Nyhedsbureauet SWNS kunne i sidste uge berette en rørende historie om et ældre canadisk ægtepar, hvor hustruens syn svigtede. Den 79-årige ægtemand søgte professionel hjælp til at lære hvordan han kunne hjælpe hende med at ordne hår og makeup.

Han opsøgte beauty-skolen Delmar College of Hair and Esthetics i Alberta i Canada, og‎ bad om hår- og makeup-lektioner for at hjælpe sin kone, som han havde været gift med i 50 år. Manden, der bad om at forblive anonym, fortalte skønhedsskolens personale, at hans kone, der altid havde lagt vægt på sit udseende, var ved at miste sit syn og derfor kom til at brænde sig selv med krøllejernet, ligesom hun også havde problemer med at lægge makeup.

I løbet af en times tid underviste en af skolens studerende ham i den rette brug af et krøllejern, og hvordan man anvender mascara.

Skolens leder, Carrie Hannah, fortalte SWNS, at manden hele tiden trak et billede af konen frem fra tegnebogen og fortalte om hendes forskellige talenter. På skolen syntes de, det var “meget modigt” af ham at komme ind og bede om hjælp, og de var alle “rørte over hans hengivenhed”.

Manden vendte efterfølgende tilbage til skolen sammen med sin kone for at takke alle, og Carrie Hannah sagde, at “They both also are impressed with his new professional skills and her hair is looking great!”

Selvom prisen på minkskind i øjeblikket fortsætter med at stige blandt andet som følge af en stærk økonomisk udvikling i Kina og andre asiatiske markeder, ligger den danske pelsbranche underdrejet.

Regeringen besluttede i november sidste år, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus, som viste nedsat følsomhed over for antistoffer. Det kom senere frem, at lovgrundlaget ikke var på plads, men det kom det, og 15. januar trådte et forbud mod minkhold i kraft. Det gælder frem til 31. december i år.

Fra slut-60’erne var det blevet oprørs-hipt at gå i soldaterskjorter, grønne army-jakker og frakker fra postvæsenet, hvor en del unge var løsarbejdere. Butikken Janus i Larsbjørnsstræde i København var storleverandør af indisk og etnisk tøj til de unge, men hvis det revolutionære sindelag rigtig skulle demonstreres, krævede det en Afghanerpels af fåreskind. Pelsens glatte side vender udad. Den var som regel brunfarvet og dekoreret med borter og plantemotiver i gyldent broderi. Ofte var der lange pelshår på krave, langs forkant og på nederste kant af ærmer og frakke. I mangel af en rigtig Afghanerpels, kunne en fåreskindspels fra de svenske, finske eller russiske vinterkrigslagre, gøre fyldest – især hvis man også var iført et palæstinensertørklæde, der kunne signalere de rette PLO-sympatier.

Mange af Informations lidt ældre læsere er ikke uden kendskab til pelsværk, og selvom forholdet for mange af dyrevelfærdsgrunde i dag er ambivalent, ville de givet have værdsat, hvis Information havde dækket den skelsættende begivenhed, at pels- og modeforretningen Birger Christensen opgiver pelsværket, lukker butikken i København og fremover kun vil sælge mode til andre butikker og fra egen webshop.

Nu er det i stedet Berlingske Tidendes tante Møhge, Birgitte Erhardtsen, der den 6. maj 2021 render med historien og får lejlighed til at lufte endnu én af hendes bizarre såkaldte business analyser.

Desværre er Birgitte Erhardtsens begrænsede viden om forretningslivet åbenbart baseret på Matador. Birger Christensen sammenlignes derfor med manufakturhandler Arnesen, og nedturen forklares ved at forretningstalentet er betinget af en særlig blodtype, der over generationer udvandes og fordufter.

Den 12. april 2021 blev det meddelt, at Peter Goll bliver partner med Kresten Schultz-Jørgensen og indtræder som partner og kommerciel direktør i Oxymoron Communications.

Det betyder samtidig, at Peter Goll overfører alle aktiviteter fra sit nuværende rådgivningsselskab GOLL IMPACT til OXY.

OXY har i de sidste 2 år fokuseret på indhold, det vil sige særlige sektorer, samfundstransformation og kundernes konkrete forretning, og med Goll skal der tilføres nye kompetencer, der kan styrke den udvikling yderligere.

Ifølge Den Store Danske kommer bureau-navnet ”oxymoron” af græsk oxys ”skarp, skarpsindig, sur” og en afledning af moros ”dum”.

