Formandsopgøret i det grønlandske regeringsparti, Siumut, har givet anledning til rystelser i hele det politiske system på Grønland, og flere scenarier er mulige, herunder udskrivelse af nyvalg til Landstinget.

Uroen startede, da Kim Kielsen den 29. november 2020 mistede posten som formand for Siumut til Erik Jensen, der siden aktivt har arbejdet på at overtage posten som landsstyreformand. Indtil videre er Kielsen blevet siddende som landsstyreformand – en post Kim Kielsen har haft siden 30. september 2014.

Demokraatit forlader Landsstyret

Nu har koalitionspartneren, partiet Demokraatit, tabt tålmodigheden og trukket sig ud af regeringssamarbejdet. Formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, har fra starten gjort det klart, at hvis Siumut ønskede ændringer i samarbejdet, herunder at udskifte Kim Kielsen med Erik Jensen som landsstyreformand, ville det kræve en ny koalitionsaftale.

Det har ikke været muligt at blive enige om en ny aftale, og det der udløste Demokraatits beslutning om at trække sig fra regeringssamarbejdet var oplysningen om, at den nye formand for Siumut, Erik Jensen, har indledt forhandlinger med det mere venstreorienterede IA (Inuit Ataqatigiit).

Demokraternes formand Jens-Frederik Nielsen har på et pressemøde oplyst, at årsagen til at partiet forlader koalitionen, er de kaotiske forhold i Siumut, hvor Erik Jensen kæmper for at overtage Kim Kielsens post som landsstyreformand – formand for Naalakkersuisut.

Jens-Frederik Nielsen forklarede på pressemødet, at et fortsat samarbejde med et totalt splittet Siumut var håbløst, og derfor forlader de tre medlemmer fra Demokraterne af Landsstyret/Naalakkersuisut.

Kim Kielsen fortsætter indtil videre

Kim Kielsen har oplyst, at landsstyret fortsætter som en koalition mellem Siumut det lille selvstændighedsparti Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere), som blev stiftet af den tidligere grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, da han i 2014 tabte kampen om formandsposten i Siumut til Kim Nielsenbloktilskuddet fra Danmark. Han tabte formandsvalget og dannede siden partiet Nunatta Qitornai der ønsker selvstændighed hurtigst muligt.

Valg?

Kim Kielsen har oplyst, at regeringskoalitionen med de to partier fortsætter til vintersamlingen i Grønlands Landsting/ Inatsisartut, der begynder tirsdag i næste uge, den 16. februar i Nuuk.

Her er der mulighed for, at der vil være et politisk flertal mod Kim Kielsen. Et mistillidsvotum vil være ensbetydende med udskrivelse af valg i Grønland.

Udenrigspolitisk handlerum

Uanset udfaldet af regeringskrisen, vil det næppe berøre den brede grønlandske enighed om at arbejde på at udvide Grønlands udenrigspolitiske handlerum.

Den danske regering har foreløbig søgt at imødekomme Grønland ved at inddrage Grønland mere i udenrigspolitikken, herunder især den arktiske politik.

Den arktiske politik og forholdet til USA

I takt med at Rusland og Kina ser kommercielle og militære muligheder i Arktis er især USA’s interesse for Grønland stigende. Med Donald Trumps købstilbud i 2019 kom Grønland i storpolitisk fokus og tilhængere af Rigsfællesskabet i Nuuk og i København fik pludselig travlt.

En ny fordelagtig aftale om Thulebasen er indgået, og USA her genetableret et konsulat i Nuuk. Hjemmestyret indgik i oktober en ny rammeaftale med USA om bredt økonomisk samarbejde. Fremover skal Nuuk og Washington mødes årligt for at tale om handel og lavere amerikansk told på grønlandske fisk og rejer. Aftalen stillede også amerikanske eksportkreditter i udsigt, og få dage efter meddelte et mineselskab i Nordøstgrønland, at selskabet nu har lovning på eksportkreditter fra USA ligesom den grønlandske mineskole i Sisimiut har modtaget et amerikansk milliontilskud.

