Danmarks sleskeri for Indien og Kina

Indien-Kina

Den 28. september 2020 mødtes statsminister Mette Frederiksen virtuelt med den indiske premierminister Narendra Modi. De to regeringschefer besluttede at etablere et Grønt Strategisk Partnerskab, der skal udbygge og styrke det dansk-indiske samarbejde inden for fire sektorer, herunder energi, bæredygtig byudvikling, vand samt immaterielle rettigheder (Intellectual Property Rights, IPR).

Tidligere var der ikke en Corona-epidemi til at tøjle danske ministres uhæmmede rejselyst på skatteborgernes regning. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte således Indien fra 18.-20. januar 2019 i spidsen for en større dansk erhvervsdelegation.

Lars Løkke fortsatte dermed den strøm af danske ministre, der prøvede at tilfredsstille en længsel efter Østens mystik, der er næret af Kipling og en række romantiske Tv-produktioner om en svunden tid, hvor Indien var juvelen i det britiske imperium. I pauser i sightseeingen nåede Lars Løkke dog både at indvie den nybyggede danske ambassadebygning i New Delhi, og åbne et nyt Danske Kulturinstitut.

Daværende energi- og industriminister, Anne Birgitte Lundholt, var på officielt besøg i Indien 1. – 8. marts 1992. På foranledning af DONG Energy indgik Energiministeren en samarbejdsaftale med den indiske minister for elektricitet og ikke konventionelle energikilder, Kalp Nath Rai.

Aftalen gav ikke anledning til stigende eksport af dansk energiteknologi, men blev fulgt af flere ministerbesøg. Senere besøgte daværende udenrigsminister Anders Samuelsen Indien i 2018, og før det var den eventyrlystne klimaminister Lars Christian Lilleholt i Indien i 2017.

Da udenrigsminister Jeppe Kofod den 12. maj 2020 mødtes med sin indiske kollega, Dr. S. Jaishankar, skete det virtuelt. Alligevel lykkedes det aftale nærmere om det grønne strategiske partnerskab, som Mette Frederiksen senere etablerede med premierminister Narendra Modi.

Problemet er, at Indien og Danmark ikke har fælles værdier eller fælles interesser –  ikke engang økonomiske!

Bollywood

Ifølge udenrigsministeriet havde Lars Løkke Rasmussen under besøget i 2019 mulighed for at danne sig et godt indtryk af den spændende udvikling i den indiske filmindustri – Bollywood. Indiske film, der længe har domineret i Asien, er nu ved at vinde indpas også i den vestlige verden, og det forlyder, at Lars Løkke Rasmussen totalt har overgivet sig til genren, som han nu foretrækker frem for Peking-opera.

Eksportfremme

Det skal dog ikke glemmes, at det egentlige formål med statsministerens eksotiske rejse var at øge eksporten af fødevarer, søfart og grøn teknologi til Indien.

På trods af indsatsen af talrige danske ministre, er realiteten, at den danske eksport til Indien er meget begrænset og faktisk faldende. Trods intense bestræbelser på at øge afsætningen af fødevarer bl.a. i en periode med bistand fra en udstationeret statskonsulent på ambassaden i Delhi, er vareeksporten forsvindende, og det er stadig tjenesteeksporten i form af Mærsks søtransport, der tegner sig for de væsentligste indtægter.

Indien har kun begrænset interesse i Danmark

Den faldende danske eksport til Indien skal vurderes på baggrund af en indisk økonomi med årlige vækstrater på omkring syv procent. Den indiske erhvervspolitik, der fokuserer på at understøtte de nationale produktionssektorer, herunder ikke mindst landbruget, skal dog også tages i betragtning.

Under alle omstændigheder er realiteten, at hverken muslimer eller hinduer sætter pris på danske svinekødsbaserede fødevarer, og at man simpelthen ikke har hverken interesse i eller råd til den danske højt besungne grønne energiteknologi.

Holck-sagen

Der er tidligere blevet spekuleret i, om den stagnerende eksport også kan have en sammenhæng med sagen om danskeren Niels Holck, der i 1995 med til at kaste våben ned til oprørere i den indiske delstat Vestbengalen.

Efterfølgende forsøgte den indiske stat at få Niels Holck udleveret til strafforfølgelse.

De danske myndigheder imødekom i første omgang ønsket om udlevering. Men Niels Holck gik til domstolene, der afviste anmodningen om udlevering. I december forrige år kom der så en ny anmodning fra Indien om udlevering.

Holck-sagen har betydet, at det diplomatiske forhold mellem Danmark og Indien i en lang periode efter 2011 har været under frysepunktet. Danske rejsende til Indien chikaneres med besværlige visumregler og andre obstruktioner, der klart viser hvordan de indiske myndigheder ser på Danmark.