Et oxymoron er en talefigur, der sammenstiller begreber, som modsiger hinanden logisk, f.eks. larmende stilhed, tøsedreng, dumsmart, redelig reklame og astroturfing.

Kresten Schultz-Jørgensen

Kresten Schultz-Jørgensen ydede som chefredaktør sit bidrag at dagbladet Aktuelt efter en langvarig dødskamp sluttelig blev kørt sænk. Med dagbladet Dagen gik det hurtigere: med Schultz-Jørgensen som chefredaktør i 2002 nåede avisen kun at udkomme 41 gange, inden selskabet bag gik konkurs den 6. december samme år.

I 2007 stiftede han bureauet LEAD Agency, som han forlod igen i 2018, hvor han stiftede Oxymoron. Tanken var dengang at fokusere på personlig rådgivning ”inden for mixet mellem ledelse og kommunikation”:

”Jeg er inspireret en anden rådgivningsmodel, hvor man bruger trusted advisors og derfor vil jeg fremover lave personlig rådgivning. Det skal ikke være et stort bureau, men blot mig selv og maks. fire andre medarbejdere”.

Læsere af Berlingske Tidende udsættes for Kresten Schultz-Jørgensens følsomme klummer – senest om pandemiens helte. Schultz-Jørgensen er desuden kendt for bøger, der kredser om fællesskabets, demokratiets og kulturens muligheder i en verden, der bliver mere global.

Noget kunne tyde på, at Schultz-Jørgensens oprindelige forretningsmodel for Oxymoron er slået fejl. I hvert fald er sigtet med Peter Golls partnerskab nu at tilføre nye kompetencer og dynamik.

Peter Golls spidskompetencer

Konkurrencerådet uddelt i 2018 en lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgår af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Flere kommunikationsbureauer var involveret i hele sagen, herunder Advice, Rud Pedersen og tidligere kommunikationsdirektør i 3F, Palle Smed, der i dag har sin egen konsulentvirksomhed. Derudover fremgår det af redegørelsen, at Danmarks største fagforening, 3F, spillede en rolle i sagen.

Peter Golls ansvar

Uanset andres involvering var det Peter Goll, der fra sit direktørsæde i Falck orkestrerede hele den masterplan, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig. Sagen blev anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK) og kendt som bagmandspolitiet.

Peter Goll havde som en del af Falcks koncernledelse med titel af Senior Vice President Falck og Global Head of Business Projects og Customer Relations Manager Falck orkestreret hele den masterplan for at få Bios ned med nakken, som Konkurrencerådet altså vurderede til at være ulovlig.

Kritik fra Kresten Schultz-Jørgensen

Kresten Schultz Jørgensen, der i januar 2019 var medlem af bestyrelsen i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, hvor han også er formand for PR-brancheudvalget, udtalte til Dansk Markedsføring – talerør for medie-, salgs-, marketings-, reklame- og kommunikationsfolk – at Falck og de tilknyttede bureauer bl.a. havde brudt med to af de helt centrale elementer i den professionelle del af PR-branchens etiske DNA: Den første er, at man ikke må sværte andre til. Den anden er, at man ikke må sejle under falsk flag, som Konkurrencerådet konkluderer i sin afgørelse, at Falck har gjort.

Han understregede, at den form for adfærd er uforenelig med det etiske regelsæt, som medlemmerne af brancheforeningen bør følge, og han frygtede, at sagen potentielt kunne skade hele den danske PR- og kommunikationsbranche.

Kresten Schultz-Jørgensen henviste til, at den internationale organisation for kommunikationsbranchen, The International Communications Consultancy Organisation, ICCO, i oktober 2017 vedtog den såkaldte Helsinki-deklaration.

Deklarationen, som de danske PR-firmaer tiltrådte i november 2018, definerer i 10 artikler de etiske og professionelle retningslinjer for kommunikationsvirksomhed.

Ifølge Kresten Schultz-Jørgensen dokumenterer Konkurrencerådets afgørelse, at adskillige etiske retningslinjer overtrædes i Falck/Bios-sagen. F.eks. fremgår det i Helsinki-deklarationens artikel 6: “To be forthcoming about sponsors of causes and interests and never engage in misleading practices such as “astroturfing”.

Nyt syn på Peter Goll

Kresten Schultz Jørgensens tidligere kritiske syn på Peter Goll og Falck-sagen er nu afløst af velvilje:

”Peter er efter min mening en af de skarpeste rådgivere i Danmark. Han har den kommercielle erfaring, der skaber relevans for kunderne, og han har ført drevet et PR-firma på højeste hylde. Og så har vi kendt hinanden gennem tyve år. Det giver en sikkerhed i rollefordelingen og en respekt begge veje.”

