Den sensationelle nyhed blev offentliggjort med en fælles erklæring på Twitter, hvor de to forklarer, at de vil afslutte deres ægteskab efter 27 år.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, at et af de rigeste par i verden, der også er forbundet af et langt samarbejde om filantropi og Bill & Melinda Gates Foundation, skulle skilles.

Parret oplyser, at beslutningen er taget efter lange og svære overvejelser, og Bill og Melinda på henholdsvis 65 og 56 år, vil fortsat arbejde sammen.

Nyheden kommer kun et år efter, at grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos blev skilt fra MacKenzie Scott på grund af Bezos forhold til en anden kvinde.

Man ved ikke meget om Gates privatliv. Bill Gates trak sig tilbage fra Microsoft-bestyrelsen sidste år, og han har dedikeret næsten al sin tid til Bill & Melinda Gates Foundation.

Parret mødtes hos Microsoft, hvor Melinda havde rollen som marketingchef. Gates-familiens formue er enorm. Bill Gates har en formue på 133 milliarder dollars og hans kone har 70 milliarder dollars. Dertil kommer aktier i Microsoft. Bill og Melinda Gates-fonden har aktiver til en værdi af over 50 milliarder dollars.

Det var øjensynligt Melinda Gates, der indgav skilsmissepapirerne med an modningen om opløsning af ægteskabet pr. 22. april 2021. Der eksisterer tilsyneladende ikke en ægteskabskontrakt, og Melinda har efter det oplyste ikke fremsat økonomiske krav mod sin ægtefælle.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte har for nylig igen gjort sig bemærket ved at vedtage detaljerede regler for hvordan kommunens grundejere må hegne deres grundstykke ud mod offentlig vej. Øjensynlig foretrækkes ligusterhække, mens plankeværk og mure frabedes – i hvert fald skal de i givet fald opføres langt inde på egen matrikel.

Kommunalbestyrelsen har endvidere vedtaget pejlemærker for hvordan Gentofte-borgerne skal bevæge dig mindst en time om dagen. Pejlemærkerne skal bruges til at prioritere kommunens indsatser fremover, hedder det. Foreløbig er borgerne aktiveret med endeløse spørgeskemaer.

Det kommunale selvstyre har til gengæld ikke kunnet forhindre den åbenbare urimelighed, der tvinger hver eneste af Gentoftes borgere over den kommunale udligning til hvert år at støtte det øvrige land med 21.147 kr.

Borgmester og kommunalbestyrelse har ej heller kunnet sikre, at kommunen modtog sin retmæssige andel på 1,5 mia. kr. af beskatningen af Gentofteborgeren Mærsk McKinney Møllers dødsbo.

De 75.000 borgere i Gentofte har en gennemsnitsalder på 42,5 år og med en forventet middellevetid på 83,3 år, og hver eneste borger betaler hvert år 5.337 kr. for kommunens administration.

7.696 borgere var i 2019 fuldt ud på offentlig forsørgelse betalt ud af kommunens driftsbudget på 4,7 mia. kr. og anlægsbudget på 0,4 mia. kr. Kommunen kradser til gengæld i 2021 5,7 mia. kr. ind i kommunale indkomstskatter.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at kommunerne i 2019 i alt kan udlicitere for ca. 242 mia. kr. Heraf har kommunerne i alt udliciteret 26,4 pct. Det betyder, at der ikke udliciteres opgaver for 178 mia. kr. som potentielt kunne udliciteres.

Ifølge en ny undersøgelse steg andelen af udliciterede opgaver fra 23,9 pct. i 2009 til 26,9 pct. i 2017, men er siden faldet til 26,4 pct. i 2019.

Der er stor forskel i udlicitering blandt landets 98 kommuner. I toppen ligger Gribskov kommune med 44,5 pct. udliciterede opgaver. I bunden ligger Ærø kommune med 19,6 pct.

På landsplan indtager Gentofte Kommune en lidet prangende plads som nr. 31 på listen over hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der udbydes i fri konkurrence.

Hvis alle kommuner nåede op på niveau af de 25 mest udliciterende kommuner, ville der blive udliciteret kommunale opgaver for 14 mia. kr. mere.

Ifølge undersøgelsen udliciterede Gentofte kommune i 2019 28,5 pct. af opgaverne, mens Frederiksberg kommune udliciterede 27 pct.

Når det er situationen i angiveligt veldrevne og borgerlig ledede kommuner, er spørgsmålet hvad der er at kæmpe for ved efterårets kommunalvalg?

Burde kommunens ledelse ikke fokusere på borgerne i stedet for ligusterhække? Burde de valgte repræsentanter ikke koncentrere sig om at sikre en sømmelig forvaltning af borgernes enorme bidrag til fællesskabet?

Hvis vi gerne vil have den bedste velfærd for pengene, burde pengene så ikke følge borgeren? Det giver ikke mening, at blot fordi kommunen gerne vil sikre sine borgere velfærdsydelser, skal kommunen som hovedregel levere samtlige ydelser i et monopol? Desuden med ringe muligheder for at blive stillet til ansvar, da borgerne er afskåret fra at vælge en anden udbyder af velfærdsydelser.

Burde vi ikke som borgere og vælgere fokusere på, om vi også får den ønskede effekt ud af det, vi som samfund bruger vores fælles penge på?

