Den 2. juli 2026 satte den eksilerede tibetanske aktivist Lobga Rangzen ild på sig selv ud for FN’s hovedkvarter i New York. Det var ikke bare et udtryk for hans personlige fortvivlelse – det var først og fremmest et desperat forsøg på at ryste verden ud af dens voksende ligegyldighed over for et skammeligt ignoreret internationalt spørgsmål: den systematiske udslettelse af Tibet.

Protesten fandt sted dagen efter, at Kina indførte en ny lov om “etnisk enhed”, der kræver, at mandarin-kinesisk er det primære undervisningssprog i skolerne. Loven inkluderer andre tiltag med det formål at assimilere minoriteter som tibetanere og uyghurer ind i Kinas Han-kinesiske flertal. Ved at kriminalisere bredt definerede trusler mod den ”etniske enhed” bliver lovgivningen til endnu et våben, som Kina kan bruge til at intimidere tibetanske aktivister, forskere og diasporasamfund. Familier i Tibet udsættes allerede for repressalier på grund af slægtninges aktiviteter i udlandet.

Siden 2009 har der været mere end 150 selvantændelser af tibetanere i Kina som protest mod Beijings hårde kampagne mod det, de ser som tibetansk separatisme. Det kinesiske kommunistparti har indført streg kontrol med Tibet og nærliggende tibetanske områder og herunder stramt kontrolleret tibetanske munke og klostre og på sprogsiden lagt vægt på undervisning i mandarin-kinesisk frem for tibetansk.

Kort efter Folkerepublikkens grundlæggelse besatte Kina i 1950 det dengang autonome Tibet. Det tibetanske folk udgør i forhold til Kina en særskilt etnisk gruppe med eget sprog, egne traditioner, egen madkultur og sin egen klædedragt.

Den langvarige kinesiske besættelse har siden ofte udfordret de internationalt anerkendte menneskerettigheder, og det er der bestemt også gode grunde til.

Men mange regeringer er også tilbageholdende med at sætte deres relationer til Kina på spil. Så selv om skiftende danske regeringer med rette fordømmer krænkelser af menneskerettigheder og kulturel ødelæggelse andre steder i verden, har Danmark stort set valgt at se bort fra den systematiske destruktion af den tibetanske identitet.

Tibetskandalen – Hu Jintaos besøg i Danmark i 2012

Kinas leder fra 2003-2013, Hu Jintao, er i Danmark nok mest kendt for sin rolle i Tibetsagen. Da han i 2012 var på statsbesøg i Danmark, blev en demonstration skjult for ham, og betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere.

Tibetkommission I og II

Sagen udløste flere undersøgelser og senest har Tibetkommission II placeret ansvaret i det, der blev kendt som Tibet-skandalen, hvor grundlovssikrede menneskerettigheder blev krænket, i Udenrigsministeriet og i Politiets Efterretningstjeneste.

Den 28. marts 2022 afgav Tibetkommissionen II sin beretning, hvor der rejses hård kritik mod både mod Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge Kommissionen har Udenrigsministeriet flere gange bøjet sig for de kinesiske interesser, og har sammen med PET i årevis lagt et tungt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule lovlige demonstrationer, når der var officielt besøg fra Kina.

Kommissionen har undersøgt 212 kinesiske besøg i alt og 182 millioner dokumenter, og har foretaget 108 afhøringer af bl.a. tre tidligere statsministre, højtstående embedsmænd, samt en række myndighedspersoner i både politi, forsvar og efterretningstjenester.

Udenrigsministeriet i fokus

Efterhånden som Tibet-Kommissionens undersøgelser skred frem, er der i stigende grad fokuseret på Udenrigsministeriets ansvar for den danske ordensmagts ulovlige håndtering af demonstrationer mod Kinas politik i Tibet under det kinesiske statsbesøg i Danmark i 2012 samt to efterfølgende besøg på højt niveau i 2013 og 2014.

Kommissionen afhørte således i flere omgange den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen. Mens Friis Arne Petersen var ambassadør i Kina, blev Hu Jintaos statsbesøg i København i 2012 regnet for at være den helt store diplomatiske præstation.

Fra afhøringer i Tibet-Kommissionen er det klarlagt, at Friis Arne Petersen – både som direktør i Udenrigsministeriet 1997 til 2005, som ambassadør i Kina 2010 til 2015 og som ambassadør i Tyskland 2015 til 2020 – havde den opfattelse, at for at undgå at kinesiske besøgende ”tabte ansigt” kunne det være nødvendigt at bøje reglerne.

