Ifølge en medierapport planlægger Andy Burnham en kursændring i energipolitikken. I sine første dage i embedet ønsker han at igangsætte ny olie- og gasboring i Nordsøen.

Den designerede britiske premierminister Andy Burnham er tilsyneladende indstillet på en kursændring i den britiske energipolitik. Allerede i sine første dage i embedet vil han ifølge finanstjenesten Bloomberg udvide olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Rosebank og Jackdaw

Bloomberg, der citerer interne kilder, kan oplyse at Burnhams team har instrueret centraladministrationen om at udarbejde planer, som kan blive præsenteret allerede i næste uge.

Ifølge oplysninger fra Bloomberg overvejer den fremtidige regering specifikt at give grønt lys til Rosebank- og Jackdaw-oliefelterne ud for den skotske kyst. En udvidelse af mulighederne for godkendelse af yderligere boring på eksisterende produktionssteder, diskuteres også.

Pres fra olie- og gasindustrien

Den britiske olie- og gasindustri samt fagforeninger har i et åbent brev opfordret Burnham til at støtte kulbrinteproduktionen i Nordsøen og sende et klart signal om, at staten fortsat er engageret i olieproduktion.

Den hidtidige energiminister, Ed Miliband, har gentagne gange afvist nye borelicenser og i stedet arbejdet for udvidelsen af vedvarende energi.

Ifølge regeringsrepræsentanter kan den formelle godkendelse blive forsinket af igangværende offentlige høringer. Den endelige beslutning vil også formelt ligge hos den kommende energiminister, som Burnham først udnævner efter tiltrædelsen.

Kritik fra miljøorganisationer

Tessa Khan fra organisationen Uplift har ifølge Bloomberg udtalt, at det ville være en fejl af Burnham at give efter for olie- og gasindustriens krav.

Lederen af Green Party, Zack Polanski, har også advaret om, at nye boringer ville være et signal om, at Storbritannien opgav vedtagne klimamål.

Konsekvenser for dansk olie- og gasproduktion

En britisk nyorientering i Nordsøpolitikken kan også betyde, at den danske regering sættes under pres for at tillade nye tilladelser til koncessionshavere i den danske del af Nordsøen.

Det amerikanske militær har i denne uge angrebet en række militære mål i Iran. USA har samtidig genetableret en flådeblokade af Irans havne. Kravet fra Washington er, at Iran skal genåbne Hormuz-strædet, som Iran lukkede sidste lørdag, efter at den skrøbelige våbenhvile fra den 17. juni brød sammen.

Iran svarede igen på de amerikanske angreb ved at angribe flere amerikanske militærbaser i regionen.

Iran prøver igen at lukke Hormuz-strædet

USA’s præsident Donald Trump truede tirsdag med at ramme iranske kraftværker og broer i næste uge, medmindre Teheran inden sikrer fri passage i Hormuz-strædet og genoptager forhandlingerne.

Foreløbig insisterer Iran på at bevare kontrollen over den smalle vandvej og betegner den som en ukrænkelig “rød linje”, mens udsigterne til yderligere eskalation i konflikten vokser.

Frygt for ny olie- og gasforsyningskrise

Ikke overraskende er antallet af skibe, der passerer gennem Hormuzstrædet, faldet markant i denne uge, hvilket vender en beskeden bedring fra de foregående to uger og genantænder bekymringer om en ny global olie- og gasforsyningskrise.

Selvom oliepriserne har stabiliseret sig omkring 85 dollar pr. tønde, vil USA’s strategiske oliereserver og reservelagre i Europa og Asien snart vil nå bunden, medmindre de bliver fyldt op.

 Ifølge Det Internationale Energiagentur, IAEA, er tre fjerdedele af reserverne opbrugt. En lukning af Hormuzstrædet i den kommende tid vil føre til akut knaphed, skrev Financial Times torsdag.

Risiko for blokering af indsejlingen til Det Røde Hav

Iran advarede torsdag om, at “al infrastruktur i regionen vil blive knust”, hvis USA angriber landets civile infrastruktur.

Konflikten og truslen mod olieleverancer kan ovenikøbet blive dybere, efter at Iran har signaleret, at dets Houthi-allierede i Yemen kan blokere Bab el-Mandeb strædet og dermed indsejlingen til Det Røde Hav og Suez kanalen, hvis Trump gennemfører sin trussel om at angribe Irans kraftværker og broer.

