Cannabis – til rekreativt og medicinsk brug

Cannabis

I USA ‎‎støtte‎r 60 pct. af alle voksne nu cannabis til medicinsk eller rekreativt brug. 31 pct. støtter alene medicinsk brug af cannabis. Det betyder, at i USA er kun 8 pct. modstander af legalisering af marihuana. ‎

‎Med offentligheden bag sig støtter flere politikere legalisering. I denne måned ‎‎blev‎‎ New Mexico den 17. stat, der tillod rekreativ brug, og fra juli vil Virginia følge efter.

Canada legaliserede rekreativ cannabis i 2018, og Mexico ‎kan snart blive det næste land.‎

‎Marihuana er stadig ulovligt i henhold til den amerikanske føderale lovgivning, og mange banker ‎har været tilbageholdende‎‎ med at arbejde med industrien, hvilket gør det sværere at få adgang til lån, besværliggør betalingsformidling etc.

Repræsentanternes Hus har imidlertid netop vedtaget lovgivning, der vil tillade banker at servicere cannabis-virksomheder i stater hvor cannabis er legaliseret. Forslaget blev vedtaget med 321 stemmer for og 101 imod og forelægges nu for det amerikanske Senat.

Lovgivningen klargør, at indtægter på cannabis-business ikke betragtes som illegale, og de relevante føderale myndigheder pålægges at udforme regler for, hvordan denne bankvirksomhed kan kontrolleres.

I mangel af fælles føderale standarder har der også været problemer omkring produktkontrol, mærkning og markedsføring.‎

‎Legalisering af cannabis kan blive big business. Den amerikanske marihuanaindustri skaber allerede grundlag for over 300.000 fuldtidsjob, og i 1. kvartal af 2021 fik Illinois mere ind i cannabisafgifter end på spiritusskatter.‎

Ædeflip i amerikanske marihuana-stater

Selv blandt folk, der ikke kunne drømme om at bruge cannabis – hverken til medicinsk brug eller i form af en rekreativ joint ved selskabelige lejligheder – er det almindeligt kendt, at nydelsen af cannabis, hash eller marihuana kan udløse ”the Munchies” og give anledning til et ædeflip med lyst til at tømme køleskabet for mad bagefter.

Det synes at være aktivstoffet THC, Tetrahydrocannabinol, der findes i cannabis, hash og marihuana, der binder sig til særlige signalmodtagere i hjernen – de såkaldte cannabinoide receptorer, CB1. Forbindelsen hæmmer et kemisk signal, der normalt fortæller os, at vi ikke skal spise, og derfor bliver vi sultne, når signalet hæmmes.

Det er formentlig den virkning af THC, der betyder at cannabis kan have en positiv effekt på patienter med manglende appetit eller andre spiseforstyrrelser.

I USA har The Nielsen Company konstateret en sammenhæng mellem legalisering af marihuana og øget omsætning af slik og snack-produkter.

Nielsens data synes at vise, at stater der har legaliseret marihuana kan notere en tydelig stigning i forbruget af hvad Nielsen kalder ”munchies” – slik, søde og salte snack-produkter.

Ifølge Nielsen skaber det store muligheder for det amerikanske marked for den amerikanske drikkevare- og fødevareindustri.

Data viser, at både salget af søde og salte snacks i USA over de sidste 52 uger frem til slutningen af april 2019 er vokset til 29,9 milliarder dollars for salte snaks og 6,5 milliarder dollars for søde – og med de største stigninger i stater, der har legaliseret marihuana!

Der foreligger endnu ikke data for, om denne udvikling er fortsat under Covid-19.

Canadiske erfaringer

Cannabis-markedet er dog ikke uden risici. Det viser erfaringer fra Canada.

Da cannabis den 17. oktober 2018 blev lovligt i Canada, gik den største tobaksvirksomhed i USA, Altria Group – med en årlig omsætning på over 25 mia. dollars fra bl.a. datterselskabet Philip Morris, ind i markedet. Det skete ved at købe en andel af den canadiske cannabis-producent, Aphria, i Ontario.

