I USA steg benzinpriserne i sidste uge, så en gallon (ca. 3,8 l) nåede op på en gennemsnitspris af 2,88 $ – svarende til knap 4,80 kr. En prisstigning, der har gjort mange bilister i USA urolige.
Til sammenligning koster en liter 95 oktan benzin i Danmark (25.3.2021) omkring 12,35 kr.
Baggrunden er stigende råoliepriser i kølvandet af den økonomiske genopretning, der nu foregår mange steder efter efter coronakrisens nedlukninger.
Olieprisen fik onsdag et ekstra hak opad, da et containerskib blokerede Suez-kanalen.
Mens de stigende benzinpriser belaster de amerikanske borgere, er det godt nyt for benzinselskaberne, der under krisen har kunnet notere et fald i salget på omkring 10 pct. Til gengæld har selskaberne nydt godt af at de evindelige priskrige på benzinmarkederne har været indstillet under krisen.
Udsigten til højere brændstofpriser har bevirket, at aktiekurserne på en række olieselskaber på det seneste har rettet sig lidt.