Gentofte Kommune forventede oprindelig at få andel i de skatter og afgifter, som blev betalt efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2012. Samlet blev der betalt skatter og afgifter for op mod 4,5 mia. kroner, hvoraf Gentofte Kommune skulle have haft en tredjedel – 1,5 mia. kr.

Men en særlig paragraf, der blev indført i forbindelse med kommunalreformen, medfører, at hvis der går mere end to år med at afslutte boopgørelsen, tilfalder alle pengene staten.

Mærsk Mc-Kinney Møller døde i april 2012, og boet skulle have været afsluttet inden 1. maj 2014. Men det skete ikke, og alle skatter og afgifter fra dødsboet tilfaldt derfor staten.

Selv for en relativt velhavende kommune er 1,5 mia. kr. en betydelig sum, og kommunens passivitet er helt uforståeligt.

Man kunne dog med rimelighed forvente, at borgmester Hans Toft og den kommunale forvaltning ved udsigten til at skulle modtage en andel af beskatningen af det meget betydelige dødsbo efter Mærsk Mc-Kinney Møller, havde interesseret sig for boopgørelsen, og herunder hvornår pengene kunne forventes at tilgå kommunekassen. Hvorfor kommunen ikke forhørte sig i SKAT, og hvorfor man ikke satte himmel og jord i bevægelse for at få boopgørelsen afsluttet inden 1. maj 2014, er stadig en gåde for borgerne i Gentofte Kommune.

Årets første runde innovationskroner er ifølge Medietrends netop blevet uddelt fra Medienævnet under Slots- og Kulturstyrelsen.

I alt er der uddelt 12.672.494 millioner kroner i innovationsstøtte, og heraf er der tildelt udviklingsstøtte for 8.461.994,40 kr.

Det veletablerede medie, POV International, har modtaget 2.031.696 kr. i udviklingsstøtte, og det ligeledes etablerede Zetland har også modtaget 2.709.440 kr. i udviklingsstøtte.

Det må derfor antages, at Medienævnet er blevet overbevist om, at såvel POV International som Zetland med de udviklingsprojekter de har præsenteret for nævnet ”kan fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omstilling til ny teknologi eller infrastruktur til formidling af mediers indhold”.

Det er i hvert fald kravet til udviklingsstøtte i Bekendtgørelse om mediestøtte.

Du kender den sikkert ikke. Gallups lyttermålinger flere gange vist, at Radio Louds lyttere er så få, at de ikke kan måles.

Men: Radio Radio Loud er en dansk taleradio med public service-indhold, der henvender sig til unge mellem 15 og 32 år. Den vandt i efteråret 2019 en udbudsrunde foran bl.a. Radio24syv og bliver over en fireårig periode støttet med mere end 250 millioner kroner!

Kanalen gik i luften 1. april 2020.

Ann Lykke Davidsen har hidtil stået i spidsen som kanaldirektør, mens Lars Schmidt er administrerende direktør og Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, er bestyrelsesformand. De to sidstnævnte fik deres poster, da Berlingske Media-koncernen, som også tæller blandt andre Berlingske, Weekendavisen og B.T., i efteråret 2020 købte 40 pct. af radiokanalen.

Direktionen i Kulturradio Danmark er imidlertid nu reduceret fra to til én, idet Ann Lykke Davidsen, der har været selskabets primære ansigt udadtil med titel af først kanaldirektør og siden programdirektør, er trådt ud af direktionen.

Nu sidder adm. direktør Lars Schmidt alene tilbage i direktionen bag Kulturradio Danmark, der driver Radio Loud.

Radio Loud blev skabt i en byge af ballade. Kanalen blev kritiseret for Ann Lykke Davidsens ansøgning fyldt med stavefejl, for at score lige så mange point som Radio24syv i satire og for kun at betale ”et symbolsk beløb” til unge natværter.

Afgørelsens time nærmer sig

Når Radio Loud nu har skilt sig af med Ann Lykke Davidsen, er det fordi, stationen inden 1. maj skal indgive sin første årlige public service-redegørelse til Radio- og tv-nævnet, som så vurderer, hvorvidt DAB-kanalen lever op til de 60 punkter, der er påkrævet i Louds public service-kontrakt.