Tidligere indhentningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, den nu pensionerede oberst Steffen Wied, har ifølge Berlingske i Tibetkommissionen berettet om et for kommissionen hidtil ukendt brev fra Københavns Politi, der beskrev en række grundlovsstridige tiltag, der skulle sikre at kineserne ikke ”tabte ansigt” – og en opsigtsvækkende ordveksling med Friis Arne Petersen, mens Wied gjorde tjeneste som forsvarsattaché ved ambassaden i Berlin.

Ifølge referatet havde den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, angiveligt ikke meget til overs for Folketingets beslutning om at granske Københavns Politis krænkelser af fredelige pro-Tibet-demonstranters ytringsfrihed under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012.

”Da Tibetkommission I blev nedsat, harcelerede han (Friis Arne Petersen, red.) over, at der blev gjort så meget ud af den sag. Det var fuldstændig unødvendigt, og han mente, at når der var så betydningsfuldt et besøg som det her, så måtte man også bøje reglerne”, sagde Steffen Wied i Tibetkommissionen ifølge avisreferatet.

Afslutningen på Tibet-sagen: Politifolk dømmes, men de egentlige skyldige går stadig fri

Ritzau kan den 29. oktober 2025 oplyse, at Østre Landsret dømmer to tidligere politiledere for at have afgivet falsk forklaring for retten om Tibetsagen. Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra 1. november 2023 og dømmer tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé til 30 dages betinget fængsel for at have talt usandt, da de i 2013 afgav forklaring om Tibetsagen.

Tibet-sagen

Tibet-sagen startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Udenrigsministeriets rolle

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

Anti-kinesiske demonstrationer skulle undgås!

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

De skyldige går fri

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Ifølge BBC (Japan relaxes royal succession rules – but ban on female emperors remains) har japanske lovgivere i den japanske nationalforsamling – National Diet (på japansk Kokkai) – fredag den 17. juli 2026 vedtaget en lovændring, der ændrer reglerne for, hvem der kan arve verdens ældste kontinuerligt eksisterende arvelige monarki med en slægtslinje, der menes at strække sig over mere end 2.600 år.

Arvefølgen betyder, at kejser Naruhito skal efterfølges af sin yngre bror, den 60-årige kronprins Fumihito, selv om Prinsesse Aiko, Naruhitos 24-årige datter, er meget populær blandt befolkningen. Fumihitos søn, den 19-årige prins Hisahito, er nummer to i rækken. Tredje-i-række og den sidste egnede kandidat til tronen er kejserens 90-årige onkel.

Ubetinget mandlig arvefølge

Ifølge de nye regler kan kun mænd, der nedstammer gennem den mandlige slægtslinje, blive kejser. Dette kan vise sig at være problematisk for den kejserlige familie, hvor kun fem af de 16 voksne familiemedlemmer er mænd.

For at imødegå bekymringer om, at kravet om mandlig arvefølge på sigt kan få kejserslægten til at uddø, vedtog parlamentet samtidig en anden lov, som giver familien mulighed for at adoptere fjernt beslægtede mandlige slægtninge, der kan videreføre arvemassen og få fremtidige arvinger. Dermed kan mandlige efterkommere af 11 tidligere kejserlige grene med det nye lovforslag adopteres tilbage i familien. Disse familiegrene var ellers fjernet efter Anden Verdenskrig.

Lovændringen giver også prinsesser, der gifter sig med almindelige borgere, ret til at bevare deres kejserlige status.

Der har længe været offentlig bekymring over manglen på mandlige arvinger i kejserfamilien – sammen med debat om, hvorvidt kvinder skulle have lov til at overtage tronen.

Folkelig opbakning til en kvindelig monark

Mens et flertal af japanerne støtter, at en kvinde skal kunne bestige tronen, har den højreorienterede premierminister Sanae Takaichi rost kravet om mandlig slægtslinje og argumenteret for, at den mandlige blodlinje er ”den eneste kilde til kejserens autoritet og legitimitet”.

Meningsmålinger viser dog stor offentlig opbakning til en kvindelig monark.

I en undersøgelse fra juni foretaget af avisen Mainichi Shimbun, med over 2.000 deltagere, sagde mere end 70 pct. af respondenterne, at de støttede at have en kvindelig kejser.

En anden undersøgelse, udført af Kyodo News, viste, at 83 pct. af de adspurgte var tilhængere af at lade en kvinde tage tronen.

Ifølge en medierapport planlægger Andy Burnham en kursændring i energipolitikken. I sine første dage i embedet ønsker han at igangsætte ny olie- og gasboring i Nordsøen.

