En ny analyse fra CEPOS viser, at udgifterne til ledelse og administration i den offentlige sektor er steget med 24 mia. kr. fra 2011 til 2025.

Den største del af væksten er sket i staten, hvor udgifterne er steget med 17,8 mia. kr. svarende til 38 pct. Kommunerne og regionerne står tilsammen for en langt mindre del af stigningen.

Analysen finder et samlet besparelsespotentiale i den offentlige sektor på 30,6 mia. kr. svarende til 43.200 årsværk på ledelse og administration i 2025. Potentialet er fordelt med 17,8 mia. kr. i staten, 2 mia. kr. i regionerne og 10,7 mia. kr. i kommunerne.

Analysen kommer samtidig med, at politiske partier på Christiansborg hævder at have fokus på at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor.

Ifølge analysen er statens udgifter til ledelse og administration vokset markant mere end udgifterne i kommuner og regioner.

Samtidig viser analysen, at lønningerne for administrative medarbejdere og ledere i faste priser er steget mere end lønningerne for de såkaldte ‘varme hænder’ i perioden.

CEPOS peger på, at udviklingen illustrerer et betydeligt besparelsespotentiale, særligt i staten. Hvis væksten i de administrative udgifter begrænses, kan der frigøres betydelige ressourcer til borgernær velfærd eller til at sænke skatterne.

Finanstilsynet, der er en statslig styrelse under Skatte- og Vækstministeriet, fører tilsyn med den finansielle sektor i Danmark. Formålet er at sikre robuste og ordentlige finansielle virksomheder, der overholder lovgivningen, behandler kunderne redeligt og loyalt og bidrager til en sund og stabil samfundsøkonomi.

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Det er tydeligt, at Finans Danmark ikke anerkender rollefordelingen mellem tilsyn og interesseorganisation. I jobannoncer og andre henvendelser til offentligheden oplyses det, at ”Finans Danmark skal sikre, at de regulatoriske rammer er til stede for velfungerende kapitalmarkeder og effektiv udførelse af værdipapirhandelsaktiviteter”.

Selvfølgelig er det ikke Finans Danmark, der har ansvaret for de regulatoriske rammer for finansielle aktiviteter i samfundet.

Ikke desto mindre er det tydeligvis organisationens selvforståelse, og det er grunden til, at Finans Danmark føler sig berettiget til at stille spørgsmål ved ethvert initiativ overfor finanssektoren, uanset om det kommer fra EU eller danske myndigheder.

Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark, siger:

“Europa mangler ikke ambitioner – Europa mangler investeringer. Derfor er det afgørende, at vi løbende vurderer, om reglerne understøtter de mål, vi gerne vil nå. Der er brug for markante regelforenklinger og et kritisk eftersyn af blandt andet kapital- og bufferkrav, så vi får frigjort mere kapacitet til at finansiere vækst, innovation, energi og forsvar – uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet.”

Talrige fagøkonomer har betvivlet nytten af traditionel udviklingsbistand. Blandt skeptikerne finder vi både nobelpristageren Angus Deaton og den danske økonomiprofessor Christian Bjørnskov, der begge i forskellige sammenhænge har udtrykt betydelig skepsis over for, hvor nyttig traditionel u-landsbistand er.

23 milliarder kroner

Danmark bruger godt 23 milliarder kroner på ulandsbistand hvert år – mere end dobbelt så meget vi bruger på vores retssystem og domstole.

Det er langt mere, end vi bruger på videregående uddannelser.

Det er mere, end vi bruger på politiet.

Hvis man fjernede ulandsbistanden og i stedet brugte pengene på at nedsætte bundskatten, ville en person med en gennemsnitsindkomst få en skattelettelse på 10.000 kroner om året!

Intentionen med udviklingsbistand er unægtelig god. Vi danskere vil gerne hjælpe mennesker i fattigdom og nød, og det er overordentlig sympatisk.

Men i politik bør intentionerne bag en politik ikke betyde noget som helst – kun konsekvenserne er vigtige.