Det gør Radio Loud langtfra, og på baggrund af kanalens lave lyttertal er det mest nærliggende resultat, at Radio og TV-nævnet lukker kanalen. Hvem kan forsvare, at der brændes 250 millioner kroner af skatteborgernes penge af på en radiokanal ingen lytter til?

Problemet er, at der reelt ikke er fastsat konkret lyttermål i kanalens kontrakt, og spørgsmålet er derfor hvordan lukningen skal begrundes.

Det kan derfor ikke udelukkes, at Radio og TV-nævnet lader Loud beholde sendetilladelsen, men kræver, at Radio Loud skal opfylde en række nye mål inden for en afgrænset tidsramme som følge af kanalens lave lytterpenetration – særligt blandt den yngre målgruppe.

‎I Italien hvor stort set alle fødevarer og ingredienser tillægges afrodisiske egenskaber (herunder mandler, artiskokker, rucola, asparges, basilikum, selleri, chokolade, kaffe, figner, honning, olivenolie, østers, trøfler m.fl.) er det almindeligt kendt, at italienske husmødre bruger pepperoncino, hvis der skal sættes lidt liv i det ægteskabelige samliv.

I Kina går man ikke overraskende mere drastisk til værks. Global Times ‎kan den 26. april 2021 berette, at for at forhindre deres partnere i at bedrage dem, har nogle kinesiske hustruer i hemmeligt givet deres mænd impotensfremkaldende medicin.

Der har angiveligt på kinesiske sociale medier cirkuleret beretninger om kvinder, der har givet deres mænd‎ diethylstilbestrol, DES, et syntetisk østrogenpræparat, som de købte på nettet og uden deres ægtemænds vidende blandede i mad og drikkevarer.

Ifølge en artikel på WeChat er en kvinde citeret for at sige, at ‎”medicinen begyndte at virke blot to uger efter, at jeg begyndte at give den til min ‎mand. Nu bliver han mere hjemme og opfører sig godt”.

‎Global Times journalister har forgæves søgt efter medicinen på populære e-handelsplatforme, men efter medieomtalen er medicinen blev taget af online-butikkernes hylder.‎ ‎

‎Ifølge Xiaoxiang Morning Herald sælger nogle butikker imidlertid stadig hemmeligt medicinen i form af hvidt pulver, som er lugtfrit og øjeblikkeligt opløseligt i ‎‎vand.

‎Ekspedienten hævdede, at det normalt tager 15 dage før det virker, og evnen til at opnå erektion skulle normalt vende tilbage 21 dage efter indtagelsen ophører.

I 1970’erne blev man opmærksom på at DES havde en række uhensigtsmæssige, herunder kræftfremkaldende effekter, og brugen af stoffet er stort set ophørt.

Forud for forbundsdagsvalget i Tyskland den 26. september 2021 påkalder det tyske miljøparti De Grønne (Die Grüne) sig særlig interesse.

De Grønnes 40-årige formand, Annalena Baerbock, er udpeget til partiets første kanslerkandidat. Trods manglende ministererfaring kan hun blive miljøpartiets første kansler ved valget om fem måneder, den 26. september – når Angela Merkel går af.

Hovedmodstanderen i kampen om kanslerposten er CDU-lederen og ministerpræsident i Nordrhein-Westdalen, Armin Laschet, der er CDU/CSU-koalitionens spidskandidat efter at Bayerns ministerpræsident, Markus Söder fra CSU har trukket sit kanslerkandidatur.

Det er historisk, at De Grønne for første gang i partiets historie har udnævnt en kanslerkandidat, men det er ligeledes en sensation, at kanslerkandidaten er den 40-årige formand Annalena Baerbock og ikke hendes mere erfarne kollega og medformand, Robert Habeck.

Annalena Baerbock kanslerkandidat

Tyskland kan dermed få sin anden kvindelige kansler, når Angela Merkel efter 16 år forlader tysk politik ved valget den 26. september.

I de sidste tre og et halvt år har Habeck og Baerbock sammen udgjort ledelsen i Die Grüne, og de to har selv bag lukkede døre aftalt, hvem af dem der skulle være kanslerkandidat. Hvis der har været en magtkamp, var det ikke til at se, da Robert Habeck bekendtgjorde nyheden og hyldede sin kollega som ”en kampklar, fokuseret, viljestærk kvinde, som nøjagtig ved, hvad hun vil”.

