DR Congo (Den Demokratiske Republik Congo) deltog i FIFA VM i fodbold i 2026 og leverede deres bedste VM-præstation nogensinde.

DR Congo gik videre fra gruppespillet som en af de bedste treere med følgende resultater: Portugal 1–1 DR Congo, Colombia 1–0 DR Congo og Uzbekistan 1–3 DR Congo.

Det var første gang siden 1974 (dengang som Zaire) at landet deltog i et VM, og også første gang de tog point, scorede mål og vandt en kamp ved et verdensmesterskab.

DR Congo slået ud af fodbold-VM af England

I den nye 1/16-finale (Round of 32 eller knockout-fasen) mødte DR Congo England.

DR Congo kom foran allerede i det 7. minut ved Brian Cipenga, men Harry Kane scorede to gange sent i kampen og sendte England videre og DR Congo ud af turneringen.

Det er dermed DR Congos bedste resultat ved et FIFA-VM nogensinde. Tidligere havde de kun deltaget i 1974 og røg dengang ud i gruppespillet uden point.

DR Congo, der er mere end 50 gange større end Danmark med en befolkning på godt 100 mio. mennesker, fordelt på mere end 200 etniske grupper, hvoraf de fleste er bantu, har trods fodbold-succesen andre problemer.

Ebola

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er et af de lande, der har været hårdest ramt af ebolavirus siden sygdommen blev opdaget i 1976 nær Ebola-floden i det daværende Zaire (nu DR Congo).

Ifølge WHO har der siden midten af maj 2026 raset et alvorligt aktivt Ebola-udbrud i DR Congo, centreret i Ituri-provinsen, med over 3.000 bekræftede tilfælde og over 1.300 dødsfald.

Epidemien er udløst af den sjældne Bundibugyo-variant med en dødelighed på op til 40 procent, som der hverken findes godkendt vaccine eller godkendt behandling for.

Kamp om de ressourcerige Kivu-provinser

I den østlige del af DR Congo kæmper hæren sammen med allierede militser mod oprørsgruppen M23, som er organiseret i Alliance Fleuve Congo-alliancen og har kontrolleret store dele af de ressourcerige provinser Nord- og Syd-Kivu, herunder byerne Goma og Bukavu, siden begyndelsen af 2025.

M23-Militsen, som overvejende støttes af congolesiske tutsi, retfærdiggør sit oprør med beskyttelse af tutsi-minoriteten og med uopfyldte løfter fra en fredsaftale fra 2013

Kigali afviser anklagerne og peger på truslen fra FDLR, en hutu-milits med rødder i folkedrabet i 1994.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området i den østlig del af DR Congo.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

M23-gruppen, som er organiseret i Alliance Fleuve Congo-alliancen og har kontrolleret store dele af de ressourcerige provinser Nord- og Syd-Kivu, herunder byerne Goma og Bukavu, siden begyndelsen af 2025, består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013.

Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, men også store byer som Goma og Bukavu og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer nu lever som internt fordrevne.

Uganda involveret i bekæmpelsen ADF-jihadister i det nordøstlige DR Congo

M23-militsen er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe ADF – De Allierede Demokratiske Styrker – med tilknytning til Islamisk Stat – dannet af ugandiske oprørere, berygtet for ekstrem vold mod civile og gentagne gange ansvarlig for massakrer i provinserne Nord-Kivu og Ituri.

De seneste angreb fra ADF fandt sted i flere områder af Babila Babombi-området, som ligger i Mambasa-området i Ituri. Mindst 18 af ofrene blev dræbt sidste fredag i minebyen Njiapanda-Bela, sagde de. ADF, opdelt i mobile grupper med Ituri-skove som dække, har i flere måneder ifølge analytikere forsøgt at afpresse “beskyttelses”-penge fra lokale samfund, der tjener penge på kakaodyrkning og minedrift-

Selvom Uganda siden 2021 har udstationeret tropper i dele af Nord-Kivu og Ituri for at hjælpe DRC-hæren med at bekæmpe ADF, har deres fælles indsats ikke været i stand til at stoppe volden.

Præsident Félix Tshisekedi har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – påstås ifølge både FN, EU og USA åbenlyst at støtte M23-bevægelsen. Kagame anklager samtidig FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

International mægling

Den Afrikanske Union (AU), Det Sydafrikanske Udviklingsfællesskab (SADC) og Det Østafrikanske Fællesskab (EAC) ønsker at samle deres hidtil separate mæglingsindsatser for krisen i de ressourcerige Kivu-provinser i den østlige del af DR Congo.

På et tre-dages møde i Botswanas hovedstad Gaborone 24.-26. juli 2026 blev deltagerne enige om en seks måneders strategisk køreplan, herunder en operationel handlingsplan.

Mødet blev afholdt af SADC, AU og Botswanas regering. Drøftelserne blev ledet af Nigerias tidligere præsident Olusegun Obasanjo, som er formand for AU’s mæglingsorgan.

Ifølge SADC-erklæringen henviste han til behovet for tættere samarbejde mellem AU, SADC, EAC og andre regionale aktører og opfordrede til konkrete skridt til at fremskynde implementeringen af de allerede indgåede fredsaftaler.

