cooper er det ikke kun vestlige lande, der er berørt, men også lande i Afrika og Asien. For eksempel kan gødningsleverancer blive afbrudt, hvilket bringer fødevaresikkerheden i fattigere regioner i fare. Verdensbanken advarer om, at millioner af mennesker også kan blive ramt af fødevaremangel.

I begyndelsen af videoopkaldet sagde den britiske udenrigsminister, at 25 skibe i løbet af de seneste 24 timer havde kunnet passere gennem strædet (hvor der normalt passerer 150 skibe om dagen). I alt venter 2000 skibe i øjeblikket på at passere igennem.