Manchesters borgmester Andy Burnham vandt med længder sædet i Makerfield over Rob Kenyon fra anti-immigrationspartiet Reform UK.
Valgresultatet cementerer den 56-årig politiker med kælenavnet ”Nordens konge” som den førende kandidat til at erstatte den upopulære Keir Starmer som leder af Labour og landet. Andy Burnham vandt næsten 55 pct. af de 45.510 stemmer, der blev afgivet til et felt på mere end et dusin kandidater – over 9.000 flere end Kenyon på andenpladsen.
Selvom Keir Starmer endnu ikke officielt er udfordret, kan Andy Burnhams sejr ved suppleringsvalget i Makersfield være indledningen til en proces, der vil give Storbritannien sin sjette premierminister på syv år.
Keir Starmer erklærede, at han ikke vil gå af, og sagde: “Jeg mener ikke, det er godt for landet at kaste det ud i kaos.”
Det populære Cinque Terre-område i den østligste del af den italienske region Ligurien stiller nu krav til besøgendes fodtøj. Klipklappere eller sandaler på områdets vandrestier takseres til bøder på op til 2.500 euro.
Formålet med kravet til ordentligt fodtøj er at forhindre ulykker på stejle, glatte stier og reducere belastningen på lokale bjergredningsteams. På visse stier er der også indført ensretning for at håndtere trængsel i højsæsonen. Strækningen Monterosso-Vernazza er således en af stierne, der er ensrettet fra kl. 9 til 14 lokal tid på travle dage i april, maj og juni.
Plakater vil advare turister om skokravene og bøderne. Turister opfordrer også til at holde sig til stier, der passer til deres niveau, og medbringe solcreme, en hat, vandrestøvler, mad og andre nødvendigheder.
For at få adgang til Cinque Terre Nationalpark i højsæsonen kan besøgende forudkøbe Cinque Terre Trekking-billetter for 10 – 12 euro.
Yderligere information om Cinque Terre og reglerne kan findes på den officielle hjemmeside.
Kritikken af svingdøren mellem SF og Danmarks Naturfredningsforening er med den seneste tids jobskifter blusset op.
Danmarks Naturfredningsforening oplyser i jobopslag, at foreningen arbejder ”både bag linjerne i det politiske maskinrum, med alliancer og via en dagsordensættende tilgang, hvor det handler om at skabe en brændende platform og et folkeligt pres for forandringer”.
Foreningen arbejder således for at omlægge landbrugsjord til natur, med at forbinde naturområder og frede naturperler, for et 100 procent CO2-neutralt Danmark i 2040, for rent grundvand og for et Danmark uden sprøjtegift.
Astroturfing
Hvordan man i praksis skaber en ”brændende platform” og opbygger et folkeligt pres for forandringer, kan Naturfredningsforeningen høre nærmere om hos tidligere udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks særlige rådgiver Jens Christiansen, og Peter August Goll – administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden Substantia – de ukårede mestre i astroturfing.
Jens Christiansen havde en fremtrædende og central rolle, da han som direktør og partner i kommunikationsbureauet Advice var med til at eksekvere en af Peter Goll orkestreret nederdrægtig kampagne til fordel for Falcks økonomiske interesser.
Fundamentalistisk naturparti
Selvom Danmarks Naturfredningsforening med over 138.000 medlemmer er langt fra storhedstiden i 1980’erne, hvor man kunne mønstre over 260.000 medlemmer, er foreningen stadig kontroversiel. I dag er medlemstallet halveret, og foreningen var indtil for nylig ledet af en repræsentant for Enhedslisten, der siden sprang ud som SF-minister, og en hovedbestyrelse bestående af offentligt ansatte biologer, naturvejledere og en enkelt folkeskolelærer.
Udskiftningsbænk for SF
Det vakte opsigt, da Maria Reumert Gjerding blev udnævnt til Danmarks miljøminister. Selvom Gjerding tidligere har siddet i Folketinget for Enhedslisten repræsenterer hun nu Socialistisk Folkeparti. Før hun blev udnævnt til minister, var hun kendt som præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Thomas Nystrøm, som SF’s formand, økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, i første omgang ansatte som særlig rådgiver, har – på trods af at han for 6 år siden blev fyret fra SF som følge af sager om seksuelle krænkelser – arbejdet som ekstern konsulent for SF – selv om han havde fast arbejde hos Danmarks Naturfredningsforening som public affairs-chef.