Hvis man kigger på udviklingsbistand generelt, er der intet, der tyder på, at den løfter fattige lande ud af fattigdom.

Det virker ikke

I 2015 vandt Angus Deaton Nobelprisen i økonomi. Han har blandt andet forsket i effekterne af udviklingsbistand. Groft sagt er hans konklusion, at udviklingsbistand gør mere skade end gavn. Den danske økonomiprofessor Christian Bjørnskov er nået til samme resultat: Udviklingsbistanden løfter ikke lande ud af fattigdom. Den er faktisk med til at fastholde lande i fattigdom.

Bio Rap

F.eks. spenderer Udenrigsministeriet fra den såkaldte Åbne Pulje 800.000 kr. på et Bio Rap-projekt. Projektet udskriver en rap-konkurrence blandt 6. klasses folkeskoleelever på Sjælland. Børnene skal skrive om deres bekymrede tanker om klima- og biodiversitetskrisen, specielt angående orangutanger på den indonesiske ø Borneo.

HIJARA – Indiens tredje køn

Fra Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEn) finansieres med 200.000 kr. til filmselskabet Candofilm i Rødovre et projekt om transkønnede i Indien. Formålet er at eleverne får en nuanceret forståelse i forhold til køn, seksualitet, trivsel rettigheder og samfund der medfører en lyst til at engagere sig i kamp for retfærdighed og ligestilling i verden.

Hvorfor fortsætte?

Samtidig er der i Danmark og i andre udviklede lande udviklet en godhedsindustri af godgørende organisationer, der lever af organisationer som DANIDA og andre offentligt finansierede udviklingsorganer.

Enkeltpersoner, der måtte være tilskyndet til at tage kampen op mod udviklingsbistanden, kan godt opgive. Selv politisk partier er mødt af en stærk og velorganiseret modstand med bistand fra udenrigsministeriet.

Derfor står vi i en situation, hvor – selvom nytten af traditionel udviklingsbistand betvivles – ingen for alvor tør pille ved udviklingsbistanden.

Den venstreorienterede godhedsindustris interesse i udviklingsbistand

I Sydamerika har en række socialistiske regimer været mål for danske civilsamfunds-organisationers interesse. I en række lande har centrum eller højreorienterede partier på det seneste overtaget magten.

Et eksempel er Bolivia.

Valget i Bolivia i oktober 2025 betød enden for den socialistiske ledelse af Bolivia. Rodrigo Paz fra det højreorienterede Christian Democratic Party (PDC) vandt en klar valgsejr, der betød enden for tidligere præsident Evo Morales’ parti – Movement Toward Socialism, MAS – i spidsen for Bolivia.

Valget af Rodrigo Paz følger en trend i Sydamerika, hvor flere lande har gjort op med socialistiske regeringer, herunder præsident Javier Milei i Argentina, præsident Nayib Bukele i Salvador og Abelardo De La Espriella i Colombia.

Enhedslistens engagement i Colombia

De socialistiske regimer i Sydamerika har længe været mål for danske venstreorienterede NGO-organisationer og partier.

I Colombia har Enhedslisten været aktiv.

Præsident Gustavo Petro og den venstreorienterede regeringskoalition Den Historiske Pagt indgik i 2016 en fredsaftale med terrorgruppen Marxist Revolutionary Armed Forces of Colombia, FARC.

Regeringens støtteparti, Enhedslisten, er søsterparti til Den Historiske Pagt, og siden 2017 har Enhedslisten været engageret i Colombia med dansk udviklingsbistand gennem det skatteyder-finansierede Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD.

Enhedslisten sendte i forbindelse med parlamentsvalget i marts 2026 en delegation bestående af otte medlemmer afsted som valgobservatører, som en del af deres internationale engagement for demokratiet i Colombia. Her overværede de valghandlingen i flere forskellige regioner, byer og valgsteder.

Det må antages, at Enhedslisten er stærkt skuffet over valgets udfald.

