Alle der har behov for at bruge fantasien til at flygte fra hverdagens kedsomhed og uforstående kolleger, fra gasregninger, prisstigninger og et kedeligt arbejde, bør overveje at dykke ned i Benny Damsgaards, Jarl Corduas og Frank Korsholms politiske analyser.

De er alle tre opportunister med en veludviklet evne for at identificere det ledige standpunkt. I modsætning til hovedparten af de venstreorienterede aktører i Medie-Danmark, lader de forstå, at deres borgerlige udgangspunkt betyder, at deres primitive kritik af Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, må tillægges særlig betydning.

Sandheden er, at de alle tre er uforlignelige opportunister, der serverer hvad deres følgere vil have!

Benny

Den selvstændige public affairs- og kommunikationsrådgiver og forhenværende pressechef for Det Konservative Folkeparti, Benny Damsgaard, lever af at markedsføre sine traumatiske erfaringer som pressechef for de konservative, der ved Folketingsvalget i 2015 nærmede sig spærregrænsen med 3,4 pct. af stemmerne.

Damsgaard fremstår ofte som Tintin-seriens professor Tournesol, der er så optaget af sine geniale ideer, at han ofte glemmer tid og sted. Tournesol er yderligere karakteriseret ved at være særdeles tunghør og svarer derfor oftest helt hen i vejret. Endelig er han til tider temmelig hidsig.

Jarl

Jarl Cordua er med sit rigide borgerligt-liberale-venstre-udgangspunkt ret sent slået igennem som politisk kommentator med egen klumme på Berlingske Tidende.

Cordua skriver om politik med en kritisk vinkel på venstre, men hans egentlige interesse er krudt, kugler, kanoner, preussisk krigsførelse og Anden Verdenskrig. Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men Corduas interesse er lige så usvækket som 8-årige drenges fascination af Nerfguns, og han har siden 2015 udlevet sin krigslidenskab i radioprogrammer og podcasts under overskriften ”Hitlers Æselører”. Cordua har som Tintin-seriens kaptajn Haddock et iltert temperament, og folk, der formaster sig til kritik på de sociale medier, bliver uden videre blokeret.

Frank

Frank Korsholm fra Ikast er politisk kommentator og politisk redaktør på internetmediet POV International. Han har tidligere været sekretariats- og pressechef i Det Konservative Folkeparti, ansat i AutoBranchen Danmark og i Håndværksrådet. I en periode arbejdet for dagbladet Børsen og ydet politisk rådgivning til Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet.

Frank Korsholm har gjort sig interessant ved som tidligere konservativ pressechef at have påtaget sig rollen som forsvarer for den socialdemokratiske regering. Uanset hvilke anklager der rejses mod Mette Frederiksen og andre ministre, står Korsholm som Komiske Ali klar med en analyse, der konkluderer, at der ikke er noget at komme efter.

Det Middelfart-baserede Selfinvest rummer den globale koncern, United Shipping & Trading Company.

USTC-koncernen, der omfatter Bunker Holding og logistikfirmaet SDK Freja, er nr. 6 på Berlingske Tidendes opgørelse over de største virksomheder i Danmark.

Bag Selfinvest og dermed bag Bunker Holding – moderselskab til det kontroversielle Dan-Bunkering – står Torben Østergaard-Nielsen og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard.

Dan-Bunkering blev i december 2021 dømt for at levere jetbrændstof, der endte i Syrien fra 2015 til 2017. Retten fandt, at firmaet “burde have indset”, at jetbrændstoffet ville ende i russiske kampfly, der bombede i Syrien.

Topchefen i moderselskabet Bunker Holding, blev idømt fire måneders betinget fængsel. Derudover blev selskabet Dan-Bunkering idømt en bøde på 30 mio. kr., mens moderselskabet, Bunker Holding, fik en bøde på 4 mio. kr.

Berlingske Tidende har servilt berettet, at USTC er Torben Østergaard-Nielsens livsværk, men selskabet er på vej gennem et generationsskifte, og de to døtre har fået overdraget hovedparten af aktierne. Berlingske Tidende fandt ved den lejlighed ikke anledning til at nævne sagen om salget af jetbrændstof i strid med internationale sanktioner til Ruslands indsats i det borgerkrigshærgede Syrien.

