Hvis effektive retsstatsprincipper er på plads, betyder det, at vi kan nyde godt af uafhængige retssystemer, effektive antikorruptionsregler, frie og pluralistiske medier og stærke kontrolmekanismer, der beskytter vores rettigheder og opretholder vores tillid til offentlige institutioner og demokrati. Det giver også den retssikkerhed, der understøtter investeringer, konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Rule of Law Report 2026

Som i tidligere år viser Europa-Kommissionens Rule of Law rapport om retsstatsprincippet for 2026, hvor godt retsstatsprincipperne holder i hele EU.

EU Kommissionens Rule of Law Report 2026, der blev offentliggjort den 17. juli, undersøger således udviklingen i alle medlemsstater, både positive og negative, inden for fire nøgleområder for retsstaten: retssystemet, anti-korruptionsrammen, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål relateret til checks and balances.

Rapporten, som består af landekapitler for alle 27 medlemsstater og for fire udvidelseslande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien), er baseret på en kvalitativ vurdering, som Kommissionen har udført autonomt, og indeholder en vurdering af udviklingen siden forrige udgave samt en opfølgning på de udfordringer og udviklinger, der er identificeret i 2025-rapporten.

Kritikken af Danmark

I 2026 Rule of Law Report – Country Chapter on the rule of law situation in Denmark siger EU om retssystemet i Danmark:

Retshjælp

Kommissionen konstaterer for tredje år i træk, at revisionen af det danske retshjælpssystem endnu ikke er afsluttet. Kommissionen anbefaler derfor Danmark at intensivere arbejdet med at bringe reformen i mål.

Med EU Kommissionens ord: “The review of the legal aid system is still pending, with the Judicial Council expected to complete it by summer 2026.

• Limited progress has been made on the recommendation to finalise the review of the legal aid system, as the Judicial Council continues its work. It is therefore recommended to Denmark to step up efforts to complete this review, taking into account European standards on legal aid”.

Sagsbehandlingstider

EU-Kommissionen nævner fremskridt i sagsbehandlingstiderne og i digitaliseringen af retssystemet, men forholdene er stadig ikke helt tilfredsstillende: “While the average case handling time has decreased overall, challenges remain for certain categories of cases”.

Magtens svingdør

Ingen fremskridt – sådan lyder EU-Kommissionens dom over Danmark for fortsat at lade svingdøren stå åben mellem interesseorganisationerne og Slotsholmen.

I Danmark kan ministre få topjob som lobbyister, og lobbyister kan blive ministre – helt uden karensperiode.

Men reglerne for “svingdørene” skal strammes op, lyder det fra Kommissionen:

• “No progress has been made to introduce rules on ‘revolving doors’ for ministers and on lobbying and ensure adequate control of asset declarations submitted by persons entrusted with top executive functions, with no plans to introduce such rules nor to improve control of asset declarations. Therefore, it is recommended to Denmark to introduce rules on‘revolving doors’ for ministers and on lobbying and ensure adequate control of asset declarations submitted by persons entrusted with top executive functions”.

Det er femte år i træk, at EU kritiserer Danmarks manglende lobbyregulering.

Kritikken er ikke overraskende. En række eksempler på hurtige jobskift i dansk politik har sat gang i debatten herhjemme om, hvorvidt samspillet mellem politik og interesseorganisationer er blevet for tæt.

Tidligere justisminister Nick Hækkerup (S) forlod sin post efter to år for at blive direktør for Bryggeriforeningener, mens den konservative Brian Mikkelsen skiftede erhvervsministeriet ud med en toppost i Dansk Erhverv.

Senest er SF blevet kritiseret for, at lade svingdøren stå åben den anden vej og udpege Maria Reumert til miljøminister. Hun var indtil regeringsdannelsen præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Offentlighedslov

Arbejdet med forslag til en revideret offentlighedslov er stadig i gang. Der er gjort yderligere fremskridt med anbefalingen om at gennemføre reformen, og et ekspertudvalg arbejder fortsat med henblik på en sådan reform, men der er endnu ikke fremlagt noget lovforslag.

EU-Kommissionen anbefaler:

• “Therefore, it is recommended to Denmark to step up efforts to move forward with the reform of the Access to Public Administrative Documents Act, taking into account European standards on access to official documents”. 