Dansk NGO-aktivitet i Sydamerika

AKTION AMAZONAS er en non-profit regnskovs-NGO, der arbejder for bevarelse af sydamerikanske skove med fokus på Amazonas og de tilstødende skovøkosystemer.

Aktion Amazonas har været en flittig gæst ved Udenrigsministeriets pengekasser til udviklingsaktiviteter. Organisationen har været særdeles aktiv i Bolivia, og i øjeblikket bidrager Civilsamfundspuljen, der er finansieret af Udenrigsministeriet (den samlede ramme for Civilsamfundspuljen er i 2026 ca. 160 mio. kr.) og administreres af Civilsamfund i Udvikling (CISU), med knap 500.000 kr. til projektet ”Styrkelse af naturressourceforvaltningen og forbedring af levevilkårene for marginaliserede grupper i Bolivia gennem lokalforankret økoturismeprojekt”.

Udviklingsprogrammet skal promovere “locally led development aimed at protecting the rainforest sustainably through building robust forest-based economies, strong governance skills and public awareness”.

Venstreorienterede civilsamfundsorganisationers interesse for udviklingsbistand

Enhedslisten og Aktion Amazonas er langt fra de eneste, der nyder godt af den generøse danske udviklingsbistand.

Aktion Amazonas holder ikke overraskende til på Nørrebro – nærmere bestemt på Fælledvej 12, 4. sal, opgang C, 2200 København N.

Det viser sig at lokalerne på Fælledvej fungerer et større kontor- og organisationsfællesskab med NGO’er, foreninger og internationale netværk, og nogle enheder deler postadresse, mødelokaler eller administrative faciliteter. Det må ligeledes antages at organisationerne kan samarbejde indbyrdes og med kontakterne i Udenrigsministeriet om adgangen og udnyttelsen af de forskellige kanaler, hvorigennem den danske udviklingsbistand flyder.

Samboende organisationer

Mellemfolkeligt Samvirke, Socialt Udviklingscenter SUS, Økonomer Uden Grænser, Arkitekter Uden Grænser – ASF DK, IRCT – International Rehabilition Council for Torture Victims, Aktion Børnehjælp, Børneliv, Nordic Climate Justice Coalition, Klimapsykologisk Ungdomsforening, Foreningen Trampolinhuset, Aktion Amazonas, Civil Connections Community Foundation, Respons, Dansk-Kurdisk Kultur Center, Dansk-Kurdisk Kultur Center, Det Kurdiske Hus, The Alliance of European Voluntary Service Organisations, Canadians in Denmark (CID), Foreningen for Danmarks Kontemplative Højskole.

Hvis man ikke har lyst til at opsøge Aktion Amazonas på Fælledvej, kunne man den 19. juni 2026 i Folkets Have på Nørrebro opleve hvordan organisationen bragte Amazonas til Nørrebro ved et eftermiddags- og aftenarrangement ”med kaffe fra regnskoven, latinamerikanske rytmer og engagerede samtaler om biodiversitet, afskovning og de valg, vi træffer som forbrugere”.

Donald Trump forsøger stadig at fyre Lisa Cook fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Højesteret stoppede præsident Trumps tidligere forsøg på at afsætte Fed‑guvernør Lisa Cook, men i denne uge genoptog Det Hvide Hus  bestræbelserne for at få hende fjernet. Et brev underskrevet af en topmedarbejder i Trump‑administrationen informerede Cook om, at præsidenten “overvejer” at fyre hende og hævder, at der er “tilstrækkelig grund til at tro, at du har afgivet falske oplysninger i en eller flere realkreditansøgninger.”

Det er den samme begrundelse, Trump brugte tidligere, og som Cook har afvist.

Med et brev dateret den 25. august 2025 fjernede præsident Donald Trump Lisa Cook fra hendes position som Federal Reserve Governor – en position hun blev beskikket til i 2022 med en varighed af 14 år.