En kronik i Jyllands-Posten af den 21-årige Nynne Sass Larsen, der er datter af den tidligere socialdemokratiske folketingspolitiker Henrik Sass Larsen, har givet anledning til debat om mediers ansvar over for børn og andre pårørende til personer, der hænges ud i medier.

Således skriver Nynne Sass Larsen i debatindlægget, at B.T. og Ekstra Bladet satte en stopper for hendes barndom, da de to medier i 2011 begyndte at bringe kritiske historier om hendes far.

Historierne handlede om Henrik Sass Larsens forhold til rockeren Torben Ohlsen Jensen, populært kaldet Suzuki-Torben, samt en tidligere socialdemokratisk byrådspolitiker i Køge, Tommy Kamp, der dengang blev sigtet og tiltalt for bedrageri – anklager som dog senere blev droppet. Historierne handlede også om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, og at han derfor ikke kunne blive minister i valgperioden.

Den tidligere socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen, der i øvrigt netop har fået et ben som bestyrelsesformand for Det Danske Klasselotteri A/S, var på Christiansborg og i Socialdemokratiet kendt som en hård nyser, men gradvist kom det frem, at han havde haft en problematisk opvækst på den Københavnske Vestegn.

Henrik Sass Larsen har om tidligere rådgiver i Statsministeriet, Martin Rossen, sagt, at ”Vi er vokset op langt fra hinanden, men i den samme arbejderklassebaggrund. Der kan man opleve, at voksne ikke er særlig søde, og det har han også taget med sig. Det gør, at Martin gerne vil have tryghed og ro om sin person, og hvis folk leverer det modsatte – intriger – så bliver han ked af det. Sådan oplever jeg ham”, sagde den tidligere socialdemokratiske gruppeformand.

Ligheden mellem Rossen og Sass Larsen er, at den ligeledes stressramte Martin Rossen også havde en opvækst under vanskelige kår i et almennyttigt boligbyggeri i Nordborg på Als med en enlig mor og en vanskelig stedfar, som Altinget har skrevet i et portræt.

Den tidligere spindoktor og stabschef Martin Rossen fik lejlighed til at vise sin pæne side i DR-dokumentaren ”Hvad var planen, Martin Rossen?”

Dokumentaren var lavet af Michael Jeppesen – indehaver af PR-/reklame-/branding-/produktionsselskabet Must. Jeppesen har desuden været bagsideskribent hos Ekstra Bladet, blog-Godfather hos denfri.dk, radiovært på 24Syv, indehaver af et håndværkerfirma og kunstanmelder hos dagbladet Information.

I portrættet af Martin Rossen fik Michael Jeppesen bistand fra blandt andre direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, der omtaler Rossen som et ”superskrøbeligt menneske, der lige akkurat hænger sammen”.

Det fremstod for seerne som ”stærkt iscenesat” spin og aftalt spil, men det virkede og tegnede et positivt og følsomt billede af en type, som vi fra det virkelige liv godt ved er en hård nyser, der påtager sig den opgave, med alle midler at ”holde folk fast på det aftalte”, eller ”give dem et tilbud, de ikke kan afslå!”

Angående Sass Larsen viste det sig efter et traumatisk – ja nærmest tårevædet – forløb, at det ikke var Tommy Kamp, Suzuki-Torben og rockerne, der plagede Sass Larsen, men dæmoner fra barndommen.

Henrik Sass Larsen er i dag administrerende direktør for Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark – i daglig tale Aktive Ejere (tidligere DVCA – Danish Venture Capital and Private Equity Association) – men ingen i Socialdemokratiet glemmer Sass Larsens håndfaste metoder i ledelsen af Socialdemokratiet.

Vi bør ej heller glemme hvordan Rossen på det groveste misbrugte sin position i Socialdemokratiet og sin stilling i Statsministeriet til at orkestrere nederdrægtige kampagner mod politiske modstandere og afvigere i partiet. At den fraskilte, enlige far til slut ikke selv kunne stå for presset i den spin-verden, han selv havde skabt, og nu har søvnproblemer og forhøjet blodtryk, er det virkeligt bemærkelsesværdige.

Søndag eftermiddag den 2. maj 2021 kunne man på DR2 se eller gense filmatiseringen fra 2008 af ”Gensyn med Brideshead” – Evelyn Waughs mesterværk fra 1945.            

Evelyn Waugh

Satirikeren, journalisten og forfatteren Evelyn Waugh konverterede i 1930 til katolicismen. Evelyn Waugh var skeptisk over for den moderne civilisation og skrev efter omvendelsen en række bøger om den moderne dekadence, blandt andet “En håndfuld støv” og “Gensyn med Brideshead”. Sidstnævnte udkom i 1945 og var en helt igennem umoderne bog. Høj stil og med kristendommen som et fundament, der glemmes af hovedpersonerne, som alligevel hentes hjem til sidst som vildfarne får til folden.

Tv-serien ”Brideshead Revisited” fra 1981

Forløberen til filmatiseringen i 2008 af historien om den unge Oxford-studerende Charles Ryders møde med den anglo-katolske adelsfamilie på barokgodset Brideshead, var en britisk BBC Tv-serie fra 1981. En ung Jeremy Irons spiller Charles Ryder og hans samspil med den “byronsk” smukke Anthony Andrews i rollen som Sebastian Flyte kastede Irons direkte op på den filmiske stjernehimmel og gjorde hans “stive overlæbe” til 1980’ernes arvtager til John Gielgud og sir Laurence Olivier, der begge dukker op i Tv-serien som fædrene til de to unge hovedrolleindehavere.

