Roskilde Universitet, RUC, er det eneste universitet i Danmark, som oplever et fald i antallet af nye studerende. Særligt elever med høje karakterer fravælger RUC.

RUC oplyser, ”at de er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. På RUC dyrker vi den projekt- og problemorienterede tilgang til videns udvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.”

Det er helt forståeligt, at RUC’s ”udfordringer og eksperimenter” fravælges – og hvilke velkvalificerede studerende ønsker i øvrigt at frekventere et decideret taber-universitet?

RUC er bundskraber i internationale sammenligninger

THE (Times Higher Education) har siden 2004 til benefice for studenter, universitetsfolk, regeringer og virksomheder offentliggjort data om forskellige universiteters performance.

Ifølge World University Rankings 2021 er University of Oxford verdens bedste universitet. Cambridge ligger på 6.pladsen, men ellers er det USA, der dominerer listen over verdens bedste universitet med 8 blandt verdens 10 bedste universiteter, og med i alt 172 institutioner repræsenteret sammenlignet med Japans 110 og UK’s 100.

Danmark er ydmygt placeret: Københavns Universitet er rangeret som nr. 84, Aarhus Universitet som nr. 106 og DTU som nr. 187. CBS og Aalborg er placeret i intervallet 201-250, Syddansk Universitet lidt dårligere i intervallet 251-300, mens Roskilde Universitet rangeres helt i bunden i intervallet 601-800 blandt verdens 1.258 universiteter.

Bundplaceringen kan måske bidrage til at forklare RUC-rektors årelange kamp mod en usund ”præstationskultur”?

”Klamphuggeri”

RUC kom igen-igen i offentlighedens kritiske søgelys, da udlændinge- og integrationsministeriet fjernede et omdiskuteret, statsfinansieret studie fra ministeriets hjemmeside. Der var tale om rapporten ”Magt og (m)ulighed”, udarbejdet af to forskere fra Roskilde Universitet, og bestilt og betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rapporten blev karakteriseret som ”klamphuggeri”, ”pseudovidenskab”, ”absurd” og ”pinlig”.

Når udgifterne dækkes af skatteborgerne

Vi får nok aldrig opklaret hvordan RUC ville klare sig, hvis institutionen skulle leve af rekvireret forskning og de studerende (eller deres forældre) selv skulle betale for undervisningen. Min antagelse er, at forretningsmodellen lynhurtigt ville lide skibbrud og RUC gå fallit.

Selvom de velvillige danske skatteborgere holder institutionen flydende, er situationen alligevel alvorlig for de sagesløse studerende på RUC, der efterfølgende skal konkurrere med kandidater fra andre universiteter om de attraktive poster.

Det er heller ikke nemt for os andre, hvor det undertiden sortner for øjnene og tordner for ørerne, når vi udsættes for, at DR’s Deadline og andre medier, i tide og utide trækker på ”kapaciteter” fra RUC, som Birgitte Poulsen, Mads Kæmsgaard Eberholst og Christian Groes – uden at forglemme de bortforklaringer Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, spiser offentligheden af med!

I USA er der også debat om finanspolitisk ansvarlighed. De offentlige hjælpepakker og den strukturelle regning fra coronakrisen er en belastning for dansk økonomi. Ingen diskussion om det. Spørgsmålet er om det økonomiske råderum tillader en fortsat forøgelse af det offentlige forbrug og antallet af offentligt ansatte. Hertil kommer regeringens løfte om en kommende velfærdslov.

Statsminister Mette Frederiksen har dog forsikret, at der vil blive taget initiativ til nye strukturreformer, når coronaens krisepolitik er i bakspejlet. Vi har derfor endnu til gode, at se regeringsinitiativer, der som Arne-reformen måtte reducere arbejdsudbud og beskæftigelse modsvaret af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der øger beskæftigelsen.

I USA er der ligeledes blandt fagøkonomer bekymringer over de offentlige underskud og den voksende gældsbyrde.

Janet Yellen, der tidligere var chef for USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed) og designeret finansminister i Biden-administrationen, var tirsdag den 19. januar 2021 underkastet den indledende høring i Senatets Finance Committee. I sit forberedte indledende statement talte hun varmt for den stimuluspakke på 1.900 mia. dollar, som den tiltrædende præsident, Joe Biden, foreslog i sidste uge.