Trump har endnu ikke beordret angreb på civil infrastruktur, men bombeangrebene mod iranske militære mål fortsætter. Angrebene blev intensiveret torsdag, hvor det amerikanske militær ramte mål længere mod nord og også beskød et skib, der angiveligt forsøgte at bryde den amerikanske flådeblokade. Få timer tidligere meddelte U.S. Central Command, at styrker havde ramt iranske kommandocentre, luftforsvarsstillinger, missil- og dronefaciliteter samt kystovervågningsposter.

Tidligere blev størstedelen af kokain, der fra Sydamerika blev eksporteret til Europa, smuglet til de store havne i det nordvestlige Europa. Særligt de såkaldte “megahavne” i Antwerpen og Rotterdam har stået for en stor del af den samlede mængde beslaglagte kokain i Europa.

Containerfragten har bragt store mængder kokain til Europa, og beslaglæggelserne af containere indeholdende kokain seksdobledes fra 2006 til 2016.

Omfattende smugling trods beslaglæggelser

Kokainsmuglingen til Europa er imidlertid større end nogensinde. Europas kokainforsyning bliver delvist drevet af rekordstor dyrkning af kokaplanten i Colombia, et langvarigt skift i amerikansk efterspørgsel mod fentanyl og andre syntetiske stoffer, samt narkokartellernes opfattelse af Europa som et mere lukrativt og let tilgængeligt marked.

Fokus flyttet fra USA til Europa

Kartellerne har flyttet deres fokus mod Europa i lyset af mere aggressive afskærings- og forstyrrelsesoperationer fra USA og det bidrager til at Storbritannien og Europa bliver ramt af en tsunami af kokain.

Myndighederne i Europa er endnu langt fra at benytte de taktikker, som Trump-administrationen har taget i brug. Bekæmpelse af narkosmugling er generelt i Europa en sag for politi og toldvæsen. I USA er narkokarteller klassificeret som terrororganisationer og politiet har i samarbejde med det amerikanske militær udført missilangreb mod dusinvis af smuglerskibe i Caribien.

Speedbåde i Atlanterhavet

Efter år med narko-beslaglæggelser i Rotterdam, Hamborg og andre større havne losser smuglernetværk i stigende grad forsendelser i Atlanterhavet, før de når europæiske territorialfarvande. Kokainen omlades til mindre, men lynhurtige speedbåde, der kan sejle fra en hvilken som helst toldkrydser, og som herefter følger GPS-signaler til afleveringssteder ved små havne og landingssteder på kysten.

Medier afdækker problemet

ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af The Washington Post i samarbejde med Le Monde i Frankrig, NDR, WDR, Süddeutsche Zeitung i Tyskland, NRC i Holland og IrpiMedia i Italien henter hundredvis af kraftfulde speedbåde, specialbygget til at transportere tonsvis af kokain, midt i Atlanterhavet forsendelser fra fartøjer, der sejler på kommercielle ruter mellem Sydamerika, Afrika og Europa.

Medierne har haft adgang til en række fortrolige, operationelle og diplomatiske dokumenter, der belyser narkokartellernes metoder og narkoproblemets monumentale omfang.

Der er tale om en usynlig armada midt ude i havet. En flok speedbåde er placeret mere end 1.000 sømil fra kysten, eventuelt sammenbundne mens de venter – undertiden i ugevis – på GPS-signalet om, at narkolasten – transporteret i lastrummene på tilforladelige kommercielle fragtskibe – nærmer sig.

“Bådene, som nogle gange er bundet sammen ude på havet og danner små improviserede habitater, bliver forsynet med drikkevand, benzin og mad og endda prostituerede af kriminelle organisationer, der især er baseret på De Kanariske Øer,” har Dimitri Zoulas, leder af OFAST, det franske anti-narkotikakontor, fortalt til avisen Le Monde. Beskrivelsen af denne horde af søfolk, hvoraf nogle er udstyret med militærvåben, inspirerede politichefen til en sammenligning: “Det er Mad Max på havet!” Eller et kapløb mod tiden for at forsyne Europa med ekstraren kokain.

Uden for radaren

Langt uden på Atlanterhavet ud for kysterne af De Kanariske Øer og Madeira, har kokain-speedbåde gjort det muligt for lovløse bander at operere uden for radarens rækkevidde. Disse smuglere, der arbejder for latinamerikanske narkokarteller, har som regel kun få forbipasserende hvaler eller havfugle som selskab – undtagen når et toldfly bevæger sig ind i regionen.

