Epstein-Mandelson-skandalen kan være dråben der får det til at flyde over for den i forvejen pressede britiske premierminister.

Chokerende afsløringer fra Epstein-dokumenter om Peter Mandelsons adfærd — indtil denne uge en højtstående og indflydelsesrig Labour-figur, tidligere minister, tidligere europæisk kommissær og tidligere britisk ambassadør i USA — har chokeret og forfærdet Storbritannien, og hans tidligere politiske allierede kæmper for at lægge afstand til ham.

Det er allerede tydeligt, at Keir Starmer ikke længere leder Underhuset — en grundlæggende forudsætning for at fungere som premierminister i det britiske system. Det stod klart, da Starmer onsdag blev tvunget til at frigive flere oplysninger om Mandelsons udnævnelse til ambassadør i USA.

Mandelson trækker sig fra Overhuset

Det er desuden oplyst, at (Lord) Peter Mandelson trækker sig fra Overhuset samtidig med at politiet har indledt nærmere undersøgelser af de alarmerende oplysninger om Mandelsons adfærd, der er kommet frem i Epstein-dokumenterne.

Hvad nu?

Velinformerede kilder i Westminster oplyser, at Starmer torsdag aften er i kriseforhandlinger med sit team i Downing Street, og at store nyhederr måske kun er dage eller timer væk.

The Guardian, den britiske venstrefløjsavis og den publikation, der bedre end nogen kan tage pulsen på Labour-parlamentarikere, rapporterer om total demoralisering. Avisen kan onsdag aften rapportere, at Starmers dage er talte efter Mandelson-afsløringerne.

Et afgørende moment var, da premierministeren onsdag i parlamentet indrømmede, at han kendte til Mandelsons fortsatte forhold til Epstein, selv efter at den amerikanske finansmand blev dømt for seksuelle overgreb mod børn, og alligevel udnævnte ham til ambassadør.

Hvem kan/vil erstatte Keir Starmer?

Nu er opmærksomheden rettet mod, hvem der kan erstatte Sir Keir Starmer.

Imidlertid er situationen den, at på nuværende tidspunkt er der kun få, der venter i kulisserne på at lede et kup.

Den tidligere leder af Labour fra 2010 til 2015 og nuværende energiminister siden juli 2024, Ed Miliband, nævnes dog af nogle, som en mulig efterfølger for Keir Starmer.

Det næste parlamentsvalg i Storbritannien skal afholdes senest den 15. august 2029.

Arbejdsretten fastslår ved 2 faglige voldgiftskendelser den 4. februar 2026, at deltids- og fuldtidsansatte skal aflønnes lige ved over og merarbejde.

I kendelsen den 4. februar 2026 i den Faglige Voldgift FV2025-795 skal Kommunernes Landsforening, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anerkende, at det er i strid med direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, at deltidsansatte medarbejdere, for hvem der findes sammenlignelige fuldtidsansatte, kun skal have overtidshonorering for arbejdstimer, der præsteres ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.

I kendelsen den 4. februar 2026 i den Faglige Voldgift FV2025-528 skal DIO I (Dansk Industri Overenskomst I) under Dansk Industri (DI) anerkende, at følgende bestemmelser i de mellem parterne indgåede overenskomster (industrioverenskomsterne) er i strid med deltidsdirektivet:

a. § 13, stk. 7, litra d, i Industriens Overenskomst

b. § 9, stk. 3, i Industriens Funktionæroverenskomst

c. § 10, stk. 2 og 3, i Industriens Funktionæroverenskomst.

DIO I skal også anerkende, at industrioverenskomsterne skal anvendes således, at ikke fuldtidsbeskæftigede, for hvem der findes sammenlignelige fuldtidsansatte, er berettiget til tillæg for overarbejde uden hensyn til, om overarbejdet ligger ud over virksomhedens/afdelingens normale arbejdstid, henholdsvis 37 timer pr. uge.

EU-domme er baggrund for voldgiftskendelserne

EU-Domstolen har i afgørelsen i to forenede sager C-184/22 og C-185/22 den 29. juli 2024 præciseret, hvordan arbejdsgivere skal håndtere overtidsbetaling for deltidsansatte. Domstolen har i de 2 sager fastslået, at deltidsansatte ikke må stilles ringere end fuldtidsansatte, når de arbejder ekstra timer.

I Danmark har offentligt og privatansatte på deltid og fuldtid hidtil været honoreret forskelligt for ekstra timer (overarbejde). Deltidsansatte fik først tillæg for overarbejde, når de kom over timetallet til en fuldtidsstilling, typisk 37 timer.