Tiltalen mod Dan-Bunkering for at overtræde EU-embargo mod Syrien

Bagmandspolitiet, hvis officielle navn er Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet, SØIK, er kendt for en helt utrolig sendrægtighed.

Den 11. november 2020 kan Ritzau oplyse, at SØIK nu langt om længe har taget sig sammen til at rejse tiltale mod den fynske virksomhed, Dan-Bunkering, for i perioden 2015 -2017 i 33 handler at sælge jetbrændstof til Syrien via russiske virksomheder i strid med EU’s sanktioner mod det borgerkrigshærgede land.

På det tidspunkt var der indført EU-sanktioner mod Syrien med et “forbud mod salg, levering, overførsel eller eksport af jetbrændstof og brændstofadditiver til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien”.

Sigtelse i januar 2020

Tilbage i januar 2020 blev der af SØIK efter et uskønt efterforskningsforløb rejst sigtelse mod Dan-Bunkering, ejeren – holdingselskabet Bunker Holding, og en direktør.

Det var DR, der kunne informere offentligheden om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det skete i 2019 på baggrund af blandt andet amerikanske rets dokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger havde Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Danske Banks rolle

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen.

Danske Bank burde nok selv have opdaget, at noget var galt, men efter de amerikanske myndigheders involvering, havde banken intet andet valg end at underrette de danske myndigheder om den gode kundes mistænkelige transaktioner.

Politiets sendrægtighed

Politiet var dog usædvanligt træge til at reagere. Det ser faktisk ud til, at Fyns Politi på et tidspunkt havde henlagt sagen, og først da skandalen via Danmarks Radio når offentligheden, reagerer Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Ifølge tiltalen havde Dan-Bunkering 33 gange solgt jetbrændstof til russiske selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret til Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Via mellemled blev jetbrændstoffet leveret forskellige steder i Middelhavet og i sidste ende sejlet til en ukendt modtager i Port Banias i Syrien.

Alvorlig sag

I alt skal selskabet have leveret 172.000 ton jetbrændstof til en samlet værdi af 647 millioner kroner til det borgerkrigshærgede land. Dan Bunkerings fortjeneste foreligger ikke oplyst.

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomiske Kriminalitet betegnede selv sagen som meget alvorlig, at en stor dansk virksomhed som Dan-Bunkering overtræder EU-sanktioner, der er indført mod et andet land på baggrund af en meget kritisk og alvorlig situation.

I betragtning af sagens alvor kan det undre at såvel Danske Bank som danske myndigheder har haft så god tid til at forholde sig til lovovertrædelser, der ligger flere år tilbage. Risikoen for at de tiltalte undgik domfældelse som følge af forældelsesfrister var desværre overhængende.

Sagsgangen

Foruden Dan-Bunkering blev holdingselskabet Bunker Holding og direktør Keld R. Demant tiltalt. Anklagemyndigheden gik helt klart efter en fængselsstraf til direktøren.

Retssagen startede ved Retten i Odense den 26. oktober og løb frem til den 14. december 2021, hvor Dan-Bunkering blev dømt for at levere jetbrændstof, der endte i Syrien fra 2015 til 2017. Retten fandt, at firmaet “burde have indset”, at jetbrændstoffet ville ende i russiske kampfly, der bombede i Syrien.

Topchefen i moderselskabet Bunker Holding, blev idømt fire måneders betinget fængsel. Derudover blev selskabet Dan-Bunkering idømt en bøde på 30 mio. kr., mens moderselskabet, Bunker Holding, fik en bøde på 4 mio. kr.

Dan-Bunkerings ejerforhold

Bunker Holding, der ejer virksomheden Dan-Bunkering, omsatte i 2021 for omkring 118 milliarder kroner og er blandt Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning.

Bunker Holding er den største virksomhed i USTC Group, der ejes af Selfinvest Aps, der ejes af selskabets stifter Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre.