Oplysningen om, at pels- og modeforretningen Birger Christensen opgiver pelsværket, lukker butikken og fremover kun vil sælge mode til andre butikker og fra egen webshop, er anledningen til, at Berlingskes tante Møhge, Birgitte Erhardtsen, får lejlighed til at lufte endnu én af hendes bizarre business analyser.

Desværre er Birgitte Erhardtsens begrænsede viden om forretningslivet åbenbart baseret på Matador. Birger Christensen sammenlignes derfor med manufakturhandler Arnesen, og nedturen forklares ved at forretningstalentet er betinget af en særlig blodtype, der over generationer udvandes og fordufter.

https://www.berlingske.dk/kommentar/til-sidst-var-det-kun-dronningen-der-gik-i-pels-farvel-til

Hjemmeværnets chef, Generalmajor Jens Garly, sender den 4. maj i anledning af befrielsesdagen via Facebook en hilsen til alle hjemmeværnsfolk.

Hjemmeværnet, der blev oprettet i 1949, har ifølge generalen erfaringer, kompetencer og ballast til at være fokuseret og klar til fremtiden.

Min egen tidligere enhed – Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL – havde sin historiske oprindelse i modstandsgruppen “lysglimt” og har i alle årene været fast forankret i Gentofte Kommune.

Politihjemmeværnet har ofte været synligt i gadebilledet i Gentofte, men kompagniområdet dækkede også Rudersdal, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Hjemmeværnsfolkene i kompagniet havde ud over den almindelige militære uddannelse, fået en politifunktionsuddannelse, der satte kompagniet i stand til løbende at løse opgaver for Nordsjællands Politi.

Kompagniet har med skriggule jakker kunnet iagttages under udførelse af trafikregulering i lokalområdet, men politihjemmeværnet har også mere diskret og upåagtet hjulpet politiet med f.eks. at afvikle cyklistprøver, afspærring i forbindelse med ulykker, brand, kriminalsager og gerningsstedsafspærring, eftersøgninger, storme og katastrofer.

Hjemmeværnet er oprindeligt en organisation af frivillige, hvor menige og cheferne helt op til distrikts- og regionschefer havde rod i modstandsbevægelsen.

I dag har hovedparten af de fastansatte en helt anden dagsorden end de frivillige. Det begyndte ret tidligt, i takt med at cheferne ikke længere havde samme baggrund fra modstandsbevægelsen, som mange af de frivillige havde. I 2018 gælder der kun én ting for de fastansatte – hvis de ikke er i slutstilling – det er at bliver forfremmet til nærmeste højere grad!

Drevet af de fastansattes ambitioner om at gøre karriere har Hjemmeværnet derfor været igennem en centralisering, der har handlet om at samle hjemmeværnsdistrikter og dermed reducere i omkostninger til personale og bygninger. I den sammenhæng, har den lokale forankring og de frivilliges synspunkter været uendeligt ligegyldige.

Samtidig har man nedlagt og sammenlagt kompagnier, fordi man rigidt har kigget på om et kompagni nu også opfyldte bemandingsnormen. Man har frataget den lokale kompagnichef retten til at administrere sit kompagni med personlig dømmekraft og alene forladt sig på bestemmelser om, hvorvidt en hjemmeværnsmand nu har deltaget i lige præcis nok aktiviteter i indeværende år til at opretholde status som aktiv og kunne beholde uniform og våben.

Dette har gjort, at man ikke længere har et hjemmeværn, som man kan melde sig ind i ud fra ønsket om hermed at vise viljen til at forsvare sit land. Det har vanskeliggjort rekrutteringen, men også betydet at Hjemmeværnets tab af aktive er accelereret.

I modsætning til Hjemmeværnsledelsens skønmaleri giver det nuværende antal aktive på omkring 10.000 (?) soldater, anledning til tvivl om Hjemmeværnets muligheder for at løse opgaverne overfor Forsvaret og Politiet i forbindelse med værtsnationsstøtte og i relation til Totalforsvarsstyrken, som det ellers forudsættes i forsvarsforliget for 2018-2023. Hjemmeværnet har på den konto fået flere penge til materiel m.v. og mange hjemmeværnsfolk har da også fået udleveret dele af det nye uniformssystem, som går under betegnelsen ”Uniform M/11, MTS”. Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for ”Multi terræn sløring”. Stadig væk er enhver Hjemmeværnsmønstring et broget skue af grønne og kamuflagefarvede uniformer, brune og sorte støvler og forskellige former for hovedbeklædning samt fantasifuldt privat anskaffet udstyr.