Overlappene mellem SF og Danmarks Naturfredningsforening stopper dog ikke der.
I Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskab sidder der nemlig – udover repræsentanter fra lokalforeningerne – 3 SF’ere blandt de i alt 15 såkaldt personlige medlemmer, som er valgt, fordi de kan tilføre foreningen ”kompetencer, inspiration og indflydelse”.
De tre SF’er er Rasmus Nordqvist, der sidder i Europa-Parlamentet for partiet, John Nordbo, der stillede op til kommunalvalget i Halsnæs Kommune for SF i 2025 og Margrete Auken, der var mangeårigt medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet.
Men det er særligt problematisk for et parti som SF, at man lader Danmarks Naturfredningsforening tjene som indskiftningsbænk og rugekasse for partiet.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har selv tidligere slået et slag for strengere regler for jobskifte mellem politik og det private. Hun foreslog i 2022 en ”afkølingsperiode” på 12 måneder, hvor ministre ogtopembedsmænd ikke kan skifte til et job i det private, der er beslægtet med det område, vedkommende er beskæftiget med.
Voksende kritik af DN
Det er ubegribeligt, at Danmarks Naturfredningsforening med mere end 100 år på bagen, 138.000 medlemmer og særligt privilegeret adgang til at rejse fredningssager lader sig bruge partipolitisk på den måde. Og i sidste ende er det skadeligt for den sag, den hævder at kæmpe.
Danmarks Naturfredningsforening bliver af borgerlige politikere og stemmer beskyldt for efterhånden at opføre sig mere som et parti end en organisation. Naturfredningsforeningen er ligefrem blevet et ”fundamentalistisk naturparti”, der udøver ”biologisk racisme”.
Historien
Foreningen kan til enhver tid få SF og andre på venstrefløjen i tale, men mærkeligt nok er Det Konservative Folkeparti også særdeles lydhør – et forhold der daterer sig helt tilbage til Danmarks Naturfredningsforenings første år.
Foreningen blev stiftet 21. april 1911 på Palace Hotel i København som “Forening for Naturfredning”. Det stiftende møde var indkaldt af den lokale turistformand Viggo Falbe-Hansen. Formålet med mødet var dannelsen af en ny forening, Foreningen for Naturfredning, der skulle arbejde for bevarelse af den danske natur og sikre befolkningens adgang til den. Anledningen var, at Øresundskysten på Sjælland var ved at blive afspærret af velhavende københavnere, der byggede sommervillaer helt ned til vandkanten og opsatte hegn.
Konservative hattedamer
Foreningens medlemsskare bestod i mange år af kunstnere, sagførere, godsejere og akademikere fra det bedre borgerskab. Det var ikke mindst de såkaldte “hattedamer” – borgerskabets kvinder, som ikke havde lønnet arbejde, i stedet brugte deres tid til at udføre frivilligt arbejde – der var aktiv i foreningen og supplerede deres hidtidige sociale indsats med kampen for folkets – dvs. borgerskabets ret til at opleve naturen.
Det med benyttelse af naturen var en ny og banebrydende ide. Den nye forening adskilte sig dermed fra naturvidenskabelige grupper, der ville frede naturen for naturens egen skyld. Allerede i 1912 sattes ind med en kampagne mod skovsvin. Sloganet var: ”Madpapir og Æggeskaller, Pynter ej i Skovens Haller”.
Modstand mod reklameskilte langs landevejene, bevaring af vejtræer og kampesten stod også højt på foreningens prioriteringsliste. Foreningens medlemstal passerede 3000 i 1925. Samme år skiftede den navn til Danmarks Naturfredningsforening som tegn på at den var landsdækkende.
Ret til at rejse fredningssager
Med ændringen af Naturfredningsloven i 1937 fik foreningen ret til at rejse fredningssager. Dette resultat opnåedes ved personlig indgriben af den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, der indså, at det kunne bidrage til at realisere målsætningen om flere fredninger.