Indien har kun begrænset interesse i Danmark

Indien er et klasseeksempel på et samfund, hvor multikulturelle og multietniske samfundsproblemer, fremstår meget tydeligt. Indien med en befolkning på 1,25 mia. mennesker beskrives undertiden som en kulturel smeltedigel, hvor etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed bliver til ét. Frem til finanskrisen kunne Indien samtidig opvise årlige økonomiske vækstrater på omkring 9 pct. Vestlige firmaer, herunder danske, etablerede datterselskaber i Indien og søgte at drage fordel af det lave omkostningsniveau, og det relativt høje uddannelsesniveau f.eks. inden for it-teknologi.

Indien har ligeledes foretaget direkte investeringer i it-sektoren i Danmark.

Det er dog ikke uproblematisk at etablere sig i Indien. Den indiske befolkning består af andet end hinduer. Hinduerne udgør cirka 80 pct., men 12 procent er muslimer, cirka to procent kristne og lidt færre sikher og buddhister. Vi taler altså om en betydelig koncentration af muslimer – 150 millioner i det hinduistiske sekulære Indien!

Mens det internationale samfund har været optaget af Islamisk Stat (IS) fremfærd i Syrien og Irak, og Taleban i Afghanistan og Pakistan, prøver al-Qaeda at få fodfæste i Indien. Det er ikke overraskende, at de folkerige muslimske samfund i Indien og omliggende samfund i Bangladesh og Myanmar påkalder sig særlig interesse fra fundamentalistiske bevægelser.

Peter Taksøe-Jensen og udredningen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Regeringen udpegede i 2015 ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, til at forestå en udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udredningen motiveredes med behovet for at skabe de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik. I foråret 2016 fremlagde Taksøe-Jensen det samlede strategiske bud på, hvilke kerneopgaver Danmark kan og skal løse uden for landets grænser, samt hvordan vi i den forbindelse bedst fremmer danske interesser.

Redegørelsen ses ikke at have haft indflydelse på dansk udenrigspolitik, der i øjeblikket er overladt til udenrigsminister Jeppe Kofod.

Jeppe Kofods værdier?

Skandale og kritik afholder ikke Jeppe Kofod fra at gøre brug af meget stærke og principfaste udtryk, når han skal beskrive sine ambitioner for Danmarks udenrigspolitik: ”Når Danmark går ud i verden, skal det være med slebne kanter og stenhård kerne. Som bornholmsk granit”, skrev han i en kronik i Politiken sidste år.

I september 2020 sagde Kofod til DR, at Danmark skal have ”en markant, stærk og værdipolitisk« profil, som i højere grad skal fokusere på demokrati og menneskerettigheder. Det er vigtigt for Danmark at være offensiv, ”ellers er der andre, der kommer til at definere, hvilken verden vi kommer til at leve i”, sagde ministeren dengang.

Indien

Jeppe Kofod har dog været påfaldende tavs om menneskerettigheder i Indien. Der er eller nok at tage fat på i forhold til online chikane af kvinder, seksuelle overgreb imod børn, diskrimination som følge af kastesystemet. Beskyttelsen af sundhedsarbejdere under COVID-19-pandemien har været mangelfuld og hadforbrydelser mod muslimer forekommer upåtalt af myndighederne. Tværtimod har politiet været medansvarlig for volden imod muslimer, og der foreligger rapporter om arbitrære tilbageholdelser og internet-restriktioner i forbindelse med konflikten med Pakistan om provinsen Kashmir.

Kina

I forhold til Kina afholder Jeppe Kofod sig også fra at sige eller gøre noget kontroversielt, som potentielt kan tirre styret i Beijing og medføre trusler om økonomisk straf. Dansk Kina-politik illustreres med det uklædelige sleskeri omkring de kinesiske Panda-bjørne i Københavns ZOO.

Der er ellers nok at tage fat på: Kinas svigt i forhold til menneskerettigheder, klima, håndteringen af Tibet og Dalai Lama, undertrykkelsen af Østturkestans uyghurer, Kinas overgreb på Hong Kong og Kinas håndtering af corona-pandemien.

Mens Danmark og de øvrige EU-lande er passive og EU-Kommissionen efter pres fra tyske multinationale selskaber indgår investeringsaftaler med Kina, tillader vi et stadig mere magtfuldt kinesisk styre, som forsøger at kue, politisk påvirke og underminere europæisk og internationalt sammenhold ved at så splid og sprede desinformation.