Problemets omfang blev understreget i maj 2025, da spanske kommandosoldater gennemførte et natligt raid mod et fragtskib syd for Spaniens Kanariske Øer. Narkolasten var endnu ikke omladet til speedbåde, og operationen førte til den største kokainbeslaglæggelse, der nogensinde er registreret: Ifølge retsdokumenter og regeringsudtalelser fandt de spanske myndigheder 30 tons kokain, der var skjult i lasten. De fandt også beholdere med mere end 11.000 gallon benzin, som myndighederne sagde sandsynligvis var tiltænkt en flåde af speedbåde.

Ifølge en repræsentativ undersøgelse foretaget af det britiske opinionsforskningsinstitut Ipsos UK og i slutningen af juni 2026 offentliggjort sammen med FN’s flygtningeagentur UNHCR, støtter et flertal (67 pct.) stadig i princippet retten til at søge tilflugt for dem, der flygter fra krig eller forfølgelse. Godkendelsen af retten til beskyttelse varierer fra 78 procent i Sverige og Holland til 44 procent i Sydkorea.

I lande som Sverige, Argentina og Holland er der således fortsat en særlig stærk opbakning til retten til beskyttelse, men i mange lande er der tvivl om flygtningenes reelle motiver og der er udbredt bekymring for mulighederne for integration.

Økonomisk migration

En betydelig procentdel (62 pct.) mener således, at mange asylansøgere primært er økonomiske migranter, hvilket fører til bekymring for grænsesikkerhed. Denne opfattelse bidrager også til tvivl om flygtningenes villighed og evne til at integrere sig og bidrage positivt til samfundet.

Danmark er ikke omfattet af undersøgelsen, der omfattede i alt 21.521 voksne i 29 lande, der blev udspurgt mellem 24. april og 8. maj 2026, hvoraf omkring 1000 i Tyskland.

Lukning af grænserne?

I Tyskland gik 51 pct. af de adspurgte ind for en fuldstændig lukning af grænserne for flygtninge.

Tvivl om motiverne hos dem, der søger beskyttelse

62 procent af de adspurgte i Tyskland mener, at mange asylansøgere ikke reelt har brug for beskyttelse, men søger økonomiske muligheder eller sociale ydelser.

Den opfattelse flugter med gennemsnittet i de 29 undersøgte lande, hvor 61 procent deler denne opfattelse.

Bekymring for manglende integration

Folk i Tyskland er særligt skeptiske vedrørende integration. Kun 30 procent tror, at flygtninge vil integrere sig succesfuldt. Det internationale gennemsnit er 44 procent.

Kun 35 procent i Tyskland har den opfattelse, at flygtningen bidrager positivt til samfundet, sammenlignet med 39 procent i alle lande tilsammen.

Yngre mennesker er mere tilbøjelige til at tro på vellykket integration

Der er klare forskelle mellem generationerne. Globalt mener 49 procent af den såkaldte Generation Z (født mellem 1997 og 2012), at flygtninge vil integrere sig succesfuldt. Blandt folk født mellem1946 og 1964 er tallet kun 39 procent.

Tvivlen om de reelle motiver hos dem, der søger beskyttelse, er også lavere blandt yngre respondenter, men er fortsat udbredt i alle aldersgrupper, ifølge Ipsos-undersøgelsen.

Den Internationale Olympiske Komité (Kirsty Coventrys IOC) har midlertidigt ophævet suspensionen af den Russiske Olympiske Komité (ROC).

Suspensionen blev indført i oktober 2023, fordi ROC anerkendte og integrerede sportsorganisationer fra russisk-besatte områder i Ukraine (bl.a. Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja).

IOC siger nu, at de konkrete forhold, som førte til suspensionen, ikke længere er til stede, og at kvalifikationen til OL 2028 i Los Angeles er ved at begynde. Derfor ønsker IOC at give russiske atleter adgang til kvalifikationsstævner på lige fod med andre.

IOC anbefaler alle internationale forbund at fjerne alle restriktioner mod russiske atleter – også dem som deltager i holdidrætter. Det vil sige, at de bør have lov til at deltage i alle turneringer – deriblandt dem, som tæller med i OL-kvalifikationen.

Beslutningen om, hvorvidt de må deltage under flag og nationalmelodi ved OL afgøres på et senere tidspunkt af IOC.