Filmen fra 2008

Ved det første møde mellem disse to 19-årige mænd, der sætter hele Charles Ryders dannelsesrejse i gang gennem Englands arkaiske hallers stolthed og forfald, ser man de to drikke chateau Peyraguey, spise jordbær og ryge tyrkisk tobak under en af Englands gamle elmetræer i det bløde landskab omkring Oxford.

Der siger Sebastian med teddybjørnen Aloysius liggende ved sin side i græsset: “Dette er det rette sted at nedgrave en spand guld. Jeg ville gerne grave noget særligt værdifuldt ned alle de steder, hvor jeg var lykkelig, så jeg, når jeg bliver gammel, grim og miserabel kan rejse tilbage, grave dem op og huske”.

I filmversionen spiller Matthew Goode fremragende rollen som Charles Ryder, mens Ben Whishaw knap så overbevisende spiller Sebastian Flyte. Emma Thompson er til gengæld uforlignelig i rollen som Sebastians mor, Lady Marchmain, mens Michael Gambon spiller Lord Marchmain.

I filmens begyndelse er vi tilbage under 2. verdenskrig – i 1944 kort før invasionen i Frankrig. Charles Ryder (Matthew Goode) er kaptajn i den britiske hær, og en diset morgen ankommer Ryder i spidsen for sit kompagni til deres nye kvarter, herresædet Brideshead.

Den herskabelige ejendom får ham til at mindes en smerteblandet fortid, der endte med at ødelægge hans forhold til Bridesheads ejere, the Marchmains, en demonstrativt velhavende, lavadelig familie.

Charles mødte første gang den unge arving til Brideshead, den homoseksuelle Sebastian Flyte (Ben Whishaw), 20 år tidligere, da de begge var studerende på Oxford, hvor den unge og excentriske Lord Sebastian Flyte overraskende bød Charles velkommen i sin kreds af lige så velhavende og flamboyante venner, og hvor der drikkes mere champagne end te.

Sebastian ønsker at beholde Charles for sig selv og ikke lade sin charmerende familie slå kløerne i ham, men sådan går det ikke. Charles Ryder, der kommer fra en middelklasse baggrund i Paddington-kvarteret i London, er ateist, tidligt moderløs og med et fjernt forhold til sin excentriske far, og en ambition om at blive kunstner (maler), ender med at blive indfanget i Sebastians traumatiske familiekampe, som tvinger Sebastian ud i et umådeholdent forbrug af alkohol.

Selvom Charles og Sebastian var mere end bare venner (uden dog at have realiseret et kødeligt homoseksuelt forhold), forelskede Charles sig i sidste ende i Sebastians søster, Julia Flyte.

Katolicismen

Den største hindring for Charles involvering med nogen i Flyte-familien var familien matriark, Lady Marchmain (Emma Thompson). Hun er en streng og from katolik i en familie, der tilhører et lille katolsk mindretal i den engelske landadel, og hun tvinger familien til at følge en strengt katolsk livsstil. Lady Marchmains eget ægteskab med faderen til hendes 4 børn var rent facade. Lord Marchmain boede i Venedig med sin elskerinde, Cara.‎

Kontrasten mellem den sorgløse sommer for tyve år siden, som Sebastian og Charles tilbringer alene sammen på Brideshead (bortset fra tjenestefolkene, selvfølgelig), hvor dagene var solfyldte og endeløse, og den grå morgen, hvor kaptajn Ryder vender tilbage, er hjerteskærende.

I de mellemliggende år har Charles fulgt familien, enten som en del af den, eller set til fra sidelinjen. Altid har den været det egentlige centrum i hans liv.

Bortset fra Charles’ kærlighed til Sebastian og hans søster Julia, angiver Evelyn Vaugh et religiøst tema: Charles møder hos familien Flyte/Marchmain en helt ny verden. Familiemedlemmerne har hver deres forhold til troen og den katolske kirke, og Charles, der er erklæret ateist – ikke engang agnostiker (en, der ikke tror på noget, han ikke kan erkende med sanserne) – står over for et fænomen, han ikke kan forklare. Selv Lord Marchmain overgiver sig på dødslejet. Hvordan kan en religion være så styrende for et menneskes liv? Og død?

Brideshead

Herresædet Brideshead eksisterer ikke i virkeligheden. Evelyn Vaugh har brugt elementer fra en række ejendomme han har besøgt, men meget væsentlige elementer er inspireret af Castle Howard, der er placeret på en landejendom på godt 4.000 ha i nærheden af Coneysthorpe, 15 miles nordøst for York. Castle Howard er mod entré åbent for offentligheden.

EU-Kommissionen har den 30. april 2021 oplyst, at Danmark har forelagt sin genopretningsplan for Kommissionen. Planen skal understøtte den grønne omstilling og sikre en stor del af finansieringen til de grønne aftaler, som regeringen og flertal i Folketinget indgik sidste år. Pengene fra EU går dermed især til massive investeringer i klima og grøn omstilling samt digitalisering. Planen indeholder desuden finansiering til investeringer i sundhedsområdet.

EU-Kommissionens vurdering

EU-Kommissionen har nu 2 måneder til at vurdere planen inden den forelægges for Ministerrådet, der igen har 1 måned. Endelig stillingtagen kan således først ventes omkring 1. august 2021.

Finansieringen skal komme fra EU’s genopretningsfond – Recovery and Resilience Facility (RRF).