Den designerede britiske premierminister Andy Burnham er tilsyneladende indstillet på en kursændring i den britiske energipolitik. Allerede i sine første dage i embedet vil han ifølge finanstjenesten Bloomberg udvide olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Rosebank og Jackdaw

Bloomberg, der citerer interne kilder, kan oplyse at Burnhams team har instrueret centraladministrationen om at udarbejde planer, som kan blive præsenteret allerede i næste uge.

Ifølge oplysninger fra Bloomberg overvejer den fremtidige regering specifikt at give grønt lys til Rosebank- og Jackdaw-oliefelterne ud for den skotske kyst. En udvidelse af mulighederne for godkendelse af yderligere boring på eksisterende produktionssteder, diskuteres også.

Pres fra olie- og gasindustrien

Den britiske olie- og gasindustri samt fagforeninger har i et åbent brev opfordret Burnham til at støtte kulbrinteproduktionen i Nordsøen og sende et klart signal om, at staten fortsat er engageret i olieproduktion.

Den hidtidige energiminister, Ed Miliband, har gentagne gange afvist nye borelicenser og i stedet arbejdet for udvidelsen af vedvarende energi.

Ifølge regeringsrepræsentanter kan den formelle godkendelse blive forsinket af igangværende offentlige høringer. Den endelige beslutning vil også formelt ligge hos den kommende energiminister, som Burnham først udnævner efter tiltrædelsen.

Kritik fra miljøorganisationer

Tessa Khan fra organisationen Uplift har ifølge Bloomberg udtalt, at det ville være en fejl af Burnham at give efter for olie- og gasindustriens krav.

Lederen af Green Party, Zack Polanski, har også advaret om, at nye boringer ville være et signal om, at Storbritannien opgav vedtagne klimamål.

Konsekvenser for dansk olie- og gasproduktion

En britisk nyorientering i Nordsøpolitikken kan også betyde, at den danske regering sættes under pres for at tillade nye tilladelser til koncessionshavere i den danske del af Nordsøen.

Det amerikanske militær har i denne uge angrebet en række militære mål i Iran. USA har samtidig genetableret en flådeblokade af Irans havne. Kravet fra Washington er, at Iran skal genåbne Hormuz-strædet, som Iran lukkede sidste lørdag, efter at den skrøbelige våbenhvile fra den 17. juni brød sammen.

Iran svarede igen på de amerikanske angreb ved at angribe flere amerikanske militærbaser i regionen.

Iran prøver igen at lukke Hormuz-strædet

USA’s præsident Donald Trump truede tirsdag med at ramme iranske kraftværker og broer i næste uge, medmindre Teheran inden sikrer fri passage i Hormuz-strædet og genoptager forhandlingerne.

Foreløbig insisterer Iran på at bevare kontrollen over den smalle vandvej og betegner den som en ukrænkelig “rød linje”, mens udsigterne til yderligere eskalation i konflikten vokser.

Frygt for ny olie- og gasforsyningskrise

Ikke overraskende er antallet af skibe, der passerer gennem Hormuzstrædet, faldet markant i denne uge, hvilket vender en beskeden bedring fra de foregående to uger og genantænder bekymringer om en ny global olie- og gasforsyningskrise.

Selvom oliepriserne har stabiliseret sig omkring 85 dollar pr. tønde, vil USA’s strategiske oliereserver og reservelagre i Europa og Asien snart vil nå bunden, medmindre de bliver fyldt op.

 Ifølge Det Internationale Energiagentur, IAEA, er tre fjerdedele af reserverne opbrugt. En lukning af Hormuzstrædet i den kommende tid vil føre til akut knaphed, skrev Financial Times torsdag.

Risiko for blokering af indsejlingen til Det Røde Hav

Iran advarede torsdag om, at “al infrastruktur i regionen vil blive knust”, hvis USA angriber landets civile infrastruktur.

Konflikten og truslen mod olieleverancer kan ovenikøbet blive dybere, efter at Iran har signaleret, at dets Houthi-allierede i Yemen kan blokere Bab el-Mandeb strædet og dermed indsejlingen til Det Røde Hav og Suez kanalen, hvis Trump gennemfører sin trussel om at angribe Irans kraftværker og broer.

Trump har endnu ikke beordret angreb på civil infrastruktur, men bombeangrebene mod iranske militære mål fortsætter. Angrebene blev intensiveret torsdag, hvor det amerikanske militær ramte mål længere mod nord og også beskød et skib, der angiveligt forsøgte at bryde den amerikanske flådeblokade. Få timer tidligere meddelte U.S. Central Command, at styrker havde ramt iranske kommandocentre, luftforsvarsstillinger, missil- og dronefaciliteter samt kystovervågningsposter.