USTC Group beskæftiger sig med bunkervirksomhed, tankskibsfart, transport, risikohåndtering og IT. Koncernen har over 2.500 ansatte og kontorer i 33 lande.

Fra koncernens hovedkvarter i Middelfart på Fyn jonglererstifteren, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen med olie og skibe – og en mindre it-virksomhed.

Torben Østergaard-Nielsen bryder sig ikke om at skille sig ud fra mængden, men faktum er, at manden fra Middelfart er alt andet end ordinær. Torben Østergaard-Nielsen – eller Tøn, som de fleste kalder ham – har bygget sit eget virksomhedsimperium, og han er blandt Danmarks rigeste, men han må altså nu lide den tort, at hans virksomhed er tiltalt for kriminelle forhold.

Af Erhvervsministerens redegørelse om Erhvervsfremme m.v. fra marts 2021 fremgår det, at erhvervsfremmeindsatsen i 2021 forventedes at medføre offentlige udgifter på omkring 54 mia. kr.

Den statslige og kommunale erhvervsfremme har fokus på den grønne omstilling, men omfatter initiativer, der sigter på at forbedre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, styrker iværksætteri og øger digitalisering, automatisering og internationalisering i erhvervslivet.

Erhvervsfremme i Danmark gennemføres i praksis i tæt samarbejde mellem statslige myndigheder som Erhvervsfremmestyrelsen og tværkommunale erhvervshuse, der med deres placering 12 steder i landet antages at have forståelse for virksomhedernes lokale udfordringer, muligheder og forskelle.

Den direkte statslige erhvervsfremme, der løber op i 17 mia. kr. (2021), udfolder sig gennem en lang række ordninger, der er optaget på Finansloven. F.eks. tilskud til ”strategisk og udfordringsdrevet forskning”, teknologiske serviceinstitutter, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, ”teknologiudvikling og innovation” og støtte til trykte nyhedsmedier og internetbaserede medier.

Over et utal af særordninger i skattesystemet ydes der årligt omkring 25 mia. kr. i erhvervsstøtte. Det er f.eks. lavere dieselafgift for lastbiler og busser, lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord, lempelser og fritagelse for energiafgift for jordbruget m.v. og diverse processer og afgiftsfritagelse for brændsler til skibe, færger og fiskere.

Den af EU finansierede erhvervsstøtte løber årligt op i omkring 11 mia. kr., heraf er den direkte landbrugsstøtte på godt 7 mia. kr.

Endelig betaler kommunerne omkring 1 mia. kr. til direkte erhvervsstøtte.

Torben Østergaard Nielsen er nr. 6 på Berlingske Tidendes opgørelse over de største virksomheder i Danmark.

Nr. 6 på listen – United Shipping & Trading Company – der blandt andet tæller oliehandelsvirksomheden, Bunker Holding – moderselskab til det kontroversielle Dan-Bunkering, står Torben Østergaard-Nielsen og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen.

Dan-Bunkering blev i december 2021 dømt for at levere jetbrændstof, der endte i Syrien fra 2015 til 2017. Retten fandt, at firmaet “burde have indset”, at jetbrændstoffet ville ende i russiske kampfly, der bombede i Syrien.

Topchefen i moderselskabet Bunker Holding, blev idømt fire måneders betinget fængsel. Derudover blev selskabet Dan-Bunkering idømt en bøde på 30 mio. kr., mens moderselskabet Bunker Holding fik en bøde på 4 mio. kr.

Efter at Rusland har indledt den første krig mellem to europæiske stater siden Anden Verdenskrig, har Danmarks tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach, sagt sin kontrakt med en russisk virksomhed op. Han har skrevet på sin Facebook-side, at han trækker sig som konsulent for den russiske telegigant MTS, hvor han for et honorar på 40.000 dollar har været tilknyttet som rådgiver for miljø, sociale forhold og ledelse.