RRF er hjørnestenen i EU’s genopretningsplan – NextGenerationEU – for genopbygningen af EU efter COVID-19 pandemien.

Fra RRF-fonden, kan der ydes €672.5 milliarder (1918-risniveau) i støtte til investeringer og reformer, hvoraf €360 milliarder ydes som lån og €312,5 milliarder som tilskud.

Kommissionen vil vurdere planen ud fra de kriterier, der er aftalt i forbindelse med etableringen af RRF-fonden. Man vil særligt vurdere, om de forslåede tiltag

• represent a balanced response to the economic and social situation of the Member State, contributing appropriately to all six RRF pillars (green transition; digital transformation; economic cohesion, productivity, and competitiveness; social and territorial cohesion; health, economic, social and institutional resilience; policies for the next generation).
• contribute to effectively addressing the relevant country-specific recommendations;
• devote at least 37% of total expenditure on investments and reforms that
• support climate objectives;
• devote at least 20% of total expenditure on the digital transition;
• contribute to strengthening the growth potential, job creation and economic, institutional and social resilience of the Member State;
• do not significantly harm the environment.

Overblik over den danske genopretningsplan

Tabel 1. Sammensætning af den danske genopretningsplan
	Udgifter Mia. kr.
1.1. COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet	0,2
1.2. Grøn omstilling af landbrug og miljø	1,3
1.3. Energieffektiviseringer, grøn opvarmning, CCS mv.	2,0
1.4. Grøn skattereform	3,9
1.5. Grøn omstilling af vejtransport	1,6
1.6. Digitalisering	0,7
1.7. Grøn forskning og udvikling	1,8
Initiativer i alt	11,6

Danmark ansøger i planen om tilskud fra RRF på 11,6 mia. kr. svarende til €1,6

Hele planen kan læses på

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/april/dansk-genopretningsplan-skal-understoette-den-groenne-omstilling/

Kritisk EU-Kommission

EU-Kommissionen bemærker, at der i den danske plan er betydelige investeringer i projekter vedrørende energieffektiviseringer, grøn forskning og udvikling, reduktion af CO2-emissioner fra landbrug samt digitalisering.

Kommissionen noterer tillige, at projekternes varighed svarer til genopretningsfondens levetid frem til 2026. Samtidig bemærker Kommissionen, at planen kun foreslår projekter i 5 af de prioriterede 7 europæiske flagskibsområder ((1) Innovation Union, (2) Youth on the move, (3) Digital agenda for Europe, (4) Resource efficient Europe, (5) An industrial policy for the globalisation era, (6) An agenda for new skills and jobs and (7) European platform against poverty).

Det danske medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, har oplyst, at EU-Kommissionen ikke er sindet at acceptere hvad som helst fra medlemslandene.

Det danske finansministerium skal derfor ikke forvente, at planen umiddelbart kan godkendes. Finansministeren og hans embedsmænd må indstille sig på hjemmearbejde og en del rejser til Bruxelles i de næste 2 måneder.

Verdens mest berømte hestevæddeløb blev afviklet lørdag den 1. maj 2021

Det er Kentucky Derby, der blev afholdt for 147. gang i Kentuckys største by, Louisville, ved Ohiofloden.

Derbyet – ”Run for the Roses” (efter det blomstrede hestedækken vinderhesten udstyres med) afholdes normalt den første lørdag i maj som afslutning af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet er åbent for treårige fuldblodsheste, der løber over en distance på 1,25 miles (2 km) på den berømte væddeløbsbane, Churchill Downs. Hingste og vallakker bærer 126 pounds (57 kilogram) og hopper 121 pounds (55 kilogram).

Løbet blev startet 2.30 PM ET – kl. 20.30 dansk tid – og varer omkring 2 minutter.

Derby-vinder blev Medina Spirit, redet af John Velazquez. Hesten holdt sig i spidsen fra start til slut og vandt det 147. Derby i tiden 2:01.02 med en halv længde ned til nummer 2, Mandaloun.

Hot Rod Charlie blev nr. 3 og favoritten, Essential Quality, der ellers var ubesejret i fem starter, blev nummer fire.‎

Derbyet har en samlet præmiesum på 3 millioner dollars, der fordeles med $1.86 million til vinderen, $600,000 til nr. 2, $300,000 til nr. 3, $150,000 til nr. 4 og $90,000 til nr. 5.

Omsætningen på totalisatoren er ikke oplyst, men Medina Spirit blev spillet til 12-1 odds og gav $ 26,20 på en $ 2 indsats.

Derbyet, der normalt tiltrækker over 150.000 tilskuere til Churchill Downs, men blev kørt uden tilskuere i 2020 og med begrænsede fans i 2021 på grund af coronaviruspandemien, blev overværet af 51.838 på banen samt et ukendt antal Tv-seere.‎

 Louisville

Louisville (efter Louis den 16.) blev grundlagt i 1778, og var i kraft af flodtransport på Ohio-floden en vigtig handelsby, før industrivæksten for alvor satte ind omkring 1. Verdenskrig.

Inden den olympiske guldmedaljevinder, sværvægtsmester og politiske aktivist blev kendt som ”The Greatest” var Muhammad Ali kendt som Cassius Clay med øgenavnet “The Louisville Lip” – henvisning både til hans hjemby men også til hans talegaver. Kentucky Fried Chicken (KFC), Louisville Slugger baseballbats samt original Kentucky Bourbon har ligeledes bidraget til kendskabet til Kentucky og Louisville.