Tidligere blev størstedelen af kokain, der fra Sydamerika blev eksporteret til Europa, smuglet til de store havne i det nordvestlige Europa. Særligt de såkaldte “megahavne” i Antwerpen og Rotterdam har stået for en stor del af den samlede mængde beslaglagte kokain i Europa.

Containerfragten har bragt store mængder kokain til Europa, og beslaglæggelserne af containere indeholdende kokain seksdobledes fra 2006 til 2016.

Omfattende smugling trods beslaglæggelser

Kokainsmuglingen til Europa er imidlertid større end nogensinde. Europas kokainforsyning bliver delvist drevet af rekordstor dyrkning af kokaplanten i Colombia, et langvarigt skift i amerikansk efterspørgsel mod fentanyl og andre syntetiske stoffer, samt narkokartellernes opfattelse af Europa som et mere lukrativt og let tilgængeligt marked.

Fokus flyttet fra USA til Europa

Kartellerne har flyttet deres fokus mod Europa i lyset af mere aggressive afskærings- og forstyrrelsesoperationer fra USA og det bidrager til at Storbritannien og Europa bliver ramt af en tsunami af kokain.

Myndighederne i Europa er endnu langt fra at benytte de taktikker, som Trump-administrationen har taget i brug. Bekæmpelse af narkosmugling er generelt i Europa en sag for politi og toldvæsen. I USA er narkokarteller klassificeret som terrororganisationer og politiet har i samarbejde med det amerikanske militær udført missilangreb mod dusinvis af smuglerskibe i Caribien.

Speedbåde i Atlanterhavet

Efter år med narko-beslaglæggelser i Rotterdam, Hamborg og andre større havne losser smuglernetværk i stigende grad forsendelser i Atlanterhavet, før de når europæiske territorialfarvande. Kokainen omlades til mindre, men lynhurtige speedbåde, der kan sejle fra en hvilken som helst toldkrydser, og som herefter følger GPS-signaler til afleveringssteder ved små havne og landingssteder på kysten.

Medier afdækker problemet

ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af The Washington Post i samarbejde med Le Monde i Frankrig, NDR, WDR, Süddeutsche Zeitung i Tyskland, NRC i Holland og IrpiMedia i Italien henter hundredvis af kraftfulde speedbåde, specialbygget til at transportere tonsvis af kokain, midt i Atlanterhavet forsendelser fra fartøjer, der sejler på kommercielle ruter mellem Sydamerika, Afrika og Europa.

Medierne har haft adgang til en række fortrolige, operationelle og diplomatiske dokumenter, der belyser narkokartellernes metoder og narkoproblemets monumentale omfang.

Der er tale om en usynlig armada midt ude i havet. En flok speedbåde er placeret mere end 1.000 sømil fra kysten, eventuelt sammenbundne mens de venter – undertiden i ugevis – på GPS-signalet om, at narkolasten – transporteret i lastrummene på tilforladelige kommercielle fragtskibe – nærmer sig.

“Bådene, som nogle gange er bundet sammen ude på havet og danner små improviserede habitater, bliver forsynet med drikkevand, benzin og mad og endda prostituerede af kriminelle organisationer, der især er baseret på De Kanariske Øer,” har Dimitri Zoulas, leder af OFAST, det franske anti-narkotikakontor, fortalt til avisen Le Monde. Beskrivelsen af denne horde af søfolk, hvoraf nogle er udstyret med militærvåben, inspirerede politichefen til en sammenligning: “Det er Mad Max på havet!” Eller et kapløb mod tiden for at forsyne Europa med ekstraren kokain.

Uden for radaren

Langt uden på Atlanterhavet ud for kysterne af De Kanariske Øer og Madeira, har kokain-speedbåde gjort det muligt for lovløse bander at operere uden for radarens rækkevidde. Disse smuglere, der arbejder for latinamerikanske narkokarteller, har som regel kun få forbipasserende hvaler eller havfugle som selskab – undtagen når et toldfly bevæger sig ind i regionen.

Problemets omfang blev understreget i maj 2025, da spanske kommandosoldater gennemførte et natligt raid mod et fragtskib syd for Spaniens Kanariske Øer. Narkolasten var endnu ikke omladet til speedbåde, og operationen førte til den største kokainbeslaglæggelse, der nogensinde er registreret: Ifølge retsdokumenter og regeringsudtalelser fandt de spanske myndigheder 30 tons kokain, der var skjult i lasten. De fandt også beholdere med mere end 11.000 gallon benzin, som myndighederne sagde sandsynligvis var tiltænkt en flåde af speedbåde.