Den russiske stat er fortsat sanktioneret, så fx præsident Vladimir Putin ikke kan overvære OL, og IOC vil ikke afvikle events i Rusland.

Selvom IOC fremhæver, at organisationen fortsat støtter Ukraine og ikke ændrer holdning til krigen, erbeslutningen kontroversiel.

Ukraines reaktion

Ukraine har kritiseret beslutningen og mener ikke, at de grundlæggende forhold har ændret sig. Ukrainske repræsentanter har offentligt stillet spørgsmål ved, hvorfor IOC lemper reglerne, mens krigen fortsætter.

Den ukrainske tennisstjerne Marta Kostiuk fordømte den 8. juli Den Internationale Olympiske Komités (IOC) beslutning om midlertidigt at ophæve suspensionen af den russiske olympiske komité (ROC) og kaldte tiltaget “forfærdeligt.”

Kostiuk talte med journalister lige efter at være blevet den anden ukrainske kvinde nogensinde til at nå semifinalen ved Wimbledon.

“Mine tanker er, at det er forfærdeligt,” sagde Kostiuk om IOC-afgørelsen: “Jeg synes, det er meget, meget langt fra fair spil for alle de involverede lande, ikke kun for Ukraine. Jeg er 100% uenig i denne beslutning. … Jeg vil bare ud og forhåbentlig slå hver eneste russer, jeg spiller mod ved OL.”

Kostiuk, 24, har tidligere brugt sin platform som atlet til at rette international opmærksomhed mod Ruslands angreb mod Ukraine. Som indfødt fra Kyiv har hun talt om de vanskeligheder, hendes familiemedlemmer derhjemme står overfor på grund af den fuldskala krig.

Kostiuk er den anden ukrainske kvinde, der når Wimbledon-semifinalen efter Elina Svitolina, som gjorde det i 2019 og 2023. Der er ingen russiske singlespillere tilbage i den nuværende Wimbledon-turnering.

Russiske og hviderussiske atleter har konkurreret som “neutrale” spillere i internationale sportsturneringer, herunder de olympiske lege, siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022.

Internationale sportsorganisationer har gradvist lempet nogle restriktioner for russiske atleter siden Moskvas fuldskala invasion af Ukraine, selvom deltagelse i mange konkurrencer fortsat er underlagt neutral status eller sportsspecifikke regler.

Volodymyr Zelensky

Præsident Volodymyr Zelensky har anklaget russiske atletikledere og organisationer for at bruge “sportssteder til at sprede anti-ukrainske fortællinger og russisk propaganda.”

Mange af de såkaldte “neutrale” atleter fra Rusland og Hviderusland, som deltager i internationale sportskonkurrencer, har forbindelser til Kreml eller har udtrykt støtte til krigen mod Ukraine.

Samtidig er hundredvis af ukrainske atleter og trænere blevet dræbt, og hundreder af sportsfaciliteter ødelagt, af russiske missil- og droneangreb siden 2022.

Danmarks Idrætsforbund uenig i IOC-beslutningen

Danmarks Idrætsforbund tager IOC’s beslutning til efterretning, men DIF er uenig i den.

Det fastslår DIF’s formand, Hans Natorp: ”Jeg er uenig i IOC’s beslutning. Rusland har gennem en længere årrække vist, at landet ikke respekterer idrættens autonomi, fair play, antidoping og de grundlæggende olympiske værdier. Jeg kan ikke se, at noget har ændret sig, som berettiger, at Rusland nu bliver budt velkommen tilbage.”

IMF, Den Internationale Valutafond, nedgraderede onsdag udsigterne for verdensøkonomien i år med henvisning til Iran-krigens konsekvenser for energimarkederne. Ifølge IMF opvejes de negative konsekvenser af konflikten delvist af stigende investeringer i kunstig intelligens og high tech.

IMF forventer nu, at den globale økonomi vil vokse med 3 pct. i 2026 – mod 3,5 pct. i 2025 og ned fra de 3,1 pct. IMF forudsagde tilbage i april. IMF forventer, at den globale vækst igen vil vokse til 3,4 pct. i 2027.

Iran reagerede på amerikanske og israelske angreb den 28. februar ved at lukke Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens råolie og naturgas passerer.