Garden jockeys

Tidligere var der i mere velhavende villakvarterer i Louisville i de fleste forhaver opstillet en lille jockey-figur, der typisk holdt den ene arm frem til hilsen. Hvor jockey-figuren, der typisk var en farvestrålende iklædt afro-amerikaner, oprindelig var et velkomstsymbol (og hvor gæstens hest belejligt kunne tøjres til den fremstrakte hånd) blev figurerne senere et udtryk for husejerens veneration for heste og gamle, men nu kontroversielle, sydstatsværdier. Selvom de sorte jockeyfigurer i dag af mange forbindes med racisme, er de stadig almindelige i Louisville og andre steder i de amerikanske sydstater.

Uro i Louisville

Også Louisville har sin del af de sidste års uroligheder i forbindelse med Black Lives Matter. Siden sidste forår har der været folk på gaden, der har krævet retfærdighed for Breonna Taylor, der blev skudt og dræbt, da betjente stormede hendes lejlighed i Louisville. Hun blev skudt 6 gange, da politiet uden varsel stormede lejligheden i forbindelse med en narkosag, som hun ikke var involveret i.

Det amerikanske justitsministerium har for få dage siden meddelt, at der er iværksat en undersøgelse af Louisville Police Department i Kentucky i anledning af den fatale skudepisode den 23. marts 2020.

Det er den anden undersøgelse, der inden for en uge er annonceret. Minneapolis Police Department bliver også undersøgt efter George Floyds død i Minnesota.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte har for nylig igen gjort sig bemærket ved at vedtage detaljerede regler for hvordan du må hegne din grund ud mod offentlig vej. Øjensynlig foretrækkes ligusterhække, mens plankeværk og mure frabedes – i hvert fald skal de i givet fald opføres langt inde på egen grund.

Nu har kommunalbestyrelsen vedtaget pejlemærker for hvordan du som Gentofte-borger skal bevæge dig mindst en time om dagen. Pejlemærkerne skal bruges til at prioritere kommunens indsatser fremover, hedder det.

Det kommunale selvstyre har til gengæld ikke kunnet forhindre den åbenbare urimelighed, der tvinger hver eneste af Gentoftes borgere over den kommunale udligning til hvert år at støtte det øvrige land med 21.147 kr.

Borgmester og kommunalbestyrelse har ej heller kunnet sikre, at kommunen modtog sin retmæssige andel på 1,5 mia. kr. af beskatningen af Gentofteborgeren Mærsk McKinney Møllers dødsbo.

Når det kan ske i en borgerlig ledet kommune, er spørgsmålet hvad der er at kæmpe for ved efterårets kommunalvalg?

Efter præsident Joe Bidens tale den 28. april 2021 til fællesmødet for de 2 kamre i den amerikanske kongres betegnes ”sleepy Joe” som alt andet end søvnig, og han sammenlignes ligefrem med præsident Franklin D. Roosevelt, der i perioden fra 1932 til 1945 stod for gennemgribende reformer i USA.

Svag opbakning i Kongressen

Det må dog ikke glemmes, at Joe Biden langt fra råder over den politiske kapital, som Roosevelt havde. Bidens demokratiske parti har ganske vist et flertal både i Repræsentanternes Hus og i Senatet, som tilsammen udgør Kongressen. Men det er et marginalt flertal, og i Senatet kun fordi vicepræsident Kamala Harris har ret til at stemme ved stemmelighed.

Roosevelt var helt anderledes velfunderet, da han tiltrådte med et flertal på knap 200 pladser i Repræsentanternes Hus og et markant flertal i Senatet.

Det er også afspejlet i resultaterne efter de første 100 dage i Det Hvide Hus. Roosevelt fik i sine første 100 dage gennemført 77 lovforslag mod Bidens 11.

Reformamok

Det skal dog ikke forklejne, at Joe Biden har lagt ud med en række enorme, dyre føderale investeringsprogrammer.

Dels en coronahjælpepakke af gigantisk størrelse – 1.900 mia. dollars, og herunder en kontant betaling på 1.400 dollars til mange amerikanere. Hånd i hånd med en succesrig vaccineudrulning er det nok det mest ukontroversielle af programmerne.

Mere diskussion vil der være om den store infrastrukturplan (som er meget mere end infrastruktur og da også officielt hedder ”The American Jobs Plan”) til 2.000 milliarder dollars og en ”familieplan” til 1.800 mia. dollars, der markant vil øge det offentliges indflydelse på de amerikanske familiers liv med investeringer i blandt andet børnepasning, orlov og gratis adgang til college-studier.

Problemerne ved den mexicanske grænse

Hvad præsident Biden vil gøre ved migrantkrisen, er mere uklart. Biden har dog skitseret en måde, der over tid kan bane vejen for et formelt statsborgerskab for 11 millioner udokumenterede indvandrere fra Mexico og Mellemamerika. Biden undlod dog i talen til kongressen at omtale den aktuelle migrantkrise ved den mexicanske grænse, selvom presset er stort og selvom Biden endnu ikke har præsenteret nogen løsning på problemet med børn, der er adskilt fra deres forældre.

Hvad betyder Bidens planer?

