FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026.

Lukningen har tvunget Region Midtjylland til nu – endelig – at fokusere på håndtering af den omfattende forurening der er knyttet til Cheminova.

Cheminova, der producerer primært landbrugskemikalier – sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsafgrøder, blev børsnoteret i 1986.

I 2014 opkøbte den amerikanske FMC Corporation virksomheden for ca. 8,5 mia. kroner fra Auriga Industries A/S, der har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær.

FMC Rønland/Cheminova har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over 5 mia. kroner årligt. Eksportandelen udgør 99 pct. Cheminova har hidtil beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet.

Skandalen omkring Cheminova

Salget af Cheminova til den internationale kemikoncern FMC for netto 8,5 mia. kr. udløste et slagsmål i moderselskabet, Aurigas bestyrelse. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, var indstillet på at anvende 125 mio. kr. af salgssummen som et bidrag til oprydning af den miljøforurening virksomheden har bidraget til. Andre aktionærer, herunder ATP, var indstillet på at overlade regningen til skatteborgerne.

Cheminova blev stiftet af Gunnar Andreasen i Måløv ved København i 1938 og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, har hovedaktionæren været Aarhus Universitets Forskningsfond.

Virksomheden A/S Cheminova, blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab. I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S. Heri indgår bl.a. et produktionsanlæg i Indien.

Myndighedernes velvillighed

Siden Cheminovas stifter Gunnar Andreasen forærede Cheminova til Aarhus Universitets Forskningsfond har virksomheden trods fremstillingen af ekstremt giftige sprøjtemidler mødt en enestående velvillighed fra danske offentlige myndigheder.

Virksomheden, der udviklede sig til en global spiller, blev kendt i den danske offentlighed som miljøsynder og nærmest synonym med det, Miljøministeriet var sat i verden for at bekæmpe.

I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.

Høfde 42

På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet. Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion (”bladan”).

I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen var at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen.

Vestre Landsret afgjorde i 1987, at Cheminovas ejere ikke juridisk bærer et erstatningsansvar, fordi nedgravningen af kemikalietønderne i 1950’erne og 1960’erne ved høfde 42 skete med tilladelse fra offentlige myndigheder. Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde brugt depotet. Derfor er det skatteyderne, der hænger på regningen.

Betydningen af Aarhus Universitets ejerskab

Miljømyndighederne har på intet tidspunkt kunnet være i tvivl om de langsigtede konsekvenser af at nedgrave så farlige giftstoffer. Det er en nærliggende tanke, at alene det forhold at Cheminova var ejet af Aarhus Universitet, var årsagen til at virksomheden fik tilladelse til deponeringen.

Cheminova er berygtet ikke kun i Danmark, men over hele verden for et alenlangt synderegister inden for forurening af miljøet og produktion af sundhedsskadelige kemikalier. Senest er Cheminova blevet beskyldt for, at deres asiatiske bestseller – insektgiften Monocrotophos, der er forbudt i EU, men produceres på Cheminovas anlæg i Indien, er skyld i tusindvis af dødsfald og sygdomstilfælde. Tidligere var der en lignende skandale med salg af sundhedsskadelige miljøgifte i Brasilien. Cheminova har opnået den tvivlsomme ære at blive voldsomt kritiseret af FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO. Cheminova overtrådte bl.a. The International Code of Conduct on Pesticide Management, som virksomhedens egen internationale organisation, CropLife International, havde tiltrådt.

Cheminova har således i mange år været en belastning ikke alene for Aarhus Universitet, men for hele nationen. Det er påfaldende, at selv under socialdemokraten Svend Aukens nok så markante regime i miljøministeriet, var der påfaldende tavshed omkring Cheminova. Men Svend Auken var jo også valgt i Aarhus.

Endelig oprensning

Der er 3 store forureningssager relateret til Cheminova:

• Kemikaliedepotet ved Høfde 42
• Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange
• FMC-fabriksgrunden på halvøen Rønland.

Høfde 42

De langvarige diskussioner om ansvaret for forureningen ved høfde 42 og for oprensningen sluttede foreløbig i december 2020. Her besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kroner over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skulle der bl.a. renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange.

Det er region Midtjylland, der står for oprensningen og i slutningen af 2022 valgte Region Midtjylland at udsætte oprydningen Cheminova-giftdepotet ved Høfde 42, da prisen for oprydningen var steget fra 375 mio. kr. til mindst 600 mio. kr. Og ifølge regionen bliver oprydningen på den gamle fabriksgrund ved Cheminova formentlig tilsvarende dyrere.

Opgaven med at oprense Høfde 42 blev endelig udbudt i 2023 og vundet af Arkil A/S. Den forurenede jord fjernes over årene fra 2026 og frem mod 2030.

Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange

I 2026 går oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange endelig i gang. Det sker engang til efteråret, når entreprenørvirksomheden Arkil A/S indkapsler området med en 750 meter lang jernspuns – en form for afgrænsning eller væg. Jernvæggen i jorden skal forhindre, at den forurenede jord breder sig, og den skal skabe grundlaget for en senere oprensning.

FMC-fabriksgrunden på halvøen Rønland

Cheminova flyttede i 1962 til den nuværende placering på Rønland. I 2015 blev kemifabrikken overtaget af amerikanske FMC Corporation.

På Rønland findes en af Danmarks største jord- og grundvandsforureninger der bl.a. omfatter forurening med parathion, kviksølv og en række andre og nyere stoffer. 

Selve oprensningen af Rønland er endnu ikke besluttet eller finansieret.

Regningen for fuld oprensning: 4 mia. kr.!

En fuld oprensning af forureninger knyttet til Cheminova er ifølge Region Midtjylland estimeret til at koste mere end fire milliarder kroner.

Putin lover nødvendig støtte til Iran under krigen mod USA.

Ifølge Ritzau blev løftet afgivet under et møde med Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i margenen af topmødet i Shanghai Cooperation Organization (SCO), der begyndte mandag den 31. august 2026 i Bisjkek i Kirgisistan.

SCO blev skabt i 1996 efter Den Kolde krig og Sovjetunionens kollaps, og er et forum for drøftelser mellem en række ikke-NATO-lande om politiske, økonomiske og internationale sikkerhedsspørgsmål.

I topmødet deltager udover værten, Kirgisistan, Vladimir Putin fra Rusland, Masoud Pezeshkian fra Iran, Xi Jinping fra Kina, Racep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet, FN’s generalsekretær Antonio Guterres, Kim Hourn, Generalsekretær for Association of Southeast Asian Nations (ASEAN), Indiens Narendra Modi og lederne af Pakistan, Uzbekistan, Belarus og Kazakhstan m.fl.

Løftet om russisk bistand til Iran i krigen mod USA er ikke den eneste nyhed, der er kommet ud fra topmødet i Kirgisistan.

Modi opfordrer Putin til at stoppe krigen i Ukraine

Fra et møde mellem Narendra Modi og Vladimir Putin inden topmødet i SCO kan pressen rapportere, at den indiske premierminister kaldte Putin “min ven” og roste de stadig stærkere økonomiske bånd mellem de to lande – et forhold som New Delhi officielt kalder deres “Særlige og Privilegerede Strategiske Partnerskab”.

Men Narendra Modi bad også Vladimir Putin om at afslutte krigen i Ukraine. Den indiske premierminister sagde, at Moskva burde gå fra “endeløs krig til en afslutning på krigen”.

Den indiske premierministers opfordring skabte en pinlig stemning i mødelokalet, hvor Putin kiggede ned i gulvet og flyttede uroligt på fødderne.

I Mette Frederiksens store tale på Europa-tænketankens Europakonference tirsdag den 28. januar 2020 var der ingen slinger i valsen: Forbeholdene lå fast, EU-budgetforslaget var gak-gak, og de nationale landegrænser skulle naturligvis bevogtes.

EU-kritik

På EU-konferencen afskrev statsministeren hele debatten om, hvorvidt Danmark skulle være i kernen af EU eller ej, som akademisk og helt uinteressant, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der var for mange ansatte, EU havde en dårlig mødekultur, og pengene blev ofte brugt helt forkert.

Man kunne ikke få andet indtryk, end at vi med Mette Frederiksen havde fået den mest EU-skeptiske statsminister, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.

Spørgsmålet var om Mette Frederiksen og regeringen ville holde fast i den EU-kritiske linje?

De viste sig, at Mette Frederiksen heller ikke var til at stole på.

EU-budgettet 2021-27

EU-præsident Charles Michel stak Mette Frederiksen en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på Danmarks kontingent til EU, og på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte Mette Frederiksen så det EU-budget for 2021-27, hun tidligere havde betegnet som ”gak-gak”.

Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet i denne budgetperiode 2021-27 med omkring 25 mia. kr. om året, gør Danmark til en af de medlemslande, der netto bidrager til finansieringen af løjerne i Bruxelles.

Frederiksen godkendte også, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og COVID-genopretningsfonden på 750 mia. euro i 2018-priser.

Over NGEU-programmet har især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hentet finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien er en del af pengene gået til skattelettelser, pensionsordninger og erhvervstilskud m.v.

Solidarisk hæftelse for EU’s låntagning

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020.

Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer aldrig nogensinde har mulighed for at forlade EU.

Danmark nu i ”hjertet af Europa”

Efter Ruslands invasion i Ukraine har Mette Frederiksens kovending i EU-politikken været total. Nu er der således ingen tvivl om, at Danmark hører til i ”hjertet af Europa”!