Ifølge en repræsentativ undersøgelse foretaget af det britiske opinionsforskningsinstitut Ipsos UK og i slutningen af juni 2026 offentliggjort sammen med FN’s flygtningeagentur UNHCR, støtter et flertal (67 pct.) stadig i princippet retten til at søge tilflugt for dem, der flygter fra krig eller forfølgelse. Godkendelsen af retten til beskyttelse varierer fra 78 procent i Sverige og Holland til 44 procent i Sydkorea.

I lande som Sverige, Argentina og Holland er der således fortsat en særlig stærk opbakning til retten til beskyttelse, men i mange lande er der tvivl om flygtningenes reelle motiver og der er udbredt bekymring for mulighederne for integration.

Økonomisk migration

En betydelig procentdel (62 pct.) mener således, at mange asylansøgere primært er økonomiske migranter, hvilket fører til bekymring for grænsesikkerhed. Denne opfattelse bidrager også til tvivl om flygtningenes villighed og evne til at integrere sig og bidrage positivt til samfundet.

Danmark er ikke omfattet af undersøgelsen, der omfattede i alt 21.521 voksne i 29 lande, der blev udspurgt mellem 24. april og 8. maj 2026, hvoraf omkring 1000 i Tyskland.

Lukning af grænserne?

I Tyskland gik 51 pct. af de adspurgte ind for en fuldstændig lukning af grænserne for flygtninge.

Tvivl om motiverne hos dem, der søger beskyttelse

62 procent af de adspurgte i Tyskland mener, at mange asylansøgere ikke reelt har brug for beskyttelse, men søger økonomiske muligheder eller sociale ydelser.

Den opfattelse flugter med gennemsnittet i de 29 undersøgte lande, hvor 61 procent deler denne opfattelse.

Bekymring for manglende integration

Folk i Tyskland er særligt skeptiske vedrørende integration. Kun 30 procent tror, at flygtninge vil integrere sig succesfuldt. Det internationale gennemsnit er 44 procent.

Kun 35 procent i Tyskland har den opfattelse, at flygtningen bidrager positivt til samfundet, sammenlignet med 39 procent i alle lande tilsammen.

Yngre mennesker er mere tilbøjelige til at tro på vellykket integration

Der er klare forskelle mellem generationerne. Globalt mener 49 procent af den såkaldte Generation Z (født mellem 1997 og 2012), at flygtninge vil integrere sig succesfuldt. Blandt folk født mellem1946 og 1964 er tallet kun 39 procent.

Tvivlen om de reelle motiver hos dem, der søger beskyttelse, er også lavere blandt yngre respondenter, men er fortsat udbredt i alle aldersgrupper, ifølge Ipsos-undersøgelsen.

Den Internationale Olympiske Komité (Kirsty Coventrys IOC) har midlertidigt ophævet suspensionen af den Russiske Olympiske Komité (ROC).

Suspensionen blev indført i oktober 2023, fordi ROC anerkendte og integrerede sportsorganisationer fra russisk-besatte områder i Ukraine (bl.a. Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja).

IOC siger nu, at de konkrete forhold, som førte til suspensionen, ikke længere er til stede, og at kvalifikationen til OL 2028 i Los Angeles er ved at begynde. Derfor ønsker IOC at give russiske atleter adgang til kvalifikationsstævner på lige fod med andre.

IOC anbefaler alle internationale forbund at fjerne alle restriktioner mod russiske atleter – også dem som deltager i holdidrætter. Det vil sige, at de bør have lov til at deltage i alle turneringer – deriblandt dem, som tæller med i OL-kvalifikationen.

Beslutningen om, hvorvidt de må deltage under flag og nationalmelodi ved OL afgøres på et senere tidspunkt af IOC.

Den russiske stat er fortsat sanktioneret, så fx præsident Vladimir Putin ikke kan overvære OL, og IOC vil ikke afvikle events i Rusland.

Selvom IOC fremhæver, at organisationen fortsat støtter Ukraine og ikke ændrer holdning til krigen, erbeslutningen kontroversiel.

Ukraines reaktion

Ukraine har kritiseret beslutningen og mener ikke, at de grundlæggende forhold har ændret sig. Ukrainske repræsentanter har offentligt stillet spørgsmål ved, hvorfor IOC lemper reglerne, mens krigen fortsætter.