EU-ambassadørerne blev torsdag morgen enige om EU’s 21. sanktionspakke mod Rusland. Dermed blev det dødvande, der havde trukket ud siden Kommissionen fremlagde sit forslag den 9. juni, brudt, men prisen var en betydeligt svækket og udvandet sanktionspakke mod Rusland.

En række EU-lande insisterede på undtagelser for at beskytte nationale interesser.

Grækenland, Frankrig, Italien, Tyskland og Portugal har alle bidraget til at svække tiltagene, der var designet til at lægge pres på Rusland

Forhandlingerne trak ud til de sidste timer, hvor Grækenland var det sidste land, der blokerede, da landet søgte undtagelser for sin shippingindustri.

Grækenlands interesser i LNG

Athen krævede en undtagelse, der tillod selskaber, herunder det græske LNG-transportør Dynagas, at fortsætte med at transportere russisk flydende naturgas til 3. lande uden for EU. Det kompromis, de blev vedtaget, indebærer en etårig undtagelse, der tillader virksomheder at transportere russisk LNG til tredjelande. Samtidig fastfryses G7’s olieprisloft i 12 måneder.

G7-olieprisloftet forbyder vestlig skibsfart og forsikringstjenester for russisk olie solgt over 58 diollar pr. tønde ville ellers være udløber torsdag.

Uden en aftale om fastfrysning ville loftet automatisk at stige over 58 dollars pr. tønde – en situation, der potentielt ville betyde stærkt stigende indtægter på olieeksport.

Forbehold fra Frankrig, Grækenland og Italien mod indrejseforbud

Et baltisk pres for at forbyde russiske deltagere i krigen mod Ukraine at komme ind i blokken blev stærkt udvandet, da Frankrig, Italien og Grækenland havde forbehold. Resultatet blev, at kun deltagere i direkte kampe eller militære operationer nægtes indrejse visum.

Østrigs bankinteresser i Rusland

Forhandlingerne var også blevet forsinket i flere uger på grund af Østrigs insisteren på, at Raiffeisen Bank International skulle have adgang til indefrosne russiske aktiver for at dække tab som følge af juridiske krav i Rusland. Spørgsmålet blev til sidst skudt til hjørne med en aftale om, at medlemsstaterne sagen senere.

Tyskland, Polen og Portugal vil fortsætte med fiskeeksport til Rusland

Sanktionerne blev også udvandet angående kravet om at udfase al russisk fiskeimport. Modstanden kom især fra Tyskland, Polen og Portugal.

Bulgariens interesse i den ortodokse kirke

Bulgarien blokerede forsøg på at sanktionere lederen af Moskvas ortodokse kirke, patriarken Kirill.

På trods af indrømmelserne sortlister sanktionspakken stadig omkring 250 yderligere personer og enheder:

Yderligere 32 russiske banker være på listen over transaktionsforbuddet. EU påvirker således muligheden for at operere internationalt for en stor del af landets finansielle institutioner.

Sanktionerne er også rettet mod krypto-virksomheder og handelsplatforme for olie. For første gang forsøger EU også at ramme skibe, der støtter Ruslands “skyggeflåde”.

Den tætte relation mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og præsidenten for det internationale fodboldforbund, FIFA, Gianni Infantino, kan muligvis blive endnu tættere.

I hvert fald hvis man skal tro de seneste forlydender, der er blevet bragt i New York Post.

Til mediet hævder kilder, at Trump ønsker, at Infantino bliver den næste generalsekretær for FN.

En af kilderne – der angiveligt er tæt med den amerikanske præsident – påstår, at Trump mener, at Infantino ”respekteres af alle rundt om i verden, og han anerkender, at han har en særlig evne til at bringe mennesker sammen”.

Den næste generalsekretær vælges senere på året, da den nuværende – António Guterres – træder tilbage ved udgangen af december.

Macky Sall, den tidligere præsident for Senegal og kandidat til at blive FN’s næste generalsekretær, har ellers bestræbt sig på at sikre sig opbakning fra Donald Trump. I avisinterviews har han fortalt, at han støtter præsident Donald Trumps bestræbelser på at reformere FN. Sall ønsker, som Trump og hans team siger, at ”Make the UN Great Again”.

