Før valget i Spanien den 29. november 2026

La crisis de la vivienda, boligkrisen, betegnes af flere spanske medier som et af de helt store temaer ved Spaniens kommende parlamentsvalg den 29. november.

I Spanien er magten i årtier skiftet mellem det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, og det konservative Partido Popular, PP, men spansk politik har i de sidste år været karakteriseret ved manglende muligheder for at danne stabile parlamentariske flertal.

Valget kan blive afgørende for Spaniens politiske kurs, hvor vælgerne skal tage stilling til, om landet skal fortsætte under Pedro Sánchez’ socialistisk ledede regering på niende år eller bevæge sig mod højre med det konservative parti PP og muligvis Vox på den yderste højrefløj i regeringen.

Magtskifte?

Adskillige meningsmålinger peger på et muligt magtskifte, hvor det konservative oppositionsparti Partido Popular (PP) og partiet Vox på den yderste højrefløj står til at blive henholdsvis det største og tredjestørste parti og derfor i givet fald tilsammen vil kunne opnå et flertal i parlamentet.

Hvis Vox får ministerposter, vil det være første gang siden afslutningen på Francisco Francos 36 år lange diktatur i 1975, at den yderste højrefløj får plads i Spaniens nationale regering.

Spaniens premierminister Pedro Sánchez udskrev den 5. oktober nyvalg den 29. november 2026. Alle 350 pladser Kongressen er på valg, ligesom 209 af de 267 pladser i Senatet.

Baggrunden for valget var, at hans regering led nederlag i lovgivningsspørgsmål relateret til landets boligkrise, som spanierne kræver løsninger på.

Højreorienterede oppositionspartier slog sig sammen for at blokere regeringens nøddekreter i parlamentet med tiltag om at reducere udsættelser og ejendomsspekulation.

I en tv-transmitteret tale argumenterede Sánchez for, at et valg kunne befordre en bredere progressiv koalition i parlamentet, som kunne gøre det muligt for spanierne at tage fat på de største udfordringer, landet står overfor i dag.

Pedro Sánchez, 54, har været Spaniens premierminister siden 2018, hvilket gør ham til en af Europas længst siddende ledere.

Samarbejdet med catalanske og baskiske nationalister

Han har siden 2023 ledet en koalitionsmindretalsregering med hans parti Spanish Socialist Workers’ Party (PSOE) sammen med den venstreorienterede juniorpartner Sumar og med støtte fra en række catalanske og baskiske nationalister samt andre venstreorienterede partier.

Regeringsgrundlaget blev sikret, da PSOE den 9. november 2023 indgik en ”pagt” med det Catalanske separatistparti Junts per Catalunya.

Aftalen mellem PSOE og Junts-partiet betød, at der blev givet amnesti til alle involverede i 2017-forsøget på at opnå Catalansk selvstændighed – herunder til Junts-partiets leder, Carles Puigdemont, der siden kupforsøget har levet i eksil i Belgien.

Protester

I resten af Spanien blev der ikke set med milde øjne på det catalanske løsrivelsesforsøg. Faktisk gav det anledning til et helt nyt parti – Ciudadanos (Borgere) – der begyndte som modbevægelse til separatistbevægelserne i Catalonien. På et tidspunkt blev partiet set som et liberalt alternativ til det konservative PP, men er siden gået stærkt tilbage.

”Pagten” mellem PSOE og Junts-partiet udløste derfor voldsomme protestdemonstrationer foran Europa-Parlamentets delegation på Paseo de la Castellana, det socialistiske partis hovedkvarter på Calle de Ferraz i Madrid, og foran andre partikontorer i flere provinser.

Pedro Sánchez har siden 2023 været afhængig af flere mindre partier og det har åbenbart hæmmet hans lovgivningsevner.

Sánchez under pres – immigration!

Selvom boligkrisen er blevet udråbt som valgets helt store tema, er immigration også blandt de spørgsmål, der optager vælgerne.

Det var omstridt, da den spanske regering i foråret vedtog en ordning, der gav migranter uden lovligt ophold mulighed for at søge om legalisering. Ansøgerne skulle dokumentere, at de var kommet til Spanien inden 2026, havde opholdt sig i landet i mindst fem måneder og havde en ren straffeattest. Ordningen modtog mere end en million ansøgninger.

Massetilstrømningen af migranter til den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika i sommer gjorde igen Sánchez upopulær blandt europæiske kolleger, men også PP og særligt Vox var ude med kras kritik af regeringens håndtering.

I lørdags ankom knap 1.500 mennesker fordelt på 14 både til De Kanariske Øer. Det er det højeste antal asylansøgere, der er ankommet til øerne på en enkelt dag siden 2020. I modsætning til Ceuta er De Kanariske Øer en fuldt integreret del af Schengen-aftalen, og asylansøgerne vil nu have ret til at få deres asylsag behandlet i Spanien.

Oppositionen

Kampen mod oppositionspartierne, Peoples Party (PP) med Alberto Núñez Feijóo i spidsen, og det højreorienterede og indvandringskritiske Vox med den karismatiske Santiago Abascal i spiudsen, har domineret Sanchez’s tredje regeringsperiode.

PP vil forbyde store legaliseringer af flygtninge, som den man så i foråret, og gennemføre hurtigere hjemsendelser. Vox går videre med krav om omfattende hjemsendelser og fortrinsret for spanske statsborgere til offentlige ydelser.