Denne praksis stemmer overens med de gældende danske overenskomster, men EU-dommene såede tvivl, om det er i strid med EU-reglerne om deltid. Det kan betyde, at mange offentlige og private overenskomster er i strid med EU-regler.

Faglige voldgifter

Akademikerne (FHO) og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, aftalte allerede sidste år med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner – ligesom man har gjort på industrioverenskomstområdet – at afklare usikkerheden gennem de faglige voldgifter, der nu den 4. februar har afgivet kendelser.

Mulige konsekvenser

Voldgiftskendelserne om deltidsansattes krav på overtidsbetaling allerede ved overskridelse af deres individuelle deltidsnorm, vil få meget vidtrækkende konsekvenser – både økonomisk, aftalemæssigt og organisatorisk.

1. Stor økonomisk efterregning (bagudrettet)

Afgørelsen gives virkning tilbage til januar 2000/2001, og arbejdsgivere kan blive mødt med krav om betydelig efterbetaling af overtid til nuværende og tidligere deltidsansatte.

Risiko for massekrav rejst via fagforbund eller gruppesøgsmål.

Særligt dyrt i brancher med systematisk brug af deltidsansatte (kommuner, detailhandel, service, sundhed, transport m.fl.).

2. Permanente øgede lønudgifter fremadrettet

Hvis overtid udløses tidligere, vil det i praksis betyde at det bliver markant dyrere at bruge deltidsansættelser.

3. Ændrede arbejdstidsaftaler og personaleplanlægning

Arbejdsgivere tvinges til strammere planlægning for at undgå udløsning af overtid.

Mindre fleksibilitet i vagtdækning.

Øget incitament til flere fuldtidsstillinger eller meget små deltidsstillinger.

Risiko for færre “mellemstore” deltidsstillinger (20–32 timer), som i dag er almindelige.

 4. Styrkelse af deltidsansattes rettigheder

EU-retten bygger på princippet om pro rata temporis – deltidsansatte må ikke stilles ringere end fuldtidsansatte.

Voldgiften følger EU-dommene, og det kan betyde at flere deltidsansatte vil opleve væsentligt højere løn i perioder med ekstraarbejde.

Det kan forbedre rekruttering og fastholdelse i visse sektorer.

5. Mulig indgriben i overenskomster

Afgørelserne underkender den hidtidige praksis, som i mange år har været aftalt i overenskomster. kan det føre til krav om ændringer i alle relevante overenskomster.

6. Øget juridisk kompleksitet og potentielle retssager

Voldgiftskendelserne kan betyde, at der vil opstå tvister om retroaktivitet (hvor langt tilbage gælder kravet), om opgørelsesmetoder (uge, måned, præsterede timer), sager om forældelse, dokumentation og bevisbyrde.

7. Konsekvenser for offentlige budgetter

Kommuner, regioner og staten får meget store merudgifter.

Russiske forskere har udviklet en cyborg due – en kybenetisk duedrone, der kan bruges til hemmelig overvågning eller krigsførelse. En cyborg er en kombination af biologiske og mekaniske/elektroniske komponenter. Kendt fra science fiction, men også i form af medicinsk udstyr som pacemakere.

Under et projekt med kodenavnet PJN-1 implanteres neurale chips i fuglenes hjerner, med kameraer spændt fast til brystet og flyveruter, der fjernstyret af operatører.

Teknologien hævdes at overgå konventionelle droner takket være deres større rækkevidde, udholdenhed og evne til at få adgang til svært tilgængelige steder.

Små elektroder indsættes gennem fuglenes kranier og forbindes til en stimulator monteret på hovedet, så operatørerne kan styre dem til venstre eller højre via fjernbetjening. En solcelledrevet rygsæk rummer en flyvecontroller og forbindes til et kamera på fuglens bryst.

Teknologien blev udviklet af Neiry Group, en startup, der hævde, at duedronerne kan rejse mere end 300 miles om dagen og at de kan bruges til at overvåge infrastruktur, inspicere mulige industrielle mål, operere i overvåget luftrum og støtte eftersøgnings- og redningsmissioner.

“Lige nu virker løsningen med duer, men enhver fugl kan bruges som transportør,” siger en repræsentant for Neiry Group. “For at bære mere last planlægger vi at bruge ravne. Til overvågning af kystfaciliteter, måger og for større offshore-områder, albatrosser.”

Præsident Donald Trump meddelte mandag, at USA og Indien har indgået en handelsaftale, og at Indien har forpligtet sig til at stoppe med at købe russisk olie.