Med Joe Bidens foreløbige udspil tegner der sig en vision for et USA med ret til barselsorlov, offentlige daginstitutioner, gratis adgang til en række offentligt finansierede universiteter, et gennemreformeret politi, en stærkere kontrol med våben, der indebærer et forbud mod de farligste typer, en højere føderal mindsteløn, en højere selskabsskat, højere skat på de rigeste, en stærkere miljøbeskyttelse, et mere udbygget (offentligt finansieret) transportnet inklusive nye bredbåndsforbindelser samt et løfte om en bedre beskyttelse via Obamacare som sygesikring i et privat system med statslige garantier for de fattigste.

Biden understreger også, at infrastruktur-udspillet vil forbedre kvindernes situation i landet, især når det gælder mulighederne for børnepasning og ret til barselsorlov, som ikke findes i dag.

Bidens udspil i de første 100 dage indeholder mange demokratiske hjertesager, som ikke er populære i alle kredse – heller ikke nødvendigvis på demokraternes højrefløj, fordi det bliver dyrt. Meget dyrt.

Skandinavisk velfærdsstat?

Det gennemgående træk er, at reformerne tvinges igennem via historisk massive offentlige investeringer. Målet syntes at være en samfundsform – den skandinaviske velfærdsstat – således som den er udlagt af Bernie Sanders og Elizabeth Warren.

Under præsidentvalget var langt fra alle amerikanere begejstrede for Sanders og Warrens visioner, fordi planernes realisering forudsatte mere ”Big Government” og højere skatter, som normalt ikke er populært i USA – hverken hos Demokrater eller Republikanere.

Middelklasse America

Alligevel er Biden-administrationen tydeligt inspireret af tankerne, selvom Biden i talen til kongressen gjorde et stort nummer ud af at understrege, at han ikke står for det modsatte af Trumps ”America First”. Det offentlige vil gå forrest og indkøbe amerikanske varer og tjenesteydelser, og Bidens planer drejer sig om at give amerikanerne jobs:

“Independent experts estimate the American Jobs Plan will add millions of jobs and trillions of dollars in economic growth for years to come.

These are good-paying jobs that can’t be outsourced.

Nearly 90% of the infrastructure jobs created in the American Jobs Plan do not require a college degree.

75% do not require an associate’s degree.

The American Jobs Plan is a blue-collar blueprint to build America”.

De rige skal betale deres ”fair share”

Joe Biden understreger gang på gang, at det er den jævne amerikaner, han arbejder for:

“Wall Street didn’t build this country. The middle class built this country. And unions build the middle class”.

Den almindelige amerikaner friholdes også fra de skatteforhøjelser, der skal finansiere de grandiose planer. Biden lovede i sin tale til kongressen, at mens de rigeste og selskaberne skal betale deres ”fair share”, kommer der ikke skatteforhøjelser for borgere, der tjener under 400.000 dollars om året – svarende til 2,4 millioner kroner.

Smag for statsligt sikkerhedsnet?

Republikanerne er generelt forbeholdne overfor Joe Bidens udspil, som de ikke føler overhovedet imødekommer republikanske prioriteringer. Der er skepsis overfor holdbarheden af de massive investeringer, omfanget af offentlige udgifter og gældsætningen, og løftet om at friholde den almindelige amerikaner for skatteforhøjelser, giver oppositionen ikke meget for.

Republikanere beklager, at i stedet for et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, hvor hjælpen er målrettet de virkelig trængende, lægger Joe Biden og Demokraterne op til et tætmasket bistandssystem, hvor hver eneste amerikanere for ethvert skridt i livet udstyres med et gelænder, som man kan støtte sig til. Det svarer til – siges det – at udstyre alle med cykler med støttehjul, der selvom du burde være selvkørende, aldrig kan fjernes.

Bidens meningsmålinger

Trods de republikanske skræmmebilleder bliver USA næppe socialistisk, men hvis blot halvdelen af Bidens visioner bliver ført ud i virkeligheden, vil Biden meget vel i eftertiden blive sammenlignet med Lyndon B. Johnson og hans planer om the Great Society til bekæmpelse af fattigdom eller Franklin D. Roosevelts offentlige intervention med New Deal fra 1933.

Trods den Republikanske skepsis er amerikanernes umiddelbare indtryk af Biden temmelig positivt, kan man se i en meningsmåling fra POLITICO. Bidens generelle ”approval rate” var på 60 pct. – klart over Donald Trumps på 48 pct. efter hans første 100 dage i april 2017.

I filmen James Bond-filmen Skyfall trues undercover-agenter overalt i verden at blive afsløret og selveste MI6-hovedkvarteret bliver angrebet. M sidder tilbage med kun én allieret, hun kan stole på: James Bond. Agent 007.

Da Rasmus Prehn, Dan Jørgensen, Lea Wermelin og Simon Kollerup ikke kan udsætte det længere, men den 28. april 2021 fremlægger regeringens længe ventede udspil om landbrugets bidrag til 70-procentsmålet i 2030, påkalder de sig ligesom M ekstraordinær hjælp.

Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 222 mio. kr. til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse, der i Danmark har fået betegnelsen SkyClean, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og biokul – også kaldet biochar.

Biokul kan sørge for, at CO2 lagres i jorden og ikke udledes til atmosfæren. Derudover skal der forskes i tilsætningsstoffer til foder samt håndtering af gylle og gødning.

Disse teknologier skønnes at have et samlet teknisk potentiale til at levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030. Regeringen vil fremlægge en strategi for, hvordan de tekniske reduktionspotentialer kan realiseres.