Den ukrainske tennisstjerne Marta Kostiuk fordømte den 8. juli Den Internationale Olympiske Komités (IOC) beslutning om midlertidigt at ophæve suspensionen af den russiske olympiske komité (ROC) og kaldte tiltaget “forfærdeligt.”

Kostiuk talte med journalister lige efter at være blevet den anden ukrainske kvinde nogensinde til at nå semifinalen ved Wimbledon.

“Mine tanker er, at det er forfærdeligt,” sagde Kostiuk om IOC-afgørelsen: “Jeg synes, det er meget, meget langt fra fair spil for alle de involverede lande, ikke kun for Ukraine. Jeg er 100% uenig i denne beslutning. … Jeg vil bare ud og forhåbentlig slå hver eneste russer, jeg spiller mod ved OL.”

Kostiuk, 24, har tidligere brugt sin platform som atlet til at rette international opmærksomhed mod Ruslands angreb mod Ukraine. Som indfødt fra Kyiv har hun talt om de vanskeligheder, hendes familiemedlemmer derhjemme står overfor på grund af den fuldskala krig.

Kostiuk er den anden ukrainske kvinde, der når Wimbledon-semifinalen efter Elina Svitolina, som gjorde det i 2019 og 2023. Der er ingen russiske singlespillere tilbage i den nuværende Wimbledon-turnering.

Russiske og hviderussiske atleter har konkurreret som “neutrale” spillere i internationale sportsturneringer, herunder de olympiske lege, siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022.

Internationale sportsorganisationer har gradvist lempet nogle restriktioner for russiske atleter siden Moskvas fuldskala invasion af Ukraine, selvom deltagelse i mange konkurrencer fortsat er underlagt neutral status eller sportsspecifikke regler.

Volodymyr Zelensky

Præsident Volodymyr Zelensky har anklaget russiske atletikledere og organisationer for at bruge “sportssteder til at sprede anti-ukrainske fortællinger og russisk propaganda.”

Mange af de såkaldte “neutrale” atleter fra Rusland og Hviderusland, som deltager i internationale sportskonkurrencer, har forbindelser til Kreml eller har udtrykt støtte til krigen mod Ukraine.

Samtidig er hundredvis af ukrainske atleter og trænere blevet dræbt, og hundreder af sportsfaciliteter ødelagt, af russiske missil- og droneangreb siden 2022.

Danmarks Idrætsforbund uenig i IOC-beslutningen

Danmarks Idrætsforbund tager IOC’s beslutning til efterretning, men DIF er uenig i den.

Det fastslår DIF’s formand, Hans Natorp: ”Jeg er uenig i IOC’s beslutning. Rusland har gennem en længere årrække vist, at landet ikke respekterer idrættens autonomi, fair play, antidoping og de grundlæggende olympiske værdier. Jeg kan ikke se, at noget har ændret sig, som berettiger, at Rusland nu bliver budt velkommen tilbage.”

IMF, Den Internationale Valutafond, nedgraderede onsdag udsigterne for verdensøkonomien i år med henvisning til Iran-krigens konsekvenser for energimarkederne. Ifølge IMF opvejes de negative konsekvenser af konflikten delvist af stigende investeringer i kunstig intelligens og high tech.

IMF forventer nu, at den globale økonomi vil vokse med 3 pct. i 2026 – mod 3,5 pct. i 2025 og ned fra de 3,1 pct. IMF forudsagde tilbage i april. IMF forventer, at den globale vækst igen vil vokse til 3,4 pct. i 2027.

Iran reagerede på amerikanske og israelske angreb den 28. februar ved at lukke Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens råolie og naturgas passerer.

Energipriserne steg voldsomt efter de amerikanske og israelske angreb på Iran den 28. februar og lukningen af Hormuzstrædet. IMF forventer nu, at oliepriserne vil stige næsten 32 pct. i år, og at de globale forbrugerpriser samlet set vil stige fra 4,1 pct. i 2025 til 4,7 pct. i 2026.

IMF’s prognoser forudsætter, at Hormuzstrædet genåbner senere på måneden — selvom amerikanske angreb på Iran genoptages, og præsident Donald Trump onsdag erklærede, at våbenhvilen med Iran var slut. De antager også, at handelen gennem strædet vender tilbage til normalen inden næste marts.

“Verdensøkonomien har klaret krigens chok bedre end frygtet,” sagde Petya Koeva Brooks, vicechef for IMF’s forskningsafdeling, til journalister onsdag. Den økonomiske skade fra energichokket har været begrænset, dels fordi landene kunne trække på eksisterende olielagre, og fordi olieeksporterende lande uden for Den Persiske Golf øgede produktionen.