Den uoverlagte og forhastede EU-tilnærmelse til Kina, som det tyske EU-formandskabs investeringsaftale er udtryk for, er et slag i ansigtet på dem, der har haft forhåbninger om, at samarbejdet med en ny amerikansk administration, kunne bidrage til en bedre verden.

Joe Bidens ”Løfter for livet” og “No Malarkey”

Joe Biden Iowa State Fair

I sine erindringer, ”Promises to keep”, der udkom i USA i 2007 (på dansk den 20. januar 2021 – dagen hvor Joseph Robinette Biden Jr. Blev indsat som den 46. præsident i USA). I erindringerne, der på dansk har fået titlen ”Løfter for livet”, viser Biden, hvordan de grundlæggende værdier, han lærte tidligt i livet, stadig er de styrende principper ikke bare for hans virke i offentlighedens tjeneste, men også for hans liv som ægtemand og far. Erindringerne slutter i 2007 lige før, Joe Biden blev internationalt kendt som vicepræsident i Barack Obamas regering.

Bogen udkom i Danmark på Informations Forlag, er 472 sider lang og koster 300 kroner.

Man skal ikke tage fejl af Joe Biden – han er en erfaren herre, der som senator har været lovgiver i det amerikanske senat i hele 36 år, men han er også meget ambitiøs.

Præsidentambition

Biden prøvede allerede for 32 år siden at realisere drømmen om at blive præsident i 1987-88. Det lykkedes ikke, men han søgte igen at blive sit partis præsidentkandidat i 2008. Han fejlede anden gang. Men da senator Barack Obama blev nomineret efter en 14 måneder lang kamp med senator Hillary Clinton, forandrede Obama Bidens liv. Biden blev Obamas vicepræsidentkandidat, og de vandt præsidentvalgene i 2008 og i 2012.

Joe Bidens erindringer – ”Løfter for livet”, vil utvivlsomt bidrage til det sympatiske billede, der tegnes af USA’s nye demokratiske præsident, men Joe Biden har også været udsat for kritik.

Karakterbrist?

Biden er notorisk kendt for at komme med decideret vrøvl, bommerter, politisk ukorrekte, upassende og bizarre bemærkninger, såkaldte ” gaffes”.

Ikke sjældent har han i skyndingen gjort sig skyldig i pinlige fejltagelser, som når han omtaler de ”vidunderlige folk i Vermont” på et politisk møde i Michigan.

Det vakte opmærksomhed, at han på valgmøder fortalte en hjerteskærende historie om hvordan han som vicepræsident rejste til Afghanistan vicepræsident rejste til Afghanistan for at dekorere en krigshelt.

Washington Post har undersøgt sagen nærmere, og konkluderer, at Joe Biden blander 3 forskellige historier sammen, inklusive en historie, hvor han faktisk satte en medalje på brystet af en nedbrudt soldat, Army Staff Sgt. Chad Workman, som ikke mente at han fortjente dekoreringen. Avisen konkluderer, at Biden i løbet af 3 minutter tager fejl af det hele: tidspunktet, stedet, heltegerningen, hvad det er for en dekoration, den militære enhed, medaljemodtagerens rang samt Bidens egen rolle i ceremonien.

Spørgsmålet er om Joe Biden bare er en bundreel mand med hjertet på rette sted, der undertiden siger mærkelige, onkelagtige ting, eller er der tale om en dybereliggende karakterbrist?

Washington Post har gravet dybere, og omtaler blandt andet omstændighederne ved Joe Bidens fejlslagne præsidentkampagne tilbage i 1987. Biden blev anklaget for at plagiere andre politikeres taler uden kildeangivelse, og især dokumentationen af hvordan han havde tyvstjålet lange passager fra Helle Thornings Schmidts svigerfar, Neil Kinnock, var ødelæggende. Washington Post har også afdækket en sag om muligt plagiat fra Joe Bidens studietid.

The Lamborghini of gaffes

The Spectator spår, at når det gælder ” gaffes” – vrøvl, bommerter og bizarre fortalelser – vil få amerikanske præsidenter komme i nærheden af Joe Biden.

“Folks, I can tell you, I’ve known eight presidents, three of them intimately”, sagde vicepræsident Joe Biden I 2012. En måned tidligere havde han overfor en menneskemængde i New York forsikret, at Barack Obama – med Teddy Roosevelts berømte udsagn – kunne “speak softly but carry a big stick” i udenrigspolitikken. ” I promise you”, sagde han:” The president has a big stick”. Menneskemængden begyndte at grine af Bidens tvetydige udsagn, men Joe Biden lavede ikke sjov. ”I promise you”, gentog han med stor alvor.