Energipriserne steg voldsomt efter de amerikanske og israelske angreb på Iran den 28. februar og lukningen af Hormuzstrædet. IMF forventer nu, at oliepriserne vil stige næsten 32 pct. i år, og at de globale forbrugerpriser samlet set vil stige fra 4,1 pct. i 2025 til 4,7 pct. i 2026.

IMF’s prognoser forudsætter, at Hormuzstrædet genåbner senere på måneden — selvom amerikanske angreb på Iran genoptages, og præsident Donald Trump onsdag erklærede, at våbenhvilen med Iran var slut. De antager også, at handelen gennem strædet vender tilbage til normalen inden næste marts.

“Verdensøkonomien har klaret krigens chok bedre end frygtet,” sagde Petya Koeva Brooks, vicechef for IMF’s forskningsafdeling, til journalister onsdag. Den økonomiske skade fra energichokket har været begrænset, dels fordi landene kunne trække på eksisterende olielagre, og fordi olieeksporterende lande uden for Den Persiske Golf øgede produktionen.

IMF forventer, at den amerikanske økonomi — verdens største — vil vokse med 2,3 pct. i år, mens væksten i Euro-landene kun forventes at vokse 0,9 pct. i 2026.07.09

IMF forventer, at væksten i Kina, verdens næststørste økonomi, vil falde fra 5 pct. i 2025 til 4,6 pct. Den kinesiske økonomi er tynget af højere energipriser og et boligmarkedskollaps men stimuleres samtidig af store offentlige anlægsudgifter, stigning i højteknologisk produktion og en boomende eksport.

København er ifølge CNN blevet kåret til verdens bedste by at bo i

i det årlige Global Liveability Index fra Economist Intelligence Unit (EIU) kåres København som verdens mest ”livable” by.

EIU-ranglisten forsøger at måle, hvor god og velfungerende byen er er at leve i til daglig vedrørende forhold som sikkerhed, transport, adgang til sundhedsydelser, uddannelse, miljøkvalitet og den generelle samfundsstabilitet.

København beholder førstepladsen for andet år i træk, efter at have overtaget den fra Wien i 2025.

Economist vurderer 173 byer ud fra 30 indikatorer, og København opnåede en samlet score på 98 ud af 100 og fik perfekte scorer i stabilitet, uddannelse og infrastruktur.

Derudover scorede byen højt på sundhedsvæsen samt kultur og miljø. EIU fremhæver især kombinationen af stærk offentlig service, velfungerende infrastruktur og høj stabilitet.

De 10 bedste byer i 2026

København, Danmark, Wien, Østrig, Melbourne, Australien, Sydney, Australien, Zürich, Schweiz, Genève, Schweiz, Osaka, Japan, Adelaide, Australien, Vancouver, Canada og Tokyo, Japan.

Allerede under valgkampen og i projektet Project 2025 annoncerede Donald Trump en kampagne mod woke DEI-aktiviter (DEI Diversity, Equity & Inclusion, der på dansk ofte hedder mangfoldighed, retfærdighed og inklusion).

Trump ville målrettet gå efter “woke culture warriors” inklusive dem på de store universiteter, og han var villig til at bruge alle instrumenter som de føderale myndigheder havde til rådighed for at bekæmpe ”uvæsenet”.

Kan Trump udrydde woke, DEI-aktiviteter og splittende ideologi i den amerikanske regering og institutioner?

Præsident Trump underskrev den 27. marts 2025 en bekendtgørelse, RESTORING TRUTH AND SANITY TO AMERICAN HISTORY, der pålægger hans administration at “restaurere føderale steder dedikeret til historien, herunder parker og museer, til højtidelige og opløftende offentlige monumenter, der minder amerikanerne om vores ekstraordinære arv, vedvarende fremskridt mod at blive en mere perfekt union og en enestående indsats for frihed, velstand og menneskelig trivsel.”

Artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside

I en artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside med overskriften “Præsident Trump har ret med hensyn til Smithsonian” torsdag den 21. august 2025, opremses en række formodede forseelser fra museer i hovedstaden. De påstående forseelser går lige fra at hejse Pride-regnbueflaget sammen med Stars and Stripes til at vise en animation af Dr. Anthony Fauci.

Artiklen følger op på præsident Donald Trumps udsagn på Truth Social i denne uge om, at Smithsonian Institutionen er “UDE AF KONTROL”, fordi museet fokuserede på at vise, “hvor slemt slaveriet var” i stedet at beskrive de fremskridt, der er gjort siden.