Hvorfor er jeg ikke det mindste overrasket over at Danmarks tidligere udviklingsminister, folketingskandidat Christian Friis Bach, har været blandt de tidligere medlemmer af Europas magtelite, der har taget mod lukrative poster til gengæld for loyalitet imod og lobbyisme på vegne af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Nu vil den radikale samarbejdspolitiker også genindføre søndagslukket.

Efter nedkæmpelsen af modstanden fra De Samvirkende Købmandsforeninger lykkedes det endeligt at få liberaliseret lukkeloven med virkning fra den 1. oktober 2012, hvilket indebærer, at butikker som hovedregel kan holde åbent hele døgnet alle årets dage. Undtaget er helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og efter kl. 15 på nytårsaftensdag, hvor butikkerne skal holde lukket.

Friis Bach argumenterer for tilbagerulningen med mindre energiforbrug, mere ro til at modvirke antallet af stressramte og et større hensyn til de små butikker, men hensigten med forslaget er naturligvis alene at skaffe sig billig omtale. Mon ikke alle medier – bortset fra DR’s Aftenshow – snart har lært at ignorere det radikale blålys.

Forslaget om at indføre et tørklædeforbud i grundskolen som den regeringsnedsatte ”Kommissionen for den glemte kvindekamp” kom med i sidste uge som et led i en række anbefalinger til at bekæmpe social kontrol i minoritetsmiljøer har givet anledning til livlig debat.

Hos De Konservative, har gruppeformand og undervisningsordfører Mai Mercado kaldt forslaget om et tørklædeforbud ”spændende” og gjort det klart, at partiet gerne ser nærmere på, om det kan lade sig gøre i praksis. Spørgsmålet er om Mai Mercado (tidligere Henriksen), der er kendt for at det var på hendes vagt som socialminister, at Britta Nielsen kunne stjæle 117 mio. kr. fra Socialstyrelsen, overhovedet er den rette talsperson for konservative holdninger?

I debatten om et muligt tørklædeforbud henvises ofte til Frankrig, hvor tørklæder siden 2004 har været forbudt i skolerne. Men Danmark er ikke Frankrig. Frankrig er en gennemført sekulær stat, hvor den statslige sekularisme – “laïcité” – betyder, at religionen ikke har nogen institutionel indflydelse på statens anliggender og hvor staten omvendt heller ikke har indflydelse på religioners anliggender.

Mens afbildninger af Muhammed generelt betragtes som tabu i Islam, og af mange muslimer betragtes som en fornærmelse, er statslig sekularisme – eller laïcité – en central del af fransk identitet. Enhver begrænsning af ytringsfriheden uanset om den er begrundet i hensynet til ikke at støde særlige samfundsgrupper underminerer statens sammenhæng og enhed.

Laïcité ([la.i.si.te] eller sekularitet er i Frankrig sikret i forfatningen. Artikel 1 i den franske forfatning opfattes almindeligvis som en sikring mod religiøs indflydelse på politik. Artiklen forbyder samtidig regeringen at blande sig I religiøse anliggender. Sekulariteten er samtidig ingen hindring for den fulde religionsfrihed.

Fransk sekularisme går langt tilbage. Adskillelsen mellem stat og kirke er baseret på en lov fra 1905 og termen laîcité har været benyttet siden slutningen af 1800-tallet til at betegne afskærmningen af politiske institutioner mod indflydelse fra den katolske kirke. I dag dækker udtrykket over afskærmning mod indflydelse også fra andre religiøse bevægelser.

I Danmark er folkekirkens forhold fastlagt i Grundloven. § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Placeringen af Folkekirken i grundlovens første kapitel understreger, at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken i Danmark.

§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Den konservative borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler, der også er næstformand i Det Konservative Folkeparti siger: ”Så derfor er det ikke en løsning på noget at lave sådan et forbud. Jeg synes ikke, man skal pådutte folk at have noget bestemt på eller forbyde folk at have noget bestemt på. Det er et skråplan.”

Den konservative Gentofte-borgmester Michael Fenger forstår sagtens problemstillingen med at bekæmpe social kontrol: ”Men jeg er ikke tilhænger af anbefalingen af et forbud. Man skal være meget forsigtig med hele tiden at fortælle alle, hvordan man skal leve livet, og jeg tror, det her er et af de tilfælde, hvor man ikke skal lave en begrænsning gennem et decideret forbud”.