”Hverken den kommende præsident eller jeg foreslår denne hjælpepakke uden at have blik for landets gældsbyrde. Men lige nu, hvor renterne er historisk lave, er det klogeste, vi kan gøre at tænke stort.”

Angående bekymringen for at det ville blive nødvendigt at hæve skatterne, sagde Janet Yellen: “I denne tid har vi fokus på, at tilbyde bistand og hjælp til amerikanske familier, så de fortsat kan have tag over hovedet, og ikke på at hæve skatterne!”.

Click to access JLY%20opening%20testimony%20%20(1).pdf

Atlantsammenslutningen har den 20. januar 2021 udgivet publikationen “Præsident Joe Bidens udenrigspolitik”.

Gå til kilderne!

Spørgsmålet er om interessenter i amerikansk udenrigspolitik ikke ville have større udbytte af at følge de høringer af Bidens designerede sikkerheds- og udenrigspolitiske rådgivere, som det amerikanske Senat indledte tirsdag den 19. januar 2021.

Senatshøringer

Ikke mindst høringen af Bidens designerede udenrigsminister, Antony J. Blinken, var interessant. Man må forstå, at Biden-administrationen i væsentligt omfang vil videreføre Trumps kritiske Kina-politik, Mellemøst-politikken i forhold til den amerikanske ambassade i Israel og i forhold til fredsprocessen mellem Israel og de arabiske naboer, samt politikken i forhold til Iran.

Høringerne dækkes intenst af amerikanske medier. Se her:

Med 156 stemmer for, 140 mod og 16 hverken for eller imod overlevede den italienske regering tirsdag aften en tillidsafstemning i det italienske senat, hvor der er i alt 321 medlemmer.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, vandt med et pænt flertal en tillidsafstemning i det italienske underhus, deputeretkammeret, mandag aften: 321 stemte for og 259 imod Giuseppe Conte og hans koalitionsregering.

Regeringskrise

Afstemningen kommer midt i en regeringskrise, der opstod efter at tidligere regeringsleder Matteo Renzis lille parti, ”Italia Viva” i sidste uge trak sig fra koalitionsregeringen som følge af uenighed om fordelingen af EU’s Corona-genopretnngsfond.

Udadtil var Renzis begrundelse for at udtræde af regeringen, at Conte ”ikke respekterer demokratiets regler”. Den reelle årsag er formentlig, at der internt i den italienske regering er uenighed om hvordan Italiens andel af EU’s Corona-genopretningsfond skal fordeles. Af fondens 750 milliarder euro går 28 procent eller 209 milliarder til Italien. Dermed modtager Italien 81 milliarder euro i tilskud og 127 milliarder euro som lån.

Tilbage i regeringen er det socialdemokratiske centrum-venstre parti, Partito Democratico (PD) og 5-Stjernebevægelsen (M5S), der i øjeblikket ledet af Vito Crimi mens den tidligere leder, Luigi Di Maio, er udenrigsminister.

Den venstreorienterede fællesliste, LeU (Liberi e Uguali – de Frie og Lige) har 1 ministerpost i regeringen.

Det kan alligevel ende med valg i Italien

Matteo Renzi sagde under debatten inden afstemningen, at hans parti ville afholde sig fra at stemme, men det betyder stadig, at mens Conte har bevaret sit flertal i Deputeretkammeret har han mistet sit parlamentariske flertal i Senatet.

Hvis det ikke lykkes for Giuseppe Conte at manøvrere sig igennem den politisk vanskelige situation, kan det ende med et snarligt valg i Italien.

Højrefløjen står stærkt

Meningsmålingerne tyder i øjeblikket på, at et valg vil give sejr til de højreorienterede oppositionspartier: Matteo Salvinis højreparti, Lega, og Giorgia Melonis konservative parti, Fratelli d’Italia (FdI – Italiens brødre) samt Silvio Berlusconis Forza Italia.

Det er italiens præsident, Sergio Mattarella, der bestemmer om der skal afholdes nyvalg eller om en anden end Giuseppe Conte får i opdrag at prøve at danne en ny regering.