Coronakrisen har vist, at det tyske samfund har fortjent en bedre regering, betonede Annalena Baerbock i sin tale efter kåringen:

”Hver dag, over hele landet, stiller lærere og plejere, forskere og landmænd, frivillige sig til rådighed for dette samfund og vokser med opgaven.”

”Nu er det på tide, at det politiske liv også vokser med opgaven,” sagde Baerbock med henvisning til det tyske vaccine- og testkaos, som har skadet Merkels koalitionsregering med CDU/CSU og SPD.

Annalena Baerbock repræsenterer angiveligt en ny og pragmatisk generation hos De Grønne – et parti, som ved grundlæggelsen for omkring 40 år siden var omtrent lige så foragtet blandt de øvrige partier, som det højrenationale Alternativ for Tyskland, AfD, er det i dag.

De Grønne foran CDU/CSU i meningsmålingerne

Det tyske miljøparti De Grønne, der ved valget i 2017 opnåede 8,9 pct. af stemmerne, ligger nu ifølge de seneste målinger som landets næstmest populære parti – over 28 pct. og foran CDU/CSU i tilbagegang, der i står til 27 pct.

Opbakningen til Socialdemokratiet (SPD), der i øjeblikket indgår i Merkels store regeringskoalition med finansminister Olaf Scholz som kanslerkandidat, falder også med to procentpoint til 13 procent. Det er den laveste opbakning til SPD siden august 2019.

De Grønne var engang et kaotisk sammenrend af miljø- og fredsaktivister i islandske sweatre, men er i dag Tysklands største politiske succes. Miljø -og klimaspørgsmål er blevet mainstream-politik, og det er i høj grad De Grønnes fortjeneste.

Det økonomiske tidsskrift Wirtschafts-Woche har gennemført en meningsmåling om hvem man ville stemme på, hvis der var direkte valg til kanslerposten. Svaret var 26,5 pct. på De Grønnes Baerbock og kun 14,3 pct. på CDU/CSU-kandidaten Armin Laschet.

Men de seneste års succes bunder også i, at Baerbock og Habeck har gjort sig til indbegrebet af en ny politisk ledelsesstil med et samarbejde, som er blottet for store egoer og trangen til at ydmyge, skriver ugeavisen Die Zeit:

”Habeck har evnen til at udtænke politik, Baerbock er særligt god til at organisere den. Han har talent for at tale, hun for at udføre, den karismatiske og den effektive.”

Baerbock ubelastet som politiker

Baerbocks største problem er, at hun i mere end én forstand er grøn.

Hun har aldrig haft regeringsansvar, heller ikke på delstatsniveau som Habeck, der har været miljøminister i Slesvig-Holsten. En svaghed, hun selv har foregrebet:

”Ja, jeg har aldrig været kansler, og jeg har heller aldrig været minister,” sagde hun, men betonede, at politik lever af forandringer.

”Jeg stiller op for fornyelse, andre står for status quo,” sagde hun med en bredside til Merkels CDU, som ifølge kritikere har været fodslæbende i klimakampen, inkompetente i coronapolitikken og forsømt at digitalisere Tyskland.

Ligesom kollegaen Habeck tilhører den proeuropæiske Baerbock partiets moderate realo-fløj, men hun har med sin forsonlige stil formået at bygge bro til den mere radikale fundi-fløj.

”Hendes idé om ”humanitet og orden” betyder: evakuering af elendige flygtningelejre ved Ægæerhavet og konsekvent udvisning af kriminelle asylansøgere fra Tyskland. Eller sagt på en anden måde: Hun forsøger at være fornuftig uden at forråde det humanitære”, som det er sagt om hende.

Alsidig baggrund

Annalena Baerbocks vej til tysk toppolitik lyder som noget fra en billedbog: Hun voksede op på en gård nær vesttyske Hannover, havde Greenpeace-plakater på værelset, deltog med sine forældre i demonstrationer mod atomkraft og Natos dobbeltbeslutning.