Trump kaldte Indiens premierminister Narendra Modi for en af sine “bedste venner” og oplyste i et opslag Truth Social mandag, at “Vi talte om mange ting, herunder handel og afslutningen på krigen med Rusland og Ukraine. Han gik med til at stoppe med at købe russisk olie og købe meget mere fra USA og potentielt Venezuela”.

Præsidenten gav også detaljer om en handelsaftale mellem USA og Indien:

Af venskab og respekt for premierminister Modi og, efter hans anmodning, med øjeblikkelig virkning, indgik vi en handelsaftale mellem USA og Indien, hvor den straftold, der indførtes for at imødegå Indiens opkøb af russisk olie sænkes fra 25 procent til 18 procent. Indien vil ligeledes gå videre med at sænke deres toldsatser og ikke-toldmæssige barrierer mod USA til NUL. Premierministeren forpligtede sig også til at “Buy American” på et langt højere niveau, ud over de eksisterende 500 milliarder dollars i amerikanske energi-, teknologi-, landbrugs-, kul- og mange andre produkter. Vores fantastiske forhold til Indien vil blive endnu stærkere fremover. Premierminister Modi og jeg er to personer, der FÅR TINGENE GJORT, noget man ikke kan sige om de fleste. Tak for din opmærksomhed på denne sag!

Modi takkede efter samtalen med Trump på vegne af Indiens 1,4 milliarder mennesker på X: “Når to store økonomier og verdens største demokratier arbejder sammen, gavner det vores folk og åbner enorme muligheder for gensidigt fordelagtigt samarbejde,” skrev han.

“Præsident Trumps lederskab er afgørende for global fred, stabilitet og velstand. Indien støtter fuldt ud hans bestræbelser på fred,” fortsatte Modi. “Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med ham for at løfte vores partnerskab til hidtil usete højder.”

I 1903 støttede USA Panamas løsrivelse fra Colombia, fordi USA ønskede at bygge en kanal mellem Atlanterhavet og Stillehavet.

Bygningen af Panamakanalen, der blev afsluttet i 1913, var en af de største og mest besværlige ingeniøropgaver som nogensinde er udført, og kanalen har haft en enorm indflydelse på skibsfarten mellem de to oceaner. Den afløste den lange og farlige rute via Drakestrædet og Kap Horn ved sydspidsen af Sydamerika. Et skib som sejler fra New York til San Francisco via kanalen, tilbagelægger 9.500 km, et godt stykke under halvdelen af de 22.500 km, som er distancen rundt om Kap Horn.

Kort efter Panamas løsrivelse fra Colombia og inden kanalen var bygget, blev Hay–Bunau-Varilla-traktaten underskrevet. Traktaten sikrede, at USA fik permanent kontrol over kanalen og Panama-kanalzonen (et bredt bælte gennem landet).

Panama fik en engangsbetaling og årlige afgifter, men ingen reel kontrol.

For mange panamanere blev dette set som et uacceptabelt indgreb i landets suverænitet.

Kanalzonen blev reelt styret som amerikansk territorium, med amerikanske love, politi og militær.

Panamanere blev ofte udelukket fra jobs og beslutninger, og mange oplevede det som kolonialisme midt i deres eget land.

Uroligheder i 1964

Spændingerne kulminerede i 1964, da uroligheder brød ud over spørgsmålet om at hejse det panamanske flag i kanalzonen. Sammenstød mellem panamanere og amerikanske styrker førte til dødsfald.

Herefter blev kravet om fuld panamansk kontrol et centralt nationalt mål.

Hvordan blev konflikten løst?

I 1977 indgik Panamas leder Omar Torrijos og USA’s præsident Jimmy Carter to afgørende traktater:

Panama-kanal-traktaten fastslog, at USA og Panama i fællesskab skulle stå for kanaldriften i en overgangsperiode, hvorefter fuld kontrol skulle overdrages til Panama den 31. december 1999.

Neutralitetstraktaten fastslog, at kanalen stedse skulle forblive neutral og være åben for alle lande – også efter overdragelsen.

Opgivelsen af den fulde kontrol over Panama-kanalen var kontroversiel i USA, men Torrijo-Carter traktaterne blev ratificeret, og den 31. december 1999 overtog Panama officielt Panama-kanalen, Kanalzonen samt infrastruktur og administration.

Panama driver selv kanalen gennem Autoridad del Canal de Panamá (ACP), der er et panamansk, statsuafhængigt organ med egne tekniske, økonomiske og juridiske regler.