Hvis der måtte være enkelte, der føler medlidenhed med Jeppe Bruus, når han som Komiske Ali skal forsvare regeringens håbløse sager, bør man tænke på, at i perioden 2016-2018 arbejdede Jeppe som kommunikationschef for SKAT, og efter etableringen af de nye styrelser blev han kommunikationschef for Skattestyrelsen. Som talsmand for skattevæsenet havde han overhovedet ingen problemer med gang på gang at bortforklare det totale sammenbrud i det danske skattesystem.

Tidligere ambassadør, cand.jur. og folkeretsekspert Tyge Lehmann, fylder 80 søndag den 7. februar 2021.

Tyge Lehmann har i sine mere end 40 år i Udenrigsministeriet især beskæftiget sig med FN. Det løber op i deltagelse i 25 FN-generalforsamlinger siden 1972 og en stribe FN-verdenskonferencer bl.a. Kvindekonferencen 1980 i København, Menneskeretskonferencen i Wien 1993 og Racismekonferencen i Durban 2001.

Hans arbejde har især fokuseret på menneskerettigheder og staternes forpligtelser på dette felt såvel som på andre retsområder såsom retsordenen på havene og bekæmpelse af international terrorisme.

På FN’s 50 Generalforsamling i 1995 var Tyge Lehmann formand for arbejdet i generalforsamlingens 6. Udvalg (det juridiske udvalg), hvor det bl.a. lykkedes at lægge grundstenen til Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland.

Tyge Lehmann og Danmarks forhold til Tibet og Kina

I 1997 kom han på forsiderne verden over, da han i FN’s Menneskeretskommission fremlagde en skarp resolution rettet mod Kina, som USA ikke selv turde lægge navn til.

Vreden i Beijing var stor, og det kølnede forholdet til Danmark ned i en længere periode.

Baggrunden for hans kritik er, at Danmark siden i en note til det kommunistiske styre i Beijing har anerkendt Tibet som en uadskillelig del af Kina – hvorpå de gensidige forbindelser har udviklet sig markant på snart sagt alle områder mellem lille Danmark og store Kina. 

I 2008 blev der indgået en aftale om et særligt ”strategisk partnerskab” mellem verdens største diktatur og Danmark, og i 2009 erklærede Danmark i en såkaldt verbalnote, at Danmark ”modsætter sig” tibetansk uafhængighed.

På tidspunktet for Kinas vrede over Danmarks modtagelse af Dalai Lama havde Tyge Lehmann for længst forladt Udenrigsministeriet. Det skete i 2007 og i 2009 kunne han derfor tillade sig, at skrive et indigneret debatindlæg i dagbladet Politiken, hvori han spurgte, hvorfor Danmark nu ville modvirke Tibets selvstændighed? Lehmann påpegede, at en af Danmarks mangeårige mærkesager netop er kampen for folkeslagenes ret til selvbestemmelse og oprindelige folks skæbne kulturelt, økonomisk såvel som politisk. Dette kombinerer Tibet i sjælden grad. Himalaya-landet har været besat af Kina siden 1950 og aldrig fået lov at holde en fri folkeafstemning om sit fremtidige tilhørsforhold.

Det ville være velgørende at høre Tyge Lehmanns synspunkter på Tibet-kommissionens afdækning af det sleskeri og den underdanighed, Danmark har udvist overfor Kina siden Lehmanns pensionering.

Tyge Lehmann og Danmarks forhold til DDR

Den altid årvågne udenrigstjeneste, der efter eget udsagn arbejder på grundlag af ”musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde”, havde i 1988 ingen anelse om at Berlinmuren ville falde den 9. november 1989 og Østtyskland kollapse.

I hvert fald aflagde daværende Statsminister Poul Schlüter – på Udenrigsministeriets stærke og indtrængende anbefaling – den 13.-14. september 1988 et officielt besøg i bonde- og arbejderstaten DDR hos Erich Honecker.

Besøget blev af flere grunde efterfølgende betegnet som ”de sidste årtiers største udenrigsministerielle bommert”.