Annalena Baerbock har også tidligere dyrket trampolin-idræt på topniveau – 3 bronzemedaljer er det blevet til ved de tyske mesterskaber. Hun måtte opgive sporten pga. skader.

Hun havde på et tidspunkt aspirationer om en karriere i journalistik, men hun var tabt til politik efter en praktikantperiode hos et medlem af Europa-Parlamentet fra De Grønne.

Hun studerede statskundskab ved universitetet i Hamborg fra 2000 til 2004, og opnåede en Master i Public International Law fra London School of Economics i 2005. Fra 2009 til 2013 arbejdede hun på en doktorgrad i International Law ved Freie Universität i Berlin, som hun dog ikke fik afsluttet.

I 2005 blev hun medlem af De Grønne, gjorde hurtigt politisk karriere, kom i Forbundsdagen i 2013, blev partiformand i 2018. Tyske medier beskriver hende som ambitiøs, velbevandret i udenrigspolitik og grundigt forberedt.

”Hendes hang til at belære andre om fakta er indimellem blevet latterliggjort – i dag er det nok hendes største aktiv,” skriver Süddeutsche Zeitung.

Den tidligere tyske udenrigsminister 1998-2005, Joschka Fischer, ikonisk medlem af De Grønne, har udtalt at valget af Annalena Baerbock var en overraskelse, men ved genvalget til formandskabet for De Grønne i 2019 opnåede hun en opbakning på 97,1 pct. mod hendes med-formands 90,4 pct.

Som gift og protestant bosat i Potsdam uden for Berlin med sine to døtre og sin mand har hun prioriteret og italesat de problemer, som coronakrisen skaber for børnefamilier – et område, som kristendemokraterne traditionelt har domineret.

Regeringssamarbejde efter valget?

Et regeringssamarbejde med CDU/CSU kunne meget vel blive resultatet efter valget. En centrum-venstre regering med De Grønne i spidsen udenom CDU/CSU er dog også en mulighed

I klimaaftalen for energi og industri mv. fra 22. juni 2020 var det magtpåliggende for Dan Jørgensen og aftalepartnerne, at gøre det af med olie- og naturgasfyr. De 460.000 olie- og naturgasfyr, der står rundt omkring i Danmark, skulle skrottes hurtigst muligt og erstattes af varmepumper eller fjernvarme. Hvis ikke ville det ikke være muligt at nå målsætningen om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030.

Nu meddeler en jublende Dan Jørgensen, at det danske gasforbrug får et stort, grønt ryk fremad, da andelen af CO2-neutral biogas forventes at stige fra 30 procent til omkring 70 procent af det totale gasforbrug i 2030.

Betyder det, at borgerne alligevel ikke skal påføres milliardudgifter til at udskifte naturgasfyr med dyre varmepumper? Betyder det også, at vi alligevel ikke skal skrotte samfundets investeringer for mange milliarder i et udbygget naturgassystem?

Kornsnudebillen – Sitophilus granarius – er det mest almindelige skadedyr på kornlagre. Sammen med rismelbiller, kartoffelbillen og andre typer af biller og insekter gør biller hvert år indhug i op mod 25 procent af den globale fødevareforsyning.

Post harvest losses

Såkaldte ”post-harvest losses” er et langt større problem for verdens fødevareforsyning, end det ”madspild” som forekommer i forbindelse med supermarkedernes kassering af madvarer, der måske har overskredet sidste salgsdato.

Høstudbytte, der går tabt på marken eller under transport og oplagring som følge af angreb af skadedyr og svampe m.v. er et enormt problem. Først og fremmest for den fattige jordbruger i den 3. verden, men også for den globale fødevareforsyning.

På kornlagre starter et kornsnudebilleangreb ofte lokalt ved en såkaldt “varm lomme” i kornet. Det er gerne en ydre begivenhed, der starter den ”varme lomme”. Vand kan være trængt ind gennem en utæthed på lageret, eller kornet kan på grund af støvansamlinger være forhindret i at komme af med et vandoverskud. Fugtigheden bevirker, at kernernes ånding og temperatur øges. Varmen og fugtigheden tiltrækker æglægningsmodne kornsnudebiller, der gnaver et hul i kernen, hvor æggene lægges, og bagefter lukkes igen. Når de mange larver udvikles tæt ved hinanden, vil deres stofskifte få temperaturen og fugtigheden i kornet til at stige yderligere. Derved skabes der gode betingelser for svampevækst i lommens midte. Varme lommer kan også tiltrække mere varmekrævende kornskadedyr som f.eks. rismelbillen og den savtakkede kornbille.