Budgetforslag for 2028-34

For den kommende budgetperiode 2028-34 har EU-Kommissionen foreslået et svimlende budget på 2.000 milliarder euro er. Argumentet er, at det for at imødekomme behovet for oprustning og styrkelse af unionens konkurrenceevne og samtidig kunne sætte fut under den grønne omstilling og bevare landbrugs- og regionalstøtten, som for mange EU-lande er uundværlige.

Til sammenligning var det forrige budget, som blev vedtaget i 2020, på 1.200 milliarder euro, og for Danmarks vedkommende vil det nuværende forslag betyde en stigning i det årlige EU-kontingent på op mod 15 milliarder kroner ekstra om året.

Budgetforslaget er uacceptabelt

De 2.000 milliarder euro er ”helt uoverkommeligt”, sagde også den tyske kansler, Friedrich Merz, der torsdag den 27. august 2026 havde samlet Danmark, Finland, Sverige, Østrig og Holland i Berlin.

At skulle forklare tyskerne, at Tyskland skal til at bruge endnu flere penge på EU, ville for Merz, der på hjemmefronten lige nu gennemfører store besparelser på blandt andet velfærd, ikke være ligetil. Med et delstatsvalg i Sachsen-Anhalt om halvanden uge er kansleren desuden under stort, indenrigspolitisk pres fra det indvandrings- og EU-skeptiske parti Alternative für Deutchland,AfD, som er dybt skeptisk over for EU og Tysklands økonomiske bidrag til unionen.

Friedrich Merz havde indkaldt Mette Frederiksen og lederne af de såkaldte sparelande – Tyskland, Danmark, Holland, Østrig, Finland og Sverige – til et møde om deres fælles front mod størrelsen på budgettet.

Mødet i Berlin mundede ud i en fælles erklæring, og på den fælles pressekonference efter mødet mindede Kansleren om, at Tyskland og de andre 5 lande betaler mere til EU, end de får igen, og at de samlet set står for over 40 procent af EU’s samlede budget.

Hermed lægger de seks lande sig ud med den store gruppe af midt- og østeuropæiske lande – blandt andre Polen, Ungarn, Rumænien, Grækenland, Portugal og Spanien – som er fortalere for det store budget på 2.000 milliarder euro. Disse har hidtil nydt godt af de store, traditionelle puljer for landbrugs- og regionalstøtte fra EU og ønsker ikke, at ordningerne skal skæres til fordel for især forsvar og sikkerhed.

Mette Frederiksen vil spare på landbrugsstøtten

EU-Kommissionens budgetforslag er ifølge statsminister Mette Frederiksen ikke acceptabelt. ”Jeg forventer meget store sværdslag om EU-budgettet. Og vi er kun lige startet,” siger Mette Frederiksen til dagbladet Information efter pressekonferencen i det tyske kanslerkontor torsdag.

De seks sparelande lod det i Berlin stå klart, at de er villige til at skære ned på samtlige budgetposter – foruden forsvar og sikkerhed forstås – for at opnå besparelser. At pengene i så fald i nogen grad ville blive taget fra samhørighedsmidlerne, herunder landbrugsstøtte, er en nødvendighed for at modernisere og tilpasse EU-budgettet til tidens udfordringer, siger Mette Frederiksen.

Hen over sommeren er priserne på gas steget ganske meget. I juli måned var gasprisen (incl. afgifter) i Danmark 11,65 kr. pr. m³ – svarende til godt 147 euro pr. MWh.

Mandag den 24. august 2026 var den europæiske gaspris oppe på 68 euro pr. MWh – den 28. august var prisen faldet til 66,47 euro pr. MWh. Det afgørende er imidlertid, at der ikke er udsigt til afgørende prisfald i den nærmeste fremtid.

Selvom varmekunderne syntes at gasprisen er høj, er der dog endnu et stykke vej til rekordprisen den 22. august 2022, hvor den europæiske gaspris var oppe på 339,2 euro pr. MWh.

Realiteterne

Gaspriserne er påvirket af den internationale udvikling, og situationen i Mellemøsten og Hormuz-strædet har påvirket priserne i opadgående retning. Men også forholdene hos os selv har betydning.

I øjeblikket dækkes 11-12 pct. af gasforbruget i EU af russisk gas i form af flydende naturgas, LNG, og pipeline-leverancer gennem Turkstream-rørledningen. Desuden importerer EU stigende mængder LNG fra USA og Qatar.

Samtidig er de europæiske gaslagre historisk små. I Tyskland er lagrene i øjeblikket nede på knap 50 pct. På samme tidspunkt i 2025 var lagrene på knap 67 pct. og i 2024 på 93 pct. For hele EU er de samlede lagre i øjeblikket på omkring 61 pct. I Danmark er situationen mere komfortabel med gaslagre der er mere end 75 pct. fyldte.