“The Federal Reserve has tremendous responsibility for setting interest rates and regulating reserve and member banks,” Trump wrote. “The American people must be able to have full confidence in the honesty of the members entrusted with setting policy and overseeing the Federal Reserve. In light of your deceitful and potentially criminal conduct in a financial matter, they cannot and I do not have such confidence in your integrity.”

Federal Reserve er en uafhængig institution, men af Section 242 of the Federal Reserve Act fremgår det, at Governors beskikkes for en periode af 14 år “unless sooner removed for cause by the President.”

I afskedigelsesbrevet anfører præsidenten, at han med henvisning til anklager mod Cook om ”mortgage fraud” havde “sufficient cause” til at fjerne hende fra posten i Federal Reserve.

Mortgage fraud?

Det er Federal Housing Finance Agency, der har anklaget Cook for “mortgage fraud” ved i ansøgninger om pantebrevslån på næsten samme tid at have anført 2 ejendomme i forskellige stater som hendes ”primary residence”.

Det bemærkes, at vilkårene for lån til en primær bolig er betydeligt mere lempelige – lavere udbetaling, lavere rentesatser, flere programmuligheder og blødere kvalifikationskrav.

Lisa D. Cooks akademiske og professionelle baggrund

Det er ikke umiddelbart indlysende hvad der har været baggrunden for at Biden-administrationen i 2022 udpegede Lisa D. Cook som Federal Reserve Governor og dermed i bestyrelsen for det amerikanske centralbanksystem.

Lisa Cook har en Ph.d.-grad i Economics fra 1997. Hendes doktorafhandling var en analyse af “the underdevelopment of the banking system in czarist and post-Soviet Russia”.

Lisa Cook fokuserede oprindeligt på international økonomi, især den russiske økonomi. Senere koncentrerede hun sig om økonomisk historie med fokus på racial inequality, og hun har bidraget til forståelsen af, hvordan racevold – som f.eks. lynchning – påvirkede innovation og økonomiske resultater for afroamerikanere.

Lisa Cooks offentliggjorte akademiske artikler fokuserer på økonomisk historie, innovation, raceforskelle osv. Der ses således ikke at eksistere nogen almindeligt kendte akademiske tidsskriftsartikler (peer-reviewed publikationer) forfattet af Cook, der drejer sig om pengepolitik eller finansiel regulering.

Trumps første forsøg på at fyre Cook blev bremset af domstolene.

Lisa Cook nægtede anklagerne og anlagde en retssag mod hendes afskedigelse.

En føderal domstol forhindrede Trump i at fyre Cook, mens hendes sag verserede og inden hun havde fået mulighed for at gøre indsigelse. I slutningen af juni 2026 stadfæstede Højesteret denne afgørelse med 5-4 stemmer.

Talrige fagøkonomer har betvivlet nytten af traditionel udviklingsbistand. Blandt skeptikerne finder vi både nobelpristageren Angus Deaton og den danske økonomiprofessor Christian Bjørnskov, der begge i forskellige sammenhænge har udtrykt betydelig skepsis over for, hvor nyttig traditionel u-landsbistand er.

23 milliarder kroner

Danmark bruger godt 23 milliarder kroner på ulandsbistand hvert år – mere end dobbelt så meget vi bruger på vores retssystem og domstole.

Det er langt mere, end vi bruger på videregående uddannelser.

Det er mere, end vi bruger på politiet.

Hvis man fjernede ulandsbistanden og i stedet brugte pengene på at nedsætte bundskatten, ville en person med en gennemsnitsindkomst få en skattelettelse på 10.000 kroner om året!

Intentionen med udviklingsbistand er unægtelig god. Vi danskere vil gerne hjælpe mennesker i fattigdom og nød, og det er overordentlig sympatisk.

Men i politik bør intentionerne bag en politik ikke betyde noget som helst – kun konsekvenserne er vigtige.

Hvis man kigger på udviklingsbistand generelt, er der intet, der tyder på, at den løfter fattige lande ud af fattigdom.