Også korruption bliver brugt som skyts af oppositionen, og oppositionen har i valgkampen slået hårdt på de korruptionssager PSOE, Sanchez og allierede er involveret i.

Den tidligere PSOE-transportminister José Luis Ábalos er blevet idømt 24 års fængsel for blandt andet bestikkelse og underslæb, mens også Sánchez’ hustru og bror er genstand for retssager om korruption.

Derudover kostede en togulykke på strækningen mellem Madrid og Sevilla i slutningen af oktober 69 mennesker livet. Det var den anden alvorlige togulykke på højhastighedsforbindelsen på blot ni måneder. Sagen har øget presset yderligere på regeringen op mod valget og fik blandt andet den siddende transportminister til at træde tilbage.

VOX

Det stærkt højreorienterede, indvandrerkritiske og antiseparatistiske parti Vox (Stemme), der omkring 2014 udsprang af Partido Popular, har udsigt til at blive Spaniens tredje største parti.

Partiets valgmøder trækker titusinder af mennesker, ofte svøbt i det spanske flag, og lederen af VOX, Santiago Abascal, tiltrækker sig med sin Smith & Wesson-pistol, patriotiske roadshows og patosfyldte brandtaler stor opmærksomhed.

Vox har blandt andet blæst til kamp mod separatister, migranter, feminister og LGBT-aktivister. Partileder Santiago Abascal har tidligere argumenteret for, at bevæbne almindelige spaniere med skydevåben og belønne dem, der skyder en indbrudstyv, med en æresmedalje. Han har også bebudet, at den lovgivning, der beskytter voldsramte kvinder, skal ophæves ligesom alle cykelstier skal fjernes.

Vox fører valgkamp med store bannere, der viser en hånd, der kaster symboler, der repræsenterer feminisme, LGBTQ+-rettigheder, catalansk uafhængighed, miljøprogrammer og kommunisme, i en skraldespand.

Danmarks forhold til korruptionsplagede Ghana

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn besøgte den 26. – 30. oktober 2026 Ghana. Ifølge Folketinget ønskede Nævnet gennem samtaler med ministre, parlamentarikere og andre aktører at få indblik i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i regionen og drøfte fælles geopolitiske interesser med ghanesiske partnere samt besøge konkrete indsatser udenfor hovedstaden.

I Ghana støtter Danmark bl.a. anti-pirateri og indsatser mod spredning af terror og ekstremisme fra Sahel-regionen. Dertil kommer myndighedssamarbejde i udvalgte sektorer og et samarbejde med Danmarks Nationalmuseum om bevaring af den fælles kulturhistorie. Nævnet vil også have fokus på den indenrigspolitiske situation i Ghana og det bilaterale forhold.

Det store spørgsmål er, om Nævnet benyttede lejligheden til at undersøge de omfattende problemer med korruption i Ghana?

Korruptionen i Ghana

Berlingske Tidende beretter den 28. oktober 2026 i en artikel om det amerikanske midtvejsvalg og den unge senator Jon Ossoff fra Georgia om korruption i Ghana.

Hele Jon Ossoffs politiske identitet er angiveligt skabt omkring bekæmpelse af korruption, og Ossoff er ikke en uinteressant person, al den stund han nævnes som en mulig demokratisk præsidentkandidat i 2028.

Jon Ossoff var chef for et dokumentarselskab, der samarbejdede med ghanesiske journalister om at afsløre korruption i det afrikanske land, skriver Washington Post.

En undersøgelse dokumenterede bestikkelse blandt afrikanske fodboldledere med skjult kamera.

Bagefter offentliggjorde en politiker billeder af journalisten Ahmed Hussein-Suale, som havde samarbejdet med Ossoffs selskab, og opfordrede til vold mod ham.

I januar 2019 blev Hussein-Suale skudt og dræbt af mænd på motorcykel, og drabet styrkede Ossoffs overbevisning om, at han måtte skabe forandring gennem politik.

Eksempler på korruption i Ghana

Ghana har i mange år været betragtet som et af de mere stabile demokratier i Vestafrika. Alligevel er korruption et betydeligt problem, både i den politiske elite, i offentlige indkøb og i forvaltningen af landets naturressourcer. Korruptionen spænder fra bestikkelse og politisk favorisering til mistanke om underslæb, uigennemsigtige kontrakter og misbrug af offentlige midler.

Organisationen Pledge Against Corruption (PAC) har dokumenteret en række konkret sager, som illustrerer forskellige former for korruption.

Strategic Mobilisation Limited (SML) – kontroversielle skattekontrakter

Sagen drejer sig om kontrakter mellem staten, Ghana Revenue Authority og det private selskab SML om kontrol og sikring af statens indtægter fra blandt andet olie og guld.

Kontrakterne blev tildelt uden almindelig konkurrenceudsættelse, selv om den offentlige indkøbsmyndighed ifølge sagsmaterialet havde afvist anmodninger om at anvende eneleverandørmetoden.

En undersøgelse fra det undersøgende medie The Fourth Estate satte spørgsmålstegn ved, om de leverede ydelser stod mål med betalingerne.

I oktober 2025 oplyste landets særlige anklagemyndighed, at dens undersøgelse havde afdækket uregelmæssigheder i udbud og samarbejde mellem private aktører og offentlige embedsmænd. Der blev rejst tiltale mod syv personer og SML i december 2025.