Ingen kan beskylde Poul Schlüter for at have sympati for de østeuropæiske regimer, men Udenrigsministeriet og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen insisterede, og alternativet – et officielt besøg af Honecker i København – var ikke tiltrækkende.

I lyset af de efterfølgende begivenheder var gennemførelsen af et officielt besøg på et tidspunkt, hvor DDR stod over for et totalt sammenbrud, i sig selv et eklatant udenrigsministerielt fejlskøn.

Ambassadebesættelsen

Besøget gav anledning til, at 18 DDR-borgere – den såkaldte Wolfgang Mayer-gruppe – den 9. september ved at nægte at forlade den danske ambassade i Østberlin forsøgte at benytte statsminister Poul Schlüters forestående besøg til at opnå udrejsetilladelse fra DDR.

Ambassadør Erik Krog-Meyer, vurderede, at en situation med ambassaden befolket af aktivister under statsministerens besøg i Berlin og på ambassaden ville ødelægge de møjsommelige forberedelser og måske forskertse hele formålet med besøget. Efter visse kontakter til Udenrigsministeriet i København tillod ambassadør Krogh Meyer DDR-myndighederne, at Folkepolitiet og Stasi den 10. september 1988 ryddede ambassaden.

Via vesttysk presse nåede skandalen aviserne og der opstod betydelig furore.

Parlamentarisk undersøgelse

Med henblik på at finde ud af hvem der vidste hvad hvornår, nedsatte det udenrigspolitiske nævn allerede i oktober 1988 en undersøgelsesgruppe i ambassadesagen bestående af Ole Espersen (S), Per Stig Møller (K), Gert Petersen (SF) og Bjørn Elmquist (V).

Gruppen af erfarne parlamentarikere undersøgte egenhændigt alene med bistand af sekretæren for Udenrigspolitisk Nævn begivenhedsforløbet, og ikke mindst informationernes vandring rundt i Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Beretningen fra undersøgelsen, der forelå den 1. november 1988, viste, at navngivne embedsmænd i Udenrigsministeriet og Statsministeriet havde et vist kendskab til sagen, men at statsministeren og udenrigsministeren først blev orienteret den 13. september 1988 – 4 dage efter Stasis fjernelse af DDR-borgerne fra den danske ambassade i Østberlin.

Chefen for Udenrigsministeriets retsafdeling, ambassadør Tyge Lehmann, kommitteret i Statsministeriet, Niels Jørgen Nehring, blev omtalt i beretningen, men den danske ambassadør i Berlin, Erik Krog-Meyer, blev tillagt det væsentligste ansvar for den ulykkelige sag, og han blev forflyttet til ambassaden i Helsingfors.

Måtte Danmark betale for ambassadebesætternes udrejse?

De 18 ambassade-besættere blev idømt betingede domme, og først i marts 1989 fik de tilladelse til at rejse til Vesttyskland.

I de sidste år af DDR-regimet var landets økonomi i realiteten kollapset, og DDR ”solgte” i tusindvis af østtyskere til Vesttyskland for 3,4 mia. DM.

Det er aldrig blevet oplyst i hvilket omfang det officielle Danmark fik udvirket, at Wolfgang Mayer-gruppen fik udrejsetilladelse, og i hvilket omgang den danske statskasse måtte betale herfor.

Erich Honeckers planlagte genbesøg i Danmark

I efteråret 1989 var der faktisk planlagt et genbesøg af DDR-chefen Erich Honecker i Danmark. Besøget blev imidlertid aflyst en månedstid før DDR-sammenbruddet den 9. november 1989.

Socialdemokraten Kjell Stefan Löfven, der siden 2014 har været Sveriges statsminister og siden 2012 leder af Socialdemokraterne, er fortsat statsminister i Sverige.

Efter rigsdagvalget den 9. september 2018 fulgte der flere måneder med regeringsforhandlinger.