Det virker ikke

I 2015 vandt Angus Deaton Nobelprisen i økonomi. Han har blandt andet forsket i effekterne af udviklingsbistand. Groft sagt er hans konklusion, at udviklingsbistand gør mere skade end gavn. Den danske økonomiprofessor Christian Bjørnskov er nået til samme resultat: Udviklingsbistanden løfter ikke lande ud af fattigdom. Den er faktisk med til at fastholde lande i fattigdom.

Hvorfor fortsætte?

Samtidig er der i Danmark og i andre udviklede lande udviklet en godhedsindustri af godgørende organisationer, der lever af organisationer som DANIDA og andre offentligt finansierede udviklingsorganer.

Enkeltpersoner, der måtte være tilskyndet til at tage kampen op mod udviklingsbistanden, kan godt opgive. Selv politisk partier er mødt af en stærk og velorganiseret modstand med bistand fra udenrigsministeriet.

Derfor står vi i en situation, hvor – selvom nytten af traditionel udviklingsbistand betvivles – ingen for alvor tør pille ved udviklingsbistanden.

På Færøernes nationaldag den 29. juli vil der fra statens institutioner m.v. blive flaget med Færøernes flag – Merkið. På samme måde, som der på Grønlands nationaldag den 21. juni blev flaget med Grønland flag – Erfalasorput, og på Grundlovsdag den 5. juni blev flaget med Dannebrog.

Den 28. juli og 29. juli 2025 er der fest på Færøerne. Den 29. juli markeres Olav den Helliges død i 1030. Olav den Helliges kongerige var betydeligt større end nutidens Norge og omfattede bl.a. Færøerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen og har siden været Færøernes skytshelgen. På dagen for hans død i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.

Olaifesten, Olai eller Olaj – Ólavsøka – er festdage på Færøerne, der strækker sig over den 28. og 29. juli. På Olaiaften (ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der kappróður (kaproning med færøbåde) i Tórshavn, Olaiudstilling i Nordens Hus på Færøerne og Olaikoncert samt almindelig folkefest i Tórshavns gader.

Den 29. juli bliver Færøernes over tusind år gamle parlament, Lagtinget, åbnet. Lagtingets 33 medlemmer, de 8 medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskop og alle landets præster og de højeste embedsmænd samt Rigsombudsmanden – ríkisumboðsmaður – går i procession – ólavsøkuskrúðgongan – fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke. Efter en særlig Olaigudstjeneste vender processionen tilbage til Lagtingshuset, hvor man mødes med et stort kor. Efter nogle sange afsluttes med Færøernes nationalsang “Tú alfagra land mítt”.

Derefter går man ind i Lagtingshuset, hvor lagmanden – Løgmaður – holder sin åbningstale – Løgmansrøðan.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har i Kristeligt Dagblad en interessant artikel med en række eksempler på ministre, der fældes af skandaler. Mia Wagner (på billedet) nedlagde dog ministerposten, inden hun blev skandaleramt.

Listen over ministre, der har været tvunget til at gå af, kunne dog have været betydeligt længere:

Poul Schlüter (Tamilsagen), Anders Fogh Rasmussen (kreativ bogføring), Arne Melchior (rod i repræsentationsudgifterne), Henriette Kjær (ægtefællens økonomi), Svend Aage Jensby (røbet fra fortroligt møde), Lars Barfoed (mangelfuld kødkontrol), Birthe Rønn Hornbech (ulovligt afslag på statsborgerskab), Uffe Elbæk (nepotisme i forhold til cirkusskolen AFUK) og Ritt Bjerregaard (Ritz).

DR Congo (Den Demokratiske Republik Congo) deltog i FIFA VM i fodbold i 2026 og leverede deres bedste VM-præstation nogensinde.

DR Congo gik videre fra gruppespillet som en af de bedste treere med følgende resultater: Portugal 1–1 DR Congo, Colombia 1–0 DR Congo og Uzbekistan 1–3 DR Congo.