Hærhjemmeværnet i Nordsjælland, der dækker samme geografiske område som Nordsjællands Politi med 13 kommuner: Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har været gennem vidtgående ændringer i distriktets organisation. Som led i ændringerne er politihjemmeværnskompagnierne i Frederikssund, Hillerød-Helsingør og Lyngby-Gentofte nedlagt, hjemmeværnsgårdene forlades, og opgaverne samles på Høvelte kaserne.

For Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL, har nedlæggelsen af kompagniet og de sidste 70-års tilholdssted, Hjemmeværnsgården på Niels Steensens Vej 10, 2820 Gentofte, været, at nogle har søgt væk fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, men mange har mistet interessen. De er nu en del af den store gruppe af tidligere aktive hjemmeværnsfolk, som med undren følger den beklagelige udvikling i Hjemmeværnet.

Ét er de fastansatte karriere-soldaters holdning. Det mærkelige er, at de skiftende politisk udpegede kommitterede for Hjemmeværnet, der ellers skulle være de frivilliges tillidsmand, passivt har fulgt Hjemmeværnets deroute.

Den seneste udvikling i Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, har været fulgt på tæt hold af Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, og han har uden tøven godkendt Hjemmeværnets opgivelse af den lokale forankring og opbakning. Dog tjener det ham til ære, at han ikke insisterede på at deltage i General Garlys velmente 4. majhilsen.

Midt i den sørgelige historie, er det en ringe trøst, at den tidligere chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland blev forbigået, og henvist til at opøve de manglende organisatoriske færdigheder andetsteds.

Ved valget i Israel den 23. marts 2021 blev det højreorienterede Likud-parti, ledet af Benjamin Netanyahu det største parti med 30 ud af Knessets 120 mandater.

Valget var det fjerde valg i Israel på 2 år! Der er 5,9 millioner stemmeberettigede og en spærregrænse på 3,25 procent.

‎Israels præsident, Reuven Rivlin, mødtes den 5. april med de politiske ledere og den 6. april fik Netanyahu mandat til inden udgangen af den 4. maj at danne en regering.

Det lykkedes ikke Benjamin Netanyahu at danne en regering inden fristens udløb. Selv om Likud-partiet er det største på Israels splittede politiske scene, kunne Netanyahu ikke samle nok koalitionspartnere til at lede et flertal i parlamentet med 120 medlemmer. I løbet af processen havde Netanyahu endda tilbudt rivalen Naftali Bennett fra det højreorienterede parti Yamina premierministerposten i et år under en koalitionsregering, men hans allierede på den yderste højrefløj nægtede at tilslutte sig en regering støttet af ‎‎et lille islamistisk, arabisk parti‎‎.‎

Israels præsident, Reuven Rivlin, kan nu give den rivaliserende, brogede samling af anti-Netanyahu partier en chance for at danne en regering, hvilket kan betyde premierministerens fordrivelse fra den premierminister-post han har siddet tungt på i 12 år.

Præsident Rivlin ventes at overdrage opgaven til den 57-årige oppositionspolitiker Yair Lapid, hvis midterparti, Yesh Atid, med 17 mandater blev nummer to ved valget 23. marts.

Hvis hverken Lapid eller andre i oppositionen lykkes med opgaven, kan Israel ende med at se frem mod sit femte valg på to år.

Korruptionssag

Under alle omstændigheder er den politiske fremtid for den amerikansk-uddannede premierminister i fare. Benjamin Netanyahu er involveret i en korruptionssag, der blev genoptaget den 5. april 2021.

Vaccinekampagnen

Det vakte opsigt, da den danske statsminister Mette Frederiksen og den østrigske kansler, var på vaccinebesøg i Israel i valgkampens slutfase. Netanyahu har aktivt benyttet Israels vaccinationsudrulning i valgkampen, og var i Jerusalem efter Mette Frederiksens besøg også vært for drøftelser om corona-samarbejde med de politiske ledere fra Ungarn og Tjekkiet.

Tjekkiet har i øvrigt åbnet et diplomatisk kontor i Jerusalem, og dermed støttet den israelske position i striden med palæstinenserne om Jerusalem. Ungarn har i nogen tid haft en handelsmission i Jerusalem.

