
De folkelige festtraditioner i Danmark i forbindelse med Påske knytter sig især til Kristi lidelseshistorie, men visse traditioner som ofringen af påskelammet kan også være levn fra førkristne forårsskikke.
Her op til Påske vil det være naturligt, hvis Jeppe Kofod, der i skrivende stund stadig er udenrigsminister, lader tankerne vandre tilbage til 2008, og hans deltagelse i et såkaldt Påskekursustræf i Esbjerg for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU.
Her havde Jeppe Kofod holdt oplæg, og om aftenen inviterede den 34-årige Kofod Påskelammet, en netop 15-årig DSU’er, op på sit værelse, hvor de dyrkede ubeskyttet sex.
Ifølge fire førstehåndskilder, som avisen B.T. har talt med, var pigen efterfølgende ulykkelig og græd, og hendes DSU-kammerater var så rasende, at der var øretæver i luften.
Kofod forklarede bagefter, at han ikke var klar over, at hun var 15 år, selvom han kendte skolepigen, der kort forinden havde været i erhvervspraktik i den socialdemokratiske gruppe på Christiansborg
Den daværende DSU-formand, Jeppe Kofods gode ven, Jacob Bjerregaard, trådte i karakter og udøvede håndfast damage-kontrol. Han fik beroliget pigen og hendes forældre, og aftalt, at der ikke skulle tales om sagen – ikke til pressen og ikke til nogen overhovedet.
DSU-medlemmerne blev ligeledes overtalt til at mene, at omtale af sagen ville være at ligne med partiskadelig virksomhed.
I Påsken 2008 trådte en anden gammel DSU-kammerat til. Det var Mette Frederiksen gode ven, rådgiver og senere stabschef, Martin Rossen, der gav Jeppe Kofod husly og værnede ham mod pressen i de første dage. Det var også Martin Rossen, der bistod, så Jeppe Kofod var forberedt til at møde offentligheden med sin historie om at han var beruset, ikke kendte pigens alder og havde opført sig dumt, og at han trak sig for sine politiske poster.
Den forklaring faldt dengang i god jord, og Jeppe Kofod har siden holdt fast i den udlægning. Da MeToo-postyret brød ud, og han blev spurgt til sagen, sagde han: ”Det er en sag, jeg har fortrudt så mange gange. Jeg fortrød den dengang og tog det fulde ansvar (…) jeg ved godt, det ikke er nok at undskylde. Jeg ville ønske, at jeg kunne lave det om. Det eneste, jeg kan gøre, er at angre”.
Det bemærkes, at DSU-formanden, Jacob Bjerregaard, siden selv har ramt avisernes forsider i anledning af hans gøren og laden som borgmester i Fredericia. Han kunne givet også have haft gavn af Martin Rossens rådgivning.