De danske IS-krigere og deres familier

Hvad skal man stille op med de udenlandske krigere og deres familier, der tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien og Irak? Spørgsmålet har været debatteret siden IS og kalifatets sammenbrud i 2017-18.

USA har repatrieret og retsforfulgt omkring et dusin IS-støtter og omkring en halv snes børn siden 2017. Andre lande har været under pres for også at hjemtage statsborgere (og deres børn), der har tilsluttet sig IS. De fleste vesteuropæiske lande har imidlertid været tilbageholdende med repatrieringer.

Lejrene

Efter kalifatets sammenbrud blev tusindvis af dets tilhængere samlet i de kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien. Mindst 2.000 udenlandske krigere sidder interneret, men derud over skønnes der at være omkring 10.000 udenlandske kvinder og børn i lejrene. I fangelejren al-Roj sidder der omkring 1.700 – fortrinsvis fra Irak, og i al-Hol sidder der 64.000 fortrinsvis fra Syrien.

Kurdisk militær har så sent som søndag morgen den 28. marts 2021 i en større operation ransaget fangelejren al-Hol, som huser flere tusinde tilbageholdte Islamisk Stat-medlemmer og -sympatisører.

Formålet med militæroperationen med deltagelse af flere tusinde kurdiske soldater var ifølge Rojava Information Center at fravriste Islamisk Stat kontrollen med lejren efter et stigende antal snigmord begået af såkaldt sovende terrorceller i lejren. Flere end 30 kvinder og mænd blev efter det oplyste arresteret under aktionen.

Alene i 2021 er flere end 40 blevet dræbt i al-Hol af formodede gerningsmænd – eller kvinder – fra Islamisk Stat, som gennem længere tid reelt har overtaget kontrollen med dele af lejren, der af samme grund også er kendt som ”mini-kalifatet”.

7 kvinder og 19 børn

I alt syv kvinder fra Danmark og 19 børn, som ifølge Udenrigsministeriet enten med sikkerhed eller med stor sandsynlighed har dansk indfødsret, opholder sig i de to lejre. De fleste formentlig i mini-kalifatet, al-Hol-fangelejren. Det er ikke oplyst, om der fortsat sidder danske IS-krigere i lejrene.

Mange mener, at vi i Danmark har et ansvar for børnene. De er i alderen ét til 14 år. Ni af børnene er født i Danmark, mens de resterende 10 er født i IS-kalifatet i Irak/Syrien.

Hvad angår mødrene er der forskellige opfattelser. De fleste hælder til den opfattelse, at retssystemet på stedet må afgøre, om kvinderne har bistået med strafbare handlinger under opholdet hos IS.

I Danmark er det normalt opfattelsen, at ved fængsling af danske statsborgere i udlandet er det opholdslandets love der gælder.  Det er et princip, at de enkelte lande ikke blander sig i hinandens retssager. Domstolene skal være fri for politisk pres.

Udenrigsministeriet er ganske klar i vejledningen til danske statsborgere: Fængsles du i et andet land for et brud på loven dér, vil det derfor være det land, der bestemmer straffen og forholdene i fængslet.

Det kurdiske selvstyre har begrænsede ressourcer, og det er uvist hvornår de danske IS-tilhængeres gerninger kan underkastes en retlig vurdering.

Det burde derfor overvejes, om Danmark kunne yde juridisk og økonomisk bistand til de myndigheder i Syrien eller i de kurdiske selvstyreområder, der er ansvarlig for at gennemføre de retlige opgør med IS-krigerne og deres familier.