Konsulentfirmaet EWI vurderer, at der er behov for at øge LNG-importen, hvis EU-lagrene skal kunne dække behovet i den kommende vinter.

Konsekvensen vil være, at det i (endnu) højere grad vil være den amerikanske fracking-gas, der i bestemmer gasprisen i EU i de kommende måneder og år.

Den 3. december 2025 indgik regeringen (S, V, M) sammen med partierne bag Trepartsaftalen om Implementering af et Grønt Danmark (SF, LA, K og RV) en aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger, og hvordan landbrugerne skal kompenseres for at reducere deres udledninger. Der mindes om, at hovedformålet med Den Grønne Trepartsaftale er arealomlægning, hvor de jorder, der forurener vores kyster og fjorde for meget, simpelthen tages ud af almindelig landbrugsproduktion.

Lovforslag L 5

På baggrund af denne aftale har regeringen fremsat et lovforslag – L 5 Forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget – der skal vedtages i Folketinget den 3. september 2026.

Gødskningsloven, som loven kaldes, forudsætter, at hvert kystvandopland får en grænse for, hvor meget kvælstof, markerne i oplandet må udlede. Grænsen omsættes til udledningskvoter, som fordeles mellem landbrugere, og som bestemmer, hvor meget den enkelte landbruger må udlede. Landmanden tildeles dermed en samlet kvote for sin ejendom beregnet ud fra vandmiljøet, som ejendommen afvander til. Kvoterne er således forskellige og afhængige af det pågældende kystvandopland. Landmænd med forholdsvis ens produktion kan derfor blive underlagt forskellige udledningskvoter, der skal overholdes uanset had man vælger at dyrke, og hvor meget gødning man vil bruge.

Flertal støtter

Gødskningsloven støttes af et stort flertal i Folketinget, men bliver af modstandere kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at bygge på et dokumenteret fagligt grundlag, samtidig med at loven kan få store økonomiske og praktiske konsekvenser for landbruget.

Kritik

Folketingets formand, Søren Gade fortalte tidligere på ugen, at han ville stemme imod loven. “Jeg kan ikke støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter,” skriver Søren Gade til Venstre-medlemmerne i Vestjylland, hvor han er valgt.

Siden har en række Venstre-borgmestre langet kraftigt ud efter tiltaget. Senest har folketingsmedlem Amanda Heitmann også meddelt at hun vil stemme imod.

Kritikken går især på, at indgrebene og reguleringen i for høj grad bygger på beregningsmodeller for kvælstofudledning frem for konkrete målinger af, hvad der faktisk udledes fra den enkelte bedrift.

Dokumentationen for miljøeffekten er usikker, og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug argumenterer for, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de meget omfattende krav giver en tilsvarende, målbar forbedring af havmiljøet.

Fordi reguleringen tager udgangspunkt i geografiske og modelberegnede forhold, kan to landmænd med forholdsvis ens produktion blive underlagt forskellige krav. Kritikere mener, at forskelsbehandlingen rejser spørgsmål om proportionalitet og retssikkerhed.

Det kritiseres også, at det faglige grundlag langt fra er færdigt. Først efter lovens vedtagelse vil de nærmere bestemmelser for den konkrete kvælstofregulering blive udmøntet i bekendtgørelser og vejledninger m.v.

Det kritiseres også, at loven vil bemyndige ministeren til meget omfattende og ny regulering af både næringsstoffer og drivhusgasudledninger fra land- og skovbrug. Kritikere mener, at så store indgreb kræver et mere gennemarbejdet og dokumenteret grundlag og Folketingets involvering.

Proportionalitet og kompensation

Et grundlæggende spørgsmål for modstanderne er, om indgrebene over for den enkelte landmand er proportionale og rimelige i forhold til den effekt, som faktisk kan dokumenteres i vandmiljøet?

For landbrugeren kan der være omkostninger forbundet med tilpasningen for at reducere udledningen af kvælstof og efterleve den nye regulering. Der lægges op til en kompensationsordning (med midler fra EU’s Fælles Landbrugspolitik), der i landbrugskredse opfattes som helt utilstrækkelig.

Skarvbestanden er eksploderet. Det kan alle, der færdes ved fjorde, søer og kysten se: store kolonier af sorte fugle i bladløse træer. FN vurderer, at bestanden er vokset fra ca. 50.000 i 1970’erne til over to millioner i dag.

Samtidig har tilbagegangen for torsk, rødspætter, skrubber og andre kystfisk i den vestlige Østersø og Lillebælt med tilstødende fjorde har været tydelig for alle.

Når man som skribenten tidligere har drevet fiskeri i Gamborg fjord og iagttaget et rigt fiskeliv i Genner Bugt, har det været deprimerende at konstatere, at klimaændringer, iltsvind, tab af levesteder, forurening og tidligere overfiskeri, har været anført som årsag til at fiskebestandene ikke kommer sig – selv efter flere års meget stramme fiskerireguleringer.