Det var første gang siden 1974 (dengang som Zaire) at landet deltog i et VM, og også første gang de tog point, scorede mål og vandt en kamp ved et verdensmesterskab.

DR Congo slået ud af fodbold-VM af England

I den nye 1/16-finale (Round of 32 eller knockout-fasen) mødte DR Congo England.

DR Congo kom foran allerede i det 7. minut ved Brian Cipenga, men Harry Kane scorede to gange sent i kampen og sendte England videre og DR Congo ud af turneringen.

Det er dermed DR Congos bedste resultat ved et FIFA-VM nogensinde. Tidligere havde de kun deltaget i 1974 og røg dengang ud i gruppespillet uden point.

DR Congo, der er mere end 50 gange større end Danmark med en befolkning på godt 100 mio. mennesker, fordelt på mere end 200 etniske grupper, hvoraf de fleste er bantu, har trods fodbold-succesen andre problemer.

Ebola

Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er et af de lande, der har været hårdest ramt af ebolavirus siden sygdommen blev opdaget i 1976 nær Ebola-floden i det daværende Zaire (nu DR Congo).

Ifølge WHO har der siden midten af maj 2026 raset et alvorligt aktivt Ebola-udbrud i DR Congo, centreret i Ituri-provinsen, med over 3.000 bekræftede tilfælde og over 1.300 dødsfald.

Epidemien er udløst af den sjældne Bundibugyo-variant med en dødelighed på op til 40 procent, som der hverken findes godkendt vaccine eller godkendt behandling for.

Kamp om de ressourcerige Kivu-provinser

I den østlige del af DR Congo kæmper hæren sammen med allierede militser mod oprørsgruppen M23, som er organiseret i Alliance Fleuve Congo-alliancen og har kontrolleret store dele af de ressourcerige provinser Nord- og Syd-Kivu, herunder byerne Goma og Bukavu, siden begyndelsen af 2025.

M23-Militsen, som overvejende støttes af congolesiske tutsi, retfærdiggør sit oprør med beskyttelse af tutsi-minoriteten og med uopfyldte løfter fra en fredsaftale fra 2013

Kigali afviser anklagerne og peger på truslen fra FDLR, en hutu-milits med rødder i folkedrabet i 1994.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området i den østlig del af DR Congo.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

M23-gruppen, som er organiseret i Alliance Fleuve Congo-alliancen og har kontrolleret store dele af de ressourcerige provinser Nord- og Syd-Kivu, herunder byerne Goma og Bukavu, siden begyndelsen af 2025, består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013.

Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, men også store byer som Goma og Bukavu og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer nu lever som internt fordrevne.

Uganda involveret i bekæmpelsen ADF-jihadister i det nordøstlige DR Congo

M23-militsen er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe ADF – De Allierede Demokratiske Styrker – med tilknytning til Islamisk Stat – dannet af ugandiske oprørere, berygtet for ekstrem vold mod civile og gentagne gange ansvarlig for massakrer i provinserne Nord-Kivu og Ituri.

De seneste angreb fra ADF fandt sted i flere områder af Babila Babombi-området, som ligger i Mambasa-området i Ituri. Mindst 18 af ofrene blev dræbt sidste fredag i minebyen Njiapanda-Bela, sagde de. ADF, opdelt i mobile grupper med Ituri-skove som dække, har i flere måneder ifølge analytikere forsøgt at afpresse “beskyttelses”-penge fra lokale samfund, der tjener penge på kakaodyrkning og minedrift-

Selvom Uganda siden 2021 har udstationeret tropper i dele af Nord-Kivu og Ituri for at hjælpe DRC-hæren med at bekæmpe ADF, har deres fælles indsats ikke været i stand til at stoppe volden.