Det er ACP, der fastlægger takster, kontrollerer sejlads, driver sluser, trafikstyring og planlægning

Kinas indflydelse

Kina har i en årrække været involveret i handel og investeringer i Panama, men i 2003 lancerede Kina det såkaldte Belt and Road Initiative (BRI) – et ambitiøst globalt udviklingsprojekt, der sigter mod at skabe økonomisk samarbejde, infrastrukturudvikling og handelsfremme mellem Kina og landene langs de gamle handelsruter, der forbinder Asien, Europa og Afrika.

Allerede i 1990’erne havde Kina været involveret i havnedrift ved kanalens ender. Et Hongkong-baseret selskab (Hutchison Ports) drev således via datterselskabet Panama Ports Company havne ved Atlanterhavssiden (Colón) og ved Stillehavssiden (Balboa). Kina have imidlertid ingen rolle i ACP og ingen beslutningsmagt over selve kanaldriften.

Kina har ikke haft kontrol over kanalsluserne, indflydelse på skibstrafik, adgang til trafikstyring eller prioritering eller haft en rolle i sikkerhed eller militær beskyttelse.

Trump-administrationens holdning

Allerede under Donald Trumps 1. præsidentperiode var holdningen til Panamakanalen og kinesisk involvering præget af mistillid, strategisk bekymring og geopolitisk rivalisering. Der blev dog ikke gjort forsøg på at ændre ejerskabet eller den formelle administration af kanalen.

USA accepterede Panamas kontrol – men holdt skarpt øje. Trump-administrationen anfægtede således ikke, at Panama havde fuld suverænitet over Panamakanalen (som fastlagt i Torrijos–Carter-traktaterne), og der var ingen forsøg på at “tage kanalen tilbage” eller genforhandle traktaterne.

Stærk bekymring over kinesisk tilstedeværelse

Trump-administrationens kritik rettede sig i stedet mod Kinas voksende økonomiske og strategiske fodaftryk i Panama, især havnedriften ved kanalens ender.

Trump-administrationen mente, at Kina kunne udnytte havnene strategisk, og der var frygt for overvågning, pres i en krisesituation eller indirekte kontrol.

Panama skifter diplomatisk side – forværrer USA’s bekymringer

I 2017 (under Trump) brød Panama de diplomatiske forbindelser med Taiwan og anerkendte Folkerepublikken Kina.

Herefter fulgte yderligere kinesiske investeringer, samarbejdsaftaler og interesse for infrastrukturprojekter.

Trump-administrationen så dette som en del af Kinas globale magtstrategi og som en udfordring mod USA’s historiske indflydelse i Mellemamerika, men uden at det udløste krav om ”at tage kanalen tilbage”.

Donald Trumps linje i det nye præsidentskab

Allerede før sin tiltræden som præsident skrev Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at han som præsident muligvis ville kræve, at USA fik kontrollen over Panamakanalen.

Ifølge Trump bliver amerikanske skibe pålagt urimelige afgifter, når de skal passere gennem kanalen. Han lufter i sit opslag også en bekymring over, at Kina har voksende indflydelse i området ved kanalen.

”Vores flåde og vores handlende bliver behandlet på en meget uretfærdig og ubetænksom måde. De afgifter, som Panama opkræver, er latterlige. Særligt med tanke på den gavmildhed, som USA har vist over for Panama. Dette totale bedrag mod vores land skal stoppe øjeblikkeligt”, lød det.

Trump har gentaget sin påstand om, at Kina “efter hans opfattelse opererer” kanalen og erklæret, at USA vil “tage den tilbage” — også i taler og i sin åbningstale som præsident i 2025.

Trump-administrationens bredere strategi

Administrationen forfølger under Trump en udenrigspolitisk holdning, der er blevet beskrevet som en revitalisering af en moderne Monroe-doktrin (“Donroe Doctrine”) med skarp fokusering på at holde Kina ude af Latinamerika og den vestlige halvkugle i det hele taget. De voldsomme udfald mod Panama, Venezuela og andre lande i Latinamerika og ”nødvendigheden” af at få fuld kontrol over Grønland, skal ses i det lys.

USA’s militære handlinger — f.eks. fjernelse af Venezuelas leder i 2026 — bruges strategisk for at signalere, at Kina og Rusland ikke får lov til at udvide deres indflydelse i regionen.