“Min første besked til præsident Trump er at lykønske ham med hans indsats for fred,” har Sall sagt. “Han er en fredsmager, selvom der i dag er problemer med Iran, men det, Trump har gjort, er enormt vigtigt for at skabe fred rundt om i verden, og han er nødt til at fortsætte denne proces for at være og forblive en fredsmager. Min anden besked er, at USA nødvendigvis skal være med FN, men FN bør også reformeres for at være effektivt. Sammen med andre medlemslande kan vi bygge et bedre FN, eller ”Make the UN Great Again”.

6 (7) kandidater

Pr. juni 2026 er der seks kandidater til at efterfølge António Guterres som FN’s næste generalsekretær. Tidligere Under Secretary General I FN, Virginia Gamba fra Argentina, blev nomineret den 11. marts 2026 af Maldiverne. Nomineringen blev trukket tilbage den 25. marts 2026.

FN’s Sikkerhedsråd forventes senere på året at indstille én kandidat, hvorefter FN’s Generalforsamling formelt foretager udnævnelsen.

Macky Sall

På nuværende tidspunkt må Macky Sall, tidligere præsident for Senegal (2012–2024) anses for at være topkandidat. Macky Sall betragtes som en stærk kandidat, fordi han er den eneste tidligere afrikanske statsleder i feltet. Mange diplomater mener, at det nu er Afrikas tur til at besætte posten som FN’s generalsekretær.

Rafael Grossi

Rafael Grossi fra Argentina og nuværende generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur er ligeledes en mulig ny generalsekretær for FN. Rafael Grossi omtales ofte som en af favoritterne på grund af sin omfattende erfaring med multilateralt diplomati og sin synlige rolle som leder af IAEA.

Skal næste FN Generalsekretær være kvinde?

Rebeca Grynspan, tidligere vicepræsident i Costa Rica og nuværende generalsekretær for FN’s Konference om Handel og Udvikling, UNCTAD vil som kvinde utvivlsomt have tilhængere. Mange medlemslande og interesseorganisationer arbejder aktivt for, at den næste generalsekretær bliver en kvinde.

Andre kvindelige kandidater er Michelle Bachelet, tidligere præsident i Chile og tidligere FN’s højkommissær for menneskerettigheder, María Fernanda Espinosa, tidligere formand for FN’s Generalforsamling og tidligere udenrigsminister i Ecuador og Carolyn Rodrigues-Birkett, Guyanas FN-ambassadør og tidligere udenrigsminister.

Udvælgelsen

Selv om udvælgelsesprocessen i dag er mere åben end tidligere, foregår den afgørende beslutning fortsat bag lukkede døre i FN’s Sikkerhedsråd. Her kan hvert af de fem permanente medlemmer – USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig – nedlægge veto mod en kandidat. Derfor er evnen til at opnå opbakning fra stormagterne ofte lige så vigtig som kandidatens faglige kvalifikationer og internationale erfaring.

Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi.

Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’.

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.

Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejrfænomen, der i Tyskland kaldes dunkelflaute.

Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset.

Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Elnettet

I øjeblikket kan skandalen i Energinet følges på daglig basis. Energinet, den statsejede monopol- og milliardforretning med 2.500 ansatte, der har ansvaret for at drive og udbygge Danmarks elnet, har tydeligvis ikke været i stand til at håndtere opgaven med ledelse, den politisk prioritering, sikring af rimelige erhvervsvilkår og dermed mulighederne fir fremtidens vækst. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, med ansvaret for at sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres. Dette ansvar har den hidtidige formand Mogens Lykketoft og direktør Thomas Egebo imidlertid set stort på.

Energinets ledelse skylder os stadig en forklaring på årsagerne til den gigantiske skandale.

For der har ikke bare været klumper i strømmen. På sigt er der udsigt til decideret strømmangel og nu risikerer elnettet at løbe tør for kapacitet. Lidl må udsætte elektrificeringen af vognparken, elbusser risikerer at skulle holde stille, og virksomheder må bremse udbygningsplaner, for uden strøm, ingen fabrik. Hundredvis af projekter er sat i kø, og flere steder taler man om ventetider på 5-10 år.

Forsyningssikkerheden truet!

I henhold til Elforsyningsloven, Lov om naturgasforsyning og Beredskabsloven er det klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Skiftende regeringer har på det groveste negligeret forpligtelsen til at sikre energiforsyningssikkerheden. Nu er vi så langt ude, at forsyningssikkerheden efter Energistyrelsens opfattelse er truet på sigt.

