Netanyahu kan ikke danne regering i Israel

Ved valget i Israel den 23. marts 2021 blev det højreorienterede Likud-parti, ledet af Benjamin Netanyahu det største parti med 30 ud af Knessets 120 mandater.

Valget var det fjerde valg i Israel på 2 år! Der er 5,9 millioner stemmeberettigede og en spærregrænse på 3,25 procent.

‎Israels præsident, Reuven Rivlin, mødtes den 5. april med de politiske ledere og den 6. april fik Netanyahu mandat til inden udgangen af den 4. maj at danne en regering.

Det lykkedes ikke Benjamin Netanyahu at danne en regering inden fristens udløb. Selv om Likud-partiet er det største på Israels splittede politiske scene, kunne Netanyahu ikke samle nok koalitionspartnere til at lede et flertal i parlamentet med 120 medlemmer. I løbet af processen havde Netanyahu endda tilbudt rivalen Naftali Bennett fra det højreorienterede parti Yamina premierministerposten i et år under en koalitionsregering, men hans allierede på den yderste højrefløj nægtede at tilslutte sig en regering støttet af ‎‎et lille islamistisk, arabisk parti‎‎.‎

Israels præsident, Reuven Rivlin, kan nu give den rivaliserende, brogede samling af anti-Netanyahu partier en chance for at danne en regering, hvilket kan betyde premierministerens fordrivelse fra den premierminister-post han har siddet tungt på i 12 år.

Præsident Rivlin ventes at overdrage opgaven til den 57-årige oppositionspolitiker Yair Lapid, hvis midterparti, Yesh Atid, med 17 mandater blev nummer to ved valget 23. marts.

Hvis hverken Lapid eller andre i oppositionen lykkes med opgaven, kan Israel ende med at se frem mod sit femte valg på to år.

Korruptionssag

Under alle omstændigheder er den politiske fremtid for den amerikansk-uddannede premierminister i fare. Benjamin Netanyahu er involveret i en korruptionssag, der blev genoptaget den 5. april 2021.

Vaccinekampagnen

Det vakte opsigt, da den danske statsminister Mette Frederiksen og den østrigske kansler, var på vaccinebesøg i Israel i valgkampens slutfase. Netanyahu har aktivt benyttet Israels vaccinationsudrulning i valgkampen, og var i Jerusalem efter Mette Frederiksens besøg også vært for drøftelser om corona-samarbejde med de politiske ledere fra Ungarn og Tjekkiet.

Tjekkiet har i øvrigt åbnet et diplomatisk kontor i Jerusalem, og dermed støttet den israelske position i striden med palæstinenserne om Jerusalem. Ungarn har i nogen tid haft en handelsmission i Jerusalem.

Jerusalem

Palæstinenserne anerkender ikke Jerusalem, som Israels hovedstad, men forestiller sig øst Jerusalem, hvor Al-Aqsa moskeen ligger, som hovedstad i en kommende selvstændig Palæstinensisk stat. Det kontroversielle spørgsmål betyder, at de fleste lande, herunder Danmark, opretholder deres ambassader i Tel Aviv.

Da præsident Trump flyttede den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i slutningen af 2017, skortede det ikke på kritik.

Glemt var det, at også præsident Obama havde ønsket at flytte ambassaden, og at den amerikanske Kongres allerede i 1995 havde lovgivet om ambassadeflytningen. Skiftende præsidenter havde med forskellige sikkerhedspolitiske begrundelser udskudt beslutningen – lige indtil Trump i 2017 gjorde alvor af løftet. Præsident Biden har meddelt, at USA ikke har planer om at ændre den beslutning.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, bekræftede i november 2018, at den brasilianske ambassade flyttes til Jerusalem. Rumænien, og Guatemala har også meddelt flytning af deres ambassader til Jerusalem.

Honduras, Ungarn, Moldova, og Rumænien har ligeledes meddelt at de vil flytte til Jerusalem. Paraguays ambassade var en kort tid I 2018 placeret I Jerusalem, men blev efter få måneder flyttet tilbage til Tel Aviv.

Andre 12 lande har honorære konsuler akkrediteret til Israel i Jerusalem, ligesom flere lande har åbnet handelsmissioner i Jerusalem.

Atomaftalen med Iran

Israel anser i lighed med en række andre stater i Mellemøsten Iran som den store fjende. Israel og Benjamin Netanyahu bifaldt derfor, at præsident Trump trak USA ud af Iran-atomaftalen.

