Informations utilstrækkelige dækning af pelsbranchens deroute

Afghanerpelse fra 70'erne

Selvom prisen på minkskind i øjeblikket fortsætter med at stige blandt andet som følge af en stærk økonomisk udvikling i Kina og andre asiatiske markeder, ligger den danske pelsbranche underdrejet.

Regeringen besluttede i november sidste år, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus, som viste nedsat følsomhed over for antistoffer. Det kom senere frem, at lovgrundlaget ikke var på plads, men det kom det, og 15. januar trådte et forbud mod minkhold i kraft. Det gælder frem til 31. december i år.

Fra slut-60’erne var det blevet oprørs-hipt at gå i soldaterskjorter, grønne army-jakker og frakker fra postvæsenet, hvor en del unge var løsarbejdere. Butikken Janus i Larsbjørnsstræde i København var storleverandør af indisk og etnisk tøj til de unge, men hvis det revolutionære sindelag rigtig skulle demonstreres, krævede det en Afghanerpels af fåreskind. Pelsens glatte side vender udad. Den var som regel brunfarvet og dekoreret med borter og plantemotiver i gyldent broderi. Ofte var der lange pelshår på krave, langs forkant og på nederste kant af ærmer og frakke. I mangel af en rigtig Afghanerpels, kunne en fåreskindspels fra de svenske, finske eller russiske vinterkrigslagre, gøre fyldest – især hvis man også var iført et palæstinensertørklæde, der kunne signalere de rette PLO-sympatier.

Mange af Informations lidt ældre læsere er ikke uden kendskab til pelsværk, og selvom forholdet for mange af dyrevelfærdsgrunde i dag er ambivalent, ville de givet have værdsat, hvis Information havde dækket den skelsættende begivenhed, at pels- og modeforretningen Birger Christensen opgiver pelsværket, lukker butikken i København og fremover kun vil sælge mode til andre butikker og fra egen webshop.

Nu er det i stedet Berlingske Tidendes tante Møhge, Birgitte Erhardtsen, der den 6. maj 2021 render med historien og får lejlighed til at lufte endnu én af hendes bizarre såkaldte business analyser.

Desværre er Birgitte Erhardtsens begrænsede viden om forretningslivet åbenbart baseret på Matador. Birger Christensen sammenlignes derfor med manufakturhandler Arnesen, og nedturen forklares ved at forretningstalentet er betinget af en særlig blodtype, der over generationer udvandes og fordufter.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s