Tænkningen hos Prehn, Jørgensen, Wermelin & Kollerup

Vedrørende pyrolyseteknologien er tankegangen, at CO2 bindes i landbrugsjorden frem for at lade det sive op i atmosfæren. Simpelt forklaret opvarmes planter eller organisk affald fra landbrug eller fødevareindustrien til 5-600 grader. De høje temperaturer får pyrolysegasser til at forlade materialet, og tilbage er rester af kulstof, som så bindes i såkaldt biokul, der minder lidt om en slags grillkul.

Biokullet kan herefter pløjes ud på markerne, hvor det nedbrydes langsomt – over hundredvis, måske tusindvis af år – og dermed er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Når plantemateriale i dag pløjes ned, optages der CO2 fra atmosfæren, hvilket hjælper klimaet. Men i løbet af få år vil langt det meste af plantematerialets kulstof igen blive frigjort igen på grund af mikroorganismers aktiviteter i jorden.

Med pyrolyse bindes CO2’en i biokul og i jorden og dermed fjernes det fra atmosfæren.

I tilgift kan de pyrolysegasser, der dannes i processen, udnyttes til energiformål eller grønne brændstoffer.

So what not to like?

Måske burde Prehn, Jørgensen, Wermelin og Kollerup konsultere A.P. Møller på Esplanaden før de går videre med projektet.

Pyrolyse-teknikken

I dag kender de fleste kun til pyrolyse fra ovne, som fabrikanterne påstår er ”selvrensende”. I processen forbruges godt nok enorme mængder strøm, men rengøringen kan begrænses til at du efter pyrolysen kan tørre det forkullede skidt af med en fugtig klud.

Pyrolyseværket på Amager

Ældre københavnere husker udmærket Pyrolyseværket på Amager. Værket, som i virkeligheden var et raffinaderi, blev etableret i 1955 og nedlagt 1978. Hele anlægget, Mærsk Kemi, der tilhørte rederiet A.P. Møller, blev nedlagt i 1981.

Kurt Jacobsen, professor i historie ved CBS, udgav i 2015 bogen ”Haldor Topsøe. Virksomheden og Verden.”

Med reference til bogen kunne Berlingske Tidende den 7. december 2015 fortælle den interessante historie om Mærsk Raffinaderiet eller Pyrolyseværket på Amager, og om, hvordan Haldor Topsøe og Mærsk Mc-Kinney Møller ragede uklar om projektet.

Baggrunden for projektet var en fælles opfattelse hos Haldor Topsøe og A.P. Møller af, at det kunne være lønsomt med et raffinaderi på dansk grund, der kunne spalte billig, tung fuelolie til lettere (og dermed mere værdifulde) kulbrinter vha. en termisk (højtemperatur) cracking-proces, som Haldor Topsøe havde udtænkt. Det var en ny, men uprøvet metode til at fremstille gas af olie ved såkaldt pyrolyse (kraftig opvarmning uden ilt). Topsøes metode var udviklet med inspiration fra ny avanceret teknologi udviklet af den amerikanske virksomhed Houdry.

Processen skulle efter den af Topsøe udviklede men uprøvede metode, foregå på overfladen af opvarmede, ærtestore keramiske kugler (“pebbles”), som skulle katalysere processen. Disse pebbles skulle så cirkuleres, således at de blev opvarmet på et sted, medens spaltningen af fuelolien skete et andet sted.

I oktober 1955 kunne man tænde spildgassen fra det 90 meter høje Pyrolysetårn, og flammen kunne ses vidt omkring. Men det var kun for et syns skyld, for anlægget virkede ikke. Der havde vist sig en række problemer. De meget dyre keramiske kakler, der skulle fore cirkulations-anlægget ville ikke sidde fast. Anlægget lavede en infernalsk larm i de få prøveperioder, hvor det kørte. Cirkulationen af pebbles standsede, fordi støv fra pebbles sammen med sod fra crackingen bagte pebbles sammen i kager.

Anlægget virkede simpelthen ikke.

Pyrolyseværket opgiver pyrolysen

Samtidig havde A.P. Møller indgået leveringsaftaler om ætylen (ethen) til fabrikation af polyetylen og syntese-sprit til De Danske Spritfabrikker. Desuden aftale om levering af gas til Københavns Belysningsvæsen.

I mellemtiden var økonomien i projektet løbet løbsk. Det oprindelige overslag på 30 mio. kr. endte på 56 mio. kr. og Mærsk McKinney Møller, der var tovholder for projektet hos A.P. Møller, der dengang lå på Kgs. Nytorv, var ikke amused.

Løsningen blev, at i slutningen af april 1957 afbrød A.P. Møller samarbejdet med både Haldor Topsøe og Houdry.

Projektet benyttede i stedet konventionel såkaldt steamcracking. Råmaterialet blev ændret fra overskudsproduktet billig, tung fuelolie til et andet billigt overskudsprodukt, letbenzin, der kunne give omtrent de samme slutprodukter.

Herved måtte det dyre pyrolysetårn – og dermed symbolet på hele projektets grundidé – opgives, men det meste af raffinaderi-afdelingen kunne genbruges, og alle de indgåede kontrakter og aftaler kunne opfyldes (omend med en enorm forsinkelse).

Regeringen præsenterede onsdag den 28. april 2021 sit længe ventede udspil om blandt andet landbrugets bidrag til 70-procentsmålet i 2030.

Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 222 mio. kr. til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og biokul.

Biokul kan sørge for, at CO2 lagres i jorden og ikke udledes til atmosfæren. Derudover skal der forskes i tilsætningsstoffer til foder samt håndtering af gylle og gødning.