Energistyrelsen har tidligere råbt vagt i gevær, men nu fremgår det krystalklart af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2025 (AF25) fra november 2025.

Enorm stigning i strømforbruget

Ifølge Energistyrelsen vil det samlede forbrug af el i Danmark stige markant frem mod 2050. Fra 40 TWh i 2024, til omkring 230 TWh i 2050!

Den største nye efterspørgsel kommer fra Power-to-X (elektrolyse), datacentre, transport og elektrificering af opvarmning.

Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.

Baggrunden for problemet

Angående el-produktionen implicerer Energistyrelsens 2025-scenarie, at Danmark i 2026 producerer cirka 60 TWh el, domineret af vindkraft.

Energistyrelsen forventer (på et særdeles usikkert grundlag!) imidlertid, at Danmark i 2050 vil producere meget store mængder el (≈ 279 TWh). Havvind vil være helt dominerende (ca. 40+ GW installeret kapacitet) mens solceller + landvind vil give størstedelen af resten. Den termiske produktion (biomasse, affald m.m.) vil bidrage med en meget lille andel, mens vedvarende energi samlet vil bidrage med ca. 99 pct. af elproduktionen i 2050.

Udsigt til strømmangel

Udbygningen af den vedvarende energi vil under alle omstændigheder tage tid, og i mellemtiden kan der meget vel opstå strømmangel.

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

Brown-Outs

Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!

Energinet bekymret

Energinet, der har sine egne problemer med at sikre tilstrækkelig kapacitet i elnettet, er bekymret for el-forsyningen.

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.

”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget? 

”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Mulige løsninger?

Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

Samtidig er der opstået usikkerhed om Danmark stadig kan regne med at kunne dække et strømunderskud gennem import af el fra især Norge og Sverige.

Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

En mulighed være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.

Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.

Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.

Efter 39 dage med 104 kampe mellem 48 landshold sluttede FIFA’s VM 2026 i fodbold for mænd søndag den 19. juli, hvor Spanien besejrede Argentina og vandt VM-trofæet.

Spanien vandt dermed sin anden VM‑titel, mens holdets anfører, Rodrigo Cascante (kendt som Rodri), vandt The Golden Ball og blev kåret som turneringens bedste spiller mens målmand Unai Simón vandt The Golden Glove som turneringens bedste keeper.

Forberedelser

Alle 48 deltagere modtog inden VM 1,5 mio. $ til dækning af forberedelsesomkostninger.

Under VM

Under VM har FIFA dækket de centrale omkostninger for de deltagende landshold (flyrejser til og fra værtslandet for den officielle delegation, hotelophold på holdets officielle basehotel under turneringen, lokal transport, fx mellem lufthavn, hotel, træningsanlæg og stadion, adgang til træningsfaciliteter og anden turneringslogistik).

FIFA dækker den officielle delegation op til 50 personer. Hvis et land medbringer ekstra personale ud over det, må fodboldforbundet selv betale de ekstra hotel-, fly- og transportudgifter.

Udgifter som forsikringer, dagpenge, bonusser til spillere og andre interne omkostninger afholdes af det enkelte landshold eller det nationale fodboldforbund.

Præmiepenge

Spanien         50 mio. $

Argentina      33 mio. $

Frankrig         29 mio. $

England         27 mio. $

5. – 8.              19 mio. $

9. – 16.           15 mio. $

17. – 32.         11 mio. $

33. – 48.           9 mio. $

Den 2. juli 2026 satte den eksilerede tibetanske aktivist Lobga Rangzen ild på sig selv ud for FN’s hovedkvarter i New York. Det var ikke bare et udtryk for hans personlige fortvivlelse – det var først og fremmest et desperat forsøg på at ryste verden ud af dens voksende ligegyldighed over for et skammeligt ignoreret internationalt spørgsmål: den systematiske udslettelse af Tibet.

Protesten fandt sted dagen efter, at Kina indførte en ny lov om “etnisk enhed”, der kræver, at mandarin-kinesisk er det primære undervisningssprog i skolerne. Loven inkluderer andre tiltag med det formål at assimilere minoriteter som tibetanere og uyghurer ind i Kinas Han-kinesiske flertal. Ved at kriminalisere bredt definerede trusler mod den ”etniske enhed” bliver lovgivningen til endnu et våben, som Kina kan bruge til at intimidere tibetanske aktivister, forskere og diasporasamfund. Familier i Tibet udsættes allerede for repressalier på grund af slægtninges aktiviteter i udlandet.

