Billers tissetrang

Kornsnudebillen – Sitophilus granarius – er det mest almindelige skadedyr på kornlagre. Sammen med rismelbiller, kartoffelbillen og andre typer af biller og insekter gør biller hvert år indhug i op mod 25 procent af den globale fødevareforsyning.

Post harvest losses

Såkaldte ”post-harvest losses” er et langt større problem for verdens fødevareforsyning, end det ”madspild” som forekommer i forbindelse med supermarkedernes kassering af madvarer, der måske har overskredet sidste salgsdato.

Høstudbytte, der går tabt på marken eller under transport og oplagring som følge af angreb af skadedyr og svampe m.v. er et enormt problem. Først og fremmest for den fattige jordbruger i den 3. verden, men også for den globale fødevareforsyning.

På kornlagre starter et kornsnudebilleangreb ofte lokalt ved en såkaldt “varm lomme” i kornet. Det er gerne en ydre begivenhed, der starter den ”varme lomme”. Vand kan være trængt ind gennem en utæthed på lageret, eller kornet kan på grund af støvansamlinger være forhindret i at komme af med et vandoverskud. Fugtigheden bevirker, at kernernes ånding og temperatur øges. Varmen og fugtigheden tiltrækker æglægningsmodne kornsnudebiller, der gnaver et hul i kernen, hvor æggene lægges, og bagefter lukkes igen. Når de mange larver udvikles tæt ved hinanden, vil deres stofskifte få temperaturen og fugtigheden i kornet til at stige yderligere. Derved skabes der gode betingelser for svampevækst i lommens midte. Varme lommer kan også tiltrække mere varmekrævende kornskadedyr som f.eks. rismelbillen og den savtakkede kornbille.

I husholdningen opdages et angreb af kornsnudebiller som regel først, når man ser de små biller vandre rundt i beboelsen. Udklækningsstedet kan ofte lokaliseres til en ”glemt” pose ”økologiske-” eller ”natur-” kerner, fuglefrø, hundekiks, pasta eller lignende.

Fremkalder væskemangel hos skadedyrene

I det seneste GrovvareNyt berettes om forskere fra Københavns Universitet, der har opdaget en ny og mere målrettet metode at komme skadedyr til livs. I stedet for at bruge traditionelle pesticider mod for eksempel kornsnudebiller på kornlagre, vil det i fremtiden blive muligt at få billerne til at tisse sig ihjel.

Forskerne har fundet frem til hvilke hormoner, der styrer dannelsen af urin i billens nyrer. Den viden betyder, at der kan udvikles stoffer, som ligner billens hormoner, og som eksempelvis kan få billerne til at danne så meget urin, at de dør af væskemangel.

Lektor Kenneth Veland Halberg fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet medgiver, at det kan virke lidt ondskabsfuldt, men påpeger, at der er ikke noget nyt i, at nedkæmpe skadedyr, som ødelægger fødevareproduktionen. Nu kan det bare gøres på en smartere og mere målrettet måde, som tager mere hensyn til det omgivende miljø end de traditionelle pesticider.