Cracker Barrel er en amerikansk kæde af restauranter og gavebutikker med et udpræget sydstatsinspireret traditionelt country‑tema.

Cracker Barrels menu bygger på traditionel sydstatsmad, og udseende og indretning er designet til at ligne en gammeldags landhandel. Hver restaurant har en veranda med trægyngestole, en stenpejs og dekorative genstande fra lokalområdet.

I sommeren 2025 forsøgte selskabets ledelse at opdatere og modernisere Cracker Barrels logo og restauranternes indretning. Mange af de traditionelle temaer blev skrottet med hård hånd til fordel for et mere enkelt og moderne udtryk.

Kunderne blev rasende og forsvandt og samtidig faldt aktiekursen som en sten. Selv præsident Trump blandede sig i kritikken.

Den ansvarlige var Cracker Barrels administrerende direktør, Julie Masino, der i juli 2023 var ansat med den opgave at tiltrække nye kunder.

Mens de gamle kunder forsvandt, er det uklart, om stilændringen faktisk appellerede til nye kundegrupper. Den voldsomme reaktion tvang Masino til at rulle ændringerne tilbage inden for få dage.

Der har for nylig været tegn på bedring i både salg og aktiekurs, men alligevel er Julie Masino færdig i Cracker Barrel efter den mislykkede rebranding. Hun bliver den 10. august afløst af David Deno, den tidligere chef for Bloomin’ Brands, som ejer Outback Steakhouse.

Læren af Cracker Barrel-sagen er, at man skal være varsom med at pille ved traditionerne.

Bud Light/Budweiser sagen

I 2023 havde man i USA en anden stor sag, hvor et forsøg på at rebrande et veletableret varemærke gik helt galt.

Det var Bud Light/Budweiser-sagen med den transkønnede influencer Dylan Mulvaney.

Bud Light (ejet af Anheuser-Busch InBev) markedsførte en særlig Dylan Mulvaney-dåseøl med hendes billede som led i en kampagne under den traditionsrige National Collegiate Athletic Association (NCAA)-basketballturnering, March Madness.

Kampagnen udløste en omfattende konservativ og anti-DEI (diversitet, lighed og inklusion) boykot i USA (#BoycottBudLight), og salget faldt markant i månederne efter. Ølkoncernen tabte angiveligt milliarder af dollars på den fejlslagne markedsføring.

Der opstod et falsk rygte om, at Anheuser-Buschs CEO var gået af på grund af kampagnen, men sagen førte til flere ”leave of absence” og omplaceringer i marketingafdelingen. Samtidig blev det besluttet at senior ledelsen i Anheuser-Buschs skulle have tættere kontrol med brandaktiviteterne.

Donald Trump og Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag

Sagen blev for nylig genoplivet under Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag på Waldorf Astoria-hotellet i Washington, D.C., fredag den 24. juli.

Præsident Donald Trump gjorde i sin tale grin med CNN’s Kaitlan Collins. Trump henviste i sin tale til, at Collins under middagen blev hædret i kategorien ”Excellence in Presidential News Coverage Under Deadline Pressure” for hendes dækning af Trumps kontroversielle møde i Det Ovale Kontor med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy.

“Jeg vil personligt lykønske CNN’s Kaitlan Collins med at modtage sin pris. Det handlede kun om mig. Det er en falsk — hun burde ikke få prisen, det var en falsk,” insisterede han. “Men det gør mig ikke noget, jeg sagde, ‘Kaitlan, tillykke.’ Men det var falsk, der er ingen tvivl om det.”

Ved middagen brugte Trump Mulvaneys samarbejde med Bud Light i 2023 – som vakte vrede blandt konservative og og DEI-modstandere og førte til protester mod virksomheden – til at gøre grin med den transkønnede influencer. Han fornærmede også Collins for ikke at smile.

“Jeg troede, at Kaitlan virkelig havde slået igennem med et stort nyt sponsorat, men så fortalte jeg hende, at det ikke var hende på Bud Light-dåsen; det var Dylan Mulvaney. Og Dylan Mulvaney kostede Bud Light 35 milliarder dollars i markedsværdi,” sagde Trump under sin tale.

Dylan Mulvaney, den transkønnede influencer, aktivist og skuespiller, svarede på de sociale medier på præsident Donald Trumps angreb på hende og CNN’s Kaitlan Collins under Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag og kaldte det et “kompliment”.

Som ung udvekslingsstudent i begyndelsen af 1970’erne i Louisville, Kentucky stiftede jeg bl.a. bekendtskab med Kentucky Fried Chicken, Baskin-Robbins med “31 flavors” sloganet og Budweiser og mange andre spændende drikkevarer.

På en dansk baggrund, hvor fast-food dengang var ensbetydende en rød pølse med brød, is enten vanille eller nougat evt. chokoladeovertrukket, og valget af øl stod mellem Hof eller Tuborg, gjorde de overdådige valgmuligheder i USA stort indtryk.

KFC lukker i Danmark, men åbner igen!

Kentucky Fried Chicken har aldrig været det helt store i Danmark, og i 2025 fik samtlige 11 restauranter drejet nøglen om.