Siden 2009 har der været mere end 150 selvantændelser af tibetanere i Kina som protest mod Beijings hårde kampagne mod det, de ser som tibetansk separatisme. Det kinesiske kommunistparti har indført streg kontrol med Tibet og nærliggende tibetanske områder og herunder stramt kontrolleret tibetanske munke og klostre og på sprogsiden lagt vægt på undervisning i mandarin-kinesisk frem for tibetansk.

Kort efter Folkerepublikkens grundlæggelse besatte Kina i 1950 det dengang autonome Tibet. Det tibetanske folk udgør i forhold til Kina en særskilt etnisk gruppe med eget sprog, egne traditioner, egen madkultur og sin egen klædedragt.

Den langvarige kinesiske besættelse har siden ofte udfordret de internationalt anerkendte menneskerettigheder, og det er der bestemt også gode grunde til.

Men mange regeringer er også tilbageholdende med at sætte deres relationer til Kina på spil. Så selv om skiftende danske regeringer med rette fordømmer krænkelser af menneskerettigheder og kulturel ødelæggelse andre steder i verden, har Danmark stort set valgt at se bort fra den systematiske destruktion af den tibetanske identitet.

Tibetskandalen – Hu Jintaos besøg i Danmark i 2012

Kinas leder fra 2003-2013, Hu Jintao, er i Danmark nok mest kendt for sin rolle i Tibetsagen. Da han i 2012 var på statsbesøg i Danmark, blev en demonstration skjult for ham, og betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere.

Tibetkommission I og II

Sagen udløste flere undersøgelser og senest har Tibetkommission II placeret ansvaret i det, der blev kendt som Tibet-skandalen, hvor grundlovssikrede menneskerettigheder blev krænket, i Udenrigsministeriet og i Politiets Efterretningstjeneste.

Den 28. marts 2022 afgav Tibetkommissionen II sin beretning, hvor der rejses hård kritik mod både mod Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge Kommissionen har Udenrigsministeriet flere gange bøjet sig for de kinesiske interesser, og har sammen med PET i årevis lagt et tungt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule lovlige demonstrationer, når der var officielt besøg fra Kina.

Kommissionen har undersøgt 212 kinesiske besøg i alt og 182 millioner dokumenter, og har foretaget 108 afhøringer af bl.a. tre tidligere statsministre, højtstående embedsmænd, samt en række myndighedspersoner i både politi, forsvar og efterretningstjenester.

Udenrigsministeriet i fokus

Efterhånden som Tibet-Kommissionens undersøgelser skred frem, er der i stigende grad fokuseret på Udenrigsministeriets ansvar for den danske ordensmagts ulovlige håndtering af demonstrationer mod Kinas politik i Tibet under det kinesiske statsbesøg i Danmark i 2012 samt to efterfølgende besøg på højt niveau i 2013 og 2014.

Kommissionen afhørte således i flere omgange den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen. Mens Friis Arne Petersen var ambassadør i Kina, blev Hu Jintaos statsbesøg i København i 2012 regnet for at være den helt store diplomatiske præstation.

Fra afhøringer i Tibet-Kommissionen er det klarlagt, at Friis Arne Petersen – både som direktør i Udenrigsministeriet 1997 til 2005, som ambassadør i Kina 2010 til 2015 og som ambassadør i Tyskland 2015 til 2020 – havde den opfattelse, at for at undgå at kinesiske besøgende ”tabte ansigt” kunne det være nødvendigt at bøje reglerne.

Tidligere indhentningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, den nu pensionerede oberst Steffen Wied, har ifølge Berlingske i Tibetkommissionen berettet om et for kommissionen hidtil ukendt brev fra Københavns Politi, der beskrev en række grundlovsstridige tiltag, der skulle sikre at kineserne ikke ”tabte ansigt” – og en opsigtsvækkende ordveksling med Friis Arne Petersen, mens Wied gjorde tjeneste som forsvarsattaché ved ambassaden i Berlin.

Ifølge referatet havde den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, angiveligt ikke meget til overs for Folketingets beslutning om at granske Københavns Politis krænkelser af fredelige pro-Tibet-demonstranters ytringsfrihed under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012.