IMF forventer, at den amerikanske økonomi — verdens største — vil vokse med 2,3 pct. i år, mens væksten i Euro-landene kun forventes at vokse 0,9 pct. i 2026.07.09

IMF forventer, at væksten i Kina, verdens næststørste økonomi, vil falde fra 5 pct. i 2025 til 4,6 pct. Den kinesiske økonomi er tynget af højere energipriser og et boligmarkedskollaps men stimuleres samtidig af store offentlige anlægsudgifter, stigning i højteknologisk produktion og en boomende eksport.

København er ifølge CNN blevet kåret til verdens bedste by at bo i

i det årlige Global Liveability Index fra Economist Intelligence Unit (EIU) kåres København som verdens mest ”livable” by.

EIU-ranglisten forsøger at måle, hvor god og velfungerende byen er er at leve i til daglig vedrørende forhold som sikkerhed, transport, adgang til sundhedsydelser, uddannelse, miljøkvalitet og den generelle samfundsstabilitet.

København beholder førstepladsen for andet år i træk, efter at have overtaget den fra Wien i 2025.

Economist vurderer 173 byer ud fra 30 indikatorer, og København opnåede en samlet score på 98 ud af 100 og fik perfekte scorer i stabilitet, uddannelse og infrastruktur.

Derudover scorede byen højt på sundhedsvæsen samt kultur og miljø. EIU fremhæver især kombinationen af stærk offentlig service, velfungerende infrastruktur og høj stabilitet.

De 10 bedste byer i 2026

København, Danmark, Wien, Østrig, Melbourne, Australien, Sydney, Australien, Zürich, Schweiz, Genève, Schweiz, Osaka, Japan, Adelaide, Australien, Vancouver, Canada og Tokyo, Japan.

Allerede under valgkampen og i projektet Project 2025 annoncerede Donald Trump en kampagne mod woke DEI-aktiviter (DEI Diversity, Equity & Inclusion, der på dansk ofte hedder mangfoldighed, retfærdighed og inklusion).

Trump ville målrettet gå efter “woke culture warriors” inklusive dem på de store universiteter, og han var villig til at bruge alle instrumenter som de føderale myndigheder havde til rådighed for at bekæmpe ”uvæsenet”.

Kan Trump udrydde woke, DEI-aktiviteter og splittende ideologi i den amerikanske regering og institutioner?

Præsident Trump underskrev den 27. marts 2025 en bekendtgørelse, RESTORING TRUTH AND SANITY TO AMERICAN HISTORY, der pålægger hans administration at “restaurere føderale steder dedikeret til historien, herunder parker og museer, til højtidelige og opløftende offentlige monumenter, der minder amerikanerne om vores ekstraordinære arv, vedvarende fremskridt mod at blive en mere perfekt union og en enestående indsats for frihed, velstand og menneskelig trivsel.”

Artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside

I en artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside med overskriften “Præsident Trump har ret med hensyn til Smithsonian” torsdag den 21. august 2025, opremses en række formodede forseelser fra museer i hovedstaden. De påstående forseelser går lige fra at hejse Pride-regnbueflaget sammen med Stars and Stripes til at vise en animation af Dr. Anthony Fauci.

Artiklen følger op på præsident Donald Trumps udsagn på Truth Social i denne uge om, at Smithsonian Institutionen er “UDE AF KONTROL”, fordi museet fokuserede på at vise, “hvor slemt slaveriet var” i stedet at beskrive de fremskridt, der er gjort siden.

Præsidenten sagde, at han ønskede, at museer ville fokusere på “fremtiden” og hævdede, at han var fast besluttet på at udrydde, hvad han kaldte “det sidste tilbageværende segment af ‘WOKE’.”

Han skrev: “Jeg har instrueret mine medarbejdere om at gennemgå museerne og starte nøjagtig den samme proces, som er fulgt i forhold til universiteter, hvor der er sket enorme fremskridt.”

Smithsonian Institute i skudlinjen

Præsidenten ser ud til at følge sin trussel til dørs. Artiklen Det Hvide Hus’ hjemmeside opregner syv museer, der alle drives af Smithsonian, med udstillinger eller praksisser, der krænker Trump-lejrens sensitivitet overfor woke DEI-aktivisme.

DEI (Diversity, Equity, Inclusion) henviser til en tilgang til arbejdsmiljøer og samfund, der vægter værdierne om mangfoldighed, lighed og inklusion som grundlæggende principper.