Præsidenten sagde, at han ønskede, at museer ville fokusere på “fremtiden” og hævdede, at han var fast besluttet på at udrydde, hvad han kaldte “det sidste tilbageværende segment af ‘WOKE’.”

Han skrev: “Jeg har instrueret mine medarbejdere om at gennemgå museerne og starte nøjagtig den samme proces, som er fulgt i forhold til universiteter, hvor der er sket enorme fremskridt.”

Smithsonian Institute i skudlinjen

Præsidenten ser ud til at følge sin trussel til dørs. Artiklen Det Hvide Hus’ hjemmeside opregner syv museer, der alle drives af Smithsonian, med udstillinger eller praksisser, der krænker Trump-lejrens sensitivitet overfor woke DEI-aktivisme.

DEI (Diversity, Equity, Inclusion) henviser til en tilgang til arbejdsmiljøer og samfund, der vægter værdierne om mangfoldighed, lighed og inklusion som grundlæggende principper.

De fleste af eksemplerne fra Hvide Hus-artiklen berører spørgsmål om race, køn, slaveri og immigration. De omfatter National Museum of African American History and Culture, der dækker hvide privilegier, National Portrait Gallery, der planlægger at vise et maleri af en transkønnet Frihedsgudinde, og en udstilling på American History Museum, hvor migranter ser fyrværkeri på uafhængighedsdagen “gennem en åbning i grænsemuren mellem USA og Mexico.”

Amy Sherald, der malede kunstværket “Trans Forming Liberty”, fik at vide, at det kunne provokere Trump og hun blev “informeret om, at der var blevet rejst interne bekymringer” på Portrait Gallery. National Portrasit Gallery besluttede herefter ikke at vise kunstværket.

Trumps folk havde også et problem med en tegning af Fauci, landets mest fremtrædende specialist i infektionssygdomme, bestilt af National Portrait Gallery. Fauci og Trump stødte jævnligt sammen under COVID-19-pandemien, hvor præsidenten kaldte Fauci en “katastrofe”.

Det Hvide Hus var også vred over en hel serie, museet havde bestilt om “amerikansk portrætkunst og institutionel historie … gennem linsen af historisk eksklusion”.

National Museum of the American Latino blev ligeledes kritiseret for at fremhæve “latinoer og latinoer med handicap”. De brød sig heller ikke om beskeder fra National Museum of the American Latino, der antydede, at det, der forener latinamerikanere og latinoer, er “Black Lives Matter-bevægelsen.”

En udstilling på American History Museum, der undersøger “myten” om, at de englændere, der ankom til Amerika med Mayflower i 1620, var kolonister snarere end pilgrimme, faldt ligeledes Det Hvide Hus for brystet.

Udtalelser fra Det Hvide Hus

Trump-talsmand Davis Ingle sagde til The Washington Post: “Som præsident Trump lovede, er Trump-administrationen forpligtet til at udrydde woke og splittende ideologi i vores regering og institutioner.”

Davis fortsatte: “Skatteydernes penge bør ikke bruges til ting, der sætter amerikanere op mod hinanden. Vores Smithsonian bør udstille historien på en nøjagtig, ærlig og faktuel måde.”

Trumps særlige assistent med ansvar for at revidere Smithsonian, Lindsey Halligan, sagde til Fox News, at museer skal se på fremtiden, ikke fortiden.

“Vores uddannelsessystem generelt er blevet indoktrineret med politisk ideologi,” sagde Halligan

“Smithsonian er blevet mere en platform, hvor kuratorerne kan præsentere ideologiske fortællinger. Vi vil gerne bidrage til at institutionen repræsenterer vores nation ordentligt og sandfærdigt.”

Hun tilføjede, at mens hun følte, at slaveri var “forfærdeligt”, men Smithsonian-museerne lagde for megen vægt på den del af historien.

“Jeg synes, der burde være mere overvægt på, hvor langt vi er kommet siden slaveriet,” sagde Halligan.

Ny rapport fra Det Hvide Hus

En ny rapport fra Det Hvide Hus’ Domestic Policy Council betegner ledere ved Smithsonian Institution som “ekstreme” aktivister, der forsøger at påtvinge deres egen ideologi på, hvordan amerikansk historie præsenteres.

Den 162 sider lange rapport, der blev offentliggjort den 4. juli, hævder, at Smithsonian’s National Museum of American History (NMAH) “fejler i den grundlæggende opgave at belyse” amerikansk kulturarv i sine udstillinger.