”Da Tibetkommission I blev nedsat, harcelerede han (Friis Arne Petersen, red.) over, at der blev gjort så meget ud af den sag. Det var fuldstændig unødvendigt, og han mente, at når der var så betydningsfuldt et besøg som det her, så måtte man også bøje reglerne”, sagde Steffen Wied i Tibetkommissionen ifølge avisreferatet.

Afslutningen på Tibet-sagen: Politifolk dømmes, men de egentlige skyldige går stadig fri

Ritzau kan den 29. oktober 2025 oplyse, at Østre Landsret dømmer to tidligere politiledere for at have afgivet falsk forklaring for retten om Tibetsagen. Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra 1. november 2023 og dømmer tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé til 30 dages betinget fængsel for at have talt usandt, da de i 2013 afgav forklaring om Tibetsagen.

Tibet-sagen

Tibet-sagen startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Udenrigsministeriets rolle

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

Anti-kinesiske demonstrationer skulle undgås!

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

De skyldige går fri

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Ifølge BBC (Japan relaxes royal succession rules – but ban on female emperors remains) har japanske lovgivere i den japanske nationalforsamling – National Diet (på japansk Kokkai) – fredag den 17. juli 2026 vedtaget en lovændring, der ændrer reglerne for, hvem der kan arve verdens ældste kontinuerligt eksisterende arvelige monarki med en slægtslinje, der menes at strække sig over mere end 2.600 år.

Arvefølgen betyder, at kejser Naruhito skal efterfølges af sin yngre bror, den 60-årige kronprins Fumihito, selv om Prinsesse Aiko, Naruhitos 24-årige datter, er meget populær blandt befolkningen. Fumihitos søn, den 19-årige prins Hisahito, er nummer to i rækken. Tredje-i-række og den sidste egnede kandidat til tronen er kejserens 90-årige onkel.

Ubetinget mandlig arvefølge

Ifølge de nye regler kan kun mænd, der nedstammer gennem den mandlige slægtslinje, blive kejser. Dette kan vise sig at være problematisk for den kejserlige familie, hvor kun fem af de 16 voksne familiemedlemmer er mænd.

For at imødegå bekymringer om, at kravet om mandlig arvefølge på sigt kan få kejserslægten til at uddø, vedtog parlamentet samtidig en anden lov, som giver familien mulighed for at adoptere fjernt beslægtede mandlige slægtninge, der kan videreføre arvemassen og få fremtidige arvinger. Dermed kan mandlige efterkommere af 11 tidligere kejserlige grene med det nye lovforslag adopteres tilbage i familien. Disse familiegrene var ellers fjernet efter Anden Verdenskrig.

Lovændringen giver også prinsesser, der gifter sig med almindelige borgere, ret til at bevare deres kejserlige status.

Der har længe været offentlig bekymring over manglen på mandlige arvinger i kejserfamilien – sammen med debat om, hvorvidt kvinder skulle have lov til at overtage tronen.

Folkelig opbakning til en kvindelig monark

Mens et flertal af japanerne støtter, at en kvinde skal kunne bestige tronen, har den højreorienterede premierminister Sanae Takaichi rost kravet om mandlig slægtslinje og argumenteret for, at den mandlige blodlinje er ”den eneste kilde til kejserens autoritet og legitimitet”.

Meningsmålinger viser dog stor offentlig opbakning til en kvindelig monark.

I en undersøgelse fra juni foretaget af avisen Mainichi Shimbun, med over 2.000 deltagere, sagde mere end 70 pct. af respondenterne, at de støttede at have en kvindelig kejser.

En anden undersøgelse, udført af Kyodo News, viste, at 83 pct. af de adspurgte var tilhængere af at lade en kvinde tage tronen.

Ifølge en medierapport planlægger Andy Burnham en kursændring i energipolitikken. I sine første dage i embedet ønsker han at igangsætte ny olie- og gasboring i Nordsøen.

Den designerede britiske premierminister Andy Burnham er tilsyneladende indstillet på en kursændring i den britiske energipolitik. Allerede i sine første dage i embedet vil han ifølge finanstjenesten Bloomberg udvide olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Rosebank og Jackdaw

Bloomberg, der citerer interne kilder, kan oplyse at Burnhams team har instrueret centraladministrationen om at udarbejde planer, som kan blive præsenteret allerede i næste uge.