Udover Danmarks Naturfredningsforening kan også kommuner og stat i dag rejse fredningssager. Det er 13 lokale fredningsnævn fordelt over hele landet, der afgør, om et område skal fredes, men hvis Danmarks Naturfredningsforening først har fået skabt en ”brændende platform” og mobiliseret ”et folkeligt pres”, plejer fredningerne at gå igennem.
Fremtiden for Danmarks Naturfredningsforening
Der er næppe tvivl om, at den sidste tids virak om DN har skadet foreningens omdømme. Det må umiddelbart forventes, at presset på at få ophævet foreningens ret til at rejse fredningssager vil stige. Det må ligeledes antages, at borgerlige naturelskere fremover vil mindre tilbøjelige til at blive medlemmer i en forening, der i den grad udfordrer den partipolitiske neutralitet.
De seneste 12 år har Pia Olsen Dyhr arbejdet på at genrejse SF og atter gøre det til et regeringsparti. Men blækket fra regeringsgrundlaget var knap tørt, før partiformanden løb ind i sin første krise, da hun udnævnte Thomas Nystrøm til særlig rådgiver.
Thomas Nystrøm blev i starten af juni ansat som Olsen Dyhrs særlige rådgiver i Økonomiministeriet – seks år efter han forlod SF som følge af anklager om seksuelle krænkelser.
Fortsat SF-samarbejde med Nystrøm
Siden er det kommet frem, at Thomas Nystrøm, som SF’s formand, økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, i første omgang ansatte som særlig rådgiver (med en udgift for skatteborgerne på 1.249.960,91 kroner om året og en månedsløn på 104.163,41 kroner!) har arbejdet som ekstern konsulent for SF – selv om han havde fast arbejde hos Danmarks Naturfredningsforening som public affairs-chef.
Direktør hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), Lars Midtiby, har oplyst, at DN ikke havde viden om Nystrøms arbejde som ekstern konsulent for SF ved siden af ansættelsen i DN, og at Thomas Nystrøm ikke havde tilladelse fra DN til at arbejde for SF.
SF har også været påfaldende lukket omkring Nystrøm-sagen. Da Nystrøm blev afskediget af SF i efteråret 2020, oplyste SF alene, at Thomas Nystrøm var stoppet i SF “efter gensidig aftale”. Partiet oplyste dengang intet om, at han blev fyret på grund af anklager om krænkende seksuel adfærd over for flere kvinder i SF. Partiet erkendte først i sidste uge i forbindelse med omtale af protesterne mod ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver, at Nystrøm tilbage i 2020 blev fyret på grund af en MeToo-sag. SF har ej heller fundet anledning til at oplyse, at partiet og Pia Olsen Dyhr trods den formelle fyring hele tiden har trukket på Nystrøms tjenester på konsulentbasis.
Pia Olsen Dyhr svækket
Pia Olsen Dyhr står foreløbigt tilbage som en formand, der har mistet respekt i sit eget bagland og troværdighed uden for partiet. Hun fremstår som en politiker, der markerer sig mod sexisme, når det giver symbolsk kapital, men bøjer principperne, når sagen rammer en betroet rådgiver, som hun selv er helt afhængig af.
Sagen er en veritabel bombe under Pia Olsen Dyhrs troværdighed.
Man siger, at den, der lever stille, lever godt. Det kan meget vel have været SF’s motto de seneste 12 år, hvor Pia Olsen Dyhr har været formand og genrejst partiet fra asken.
SVM-regeringen betød nemlig lette arbejdsbetingelser for Pia Olsen Dyhr og SF, og måske har SF’s styrke i de senere år ikke beroet på Pia Olsen Dyhrs politiske træfsikkerhed og sunde fornuft, der åbenbart er ikke-eksisterende uden bistanden fra Thomas Nystrøm?
Kan de flotte valgresultater ved de seneste tre valg især tilskrives en vælgertilvandring fra Socialdemokratiet?
Måske har partiet i virkeligheden mest været pumpet op af Socialdemokratiets svaghed. At sikre vandringen af vælgere fra Socialdemokratiet over mod SF var en overkommelig opgave. Pia Olsen Dyhr kunne nøjes med at stå og smile, sige noget grønt og noget godt om børnene.