I artier har Joe Bidens verbale bommerter været legendariske. Hans præsidentkampagne i 1988 døde fordi han plagierede en af Neil Kinnocks taler. Som senator blev han kaldt “the gaffe machine from Delaware”. Washington Post erklærede på at tidspunkt, at ” Joe Biden isn’t a gaffe-machine. He’s the Lamborghini of gaffes”.

Bidens sproglige bommerter har flere former. Han kan være unødvendigt indiskret, og indvie os i ting vi helst ikke vil vide om, som når han siger:” I’d rather be at home making love to my wife while my children sleep”.

Eller Biden kan være helt utrolig tankeløs, som dengang han under en tale henvendte sig til senator Chuck Graham, der er lammet i underkroppen og kørestolsbruger, med ordene ”Rejs dig op, Chuck. Lad dem se dig”.

Barack America

Eller ligefrem racistisk, som da Biden i et forsøg på at omtale Obama i rosende vendinger sagde: “I mean, you’ve got the first sort of mainstream African-American who is articulate and bright and clean and a nice-looking guy”. Biden har også introduceret Barack Obama som “the next president of the United States, Barack America”.

Selvom Joe Biden har udtalt, at den amerikanske middelklasses største problem er ” a three-letter word: Jobs. J-O-B-S. Jobs”, burde vi måske ikke lave sjov.

Joe Biden har kæmpet med en talefejl siden barndommen. Alligevel er hans tilbøjelighed til – som han selv ville sige det – ” mouth his shoot off” mere usædvanlig end blot en stammen.

NO MALARKEY!

På den anden side er det måske heller ikke en svaghed i nutidens politik. Folk hygger sig øjensynligt med Bidens verbale bommerter. Hans tilbøjelighed til at anvende ramsaltede irske udtryk som ”God love you, holy mackerel!” får ham til at virke som en autentisk ”no bullshit”-politiker.

Hans lidt mystiske kampagneslogan “NO MALARKEY!” måtte han allerede i 2012 forklare nærmere i en debat, hvor Obama-administrationen blev kritiseret: “That’s a bunch of stuff,” sagde Joe Biden. “We Irish call it malarkey”.

The Spectator håber, at Bidens rådgivere vil give præsidenten lidt mere frit spil: ”I de seneste uger har Bidens nervøse rådgivere holdt ham bundet til manuskriptet. Hans taler er blevet vist på teleprompter og er ofte blevet kortet ned. Det er en fejl. Giv folk, hvad de vil have. Lad bommerternes Lamborghini give den gas på græsplænen foran Det Hvide Hus”.

Mens voldelige revolutionære tager det helt roligt

Jacob Holdt

En række kendisser i medieverdenen går i øjeblikket rundt i frygt for, at gamle sexkrænkelser kommer frem. Samtidig kan vi møde folk på fremtrædende positioner i det danske samfund, der tager det helt roligt, selvom de tidligere bevægede sig på den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Foruden utallige almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.

Forfatter og tegner Jakob Martin Strids børnebøger er nogle af landets mest solgte, og i 2012 fik han Kronprinsparrets kulturpris. Strid var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA).

Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey, tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at de dengang øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser og nakkeskud under en revolution.

Fotograf Jacob Holdt er i dag en yndet og respektabel kilde om især amerikanske forhold, men i august 2015 indrømmede Jacob Holdt i Weekend­avisen, at ikke alt i hans bog “Amerikanske billeder” var korrekt. KGB brugte Jacob Holdt til at påvirke den vestlige opinion, og hans kritiske artikler om USA var vand på tidens venstreorienterede kampagnemøller, hvilket man kan læse om i PET-kommissionens rapport og Bent Jensens bog “Ulve, får og vogtere”.

Journalist og chefredaktør på dagbladet Information, nu afdøde Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte.

I Kroghs tid brugte Information den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.

I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl indflydelsesrig skribent i sikkerhedspolitik på Information. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.

Informations Latinamerika-skribent, nu afdøde Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart.

Mange andre fremtrædende samfundsstøtter forkyndte tidligere støtte til revolutionære bevægelser og regimer – og de gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu!

I dag kan man blive fyret for 20 år gamle sexsager, hvis man har opført sig upassende. Vi ved ikke præcist, hvad der er sket i en række sager, hvor folk er blevet fyret for gamle krænkelser, men alle sagerne synes at dreje sig om sex – alle andre fortidige fejl og krænkelser er åbenbart uden betydning.