Den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen er ifølge Altinget i unåde hos Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Tænketanken er kommet under skærpet opsyn efter rod i regnskabet for 2019, og den interne håndtering af sagen har for nylig fået to bestyrelsesmedlemmer til at gå i protest.

Tænketanken har selv lagt en større redegørelse for hele sagen på sin hjemmeside.

Flere ubetalte regninger førte i 2019 til inkassoopkrævninger og morarenter og unødvendige omkostninger løb op i omkring 13.000 kr., hvilket affødte kritik fra tænketankens revisionsfirma, PwC. Sammenholdt med en noget forsinket regnskabsaflæggelse fik det Udenrigsministeriet til at sætte den offentligt finansierede tænketank under skærpet opsyn.

Flytning fra Svanemøllen Kaserne til Frederiksberg Slot

Atlantsammenslutningens generalsekretær, Lars Bangert Struwe, ærgrer sig også over sagen. Han peger på, at der er tale om menneskelige fejl og understreger, at der på ingen måde har været tale om svig eller forsæt til svig. Det er særligt flytningen fra Svanemøllen Kaserne til Frederiksberg Slot, der har trukket veksler på tænketankens beskedne mandskab. På grund af flytning blev nogle regninger ikke betalt til tiden ligesom fakturaer bortkom.

Atlantsammenslutningen regner med, at regnskabet for 2020 kan godkendes uden påtegninger.

Atlantsammenslutningens bestyrelsesformand, den socialdemokratiske Slagelse-borgmester John Dyrby erkender overfor Altinget, at der har været problemer, men forventer, at økonomien igen er under kontrol.

Atlantsammenslutningen har en årlig omsætning på imellem 1,2 og 1,8 mio. kr. og modtager hvert år knap 800.000 kroner i støtte fra Udenrigsministeriet. Siden indgåelsen af det seneste forsvarsforlig har tænketanken desuden haft mulighed for at søge om 250.000 kroner i årligt tilskud fra Forsvarsministeriet. Det årlige statstilskud er således på godt 1 mio. kr. Hertil kommer værdien af de af Forsvarsministeriet finansierede faciliteter på Frederiksberg Slot og Svanemøllen Kaserne m.v., som tænketanken kan trække på.

Aktiviteter

Atlantsammenslutningen udgiver hvert år et antal såkaldte briefs om sikkerhedspolitiske emner, afholder seminarer og konferencer.

Medlemmer af ungdomsorganisationen, Youth Atlantic Treaty Association (YATA), møder op på gymnasier og lign. uddannelsessteder for at holde foredrag.

Derudover leverer Atlantsammenslutningen oplysninger til medier og offentligheden, udgiver publikationer og artikler, og bidrager med analyser og diskussion om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske emner.

I 2020 har Atlantsammenslutningen bl.a. på baggrund af Covid-19 satset på nye aktiviteter som webinarer samtidigt med, at Atlantsammenslutningen fortsat har publiceret nye og aktuelle briefs.

Den aflyste NATO-konference

Atlantsammenslutningen kom i offentlighedens søgelys, da den stort anlagte 70-års NATO-jubilæumskonference i december 2019 måtte aflyses. Konferencen, der skulle afholdes på Frederiksberg Slot i samarbejde med den amerikanske ambassade, blev aflyst da den amerikanske ambassade nedlagde veto mod at Atlantsammenslutningen egenhændigt havde taget initiativ til, at Trump-kritikeren, den kontroversielle amerikanske forsker og påståede NATO-ekspert, Stanley R. Sloan, skulle optræde på konferencen.

Aflysningen af konferencen påførte en række uforudsete udgifter for Atlantsammenslutningen.

Sekretariatet

Atlantsammenslutningen har både en bestyrelse og et repræsentantskab, men den daglige drift ligger i hænderne på generalsekretær Lars Bangert Struwe, ph.d.

Struwe har en baggrund som historiker og forsker, og han har bl.a. arbejdet med strategiudvikling og været specialkonsulent og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet.