KFC Western Europe har fået en ny samarbejdspartner – Nordic Service Partners (NSP), der blandt andet driver KFC og Burger King i Sverige – og kyllingekæden KFC er genåbnet i Field’s i Danmark.

Hvad er KFC værd?

Det er tankevækkende, at Colonel Harland Sanders fik 2 millioner amerikanske dollars for KFC, da han solgte Kentucky Fried Chicken-koncernen i 1964.

På det tidspunkt var han 73 år gammel, og kæden havde allerede over 600 restauranter.

Ud over de 2 millioner dollars omfattede salgsaftalen dog også en livsvarig årlig løn på 40.000 dollars (senere forhøjet), rollen som KFC’s officielle ambassadør og ansigt udadtil, samt en funktion som kvalitetskontrollør for kæden.

Omregnet til nutidsværdi svarer de 2 millioner dollars til omtrent 18-20 millioner dollars i 2026-købekraft (omkring 120-135 millioner danske kroner).

Et interessant efterspil er, at KFC kun syv år senere blev videresolgt for 285 millioner dollars i 1971, hvilket ofte bruges som eksempel på, hvor eksplosivt virksomheden voksede efter salget.

I dag ejes KFC af Yum! Brands, som også ejer Pizza Hut, Taco Bell og Habit Burger.

Pr. 28. juli 2026 er Yum! Brands’ markedsværdi omkring 41-42 milliarder USD. Yum! offentliggør ikke en separat børsværdi for KFC, men KFC er den største kæde målt på antal restauranter (ca. 33.900 restauranter, Pizza Hut: ca. 20.000, Taco Bell: ca. 9.000).

Analytikere vurderer ofte, at KFC står for omkring halvdelen af Yum! Brands’ samlede værdi, hvilket giver en anslået værdi af KFC på 20-22 mia. USD (cirka 135-150 mia. danske kroner).

Region Hovedstaden nye hospital til borgerne i Nordsjælland kommer til at ligge i grønne omgivelser i bydelen Favrholm i Hillerød.

Regionsrådets ambition var at skabe en ”funktionel, fleksibel og helende ramme til fremtiden”, og​ det oprindelige budget var fire milliarder kroner, og hospitalet skulle efter planen være taget i brug for syv år siden.

Ifølge en ny økonomisk prognose, der er givet til Folketingets finans- og sundhedsudvalg fremgår det, at byggeriet af supersygehuset Nyt Hospital Nordsjælland vil have overskredet sit budget med 111 pct., hvis det åbner i efteråret 2027. Det er altså forventningen, at hvis det lykkes at færdiggøre hospitalet i 2027, kommer det til at koste over 10 milliarder kroner.

Der er dog ingen garanti for, at hospitalet vil stå færdigt i 2027 og det er derfor tvivlsomt, om vi nu har set den endelige pris for byggeriet. Det er også uklart, hvor Region Hovedstaden vil finde et milliardbeløb for at færdiggøre hospitalsbyggeriet.

Budgetoverskridelsen møder hård kritik fra partierne i den nye regering, der varsler en skærpet kurs over for regionerne.

– En overskridelse på 111 procent er meget utilfredsstillende. Det er ikke godt. Det er kompliceret at bygge et sygehus, men det ændrer ikke på, at der har været en utilstrækkelig styring af projektet, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Anders Kühnau, til Berlingske.

Tilhængere af Cockroach Janta Party – eller kakerlakbevægelsen – fejrer lørdag, at Indiens undervisningsminister, den 57-årige Dharmendra Pradhan, har trukket sig efter omfattende protester udløst af en sag om lækage af eksamensopgaver i landet.

Tusindvis af unge i Indien har demonstreret og krævet ministerens afgang.

Cockroach Janta Party – også kaldet kakerlakbevægelsen opstod i maj efter lækager ved centrale optagelsesprøver, herunder den landsdækkende NEET-lægetest. Hændelsen førte til annullering af resultaterne og påvirkede over to millioner kandidater, som blev tvunget til at gå op til prøven igen, der – hvis bestået – giver adgang til omkring 190.000 studiepladser på landets prestigefyldte medicinstudier. Ifølge studerendes familier begik flere end 20 studerende i den forbindelse selvmord på grund af presset, har blandt andet BBC beskrevet.

Protesterne udvides

Protesterne udvidede sig til en bredere bevægelse mod arbejdsløshed og anklager om manglende statslig ansvarlighed. Mandag havde politiet ifølge Reuters brugt tåregas og batoner mod demonstranter, der ønskede at marchere til parlamentet. Dusiner af elever blev såret.

Uddannelsesministerens opsigelse kommer, mens politiet lørdag har affyret tåregas i et forsøg på at opløse nye demonstrationer i New Delhi.

Demonstrationerne har stået på siden juni, men er blevet optrappet, efter at politiet sidste mandag sårede flere demonstranter.

Siden de første demonstrationer har kakerlakbevægelsen udvidet sin dagsorden, så den ifølge Reuters er blevet en af premierminister Narendra Modis største udfordringer.

Kakerlakbevægelsen har udtrykt utilfredshed med arbejdsløsheden i Indien, mangel på fremtidsmuligheder for unge og det, den beskriver som Modis stadigt mere autoritære styreform.