I husholdningen opdages et angreb af kornsnudebiller som regel først, når man ser de små biller vandre rundt i beboelsen. Udklækningsstedet kan ofte lokaliseres til en ”glemt” pose ”økologiske-” eller ”natur-” kerner, fuglefrø, hundekiks, pasta eller lignende.

Fremkalder væskemangel hos skadedyrene

I det seneste GrovvareNyt berettes om forskere fra Københavns Universitet, der har opdaget en ny og mere målrettet metode at komme skadedyr til livs. I stedet for at bruge traditionelle pesticider mod for eksempel kornsnudebiller på kornlagre, vil det i fremtiden blive muligt at få billerne til at tisse sig ihjel.

Forskerne har fundet frem til hvilke hormoner, der styrer dannelsen af urin i billens nyrer. Den viden betyder, at der kan udvikles stoffer, som ligner billens hormoner, og som eksempelvis kan få billerne til at danne så meget urin, at de dør af væskemangel.

Lektor Kenneth Veland Halberg fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet medgiver, at det kan virke lidt ondskabsfuldt, men påpeger, at der er ikke noget nyt i, at nedkæmpe skadedyr, som ødelægger fødevareproduktionen. Nu kan det bare gøres på en smartere og mere målrettet måde, som tager mere hensyn til det omgivende miljø end de traditionelle pesticider.

Den 22. april 2021 underskrev EU og Grønland en ny fiskeriaftale – en såkaldt Sustainable Fisheries Partnership Agreement, SFPA, og en protokol, der vil styrke samarbejdet på fiskeriområdet i de næste fire år med mulighed for en toårig forlængelse.

Aftalen, der i realiteten blev færdigforhandlet allerede i begyndelsen af januar 2021, vil gøre det muligt for EU-flåden at fortsætte fiskeriet i Grønlands farvande i en periode på fire til seks år, samtidig med at den fortsat bidrager til udviklingen af fiskerisektoren i Grønland.

Aftalen fastlægger fiskekvoter for de samme arter som i den tidligere aftale (torsk, rødfisk, hellefisk, rejer og lodde). Makrel er også blevet medtaget i aftalen, men i første omgang med en fangstkvote på 0.

Landsstyret (Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug) har tidligere oplyst, at aftalen for EU-landene betyder, at der må fanges færre grønlandske fisk. Kvoten for rødfisk falder med 2.360 tons, ligesom kvoten for hellefisk reduceres med 500 tons, rejer med 250 tons og lodde med 7.000 tons. Til gengæld øges torskekvoten med 150 tons.

EU betaler for fiskeriadgangen

EU betaler for adgangen til at fiske i grønlandske farvande. Betalingen er fordelt på en betaling for fiskerirettigheder, en licensbetaling fra EU-rederier og en sektorbudgetstøtte. Det samlede finansielle bidrag til Grønland i hele protokollens levetid løber op i omkring 130 millioner euro – svarende til omkring 980 millioner danske kroner.

Mediedækningen af Tyskland er selvsagt stærkt optaget af det kommende valg til den tyske forbundsdag den 26. september 2021, som samtidig er slutdato for Angela Merkels tid som tysk kansler.

Kandidaterne

Det er nu afgjort, at CDU/CSU-koalitionen stiller med Armin Laschet – leder af CDU – Christlich Demokratische Union Deutschlands – og ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen – som fælles kanslerkandidat. Bayerns ministerpræsident og leder af CSU – Christlich-Soziale Union in Bayern, Markus Söder, har trukket sig som kanslerkandidat. Ved valget i 2017 opnåede koalitionen godt 37 pct. af stemmerne, men i den seneste meningsmåling er opbakningen reduceret til 21 pct.