Også formand for Konservativ Ungdom (KU) Christian Holst Vigilius finder et tørklædeforbud ”grundlæggende problematisk”: ”Jeg er bekymret for, at det vil betyde et generelt forbud mod religiøs beklædning i folkeskolen. Det, ville jeg synes, var meget forkert. Som konservativ synes jeg sådan set også, at forældrene har ret til at opdrage deres børn på den måde, som de finder bedst”.

Med skatter og afgifter på godt 1184 mia. kr. og et bruttonationalprodukt på knap 2488 mia. kr. udgjorde det danske skattetryk 47,6 pct. af BNP i 2021.

I en international sammenligning ligger Danmark blandt de mest skatteplagede lande i verden, og Danmark har suverænt rekorden med det største skattetryk på 30,7 pct. på indkomster og formuegoder. Langt over f.eks. Sverige med 18 pct.

En af årsagerne til den absurde udvikling i Danmarks økonomi er, at det samlede overblik er forbeholdt forholdsvis få. Hovedparten af Folketingets medlemmer aner ikke hvad de har mellem hænderne og i 2022 er pengene trods Nationalbankens og Vismændenes advarsler fortsat med at fosse ud til offentlige udgifter.

Skatte- og afgiftstrykket er gået amok, og allerede inden krigen i Ukraine var forbrugerpriserne de højeste i EU, ejendomsskatter og grundskyld nærmer sig ekspropriering og konfiskation, borgernes udgifter til el, vand, varme og renovation på selv moderat forbrug er de højeste i verden og banker og realkreditinstitutter flår kunderne med stiftelsesprovisioner og negative renter.

Den offentlige sektor, sundhedsvæsenet, undervisnings- og skattevæsen og den kollektive trafik er kritisabel og vores universiteter og forskningsinstitutioner rangeres på linje med bananstater.

De etablerede medier syntes ikke at interessere sig for grundlaget for vækst og beskæftigelse og overhovedet vilkårene for tilvejebringelse af et bruttonationalprodukt, og for de fleste politikere er samfundsøkonomisk viden og ansvarlighed en by i Rusland.

Vi kunne uden problemer og uden at en eneste tog notits heraf flytte finansministeriet til den tidligere sindssygeanstalt Augustenborg på Als, hvortil Fødevareministeriets landbrugsstyrelse allerede er forvist.

Kommunernes og regionernes økonomi

Rammerne for kommunernes og regionernes økonomi fastlægges i forhandlinger mellem regeringen og kommuner og regioner.

Finanslovsforhandlingerne og forhandlingerne med kommuner og regioner er skuespil, der opføres for at give befolkningen det indtryk, at regeringen og Folketingets partier er ansvarlige i deres omgang med skatteborgernes penge.

Aftalen den 8. juni 2022 mellem regeringen og kommunerne betyder, at kommunerne i 2023 råder over et samlet udgiftsbudget til drift og anlæg på 424 mia. kr.

Regeringen og regionerne er den 10. juni 2022 blevet enige om regionernes økonomi for 2023. Regionerne råder dermed i 2023 over et samlet udgiftsbudget til drift og anlæg på omkring 135 mia. kr.

Med aftalerne har regioner og kommuner i 2023 mulighed for tilsammen at disponere over 560 mia. kr.

Samlede offentlige udgifter på 1.400 mia. kr.

Hvert år er den sagesløse befolkning vidne til tilsyneladende benhårde forhandlinger om finansloven. For 2023 vil forhandlingerne blive præget af det kommende folketingsvalg. Befolkningen vil blive bibragt et indtryk af, at der kæmpes om hver eneste krone i forhandlinger om partiernes krav om yderligere ressourcer til nødlidende områder.

Regeringens udspil til finanslov for 2023 indeholder statslige udgifter i 2023 på 847 mia. kr.