Generalsekretæren bistås af sekretariatschef Niels-Ole Mannerup, der angiveligt er cand.jur. fra Københavns Universitet med et – efter eget udsagn – ”omskifteligt og uoverskueligt karriereforløb”. Sekretariatet har tillige omfattet den uortodokse analytiker, Morten Hetmar Vestergaard, cand.soc. i Globale Studier fra Roskilde Universitet.

Desuden bidrager 6 praktikanter til tænketankens drift.

Den nye departementschef i Fødevareministeriet, Morten Niels Jakobsen, har nået meget på kort tid: Statsadvokat for særlig økonomisk og international kriminalitet (Bagmandspolitiet) – fra september 2019 suspenderet, herefter statsadvokat for Rigsadvokaten, herefter Styrelsesdirektør, Spillemyndigheden, Skatteministeriet, herefter Styrelsesdirektør, Vurderingsstyrelsen, Skatteministeriet, og nu endelig pr. 18. januar 2021 departementschef i Fødevareministeriet.

Som de ville have sagt i det gamle Landbrugsministerium: Det er sgu et sædskifte, der vil noget!

https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/ny-departementschef-i-ministeriet-for-foedevarer-landbrug-og-fiskeri/

Det vakte vrede i toppen af den danske forskerverden og Aarhus Universitet, da flere ansatte sidste år stillede kritiske spørgsmål til en artikel, der var udgivet af nogle af universitetets mest fremtrædende forskere. I den videnskabelige artikel konkluderede forskerne blandt andet, at mennesker opnåede bedre resultater i et computerspil, der simulerede en kompleks kvantefysisk problemstilling, end en computeralgoritme.

Illoyale redepissere og bavianer

Berlingske Tidende har beskrevet hvordan kritikernes vedholdende spørgen kom Flemming Besenbacher for øre. Som formand for Carlsbergfondet, der hvert år uddeler millioner af kroner til danske forskningsprojekter, er han en af de mest magtfulde personer i dansk forskning.

Den videnskabelige artikel havde vist sig at indeholde en yderst simpel, men fatal fejl. Men de kritiske spørgsmål fra de ansatte, der alle var professorer i fysik, blev ikke vel modtaget af Besenbacher.

I e-mail til universitetets rektor blev de tre ansatte kaldt ”redepissere”, ”bavianer” og ”illoyale” af den indflydelsesrige formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, der er ansvarlig for at uddele millionbevillinger til dansk forskning.

Forskerne konkluderede blandt andet, at mennesker opnåede bedre resultater i et computerspil, der simulerede en kompleks kvantefysisk problemstilling, end en computeralgoritme.

Det overraskende resultat gik verden rundt. Men allerede i 2017 mødte artiklen hård kritik i forskermiljøet. I december 2019 viste det sig, at artiklen indeholdt en banal fejl, der betød, at en af de helt centrale konklusioner var forkert: Menneskene præsterede ikke bedre end computeralgoritmen. Faktisk tværtimod. Som konsekvens blev artiklen trukket tilbage sidste år.

Flemming Besenbacher og Innovationsfonden

Professor Flemming Besenbacher er ikke kun en mægtig mand i dansk forskning. Han har også indflydelse i dansk erhvervsliv, og han har bl.a. været næstformand for Innovationsfonden, der er stiftet af staten og finansieret af skatteborgerne, den skal støtte strategisk forskning, højteknologi og innovation.

I forbindelse med uddeling af store millionbeløb, har Besenbacher angiveligt kortsluttet normale procedurer, der skal sikre ens behandling af ansøgerne, og ved at fremme sager, hvor han burde have erklæret sig inhabil.

Da en medarbejder i Innovationsfonden gjorde opmærksom på, at fonden var på kant med gældende regler, blev medarbejderen efter et længere ordskifte sat på plads af Besenbacher med: ”Lad nu være med det jura dér, lad os nu bare vise, at vi kan gøre det her. Hold nu op med det der.”

Niels Frederiksen:”Så lovligt som muligt”

Flemming Besenbacher mener sig øjensynligt berettiget til hvad som helst, og i den adfærd minder han om en anden magtfuld formand;

Statens Jordlovsudvalgs første formand var husmand Niels Frederiksen, der var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre og formand for De Samvirkende Sjællandske Husmandsforeninger. Udvalgsmedlemmerne var udpeget blandt Rigsdagens partier.