Venstrefløjsfolk, der tidligere støttede totalitære regimer og revolutionære voldsbevægelser, er tilsyneladende ikke noget problem i den igangværende moralske oprustning. Ingen journalister gider at skrive om det. En række af nutidens opinionsdannere, støttede for år tilbage voldsregimer og revolutionær vold, men ingen sætter fokus på det, og ingen gamle venstreekstreme og voldsparate journalister fra DR eller TV 2 har grund til at frygte den slags fortid.

Når studerende fravælger RUC

Professor Hanne Leth Andensen bliver RUCs nye rektor

Roskilde Universitet, RUC, er det eneste universitet i Danmark, som oplever et fald i antallet af nye studerende. Særligt elever med høje karakterer fravælger RUC.

RUC oplyser, ”at de er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. På RUC dyrker vi den projekt- og problemorienterede tilgang til videns udvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.”

Det er helt forståeligt, at RUC’s ”udfordringer og eksperimenter” fravælges – og hvilke velkvalificerede studerende ønsker i øvrigt at frekventere et decideret taber-universitet?

RUC er bundskraber i internationale sammenligninger

THE (Times Higher Education) har siden 2004 til benefice for studenter, universitetsfolk, regeringer og virksomheder offentliggjort data om forskellige universiteters performance.

Ifølge World University Rankings 2021 er University of Oxford verdens bedste universitet. Cambridge ligger på 6.pladsen, men ellers er det USA, der dominerer listen over verdens bedste universitet med 8 blandt verdens 10 bedste universiteter, og med i alt 172 institutioner repræsenteret sammenlignet med Japans 110 og UK’s 100.

Danmark er ydmygt placeret: Københavns Universitet er rangeret som nr. 84, Aarhus Universitet som nr. 106 og DTU som nr. 187. CBS og Aalborg er placeret i intervallet 201-250, Syddansk Universitet lidt dårligere i intervallet 251-300, mens Roskilde Universitet rangeres helt i bunden i intervallet 601-800 blandt verdens 1.258 universiteter.

Bundplaceringen kan måske bidrage til at forklare RUC-rektors årelange kamp mod en usund ”præstationskultur”?

”Klamphuggeri”

RUC kom igen-igen i offentlighedens kritiske søgelys, da udlændinge- og integrationsministeriet fjernede et omdiskuteret, statsfinansieret studie fra ministeriets hjemmeside. Der var tale om rapporten ”Magt og (m)ulighed”, udarbejdet af to forskere fra Roskilde Universitet, og bestilt og betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rapporten blev karakteriseret som ”klamphuggeri”, ”pseudovidenskab”, ”absurd” og ”pinlig”.

Når udgifterne dækkes af skatteborgerne

Vi får nok aldrig opklaret hvordan RUC ville klare sig, hvis institutionen skulle leve af rekvireret forskning og de studerende (eller deres forældre) selv skulle betale for undervisningen. Min antagelse er, at forretningsmodellen lynhurtigt ville lide skibbrud og RUC gå fallit.

Selvom de velvillige danske skatteborgere holder institutionen flydende, er situationen alligevel alvorlig for de sagesløse studerende på RUC, der efterfølgende skal konkurrere med kandidater fra andre universiteter om de attraktive poster.

Det er heller ikke nemt for os andre, hvor det undertiden sortner for øjnene og tordner for ørerne, når vi udsættes for, at DR’s Deadline og andre medier, i tide og utide trækker på ”kapaciteter” fra RUC, som Birgitte Poulsen, Mads Kæmsgaard Eberholst og Christian Groes – uden at forglemme de bortforklaringer Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, spiser offentligheden af med!

Biden og statsgælden i USA

Yellen

I USA er der også debat om finanspolitisk ansvarlighed. De offentlige hjælpepakker og den strukturelle regning fra coronakrisen er en belastning for dansk økonomi. Ingen diskussion om det. Spørgsmålet er om det økonomiske råderum tillader en fortsat forøgelse af det offentlige forbrug og antallet af offentligt ansatte. Hertil kommer regeringens løfte om en kommende velfærdslov.

Statsminister Mette Frederiksen har dog forsikret, at der vil blive taget initiativ til nye strukturreformer, når coronaens krisepolitik er i bakspejlet. Vi har derfor endnu til gode, at se regeringsinitiativer, der som Arne-reformen måtte reducere arbejdsudbud og beskæftigelse modsvaret af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der øger beskæftigelsen.

I USA er der ligeledes blandt fagøkonomer bekymringer over de offentlige underskud og den voksende gældsbyrde.

Janet Yellen, der tidligere var chef for USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed) og designeret finansminister i Biden-administrationen, var tirsdag den 19. januar 2021 underkastet den indledende høring i Senatets Finance Committee. I sit forberedte indledende statement talte hun varmt for den stimuluspakke på 1.900 mia. dollar, som den tiltrædende præsident, Joe Biden, foreslog i sidste uge.