De fleste af eksemplerne fra Hvide Hus-artiklen berører spørgsmål om race, køn, slaveri og immigration. De omfatter National Museum of African American History and Culture, der dækker hvide privilegier, National Portrait Gallery, der planlægger at vise et maleri af en transkønnet Frihedsgudinde, og en udstilling på American History Museum, hvor migranter ser fyrværkeri på uafhængighedsdagen “gennem en åbning i grænsemuren mellem USA og Mexico.”

Amy Sherald, der malede kunstværket “Trans Forming Liberty”, fik at vide, at det kunne provokere Trump og hun blev “informeret om, at der var blevet rejst interne bekymringer” på Portrait Gallery. National Portrasit Gallery besluttede herefter ikke at vise kunstværket.

Trumps folk havde også et problem med en tegning af Fauci, landets mest fremtrædende specialist i infektionssygdomme, bestilt af National Portrait Gallery. Fauci og Trump stødte jævnligt sammen under COVID-19-pandemien, hvor præsidenten kaldte Fauci en “katastrofe”.

Det Hvide Hus var også vred over en hel serie, museet havde bestilt om “amerikansk portrætkunst og institutionel historie … gennem linsen af historisk eksklusion”.

National Museum of the American Latino blev ligeledes kritiseret for at fremhæve “latinoer og latinoer med handicap”. De brød sig heller ikke om beskeder fra National Museum of the American Latino, der antydede, at det, der forener latinamerikanere og latinoer, er “Black Lives Matter-bevægelsen.”

En udstilling på American History Museum, der undersøger “myten” om, at de englændere, der ankom til Amerika med Mayflower i 1620, var kolonister snarere end pilgrimme, faldt ligeledes Det Hvide Hus for brystet.

Udtalelser fra Det Hvide Hus

Trump-talsmand Davis Ingle sagde til The Washington Post: “Som præsident Trump lovede, er Trump-administrationen forpligtet til at udrydde woke og splittende ideologi i vores regering og institutioner.”

Davis fortsatte: “Skatteydernes penge bør ikke bruges til ting, der sætter amerikanere op mod hinanden. Vores Smithsonian bør udstille historien på en nøjagtig, ærlig og faktuel måde.”

Trumps særlige assistent med ansvar for at revidere Smithsonian, Lindsey Halligan, sagde til Fox News, at museer skal se på fremtiden, ikke fortiden.

“Vores uddannelsessystem generelt er blevet indoktrineret med politisk ideologi,” sagde Halligan

“Smithsonian er blevet mere en platform, hvor kuratorerne kan præsentere ideologiske fortællinger. Vi vil gerne bidrage til at institutionen repræsenterer vores nation ordentligt og sandfærdigt.”

Hun tilføjede, at mens hun følte, at slaveri var “forfærdeligt”, men Smithsonian-museerne lagde for megen vægt på den del af historien.

“Jeg synes, der burde være mere overvægt på, hvor langt vi er kommet siden slaveriet,” sagde Halligan.

Ny rapport fra Det Hvide Hus

En ny rapport fra Det Hvide Hus’ Domestic Policy Council betegner ledere ved Smithsonian Institution som “ekstreme” aktivister, der forsøger at påtvinge deres egen ideologi på, hvordan amerikansk historie præsenteres.

Den 162 sider lange rapport, der blev offentliggjort den 4. juli, hævder, at Smithsonian’s National Museum of American History (NMAH) “fejler i den grundlæggende opgave at belyse” amerikansk kulturarv i sine udstillinger.

“Vores centrale konklusion er ikke, at museet blot har tilføjet oversete historier, rettet opfattede fejl eller udvidet sit historiske omfang,” står det i rapporten. “Snarere er det, at museets ledelse eksplicit har vedtaget en ideologisk ramme, der ikke længere behandler den amerikanske historie som en fælles national arv, der skal læres eller fejres, men som et politisk redskab til at splitte, modløse og modløse vores borgere.”

Men Det Hvide Hus’ rapport hævder, at museets mission skiftede fra “historie til aktivisme,” og citerer NMAH-direktør Anthea Hartig for at sige, at hun ser historie som et “primært redskab til social retfærdighed.”

Rapporten hævder, at NMAH undlader at informere ordentligt om nationens grundlæggende fædre, har “problematiseret” 250-året for landets grundlæggelse og taler for udokumenterede migranter og transkønnede amerikanere samt andre minoritetsgrupper.

“Som denne rapport viser, bekræftet af museets ledelse, har denne ideologiske overtagelse flyttet museets mission væk fra ren historisk uddannelse og forskning til en ekstrem politisk aktivisme, der søger at forvandle vores land,” tilføjer rapporten.