“Vores centrale konklusion er ikke, at museet blot har tilføjet oversete historier, rettet opfattede fejl eller udvidet sit historiske omfang,” står det i rapporten. “Snarere er det, at museets ledelse eksplicit har vedtaget en ideologisk ramme, der ikke længere behandler den amerikanske historie som en fælles national arv, der skal læres eller fejres, men som et politisk redskab til at splitte, modløse og modløse vores borgere.”

Men Det Hvide Hus’ rapport hævder, at museets mission skiftede fra “historie til aktivisme,” og citerer NMAH-direktør Anthea Hartig for at sige, at hun ser historie som et “primært redskab til social retfærdighed.”

Rapporten hævder, at NMAH undlader at informere ordentligt om nationens grundlæggende fædre, har “problematiseret” 250-året for landets grundlæggelse og taler for udokumenterede migranter og transkønnede amerikanere samt andre minoritetsgrupper.

“Som denne rapport viser, bekræftet af museets ledelse, har denne ideologiske overtagelse flyttet museets mission væk fra ren historisk uddannelse og forskning til en ekstrem politisk aktivisme, der søger at forvandle vores land,” tilføjer rapporten.

Den tidligere næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger melder sig ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

Hun har konstateret, at partiet har “fjernet sig eksponentielt fra, hvor jeg står” i de senere år, siger hun i et interview med DR.

Tine Aurvig-Huggenbergers karriere i fagbevægelsen startede med et job som pædagogmedhjælper på Frederiksberg. Hun blev tillidsrepræsentant og fik flere poster i LO – i dag FH.

Hun vandt et kampvalg på LO’s kongres om at blive næstformand.

I 2007 stillede hun op som formand, men tabte til Harald Børsting med 17 stemmer og forlod LO.

Hendes frivillige fratræden førte til en strid om en pensionsordning, som forbundet nægtede hende, fordi hun selv gik af i utide.

Tine Aurvig-Huggenberger stævnede sin tidligere arbejdsgiver for op mod otte millioner kroner, som hun mente, hun var berettiget til at få, når hun som 62-årig kunne gå på pension i 2025.

Hun fik medhold i byretten, men landsretten gav LO medhold.

Tine Aurvig-Huggenberger

Tine Aurvig-Huggenberger (tidligere Tine Aurvig-Brøndum født Aurvig Jørgensen 17. april 1963 i Helsingør) arbejdede oprindeligt som pædagogmedhjælper, men gjorde fra midten af 1980’erne karriere i Pædagogmedhjælperforbundet som tillidsrepræsentant og afdelingsformand.

Medlem af DKP

Mens hun, da hun i 1986 blev formand for Pædagogisk Medhjælper Forbunds afdeling på Frederiksberg var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, var hun fra 1991 medlem af Socialdemokratiet. I sin tid som DKP-medlem nåede hun at være på partiskole i Warnemünde i det daværende DDR.

I 1992 valgtes hun som formand for LO-Storkøbenhavn og i 1995 som sekretær i LO. Ved LO’s kongres i 1996 vandt hun over Ib Wistisen som næstformand.

Ved LO’s kongres i 2007 stillede hun op som kandidat til formandsposten, men tabte til LO-sekretær Harald Børsting. Umiddelbart efter meddelte Aurvig-Huggenberger, at hun som 44-årig trak sig fra LO-arbejdet.

Public Affairs rådgiver

Fra december 2008 var hun public affairs-rådgiver i kommunikationsbureauet PrimeTime. I 2010 blev hun chef for public affairs samme sted, og i 2012 blev hun partner. I 2010 blev Aurvig-Huggenberger færdig med sin MPA (Master of Public Administration) fra Copenhagen Business School. Fra 2012-2021 var hun direktør for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, og i 2019 blev Tine Aurvig-Huggenberger valgt som formand for den europæiske reklamebranche i paraplyorganisation EACA – European Association of Communications Agencies i Bruxelles.

Er Tine Aurvig-Huggenberg en grådig pamper?

Da Tine Aurvig-Huggenberger efter at have tabt formandsvalget i 2007 forlod LO blev hun betegnet som grådig.

Årsagen var det efterfølgende årelange retslige slagsmål om pensionsmidler for op mod 8 millioner kroner mellem LO og Huggenberger. Tine Aurvig-Huggenberger vandt retssagen i byretten, men tabte sagen i Landsretten og blev nægtet muligheden for at føre sagen op til Højesteret.