Sverigedemokraterne og udlændingepolitikken

Sverigedemokraterne opnåede ved valget en tilslutning på 17,6 procent – 62 mandater. Partiet, der første gang kom ind i Riksdagen i 2010, er bl.a. fortaler for en stram udlændingepolitik, og partiet har politisk været isoleret i Sverige, hvor ingen af de øvrige partier vil samarbejde med det. Det betyder samtidig, at hverken de borgerlige eller de rød-grønne partier kan samle de 175 mandater, der i den svenske rigsdag kræves til et flertal.

Regeringen Löfven II

Den 11. januar 2019 kunne Stefan Löfven alligevel danne en ny regering – Regeringen Löfven II.

Socialdemokraterne er regeringens store parti med 18 ministerposter, mens Miljöpartiet de Gröna er det lille parti med kun 5 ministerposter. Regeringen har en forståelse med og støttes i Riksdagen af Liberalerna og Centerpartiet. Regeringen er i en række spørgsmål desuden afhængig af støtte fra Venstrepartiets 28 mandater.

Regeringsrokade

Statsminister Stefan Löfven foretog fredag den 5. februar 2021 en regeringsrokade, efter at koalitionspartnerne i Miljöpartiet har fået ny leder.

Miljöpartiet fik kun 4,4 procent af stemmerne ved riksdagsvalget i 2018, og regeringssamarbejdet har kostet dyrt – partiet har længe ligget omkring eller under spærregrænsen på fire procent.

Ny leder af Miljöpartiet

Den 44-årige Märta Stenevi blev sidste weekend valgt til Miljöpartiets nye talsperson, hvilket reelt er partilederposten. Det skete ved en digital partikongres med 265 delegerede. Märta Stenevi indtræder i regeringen og bliver ny boligminister og minister for ligestilling.

Den tidligere leder, Isabella Lövin, træder ud af regeringen og hendes poster som miljø- og klimaminister og vicestatsminister overtages af Per Bolund fra Miljöpartiet. Bolund er ligesom Stenevi talsperson for sit parti og leder det sammen med hende.

Åsa Lindhagen, som er Miljöpartiets tidligere ligestillingsminister får en ny post som finansmarkedsminister, som er en af tre poster under finansministeriet.

Per Olsson Fridh fra miljøpartiet bliver ny bistandsminister.

Amanda Lind (MP) fortsætter som kultur- og demokratiminister samt minister med ansvar for idrætsspørgsmål.

For en gangs skyld er det ikke den skandaleramte udenrigsminister, Jeppe Kofod, der er årsagen. Der er udbrudt splid på den danske ambassade i USA, hvor en anonym medarbejdergruppe på ambassaden har sendt et brev til Udenrigsministeriets departementschef, Lars Gert Lose, hvori man ganske uhørt kræver Lone Dencker Wisborg fjernet som ambassadør.

Ambassadøren hyrede i foråret 2020 Lone Dencker Wisborgs tidligere spanske au pair som chauffør, selv om kvinden ikke har de påkrævede kvalifikationer. Hele forløbet er påfaldende, mener en lektor i arbejdsret ifølge Ekstrabladet.

Personaleoprøret har ikke afholdt Lone Dencker Wisborg fra hendes officielle pligter, herunder deltagelse i Joe Bidens præsidentindsættelse, som hun beretter om i Avisen Danmark.

Danmarks ambassadør i USA mener, at der ikke er tvivl om, at krisen har ramt amerikanerne meget forskelligt og forstærket de økonomiske forskelle, som allerede inden krisen prægede det amerikanske samfund. Særligt hårdt har krisen ramt minoriteter, der i høj grad er beskæftiget i de service- og restaurationsjobs, som har været hårdest ramt af restriktioner og nedlukninger.

Selvom det er et dystert billede, der males fra et kriseramt USA, er ambassadøren alligevel – selvom der venter enorme udfordringer for præsident Biden – håbefuld på amerikanernes vegne.

Hvis ambassadøren også formår at dæmpe det kritiske personale, kan vi se frem til en strøm af positive indberetninger fra udenrigsministeriets udpost i Washington.

Præsident Sergio Mattarella bad onsdag den 3. februar 2021 den tidligere og meget respekterede chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, om at danne en ny italiensk regering.