Navnet på kakerlakbevægelsen opstod som en satirisk reaktion på, at højesteretspræsident Surya Kant ifølge medier under et retsmøde sammenlignede unge mennesker med “kakerlakker” og “parasitter”

Cockroach Janta Party (CJP) har efter undervisningsministerens afgang annonceret afslutningen på demonstrationerne. Regeringen har accepteret alle krav, sagde CJP-talsmand Ashutosh Ranka, ifølge nyhedsbureauet AFP. På proteststedet i hovedstaden brød tusindvis af tilhængere ud i jubel, ifølge rapporter fra AP og Reuters. “Vi gjorde det,” sagde CJP’s grundlægger Abhijeet Dipke.

Oppositionsleder kræver undskyldning fra Modi

Oppositionsleder Rahul Gandhi beskrev ifølge AP undervisningsministerens fratrædelsen som et “stort skridt” mod en fornyelse af uddannelsessystemet. Han opfordrede premierminister Modi til at undskylde.

Ifølge AFP betragtes protesterne som en af de største indenrigspolitiske udfordringer for Modi siden begyndelsen af hans tredje embedsperiode i 2024.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have opsat advarselsskilte uden for det nationalhistoriske museum i forbundshovedstaden, Washington D.C.

Trump mener ikke, at udstillinger på museet gengiver historien korrekt.

Fredag den 24. juli 2026 har Trump underskrevet et dekret, der pålægger føderale embedsmænd at opsætte midlertidige skilte på offentlige gangarealer uden for Smithsonian National Museum of American History.

Skiltene skal gøre besøgende opmærksomme på, at museets udstillinger bør renoveres, så de afspejler korrekte oplysninger om USA’s historie, står der i dekretet.

Allerede under valgkampen og i projektet Project 2025 annoncerede Donald Trump en kampagne mod woke DEI-aktiviter (DEI Diversity, Equity & Inclusion, der på dansk ofte hedder mangfoldighed, retfærdighed og inklusion).

Trump ville målrettet gå efter “woke culture warriors” inklusive dem på de store universiteter, og han var villig til at bruge alle instrumenter som de føderale myndigheder havde til rådighed for at bekæmpe ”uvæsenet”.

Amerikanske historiske museumsfolk blev betegnet som ”ekstreme” aktivister, og det siger noget om den indædthed, der betegner Kulturkampen i USA.

Kan Trump udrydde woke, DEI-aktiviteter og splittende ideologi i den amerikanske regering og institutioner?

Præsident Trump underskrev den 27. marts 2025 en bekendtgørelse, RESTORING TRUTH AND SANITY TO AMERICAN HISTORY, der pålægger hans administration at “restaurere føderale steder dedikeret til historien, herunder parker og museer, til højtidelige og opløftende offentlige monumenter, der minder amerikanerne om vores ekstraordinære arv, vedvarende fremskridt mod at blive en mere perfekt union og en enestående indsats for frihed, velstand og menneskelig trivsel.”

Artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside

I en artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside med overskriften “Præsident Trump har ret med hensyn til Smithsonian” torsdag den 21. august 2025, opremses en række formodede forseelser fra museer i hovedstaden. De påstående forseelser går lige fra at hejse Pride-regnbueflaget sammen med Stars and Stripes til at vise en animation af Dr. Anthony Fauci.

Artiklen følger op på præsident Donald Trumps udsagn på Truth Social i denne uge om, at Smithsonian Institutionen er “UDE AF KONTROL”, fordi museet fokuserede på at vise, “hvor slemt slaveriet var” i stedet at beskrive de fremskridt, der er gjort siden.

Præsidenten sagde, at han ønskede, at museer ville fokusere på “fremtiden” og hævdede, at han var fast besluttet på at udrydde, hvad han kaldte “det sidste tilbageværende segment af ‘WOKE’.”

Han skrev: “Jeg har instrueret mine medarbejdere om at gennemgå museerne og starte nøjagtig den samme proces, som er fulgt i forhold til universiteter, hvor der er sket enorme fremskridt.”

Smithsonian Institute i skudlinjen

Præsidenten ser ud til at følge sin trussel til dørs. Artiklen på Det Hvide Hus’ hjemmeside opregner syv museer, der alle drives af Smithsonian, med udstillinger eller praksisser, der krænker Trump-lejrens sensitivitet overfor woke DEI-aktivisme.

DEI (Diversity, Equity, Inclusion) henviser til en tilgang til arbejdsmiljøer og samfund, der vægter værdierne om mangfoldighed, lighed og inklusion som grundlæggende principper.

De fleste af eksemplerne fra Hvide Hus-artiklen berører spørgsmål om race, køn, slaveri og immigration. De omfatter National Museum of African American History and Culture, der dækker hvide privilegier, National Portrait Gallery, der planlægger at vise et maleri af en transkønnet Frihedsgudinde, og en udstilling på American History Museum, hvor migranter ser fyrværkeri på uafhængighedsdagen “gennem en åbning i grænsemuren mellem USA og Mexico.”

Amy Sherald, der malede kunstværket “Trans Forming Liberty”, fik at vide, at det kunne provokere Trump og hun blev “informeret om, at der var blevet rejst interne bekymringer” på Portrait Gallery. National Portrasit Gallery besluttede herefter ikke at vise kunstværket.