De Grønne har udnævnt den 40-årige formand, Annalena Baerbock, til partiets første kanslerkandidat. Partiet, der i 2017 fik tilslutning fra 8,9 pct. af vælgerne, står til kraftig fremgang – 28 pct. af stemmerne! Det er trods manglende ministererfaring bestemt ikke udelukket, at hun kan blive miljøpartiets første kansler. Det økonomiske tidsskrift Wirtschafts-Woche har gennemført en meningsmåling, hvor 26,5 pct. foretrak Baerbock som kansler, mens kun 14,3 pct. pegede på Laschet. 14,3 pct. pegede i samme undersøgelse på den liberale FDP-leder Christian Lindner som kansler.

I SPD – Sozialdemokratische Partei Deutschlands – er kanslerkandidat Olaf Scholz på plads, men spørgsmålet er om partiet kan forbedre det dårlige valgresultat fra 2017 på knap 25 pct. Det er tvivlsomt og foreløbig står de til beskedne 13 pct. i meningsmålingerne.

FDP – Freie Demokratische Partei – er Tysklands liberale parti med Christian Lindner som spidskandidat.

Venstrefløjspartiet, Die Linke, (med knap 9 pct. i tilslutning i 2017) har i øjeblikket hele 4 spidskandidater: Janine Wissler, Susanne Hennig-Wellsow, Dietmar Bartsch og Amira Mohamed Ali.

AfD (Alternative für Deutschland) blev ved forbundsdagsvalget i 2017 med 11,5 pct. af stemmerne Tysklands tredjestørste parti. Dengang var det med spidskandidaterne Alexander Gauland og Alice Weidel. Udpegningen af kandidaterne til valget i september er foreløbigt udskudt, men det kan ende med et tandem-par bestående af Tino Chrupalla og Joana Cotar.

Digitalisering væsentligt valgtema

Op til valget til Forbundsdagen til september er der i varierende omfang en række emner i debatten: udlændingepolitik, corona- og sundhedspolitik, sociale forhold og overvågning af borgerne.

Alle partier har imidlertid fokus på digitalisering som et af midlerne til at give ny energi til den tyske vækstmotor – der selvfølgelig skal være klimavenlig og bæredygtig. Digitaliseringen anses for en forudsætning for nye veje til vækst, eksport og et mere robust erhvervsliv, øget kvalitet i den offentlige sektor, den grønne omstilling og understøttelsen af et fair og lige samfund.

Den 21. april 2021 oplyste André Rogaczewski, CEO, Netcompany, formand, Teknologipagtrådet og formand, DI Digital, i et indlæg i Berlingske Tidende, at en bekendt, der netop var flyttet til Tyskland, havde fået et mindre chok, da han blev bedt om at faxe en række dokumenter til det lokale kommunekontor. Hvem benytter en fax i dag, tænkte han og gik på jagt hos sine nye naboer.

Faxmaskinen viser sig dog fortsat at have en fremtrædende rolle i vores store naboland mod syd, hvor laboratorier landet over blandt andet bruger den til at indberette covid-19 testresultater til sundhedsmyndighederne, der så igen manuelt plotter dem ind i et Excel-ark.

Ja, vi bruger stadig fax i Tyskland, kunne Danmarks ambassadør, Susanne Hyldelund, bekræfte på et webinar, arrangeret af Dansk Energi og iEnergi.

Ifølge Susanne Hyldelund er der fortsat brug for at opgør med en forvaltningskultur med papir, stempler og alt for mange hænder. Hvis digitaliseringen skal lykkes, er der også brug for et tættere samspil mellem centralregeringen og de 16 ofte meget selvstændige delstater, lyder analysen.

Bilindustrien

Amerikanske Tesla har udfordret Tysklands bilindustri ved at tilbyde eldrevne og stærkt digitaliserede biler, men det er ikke den eneste udfordring for nabolandet i syd. Corona’en har afdækket digitale svagheder bl.a. inden for uddannelse, sundhed og offentlig forvaltning.

For tyskerne er bilindustrien fuldstændig afgørende for omsætning og beskæftigelse, så VW og de andre giganter har indledt en massiv omstilling i retning af eldrevne og digitale køretøjer. For ikke at blive afhængig af nøglekomponenter er tyskerne/europæerne også ved at gøre klar til en omfattende produktion af batterier.