”Hverken den kommende præsident eller jeg foreslår denne hjælpepakke uden at have blik for landets gældsbyrde. Men lige nu, hvor renterne er historisk lave, er det klogeste, vi kan gøre at tænke stort.”

Angående bekymringen for at det ville blive nødvendigt at hæve skatterne, sagde Janet Yellen: “I denne tid har vi fokus på, at tilbyde bistand og hjælp til amerikanske familier, så de fortsat kan have tag over hovedet, og ikke på at hæve skatterne!”.

Hvad vil USA under Biden?

Atlantsammenslutningen

Atlantsammenslutningen har den 20. januar 2021 udgivet publikationen “Præsident Joe Bidens udenrigspolitik”.

Gå til kilderne!

Spørgsmålet er om interessenter i amerikansk udenrigspolitik ikke ville have større udbytte af at følge de høringer af Bidens designerede sikkerheds- og udenrigspolitiske rådgivere, som det amerikanske Senat indledte tirsdag den 19. januar 2021.

Senatshøringer

Ikke mindst høringen af Bidens designerede udenrigsminister, Antony J. Blinken, var interessant. Man må forstå, at Biden-administrationen i væsentligt omfang vil videreføre Trumps kritiske Kina-politik, Mellemøst-politikken i forhold til den amerikanske ambassade i Israel og i forhold til fredsprocessen mellem Israel og de arabiske naboer, samt politikken i forhold til Iran.

Høringerne dækkes intenst af amerikanske medier. Se her:

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, overlevede tirsdag aften en tillidsafstemning i det italienske Senat

Governo: Conte lascia Palazzo Madama
Il presidente del Conslglio Giuseppe Conte lascia Palazzo Madama dopo il voto di fiducia al Senato, Roma, 19 gennaio 2021.ANSA/GIUSEPPE LAMI

Med 156 stemmer for, 140 mod og 16 hverken for eller imod overlevede den italienske regering tirsdag aften en tillidsafstemning i det italienske senat, hvor der er i alt 321 medlemmer.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, vandt med et pænt flertal en tillidsafstemning i det italienske underhus, deputeretkammeret, mandag aften: 321 stemte for og 259 imod Giuseppe Conte og hans koalitionsregering.

Regeringskrise

Afstemningen kommer midt i en regeringskrise, der opstod efter at tidligere regeringsleder Matteo Renzis lille parti, ”Italia Viva” i sidste uge trak sig fra koalitionsregeringen som følge af uenighed om fordelingen af EU’s Corona-genopretnngsfond.

Udadtil var Renzis begrundelse for at udtræde af regeringen, at Conte ”ikke respekterer demokratiets regler”. Den reelle årsag er formentlig, at der internt i den italienske regering er uenighed om hvordan Italiens andel af EU’s Corona-genopretningsfond skal fordeles. Af fondens 750 milliarder euro går 28 procent eller 209 milliarder til Italien. Dermed modtager Italien 81 milliarder euro i tilskud og 127 milliarder euro som lån.

Tilbage i regeringen er det socialdemokratiske centrum-venstre parti, Partito Democratico (PD) og 5-Stjernebevægelsen (M5S), der i øjeblikket ledet af Vito Crimi mens den tidligere leder, Luigi Di Maio, er udenrigsminister.

Den venstreorienterede fællesliste, LeU (Liberi e Uguali – de Frie og Lige) har 1 ministerpost i regeringen.

Det kan alligevel ende med valg i Italien

Matteo Renzi sagde under debatten inden afstemningen, at hans parti ville afholde sig fra at stemme, men det betyder stadig, at mens Conte har bevaret sit flertal i Deputeretkammeret har han mistet sit parlamentariske flertal i Senatet.

Hvis det ikke lykkes for Giuseppe Conte at manøvrere sig igennem den politisk vanskelige situation, kan det ende med et snarligt valg i Italien.

Højrefløjen står stærkt

Meningsmålingerne tyder i øjeblikket på, at et valg vil give sejr til de højreorienterede oppositionspartier: Matteo Salvinis højreparti, Lega, og Giorgia Melonis konservative parti, Fratelli d’Italia (FdI – Italiens brødre) samt Silvio Berlusconis Forza Italia.

Det er italiens præsident, Sergio Mattarella, der bestemmer om der skal afholdes nyvalg eller om en anden end Giuseppe Conte får i opdrag at prøve at danne en ny regering.