Det iranske præstestyre, der har befundet sig i en tilstand af selverklæret krig imod Vesten, lige siden det kom til magten i 1979, er et grusomt regime, som undertrykker sin egen befolkning, støtter terror og krigsførelse i sine nabolande og sender regulære dødspatruljer til Europa, herunder Danmark.

Det benægter regelmæssigt Holocaust og gentager konstant sine intentioner om at fjerne Israel fra verdenskortet.

Præsident Joe Biden vil – muligvis – genindtræde i Iran-aftalen. Det vil dog forudsætte fundamentale ændringer i aftalen – ændringer, Iran tidligere har afvist. Den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, har udtalt at Iran ville overveje justeringer i aftalen, men først når Washington havde ophævet sanktionerne.

Det er dog tvivlsomt at Iran vil være parat til at imødekomme krav om at ophøre med at tage politiske gidsler, skrotte deres ballistiske missilprogram, der udgør en trussel mod hele regionen, og støtten til bevæbnede shiamuslimske proxystyrker og grupper i Mellemøsten. Heriblandt houthierne i Yemen og Hizbollah i Libanon.

I mellemtiden fortsætter det iranske regime med at berige uran på niveauer, der er højere end det, der blev foreskrevet i 2015-aftalen.

Abrahams-fredsaftalerne

Mens Israel siden henholdsvis 1979 og 1994 har haft normale diplomatiske relationer med Ægypten og Jordan har forholdet til de øvrige arabiske naboer været anstrengt.

Benjamin Netanayhu har i samarbejde med USA arbejdet intenst på at bedre forholdene, og indsatsen spillede en central rolle i hans valgkamp.

I tæt samarbejde med præsident Trump lykkedes det at omgå Palæstinensernes forsøg på at blokere en fredsaftale mellem Israel og deres arabiske naboer. Det er bl.a. sket ved at USA har lagt pres på Palæstinenserne, herunder ved i 2018 at trække USA ud af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – UNRWA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East.

Organisationen blev oprettet i december 1949 af FN’s Generalforsamling i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948, den efterfølgende krig og problemerne med flygtninge. I dag hjælper UNRWA 5,6 millioner mennesker, der med status af palæstinensiske flygtninge befinder sig i Syrien, Libanon, Jordan, Gaza og på Vestbredden, med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.

USA under Trump vurderede, at ”UNWRA i højere grad var en del af problemet end en del af løsningen” på de palæstinensiske flygtningeproblemer. USA anså organisationen for at være “irredeemably flawed”.

Hverken ambassade-flytningen eller forholdet til UNWRA fik Mellemøsten til at eksplodere, og samtidig har eksistensen af en fælles fjende bidraget til samarbejdsviljen.

Noget tyder på at præsident Joe Biden vil prøve at forbedre forholdet til palæstinenserne.

Aftaler med Irans fjender

Iran er ikke kun Israels modstander. For en række sunni-muslimske arabiske lande, herunder Saudi-Arabien, har det shia-muslimske Iran længe været den absolutte hovedfjende.

Efter intenst diplomati kunne Israels premierminister Benjamin Netanyahu den 15. september 2020 i Washington D.C. sammen med udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater, UAE, underskrive en fredsaftale mellem de tre lande.

Aftalen blev nået gennem et længere forhandlingsforløb, hvor præsident Trump og Jared Kushner faciliterede forhandlinger mellem UAE og Israel som Bahrain herefter tilsluttede sig. Aftalen benævnes Abraham-aftalerne (Abraham Accords), fordi landene er relateret til religioner, der er forbundet med Abraham, der kaldes nationernes fader i Bibelen.

Siden har Israel indgået tilsvarende aftaler med Sudan og Marokko.

Forholdet mellem Qatar og Iran af afgørende betydning for en samlet fredsaftale i Mellemøsten, der også omfatter Saudi-Arabien.

Qatar har i de seneste tre år været udsat for en diplomatisk og kommerciel boykot af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten. Årsagen har især været Qatars ”venskabelige” forbindelser med Den Islamiske Republik, Iran. I borgerkrigen i Yemen har Saudi-Arabien og UAE støttet regeringssiden, mens Iran har interveneret til fordel for houthi-oprørerne.

I begyndelsen af 2021 er forholdet mellem Qatar og Saudi-Arabien blevet normaliseret med åbne grænser, samhandel og gensidig diplomatisk repræsentation.

Analytikere hæfter sig ved, at normaliseringen af forholdet mellem Israel og arabiske naboer – og flere kommer til – meget vel kan overbevise palæstinenserne om, at tiden er inde til at opgive den ideale fordring og sætte sig til forhandlingsbordet.