DTU Aquas forskning og undersøgelser peger nu på, at skarvernes umættelige indhug på fiskeressourcerne kan være en hidtil undervurderet forklaring på den fortsatte tilbagegang i fiskebestandene.

En helt ny og banebrydende undersøgelse fra DTU Aqua viser, at skarver æder op til 88 procent af de undersøgte unge torsk og op til 84 procent af skrubberne.

To års undersøgelser med over 5.000 mærkede fisk viser med stor sikkerhed, at skarven alene i en periode på 2-7 måneder æder op imod 88 procent af de mærkede fisk.

Forskerne mærkede 2.783 torsk og 2.644 skrubber med små elektroniske PIT-mærker. Fiskene blev udsat i Genner Bugt, hvorefter skarvkolonier og rastepladser systematisk blev gennemsøgt med elektroniske scannere, som registrerede mærker fra fisk, der var blevet spist og senere gylpet op.

Forskere på DTU mener, at resultaterne bør ændre forståelsen af fiskebestandenes udvikling. Kan skarven være en langt vigtigere forklaring på de vigende fiskebestande end tidligere antaget?

Bundgarns- og andre erhvervsfiskere i den vestlige del af Østersøen har i årevis påpeget nødvendigheden af at regulere skarvens indtil nu udokumenterede rovfiskeri.

Konsekvenser for forvaltningen

Hos Danmarks Sportsfiskerforbund mener biolog Kaare Ebert, at resultaterne bør føre til en ny diskussion af den danske forvaltning.

Uden at tale om at udrydde skarven, der er fredet, er opfattelsen, at ingen ansvarlig naturforvaltning kan acceptere, at én art får lov til at lægge et så massivt pres på allerede pressede fiskebestande.

Danmark bør derfor arbejde for markant større muligheder for regulering af skarvbestanden, både nationalt og på europæisk niveau.

Gødskningsloven med nye rammer for, hvor meget kvælstof landmænd må udlede fra deres marker til havmiljøet, skal til afstemning i Folketinget torsdag i næste uge.

Med loven søges det at forbedre et havmiljø, der er i kritisk tilstand. Overfor TV2 fastslår Venstres gruppeformand, Morten Dahlin, at Venstre “som parti” bakker op om aftalen og den grønne trepart, men sagen er nu i gang med at splitte Venstre.

Modstand mod gødskningsloven

Folketingets formand, Søren Gade fortalte tidligere på ugen, at han ville stemme imod loven. “Jeg kan ikke støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter,” skriver Søren Gade til Venstre-medlemmerne i Vestjylland, hvor han er valgt.

Siden har en række Venstre-borgmestre langet kraftigt ud efter tiltaget. Senest har folketingsmedlem Amanda Heitmann også meddelt at hun vil stemme imod.

Landbruget er vigtigt for Venstre, og dele af baglandet presser på for at partiet skal sikre et stærkt og konkurrencedygtigt dansk landbrug. Landbruget skaber arbejdspladser, især i landdistrikterne, og bidrager til dansk eksport og fødevareforsyning. Derfor ønsker partiet ikke en udvikling, hvor miljøkrav gør det så dyrt at producere i Danmark, at produktionen flytter til udlandet.

Venstre nægter at være i lommen på Axelborg, og Venstre prøver ihærdigt at imødegå den udbredte opfattelse af, at Venstre af hensyn til landbruget ikke vil beskytte dyrevelfærd, klima og miljø. Derfor støtter Venstre politiske aftaler om dyrevelfærd og grøn omstilling med mindsket CO₂-udledning, bedre biodiversitet, renere drikkevand og mere natur. Partiet har blandt andet støttet den grønne trepart, som indebærer bl.a. mere skov, mindre kvælstofudledning og en CO₂-afgift på landbruget.

Alligevel havde Venstre i den seneste valgkamp store problemer med spørgsmålene om dyrevelfærd m.v. i svineproduktionen og drikkevandsbeskyttelse og et nationalt sprøjteforbud.

Tilståelse

Venstres dilemma blev tydeligt demonstreret af Venstres Thomas Danielsen, der var transportminister i SVM-regeringen.

På et møde med brancheorganisationen for det danske vejtransporterhverv, DTL (Dansk Transport og Logistik og nordvestjyske erhvervsfolk på Hotel Thinggaard i Hurup om regeringens aftale med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiltransport.

Der er i forvejen både energiafgifter og CO2-afgifter på diesel, og det skønnes at kilometerafgiften svarer til en stigning i dieselprisen på 3-4 kr. pr. liter.