National Service Authority – fiktive medarbejdere på lønningslisten

I februar 2025 beordrede regeringen ifølge Reuters en undersøgelse af mere end 81.000 mistænkte fiktive personer på lønningslisten hos National Service Authority, der administrerer praktik- og tjenesteforløb for nyuddannede.

Hvis der udbetales løn eller godtgørelser til personer, som ikke eksisterer eller ikke er berettigede, kan det være en form for systematisk underslæb eller bedrageri.

Cecilia Dapaah – store kontantbeløb hos en minister

Cecilia Dapaah, tidligere minister for sanitet og vandressourcer, kom i søgelyset i 2023, efter at der blev rapporteret om store kontantbeløb og værdigenstande i hendes hjem, herunder efter et tyveri begået af hushjælp.

Sagen førte til undersøgelser af hendes og nærtståendes økonomiske forhold. Ghanas særlige anklagemyndighed oplyste i 2024, at den ikke havde fundet direkte bevis for korruption vedrørende de beslaglagte midler, men havde identificeret tegn på mulig hvidvaskning og mistænkelige transaktioner.

Korruption i forbindelse med ulovlig guldminedrift

Ulovlig småskala-guldminedrift, lokalt kaldet galamsey, har skabt omfattende miljøproblemer og mistanke om forbindelser mellem mineoperatører, politikere og offentlige embedsmænd.

Charles Bissue, tidligere sekretær for en tværministeriel komité mod ulovlig minedrift, blev i april 2025 ifølge den offentlige anklager i Ghana tiltalt sammen med en anden person for korruptionsrelaterede forhold. Sagen udsprang blandt andet af afsløringer om mulig udnyttelse af offentlige funktioner i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig minedrift.

Dommere, der tog imod bestikkelse

BBC har omtalt hvordan den undersøgende journalist Anas Aremeyaw Anas har afsløret og dokumenteret en omfattende sag, hvor dommere og andre ansatte i retssystemet blev filmet, mens de modtog eller krævede bestikkelse. Det er et af de tydeligste eksempler på dokumenteret korruption i Ghana, fordi afsløringerne førte til konkrete disciplinære konsekvenser.

Labianca – favorisering ved toldbehandling

I 2022 undersøgte Ghanas offentlige anklager, om fødevarefirmaet Labianca havde fået en uberettiget fordel ved import af varer.

Ifølge myndighedens undersøgelse fik virksomheden en toldmæssig værdiansættelse, der lå 5–10 procent under den relevante referenceværdi. Staten blev vurderet til at have mistet omkring 1,07 millioner ghanesiske cedi i toldindtægter, som virksomheden blev pålagt at tilbagebetale.

Hvorfor er korruption vanskelig at bekæmpe i Ghana?

United States Department of State har I en rapport om investeringsklimaet i Ghana peget på, at politiske forbindelser er vigtige i landet. Virksomheder og enkeltpersoner kan have tætte relationer til politikere og offentlige beslutningstagere.

Der er svag kontrol med offentlige kontrakter: Uigennemsigtige udbud og brug af eneleverandører kan skabe muligheder for favorisering.

Desuden betyder den langsommelige rettergang og begrænsede retshåndhævelse, at undersøgelser kan føre til store overskrifter, men at det kan tage lang tid at nå frem til en endelig juridisk afgørelse.

Ny skandale i Ghana

Næppe havde det Udenrigspolitiske Nævn forladt Ghana før en ny skandale nåede medierne.

Ghana har anskaffet et nyt præsidentjetfly til 60 millioner dollars. Og det vækker offentlig harme, skulle jeg hilse og sige.

Den franskproducerede Falcon 6X erstatter angiveligt et andet, men aldrende præsidentjetfly. Ghanas regering har således forsvaret sit køb af et nyt præsidentfly midt i en situation hvor borgere fortsat kæmper med de høje leveomkostninger.

Kontroversen kommer, mens præsident John Mahamas administration forsøger at demonstrere at Ghana er under økonomisk genopretning efter mange års økonomiske vanskeligheder, der tvang Ghana til at søge IMF-bistand.

Spørgsmålet er om præsident John Mahama kan leve op til vælgernes høje forventninger?

Elforsyningssikkerheden truet

Energinet, der er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, justerer nu målet for elforsyningssikkerhed.

På baggrund af stigende usikkerhed ventes forsyningsusikkerheden at stige frem mod 2036.

Om ti år vil strømmen stadig være der, når danskerne tænder for kontakten. Men bag kontakten vil meget være forandret. Mere af strømmen kommer fra vind og sol, traditionelle kraftværker fylder mindre, og elforbruget er vokset markant.  Det fremgår af Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2026.

Samtidig bliver Danmark tættere forbundet og mere afhængigt af det europæiske elsystem. Og så stiller et ændret trusselsbillede allerede nu nye krav til sikkerhed og beredskab. 

”Når vi kigger ti år frem, så bliver det tydeligt, at udviklingen i forbrug, produktion og i den verden, der omgiver os, stiller andre krav til, hvordan vi sikrer forsyningssikkerheden. Forsyningssikkerheden i 2036 skal strikkes sammen af flere og til dels andre tråde end i dag. Målet er fortsat, at danskerne skal have sikker strøm i stikkontakten, men der er også større usikkerheder.