Atlantsammenslutningens problemer

Atlantsammenslutningen

Den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen er ifølge Altinget i unåde hos Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Tænketanken er kommet under skærpet opsyn efter rod i regnskabet for 2019, og den interne håndtering af sagen har for nylig fået to bestyrelsesmedlemmer til at gå i protest.

Tænketanken har selv lagt en større redegørelse for hele sagen på sin hjemmeside.

Flere ubetalte regninger førte i 2019 til inkassoopkrævninger og morarenter og unødvendige omkostninger løb op i omkring 13.000 kr., hvilket affødte kritik fra tænketankens revisionsfirma, PwC. Sammenholdt med en noget forsinket regnskabsaflæggelse fik det Udenrigsministeriet til at sætte den offentligt finansierede tænketank under skærpet opsyn.

Flytning fra Svanemøllen Kaserne til Frederiksberg Slot

Atlantsammenslutningens generalsekretær, Lars Bangert Struwe, ærgrer sig også over sagen. Han peger på, at der er tale om menneskelige fejl og understreger, at der på ingen måde har været tale om svig eller forsæt til svig. Det er særligt flytningen fra Svanemøllen Kaserne til Frederiksberg Slot, der har trukket veksler på tænketankens beskedne mandskab. På grund af flytning blev nogle regninger ikke betalt til tiden ligesom fakturaer bortkom.

Atlantsammenslutningen regner med, at regnskabet for 2020 kan godkendes uden påtegninger.

Atlantsammenslutningens bestyrelsesformand, den socialdemokratiske Slagelse-borgmester John Dyrby erkender overfor Altinget, at der har været problemer, men forventer, at økonomien igen er under kontrol.

Atlantsammenslutningen har en årlig omsætning på imellem 1,2 og 1,8 mio. kr. og modtager hvert år knap 800.000 kroner i støtte fra Udenrigsministeriet. Siden indgåelsen af det seneste forsvarsforlig har tænketanken desuden haft mulighed for at søge om 250.000 kroner i årligt tilskud fra Forsvarsministeriet. Det årlige statstilskud er således på godt 1 mio. kr. Hertil kommer værdien af de af Forsvarsministeriet finansierede faciliteter på Frederiksberg Slot og Svanemøllen Kaserne m.v., som tænketanken kan trække på.

Aktiviteter

Atlantsammenslutningen udgiver hvert år et antal såkaldte briefs om sikkerhedspolitiske emner, afholder seminarer og konferencer.

Medlemmer af ungdomsorganisationen, Youth Atlantic Treaty Association (YATA), møder op på gymnasier og lign. uddannelsessteder for at holde foredrag.

Derudover leverer Atlantsammenslutningen oplysninger til medier og offentligheden, udgiver publikationer og artikler, og bidrager med analyser og diskussion om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner.

I 2020 har Atlantsammenslutningen bl.a. på baggrund af Covid-19 satset på nye aktiviteter som webinarer samtidigt med, at Atlantsammenslutningen fortsat har publiceret nye og aktuelle briefs.

Den aflyste NATO-konference

Atlantsammenslutningen kom i offentlighedens søgelys, da den stort anlagte 70-års NATO-jubilæumskonference i december 2019 måtte aflyses. Konferencen, der skulle afholdes på Frederiksberg Slot i samarbejde med den amerikanske ambassade, blev aflyst da den amerikanske ambassade nedlagde veto mod at Atlantsammenslutningen egenhændigt havde taget initiativ til, at Trump-kritikeren, den kontroversielle amerikanske forsker og påståede NATO-ekspert, Stanley R. Sloan, skulle optræde på konferencen.

Aflysningen af konferencen påførte en række uforudsete udgifter for Atlantsammenslutningen.

Sekretariatet

Atlantsammenslutningen har både en bestyrelse og et repræsentantskab, men den daglige drift ligger i hænderne på generalsekretær Lars Bangert Struwe, ph.d.

Struwe har en baggrund som historiker og forsker, og han har bl.a. arbejdet med strategiudvikling og været specialkonsulent og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet.

Generalsekretæren bistås af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup, der angiveligt er cand.jur. fra Københavns Universitet med et – efter eget udsagn – ”omskifteligt og uoverskueligt karriereforløb”. Sekretariatet har tillige omfattet den uortodokse analytiker, Morten Hetmar Vestergaard, cand.soc. i Globale Studier fra Roskilde Universitet.

Desuden bidrager 6 praktikanter til tænketankens drift.