Situationen i Panama

Straks fra begyndelsen af Trumps 2. præsidentperiode blev den nyudnævnte amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sendt til Panama, hvor han i møder med præsidenten, Jose Raul Mulino, og ledende regeringsmedlemmer i utvetydige vendinger krævede, at Panama foretager “øjeblikkelige ændringer” i det, han kaldte Kinas “indflydelse og kontrol” over Panamakanalen. Amerikas øverste diplomat sagde, at Panama skal handle, ellers vil USA træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte sine rettigheder i henhold til en traktat mellem de to lande.

Advarslen følger op på præsident Donald Trumps løfte om at generobre kanalen.

Resultatet udeblev ikke.

Den 6. februar 2025 meddelte præsident Jose Raul Mulino at Panama havde trukket sig ud af Kinas Belt and Road Initiative (BRI) infrastruktur program.

Siden har det Hongkong-baserede konglomerat CK Hutchison forhandlet med et amerikansk investorkonsortium under ledelse af BlackRock Inc. med Larry Fink, som selskabets bestyrelsesformand og administrerende direktør, om at sælge sine ejerandele i centrale havnefaciliteter ved begge ender af kanalen (Balboa og Cristóbal).

Mærsk-selskabet APM Terminals skal drive havneterminaler ved Panama-kanalen

Panamas maritime myndighed (AMP – Autoridad Marítima de Panamá) meddeler i en pressemeddelelse den 30. januar 2026, at det Mærsk-ejede selskab, APM Terminals, midlertidigt overtager driften af havneterminalerne Balboa og Cristóbal ved Panamakanalen. Det sker, efter at landets højesteret har annulleret koncessionen til det Hongkong-baserede CK Hutchison-datterselskab, Panama Ports Company.

Højesteret ugyldiggjorde torsdag kontrakterne med CK Hutchisons datterselskab Panama Ports Company, som siden 1990’erne har drevet containerterminaler ved kanalens stillehavs- og atlanterhavsside.

Rettens officielle begrundelse for at rive kontrakterne med CK Hutchison over var, at de love og handlinger, som ligger til grund for koncessionsaftalen, er forfatningsstridige.

CK Hutchison har fredag oplyst, at selskabet ikke er blevet underrettet om dommen, og at det overvejer juridiske skridt. Ikke desto mindre udtrykker Panamas maritime myndighed, AMP, i pressemeddelelsen lørdag håbet om et konstruktivt samarbejde med Panama Ports Company ”i denne fase til gavn for stabiliteten i havnesystemet”.

Reaktionen i USA

Udviklingen i Panama er omtalt i medier verden over, og det er ikke overraskende, at USA har budt dommen om kanalen velkommen. Sammen med Panamas beslutning om at forlade Kinas Belt and Road Initiative (BRI) er det opfattelsen i Washington, at det vil begrænse kinesisk indflydelse over Panamakanalen og kritisk infrastruktur.

Samtidig har USA og Panama udbygget deres sikkerhedssamarbejde omkring kanalen, narkobekæmpelse og migrationsruterne, herunder med amerikansk adgang til udvalgte faciliteter, dog uden etablering af baser og uden at ændre Panamas myndighed over kanalen.

Tilsammen har disse udviklinger givet Trump og hans allierede noget konkret at pege på: amerikansk kapital tilbage i strategiske havne, tættere sikkerhedssamarbejde og forsikringer om adgang, mens Panamas suverænitet og kontrol over kanalen forblev uberørt.

Herefter har Trump ophørt med at gentage kravet om at “tage kanalen tilbage”, ikke fordi kravet blev opfyldt i juridisk forstand, men fordi der opstod et praktisk udfald, som imødekom hans erklærede bekymringer uden at genåbne traktater eller udløse en international krise.

Tirsdag den 27. januar 2026 indgik regeringen en aftale med SF og Enhedslisten, hvor børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere vil modtage en fødevarecheck i år.

Har man børn, kan man modtage op til 2.500 kroner, hvis man tjener under 500.000 kroner, mens folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere får 2.500 kroner, og studerende får 1.000 kroner.

Man forventer, at 740.000 er berettiget til at modtage fødevarechecken, der i alt vil koste statskassen cirka 4,5 milliarder kroner.

Pensionister

Med aftalen vil staten bruge 1,4 milliarder kroner af de i alt 4,5 milliarder kroner på fødevarechecks til pensionister.

For pensionister gælder det, at de kan få checken bare deres likvide midler som kontanter og aktier er under 350.000 kroner.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos kritiserer fødevarechecken for at være et ”lotteri” eftersom pensionister med bruttoindkomster på over 500.000 kroner om året også kan få den. Ifølge Danmarks Radio vil 24.000 pensionister modtager fødevarecheck trods høj indkomst. Mange pensionister har desuden huse, sommerhuse eller lejligheder, men det tæller heller ikke med i regnestykket om fødevarecheck. Der er således eksempler på pensionister med ejendomme for mange millioner kroner, der står til at modtage 2.500 kr.