Dermed er en tredje italiensk regering under ledelse af Giuseppe Conte udelukket.

Giuseppe Conte

Gennem stædighed og pragmatisme har Giuseppe Conte holdt overraskende længe som Italiens premierminister. Da han efter en langvarig politisk krise efter parlamentsvalget den 4. marts 2018 den 1. juni 2018 blev udnævnt til premierminister i den 65. italienske regering siden anden verdenskrig, var han en ukendt juraprofessor fra universitetet i Firenze og uden politisk erfaring. Alligevel formåede han at holde fast i sin taburet som chef for både en centrum-højre-regering og en centrum-venstre-regering.

Hans første regering var dannet af de to protestpartier, Femstjernebevægelsen og Lega, og den upolitiske 53-årige juraprofessor blev premierminister som et kompromis, da de to partiformænd Luigi di Maio og Matteo Salvini ikke kunne blev enige om, hvem at de to der skulle beklæde posten.

I den anden regering indgik Femstjernebevægelsen, det socialdemokratiske Partido Democratico, Matteo Renzis parti Italia Viva og “Liberi e Uguali”-listen.

Har Giuseppe Conte pyntet på sit CV?

Giuseppe Conte er født den 8. august 1964. Han stammer fra Puglia-regionen i Syditalien. Han havde ikke været aktiv i politik før 2018, men han har ikke undgået omkostningerne ved at være i offentlighedens søgelys.

Giuseppe Conte, har således været anklaget for ”résumé-inflation” – at have overdrevet sine akademiske kvalifikationer i sit CV. Conte angiver at have studeret på berømte universiteter over hele verden, inclusive Yale, Sorbonne i Frankrig og New York University, NYU, hvor han angiver at have “perfected and updated his studies” under månedlange ophold hver eneste sommer mellem 2008 og 2012.

Ifølge New York Times udtaler Michelle Tsai på vegne af NYU: “A person by this name does not show up in any of our records as either a student or faculty member,” og tilføjede at det ikke kunne udelukkes, at Conte havde deltaget i en- eller 2-dages programmer, hvor NYU ikke havde deltagerlister.

Slutfasen

Giuseppe Contes dage som premierminister var talte, da Matteo Renzi trak sit parti, Italia Viva, ud af regeringen. Der har angiveligt været flere årsager til bruddet, herunder et personligt modsætningsforhold mellem Conte og Renzi, men en væsentlig årsag var en strid om, hvordan Italien skal bruge de over 1.500 milliarder kroner, som landet står til at modtage fra EU’s genopretningsfond.

Regeringskrisen har skabt en – selv efter italienske forhold – voldsomt ustabil politisk situation på et utroligt ubelejligt tidspunkt: midt i en pandemi, der har kostet over 83.000 italienere livet, og den værste økonomiske recession siden 2. Verdenskrig med en minusvækst i 2020 tæt på ti procent og udsigt til det samme i 2021.

EU-genopretningsfonden

Det er skæbnens ironi, at krisen i Italien er fremkaldt af den af Italien stærkt ønskede EU-genopretningsfond. Italien skal næste måned præsentere EU for en plan for, hvordan man vil bruge de 209 milliarder euro fra genopretningsfonden. Brugt rigtigt kan kæmpebeløbet spille en afgørende rolle i forsøget på at modernisere landet og rette op på økonomien.

Renzi har i forbindelse med bruddet udtrykt frygt for, at Conte-regeringen vil have ødslet pengene væk. Det er nok en overdrivelse, men der er alligevel grund til at se med bekymring på situationen. Hvis Italien svigter det ansvar, som de 1.500 milliarder kroner giver, kan politiske ledere i Danmark og i andre lande få gevaldigt svært ved at forklare deres befolkninger, hvorfor EU i fremtiden igen skulle kaste italienerne en redningskrans.

Mario Draghi garant for økonomisk ansvarlighed

En Mario Draghi-regering vil være en garant for en ansvarlig økonomisk politik i Italien og fornuftig anvendelse af genopretningsmidlerne.

