Septembervalg i Tyskland

Tyskland1

Mediedækningen af Tyskland er selvsagt stærkt optaget af det kommende valg til den tyske forbundsdag den 26. september 2021, som samtidig er slutdato for Angela Merkels tid som tysk kansler.

Kandidaterne

Det er nu afgjort, at CDU/CSU-koalitionen stiller med Armin Laschet – leder af CDU – Christlich Demokratische Union Deutschlands – og ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen – som fælles kanslerkandidat. Bayerns ministerpræsident og leder af CSU – Christlich-Soziale Union in Bayern, Markus Söder, har trukket sig som kanslerkandidat. Ved valget i 2017 opnåede koalitionen godt 37 pct. af stemmerne, men i den seneste meningsmåling er opbakningen reduceret til 21 pct.

De Grønne har udnævnt den 40-årige formand, Annalena Baerbock, til partiets første kanslerkandidat. Partiet, der i 2017 fik tilslutning fra 8,9 pct. af vælgerne, står til kraftig fremgang – 28 pct. af stemmerne! Det er trods manglende ministererfaring bestemt ikke udelukket, at hun kan blive miljøpartiets første kansler. Det økonomiske tidsskrift Wirtschafts-Woche har gennemført en meningsmåling, hvor 26,5 pct. foretrak Baerbock som kansler, mens kun 14,3 pct. pegede på Laschet. 14,3 pct. pegede i samme undersøgelse på den liberale FDP-leder Christian Lindner som kansler.

I SPD – Sozialdemokratische Partei Deutschlands – er kanslerkandidat Olaf Scholz på plads, men spørgsmålet er om partiet kan forbedre det dårlige valgresultat fra 2017 på knap 25 pct. Det er tvivlsomt og foreløbig står de til beskedne 13 pct. i meningsmålingerne.

FDP – Freie Demokratische Partei – er Tysklands liberale parti med Christian Lindner som spidskandidat.

Venstrefløjspartiet, Die Linke, (med knap 9 pct. i tilslutning i 2017) har i øjeblikket hele 4 spidskandidater: Janine Wissler, Susanne Hennig-Wellsow, Dietmar Bartsch og Amira Mohamed Ali.

AfD (Alternative für Deutschland) blev ved forbundsdagsvalget i 2017 med 11,5 pct. af stemmerne Tysklands tredjestørste parti. Dengang var det med spidskandidaterne Alexander Gauland og Alice Weidel. Udpegningen af kandidaterne til valget i september er foreløbigt udskudt, men det kan ende med et tandem-par bestående af Tino Chrupalla og Joana Cotar.

Digitalisering væsentligt valgtema

Op til valget til Forbundsdagen til september er der i varierende omfang en række emner i debatten: udlændingepolitik, corona- og sundhedspolitik, sociale forhold og overvågning af borgerne.

Alle partier har imidlertid fokus på digitalisering som et af midlerne til at give ny energi til den tyske vækstmotor – der selvfølgelig skal være klimavenlig og bæredygtig. Digitaliseringen anses for en forudsætning for nye veje til vækst, eksport og et mere robust erhvervsliv, øget kvalitet i den offentlige sektor, den grønne omstilling og understøttelsen af et fair og lige samfund.

Den 21. april 2021 oplyste André Rogaczewski, CEO, Netcompany, formand, Teknologipagtrådet og formand, DI Digital, i et indlæg i Berlingske Tidende, at en bekendt, der netop var flyttet til Tyskland, havde fået et mindre chok, da han blev bedt om at faxe en række dokumenter til det lokale kommunekontor. Hvem benytter en fax i dag, tænkte han og gik på jagt hos sine nye naboer.

Faxmaskinen viser sig dog fortsat at have en fremtrædende rolle i vores store naboland mod syd, hvor laboratorier landet over blandt andet bruger den til at indberette covid-19 testresultater til sundhedsmyndighederne, der så igen manuelt plotter dem ind i et Excel-ark.

Ja, vi bruger stadig fax i Tyskland, kunne Danmarks ambassadør, Susanne Hyldelund, bekræfte på et webinar, arrangeret af Dansk Energi og iEnergi.

Ifølge Susanne Hyldelund er der fortsat brug for at opgør med en forvaltningskultur med papir, stempler og alt for mange hænder. Hvis digitaliseringen skal lykkes, er der også brug for et tættere samspil mellem centralregeringen og de 16 ofte meget selvstændige delstater, lyder analysen.

Bilindustrien

Amerikanske Tesla har udfordret Tysklands bilindustri ved at tilbyde eldrevne og stærkt digitaliserede biler, men det er ikke den eneste udfordring for nabolandet i syd. Corona’en har afdækket digitale svagheder bl.a. inden for uddannelse, sundhed og offentlig forvaltning.

For tyskerne er bilindustrien fuldstændig afgørende for omsætning og beskæftigelse, så VW og de andre giganter har indledt en massiv omstilling i retning af eldrevne og digitale køretøjer. For ikke at blive afhængig af nøglekomponenter er tyskerne/europæerne også ved at gøre klar til en omfattende produktion af batterier.

Tyskland håber på at blive Europas battericentrum, og både den tyske stat og bilfabrikkerne afsætter kolossale summer euro til forskning og udvikling i fremtidens teknologier, der uomgængeligt vil drage nytte af de redskaber, digitaliseringen fører med sig i form af kunstig intelligens, smart styring og robotter. Det er ikke utænkeligt, at der over de kommende år vil opstå 40 batterifabrikker mellem Frankrig og Rusland med et betydeligt antal ansatte, med anderledes kompetencer end på fabrikker, der i øjeblikket producerer benzin- og dieselkøretøjer.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s