Tyskland håber på at blive Europas battericentrum, og både den tyske stat og bilfabrikkerne afsætter kolossale summer euro til forskning og udvikling i fremtidens teknologier, der uomgængeligt vil drage nytte af de redskaber, digitaliseringen fører med sig i form af kunstig intelligens, smart styring og robotter. Det er ikke utænkeligt, at der over de kommende år vil opstå 40 batterifabrikker mellem Frankrig og Rusland med et betydeligt antal ansatte, med anderledes kompetencer end på fabrikker, der i øjeblikket producerer benzin- og dieselkøretøjer.

I USA ‎‎støtte‎r 60 pct. af alle voksne nu cannabis til medicinsk eller rekreativt brug. 31 pct. støtter alene medicinsk brug af cannabis. Det betyder, at i USA er kun 8 pct. modstander af legalisering af marihuana. ‎

‎Med offentligheden bag sig støtter flere politikere legalisering. I denne måned ‎‎blev‎‎ New Mexico den 17. stat, der tillod rekreativ brug, og fra juli vil Virginia følge efter.

‎Canada legaliserede rekreativ cannabis i 2018, og Mexico ‎kan snart blive det næste land.‎

‎‎Marihuana er stadig ulovligt i henhold til den amerikanske føderale lovgivning, og mange banker ‎har været tilbageholdende‎‎ med at arbejde med industrien, hvilket gør det sværere at få adgang til lån, besværliggør betalingsformidling etc.

Repræsentanternes Hus har imidlertid netop vedtaget lovgivning, der vil tillade banker at servicere cannabis-virksomheder i stater hvor cannabis er legaliseret. Forslaget blev vedtaget med 321 stemmer for og 101 imod og forelægges nu for det amerikanske Senat.

Lovgivningen klargør, at indtægter på cannabis-business ikke betragtes som illegale, og de relevante føderale myndigheder pålægges at udforme regler for, hvordan denne bankvirksomhed kan kontrolleres.

I mangel af fælles føderale standarder har der også været problemer omkring produktkontrol, mærkning og markedsføring.‎

‎Legalisering af cannabis kan blive big business. Den amerikanske marihuanaindustri skaber allerede grundlag for over 300.000 fuldtidsjob, og i 1. kvartal af 2021 fik Illinois mere ind i cannabisafgifter end på spiritusskatter.‎

‎ Ædeflip i amerikanske marihuana-stater

Selv blandt folk, der ikke kunne drømme om at bruge cannabis – hverken til medicinsk brug eller i form af en rekreativ joint ved selskabelige lejligheder – er det almindeligt kendt, at nydelsen af cannabis, hash eller marihuana kan udløse ”the Munchies” og give anledning til et ædeflip med lyst til at tømme køleskabet for mad bagefter.

Det synes at være aktivstoffet THC, Tetrahydrocannabinol, der findes i cannabis, hash og marihuana, der binder sig til særlige signalmodtagere i hjernen – de såkaldte cannabinoide receptorer, CB1. Forbindelsen hæmmer et kemisk signal, der normalt fortæller os, at vi ikke skal spise, og derfor bliver vi sultne, når signalet hæmmes.

Det er formentlig den virkning af THC, der betyder at cannabis kan have en positiv effekt på patienter med manglende appetit eller andre spiseforstyrrelser.

I USA har The Nielsen Company konstateret en sammenhæng mellem legalisering af marihuana og øget omsætning af slik og snack-produkter.

Nielsens data synes at vise, at stater der har legaliseret marihuana kan notere en tydelig stigning i forbruget af hvad Nielsen kalder ”munchies” – slik, søde og salte snack-produkter.

Ifølge Nielsen skaber det store muligheder for det amerikanske marked for den amerikanske drikkevare- og fødevareindustri.

Data viser, at både salget af søde og salte snacks i USA over de sidste 52 uger frem til slutningen af april 2019 er vokset til 29,9 milliarder dollars for salte snaks og 6,5 milliarder dollars for søde – og med de største stigninger i stater, der har legaliseret marihuana!

Der foreligger endnu ikke data for, om denne udvikling er fortsat under Covid-19.

Canadiske erfaringer

Cannabis-markedet er dog ikke uden risici. Det viser erfaringer fra Canada.