Fredag aften, den 29. januar 2021, gav den italienske præsident Sergio Mattarella (hvis 7-årige embedsperiode udløber i 2022) formanden for Deputeretkammeret, Roberto Fico, i opdrag at sondere mulighederne for at danne en ny italiensk regering.

Regeringskrise da Giuseppe Conte trådte tilbage

Regeringskrisen opstod, da Italiens premierminister Giuseppe Conte måtte træde tilbage tirsdag morgen den 26. januar 2021. Matteo Renzi var utilfreds med koalitionsregeringens økonomiske politik, og herunder ikke mindst hvordan Italien skulle disponere over de 209 mia. euro, Italien havde til rådighed fra EU’s Corona-genopretningspakke, og han trak sit parti, Italia Viva, ud af regeringen.  

Roberto Fico, født i Napoli i 1974, har en universitetsuddannelse i kommunikation, de har omfattet et Erasmus-ophold ved universitetet i Helsingfors. Fico har været aktivist i 5-Stjernebevægelsen siden 2005 og blev for M5S valgt ind det italienske parlament i 2013. Siden 2018 har han været formand for det italienske underhus, Deputeretkammeret.

Politiske sonderinger

Lørdag den 30. januar 2021 indledte Roberto Fico de politiske sonderinger om mulighederne for en ny regering under ledelse af Giuseppe Conte eller andre muligheder.

Ficos konsultationer med de hidtidige koalitionspartnere: 5-stjernebevægelsen, Partido Democratico, Italia Viva og “Liberi e Uguali”-listen foregik i løbet af weekenden i Palazzo Montecitorio, der siden 1871 har været sæde for Deputeretkammeret.

Fico konsulterede endvidere grupperinger i Deputeretkammeret og Senatet, der havde stået uden for regeringen, men som kunne tænkes at støtte en centrum-venstre regering.

Egentlige forhandlinger i Sala della Lupo

Mandag den 1. februar 2021 gik realitetsforhandlingerne i gang mellem PD, M5S, Italia Viva, Liberi e Uguali samt pro-Conte senatsgruppen Europeisti-Maie-Centro democratico.

Repræsentanterne var ifølge ANSA samlet i den såkaldte Sala della Lupo i Montecitorio (Ulveværelset), hvor repræsentanterne er bænket om et stort bord i Covid-forsvarlig afstand fra hinanden.

Roberto Fico må opgive

Forhandlingerne endte imidlertid uden resultat, og tirsdag aften den 2. februar 2021 måtte Roberto Fico, melde tilbage til præsident Mattarella, at der ikke var grundlag for en ny regering under ledelse af Giuseppe Conte eller andre i den hidtidige regeringskreds eller blandt det nuværende parlamentariske flertal.

Valg eller?

Præsident Sergio Mattarella har haft 2 muligheder: Enten udskrivelse af nyvalg, der ville kaste Italien ud i en månedlang valgkamp, hvor der ikke ville blive taget hånd om de mange akutte problemer, Italien står overfor, eller dannelsen af en såkaldt teknokratregering, der hurtigt kan træde i funktion og adressere corona-pandemien og den værste recession, Italien har været i siden 2. Verdenskrig.

Ny regering ved ugens udgang med Mario Draghi i spidsen?

Præsidenten valgte den sidste mulighed. Den tidligere meget respekterede chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, er tilsagt til det italienske præsidentpalads, Qurinale Paladset, onsdag den 3. februar 2021 kl. 12.

Draghi vil få i opdrag snarest muligt at danne en regering.

Positiv reaktion på finansmarkederne

Kursen på euro steg straks ved nyheden om at Mario Draghi var i spil som ny premierminister i Italien. Under finanskrisen fik Draghi tilnavnet ”Super Mario”, og alle er enige om at han spillede en afgørende rolle i at euro-området kom nogenlunde helskindet gennem krisen.

Danske Bank oplyser, at banken har identificeret endnu en fejl, der betyder, at omkring 2.300 af bankens erhvervskunder i en periode kan være blevet opkrævet gebyr, som banken ikke har haft grundlag for at opkræve af kunderne.