Altria er i forvejen stor indenfor E-cigaretter, hvor der også vurderes at være et potentiale for cannabissubstanser.

Altria er ikke det eneste amerikanske firma i forbrugssektoren, der har vist interesse for canadiske virksomheder i cannabis-branchen.

Coca-Cola oplyste i 2018, at de overvejede produkter til konsumenter, der kunne mindske gener fra inflammationer og smerter ved at udnytte et kemisk stof i cannabis – CBD – som ikke har forbindelse til det psykoaktive stof THC.

Virksomheden Coors oplyste på et tidspunkt, at de ville samarbejde med den canadiske cannabisproducent Hydropothecary om udviklingen af en læskedrik indeholdende marihuana, og Constellation Brands, der producerer Corona Beer, meddelte i forbindelse med legaliseringen i Canada, at de overvejede en investering på 3,8 mia. dollars i den canadiske cannabisproducent, Canopy Growth.

I Canada oplevede man efter legaliseringen et investeringsboom, men i dag ‎‎kæmper‎‎ mange cannabisvirksomheder for at overleve. Årsagerne er flere: et meget stramt reguleret marked, restriktioner på markedsføring og mindre efterspørgsel end forventet.‎

‎Danmark – forsøgsordning med medicinsk cannabis

I januar 2018 blev medicinsk cannabis godkendt til brug i en 4-årig forsøgsordning i Danmark. Baggrunden var erfaringer fra udlandet, der indikerer, at cannabis kan lindre kroniske smerter hos eksempelvis patienter med sklerose, gigt, fibromyalgi og rygmarvslidelser.

Scleroseforeningen oplyser om cannabis, at det bruges som massebetegnelse for de præparater, der fremstilles af hampplanter fra Cannabis-slægten. Der er forskellige varianter af planten, alt afhængig af hvor den gror, og hvordan den dyrkes. Cannabis indeholder over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er aktive kemikalier, der derfor påvirker receptorer i hjernen, når de indtages.

Den medicinske cannabis, der udskrives i forbindelse med forsøgsordningen, indeholder hele cannabisplanten – altså alle de 60 aktive og de mange hundrede ikke-aktive stoffer, som findes i cannabisplanten.

Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op imod hver femte dansker med kroniske smerter, og mange må dagligt tage smertestillende medicin for at kunne fungere i hverdagen. Omfattende brug af opioider er dog hårdt for kroppen, og derfor er mange smertepatienter også interesserede i at anvende medicinsk cannabis som et alternativ eller supplement til den konventionelle medicin.

Forsøgsordningen har imidlertid ikke ubetinget været en succes. Det hænger sammen med, at medicinsk cannabis ikke er blevet testet i kliniske faser som konventionelle medicinalprodukter. Det er derfor op til den enkelte læge, der udskriver recepten, om han vil påtage sig ansvaret for eventuelle bivirkninger, og det holder mange læger tilbage. Derfor ender mange smertepatienter med at købe deres cannabismedicin på det sorte marked, hvor det er nemmere og tilgængeligt og billigere.

Skal medicinsk cannabis behandles som anden medicin under tilskudsordningen for konventionelle lægemidler? 

Scleroseforeningen har i årevis været fortaler for medicinsk cannabis, da det ikke er ny viden, at cannabis kan have positive effekter på smerter og på spasticitet, der skyldes sclerose. Scleroseforeningen stiller sig uforstående overfor lægernes modstand mod at udskrive recepter på medicinsk cannabis og mener også, at medicinsk cannabis skal behandles på lige fod med al anden medicin, som går ind under tilskudsordningen for konventionelle lægemidler. 

”For det er vigtigt at huske på, at den her mulighed med medicinsk cannabis er et alternativ til de patienter, der ikke har gavn af den almindelige tilskudsberettigede medicin,” pointerer foreningens direktør Klaus Høm på Scleroseforeningens hjemmeside.

One thought on “Cannabis – til rekreativt og medicinsk brug

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s