Den økonomiske situation i Nordatlanten

Grønland Færøerne flag

Grønland går til valg den 6. april 2021. Valget blev udløst af et formandsopgør i det grønlandske regeringsparti, Siumut.

Kim Kielsen mistede den 29. november 2020 posten som formand for Siumut til Erik Jensen. Kim Nielsen blev umiddelbart siddende som landsstyreformand – en post Kim Kielsen har haft siden 30. september 2014.

Da koalitionspartneren, partiet Demokraatit, trak sig ud af regeringssamarbejdet, var den eneste udvej at udskrive nyvalg til Landstinget.

Valgkampen handler blandt andet om minedrift, lufthavne, fisk og dårlige sociale forhold. Bag alle de aktuelle valgtemaer, ligger spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark.

Den grundlæggende debat om – og i givet fald – hvordan Grønland kan blive økonomisk selvstændigt – er altid nærværende, men der er også bred erkendelse af, at selvstændigheden står og falder med økonomien.

Grønlands økonomi

Det er vurderingen fra Grønlands Økonomiske Råd og fra organisationen Grønlands Erhverv i Nuuk, at selvom covid-19 har sat flere års økonomisk vækst på pause, er Grønland mildere ramt end de fleste andre lande, og man har heller ikke været tvunget til egentlige nedlukninger.

Grønlands økonomiske situation er derfor ingenlunde dårlig. Grønlands Økonomiske Råd, med professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet som formand, vurderer at Grønlandsøkonomi er vokset med 2,8 pct. om året i perioden 2016-2019. Grønlands bruttonationalprodukt, BNP, var i 2019 på 355.000 kr. pr. indbygger mod 401.000 kr. i Danmark.

Større indkomster på Grønland

Ifølge OECD afspejler bruttonationalindkomsten, BNI, i højere grad end BNP den indkomst, der er til rådighed i et land. BNI tager eksempelvis højde for pengestrømme ind og ud af landet i modsætning til BNP.

Udover produktionen på Grønland, der altså fortsat ligger lidt under den danske, kommer der et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Grønland, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark), men overførsler på omkring 5 mia. kr., der især stammer fra bloktilskuddet fra den danske stat, betyder at den disponible nationalindkomst pr. indbygger i Grønland kommer op på over 460.000 kr. hvor den danske er på ca. 400.000 kr.

Højere økonomisk vækst på Færøerne

Den økonomiske vækst på Færøerne har i de senere år ifølge Búskaparráðið – Fær­øernes Økonomiske Råd – og Danmarks Nationalbank været væsentlig højere end i Danmark.

Produktionen pr. indbygger på Færøerne er på niveau med den danske. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Større indkomster på Færøerne

Det betyder, at den enkelte af de ca. 50.000 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI i 2020 på omkring 400.000 kr.

På Færøerne var den disponible BNI allerede i 2015 på godt 370.000 kr. og skønnes ifølge Nationalbanken til i 2020 at nærme sig 450.000 kr.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s