Derfor er anbefalingen fra Energinet til klima-, energi- og forsyningsministeren, at antallet af afbrudsminutter justeres fra 38 i 2035 til 40 afbrudsminutter i 2036,” siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør i Energinet Systemansvar. 

Danmark har satset ensidigt på vind og sol og har bygget et energisystem, som i vid udstrækning er baseret på bistand fra naboerne.

Nettoimport af strøm fra især Norge og Sverige dækker i perioder knap 20 pct. af det danske elforbrug. Ser man udelukkende på de timer, hvor strømmen flyder ind i landet uden at fratrække eksporten, er andelen væsentligt højere.

Over året eksporterer Danmark store mængder strøm i blæsende og solrige timer, mens vi importerer fra især Norge og Sverige i vindstille perioder.

Øget afhængighed af nabolande og lavere selvforsyning indebærer også en risiko, som har betydning for de langsigtede rammer for dansk elforsyningssikkerhed, og som vi skal være opmærksomme på. Vi skal under alle omstændigheder fortsætte en tæt dialog med vores nabolande om de gevinster, der er ved et sammenhængende system,” siger Stine Grenaa Jensen.

Elektrificering

På COP31 i Tyrkiet drøftes mulighederne for at øge elektrificeringen. Tyrkiet og Australien, der begge er værtslande, advokerer for, at 35 procent af verdens energiforbrug skal være dækket af elektricitet i 2035.

Ifølge Det Internationale Energiagentur udgør elektricitet af det samlede energiforbrug omkring 20 pct.

Fossile brændsler dækker 70 pct. af energiforbruget

Fossile brændsler står i øjeblikket for over 70 pct. af det samlede energiforbrug i EU. Vedvarende energi dækker kun knap 18 pct., kernekraft godt 8 pct. mens naturgas dækker godt 31 pct., olie godt 33 pct. og kul godt 9 pct.

COP31-målet giver ikke anledning til opstandelse i EU-Kommissionen, der tidligere har fremlagt en handlingsplan for elektrificering, der har til formål at fremskynde overgangen fra fossile brændstoffer til elektricitet i Europa på tværs af industri, transport og bygninger.

Målet er at gøre Europa til verdens første “elektrodrevne” kontinent ved at sigte mod at øge elektrificeringen fra de nuværende 23 pct. af energiforbruget til 46 pct. inden 2040. Ved at nå dette mål kan EU ifølge Kommissionen spare 260 mia. euro om året i import af fossile brændstoffer – mere end halvdelen af de årlige udgifter siden 2022.

EU-Kommissionens ambitiøse dagsorden tænkes primært realiseret gennem hurtigere udrulning af varmepumper og elbiler og mere sol- og vindenergi.

Det er Dan Jørgensen, der i EU-Kommissionen er ansvarlig for energi, så de optimistiske vurderinger skal tages med et gran salt.

Teknologiske udfordringer

Under alle omstændigheder er de tekniske og økonomiske udfordringer overvældende, og det større problem er, hvor Europa får teknologien fra til at realisere sine grønne ambitioner.

Kina dominerer de globale forsyningskæder for mange af de teknologier, der er nødvendige for at elektrificere en økonomi, herunder solpaneler, batterier, elbiler, magneter og sjældne jordarter.

Ifølge Det Internationale Energiagentur producerer Kina omkring 75 pct. af verdens elbiler og mere end 80 pct. af batterikapaciteten. Kina leverer også størstedelen af EU’s importerede solcellemoduler. Og selvom Europa stadig huser Vesta og andre store vindmølleproducenter, øges konkurrencen fra Kina. I 2025 leverede den asiatiske supermagt 60 pct. af de importerede vindmøller til EU.

Stigningen i kinesisk eksport af lavemissionsteknologier forklarer i høj grad den voksende ubalance i EU’s handelsforhold til Beijing, der som bekendt er den næststørste handelspartner efter USA.

EU’s handelsunderskud med Kina steg til 359,9 milliarder euro i 2025, en stigning på mere end 20 pct. i forhold til året før. En væsentlig drivkraft er eksporten af Kinas højkvalitets, billige elbiler, som truer en af Europas vigtigste industrier, bilproduktionen.

Europa står derfor over for et dilemma: jo hurtigere det elektrificerer for at reducere sin afhængighed af importerede fossile brændstoffer, desto mere risikerer det at blive afhængig af sin største industrielle konkurrent.

I EU er der taget initiativer med henblik på at udvide den europæiske produktion af lavemissionsteknologier og af kritiske råmaterialer.

Problemet er, at opbygningen af konkurrencedygtige industrier og forsyningskæder vil tage år, og indtil da vil Europas elektrificeringsindsats fortsat være stærkt afhængig af Kina. Paradokset er, at elektrificeringen, der skulle mindske afhængigheden af importerede fossile brændsler, vil indebære en ny strategisk sårbarhed.

Hvor skal elektriciteten komme fra?

De høje målsætninger for elektrificering giver kun mening hvis den overvejende del af strømmen produceres med vedvarende energi. Det er et åbent spørgsmål, om det er muligt at dække et stærkt voksende strømforbrug alene med vedvarende energi. I dele af Europa er der stigende vanskeligheder med at opfylde de ambitiøse politiske målsætninger for udbygningen af sol- og vindenergien. Samtidig er der i dele af de europæiske el-systemer problemer med at opretholde den nødvendige kapacitet i den regulerbare del af elproduktionen, der er nødvendig for at balancere el-systemerne og undgå nedbrud.