Disse teknologier skønnes at have et samlet teknisk potentiale til at levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030. Regeringen vil fremlægge en strategi for, hvordan de tekniske reduktionspotentialer kan realiseres.

Tænkningen hos Prehn, Jørgensen, Wermelin & Kollerup

Vedrørende pyrolyseteknologien er tankegangen, at CO2 bindes i landbrugsjorden frem for at lade det sive op i atmosfæren. Simpelt forklaret opvarmes planter eller organisk affald fra landbrug eller fødevareindustrien til 5-600 grader. De høje temperaturer får pyrolysegasser til at forlade materialet, og tilbage er rester af kulstof, som så bindes i såkaldt biokul, der minder lidt om en slags grillkul.

Biokullet kan herefter pløjes ud på markerne, hvor det nedbrydes langsomt – over hundredvis, måske tusindvis af år – og dermed er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Når plantemateriale i dag pløjes ned, optages der CO2 fra atmosfæren, hvilket hjælper klimaet. Men i løbet af få år vil langt det meste af plantematerialets kulstof igen blive frigjort igen på grund af mikroorganismers aktiviteter i jorden.

Med pyrolyse bindes CO2’en i biokul og i jorden og dermed fjernes det fra atmosfæren.

I tilgift kan de pyrolysegasser, der dannes i processen, udnyttes til energiformål eller grønne brændstoffer.

So what not to like?

Måske burde Prehn, Jørgensen, Wermelin og Kollerup konsultere A.P. Møller på Esplanaden før de går videre med projektet.

Pyrolyse-teknikken

I dag kender de fleste kun til pyrolyse fra ovne, som fabrikanterne påstår er ”selvrensende”. I processen forbruges godt nok enorme mængder strøm, men rengøringen kan begrænses til at du efter pyrolysen kan tørre det forkullede skidt af med en fugtig klud.

Pyrolyseværket på Amager

Ældre københavnere husker udmærket Pyrolyseværket på Amager. Værket, som i virkeligheden var et raffinaderi, blev etableret i 1955 og nedlagt 1978. Hele anlægget, Mærsk Kemi, der tilhørte rederiet A.P. Møller, blev nedlagt i 1981.

Kurt Jacobsen, professor i historie ved CBS, udgav i 2015 bogen ”Haldor Topsøe. Virksomheden og Verden.”

Med reference til bogen kunne Berlingske Tidende den 7. december 2015 fortælle den interessante historie om Mærsk Raffinaderiet eller Pyrolyseværket på Amager, og om, hvordan Haldor Topsøe og Mærsk Mc-Kinney Møller ragede uklar om projektet.

Baggrunden for projektet var en fælles opfattelse hos Haldor Topsøe og A.P. Møller af, at det kunne være lønsomt med et raffinaderi på dansk grund, der kunne spalte billig, tung fuelolie til lettere (og dermed mere værdifulde) kulbrinter vha. en termisk (højtemperatur) cracking-proces, som Haldor Topsøe havde udtænkt. Det var en ny, men uprøvet metode til at fremstille gas af olie ved såkaldt pyrolyse (kraftig opvarmning uden ilt). Topsøes metode var udviklet med inspiration fra ny avanceret teknologi udviklet af den amerikanske virksomhed Houdry.

Processen skulle efter den af Topsøe udviklede men uprøvede metode, foregå på overfladen af opvarmede, ærtestore keramiske kugler (“pebbles”), som skulle katalysere processen. Disse pebbles skulle så cirkuleres, således at de blev opvarmet på et sted, medens spaltningen af fuelolien skete et andet sted.

I oktober 1955 kunne man tænde spildgassen fra det 90 meter høje Pyrolysetårn, og flammen kunne ses vidt omkring. Men det var kun for et syns skyld, for anlægget virkede ikke. Der havde vist sig en række problemer. De meget dyre keramiske kakler, der skulle fore cirkulations-anlægget ville ikke sidde fast. Anlægget lavede en infernalsk larm i de få prøveperioder, hvor det kørte. Cirkulationen af pebbles standsede, fordi støv fra pebbles sammen med sod fra crackingen bagte pebbles sammen i kager.

Anlægget virkede simpelthen ikke.

Pyrolyseværket opgiver pyrolysen

Samtidig havde A.P. Møller indgået leveringsaftaler om ætylen (ethen) til fabrikation af polyetylen og syntese-sprit til De Danske Spritfabrikker. Desuden aftale om levering af gas til Københavns Belysningsvæsen.

I mellemtiden var økonomien i projektet løbet løbsk. Det oprindelige overslag på 30 mio. kr. endte på 56 mio. kr. og Mærsk McKinney Møller, der var tovholder for projektet hos A.P. Møller, der dengang lå på Kgs. Nytorv, var ikke amused.

Løsningen blev, at i slutningen af april 1957 afbrød A.P. Møller samarbejdet med både Haldor Topsøe og Houdry.

Projektet benyttede i stedet konventionel såkaldt steamcracking. Råmaterialet blev ændret fra overskudsproduktet billig, tung fuelolie til et andet billigt overskudsprodukt, letbenzin, der kunne give omtrent de samme slutprodukter.

Herved måtte det dyre pyrolysetårn – og dermed symbolet på hele projektets grundidé – opgives, men det meste af raffinaderi-afdelingen kunne genbruges, og alle de indgåede kontrakter og aftaler kunne opfyldes (omend med en enorm forsinkelse).