Ifølge oplysninger fra Bloomberg overvejer den fremtidige regering specifikt at give grønt lys til Rosebank- og Jackdaw-oliefelterne ud for den skotske kyst. En udvidelse af mulighederne for godkendelse af yderligere boring på eksisterende produktionssteder, diskuteres også.

Pres fra olie- og gasindustrien

Den britiske olie- og gasindustri samt fagforeninger har i et åbent brev opfordret Burnham til at støtte kulbrinteproduktionen i Nordsøen og sende et klart signal om, at staten fortsat er engageret i olieproduktion.

Den hidtidige energiminister, Ed Miliband, har gentagne gange afvist nye borelicenser og i stedet arbejdet for udvidelsen af vedvarende energi.

Ifølge regeringsrepræsentanter kan den formelle godkendelse blive forsinket af igangværende offentlige høringer. Den endelige beslutning vil også formelt ligge hos den kommende energiminister, som Burnham først udnævner efter tiltrædelsen.

Kritik fra miljøorganisationer

Tessa Khan fra organisationen Uplift har ifølge Bloomberg udtalt, at det ville være en fejl af Burnham at give efter for olie- og gasindustriens krav.

Lederen af Green Party, Zack Polanski, har også advaret om, at nye boringer ville være et signal om, at Storbritannien opgav vedtagne klimamål.

Konsekvenser for dansk olie- og gasproduktion

En britisk nyorientering i Nordsøpolitikken kan også betyde, at den danske regering sættes under pres for at tillade nye tilladelser til koncessionshavere i den danske del af Nordsøen.

Det amerikanske militær har i denne uge angrebet en række militære mål i Iran. USA har samtidig genetableret en flådeblokade af Irans havne. Kravet fra Washington er, at Iran skal genåbne Hormuz-strædet, som Iran lukkede sidste lørdag, efter at den skrøbelige våbenhvile fra den 17. juni brød sammen.

Iran svarede igen på de amerikanske angreb ved at angribe flere amerikanske militærbaser i regionen.

Iran prøver igen at lukke Hormuz-strædet

USA’s præsident Donald Trump truede tirsdag med at ramme iranske kraftværker og broer i næste uge, medmindre Teheran inden sikrer fri passage i Hormuz-strædet og genoptager forhandlingerne.

Foreløbig insisterer Iran på at bevare kontrollen over den smalle vandvej og betegner den som en ukrænkelig “rød linje”, mens udsigterne til yderligere eskalation i konflikten vokser.

Frygt for ny olie- og gasforsyningskrise

Ikke overraskende er antallet af skibe, der passerer gennem Hormuzstrædet, faldet markant i denne uge, hvilket vender en beskeden bedring fra de foregående to uger og genantænder bekymringer om en ny global olie- og gasforsyningskrise.

Selvom oliepriserne har stabiliseret sig omkring 85 dollar pr. tønde, vil USA’s strategiske oliereserver og reservelagre i Europa og Asien snart vil nå bunden, medmindre de bliver fyldt op.

 Ifølge Det Internationale Energiagentur, IAEA, er tre fjerdedele af reserverne opbrugt. En lukning af Hormuzstrædet i den kommende tid vil føre til akut knaphed, skrev Financial Times torsdag.

Risiko for blokering af indsejlingen til Det Røde Hav

Iran advarede torsdag om, at “al infrastruktur i regionen vil blive knust”, hvis USA angriber landets civile infrastruktur.

Konflikten og truslen mod olieleverancer kan ovenikøbet blive dybere, efter at Iran har signaleret, at dets Houthi-allierede i Yemen kan blokere Bab el-Mandeb strædet og dermed indsejlingen til Det Røde Hav og Suez kanalen, hvis Trump gennemfører sin trussel om at angribe Irans kraftværker og broer.

Trump har endnu ikke beordret angreb på civil infrastruktur, men bombeangrebene mod iranske militære mål fortsætter. Angrebene blev intensiveret torsdag, hvor det amerikanske militær ramte mål længere mod nord og også beskød et skib, der angiveligt forsøgte at bryde den amerikanske flådeblokade. Få timer tidligere meddelte U.S. Central Command, at styrker havde ramt iranske kommandocentre, luftforsvarsstillinger, missil- og dronefaciliteter samt kystovervågningsposter.

Tidligere blev størstedelen af kokain, der fra Sydamerika blev eksporteret til Europa, smuglet til de store havne i det nordvestlige Europa. Særligt de såkaldte “megahavne” i Antwerpen og Rotterdam har stået for en stor del af den samlede mængde beslaglagte kokain i Europa.