Krisen omkring udnævnelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver tyder på, at Pia Olsen Dyhr på egen hånd mest af alt minder om et rådyr fanget i offentlighedens ubarmhjertige skarpe lys.
Kan Pia Olsen Dyhr overleve som formand for SF?
Første gang Pia Olsen Dyhr bliver tryktestet fejler hun. Det store spørgsmål er, om SF og Pia Olsen Dyhr overhovedet er klar til den øgede opmærksomhed, der følger med magten som regeringsparti.
I SF’s bagland er der opstået tvivl om Pia Olsen Dyhrs ufejlbarlighed. Man har ikke kunnet forstå genansættelsen af Thomas Nystrøm, der åbenlyst genåbnede et traume og signalerede at partiets holdning til sexisme blev nedprioriteret.
Dernæst har mange været chokeret over den famlende håndtering af sagen, og argumentet om at Thomas Nystrøm ”fortjente en ny chance” er åbenlyst vildledning, når vi nu ved at Nystrøm hele tiden har været til rådighed for Pia Olsen Dyhr. Endelig er det for mange helt uforståeligt, at Pia Olsen Dyhr ikke vil give Lotte Kofoed den krævede undskyldning.
Cubas premierminister, Manuel Marrero, har torsdag foreslået banebrydende reformer, som vil privatisere store dele af landets socialistiske økonomi.
Hvis tiltagene bliver godkendt af parlamentet, vil det blive den største ændring af Cubas socialistiske model siden den tidligere leder Fidel Castros revolution i 1959 og markere et betydeligt skridt i retning af en markedsøkonomi.
De foreslåede reformer er støttet af Cubas regerende kommunistparti og den tidligere leder Raúl Castro.
Reformerne vil åbne døren for privat ejendomsudvikling på den caribiske ø, omdanne statsejede virksomheder til private selskaber med aktier og ejerandele og tillade private banker at træde ind i Cubas hidtil statskontrollerede finanssektor.
Den cubanske premierminister mener, at tiltagene er i overensstemmelse med Cubas socialistiske rødder: ”Disse forandringer udgør ikke en afvigelse fra vores socialistiske projekt. Tværtimod bidrager de til dets udvikling”, siger Manuel Marrero.
Hvad mener Lykketoft?
Spørgsmålet er om den 80-årige socialdemokrat, Mogens Lykketoft, er enig med de nuværende magthavere på Cuba.
Lykketoft, der i øjeblikket hygger sig med et vellønnet ben som formand for det stærkt kritiserede Energinet Danmark, er som bekendt optaget af økonomisk lighed.
I talrige indlæg i diverse medier har Lykke toft gjort gældende, at inflationen i aktiekurser og ejendomsværdier, der er blevet forstærket voldsomt af den liberale økonomiske politik i det seneste årti, er en vigtig del af forklaringen på den påståede voksende ulighed.
Lykketoft hævder, at uligheden forstærkes af de superriges skatteunddragelse ved flugt til skattely, som koster staterne tusindvis af milliarder i indtægter og fører til besparelser på velfærden.
Formueskatten
Lykketofts aktuelle optagethed af øget beskatning af de rige, står i modsætning til Lykketofts egne gerninger.
I 1995 blev formueskatten afskaffet af SR-regeringen. Det skete som en slags krigsskadeserstatning til Det Konservative Folkeparti, som brød med Venstre og indgik en finanslovsaftale alene med regeringen.
Dengang argumenterede Mogens Lykketoft som socialdemokratisk finansminister varmt for fornuften i at afskaffe den særlige skat på de rige.
Svaghed for kommunistiske autokratier
Mogens Lykketoft, der altid har haft en notoriske svaghed for kommunistiske autokratier, er næppe tilfreds med den aktuelle udvikling på Cuba.
Trods Kinas systematiske krænkelser af menneske- og frihedsrettigheder beskrev Mogens Lykketoft i Berlingske Tidende den 21. marts 2023 i begejstrede vendinger, den ”sensationelle” fremgang i Kina, som både hans nuværende hustru og han selv med egne øjne havde iagttaget.