Trumps folk havde også et problem med en tegning af Fauci, landets mest fremtrædende specialist i infektionssygdomme, bestilt af National Portrait Gallery. Fauci og Trump stødte jævnligt sammen under COVID-19-pandemien, hvor præsidenten kaldte Fauci en “katastrofe”.

Det Hvide Hus var også vred over en hel serie, museet havde bestilt om “amerikansk portrætkunst og institutionel historie … gennem linsen af historisk eksklusion”.

National Museum of the American Latino blev ligeledes kritiseret for at fremhæve “latinoer og latinoer med handicap”. De brød sig heller ikke om beskeder fra National Museum of the American Latino, der antydede, at det, der forener latinamerikanere og latinoer, er “Black Lives Matter-bevægelsen.”

En udstilling på American History Museum, der undersøger “myten” om, at de englændere, der ankom til Amerika med Mayflower i 1620, var kolonister snarere end pilgrimme, faldt ligeledes Det Hvide Hus for brystet.

Udtalelser fra Det Hvide Hus

Trump-talsmand Davis Ingle sagde til The Washington Post: “Som præsident Trump lovede, er Trump-administrationen forpligtet til at udrydde woke og splittende ideologi i vores regering og institutioner.”

Davis fortsatte: “Skatteydernes penge bør ikke bruges til ting, der sætter amerikanere op mod hinanden. Vores Smithsonian bør udstille historien på en nøjagtig, ærlig og faktuel måde.”

Trumps særlige assistent med ansvar for at revidere Smithsonian, Lindsey Halligan, sagde til Fox News, at museer skal se på fremtiden, ikke fortiden.

“Vores uddannelsessystem generelt er blevet indoktrineret med politisk ideologi,” sagde Halligan

“Smithsonian er blevet mere en platform, hvor kuratorerne kan præsentere ideologiske fortællinger. Vi vil gerne bidrage til at institutionen repræsenterer vores nation ordentligt og sandfærdigt.”

Hun tilføjede, at mens hun følte, at slaveri var “forfærdeligt”, men Smithsonian-museerne lagde for megen vægt på den del af historien.

“Jeg synes, der burde være mere overvægt på, hvor langt vi er kommet siden slaveriet,” sagde Halligan.

Ny rapport fra Det Hvide Hus

En ny rapport fra Det Hvide Hus’ Domestic Policy Council betegner ledere ved Smithsonian Institution som “ekstreme” aktivister, der forsøger at påtvinge deres egen ideologi på, hvordan amerikansk historie præsenteres.

Den 162 sider lange rapport, SAVING AMERICA’S STORY – How Ideological Capture at the Smithsonian Institution’s National Museum of American History Erases Our Heritage, der blev offentliggjort den 4. juli 2026, hævder, at Smithsonian’s National Museum of American History (NMAH) “fejler i den grundlæggende opgave at belyse” amerikansk kulturarv i sine udstillinger.

“Vores centrale konklusion er ikke, at museet blot har tilføjet oversete historier, rettet opfattede fejl eller udvidet sit historiske omfang,” står det i rapporten. “Snarere er det, at museets ledelse eksplicit har vedtaget en ideologisk ramme, der ikke længere behandler den amerikanske historie som en fælles national arv, der skal læres eller fejres, men som et politisk redskab til at splitte, modløse og modløse vores borgere.”

Men Det Hvide Hus’ rapport hævder, at museets mission skiftede fra “historie til aktivisme,” og citerer NMAH-direktør Anthea Hartig for at sige, at hun ser historie som et “primært redskab til social retfærdighed.”

Rapporten hævder, at NMAH undlader at informere ordentligt om nationens grundlæggende fædre, har “problematiseret” 250-året for landets grundlæggelse og taler for udokumenterede migranter og transkønnede amerikanere samt andre minoritetsgrupper.

“Som denne rapport viser, bekræftet af museets ledelse, har denne ideologiske overtagelse flyttet museets mission væk fra ren historisk uddannelse og forskning til en ekstrem politisk aktivisme, der søger at forvandle vores land,” tilføjer rapporten.

Ifølge et præsidentielt dekret skal offentligheden nu advares om vildledende information

Rapporten – SAVING AMERICA’S STORY – How Ideological Capture at the Smithsonian Institution’s National Museum of American History Erases Our Heritage – har ført til, at Trump nu vil sætte advarselsskilte op uden for det nationalhistoriske museum i Washington.

Trump mener ikke, at udstillinger på nationalhistorisk museum i Washington D.C. gengiver historien korrekt og præsidenten har derfor fredag den 24. juli 2026 underskrevet et dekret, der pålægger føderale embedsmænd at opsætte midlertidige skilte på offentlige gangarealer uden for Smithsonian National Museum of American History.

Skiltene skal gøre besøgende opmærksomme på, at museets udstillinger bør renoveres, så de afspejler korrekte oplysninger om USA’s historie, står der i dekretet.

Med en række opslag på sociale medier forsvarer Milei sig mod det, der hævdes at være en “anti-argentinsk kampagne”.