Velhavende børnefamilier

DR Nyheder har med tal, som den borgerlige tænketank Cepos har trukket, oplyst at tusindvis af familier, hvor den ene part tjener over en million kroner om året, vil modtage en fødevarecheck på mellem 2.500 og 5.000 kroner om året.

Det gør de, fordi den anden part tjener under 500.000 kroner om året og derfor er berettiget til fødevarechecken.

Ifølge Cepos’ tal var der i 2024 17.000 familier, hvor den ene voksen ville tjene over en million kroner, mens den anden ville tjene under 500.000 – og altså være berettiget til at modtage en fødevarecheck.

Indvandrere

Særligt Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har kritiseret fødevarechecken for at ”forgylde arbejdsløse indvandrere”.

I den anledning har dagbladet Politiken fået tal fra Beskæftigelsesministeriet, som viser, at ud af de cirka 740.000 ydelsesmodtagere, der kan se frem til fødevarechecken, er cirka 119.000 personer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det svarer til cirka 16 procent.

Oveni det vil knap 31.000 vestlige indvandrere samt efterkommere, der er ydelsesmodtagere, også modtage en check. Det svarer til cirka 4 procent.

Altså vil knap hver femte ydelsesmodtager, der modtager en fødevarecheck, være enten ikke-vestlig eller vestlig indvandrer eller efterkommer.

På EU’s udenrigsministermøde i Bruxelles torsdag den 29. januar 2026 vil der blive indføre nye sanktioner, ”mod dem, der er direkte ansvarlige for den voldelige nedkæmpelse af protester” i Iran.

Det skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas i et opslag på X.

Videre lyder det, at Kallas forventer, at udenrigsministrene vil  træffe en politisk beslutning om, at EU skal udpege Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.

Den iranske revolutionsgarde IRGC (Islamic Revolutionary Guard Corps) har siden revolutionen i 1979 været det iranske styres primære magtgrundlag og sikkerhedsorgan.

En lang række lande har klassificeret IRGC som en terrororganisation, mens andre lande og internationale organisationer ikke har.

USA udpegede IRGC som en Foreign Terrorist Organization (FTO) i april 2019 – første gang et lands officielle militære styrke blev klassificeret på denne måde.

Canada har officielt opført IRGC som en terrororganisation under straffeloven. Paraguay har også klassificeret IRGC som en terrororganisation mens lande som Saudi-Arabien, Bahrain, Sverige, Australien, Ecuador har opført IRGC eller dele af organisationen som terrorenheder i deres nationale lovgivning.

IRGC har ikke hidtil officielt været på EU’s terrorliste, men flere medlemslande og EU-institutioner har presset på for en sådan klassificering, men juridiske og politiske hindringer har indtil videre forhindret en fælles EU-beslutning.

De lande, der har klassificeret IRGC som en terrororganisation, henviser blandt andet til at IRGC’s internationale gren – den såkaldte Qud-styrke – har støttet væbnede terrorgrupper som Hizbollah, Hamas og Houthierne i Yemen.

IRGC beskyldes for at have været involveret i ulovlige aktiviteter, terrorhandlinger og voldelige angreb på Iran-kritikere i en række lande uden for Iran, herunder i Danmark.

IRGC’s rolle i den udredte interne undertrykkelse i Iran er for mange lande tilstrækkelig begrundelse for at sætte organisationen på terrorlisten.

Irans regering afviser disse anklager og mener, at klassificeringerne er politisk motiverede. Iran hævder, at IRGC’s formål er at forsvare landet og bekæmpe ekstremistiske grupper.

Guvernør Jeff Landry, Trumps særlige udsending til Grønland (U.S. special envoy to Greenland and governor of Louisiana) har skrevet et længere indlæg i The New York Times.

I indlægget bekræfter Trumps særlige udsending, at den kommende ordning for Grønland ”vil styrke amerikansk, NATO’s og Grønlands sikkerhed og bekræfte de langvarige transatlantiske forsvarsforpligtelser”.

Mens Danmark, Grønland og USA i Washington med det første møde i arbejdsgruppen med USA om Grønland har indledt diskussionerne om USA’s fremtidige tilstedeværelse i Grønland, beskriver guvernør Landry hvordan præsident Trump længe har udtrykt en klar forståelse af øens strategiske betydning.