Jerusalem

Palæstinenserne anerkender ikke Jerusalem, som Israels hovedstad, men forestiller sig øst Jerusalem, hvor Al-Aqsa moskeen ligger, som hovedstad i en kommende selvstændig Palæstinensisk stat. Det kontroversielle spørgsmål betyder, at de fleste lande, herunder Danmark, opretholder deres ambassader i Tel Aviv.

Da præsident Trump flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i slutningen af 2017, skortede det ikke på kritik.

Glemt var det, at også præsident Obama havde ønsket at flytte ambassaden, og at den amerikanske Kongres allerede i 1995 havde lovgivet om ambassadeflytningen. Skiftende præsidenter havde med forskellige sikkerhedspolitiske begrundelser udskudt beslutningen – lige indtil Trump i 2017 gjorde alvor af løftet. Præsident Biden har meddelt, at USA ikke har planer om at ændre den beslutning.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, bekræftede i november 2018, at den brasilianske ambassade flyttes til Jerusalem. Rumænien, og Guatemala har også meddelt flytning af deres ambassader til Jerusalem.

Honduras, Ungarn, Moldova, og Rumænien har ligeledes meddelt at de vil flytte til Jerusalem. Paraguays ambassade var en kort tid I 2018 placeret I Jerusalem, men blev efter få måneder flyttet tilbage til Tel Aviv.

Andre 12 lande har honorære konsuler akkrediteret til Israel i Jerusalem, ligesom flere lande har åbnet handelsmissioner i Jerusalem.

Atomaftalen med Iran

Israel anser i lighed med en række andre stater i Mellemøsten Iran som den store fjende. Israel og Benjamin Netanyahu bifaldt derfor, at præsident Trump trak USA ud af Iran-atomaftalen.

Det iranske præstestyre, der har befundet sig i en tilstand af selverklæret krig imod Vesten, lige siden det kom til magten i 1979, er et grusomt regime, som undertrykker sin egen befolkning, støtter terror og krigsførelse i sine nabolande og sender regulære dødspatruljer til Europa, herunder Danmark.

Det benægter regelmæssigt Holocaust og gentager konstant sine intentioner om at fjerne Israel fra verdenskortet.

Præsident Joe Biden vil – muligvis – genindtræde i Iran-aftalen. Det vil dog forudsætte fundamentale ændringer i aftalen – ændringer, Iran tidligere har afvist. Den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, har udtalt at Iran ville overveje justeringer i aftalen, men først når Washington havde ophævet sanktionerne.

Det er dog tvivlsomt at Iran vil være parat til at imødekomme krav om at ophøre med at tage politiske gidsler, skrotte deres ballistiske missilprogram, der udgør en trussel mod hele regionen, og støtten til bevæbnede shiamuslimske proxystyrker og grupper i Mellemøsten. Heriblandt houthierne i Yemen og Hizbollah i Libanon.

I mellemtiden fortsætter det iranske regime med at berige uran på niveauer, der er højere end det, der blev foreskrevet i 2015-aftalen.

Abrahams-fredsaftalerne

Mens Israel siden henholdsvis 1979 og 1994 har haft normale diplomatiske relationer med Ægypten og Jordan har forholdet til de øvrige arabiske naboer været anstrengt.

Benjamin Netanayhu har i samarbejde med USA arbejdet intenst på at bedre forholdene, og indsatsen spillede en central rolle i hans valgkamp.

I tæt samarbejde med præsident Trump lykkedes det at omgå Palæstinensernes forsøg på at blokere en fredsaftale mellem Israel og deres arabiske naboer. Det er bl.a. sket ved at USA har lagt pres på Palæstinenserne, herunder ved i 2018 at trække USA ud af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – UNRWA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East.

Organisationen blev oprettet i december 1949 af FN’s Generalforsamling i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948, den efterfølgende krig og problemerne med flygtninge. I dag hjælper UNRWA 5,6 millioner mennesker, der med status af palæstinensiske flygtninge befinder sig i Syrien, Libanon, Jordan, Gaza og på Vestbredden, med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.

USA under Trump vurderede, at ”UNWRA i højere grad var en del af problemet end en del af løsningen” på de palæstinensiske flygtningeproblemer. USA anså organisationen for at være “irredeemably flawed”.

Hverken ambassade-flytningen eller forholdet til UNWRA fik Mellemøsten til at eksplodere, og samtidig har eksistensen af en fælles fjende bidraget til samarbejdsviljen.

Noget tyder på at præsident Joe Biden vil prøve at forbedre forholdet til palæstinenserne.

Aftaler med Irans fjender

Iran er ikke kun Israels modstander. For en række sunni-muslimske arabiske lande, herunder Saudi-Arabien, har det shia-muslimske Iran længe været den absolutte hovedfjende.