Et af de mere groteske eksempler var Mogens Lykketoft, der med sin daværende kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti.
Opholdet blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel under den famøse overskrift Samba-socialismen.
Danmarks EU-bidrag er i finansloven for 2026 sat til 25 milliarder kroner. Danmark står imidlertid over for en stigning i EU-kontingentet på 15,6 milliarder kroner ifølge det udspil, som EU-formandskabslandet Cypern har fremlagt forud for EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles.
Cyperns udspil har på forhånd udløst hård kritik fra Tyskland, Sverige og Holland.
De mener, at udspillet dels er alt for dyrt og dels prioriterer samhørighedsmidler og landbrugsstøtte for højt.
Statsminister Mette Frederiksen ventes også at kæmpe for at få begrænset budgettets størrelse, selvom hun har erklæret sig åben over for en mindre stigning i budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.
En gruppe på 16 lande – som Cypern er med i – er indstillet på et markant højere EU-budget. Gruppen, der kalder sig “Friends of cohesion”, ønsker at fastholde EU’s landbrugsstøtte og samhørighedsmidler. Det er milliardstore overførsler fra EU-budgettet til EU’s fattigste regioner.
Til gengæld har Cypern lagt op til at skære i netop Danmarks prioriteter som konkurrenceevne og innovation.
Mette Frederiksens slingrekurs i EU-politikken
Spørgsmålet er, om vi kan regne med at Mette Frederiksen og den danske regering vil fastholde modstanden mod et markant højere EU-budget?
Sporene fra budgetforhandlingerne i 2019 om det seneste EU-budget for 2021-2027 skræmmer.
Dengang lød ekstraregningen på op til fem milliarder kroner ekstra om året, og statsministeren afviste hårdnakket, at Danmark ville betale mere til EU.: ”Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu”, og ”Det er jo fuldstændig gak” sagde Mette Frederiksen dengang til Jyllands-Posten og fortsatte: ”De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget”.
På EU-konferencen afskrev statsministeren hele debatten om, hvorvidt Danmark skulle være i kernen af EU eller ej, som akademisk og helt uinteressant, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der var for mange ansatte, EU havde en dårlig mødekultur, og pengene blev ofte brugt helt forkert.
Man kunne ikke få andet indtryk, end at vi med Mette Frederiksen havde fået den mest EU-skeptiske statsminister, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.
Spørgsmålet var om Mette Frederiksen og regeringen ville holde fast i den EU-kritiske linje?
Hendes forgænger Lars Løkke Rasmussen underskrev i slutningen af 2018 trods alle advarsler Marakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. Rasmussens støtteparti, Dansk Folkeparti, og andre indvandringskritiske var rasende. Påstanden var, at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter. Sagen bidrog til at slide på tilliden til Lars Løkke Rasmussen internt i Venstre, men også blandt andre partier i Folketinget.
De viste sig, at Mette Frederiksen heller ikke var til at stole på.
På EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte Mette Frederiksen det EU-budget, hun tidligere havde betegnet som ”gak-gak”.
Frederiksen godkendte også, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og den gigantiske COVID-genopretningsfond på 750 mia. euro i 2018-priser.
Over NGEU-programmet kan især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hentet finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån.
Det er ingen undskyldning, at EU-præsident Charles Michel stak Mette Frederiksen en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på Danmarks kontingent til EU, der med omkring 25 mia. kr. om året gør Danmark til en af de medlemslande, der netto bidrager til finansieringen af løjerne i Bruxelles.
Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020.
Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer aldrig nogensinde har mulighed for at forlade EU.
Ko-vending i EU-politikken
Efter Ruslands invasion i Ukraine har Mette Frederiksens kovending i EU-politikken været total. Nu hedder det utvetydigt, at Danmark hører til i ”hjertet af Europa”!
Det viser en ny rapport, som den schweiziske handelshøjskoles Institute for Management Developments (IMD) udgiver hvert år. IMD har sammenlignet 70 lande på 262 indikatorer for global konkurrenceevne. Rapporten fungerer som en tilstandsrapport over landenes konkurrenceevne.