Statens Jordlovsudvalg havde til opgave at administrere jordlovene, herunder fremskaffe jord til udstykning til husmandsbrug fra præstegårdsjorderne, som allerede var offentlig ejendom, fra majoratsjord (len og stamhuse) og i et vist omfang ved frasalg af anden offentligt ejet jord.

Niels Frederiksen var formand fra 1919 til 1947 og tillagde sig selv og Jordlovsudvalget vidtgående beføjelser. Da en sekretariatsmedarbejder på et tidspunkt i forsigtige vendingen påpegede, at en påtænkt disposition måske ikke var ganske lovmedholdelig, blev han afvist med, at ”det skulle gennemføres som besluttet, men at det naturligvis skulle være så lovligt som muligt!”

Tibetkommissionens undersøgelse af begivenheder, der fandt sted i 2012, 2013 og 2014, trækker ud, men Tibetkommissionen har dog fra 7. januar 2021 genoptaget afhøringerne i Retten på Frederiksberg, retssal 003, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Helle Thorning-Schmidt, der var socialdemokratisk statsminister fra 2011 til 2015, skal afhøres som vidne i Tibetkommissionen 29. januar 2021. Det fremgår af en vidneplan, som Tibetkommissionen offentliggjorde allerede den 8. oktober 2020.

Ambassadør Friis Arne Petersen i Beijing

Afhøringen den 28. januar 2021 af Danmarks daværende ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, er dog nok så interessant.

Tibet-kommissionen har foreløbig afdækket nogle af omstændighederne omkring præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, og omkring andre officielle kinesiske besøg i 2013 og i 2014.

Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, havde fået statsbesøget i stand, og han deltog i foråret 2012 i flere møder med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing om det kommende besøg.

Ambassadøren, der selvklart havde en både professionel og personlig interesse i et vellykket statsbesøg, fortalte Udenrigsministeriet og Statsministeriet i København, at kineserne var meget optaget af ting som sikkerhed og “ansigt”. Kineserne frygtede også “manifestationer”. Spørgsmålet er hvad Friis Arne Petersen under den intense kommunikation med København forud for besøget helt præcist instruerede, der skulle gøres for at sikre et vellykket besøg.

Udenrigsministeriet i København

Friis Arne Petersens meldinger om behovet for at undgå at kineserne ”tabte ansigt” blev understøttet af henvendelser fra den kinesiske ambassade i København til udenrigsministeriet på Asiatisk Plads.

Udenrigsministeriet agerede på meldingerne. 2 dage før præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark 14. – 16. juni, sendte departementschef Claus Grube en mail til daværende protokolchef Jette Nordam og andre kolleger:

”Kære venner, der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe PET og især Reimann i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus”.

Jette Nordam viderebragte oplysningerne om den kinesiske bekymring for at miste værdighed og ”tabe ansigt” til daværende politidirektør i København Johan Reimann.

Baseret på oplysningerne fra Friis Arne Petersen og Udenrigsministeriet skrev Politiet Efterretningstjeneste (PET) i en trusselsvurdering, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund fratog Københavns Politi aktivister deres Tibet-flag og skånede Hu Jintao for synet af dem, selv om det er i strid med reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed. Ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev fjernet, ligesom politiet forsøgte at skjule en demonstration for præsidenten.

Under de genoptagne afhøringer i Tibetkommissionen, har Claus Grube i sidste uge om ”ansigtstab” forklaret, at han mente et dansk ansigtstab, mens alle andre opfattede det som kinesisk ansigtstab.

https://sorenskafte.com/2020/08/05/kina-tolererer-ikke-kritik/

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) annoncerer den 14. januar 2021 på Twitter, at Ulrik V. Knudsen er blandt de indstillede til topposten som generalsekretær for OECD, og at han nu er videre til anden runde i udpegelsesprocessen.

Regeringen har nomineret Ulrik Vestergaard Knudsen til at blive ny generalsekretær i OECD. Ulrik Vestergaard Knudsen er i øjeblikket vice-generalsekretær i OECD, og før det var han direktør i Udenrigsministeriet.