Argentinas præsident Javier Milei blander sig i debatten om det argentinske landshold og dets nederlag i finalen ved VM 2026 med en række opslag på sociale medier.

Det spanske nyhedsbureau EFE rapporterede torsdag, at Milei tilskrev den internationale kritik af holdets og landets præstationer til “misundelse”.

På Instagram har Milei offentliggjort billeder med sætninger som: “Problemet med Argentina er: Vi skiller os ud, vi går ikke ubemærket hen, de misunder os, og vi er gode til næsten alt”.

Et andet opslag på X sagde: “Har du fjender? Godt. Det betyder, at du på et tidspunkt i dit liv har stået op for noget.” Milei tilskrev denne sætning den tidligere britiske premierminister Winston Churchill.

Kritikken mod Argentina

Argentina tabte som bekendt 1-0 til Spanien i finalen ved VM, som blev afholdt i USA, Mexico og Canada. Tidligere havde Argentina mvundet ottendedelsfinalen mod Egypten og semifinalen mod England.

Efter finalen blev der fremsat anklager på sociale medier mod individuelle spillere såvel som mod Argentina som helhed, herunder anklager om racisme.

Den ekstremt aggressive spillestil og adfærden hos nogle spillere efter finalen blev også kritiseret.

Ifølge en rapport i den spanske avis El País har Milei og repræsentanter for hans politiske lejr talt om en “anti-argentinsk kampagne” og tilskrev kritikken en “global woke venstrefløj”.

Ifølge spanske El País anklagede den venstreorienterede politiker, Myriam Bregman, regeringen for en afledningsmanøvre. Peronisten Oscar Laborde forklarede, at den generelle kritik af Argentina var uretfærdig, men udtalelser fra præsidenten selv befordrede sådanne fremstillinger.

Oppositionspartiet Alternative für Deutschland (AfD) har med en opbakning på 29 pct. en klar føring over det regerende parti CDU/CSU under kansler Friedrich Merz. Forud for lokalvalget i Berlin viser meningsmålinger, at AfD er det største parti, der måske kan gøre krav på posten som overborgmester.

Ifølge den seneste meningsmåling fra det tyske meningsmålingsinstitut Insa (Institut für neue soziale Antworten) steg AfD’s opbakning til 29 procent på landsbasis, en stigning på et halvt procentpoint i forhold til ugen før. Samtidig faldt det regerende centrum-højre Kristeligt Demokratiske Union/Kristeligt Sociale Union (CDU/CSU) med et helt procentpoint til 20,5 procent.

Det betyder, at forskellen nu er på 8,5 procent, det største forspring nogensinde registreret af meningsmålingsfirmaet for det indvandringskritiske parti, rapporterede Die Welt.

CDU’s venstreorienterede koalitionspartner, Socialdemokraterne, er gået en smule frem til13 procent, hvilket placerer dem på niveau med De Grønne og lige foran Die Linke – efterfølgeren til den tidligere kommunistiske regering i Østtyskland – med 10,5 procent.

Dermed er regeringskoalitionen tilsammen nede på 33,5 procent i opbakning, et fald på næsten 12 point siden sidste valg i 2025 – og kun lidt over fire procentpoint mere end AfD alene kan præstere.

Konspirationen mellem de traditionelle tyske regeringspartier om at etablere en “firewall” for at afskære AfD fra magten er dermed tilsyneladende slået fejl. Meningsmålingerne tyder på, at AfD kan overtage opbakningen til CDU og SPD, hvilket potentielt kan tvinge kansleren til at indgå en aftale med det yderste venstre for at forblive ved magten.

Regeringens faldende popularitet falder sammen med at den tyske offentlighed vender sig mod kansler Merz. Ifølge den ugentlige RTL/ntv trendbarometer er kun 14 procent af vælgerne tilfredse med deres leder, sammenlignet med 85 procent, der er utilfredse med Merz.

Regeringens faldende popularitet skyldes primært de fortsatte økonomiske udfordringer, som Tyskland står overfor. Især siden nedlukningerne under corona. Tyskland blev også hårdt ramt af afbrydelsen af billig gas og olie fra Rusland efter Moskvas invasion af Ukraine i 2022.

Katastrofalt nok kom afbrydelsen af den russiske energi samtidig med, at udfasningen af atomenergi blev gennemført af Merz’ forgænger, tidligere kansler Angela Merkel. Hun var tilhænger af den grønne dagsorden, og motiverede udfasningen med bekymring for atomkraftens sikkerhed efter Fukushima-ulykken i 2011.

Ikke desto mindre har høje energipriser i stigende grad gjort det vanskeligt for Tysklands fremstillingssektor at konkurrere effektivt på verdensmarkedet.

Den tyske økonomi er også hårdt ramt af toldsatserne, som USA’s præsident Donald Trump har pålagt EU. En undersøgelse foretaget af Münchens Ifo-institut viste, at seks ud af ti tyske virksomheder har mærket negative konsekvenser af de amerikanske toldsatser, stigende til 74 procent i den vigtige tyske bilindustri.

Mens de fleste virksomheder har reageret på toldsatserne ved at hæve priserne — hvilket hæmmer deres konkurrenceevne — sagde mindst én ud af fire adspurgte virksomheder, at de selv har været nødt til at absorbere omkostningerne.