Rammeaftalen fra Davos

I et opslag på Truth Social i januar 2025 lovede Trump at beskytte Grønland mod “en meget ondskabsfuld ydre verden.” Disse ord blev bekræftet i sidste uge af præsidentens annoncering af en rammeaftale, som præsident Trump mener vil føre til, at USA får total, ubegrænset adgang (total, unfettered access) til Grønland.

Landry sætter i indlægget flere ord på den ”rammeaftale” for Grønland, der blev resultatet af mødet mellem NATO-generalsekretær Mark Rutte og Donald Trump i forbindelse med World Economic Forum i Davos. Selvom Landry ikke afslører detaljer om aftalen, ”da de stadig er under udarbejdelse”, skriver Landry dog, at ”rammeaftalen bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark og vil styrke amerikansk, NATOs og grønlandsk sikkerhed samt bekræfte de mangeårige transatlantiske forsvarsforpligtelser”.

Landry uddyber om aftalen:

”Den vil udvide USA’s operationelle handlefrihed, understøtte nye baser og infrastruktur, lette udrulningen af avancerede missilforsvarssystemer som Golden Dome og fortrænge fjendtlig kinesisk og russisk indflydelse”.

”Disse tiltag er ikke provokerende – de er forebyggende. De vil sikre, at det er USA, og ikke dets modstandere, der fastsætter spillereglerne i et af verdens mest strategisk betydningsfulde områder, for altid,” skriver Landry.

Grønlands betydning

Landry nævner, at Trump i Davos understregede, at Grønland er en kerneinteresse for national sikkerhed for USA, og styrkelsen af USA’s position er en styrkelse af NATO selv. Et stærkt Amerika forbliver med andre ord fundamentet for en stærk alliance.

Historien bekræfter dette punkt. Under Anden Verdenskrig byggede USA 13 militærbaser og fire flådebaser over hele Grønland. På højden af Den Kolde Krig husede Thule Air Base (nu kaldet Pituffik Space Base) omkring 10.000 amerikanske militærfolk. Vedvarende investering i Grønlands forsvar var engang normen. I dag råder USA over én militærbase i Grønland, nemlig Pituffik Space Base.

Ifølge Landry, skiller forsømmelsen i de seneste årtier sig ud som et alarmerende brud med en strategi, der virkede i at inddæmme Sovjetunionen. Afslutningen på den kolde krig afsluttede ikke den strategiske konkurrence, og den slettede heller ikke truslerne fra udenlandske modstandere.

Valget til det hollandske Underhus (Tweede Kamer) med 150 mandater blev udskrevet til afholdelse den 29. oktober 2025 fordi koalitionsregeringen (bestående af fire partier: Frihedspartiet PVV, højrepartiet Volkspartij voor Vrijheid en Democratie VVD, BoerBurgerBeweging (BBB) og Nieuw Sociaal Contract (NSC) den 3. juni 2025 kollapsede, da Frihedspartiet – ledet af Geert Wilders – trak sig ud af regeringen, fordi de følte, at de øvrige koalitionspartier ikke fulgte op på PVV’s krav om skærpet asyl- og migrationspolitik.

Hovedtemaer i valgkampen

Valgets store spørgsmål var, om den næste regering ville blive en højreorienteret koalition med stærk fokus på indvandring eller en mere moderat/centreret koalition.

Boligkrisen i Holland med mangel på boliger og stigende pres på boligmarkedet, og økonomi og forsvar lev under valgkampen diskuteret, men det altoverskyggende emne var dog indvandring og asylpolitik.

Valgets udfald

Partij voor de Vrijheid (PVV) – populistisk højrefløjsparti med stor fokus på indvandring og asyl – ledet af Geert Wilders – gik lidt tilbage, men er med 26 mandater stadig et af de største partier i Holland.

Det social-liberale midterparti, D66, fik et kanonvalg og opnåede ligeledes 26 mandater.

Højrepartiet Volkspartij voor Vrijheid en Democratie VVD mistede 2 mandater og opnåede i alt 22 mandater.

New Social Contract (NSC) og BoerBurgerBeweging (BBB) gik tilbage, mens det kristendemokratiske Christian Democratic Appeal (CDA) and JA21 fik fremgang med 13 mandater til CDA og 8 til JA21.

Regeringsdannelsen

Regeringsdannelsen er denne gang gået forholdsvis hurtigt – tre måneder, og nu er der en ny regering ifølge Reuters på plads i Holland.