Præsident Félix Tshisekedi har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – påstås ifølge både FN, EU og USA åbenlyst at støtte M23-bevægelsen. Kagame anklager samtidig FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

International mægling

Den Afrikanske Union (AU), Det Sydafrikanske Udviklingsfællesskab (SADC) og Det Østafrikanske Fællesskab (EAC) ønsker at samle deres hidtil separate mæglingsindsatser for krisen i de ressourcerige Kivu-provinser i den østlige del af DR Congo.

På et tre-dages møde i Botswanas hovedstad Gaborone 24.-26. juli 2026 blev deltagerne enige om en seks måneders strategisk køreplan, herunder en operationel handlingsplan.

Mødet blev afholdt af SADC, AU og Botswanas regering. Drøftelserne blev ledet af Nigerias tidligere præsident Olusegun Obasanjo, som er formand for AU’s mæglingsorgan.

Ifølge SADC-erklæringen henviste han til behovet for tættere samarbejde mellem AU, SADC, EAC og andre regionale aktører og opfordrede til konkrete skridt til at fremskynde implementeringen af de allerede indgåede fredsaftaler.

Cracker Barrel er en amerikansk kæde af restauranter og gavebutikker med et udpræget sydstatsinspireret traditionelt country‑tema.

Cracker Barrels menu bygger på traditionel sydstatsmad, og udseende og indretning er designet til at ligne en gammeldags landhandel. Hver restaurant har en veranda med trægyngestole, en stenpejs og dekorative genstande fra lokalområdet.

I sommeren 2025 forsøgte selskabets ledelse at opdatere og modernisere Cracker Barrels logo og restauranternes indretning. Mange af de traditionelle temaer blev skrottet med hård hånd til fordel for et mere enkelt og moderne udtryk.

Kunderne blev rasende og forsvandt og samtidig faldt aktiekursen som en sten. Selv præsident Trump blandede sig i kritikken.

Den ansvarlige var Cracker Barrels administrerende direktør, Julie Masino, der i juli 2023 var ansat med den opgave at tiltrække nye kunder.

Mens de gamle kunder forsvandt, er det uklart, om stilændringen faktisk appellerede til nye kundegrupper. Den voldsomme reaktion tvang Masino til at rulle ændringerne tilbage inden for få dage.

Der har for nylig været tegn på bedring i både salg og aktiekurs, men alligevel er Julie Masino færdig i Cracker Barrel efter den mislykkede rebranding. Hun bliver den 10. august afløst af David Deno, den tidligere chef for Bloomin’ Brands, som ejer Outback Steakhouse.

Læren af Cracker Barrel-sagen er, at man skal være varsom med at pille ved traditionerne.

Bud Light/Budweiser sagen

I 2023 havde man i USA en anden stor sag, hvor et forsøg på at rebrande et veletableret varemærke gik helt galt.

Det var Bud Light/Budweiser-sagen med den transkønnede influencer Dylan Mulvaney.

Bud Light (ejet af Anheuser-Busch InBev) markedsførte en særlig Dylan Mulvaney-dåseøl med hendes billede som led i en kampagne under den traditionsrige National Collegiate Athletic Association (NCAA)-basketballturnering, March Madness.

Kampagnen udløste en omfattende konservativ og anti-DEI (diversitet, lighed og inklusion) boykot i USA (#BoycottBudLight), og salget faldt markant i månederne efter. Ølkoncernen tabte angiveligt milliarder af dollars på den fejlslagne markedsføring.

Der opstod et falsk rygte om, at Anheuser-Buschs CEO var gået af på grund af kampagnen, men sagen førte til flere ”leave of absence” og omplaceringer i marketingafdelingen. Samtidig blev det besluttet at senior ledelsen i Anheuser-Buschs skulle have tættere kontrol med brandaktiviteterne.

Donald Trump og Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag

Sagen blev for nylig genoplivet under Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag på Waldorf Astoria-hotellet i Washington, D.C., fredag den 24. juli.

Præsident Donald Trump gjorde i sin tale grin med CNN’s Kaitlan Collins. Trump henviste i sin tale til, at Collins under middagen blev hædret i kategorien ”Excellence in Presidential News Coverage Under Deadline Pressure” for hendes dækning af Trumps kontroversielle møde i Det Ovale Kontor med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy.