Dengang mente 56 procent af danskerne, at Huggenberger var grådig, mens 54 procent var enig eller overvejende enig i, at den samlede fagbevægelse fremstod som griske som følge af retssagen.

Topfolk i fagbevægelsen anså sagen for skadelig og ødelæggende for bestræbelserne på at ændre bevægelsens image fra at være en organisation, der tænkte mere på at sikre fagbossernes egne løn og arbejdsforhold end på at sikre medlemmernes.

Tilsagnspensioner i fagbevægelsen

Kernen i sagen om Huggenbergers sag drejede sig om de såkaldte tilsagnspensioner, som LO-bosserne har forgyldt hinanden med siden 1970erne og frem til fornyelsen i 2003, hvor de blev afskaffet. Pensionen udgør to tredjedele af den løn, som Huggenberger opretholdt, da hun forlod næstformandsposten efter at have tabt kampen om formandsposten til nuværende LO-formand Harald Børsting i 2007.

I pensionsregulativerne står der, at pensionen betales ved ”afgang” og ikke ”afgang ved pension”. Derfor gjorde Huggenberger krav på (dengang 5,7 millioner kroner) op mod 8 millioner kroner, der skulle udbetales i 2025 når hun fyldte 62 år og resten af livet, uanset at hun til den tid ikke ville have været en del af fagbevægelsen i 18 år. LO mente omvendt, at Tine Aurvig-Huggenberger ikke havde ret til pensionen, fordi hun gik af før tid.

Økonomisk Ugebrev har spurgt den uafhængige energiekspert, temaspecialist Morten Springborg fra C Worldwide, hvordan han vurderer fremtiden for grøn hydrogen.

Morten Springborg konkluderer, at grøn hydrogen og PtX ikke vil blive lønsomme uden statsstøtte, fordi kapitalbindingen, lave udnyttelsesgrader og energitab gør produktionen for dyr i forhold til fossile alternativer.

Kernen i problemet er ifølge Springborg, at mens fossile energikilder leverer store, stabile energistrømme fra kompakte anlæg med høj udnyttelsesgrad, har vedvarende energi lav effekttæthed og lav kapacitetsudnyttelse. En solpark i Nordeuropa leverer således typisk kun 10–12 pct. af sin kapacitet om året, og landvind 25–35 pct. PtX-forstærker problemet, fordi værdikæden stiger i kapitalintensitet.

Springborg mener, at selv om elektrolyseanlæg måtte blive billigere og overskudsstrøm kan være næsten gratis, er det ikke nok til at gøre PtX lønsomt. Kapitalomkostningerne og energitabene dominerer slutprisen, og uden offentligt kapitaltilsagn eller subsidier vil grøn hydrogen ikke kunne konkurrere med fossile løsninger.

Den Korte Avis har tidligere udførligt beskrevet det problematiske i satsningen på PtX, hydrolyse og grønne brændstoffer, og hvordan den hovedløse grønne omstilling forudsætter massiv statsstøtte.

Olie og gas er vigtig for den danske økonomi

Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972. Produktionen af olie og gas bidrager fortsat væsentligt til statskassen og har været vigtig for udviklingen af den danske økonomi og opbygningen af velfærdssamfundet via skatteindtægter, eksport og overskuddet fra olie- og gassektoren.

Danmark har været nettoeksportør af olie og naturgas fra 1997 til 2018. Danmark er nu nettoimportør af olie, og prognoser viser, at Danmark kan fortsætte som nettoeksportør af gas indtil midten af 2030’erne.

Med Nordsøaftalen fra 2020 besluttede et flertal i Folketinget, at al dansk udvinding af olie og gas skal stoppe endeligt senest i år 2050. Det betyder, at der ikke længere gives nye tilladelser til at lede efter olie og gas i Nordsøen.

Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050, og den tidligere regering var inden valget indstillet på en forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.

Regeringens politik

Der er desværre ingen udsigter til, at nøgterne analyser vil påvirke den nuværende regerings miljø, klima og energipolitik. Det Radikale Venstre, SF og fanatikerne i Enhedslisten og Alternativet har ingen betænkeligheder ved at fremture med den grønne omstilling og forsøgene på at gøre en ende på den billige fossile energi, som de fleste danskeres velstand afhænger af.