Det er samtidig et problem for systemadministratorerne at holde trit med de voksende krav til transmissionslinjer og i det hel taget den infrastruktur, som elektrificeringen kræver.

EU-problemer med forsyningssikkerheden

Konflikten mellem USA og Iran, som nu er i sin niende måned, har været en hård påmindelse om farerne ved Europas afhængighed af importeret energi. Forstyrrelser i olie- og gaseksporten fra Golfen gennem Hormuzstrædet har fået europæiske energipriser til at stige voldsomt, hvor diesel nåede et rekordhøjt niveau på over 200 dollars pr. tønde, og naturgaspriserne steg til det højeste niveau siden 2022.

Selvom chokket har styrket argumentet for elektrificering, har det også understreget behovet for at prioritere energiforsyningssikkerheden – uanset hvor energien kommer fra.

Stillet over for det umiddelbare behov for at sikre energiforsyninger har nogle europæiske lande, herunder Storbritannien, Grikenland og Rumænien, forsøgt at øge den indenlandske produktion af fossile brændstoffer eller blødt op for politikker, der skal begrænse forbruget af fossile brændstoffer. I Danmark er der ligeledes overvejelser om at forlænge Nordsø-licenserne.

Derudover har EU-landene af frygt for at forværre forsyningssituationen udsat kravet om, at olie-, gas- og kulimportører rapporterer metanudledninger,.

Affordability

Udbudschokket har også sat europæiske regeringer i en position, hvor de er nødt til at subsidiere brugen af fossile brændstoffer kraftigt, som de gjorde efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Siden marts har europæiske regeringer, herunder Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien, indført mere end 40 milliarder euro i skattelettelser og tilskud for at beskytte husholdninger og virksomheder mod højere energipriser. I Danmark er det af samme grund netop besluttet at sænke afgifterne på benzin og diesel.

Det politiske pres for yderligere tiltag i denne retning kan intensiveres i de kommende år. Højreorienterede partier i Frankrig, Tyskland og andre steder har i stigende grad gjort støtte til fossile brændstoffer og modstand mod den dyre grønne omstilling til centrale dele af deres politiske budskaber.

Det efterlader Europa klemt fra alle retninger; Klimaargumenterne for elektrificering er måske mere presserende end nogensinde, men det økonomiske og politiske rum til at levere det bliver mindre!

Klimahykleri

I forbindelse med Klimatopmødet COP31 udsendte Dansk Industri og Green Power Denmark sammen med 23 virksomheder den 9. november 2026 en erklæring om, at verden lige nu ”bevæger sig i den forkerte retning”.

I erklæringen skriver de: ”Vi opfordrer COP31 til at støtte praktiske veje til udfasning af fossile brændsler og sende et klart signal om, at vedvarende energi, energieffektivitet og elektrificering udgør rygraden i sikre, konkurrencedygtige og robuste energisystemer”.

Torsdag den 12. november 2026 blev der på Christiansborg indgået en politisk aftale om skat. Aftalen lægger samlet op til skattelettelser på 14,5 mia. kr. Heraf tilfalder knap 8,5 mia. kr. erhvervslivet, når virksomhedernes egne finansieringsbidrag er trukket fra.

Afgifterne på en liter benzin og diesel bliver sænket, så prisen i 2027 falder med to kroner per liter. Samlet set forventer regeringen, at det vil koste statskassen 2,65 milliarder kroner at sænke brændstofafgiften i ét år.

Dansk Industris hykleri

Dansk Industri har ikke lagt skjul på, at de overordnet er meget tilfredse med den nye skatteaftale, som sænker benzin- og dieselafgiften med 2 kroner pr. liter i 2027.

Klimahykleriet i erhvervsorganisationen kender ingen grænser. Samtidig med at Dansk Industri argumenterer for at udfase subsidier til fossil energi, er erhvervsorganisationen fortaler for at øge udvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Internt i regeringen er der drøftelser om at forlænge Nordsølicenserne. Det vil bl.a. betyde, at olieselskabet TotalEnergies kan fortsætte med at udvinde fossil energi fra Danmarks største gasfelt, Tyra, frem til 2050.

DI er tilhænger af, at man i Danmark forlænger Nordsølicenserne. Hvordan hænger det sammen med, at I går ud med et budskab om at udfase subsidier til fossil energi?

”I Nordsøen er det en eksisterende produktion, som vi bakker op om, at man skal forlænge i en begrænset periode. Det er, som jeg ser det, ikke det samme som at give støtte til fossil energi, og derfor mener jeg godt, at de to meldinger kan koeksistere,” siger Dansk Industris Anne Højer Simonsen til Finans.

Hun ser det ikke som et problem, at den danske stat er med til at finansiere 20 pct. af nye potentielle aktiviteter i Nordsøen via Nordsøfonden.

”Det vigtige er, at man holder fast i tidspunktet om at stoppe den fossile produktion i 2050. Og så siger vi jo samtidig, at man skal fjerne den øgede CO2-udledning, der er forbundet med forlængelserne, så det ikke går ud over klimamålene eller andre dele af erhvervslivet,” siger Anne Højer Simonsen.