OECD’s nuværende generalsekretær, Angel Gurría, 70, tidligere udenrigsminister i Mexico, der har haft posten siden 2006, træder tilbage med udgangen af maj 2021.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har ellers været afskåret fra at yde det danske kandidatur sin ypperste støtte. I december måtte Jeppe Kofod gå i selvisolation som følge af Coronaepidemien. Udenrigsministeriet oplyste i en pressemeddelelse, at et nært familiemedlem til udenrigsministeren var testet positiv for covid-19.

OECD 60 år 14. december 2020

Dermed gik Jeppe Kofod glip af fejringen i Paris af OECD’s 60-års fødselsdag mandag den 14. december.

Udover at misse et storslået fødselsdagsprogram var Jeppe Kofod også afskåret fra at benytte begivenheden til at arbejde for kongerigets interesser og fremme den danske kandidats muligheder for at få posten som generalsekretær i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Om OECD

OECD har eksisteret siden 1961 og har hovedkvarter i Paris.

Organisationen, der ofte kaldes “de rige landes klub”, sigter mod at fremme økonomisk udvikling og verdenshandel, har 37 medlemslande og har som vigtigste mål at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. Generalsekretæren er formand for OECD Council, der består af medlemslandenes samt EU’s faste repræsentanter, og han leder sekretariatet, der består af 3300 ansatte økonomer, jurister, statistikere, digitale eksperter, kommunikationsfolk m.v.

OECD Council træder en gang om året sammen på ministerniveau, hvor regeringschefer, udenrigs-, handels- og økonomiministre mødes

Udvælgelsesproceduren omfatter interviews og konsultationer om kandidaterne, men der har utvivlsomt også været talt om sagen i Paris under 60-års festlighederne.

Videre til 2. udvælgelsesrunde

Af de oprindelige 10 kandidater, er de 2 første nu skilt fra, mens 8 kandidater går videre til 2. runde, der ventes afgjort den 28. januar 2021. Der kan herefter følge flere runder inden udvælgelsesprocessen afsluttes i begyndelsen af marts.

De frasorterede kandidater er Polens klima- og miljøminister, Michal Kurtyka og Tjekkiets Vladimír Dlouhý, der har været vicestatsminister og minister for økonomi, industri og handel. Han er formand for Czech Chamber of Commerce og Viceformand for EUROCHAMBRES, sammenslutningen af europæiske handelskamre, der repræsenterer over 20 million virksomheder i 44 lande.

Videre i 2. runde er:

Sveriges tidligere EU-kommissær Cecilia Malmstrom.

USA’s Christopher P. Liddell, vicestabschef i Det Hvide Hus. Liddell, der blev født I New Zealand, har dobbelt statsborgerskab. Før Liddell kom til Det Hvide Hus, var han økonomidirektør (CFO) i General Motors Co., CFO i Microsoft Corp., og CFO of International Paper Co.

Canadas tidligere finansminister Bill Morneau.

Australiens finansminister Mathias Cormann.

Estlands præsident, Kersti Kaljulaid. Kersti Kaljulaid har været medlem af Verdensbankens rådgivningspanel for World Development Report 2021 samt medlem af Europarådets Council on Foreign Relations.

Schweiz: tidligere centralbankchef Philipp Hildebrand

Grækenlands tidligere undervisnings- og udviklingsminister Anna Diamantopoulou, der i øjeblikket er formand for den Athen-baserede tænketank “DIKTIO” – Network for Reform in Greece and Europe.

Chris Liddell

Af de 10 har mange anset Chris Liddell for favorit. En amerikaner har aldrig haft generalsekretærposten i organisationens 60-årige historie.

Trump-nederlaget i det amerikanske præsidentvalg har dog reduceret hans chancer for at få jobbet.

Kersti Kaljulaid

Estlands præsident siden 2016, den 50-årige Kersti Kaljulaid, er en interessant kandidat.

Kaljulaid har været økonomisk rådgiver for den estiske statsminister, direktør for et kraftværk og medlem af EU’s revisionsret fra Estlands medlemskab af EU i 2004.

Kersti Kaljulaid har stået i spidsen for Estlands vellykkede bud på et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC). Som led i kampagnen rejste Kaljulaid verden rundt, der endte med at Estland i 2019 opnåede et sæde i Sikkerhedsrådet i perioden 2020-2021.

