Er verden klar til høje CO2-afgifter og klimatold?

John Kerry

I EU betyder emissionshandelssystemet (ETS) i princippet, at der sættes en pris på CO2-emissioner, og emissionsrettigheder bortauktioneres. I øjeblikket er prisen pr. ton CO2-ækvivalenter på omkring 40 euro, svarende til omkring 300 kr. pr. ton.

I EU emissionshandelssystemet (ETS) udgør gratis kvoter imidlertid stadig over 40 pct. af de samlede disponible kvoter.

Hvordan forhindres CO2-lækager?

De gratis kvoter uddeles til konkurrenceudsatte virksomheder og sektorer for at forhindre, at EU-virksomheder flytter aktiviteter til lande uden for EU med lavere miljøstandarder, da dette ville reducere investeringerne i EU og øge de globale emissioner. Dette kaldes “CO2-lækage”. Industrisektorerne og luftfartssektoren får gratis kvoter, ligesom elsektorerne i de otte medlemsstater, hvis BNP pr. indbygger ligger under 60 pct. af EU-gennemsnittet.

Kvotehandelssystemet

Hvis EU skal lykkes med i 2050 at reducere emissionerne af drivhusgasser med mindst 55 pct. i forhold til 1990, vil det kræve en væsentlig opstramning af kvotehandelssystemet og en betragtelig forhøjelse af prisen pr. CO2-ækvivalenter. I EU ligger kvoteprisen på omkring 300 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter. I Danmark ligger den nationale CO2-afgift i øjeblikket på omkring 180 kr., der kun betales af de virksomheder, der ikke gennem ETS-systemet tildeles gratis kvoter. I Danmark diskuteres det som bekendt intenst, at hvis målsætningen om 70 pct. reduktion skal nås i 2030, kræver det at CO2-afgiften forhøjes til 1.200 – 1.500 kr.pr. ton CO2-ækvivalenter.

I EU bliver man nødt til at forfølge 2 spor: Tildelingen af gratis kvoter bør nok opretholdes, men begrænset og målrettet de sektorer, der har de ringeste muligheder for at vælte CO2-afgiften over på kunderne. Hvad angår de industrier, der er udsat for konkurrence fra udlandet, og hvor risikoen for CO2-lækager er stor, kan det ikke hjælpe noget at fortsætte med at uddele gratis kvoter eller emissionstilladelser til alle. Vi taler om op til 90 pct. af de samlede industrielle emissioner, som i øjeblikket løbende får store mængder gratis kvoter. Hvis klimamålsætningen om minimum 55 pct. reduktion i emissionerne inden 2050 skal nås, må disse sektorer nødvendigvis bidrage.

Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM

Hvis dette ikke skal føre til, at produktion flyttes ud af EU til lande med mere lempelige klimakrav, og herefter importeres til EU, må der efter EU-Kommissionens opfattelse indføres en såkaldt Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM, der lægger told på det beregnede indhold af drivhusgasemissioner i produkterne. EU-Kommissionen vil i første omgang fokusere på sektorer som cement, stål, aluminium, kunstgødning el-kraft, og der er bebudet konkrete forslag i juni 2021.

Det bliver op ad bakke

Det vil ikke være uproblematisk at forfølge tanken om en klimatold – en Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM.

OECD har forbehold

Australieren Mathias Cormann, der tiltræder som OECD’s nye generalsekretær den 1. juni 2021, har aldrig lagt skjul på at han er tilhænger af markedsøkonomi, og han har vedholdende argumenteret for lavere skatter og mindre offentlig sektor.

Overvejelserne i EU om indførelse af afgifter på drivhusgasser og det deraf nødvendiggjorte krav om en såkaldt klimatold (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM) for at modvirke svækkelsen i konkurrenceevne og dermed lækager og tab af produktion til 3. lande, vil næppe blive fremmet i OECD med Cormann som generalsekretær. Den kommende OECD-generalsekretær advarede i sit første store interview mod CBAM: “Det ville være meget bedre at opnå globale netto nuludledninger i 2050 ved, at alle gør, hvad de skal i hver deres område.”

USA protesterer

Selvom Europa Parlamentet har vedtaget en resolution, der bakker op om indførelse af en klimatold – en EU carbon border adjustment mechanism (CBAM), har Joe Bidens klimaudsending, John Kerry, ifølge Financial Times under sit nylige besøg i Bruxelles advaret om, at en CBAM bør være den sidste udvej (should be a last resort). En klimatold kan forgifte ikke bare handelspolitikken og det forestående arbejde med reformering af WTO, men også de internationale klimaforhandlinger.

Kerry har under alle omstændigheder opfordret EU til at vente med at gå videre med forslaget til efter Klimakonferencen COP26 i november i Glasgow.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s