“Jeg vil personligt lykønske CNN’s Kaitlan Collins med at modtage sin pris. Det handlede kun om mig. Det er en falsk — hun burde ikke få prisen, det var en falsk,” insisterede han. “Men det gør mig ikke noget, jeg sagde, ‘Kaitlan, tillykke.’ Men det var falsk, der er ingen tvivl om det.”

Ved middagen brugte Trump Mulvaneys samarbejde med Bud Light i 2023 – som vakte vrede blandt konservative og og DEI-modstandere og førte til protester mod virksomheden – til at gøre grin med den transkønnede influencer. Han fornærmede også Collins for ikke at smile.

“Jeg troede, at Kaitlan virkelig havde slået igennem med et stort nyt sponsorat, men så fortalte jeg hende, at det ikke var hende på Bud Light-dåsen; det var Dylan Mulvaney. Og Dylan Mulvaney kostede Bud Light 35 milliarder dollars i markedsværdi,” sagde Trump under sin tale.

Dylan Mulvaney, den transkønnede influencer, aktivist og skuespiller, svarede på de sociale medier på præsident Donald Trumps angreb på hende og CNN’s Kaitlan Collins under Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag og kaldte det et “kompliment”.

Som ung udvekslingsstudent i begyndelsen af 1970’erne i Louisville, Kentucky stiftede jeg bl.a. bekendtskab med Kentucky Fried Chicken, Baskin-Robbins med “31 flavors” sloganet og Budweiser og mange andre spændende drikkevarer.

På en dansk baggrund, hvor fast-food dengang var ensbetydende en rød pølse med brød, is enten vanille eller nougat evt. chokoladeovertrukket, og valget af øl stod mellem Hof eller Tuborg, gjorde de overdådige valgmuligheder i USA stort indtryk.

KFC lukker i Danmark, men åbner igen!

Kentucky Fried Chicken har aldrig været det helt store i Danmark, og i 2025 fik samtlige 11 restauranter drejet nøglen om.

KFC Western Europe har fået en ny samarbejdspartner – Nordic Service Partners (NSP), der blandt andet driver KFC og Burger King i Sverige – og kyllingekæden KFC er genåbnet i Field’s i Danmark.

Hvad er KFC værd?

Det er tankevækkende, at Colonel Harland Sanders fik 2 millioner amerikanske dollars for KFC, da han solgte Kentucky Fried Chicken-koncernen i 1964.

På det tidspunkt var han 73 år gammel, og kæden havde allerede over 600 restauranter.

Ud over de 2 millioner dollars omfattede salgsaftalen dog også en livsvarig årlig løn på 40.000 dollars (senere forhøjet), rollen som KFC’s officielle ambassadør og ansigt udadtil, samt en funktion som kvalitetskontrollør for kæden.

Omregnet til nutidsværdi svarer de 2 millioner dollars til omtrent 18-20 millioner dollars i 2026-købekraft (omkring 120-135 millioner danske kroner).

Et interessant efterspil er, at KFC kun syv år senere blev videresolgt for 285 millioner dollars i 1971, hvilket ofte bruges som eksempel på, hvor eksplosivt virksomheden voksede efter salget.

I dag ejes KFC af Yum! Brands, som også ejer Pizza Hut, Taco Bell og Habit Burger.

Pr. 28. juli 2026 er Yum! Brands’ markedsværdi omkring 41-42 milliarder USD. Yum! offentliggør ikke en separat børsværdi for KFC, men KFC er den største kæde målt på antal restauranter (ca. 33.900 restauranter, Pizza Hut: ca. 20.000, Taco Bell: ca. 9.000).

Analytikere vurderer ofte, at KFC står for omkring halvdelen af Yum! Brands’ samlede værdi, hvilket giver en anslået værdi af KFC på 20-22 mia. USD (cirka 135-150 mia. danske kroner).