Efter at have indtaget en førsteplads i opgørelserne fra 2022 og 2023 røg Danmark i 2024 ned på en tredjeplads og i 2025 og 2026 yderligere tilbage, så vi nu indtager en 6. plads.
Singapore er den mest konkurrencestærke økonomi ud af de 67 undersøgte lande. Hong Kong er på 2. pladsen og Schweiz kommer ind som nr. 3.
Ifølge IMD-rapporten sakker Europa bagud. USA går frem til nummer 10, mens Kina når sin højeste placering nogensinde som nummer 12. Samtidig går store europæiske økonomier som Tyskland (23), Frankrig (36) og Italien (45) alle tilbage.
Den amerikanske centralbank – Federal Reserve, The Fed – har skiftet formand, men ikke pengepolitik.
Ved afslutningen af det første møde i dens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC) ledet af Kevin Warsh tirsdag den 16. juni og onsdag den 17. juni, fastholdt institutionen enstemmigt sine nøglerenter på mellem 3,5 og 3,75 pct.
Renteforhøjelser senere i år?
Federal Reserve lod ikke kun renten være uændret, men med den amerikanske inflation på 4.2 pct. i maj og dermed sit højeste niveau i årevis (og over målet på omkring 2 pct.), signalerede centralbanken samtidig, at næste skridt meget vel kan blive en renteforhøjelse og ikke en nedsættelse.
Den velanskrevne økonom Kevin Warsh blev valgt af Donald Trump, som nok havde håbet på en hurtig rentenedsættelse. Præsidenten har ikke lagt skjul på sit ønske om lavere låneomkostninger og han har gentagne gange offentligt opfordret til rentesænkninger.
Prognoser offentliggjort af centralbanken viste, at halvdelen af medlemmerne af Federal Open Market Committee (FOMC) forventer en eller flere renteforhøjelser inden årets udgang, mens kun ét medlem forventer en nedsættelse.
Kevin Warsh angav ikke selv på pressemødet efter FOMC-mødet hverken for eller imod, hvilket gjorde det muligt for ham at undgå de to faldgruber, han står overfor: at gøre Det Hvide Hus utilfreds eller at distancere sig fra den institution, han nu leder.
Da Warsh blev nomineret af Trump i januar og derefter bekræftet af Senatet i maj, virkede en rentenedsættelse plausibel, med både jobmarkedet og inflationen faldende. Men krigen i Iran med prisstigninger og almindelig usikkerhed ændrede situationen.
Reformer i Centralbanken
Mens Fed-formanden ikke lægger op til at ændre pengepolitikken, har han været kritisk over for de økonomiske indikatorer, som centralbanken lægger til grund, og han annoncerede efter FOMC-mødet, at der vil blive nedsat fem arbejdsgrupper med henblik på reformer af The Fed.
Det australske mineselskab, Energy Transition Minerals (ETM), med fokus på mineraler som sjældne jordarter, lithium, tin og tantal, der er vigtige for den grønne omstilling, og som har efterforskningslicens til Kuannersuit projektet ved Narsaq (Kvanefjeld-projektet), har ligget i en årelang strid med Grønlands regering om retten til at udvinde strategisk vigtige sjældne jordartsmetaller fra en mine i Sydgrønland.
Det australske mineselskab ETM (med kinesiske interesser) har nu hyret Trump-støtten Alexander Gray som rådgiver til at hjælpe selskabet med at få grønt lys til minedriften i Grønland.
Gray er tæt på præsident Donald Trump, som han tidligere har arbejdet for. Han støtter USA’s krav på Grønland, og senest har Donald Trump rost ham på sociale medier og kaldt ham en ”god fyr”.
Mineselskabet ETM meddelte den 5. november 2025, at den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere danske topdiplomat Friis Arne Petersen er udpeget til selskabets nyetablerede Advisory Board.
Advisory Boardet skal med selskabets egne ord bidrage med “strategisk rådgivning i forbindelse med selskabets aktiviteter i Grønland – med særligt fokus på Kuannersuit-projektet for sjældne jordarter”, og “understøtte selskabets dialog med grønlandske og danske interessenter og rådgive om politiske forhold”.