Ifølge de nyeste tal har Danske Bank gennemgået omkring 83.000 kundesager i forbindelse med fejlbehæftede data i inkassosager.

Her har banken fundet, at 1.500 kunder er blevet opkrævet for meget i forbindelse med bankens håndtering af sagerne.

Udover inkassosagerne har Danske Bank uretmæssigt opkrævet renter på rykkergebyr, hvilket kan vedrøre op til 400.000 danske kunder.

Det positive er, at der søges en person, der i forbindelse med nødlidende finansielle virksomheder kan varetage offentlighedens interesse, herunder hensynet til finansiel stabilitet og beskyttelse af statslige midler.

Belært af de dyrekøbte erfaringer med den hidtidige direktør søges der nu en fagligt kvalificeret person, der udover intellektuelle evner også besidder den nødvendige mentale robusthed.

Problemerne begynder ved kravene til erfaring fra bank, kreditinstitution, et økonomisk ministerium eller anden finansiel virksomhed.

I lyset af de daglige skandaler i FinansDanmark må det befrygtes, at de, der opfylder kravene, enten allerede sidder i fængsel, er på vej i fængsel eller endnu ikke er blevet afsløret.

https://www.fs.dk/nyheder/meddelelser/administrerende-direktoer-til-finansiel-stabilitet

Myanmars militær har igen taget magten, annulleret resultatet af novembers parlamentsvalg, interneret regeringsleder Aung San Suu Kyi og erklæret undtagelsestilstand i et år.

Hærchef Min Aung Hlaing’s kontor oplyste, at militæret greb ind som følge af omfattende ”vælgerbedrag”, og at der efter undtagelsestilstanden ville blive afholdt et “frit og retfærdigt parlamentsvalg”.

Den fungerende præsident Myint Swe, en tidligere general, der støtter militæret, har givet hærchefen fuld autoritet til at lede landet og sagde, at det var nødvendigt at handle nu, inden det nyvalgte parlament skulle træde sammen i denne uge. Forfatningen fra 2008 tillader faktisk militæret at tage magten under en undtagelsestilstand, hvis unionens enhed eller den “nationale solidaritet” er truet.

Myo Nyunt, en talsmand for Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy, NLD, erklærede at militæret havde gennemført et ”kup” og at præsident Win Myint var blevet tilbageholdt sammen med Aung San Suu Kyi.

Myanmars Tv-kanaler, telefon- og internetkommunikation er forstyrret og oplysninger om situationen i Myanmar er sparsomme.

Valgsejr til National League for Democracy

Parlamentsvalget i Myanmar søndag den 8. november 2020 blev de fleste steder afviklet planmæssigt. En række valgsteder var imidlertid lukkede pga. uroligheder, ligesom der også rapporteres om tilfælde af decideret valgsvindel og vælgere, der blev forhindret i at afgive deres stemme.

Selvom valghandlingen ikke fuldt ud levede op til demokratisk standard, er der ingen grund til at betvivle den stærke opbakning til NLD-regeringen. På trods af den internationale kritik er Aung San Suu Kyis fortsat umådelig populær i Myanmar.

Aung San Suu Kyis parti NLD vandt 396 pladser i Nationalforsamlingen – flere end de 385 pladser, de vandt i 2015, og dermed langt flere end de 322 pladser i parlamentet, der er nødvendige for at danne en regering.

Valgdeltagelsen blev anslået til 70 pct. af landets 37.3 millioner vælgere.

Myanmars valgkommission har i sidste uge officielt erklæret at afstemningen havde været transparent og fair, og USA, FN og EU opfordrede militæret til at respektere resultaterne.

Efter kuppet har USA og Australien mandag morgen opfordret Myanmars militær til at løslade alle de tilbageholdte og respektere valgresultatet. ”De Forenede Stater modsætter sig ethvert forsøg på at ændre resultatet af de seneste valg eller forsøg på at hindre Myanmars demokratiske overgang og vil i givet fald tage skridt mod de ansvarlige”, sagde en talsmand for Det Hvide Hus.