De næste delstats- eller Landtagsvalg finder sted i september 2026 i de tidligere delstater i Østtyskland Mecklenburg-Vorpommern og Saxony-Anhalt.

Dataene blev indsamlet fra 14. til 21. juli og dermed efter Wegners tilbagetrækning som CDU’s topkandidat. Den 10. juli meddelte Wegner, at han ikke ønskede at stille op igen som topkandidat til borgmesterposten ved valget til Berlins Repræsentanternes Hus. CDU-politikeren havde tidligere været under pres på grund af flere falske udtalelser om hans krisehåndtering under strømafbrydelsen i begyndelsen af januar.

Valget til Berlins Repræsentanternes Hus finder sted den 20. september.

Den langsigtede aftale til mange milliarder dollar giver amerikanske virksomheder en ledende rolle i leveringen af atomreaktorer og udviklingen af Saudi-Arabiens civile atomprogram, fremgår det af en meddelelse fra det amerikanske energiministerium onsdag.

Ligesom Iran er Saudi-Arabien tilsluttet traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT) og har forpligtet sig til hverken at udvikle eller anskaffe atomvåben.

Teksten til den amerikansk-saudiarabiske atomaftale er ikke blevet offentliggjort. I et opslag på Truth Social torsdag skrev Trump, at ”der ikke vil finde nogen berigelse af materiale sted”.

Aftalen indeholder en bilateral sikkerhedsaftale. USA’s energiminister Chris Wright udtalte onsdag, at denne vil ”opretholde de højeste standarder for nuklear sikkerhed og ikke-spredning af atomvåben.”

Atom-aftalens betydning for Israel

Præsident Trump sagde torsdag, at den atomaftale, der blev underskrevet med Saudi-Arabien onsdag den 22. juli 2026, er betinget af, at kongeriget normaliserer forholdet til Israel ved at tilslutte sig Abraham-aftalerne, en betingelse der ikke var blevet offentliggjort, da aftalen blev annonceret.

Israel og den arabiske verden

Den 7. oktober 2023 overraskede Hamas fuldstændig Israel med et terrorangreb, der dræbte over 1400 mennesker.

De begivenheder, der startede den 7. oktober 2023, er uden fortilfælde. Sidste gang enheder af jødiske og palæstinensiske krigere – militære eller paramilitære – gik i kamp over en så bred front i Israel-Palæstina var i 1948. Der har naturligvis været forskellige kampe gennem årene i Gaza såvel som i byer på Vestbredden som Jenin, og israelske og palæstinensiske enheder kæmpede mod hinanden i Libanon i 1982. Men der er ingen parallel til omfanget af det, der er sket siden lørdag den 7. oktober, og ikke siden 1948 har palæstinensiske krigere angrebet jødiske samfund i dette omfang.

Israel ledes af premierminister Benjamin Netanyahu, der har mange år som premierminister bag sig. Netanyahu har aldrig lagt skjul på, at han ikke har ønsket oprettelsen af en palæstinensisk stat og derfor ikke har set en to-statsløsning som værende i Israels sikkerhedspolitiske interesse.

Abraham-aftalerne

Det morderiske og umenneskelige angreb fra Hamas kom, netop som det så ud til, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu var ved at lykkes med sin strategi om at og skabe fred med den arabiske verden udenom palæstinenserne.

Siden han første gang blev valgt til premierminister i 1996, har Netanyahu forsøgt at undgå enhver forhandling med den palæstinensiske ledelse, men har i stedet valgt at omgå den og skubbe den til side. Israel har ikke brug for fred med palæstinenserne for at trives, hævdede Netanyahu gentagne gange; Israels militære, økonomiske og politiske styrke er tilstrækkelig uden fred med palæstinenserne.

Det faktum, at Israel i årene med hans styre, især mellem 2009 og 2019, oplevede økonomisk velstand og dets internationale status forbedret, var i hans øjne et bevis på, at han fulgte den rigtige vej.

Hamas-angrebet mindede israelerne og verden om, at palæstinenserne stadig er her, og at den århundredgamle konflikt her involverer dem, ikke emiraterne eller saudierne.

Abraham-aftalerne, der blev indgået i 2020 med USA som mægler og underskrevet af Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, og senere også Sudan og Marokko, styrkede denne tro endegyldigt. “I de sidste 25 år har vi gentagne gange fået at vide, at fred med andre arabiske lande først vil komme, når vi har løst konflikten med palæstinenserne,” skrev Netanyahu i en artikel i Haaretz før sidste valg. “I modsætning til den fremherskende holdning,” fortsatte han, “tror jeg, at vejen til fred ikke går gennem Ramallah, men uden om den: I stedet for at den palæstinensiske hale logrer med den arabiske verden, argumenterede jeg for, at fred skulle begynde med arabiske lande, hvilket ville isolere palæstinensisk stædighed.”

Hvad med Saudi-Arabien?

En fredsaftale mellem Saudi-Arabien og Israel ville endeligt bekræfte den plan, som Netanyahu har brugt år på at forberede, men Saudi-Arabien er ikke en del af Abraham-aftalerne.