Da cannabis den 17. oktober 2018 blev lovligt i Canada, gik den største tobaksvirksomhed i USA, Altria Group – med en årlig omsætning på over 25 mia. dollars fra bl.a. datterselskabet Philip Morris, ind i markedet. Det skete ved at købe en andel af den canadiske cannabis-producent, Aphria, i Ontario.

Altria er i forvejen stor indenfor E-cigaretter, hvor der også vurderes at være et potentiale for cannabissubstanser.

Altria er ikke det eneste amerikanske firma i forbrugssektoren, der har vist interesse for canadiske virksomheder i cannabis-branchen.

Coca-Cola oplyste i 2018, at de overvejede produkter til konsumenter, der kunne mindske gener fra inflammationer og smerter ved at udnytte et kemisk stof i cannabis – CBD – som ikke har forbindelse til det psykoaktive stof THC.

Virksomheden Coors oplyste på et tidspunkt, at de ville samarbejde med den canadiske cannabisproducent Hydropothecary om udviklingen af en læskedrik indeholdende marihuana, og Constellation Brands, der producerer Corona Beer, meddelte i forbindelse med legaliseringen i Canada, at de overvejede en investering på 3,8 mia. dollars i den canadiske cannabisproducent, Canopy Growth.

I Canada oplevede man efter legaliseringen et investeringsboom, men i dag ‎‎kæmper‎‎ mange cannabisvirksomheder for at overleve. Årsagerne er flere: et meget stramt reguleret marked, restriktioner på markedsføring og mindre efterspørgsel end forventet.‎

‎Danmark – forsøgsordning med medicinsk cannabis

I januar 2018 blev medicinsk cannabis godkendt til brug i en 4-årig forsøgsordning i Danmark. Baggrunden var erfaringer fra udlandet, der indikerer, at cannabis kan lindre kroniske smerter hos eksempelvis patienter med sklerose, gigt, fibromyalgi og rygmarvslidelser.

Scleroseforeningen oplyser om cannabis, at det bruges som massebetegnelse for de præparater, der fremstilles af hampplanter fra Cannabis-slægten. Der er forskellige varianter af planten, alt afhængig af hvor den gror, og hvordan den dyrkes. Cannabis indeholder over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er aktive kemikalier, der derfor påvirker receptorer i hjernen, når de indtages.

Den medicinske cannabis, der udskrives i forbindelse med forsøgsordningen, indeholder hele cannabisplanten – altså alle de 60 aktive og de mange hundrede ikke-aktive stoffer, som findes i cannabisplanten.

Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op imod hver femte dansker med kroniske smerter, og mange må dagligt tage smertestillende medicin for at kunne fungere i hverdagen. Omfattende brug af opioider er dog hårdt for kroppen, og derfor er mange smertepatienter også interesserede i at anvende medicinsk cannabis som et alternativ eller supplement til den konventionelle medicin.

Forsøgsordningen har imidlertid ikke ubetinget været en succes. Det hænger sammen med, at medicinsk cannabis ikke er blevet testet i kliniske faser som konventionelle medicinalprodukter. Det er derfor op til den enkelte læge, der udskriver recepten, om han vil påtage sig ansvaret for eventuelle bivirkninger, og det holder mange læger tilbage. Derfor ender mange smertepatienter med at købe deres cannabismedicin på det sorte marked, hvor det er nemmere og tilgængeligt og billigere.

Skal medicinsk cannabis behandles som anden medicin under tilskudsordningen for konventionelle lægemidler? 

Scleroseforeningen har i årevis været fortaler for medicinsk cannabis, da det ikke er ny viden, at cannabis kan have positive effekter på smerter og på spasticitet, der skyldes sclerose. Scleroseforeningen stiller sig uforstående overfor lægernes modstand mod at udskrive recepter på medicinsk cannabis og mener også, at medicinsk cannabis skal behandles på lige fod med al anden medicin, som går ind under tilskudsordningen for konventionelle lægemidler. 

”For det er vigtigt at huske på, at den her mulighed med medicinsk cannabis er et alternativ til de patienter, der ikke har gavn af den almindelige tilskudsberettigede medicin,” pointerer foreningens direktør Klaus Høm på Scleroseforeningens hjemmeside.