Efter intenst diplomati kunne Israels premierminister Benjamin Netanyahu den 15. september 2020 i Washington D.C. sammen med udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater, UAE, underskrive en fredsaftale mellem de tre lande.

Aftalen blev nået gennem et længere forhandlingsforløb, hvor præsident Trump og Jared Kushner faciliterede forhandlinger mellem UAE og Israel som Bahrain herefter tilsluttede sig. Aftalen benævnes Abraham-aftalerne (Abraham Accords), fordi landene er relateret til religioner, der er forbundet med Abraham, der kaldes nationernes fader i Bibelen.

Siden har Israel indgået tilsvarende aftaler med Sudan og Marokko.

Forholdet mellem Qatar og Iran af afgørende betydning for en samlet fredsaftale i Mellemøsten, der også omfatter Saudi-Arabien.

Qatar har i de seneste tre år været udsat for en diplomatisk og kommerciel boykot af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten. Årsagen har især været Qatars ”venskabelige” forbindelser med Den Islamiske Republik, Iran. I borgerkrigen i Yemen har Saudi-Arabien og UAE støttet regeringssiden, mens Iran har interveneret til fordel for houthi-oprørerne.

I begyndelsen af 2021 er forholdet mellem Qatar og Saudi-Arabien blevet normaliseret med åbne grænser, samhandel og gensidig diplomatisk repræsentation.

Analytikere hæfter sig ved, at normaliseringen af forholdet mellem Israel og arabiske naboer – og flere kommer til – meget vel kan overbevise palæstinenserne om, at tiden er inde til at opgive den ideale fordring og sætte sig til forhandlingsbordet.

Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, har igen været under hospitalsbehandling. Berlusconi har i næsten hele april været indlagt på Milanos San Raffaele hospital som følge af uspecificerede langtidsvirkninger efter hans alvorlige Covid-19-sygdom i 2020.

Lederen af Forza Italia, mediamilliardæren Silvio Berlusconi, der ledede tre italienske regeringer mellem 1994 og 2011, og som nu er 84, har selv beskrevet sygdommen som det “værste i hans liv”.

Efter hans udskrivning fra hospitalet opfordrede Berlusconi, der blev opereret i hjertet i 2016 og bruger en pacemaker, italienerne til at overholde påbuddene om mundbind, social afstand og hyppig håndvask og afspritning.

Silvio Berlusconi blev testet positiv for Covid-19 efter et ophold i sin villa på Sardiniens Costa Smeralda. Flere udbrud i august, blev sporet til natklubber, hvor Berlusconi havde ført sig frem, herunder på en klub, der ejes af den tidligere Formel 1-teamchef, Flavio Briatore.

Briatore har også været indlagt på San Raffaele hospitalet i Milano efter at have fået virussen.

Ruby Ter trial

Silvio Berlusconis hospitalsindlæggelse har betydet, at en retssag i Milano, hvor Berlusconi er under tiltale for at have bestukket vidner til at lyve om de berygtede ”bunga bunga” parties, han for år tilbage afholdt i sit hjem, er blevet udsat.

Retssagen – den såkaldte Ruby Ter trial – er den tredje retssag vedrørende en marokkansk natklubdanserinde og prostitueret, Ruby Heartstealer. I de tidligere sager er Berlusconi blevet frikendt for at have betalt Ruby for sex selvom hun var mindreårig. Retten fandt, at Berlusconi ikke kunne vide hvor gammel hun var.

Ruby, hvis rigtige navn er Karima El Mahroug, var ifølge anklageren blevet betalt af Berlusconi for at hævde at der var tale om normale, hyggelige sammenkomster og benægte, at festerne var orgier med betalt sex.

Ruby er imidlertid ikke selv blandt de 29 tiltalte i den verserende sag, som omfatter Berlusconi og adskillelige yngre damer, som han ifølge anklageskriftet skulle have betalt for at hævde, at selskaberne var helt uskyldige.

Ifølge medierapporter er Berlusconi nu hjemme igen i sin villa i Arcore, nord for Milano.

Den sensationelle nyhed blev offentliggjort med en fælles erklæring på Twitter, hvor de to forklarer, at de vil afslutte deres ægteskab efter 27 år.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, at et af de rigeste par i verden, der også er forbundet af et langt samarbejde om filantropi og Bill & Melinda Gates Foundation, skulle skilles.