På mødet i Hurup måtte transportminister Thomas Danielsen fra Venstre stå på mål for kilometerafgiften og forslaget om en generel CO2-afgift på diesel. Han undskyldte partiet Venstres manglende hjælp til transport og industri med hensynet til landbruget. Thomas Danielsen lagde på mødet ikke skjul på, at Venstre havde accepteret afgiften, fordi Venstre til gengæld fik forhindret, at landbruget blev mødt med skrappe krav til CO2-reduktioner.

SMV-regeringens regeringsgrundlag

Man kan diskutere ministerens klogskab, når han i forsamlingen af jyske industrifolk og vognmænd, ifølge referatet fra mødet sagde: ”Læs selv side 29 i regeringsgrundlaget. Her får vi hegnet landbruget grundigt ind, så det ikke bliver hårdt ramt af CO2-krav. Det afsnit kunne være skrevet af Landbrug & Fødevarer selv”, sagde han til forsamlingen.

Af regeringsgrundlaget for SVM-regeringen fremgår det da også, at CO2-afgiften på landbruget skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.

”Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling”.

Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i København, kritiserer i et debatindlæg i Berlingske Tidende den 28. august 2026, at et flertal i Borgerrepræsentationen i København støtter, at golfbanen på Amager bliver lavet om til en natur- og kulturpark.

Kun Alternativet og Frie Grønne stemte imod, da Borgerrepræsentationen den 25.06.2026 besluttede at arbejde videre med at etablere et stort rekreativt naturområde, og en eventplads til arrangementer med op til 60.000 tilskuere på den nuværende golfbane i Ørestad.

Enhedslisten motiverede sin stemme for, med at Enhedslisten bakker op om, at golfbanen på Amager bliver lavet om til en natur- og kulturpark. Det vil betyde, at der bliver plads til mere vild natur i stedet for en golfbane, og mere kultur i form af en festivalplads.

DN bekæmper etableringen af natur- log kulturpark på Amager

Danmarks Naturfredningsforening oplyser i jobopslag, at foreningen arbejder ”både bag linjerne i det politiske maskinrum, med alliancer og via en dagsordensættende tilgang, hvor det handler om at skabe en brændende platform og et folkeligt pres for forandringer”.

Foreningen arbejder således for at omlægge landbrugsjord til natur, med at forbinde naturområder og frede naturperler, for et 100 procent CO2-neutralt Danmark i 2040, for rent grundvand og for et Danmark uden sprøjtegift.

Det nye er, at foreningen nu også kaster sig ind i beskyttelsen af golfbaner!

Fundamentalistisk naturparti

Selvom Danmarks Naturfredningsforening med over 138.000 medlemmer er langt fra storhedstiden i 1980’erne, hvor man kunne mønstre over 260.000 medlemmer, er foreningen stadig kontroversiel. I dag er medlemstallet halveret, og foreningen var indtil for nylig ledet af en repræsentant for Enhedslisten, der siden sprang ud som SF-minister, og en hovedbestyrelse bestående af offentligt ansatte biologer, naturvejledere og en enkelt folkeskolelærer.

Voksende kritik af DN

Det er ubegribeligt, at Danmarks Naturfredningsforening med mere end 100 år på bagen, 138.000 medlemmer og særligt privilegeret adgang til at rejse fredningssager, ignorerer et stort politisk flertal og med næb og klør prøver at nedlægge veto mod ophævelsen af utidssvarende fredninger. Når foreningen lader sig bruge på den måde, er det i sidste ende er skadelig for den sag, den hævder at kæmpe for.

Danmarks Naturfredningsforening bliver af borgerlige politikere og stemmer beskyldt for efterhånden at opføre sig mere som et parti end en organisation. Naturfredningsforeningen er ligefrem blevet et ”fundamentalistisk naturparti”, der udøver ”biologisk racisme”.

Historien

Foreningen kan til enhver tid få Enhedslisten, Alternativet, SF og andre på venstrefløjen i tale, men mærkeligt nok er Det Konservative Folkeparti også særdeles lydhør – et forhold der daterer sig helt tilbage til Danmarks Naturfredningsforenings første år.

Foreningen blev stiftet 21. april 1911 på Palace Hotel i København som “Forening for Naturfredning”. Det stiftende møde var indkaldt af den lokale turistformand Viggo Falbe-Hansen. Formålet med mødet var dannelsen af en ny forening, Foreningen for Naturfredning, der skulle arbejde for bevarelse af den danske natur og sikre befolkningens adgang til den. Anledningen var, at Øresundskysten på Sjælland var ved at blive afspærret af velhavende københavnere, der byggede sommervillaer helt ned til vandkanten og opsatte hegn.