Containerfragten har bragt store mængder kokain til Europa, og beslaglæggelserne af containere indeholdende kokain seksdobledes fra 2006 til 2016.

Omfattende smugling trods beslaglæggelser

Kokainsmuglingen til Europa er imidlertid større end nogensinde. Europas kokainforsyning bliver delvist drevet af rekordstor dyrkning af kokaplanten i Colombia, et langvarigt skift i amerikansk efterspørgsel mod fentanyl og andre syntetiske stoffer, samt narkokartellernes opfattelse af Europa som et mere lukrativt og let tilgængeligt marked.

Fokus flyttet fra USA til Europa

Kartellerne har flyttet deres fokus mod Europa i lyset af mere aggressive afskærings- og forstyrrelsesoperationer fra USA og det bidrager til at Storbritannien og Europa bliver ramt af en tsunami af kokain.

Myndighederne i Europa er endnu langt fra at benytte de taktikker, som Trump-administrationen har taget i brug. Bekæmpelse af narkosmugling er generelt i Europa en sag for politi og toldvæsen. I USA er narkokarteller klassificeret som terrororganisationer og politiet har i samarbejde med det amerikanske militær udført missilangreb mod dusinvis af smuglerskibe i Caribien.

Speedbåde i Atlanterhavet

Efter år med narko-beslaglæggelser i Rotterdam, Hamborg og andre større havne losser smuglernetværk i stigende grad forsendelser i Atlanterhavet, før de når europæiske territorialfarvande. Kokainen omlades til mindre, men lynhurtige speedbåde, der kan sejle fra en hvilken som helst toldkrydser, og som herefter følger GPS-signaler til afleveringssteder ved små havne og landingssteder på kysten.

Medier afdækker problemet

ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af The Washington Post i samarbejde med Le Monde i Frankrig, NDR, WDR, Süddeutsche Zeitung i Tyskland, NRC i Holland og IrpiMedia i Italien henter hundredvis af kraftfulde speedbåde, specialbygget til at transportere tonsvis af kokain, midt i Atlanterhavet forsendelser fra fartøjer, der sejler på kommercielle ruter mellem Sydamerika, Afrika og Europa.

Medierne har haft adgang til en række fortrolige, operationelle og diplomatiske dokumenter, der belyser narkokartellernes metoder og narkoproblemets monumentale omfang.

Der er tale om en usynlig armada midt ude i havet. En flok speedbåde er placeret mere end 1.000 sømil fra kysten, eventuelt sammenbundne mens de venter – undertiden i ugevis – på GPS-signalet om, at narkolasten – transporteret i lastrummene på tilforladelige kommercielle fragtskibe – nærmer sig.

“Bådene, som nogle gange er bundet sammen ude på havet og danner små improviserede habitater, bliver forsynet med drikkevand, benzin og mad og endda prostituerede af kriminelle organisationer, der især er baseret på De Kanariske Øer,” har Dimitri Zoulas, leder af OFAST, det franske anti-narkotikakontor, fortalt til avisen Le Monde. Beskrivelsen af denne horde af søfolk, hvoraf nogle er udstyret med militærvåben, inspirerede politichefen til en sammenligning: “Det er Mad Max på havet!” Eller et kapløb mod tiden for at forsyne Europa med ekstraren kokain.

Uden for radaren

Langt uden på Atlanterhavet ud for kysterne af De Kanariske Øer og Madeira, har kokain-speedbåde gjort det muligt for lovløse bander at operere uden for radarens rækkevidde. Disse smuglere, der arbejder for latinamerikanske narkokarteller, har som regel kun få forbipasserende hvaler eller havfugle som selskab – undtagen når et toldfly bevæger sig ind i regionen.

Problemets omfang blev understreget i maj 2025, da spanske kommandosoldater gennemførte et natligt raid mod et fragtskib syd for Spaniens Kanariske Øer. Narkolasten var endnu ikke omladet til speedbåde, og operationen førte til den største kokainbeslaglæggelse, der nogensinde er registreret: Ifølge retsdokumenter og regeringsudtalelser fandt de spanske myndigheder 30 tons kokain, der var skjult i lasten. De fandt også beholdere med mere end 11.000 gallon benzin, som myndighederne sagde sandsynligvis var tiltænkt en flåde af speedbåde.