Parret oplyser, at beslutningen er taget efter lange og svære overvejelser, og Bill og Melinda på henholdsvis 65 og 56 år, vil fortsat arbejde sammen.

Nyheden kommer kun et år efter, at grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos blev skilt fra MacKenzie Scott på grund af Bezos forhold til en anden kvinde.

Man ved ikke meget om Gates privatliv. Bill Gates trak sig tilbage fra Microsoft-bestyrelsen sidste år, og han har dedikeret næsten al sin tid til Bill & Melinda Gates Foundation.

Parret mødtes hos Microsoft, hvor Melinda havde rollen som marketingchef. Gates-familiens formue er enorm. Bill Gates har en formue på 133 milliarder dollars og hans kone har 70 milliarder dollars. Dertil kommer aktier i Microsoft. Bill og Melinda Gates-fonden har aktiver til en værdi af over 50 milliarder dollars.

Det var øjensynligt Melinda Gates, der indgav skilsmissepapirerne med an modningen om opløsning af ægteskabet pr. 22. april 2021. Der eksisterer tilsyneladende ikke en ægteskabskontrakt, og Melinda har efter det oplyste ikke fremsat økonomiske krav mod sin ægtefælle.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte har for nylig igen gjort sig bemærket ved at vedtage detaljerede regler for hvordan kommunens grundejere må hegne deres grundstykke ud mod offentlig vej. Øjensynlig foretrækkes ligusterhække, mens plankeværk og mure frabedes – i hvert fald skal de i givet fald opføres langt inde på egen matrikel.

Kommunalbestyrelsen har endvidere vedtaget pejlemærker for hvordan Gentofte-borgerne skal bevæge dig mindst en time om dagen. Pejlemærkerne skal bruges til at prioritere kommunens indsatser fremover, hedder det. Foreløbig er borgerne aktiveret med endeløse spørgeskemaer.

Det kommunale selvstyre har til gengæld ikke kunnet forhindre den åbenbare urimelighed, der tvinger hver eneste af Gentoftes borgere over den kommunale udligning til hvert år at støtte det øvrige land med 21.147 kr.

Borgmester og kommunalbestyrelse har ej heller kunnet sikre, at kommunen modtog sin retmæssige andel på 1,5 mia. kr. af beskatningen af Gentofteborgeren Mærsk McKinney Møllers dødsbo.

De 75.000 borgere i Gentofte har en gennemsnitsalder på 42,5 år og med en forventet middellevetid på 83,3 år, og hver eneste borger betaler hvert år 5.337 kr. for kommunens administration.

7.696 borgere var i 2019 fuldt ud på offentlig forsørgelse betalt ud af kommunens driftsbudget på 4,7 mia. kr. og anlægsbudget på 0,4 mia. kr. Kommunen kradser til gengæld i 2021 5,7 mia. kr. ind i kommunale indkomstskatter.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at kommunerne i 2019 i alt kan udlicitere for ca. 242 mia. kr. Heraf har kommunerne i alt udliciteret 26,4 pct. Det betyder, at der ikke udliciteres opgaver for 178 mia. kr. som potentielt kunne udliciteres.

Ifølge en ny undersøgelse steg andelen af udliciterede opgaver fra 23,9 pct. i 2009 til 26,9 pct. i 2017, men er siden faldet til 26,4 pct. i 2019.

Der er stor forskel i udlicitering blandt landets 98 kommuner. I toppen ligger Gribskov kommune med 44,5 pct. udliciterede opgaver. I bunden ligger Ærø kommune med 19,6 pct.

På landsplan indtager Gentofte Kommune en lidet prangende plads som nr. 31 på listen over hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der udbydes i fri konkurrence.

Hvis alle kommuner nåede op på niveau af de 25 mest udliciterende kommuner, ville der blive udliciteret kommunale opgaver for 14 mia. kr. mere.

Ifølge undersøgelsen udliciterede Gentofte kommune i 2019 28,5 pct. af opgaverne, mens Frederiksberg kommune udliciterede 27 pct.

Når det er situationen i angiveligt veldrevne og borgerlig ledede kommuner, er spørgsmålet hvad der er at kæmpe for ved efterårets kommunalvalg?

Burde kommunens ledelse ikke fokusere på borgerne i stedet for ligusterhække? Burde de valgte repræsentanter ikke koncentrere sig om at sikre en sømmelig forvaltning af borgernes enorme bidrag til fællesskabet?