Konservative hattedamer

Foreningens medlemsskare bestod i mange år af kunstnere, sagførere, godsejere og akademikere fra det bedre borgerskab. Det var ikke mindst de såkaldte “hattedamer” – borgerskabets kvinder, som ikke havde lønnet arbejde, i stedet brugte deres tid til at udføre frivilligt arbejde – der var aktiv i foreningen og supplerede deres hidtidige sociale indsats med kampen for folkets – dvs. borgerskabets ret til at opleve naturen.

Det med benyttelse af naturen var en ny og banebrydende ide. Den nye forening adskilte sig dermed fra naturvidenskabelige grupper, der ville frede naturen for naturens egen skyld. Allerede i 1912 sattes ind med en kampagne mod skovsvin. Sloganet var: ”Madpapir og Æggeskaller, Pynter ej i Skovens Haller”.

Modstand mod reklameskilte langs landevejene, bevaring af vejtræer og kampesten stod også højt på foreningens prioriteringsliste. Foreningens medlemstal passerede 3000 i 1925. Samme år skiftede den navn til Danmarks Naturfredningsforening som tegn på at den var landsdækkende.

Ret til at rejse fredningssager

Med ændringen af Naturfredningsloven i 1937 fik foreningen ret til at rejse fredningssager. Dette resultat opnåedes ved personlig indgriben af den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, der indså, at det kunne bidrage til at realisere målsætningen om flere fredninger.

Udover Danmarks Naturfredningsforening kan også kommuner og stat i dag rejse fredningssager. Det er 13 lokale fredningsnævn fordelt over hele landet, der afgør, om et område skal fredes, men hvis Danmarks Naturfredningsforening først har fået skabt en ”brændende platform” og mobiliseret ”et folkeligt pres”, plejer fredningerne at gå igennem.

Fremtiden for Danmarks Naturfredningsforening

Der er næppe tvivl om, at den sidste tids virak om DN som udskiftningsbænk for SF har skadet foreningens omdømme. Det må umiddelbart forventes, at presset på at få ophævet foreningens ret til at rejse fredningssager vil stige. Foreningens forsøg på at bremse klare politiske flertals forsøg på justeringer i utidssvarende fredninger provokerer, og det må antages, at borgerlige naturelskere fremover vil være mindre tilbøjelige til at blive medlemmer i en forening, der i den grad udfordrer den partipolitiske neutralitet.

Den tidligere socialdemokratiske minister Poul Nielson skriver ifølge dagbladet Politiken i en debattråd på pol.dk, at ”demokratisk socialisme er et moralsk imperativ”. ”Det er grundlæggende for socialdemokrater og er et tilstrækkeligt grundlag for det, vi står for som parti”.

Socialdemokratiet har med andre ord ifølge Nielson ikke brug for den danske Folkekirke og dens præster, og Folkekirken har ingen betydning haft for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Som andre socialdemokrater, der ikke har glemt deres Marx, Lenin og Stalin, mener Poul Nielson, at man overhovedet ikke bør blande kristendom ind i politik, og at ”religion er opium for folket”.

Nielson er derfor langtfra begejstret for Ida Aukens opfattelse af Folkekirkens betydning. Auken har således argumenteret for folkekirkens rolle for vores demokrati. Nærmere bestemt fordi det første sted, kvinder fik stemmeret, var til menighedsrådene i 1903.

”Folkekirken spiller med andre ord en særlig rolle for vores demokrati”, har Ida Auken over for DR argumenteret.

Ida Auken jublede forleden over, at Folketingets ledelse har sagt ja til et tilbud fra Københavns biskop om at lade en eller flere præster være tilknyttet Folketinget.

Poul Nielson jubler ikke: ”Jeg mener også, at hun diskvalificerer sig selv som ansvarlig minister med sin opførsel i ministerbilen”.

I en debattråd på pol.dk skriver Poul Nielson:

”Det er ikke Socialdemokratiet, der er problemet i den standende debat om en præst til rådighed for MF’erne. Det er Ida Auken, der er problemet”.

Nielson mener derfor, at kirkeminister Ida Auken (S) ikke hører til i Socialdemokratiet. ”Det bedste ville være, hvis hun foretog endnu et partiskifte. Det næstbedste ville være, at rollen som kirkeminister overgik til en anden. Her og nu”.

Den 6. september 2026 afholdes der delstats- eller Landtagswahl i den tidligere DDR-delstat Sachsen-Anhalt og 2 uger senere i Mecklenburg-Vorpommern.

Efter nogle dages ophold i Harzen kan skribenten bekræfte, at valgkampen er intens og valgplakater hænger overalt. Selv i en lille kurby som Allrode, som ligger i Unterharz, 3 km nord for byen Güntersberge i den sydøstlige del af Harzen i delstaten Sachsen-Anhalt, mærkes valgkampen.