Sammenstød af interesser
Diskussionen om Kvanefjeld-projektet er et sammenstød mellem på den ene side kommercielle/strategiske interesser i at udvikle en enorm forekomst af sjældne jordarter – og på den anden side stærk lokal, miljømæssig og politisk modstand – hovedsageligt fordi Kvanefjeld-malmen indeholder uran og thorium – materialer, der giver anledning til reel bekymring for forurening af vand, fødevarer og landskaber. Samtidig var det oprindeligt planen, at de sjældne jordarter fra Kvanefjeld skulle forarbejdes færdige i Kina, som det sker med stort set alle sjældne jordarter.
Grønlands regering forbød med en lov i 2021 al uranudvinding.
På det grundlag gav det Grønlandske selvstyre i 2023 et afslag til ETM på at grave videre. Dermed stod projektet til at stoppe. Det var mineselskabet ikke tilfredse med, og licensindehaveren (Energy Transition Minerals/dets grønlandske datterselskab: Greenland Minerals A/S (GMAS) med hovedkvarter i Narsaq, og med licens til at efterforske sjældne jordarter i Kvanefjeld, anlagde en voldgiftssag og efterfølgende retssager med internationale retskrav om en meget stor erstatning (90 mia. kr.), hvilket har gjort tvisten til en dyr juridisk og politisk kamp.
Grønlandsk reaktion
Den grønlandske reaktion på Alexander Grays indblanding i minestriden kendes ikke, men Naalakkersuisoq (landsstyremedlemmet) for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen har om Kofods og Friis indtræden i ETM’s advisory board, til den grønlandske avis Sermitsiaq sagt:
”Det har ikke undgået min opmærksomhed, at den tidligere danske udenrigsminister, Jeppe Kofod og den tidligere danske ambassadør i USA, Friis Arne Petersen har valgt at indtræde i et Advisory Board for selskabet Energy Transition Minerals, ETM, der er moderselskab til Greenland Minerals A/S, som fører retssag mod Grønlands Selvstyre om retten til en udnyttelsestilladelse for uran og kritiske mineraler.
Som medlem af et Advisory Board skal man bibringe selskabet specialiseret viden, erfaring og netværk til at hjælpe virksomheden med at navigere i udfordringer og udnytte muligheder. Med deres indtræden er det min opfattelse at de fremover repræsenterer selskabets interesser og må kunne stå på mål for selskabets ageren. Det bør man have i baghovedet, når de to fremover udtaler sig om Grønland eller den juridiske tvist mellem Grønlands Selvstyre og Greenland Minerals A/S”.
Jeppe Kofod
Den 51-årige socialdemokratiske bornholmer Jeppe Kofod ernærer sig i dag som selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP.
Sex-sagen
I 2008 kom det frem, at den dengang 34-årige politiker havde haft sex med en 15-årig pige fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, som han tidligere på aftenen havde holdt foredrag for. Som konsekvens mistede Jeppe Kofod sin post som udenrigsordfører, og han undskyldte. Tiden gik. Men i 2020 blussede sagen op igen, da Radikale Venstres Samira Nawa efter MeToo-bølgen gav udtryk for, at Jeppe Kofod med en sådan historik ikke burde være minister. Igen måtte han undskylde for den klamme sag, som stadig klistrer sig til hans navn.
“Det er da også noget, som jeg med rette har betalt en pris for,” udtalte Jeppe Kofod i forbindelse med et fødselsdagsinterview i Kristeligt Dagblad i forbindelse med hans 5o-års fødselsdag.
Friis Arne Petersen
Den 72-årige Friis Arne Petersen, der fra et fiskermiljø i Skagen avancerede til fine ambassadørposter og stillingen som direktør i Udenrigsministeriet er i dag partner i Nordic Sporting Clays (lerduer), podcastvært på Frihedsbrevet: Friis diplomatpost, bestyrelsesmedlem af Skagen Salmon og næstformand i bestyrelsen for Rockwool fonden for genopbygning af Ukraine.
Tibet-sagen
Friis Arne var i USA involveret i en sag om spritkørsel, men han er imidlertid især forbundet med Tibet-sagen, der startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.
Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.
Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.
Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.
Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at anti-kinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:
Undgik disciplinært efterspil
”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.
Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.
Pia Olsen Dyhr har ansat ny særlig rådgiver efter Thomas Nystrøm, der måtte stoppe på grund af sager om krænkelser og upassende adfærd, som førte til, at han i 2020 blev fyret fra partiet.
Pia Olsen Dyhrs beslutning om at ansætte Thomas Nystrøm igen vakte heftig kritik fra dele af SF’s bagland, ikke mindst SF-rådmand i Frederiksberg Kommune Lotte Kofoed, der fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af rådgiveren.
SF-formanden har tidligere forsvaret den kontroversielle ansættelse, blandt andet med den begrundelse, at Thomas Nystrøm denne gang skulle være ansat i et ministerium, ikke i SF. Hun sagde i sidste uge på Folkemødet på Bornholm, at ”det er noget andet seks år efter, når man har undskyldt og ændret adfærd”.
I et opslag på SF’s medlemsgruppe på Facebook var Pia Olsen Dyhr tæt på at røbe den reelle årsag til den ellers helt uforståelige ansættelse. På Facebook skrev hun, at hun ”ønskede at stille med det stærkeste hold, så vi kan vinde flere sejre for SF”.
”Den slags strategiske rådgivere gror ikke på træerne”, skrev hun videre om Thomas Nystrøm, som i mange år har været helt uundværlig for Pia Olsen Dyhr, der simpelthen ikke har kunnet forestille sig, at hun kunne slå igennem i egen ret.
Det er da også efterfølgende kommet frem, at SF og Pia Olsen Dyhr fortsat har brugt Thomas Nystrøm trods hans formelle fyring.
Eva Kjer Hansen
I et interview med Jyllands-Posten den 18. september 2005 sagde daværende socialminister Eva Kjer Hansen blandt andet:
“Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet.”
Hun argumenterede for, at økonomiske forskelle kunne skabe incitament til at arbejde, uddanne sig og yde en ekstra indsats.
Arzrouni var kendt som en liberal ideolog og debattør. Inden han blev særlig rådgiver havde han arbejdet i Dansk Industri og var kendt som en markant fortaler for økonomisk liberalisme. Samtidig med jobbet som særlig rådgiver sad han i bestyrelsen for CEPOS, hvilket gjorde ham til en synlig ideologisk skikkelse i den offentlige debat.
Eva Kjer Hansens udtalelse udløste betydelig debat og kritik, blandt andet fra fagbevægelsen og oppositionen, som mente, at det var en usædvanlig holdning for en socialminister.
Eva Kjer Hansens udtalelser om, at øget ulighed kan skabe dynamik, blev det ikke kun en politisk sag i oppositionen. Det skabte også intern irritation i regeringen.
Venstres formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen tog afstand fra udtalelserne og han måtte hurtigt ud og præcisere regeringens linje.
Kernen i reaktionen var:
Fogh ville ikke have, at regeringen blev opfattet som en regering, der aktivt ønskede større ulighed
Han understregede, at den danske samfundsmodel bygger på en vis grad af sammenhængskraft og lighed
I praksis blev hun altså ikke fyret eller afsat, men hun blev i fuld offentlighed politisk korrigeret af statsministeren.
Eva Kjer Hansens udtalelser i 2005 om, at større ulighed kunne “skabe dynamik i samfundet”, blev det af flere kommentatorer sat i forbindelse med ministerens nærmeste rådgiver: Christopher Arzrouni og hans liberale idégrundlag.
Christopher Arzrouni var særlig rådgiver (spindoktor) for Eva Kjer Hansen fra 2005 til 2010. Uden Arzrounis rådgivning om politisk kommunikation, strategi, taler, pressehåndtering og den politiske linje var Eva Kjer Hansen i realiteten hjælpeløs. Da Eva Kjer Hansen blev fødevareminister i 2007, fulgte Arzrouni med til det nye ministerium, men da Arzrouni i 2010 gik sine egne veje, stod Eva Kjer Hansen alene på Herrens Mark, og gradvist afsløret som blank, sluttede hendes politiske karriere definitivt i 2022, hvor hun ikke opnåede valg til Folketinget.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 