Præsident Kaljulaid har også for nylig været vært for virtuelle topmøder i Tallinn for 12, hovedsagelig central- og østeuropæiske EU-medlemsstater med sigte på at udvikle transport-, energi-, digital- og miljøinfrastrukturer.

Thorkil Kristensen 1960-1969

Danmark har før haft posten som generalsekretær i OECD. Venstrepolitikeren, finansministeren og professoren Thorkil Kristensen (Thorkil Livrem) var generalsekretær 1960-1969.

Italiens tidligere premierminister og leder af partiet Forza Italia, den 84-årige Silvio Berlusconi blev den 14. januar 2021 indlagt på et hospital i Monaco på grund af problemer med hjertet.

Indlæggelsen kommer på et tidspunkt, hvor Italien samtidig er ramt af politisk kaos, efter at tidligere premierminister Matteo Renzi har meddelt, at de to ministre fra hans lille neocentristiske parti, Italia Viva, ikke længere vil være en del af centrum-venstre-regeringen ledet af Giuseppe Conte .

Dermed har Italiens premierminister, Giuseppe Conte, muligvis ikke længere flertal for sin regering.

Det er ikke klart, hvad der nu vil ske næste gang, men foreløbig er Italiensk politik i kaos – som sædvanlig, fristes man til at sige.

Matteo Renzis manøvre

Begrundelsen for at udtræde af regeringen er ifølge Renzi, at Conte ”ikke respekterer demokratiets regler”.

Den reelle årsag er formentlig, at der internt i den italienske regering er uenighed om hvordan Italiens andel af EU’s Corona-genopretningsfond skal fordeles. Af fondens 750 milliarder euro går 28 procent eller 209 milliarder til Italien. Dermed modtager Italien 81 milliarder euro i tilskud og 127 milliarder euro som lån.

Renzis manøvre, har udløst vrede blandt de andre partier i Contes regering: det socialdemokratiske centrum-venstre parti, Partito Democratico, der ledes af Nicola Zingaretti, og den populistiske 5-Stjernebevægelse, M5S, i øjeblikket ledet af Vito Crimi mens den tidligere leder, Luigi Di Maio, er udenrigsminister.

Den venstreorienterede fællesliste, LeU (Liberi e Uguali – de Frie og Lige) har 1 ministerpost i regeringen.

Zingaretti, lederen af PD, har bittert udtalt, at ”Renzis optræden var meget skadelig”.

Højrefløjen kræver nyvalg

Umiddelbart efter meddelelsen om at Italia Viva trådte ud af regeringen, krævede Matteo Salvinis højreparti, Lega, og Giorgia Melonis konservative parti, Fratelli d’Italia (FdI – Italiens brødre) at Giuseppe Conte gik af og at der blev udskrevet nyvalg (der i Italien er præsident Sergio Mattarellas prerogativ).

Italienske medier har spekuleret i, at nogle medlemmer af Forza Italia muligvis vil bryde med partiets linje og bakke op om premierminister Giuseppe Conte for at forhindre et nyvalg.

Et valg er dog usandsynligt. Renzi’s skridt svækker bestemt Conte, men det betyder ikke nødvendigvis afslutningen på hans regering.

Matteo Renzis personlige ambitioner

Italienske iagttagere spekulerer i, at Matteo Renzi næppe er interesseret i et hurtig valg, hvor Renzi risikerer at miste sine 48 pladser i parlamentet. Det bemærkes, at Italia Viva ifølge meningsmålingerne har mindre end 3 procent opbakning.

Renzi kan have interesse i at trække tiden til juli, hvor republikkens præsident, Sergio Mattarella, ikke længere kan udskrive nyvalg.

Herefter har Renzi mulighed for at presse på for dannelsen af en ny regering – en regering, hvor han måske selv kunne blive udenrigsminister?

Det har også været fremme, at Matteo Renzi kunne være interesseret i at gøre sine hoser grønne overfor den nye Biden-administration i USA. Informerede kilder vil vide, at Matteo Renzi kunne være svært interesseret i at efterfølge Jens Stoltenberg som NATO’s generalsekretær i 2022.