42 pct. til AfD i Sachsen-Anhalt

Delstaten Sachsen-Anhalt med omkring 2 millioner indbyggere var en del af DDR’s territorium fra 1949 til 1990. DDR afskaffede delstaterne og opdelte landet i distrikter (Bezirke). Det meste af Sachsen-Anhalt blev til distrikterne Halle og Magdeburg.

Ved den tyske genforening i 1990 blev delstaten Sachsen-Anhalt genoprettet som en del af Forbundsrepublikken Tyskland.

Den seneste meningsmåling foretaget af INSA for BILD den 10. august 2026 forud for Landdagsvalget den 6. september viser, at Alternative für Deutschland (AfD) med en opbakning på 42 pct. er klart det største parti. I forhold til sidste valg har partiet udsigt til en fremgang på over 21 pct.

Den nuværende regeringskoalition CDU, SPD og FDP ser ud til at gå tilbage med knap 20 pct. Hverken FDP eller Die Grüne ser ud til at klare spærregrænsen.

AfD stormer frem på landsplan – 43 pct. i Østtyskland

En nyere meningsmåling som analyseinstituttet Forsa den 25. august 2026 har foretaget for TV-stationerne RTV og n-tv omfattende hele det tidligere Østtyskland (bortset fra Berlin) viser en endnu større opbakning til AfD på 43 pct. mens CDU/CSU kun opnår 13 pct.

Selvom AfD har størst tilslutning i det tidligere Østtyskland, har Alternative für Deutschland (AfD) ifølge meningsmålinger en opbakning på 29 pct. på landsplan – en klar føring over det regerende parti CDU/CSU under kansler Friedrich Merz.

Opbakningen til regeringspartiet Kristeligt Demokratiske Union/Kristeligt Sociale Union (CDU/CSU) er senest faldet til 20,5 procent.

Det betyder, at forskellen nu er på 8,5 procent, det største forspring nogensinde registreret af meningsmålingsfirmaet for det indvandringskritiske parti, rapporterede Die Welt.

CDU’s venstreorienterede koalitionspartner, Socialdemokraterne, er gået en smule frem til13 procent, hvilket placerer dem på niveau med De Grønne og lige foran Die Linke – efterfølgeren til den tidligere kommunistiske regering i Østtyskland – med 10,5 procent.

Dermed er regeringskoalitionen tilsammen nede på 33,5 procent i opbakning, et fald på næsten 12 point siden sidste valg i 2025 – og kun lidt over fire procentpoint mere end de 29 pct. AfD alene kan præstere.

Bestræbelser på at stække AfD

Konspirationen mellem de traditionelle tyske regeringspartier om at etablere en ”brandmur” (Brandmauer/Firewall) for at afskære AfD fra magten er dermed tilsyneladende slået fejl.

AfD, grundlagt i 2013 som et mildt euroskeptisk parti ledet hovedsageligt af konservative økonomer, der er imod eurozonens redningspakker, er nu Tysklands vigtigste indvandringskritiske og højreorienterede kraft.

Regeringens faldende popularitet falder sammen med, at den tyske offentlighed vender sig mod kansler Merz. Ifølge den ugentlige RTL/ntv trendbarometer er kun 14 procent af vælg”brandmurerne tilfredse med deres leder, sammenlignet med 85 procent, der er utilfredse med Merz.

Hvis Sachsen-Anhalt kontrolleres af AfD

En antiracisme-NGO i Berlin, Amadeu Antonio Foundation, har baseret på AfD-valgmateriale og udtalelser fra dets repræsentanter prøvet at opstille et tænkt scenarie for hvordan forholdene i Sachen-Anhalt vil være efter en valgsejr med absolut majoritet til AfD:

Med et absolut flertal i delstatsparlamentet og en af sine egne som Ministerpräsident, begynder Alternative für Deutschland, hurtigt at gennemføre sin dagsorden. Indenrigsministeren annoncerer et nødindvandringsprogram med umiddelbar afskaffelse af muligheden for asyl, og tilbagekaldelse af opholdstilladelser for alle udlændinge, der er dømt for en forbrydelse. Partiet lover at gennemgå alle afgørelser om statsborgerskab, der er truffet i dette århundrede og fængsling af indvandrere, der er udpeget til udvisning. Delstatsregeringen stopper med at klassificere ukrainere som krigsflygtninge og ophæver deres sociale ydelser. Alle EU-flag fjernes fra offentlige bygninger. Den etablerede presse bliver blokeret til fordel for influencere, der er tilknyttet partiets ideologi. Regeringen giver frivillige ”borgerværn” tilladelse til at fungere som hjælpepoliti i områder med høj kriminalitet.

Skræmmebilleder virker ikke

Selvom det af Amadeu opstillede scenarie tydeligvis er tænkt som et skræmmebillede, vil det næppe have den ønskede effekt på de mange tyskere, der er lede og kede af de etablerede partier og de problemer, som u-integrerede indvandrere skaber i Tyskland.