Helt vildt: 5 topposter på ét år

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg afholder en åben høring om hvidvasksagen
Morten Niels Jakobsen, Statsadvokat for SØIK taler ved Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget som afholder en åben høring om hvidvasksagen i Danske Bank på Christiansborg, mandag den 19 november 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

Den nye departementschef i Fødevareministeriet, Morten Niels Jakobsen, har nået meget på kort tid: Statsadvokat for særlig økonomisk og international kriminalitet (Bagmandspolitiet) – fra september 2019 suspenderet, herefter statsadvokat for Rigsadvokaten, herefter Styrelsesdirektør, Spillemyndigheden, Skatteministeriet, herefter Styrelsesdirektør, Vurderingsstyrelsen, Skatteministeriet, og nu endelig pr. 18. januar 2021 departementschef i Fødevareministeriet.

Som de ville have sagt i det gamle Landbrugsministerium: Det er sgu et sædskifte, der vil noget!

https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ny-departementschef-i-ministeriet-for-foedevarer-landbrug-og-fiskeri/

Når formanden har det sidste ord

Besenbacher Frederiksen

Det vakte vrede i toppen af den danske forskerverden og Aarhus Universitet, da flere ansatte sidste år stillede kritiske spørgsmål til en artikel, der var udgivet af nogle af universitetets mest fremtrædende forskere. I den videnskabelige artikel konkluderede forskerne blandt andet, at mennesker opnåede bedre resultater i et computerspil, der simulerede en kompleks kvantefysisk problemstilling, end en computeralgoritme.

Illoyale redepissere og bavianer

Berlingske Tidende har beskrevet hvordan kritikernes vedholdende spørgen kom Flemming Besenbacher for øre. Som formand for Carlsbergfondet, der hvert år uddeler millioner af kroner til danske forskningsprojekter, er han en af de mest magtfulde personer i dansk forskning.

Den videnskabelige artikel havde vist sig at indeholde en yderst simpel, men fatal fejl. Men de kritiske spørgsmål fra de ansatte, der alle var professorer i fysik, blev ikke vel modtaget af Besenbacher.

I e-mail til universitetets rektor blev de tre ansatte kaldt ”redepissere”, ”bavianer” og ”illoyale” af den indflydelsesrige formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, der er ansvarlig for at uddele millionbevillinger til dansk forskning.

Forskerne konkluderede blandt andet, at mennesker opnåede bedre resultater i et computerspil, der simulerede en kompleks kvantefysisk problemstilling, end en computeralgoritme.

Det overraskende resultat gik verden rundt. Men allerede i 2017 mødte artiklen hård kritik i forskermiljøet. I december 2019 viste det sig, at artiklen indeholdt en banal fejl, der betød, at en af de helt centrale konklusioner var forkert: Menneskene præsterede ikke bedre end computeralgoritmen. Faktisk tværtimod. Som konsekvens blev artiklen trukket tilbage sidste år.

Flemming Besenbacher og Innovationsfonden

Professor Flemming Besenbacher er ikke kun en mægtig mand i dansk forskning. Han har også indflydelse i dansk erhvervsliv, og han har bl.a. været næstformand for Innovationsfonden, der er stiftet af staten og finansieret af skatteborgerne, den skal støtte strategisk forskning, højteknologi og innovation.

I forbindelse med uddeling af store millionbeløb, har Besenbacher angiveligt kortsluttet normale procedurer, der skal sikre ens behandling af ansøgerne, og ved at fremme sager, hvor han burde have erklæret sig inhabil.

Da en medarbejder i Innovationsfonden gjorde opmærksom på, at fonden var på kant med gældende regler, blev medarbejderen efter et længere ordskifte sat på plads af Besenbacher med: ”Lad nu være med det jura dér, lad os nu bare vise, at vi kan gøre det her. Hold nu op med det der.”

Niels Frederiksen:”Så lovligt som muligt”

Flemming Besenbacher mener sig øjensynligt berettiget til hvad som helst, og i den adfærd minder han om en anden magtfuld formand;

Statens Jordlovsudvalgs første formand var husmand Niels Frederiksen, der var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre og formand for De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger. Udvalgsmedlemmerne var udpeget blandt Rigsdagens partier.

Statens Jordlovsudvalg havde til opgave at administrere jordlovene, herunder fremskaffe jord til udstykning til husmandsbrug fra præstegårdsjorderne, som allerede var offentlig ejendom, fra majoratsjord (len og stamhuse) og i et vist omfang ved frasalg af anden offentligt ejet jord.

Niels Frederiksen var formand fra 1919 til 1947 og tillagde sig selv og Jordlovsudvalget vidtgående beføjelser. Da en sekretariatsmedarbejder på et tidspunkt i forsigtige vendingen påpegede, at en påtænkt disposition måske ikke var ganske lovmedholdelig, blev han afvist med, at ”det skulle gennemføres som besluttet, men at det naturligvis skulle være så lovligt som muligt!”