Green Power Denmarks hykleri

Budskabet fra organisationen Green Power Denmark om at udfase subsidier til fossil energi bør ligeledes tages med et gran salt.

Thomas Aarestrup Jepsen, der er politisk direktør i Green Power Denmark, over for Finans tilkendegivet, at der kan være ræson i at forlænge Nordsø- licenserne.

”Selv om alle lande lever op til alle de klimaløfter, de har givet, så kommer vi i Europa til at have en afhængighed af olie og gas, når vi rammer 2050. Om vi vil det eller ej. Derfor kan det godt give mening at forlænge licenserne,” sagde han til mediet.

Israel efter parlamentsvalget 27. oktober 2026

Det israelske valg har resulteret i et markant politisk nederlag for Benjamin Netanyahu og hans højreorienterede regeringsblok. Men det betyder ikke automatisk, at Netanyahu er færdig som premierminister.

Netanyahu

Israel befinder sig i en usædvanlig situation: Netanyahu har mistet sit parlamentariske flertal, men oppositionen har endnu ikke været i stand til at samle et flertal bag en ny regering.

Knesset har 120 medlemmer, og der kræves normalt 61 mandater for at have et stabilt flertal.

Netanyahus blok er gået tilbage fra 68 til 53 mandater.

Eisenkot

Gadi Eisenkot, tidligere generalstabschef i det israelske militær, råder selv over 48 mandater. Med støtte fra 19 arabiske mandater har han således opbakning fra 67 mandater, og præsident Isaac Herzog har givet Eisenkot mandat til at forsøge at danne en regering. Eisenkot har indtil 6. december til at danne regering, med mulighed for en forlængelse til 20. december.

Men regeringsmagten er langtfra givet. Hvis Eisenkot skal have støtte fra både arabiske partier og de ultraortodokse, kan det skabe store politiske konflikter. Et samarbejde med araberne kan splitte Eisenkots højreorienterede allierede, mens de ultraortodokse vil kræve religiøse særrettigheder og fritagelse for militærtjeneste – noget, Eisenkots parti længe har modsat sig.

For den videre udvikling er det især værd at følge, om Eisenkot kan få de arabiske partier til at støtte en regering uden selv nødvendigvis at indgå i den. Det kan blive afgørende for hele Israels politiske fremtid.

Hvad vil et regeringsskifte indebære?

Et regeringsskifte vil næppe betyde en grundlæggende ændring af Israels sikkerhedspolitiske linje. Eisenkot er tidligere general og har et forholdsvis hårdt sikkerhedspolitisk udgangspunkt.

Men hans regering vil sandsynligvis være mindre afhængig af de yderligtgående bosætterpartier, som har haft stor indflydelse under Netanyahu.

Oppositionens foreløbige politiske dagsorden er i øvrigt ganske omfattende.

De vigtigste punkter er:

Eisenkot ønsker en statslig undersøgelseskommission, der skal undersøge, hvordan Hamas kunne gennemføre terrorangrebet den 7. oktober 2023, og hvem der har det politiske og militære ansvar.

Det er en direkte udfordring af Netanyahu, som i vid udstrækning har undgået at påtage sig et personligt politisk ansvar for katastrofen.

Situationen er ikke blevet mindre betændt af en påstand fra lederen af det arabiske parti Ra’am, Mansour Abbas: Netanyahu skulle under et møde i 2021 have sagt: ”Yahya Sinwar og jeg forstår hinanden”.  Yahya Sinwar er som bekendt chefstrategen bag 7. oktober-massakren.

Likud afviser påstanden, men Abbas er villig til at aflægge vidnesbyrd om samtalen, hvis der kommer en undersøgelse af Hamas’ angreb 7. oktober.

Oppositionen vil rulle dele af Netanyahus omstridte reform af retssystemet tilbage. Reformen har siden 2023 været genstand for omfattende protester og en dyb splittelse i det israelske samfund.

Eisenkot ønsker at gøre værnepligt og militær- eller samfundstjeneste obligatorisk for alle grupper, også de ultraortodokse jøder, der hidtil har haft omfattende fritagelser.

Langvarige forhandlinger

Under alle omstændigheder vil regeringsdannelsen indebære langstrakte forhandlinger og politisk kaos.

Indtil videre fortsætter Netanyahu som premierminister for et forretningsministerium, men Netanyahu har fortsat mulighed for at bruge sikkerhedspolitikken til at styrke sin position. Der er aktuelle meldinger om, at han ønsker militære forberedelser mod Iran.

Oppositionen har advaret mod, at en ny krig kan blive brugt til at forsinke eller forhindre et politisk magtskifte.

Udsigt til en kold vinter

I øjeblikket er prisen på naturgas i Danmark på knap 15 kr. pr. m3 – det ottende dyreste i Europa. El-prisen er på 19. pladsen, mens benzin i Danmark med en angiven pris på 2,50 Euro pr. liter er dyrest i hele Europa.

Benzinprisen vil formentlig afhænge af udviklingen i Mellemøsten, mens gasprisen er opadgående. Da el-prisen er stærkt afhængig af gasprisen, må det ligeledes antages at elprisen over vinteren vil være stigende.

Delvist fyldte gaslagre

EU har sat fælles europæiske mål for gaslagerfyldningen. Ifølge Energistyrelsen har Danmark den 9. november 2026 opfyldt Danmarks lagerfyldningsmål for 2026 på 75 pct.