I forhandlingerne med Saudi-Arabien om betingelserne for en normalisering af forholdet til Israel har Saudi-Arabien ønsket amerikanske sikkerhedsgarantier, samarbejde om et civilt atomprogram, og især en troværdig vej mod oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Efter krigen i Gaza, som begyndte i oktober 2023, har udsigten til en aftale med Saudi-Arabien været dårlige. Saudi-Arabien har gentaget, at de ikke vil anerkende Israel uden en klar og bindende proces mod en palæstinensisk stat.

Den seneste udvikling og spørgsmålet om en palæstinensisk stat

Det amerikanske krav om at knytte et krav om at Saudi-Arabien tilslutter sig Abraham-aftalerne og normaliserer forholdet til Israel som betingelse for den amerikansk-saudiske atomaftale, er endnu ikke offentligt kommenteret af Saudi-Arabien.

Det må derfor antages, at landets officielle holdning fortsat er, at normalisering kræver en troværdig vej til en palæstinensisk stat.

Hvis effektive retsstatsprincipper er på plads, betyder det, at vi kan nyde godt af uafhængige retssystemer, effektive antikorruptionsregler, frie og pluralistiske medier og stærke kontrolmekanismer, der beskytter vores rettigheder og opretholder vores tillid til offentlige institutioner og demokrati. Det giver også den retssikkerhed, der understøtter investeringer, konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Rule of Law Report 2026

Som i tidligere år viser Europa-Kommissionens Rule of Law rapport om retsstatsprincippet for 2026, hvor godt retsstatsprincipperne holder i hele EU.

EU Kommissionens Rule of Law Report 2026, der blev offentliggjort den 17. juli, undersøger således udviklingen i alle medlemsstater, både positive og negative, inden for fire nøgleområder for retsstaten: retssystemet, anti-korruptionsrammen, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål relateret til checks and balances.

Rapporten, som består af landekapitler for alle 27 medlemsstater og for fire udvidelseslande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien), er baseret på en kvalitativ vurdering, som Kommissionen har udført autonomt, og indeholder en vurdering af udviklingen siden forrige udgave samt en opfølgning på de udfordringer og udviklinger, der er identificeret i 2025-rapporten.

Kritikken af Danmark

I 2026 Rule of Law Report – Country Chapter on the rule of law situation in Denmark siger EU om retssystemet i Danmark:

Retshjælp

Kommissionen konstaterer for tredje år i træk, at revisionen af det danske retshjælpssystem endnu ikke er afsluttet. Kommissionen anbefaler derfor Danmark at intensivere arbejdet med at bringe reformen i mål.

Med EU Kommissionens ord: “The review of the legal aid system is still pending, with the Judicial Council expected to complete it by summer 2026.

• Limited progress has been made on the recommendation to finalise the review of the legal aid system, as the Judicial Council continues its work. It is therefore recommended to Denmark to step up efforts to complete this review, taking into account European standards on legal aid”.

Sagsbehandlingstider

EU-Kommissionen nævner fremskridt i sagsbehandlingstiderne og i digitaliseringen af retssystemet, men forholdene er stadig ikke helt tilfredsstillende: “While the average case handling time has decreased overall, challenges remain for certain categories of cases”.

Magtens svingdør

Ingen fremskridt – sådan lyder EU-Kommissionens dom over Danmark for fortsat at lade svingdøren stå åben mellem interesseorganisationerne og Slotsholmen.

I Danmark kan ministre få topjob som lobbyister, og lobbyister kan blive ministre – helt uden karensperiode.

Men reglerne for “svingdørene” skal strammes op, lyder det fra Kommissionen:

• “No progress has been made to introduce rules on ‘revolving doors’ for ministers and on lobbying and ensure adequate control of asset declarations submitted by persons entrusted with top executive functions, with no plans to introduce such rules nor to improve control of asset declarations. Therefore, it is recommended to Denmark to introduce rules on‘revolving doors’ for ministers and on lobbying and ensure adequate control of asset declarations submitted by persons entrusted with top executive functions”.

Det er femte år i træk, at EU kritiserer Danmarks manglende lobbyregulering.

Kritikken er ikke overraskende. En række eksempler på hurtige jobskift i dansk politik har sat gang i debatten herhjemme om, hvorvidt samspillet mellem politik og interesseorganisationer er blevet for tæt.

Tidligere justisminister Nick Hækkerup (S) forlod sin post efter to år for at blive direktør for Bryggeriforeningener, mens den konservative Brian Mikkelsen skiftede erhvervsministeriet ud med en toppost i Dansk Erhverv.

Senest er SF blevet kritiseret for, at lade svingdøren stå åben den anden vej og udpege Maria Reumert til miljøminister. Hun var indtil regeringsdannelsen præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Offentlighedslov

Arbejdet med forslag til en revideret offentlighedslov er stadig i gang. Der er gjort yderligere fremskridt med anbefalingen om at gennemføre reformen, og et ekspertudvalg arbejder fortsat med henblik på en sådan reform, men der er endnu ikke fremlagt noget lovforslag.

EU-Kommissionen anbefaler:

• “Therefore, it is recommended to Denmark to step up efforts to move forward with the reform of the Access to Public Administrative Documents Act, taking into account European standards on access to official documents”.