Det proeuropæiske midterparti D66, der vandt valget tilbage i oktober, er gået sammen med Kristendemokraterne i CDA og højrefløjspartiet VVD om at danne en regering.

Dermed bliver D66’s leder, Rob Jetten, ny premierminister. Med sine 38 år er han den yngste premierminister, landet nogensinde har haft.

Koalitionen mellem D66, Kristendemokraterne og VVD råder over 66 mandater i det 150-mandater store underhus i parlamentet og danner dermed en mindretalsregering, hvilket er en sjældenhed i hollandsk politik.

Regeringen har heller ikke flertal i det hollandske overhus, senatet, som har mulighed for at blokere lovgivning vedtaget i underhuset.

Den nye regering forventes at blive officielt præsenteret fredag den 30. januar 2026.

Tirsdag den 27. januar 2026 kunne EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU-rådets formand António Costa og Indiens premierminister Narendra Modi officielt meddele den vellykkede afslutning på forhandlingerne i New Delhi i om ny handelsaftale mellem EU og Indien.

“EU og Indien skriver historie i dag,” sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Aftalen er “et signal til verden om, at regelbaseret samarbejde fortsat giver gode resultater,” fortsatte hun og betegnede aftalen som ”alle moders aftale!”.

Hvad indebærer EU-Indien-aftalen?

Ifølge oplysninger fra Bruxelles giver handelsaftalen med Indien mulighed for en gradvis reduktion af næsten alle toldsatser på produkter fra EU – herunder biler, vin og pasta. De indiske toldsatser på biler skal gradvist reduceres fra 110 til ti procent som en del af en kvote, meddelte EU-Kommissionen tirsdag. Importafgifterne på vin skal reduceres fra 150 til 20 procent.

For biler betyder det, at de tidligere høje indiske tillæg i første omgang vil falde til 35 procent og i de kommende år til ti procent. Der er en øvre grænse for de nedre tariffer på i alt 250.000 biler, herunder 160.000 forbrændingsmotorer og 90.000 elbiler.

Udover kvoten vil der fortsat gælde højere toldsatser. Indtil videre er toldsatsen 66 procent for biler til en værdi under 40.000 dollars (omkring 33.700 euro), og et tillæg på 110 procent gælder for dyrere biler. Ti år efter aftalens tiltræden, skal toldsatserne på bildelene helt fjernes.

Ifølge EU-Kommissionen skal toldsatserne på farmaceutiske produkter og kemikalier også reduceres betydeligt.

Det europæiske landbrug ønsker også at eksportere mere til Indien. Ud over de lavere toldsatser på vin skal tillægsafgifterne på pasta, chokolade og olivenolie helt afskaffes.

Andre landbrugsprodukter som oksekød, svinekød og kylling samt ris og sukker er ikke en del af aftalen. I europæiske landbrugskredse er aftalen derfor langt mindre kontroversiel end for eksempel handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-stater.

EU er Indiens største handelspartner

EU er Indiens største handelspartner inden for varesektoren. Den bilaterale handelsvolumen nåede omkring 135 milliarder amerikanske dollars i regnskabsåret 2023/24.

Dansk Industri hilser aftalen velkommen

”Det her er en gigantisk aftale, og det kan jeg ikke understrege nok. Den kan få meget, meget stor betydning for vores samhandel i årene fremover. Og den vil skabe lidt mere stabilitet i verden, i forhold til det vi har set i den seneste tid med USA”, siger Jesper Bollerup Gade, der beskæftiger sig med det indiske marked for Dansk Industri.

Frihandelsaftalen skal nu juridisk gennemgås og ratificeres både i Indien og i Bruxelles. Aftalen forventes at

træde i kraft tidligt næste år.

USA er ikke happy!

USA’s finansminister Scott Bessent har advaret EU mod den frihandelsaftale mellem EU og Indien, som blev annonceret tirsdag.

Indien står i øjeblikket over for amerikanske toldsatser på op til 50 procent, og den amerikanske finansminister reagerede dog skarpt på den annoncerede aftale. I et interview med den amerikanske tv-station ABC News sagde Scott Bessent, at mens USA i forbindelse med krigen i Ukraine havde lagt pres på Indien, gjorde EU det modsatte: “Vi har pålagt 25 procent særtold på Indien, fordi landet køber russisk olie. Og hvad sker? Europæerne har indgået en handelsaftale med Indien!

For at præcisere: Den russiske olie sendes til Indien, hvor den raffineres, de raffinerede produkter kommer ud igen – og europæerne køber dem. Ved at gøre det finansierer de i sidste ende krigen mod sig selv.”