Hvis vi gerne vil have den bedste velfærd for pengene, burde pengene så ikke følge borgeren? Det giver ikke mening, at blot fordi kommunen gerne vil sikre sine borgere velfærdsydelser, skal kommunen som hovedregel levere samtlige ydelser i et monopol? Desuden med ringe muligheder for at blive stillet til ansvar, da borgerne er afskåret fra at vælge en anden udbyder af velfærdsydelser.

Burde vi ikke som borgere og vælgere fokusere på, om vi også får den ønskede effekt ud af det, vi som samfund bruger vores fælles penge på?

En kronik i Jyllands-Posten af den 21-årige Nynne Sass Larsen, der er datter af den tidligere socialdemokratiske folketingspolitiker Henrik Sass Larsen, har givet anledning til debat om mediers ansvar over for børn og andre pårørende til personer, der hænges ud i medier.

Således skriver Nynne Sass Larsen i debatindlægget, at B.T. og Ekstra Bladet satte en stopper for hendes barndom, da de to medier i 2011 begyndte at bringe kritiske historier om hendes far.

Historierne handlede om Henrik Sass Larsens forhold til rockeren Torben Ohlsen Jensen, populært kaldet Suzuki-Torben, samt en tidligere socialdemokratisk byrådspolitiker i Køge, Tommy Kamp, der dengang blev sigtet og tiltalt for bedrageri – anklager som dog senere blev droppet. Historierne handlede også om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, og at han derfor ikke kunne blive minister i valgperioden.

Den tidligere socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen, der i øvrigt netop har fået et ben som bestyrelsesformand for Det Danske Klasselotteri A/S, var på Christiansborg og i Socialdemokratiet kendt som en hård nyser, men gradvist kom det frem, at han havde haft en problematisk opvækst på den Københavnske Vestegn.

Henrik Sass Larsen har om tidligere rådgiver i Statsministeriet, Martin Rossen, sagt, at ”Vi er vokset op langt fra hinanden, men i den samme arbejderklassebaggrund. Der kan man opleve, at voksne ikke er særlig søde, og det har han også taget med sig. Det gør, at Martin gerne vil have tryghed og ro om sin person, og hvis folk leverer det modsatte – intriger – så bliver han ked af det. Sådan oplever jeg ham”, sagde den tidligere socialdemokratiske gruppeformand.

Ligheden mellem Rossen og Sass Larsen er, at den ligeledes stressramte Martin Rossen også havde en opvækst under vanskelige kår i et almennyttigt boligbyggeri i Nordborg på Als med en enlig mor og en vanskelig stedfar, som Altinget har skrevet i et portræt.

Den tidligere spindoktor og stabschef Martin Rossen fik lejlighed til at vise sin pæne side i DR-dokumentaren ”Hvad var planen, Martin Rossen?”

Dokumentaren var lavet af Michael Jeppesen – indehaver af PR-/reklame-/branding-/produktionsselskabet Must. Jeppesen har desuden været bagsideskribent hos Ekstra Bladet, blog-Godfather hos denfri.dk, radiovært på 24Syv, indehaver af et håndværkerfirma og kunstanmelder hos dagbladet Information.

I portrættet af Martin Rossen fik Michael Jeppesen bistand fra blandt andre direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, der omtaler Rossen som et ”superskrøbeligt menneske, der lige akkurat hænger sammen”.

Det fremstod for seerne som ”stærkt iscenesat” spin og aftalt spil, men det virkede og tegnede et positivt og følsomt billede af en type, som vi fra det virkelige liv godt ved er en hård nyser, der påtager sig den opgave, med alle midler at ”holde folk fast på det aftalte”, eller ”give dem et tilbud, de ikke kan afslå!”

Angående Sass Larsen viste det sig efter et traumatisk – ja nærmest tårevædet – forløb, at det ikke var Tommy Kamp, Suzuki-Torben og rockerne, der plagede Sass Larsen, men dæmoner fra barndommen.

Henrik Sass Larsen er i dag administrerende direktør for Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark – i daglig tale Aktive Ejere (tidligere DVCA – Danish Venture Capital and Private Equity Association) – men ingen i Socialdemokratiet glemmer Sass Larsens håndfaste metoder i ledelsen af Socialdemokratiet.

Vi bør ej heller glemme hvordan Rossen på det groveste misbrugte sin position i Socialdemokratiet og sin stilling i Statsministeriet til at orkestrere nederdrægtige kampagner mod politiske modstandere og afvigere i partiet. At den fraskilte, enlige far til slut ikke selv kunne stå for presset i den spin-verden, han selv havde skabt, og nu har søvnproblemer og forhøjet blodtryk, er det virkeligt bemærkelsesværdige.