På europæisk plan er lagersituationen knap så komfortabel. Ifølge data fra Gas Infrastructure Europe (GIE) er EU’s gaslagre kun 72 procent fyldte (pr. 10. november) – det laveste niveau på nuværende tidspunkt siden dataindsamlingen begyndte i 2011.

Samtidig er de internationale energimarkeder fortsat præget af usikkerhed. Gasmarkedet har gennem en længere periode været ramt af betydelige prisudsving og et højt prisniveau.

Slut med import af flydende naturgas fra Rusland

Om 50 dage vil EU stoppe de sidste LNG-importer fra Rusland. Fra 1. januar 2027 vil importforbuddet også gælde for de langsigtede leveringskontrakter, som Bruxelles tidligere har undtaget.

Det betyder, at vi ikke længere kan få nye gasleverancer i løbet af vinteren.

Hamstring inden lukketid

Tyske medier kan oplyse, at 50 dage før LNG-forbuddet er EU-importen fra Ruslands Yamal-projekt større end nogensinde. Fra januar til oktober importerede EU 12,89 millioner tons flydende naturgas (LNG) fra Yamal-projektet, hvor Rusland søger at udnytte de enorme naturgasreserver ved Yamal halvøen i det nordvestlige Sibirien.

Importører søger tydeligvis at hamstre gas inden lukketid den 1. januar 2027. Ved udgangen af oktober importerede EU 6,3 procent mere naturgas fra Yamal end i samme periode sidste år, og til en anslået importværdi på 8,7 milliarder euro. Dette er omkring 1,5 milliarder euro mere end estimatet for hele det foregående år.

Danmark og 8 andre nationer får ”Fossil”-prisen for fravær fra COP31

Danmark og otte andre lande modtog tirsdag den 10. november 2026 “Dagens Fossil”- en satirisk pris fra den internationale miljøgruppe Climate Action Network. Landene fik prisen fordi deres politiske ledere ikke deltager i den igangværende FN-klimakonference i Tyrkiet.

Climate Action Network tildelte prisen til Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, Danmark, Sverige, Irland, Holland og Canada og beskrev deres lederes fravær som “et dystert signal” for internationalt klimasamarbejde.

Modtagerne af prisen blev annonceret på stedet for den 31. FN-klimakonference, kendt som COP31, i Antalya, hvilket udløste høje buh-råb fra deltagerne.

De ni lande “synes at have besluttet, at COP31 ikke længere er vigtig nok til at berettige deres tilstedeværelse,” sagde organisationen.

Climate Action Network uddeler hver dag under COP31 ”priser” til lande, der efter CAN’s opfattelse ikke har levet op til deres klimaforpligtelser.

Organisationen, som består af miljøgrupper fra mere end 130 lande, har også ment, at velhavende nationer med en historie med store drivhusgasudledninger har ansvaret for at yde økonomisk støtte til udviklingslande.

L.A. Ring og Ukraines Zelenskyj

Tirsdag den 10. november 2026 var Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og de nordiske landes regeringsledere samlet til en arbejdsmiddag på Marienborg.

I baggrunden ser man et lille maleri af en høstarbejder. Billedet er L.A. Rings ”I høsten” som indgår i Statsministeriets samling af L.A. Ring-malerier.

Malerierne er en testamentarisk arv til Statsministeriet fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).

Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes, at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.

Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.

Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv, og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.

I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

L.A. Ring (1854-1933), Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn, 1911.

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår også i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.

Skal vi indstille os på strøm-mangel i Danmark?

Den forcerede grønne omstilling med hastig elektrificering og hurtig udfasning af fossile brændsler i industriel produktion, el- og varmeproduktion til fordel for vedvarende energi i form af sol og vind, har givet anledning til betænkeligheder.

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

I uge 45 og her ved indgangen til uge 46 oplever vi det, som af og til sker om vinteren: Det er mørkt og vindstille på samme tid i store dele af Europa. Det er det, som på tysk kaldes Dunkelflaute – et ord, der også har vundet indpas på dansk.

Under alle omstændigheder må blandt andet gaskraftværkerne træde til, og det gør ekstra ondt på pengepungen i øjeblikket, fordi gasprisen er usædvanligt høj.

Høje el-priser

Den sænkning af elafgiften i Danmark der blev gennemført fra den 1. januar 2026, hvor afgiften på 72,7 øre pr. kWh blev sænket til EU-minimumsniveauet på 0,8 øre pr. kWh, forslår som en skrædder i helvede.

Strømprisen ligger i perioder på mellem 3 og 4 kr. pr. kWh, men den 10. november – Mortensaften – forventes strømprisen i tidsrummet mellem 16 og 19 at ligge på over 12 kr. pr. kWh.

Udsigt til bedring?

Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi.

Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ”det vilde vesten”.

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.

Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset.

Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Elnettet

I øjeblikket kan skandalen i Energinet følges på daglig basis. Energinet, den statsejede monopol- og milliardforretning med 2.500 ansatte, der har ansvaret for at drive og udbygge Danmarks elnet, har tydeligvis ikke været i stand til at håndtere opgaven med ledelse, den politisk prioritering, sikring af rimelige erhvervsvilkår og dermed mulighederne fir fremtidens vækst. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, med ansvaret for at sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres.

