Bunga Bunga forfølger Berlusconi

RUBY TER: PM CHIEDE DI ACCERTARE LE CONDIZIONI DI BERLUSCONI

Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, har igen været under hospitalsbehandling. Berlusconi har i næsten hele april været indlagt på Milanos San Raffaele hospital som følge af uspecificerede langtidsvirkninger efter hans alvorlige Covid-19-sygdom i 2020.

Lederen af Forza Italia, mediamilliardæren Silvio Berlusconi, der ledede tre italienske regeringer mellem 1994 og 2011, og som nu er 84, har selv beskrevet sygdommen som det “værste i hans liv”.

Efter hans udskrivning fra hospitalet opfordrede Berlusconi, der blev opereret i hjertet i 2016 og bruger en pacemaker, italienerne til at overholde påbuddene om mundbind, social afstand og hyppig håndvask og afspritning.

Silvio Berlusconi blev testet positiv for Covid-19 efter et ophold i sin villa på Sardiniens Costa Smeralda. Flere udbrud i august, blev sporet til natklubber, hvor Berlusconi havde ført sig frem, herunder på en klub, der ejes af den tidligere Formel 1-teamchef, Flavio Briatore.

Briatore har også været indlagt på San Raffaele hospitalet i Milano efter at have fået virussen.

Ruby Ter trial

Silvio Berlusconis hospitalsindlæggelse har betydet, at en retssag i Milano, hvor Berlusconi er under tiltale for at have bestukket vidner til at lyve om de berygtede ”bunga bunga” parties, han for år tilbage afholdt i sit hjem, er blevet udsat.

Retssagen – den såkaldte Ruby Ter trial – er den tredje retssag vedrørende en marokkansk natklubdanserinde og prostitueret, Ruby Heartstealer. I de tidligere sager er Berlusconi blevet frikendt for at have betalt Ruby for sex selvom hun var mindreårig. Retten fandt, at Berlusconi ikke kunne vide hvor gammel hun var.

Ruby, hvis rigtige navn er Karima El Mahroug, var ifølge anklageren blevet betalt af Berlusconi for at hævde at der var tale om normale, hyggelige sammenkomster og benægte, at festerne var orgier med betalt sex.

Ruby er imidlertid ikke selv blandt de 29 tiltalte i den verserende sag, som omfatter Berlusconi og adskillelige yngre damer, som han ifølge anklageskriftet skulle have betalt for at hævde, at selskaberne var helt uskyldige.

Ifølge medierapporter er Berlusconi nu hjemme igen i sin villa i Arcore, nord for Milano.

One thought on “Bunga Bunga forfølger Berlusconi

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s