Myanmar kan i øvrigt indebære en tidlig test af hvor stor vægt Biden-administrationen vil lægge på menneskerettigheder i den amerikanske udenrigspolitik.

Præsident Barack Obama hyldede reformerne under et skelsættende besøg i Myanmar i 2012, og udviklingen fik USA og EU til at ophæve de sanktioner, der tidligere var indført mod militærstyret.

Under præsident Trump har kritikken af Myanmar vokset i USA, og der blev indført visumrestriktioner og økonomiske sanktioner i 2017.

Myanmar ellers på et tidspunkt på vej i demokratisk retning

Siden 2011 har Myanmar åbnet op for omverdenen efter mere end 50 års militærdiktatur og har siden gennemgået en hurtig udvikling på alle fronter.

Aung San Suu Kyi

Den nu 75-årige Aung San Suu Kyi har været en nøgleperson i Myanmars nyere historie. Hun blev opfattet som en person, der ofrede sin personlige frihed for at udfordre generalerne, der regerede Myanmar. Hendes kamp fik støtte fra millioner af mennesker over hele verden, og gav hende Nobels fredspris.

På trods af valg i 2015, hvor National League for Democracy, NLD, ledet af Aung San Suu Kyi, fik regeringsmagten, er Myanmar i dag stadig langt fra demokrati, fred og bæredygtig økonomisk vækst. Forhåbningerne til det skrøbelige demokrati er blandt andet gjort til skamme af, at Myanmars egentlige magthavere – militæret – har faret hårdt frem mod landets muslimske Rohingya-minoritet i delstaten Rakhine, væbnet konflikt i de østlige grænseområder og en kompliceret deling af magten mellem regeringen og militæret.

Den af militæret dikterede forfatning fra 2008 sikrer fortsat, at militæret kontrollerer en fjerdedel af pladserne i parlamentets – Assembly of the Union – 2 kamre: underhuset, House of Representatives, og overhuset, House of Nationalities, med henholdsvis 440 og 224 medlemmer.

Suu Kyi er uddannet ved Oxford og blev gift med Tibet-forskeren Michael Aris. I forfatningen fik militæret indføjet, at hvis man var gift med udlænding var man afskåret fra at beklæde visse poster i Myanmar, og derfor kan Aung San Suu Kyi ikke formelt være premierminister, men har beklædt et tilsvarende embede.

Folkedrab på Rohingyaer

Militæret slog i 2016 og 2017 hårdt ned på det muslimske mindretal af Rohingyaer i delstaten Rakhine og over 740000 Rohingyaer flygtede til nabolandet Bangladesh.

Aung San Suu Kyis NLD-regering blev målet for stærk international fordømmelse af folkedrabet på det rohingyamuslimske mindretal, og Suu Kyi betragtes ikke længere som et demokratiikon i Vesten efter hendes passive håndtering af de militære angreb på rohingyaerne.

Kina største handelspartner

Udenlandske investorer strømmede til landet på udkig efter muligheder, og landet søgte at åbne op på sine kapitalmarkeder.

Kina er dog suverænt Myanmars største handelspartner og tegner sig for omkring en tredjedel af den samlede udenrigshandel. Kinesiske selskaber som China Northern Rare Earth Group High-Tech Co. og China Rare Earth Holdings Ltd. får store forsyninger af sjældne jordarter fra Myanmar,

Myanmar har også modtaget støtte fra Den Internationale Valutafond, IMF, der så sent som i sidste måned bevilgede 350 mio. dollars i bistand til håndteringen af Covid-19.

Danmark i Myanmar

Danmark har siden 2014 haft en beskeden ambassade i Yangon i Myanmar, og Danmark har forsøgt at bidrage til demokratiudviklingen i Myanmar – bl.a. gennem det ret upåagtede Institut for Flerpartisamarbejde (Danish Institute for Parties and Democracy – DIPD), der blev etableret ved lov nr. 530 af 26. maj 2010.