Det ansvar så den tidligere formand Mogens Lykketoft og direktør Thomas Egebo imidlertid set stort på, og de er da også begge blevet fyret.

Energinets ledelse skylder os imidlertid stadig en forklaring på årsagerne til den gigantiske skandale.

For der har ikke bare været klumper i strømmen. På sigt er der udsigt til decideret strømmangel og nu risikerer elnettet at løbe tør for kapacitet.

Virksomheder må udsætte elektrificeringen af vognparken, elbusser risikerer at skulle holde stille, og virksomheder må bremse udbygningsplaner, for uden strøm, ingen fabrik. Hundredvis af projekter er sat i kø, og flere steder taler man om ventetider på 5-10 år.

Forsyningssikkerheden truet!

I henhold til Elforsyningsloven, Lov om naturgasforsyning og Beredskabsloven er det klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Skiftende regeringer har på det groveste negligeret forpligtelsen til at sikre energiforsyningssikkerheden. Nu er vi så langt ude, at forsyningssikkerheden efter Energistyrelsens opfattelse er truet på sigt.

Energistyrelsen har tidligere råbt vagt i gevær, men nu fremgår det krystalklart af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2025 (AF25) og af Analyseforudsætningen til Energinet 2026 (AF26).

Energistyrelsen har klogelig garderet sig selv. AF er udformet som et målopfyldelsesscenarie, hvilket vil sige at AF grundforløbet konstrueres ud fra en antagelse om, at politiske ambitioner og målsætninger på klima- og energiområdet indfries, uanset om der er besluttet konkrete initiativer ift. at nå disse mål.

Som det fremgår af nedenstående tabel fra Energistyrelsen, er det indlysende, at de fine politiske målsætninger langt fra bliver realiseret.

Enorm stigning i strømforbruget

Energistyrelsen skønner at elforbruget vil stige frem mod 2030 samt at fortsætte med at vokse kraftigt frem mod 2050 som følge af elektrificering af energiforbruget og fremkomsten af nye, store elforbrugere. AF26 beskriver således en firedobling af elforbruget frem mod 2050.

Den største stigning i elforbruget skønnes at komme fra produktion af brint via elektrolyseanlæg. I transportsektoren forventes elforbruget øget som følge af den fortsatte elektrificering af vejtransporten, særligt personbiler. Samtidig bidrager den skønnede etableringen af nye datacentre til et stigende elforbrug, især frem mod 2035, men også på længere sigt.

Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.

Datacentre

Ifølge Datacenter Industrien vil energiforbruget fra datacentrene i Danmark frem mod 2030 blive tredoblet.

I dag er der ifølge Datacenter Industrien ca. 55 datacentre i Danmark, mens et stort antal er på vej.

Et større datacenter, som der blandt andet er på vej i Holbæk, har et årligt forbrug på 350 megawatt.

Til sammenligning viser tal fra Energistyrelsen og Energinet, dette strømforbrug rækker det til 73 ladeparker til elbiler langs motorvejsnettet, 31.800 ladestandere i husstande eller 50.000 luft-til-vand-varmepumper i private husstande.

Regeringen har iværksat en akutplan for elnettet. Lov nr. 866 af 7. oktober 2026 ændrer elforsyningsloven og giver klima-, energi- og forsyningsministeren betydelige bemyndigelser til at fastsætte regler om prioritering og afslag på nettilslutning.

Datacentre er ifølge akutplanen røget bagerst i køen til elnettet, men samtidig er de lokale i flere af landets kommuner begyndt at sige nej. I weekenden er der planlagt en demonstration nær Køge som en del af en international protestaktion, hvor mere end 100 grupper på tværs af Europa deltager.

Elpris bestemt af gasprisen

Historisk har elprisen i mange timer været bestemt af de variable produktionsomkostninger for et marginalt kul- eller gasfyret kraftværk. På kort og mellemlangt sigt forventes konventionelle kraftværker fortsat at spille en væsentlig rolle for prisdannelsen i mange timer. Særligt gasfyrede kraftværker for ventes i en betydelig del af timerne fortsat at være prissættende i de europæiske elmarkeder.

Kan elproduktionen dække det stigende elforbrug?

Danmark producerer i 2026 cirka 60 TWh el, domineret af vindkraft.

Energistyrelsen forventer (som nævnt på et særdeles usikkert politisk grundlag!) imidlertid, at Danmark i 2050 vil producere meget store mængder el. Havvind vil være helt dominerende mens solceller + landvind vil give størstedelen af resten.

Den termiske produktion (biomasse, affald m.m.) vil bidrage med en meget lille andel, mens vedvarende energi samlet vil bidrage med ca. 99 pct. af elproduktionen i 2050.

Udsigt til strømmangel

Udbygningen af den vedvarende energi vil under alle omstændigheder tage tid, og i mellemtiden kan der meget vel opstå strømmangel.

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

Brown-Outs

Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun er 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!

Energinet bekymret

Energinet, der har sine egne problemer med at sikre tilstrækkelig kapacitet i elnettet, er bekymret for el-forsyningen.

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.

”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget?

”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Mulige løsninger?

Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

Samtidig er der opstået usikkerhed om Danmark stadig kan regne med at kunne dække et strømunderskud gennem import af el fra især Norge og Sverige.

Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

En mulighed være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.

Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.

Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.