Uanset udfaldet af det kommende folketingsvalg, vil vi efter valget kunne konstatere, at de samlede offentlige udgifter i 2023, vil andrage mindst 1.400 mia. kr. og dermed over halvdelen af det forventede bruttonationalprodukt på omkring 2.600 mia. kr. i 2023.

Behov for nationalt kompromis om prioritering og effektivisering

Hverken regering eller den politiske opposition har hidtil haft vilje eller evner til at prioritere mellem vigtigt og mindre vigtigt. Selvom der ved prioritering og effektivisering kunne skaffes flere ressourcer til konsolidering af velfærd og andre vigtige nødlidende områder, er svaret altid et forhøjet krav til skatteborgerne.

Det er veldokumenteret af produktivitetskommissionen og andre, at der i det offentlige er muligheder for effektivisering, så man kan opnå de samme resultater med forbrug af færre ressourcer. Udover almindelig slendrian, meningsløst projektmageri og idelige omorganiseringer, er der også mange steder i den offentlige sektor et højt sygefravær, som er et resultat af dårlig ledelse og dårlig kultur. Hvis sygefraværet reduceres til samme niveau som i den private sektor, er der mulighed for store besparelser.

Effektivisering og prioritering kommer ikke fra den ene dag til den anden. Men hvis de politiske partier droppede det bevidstløse krav om flere penge, og i stedet som led i et nationalt kompromis gik konstruktivt og positivt til værks over for den kendsgerning, at ressourcerne er begrænsede, så kunne reel prioritering og effektivisering blive en mere naturlig del af den politiske kultur.

Ved præsentationen onsdag den 31. august 2022 af regeringens forslag til finansloven for 2023 advarede finansminister Nicolai Wammen mod dyre valgløfter.

Tiden er ikke til at dele gaver ud til vælgerne, sagde finansministeren.

På grund af den kraftige inflation i store dele af verden skal der ikke sendes flere penge ud i samfundet, da det kan forværre situationen. Derfor bliver finansloven stram, for inflationen er i Danmark den højeste i 40 år: ”Vi strammer op for finanspolitikken for næste år. Vores finanslovsforslag er afstemt med den økonomiske situation, vi står i. Det er ikke tid til milde gaver, det er tid til ansvarlighed, og det vil vi prioritere som regering”, siger finansministeren.

Ingen tillid til regeringen

Mange har for længe siden mistet tilliden til statsminister Mette Frederiksen, men præsentationen af regeringens udspil til en ny finanslov bekræftede, at vi heller ikke kan stole på finansministeren.

Nye oplysninger viser, at Finansministeriet har manipuleret med en opgørelse af statens konsulentforbrug ved at omgå almindelige regnskabsregler. Dermed skjulte ministeriet overfor Folketingets Finansudvalg manglende besparelser på private konsulenter for 284 millioner kroner.

Finansministeriets fiflerier har påkaldt sig kritik: ”Det er et helt generelt fagligt anerkendt princip, at hvis man vil trække nogle udgiftsposter ud af en opgørelse, så skal man gøre det i begge de to år, man sammenligner. Det kan jeg ikke forestille mig, at nogen med faglig ædruelighed kan diskutere,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Med omgåelsen af regnskabsreglerne skjulte Nicolai Wammen det forhold, at regeringen ikke selv har kunne levere de besparelser på private konsulenter, som ellers skulle finansiere øget velfærd.

“Det er en bevidst vildledning af Folketingets Finansudvalg der har fundet sted,” siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen, der i øvrigt også er statsrevisor.

Valgløfter

På trods af Nicolai Wammens forsikringer om, at den høje inflation og den generelle økonomiske situation gjorde det uomgængeligt nødvendigt med en stram finanslov for 2023, er det opsigtsvækkende, at socialdemokratiet selv strør om sig med vamle valgløfter.

Der er aftalen om et huslejeloft, som kun realiseres, hvis rød blok fastholder magten. Så kan lejere, der er i tvivl om hvor krydset skal sættes, sutte på den!

Der er den kaotiske uddeling af varmecheck, som med god ret var tiltænkt de mest udsatte, men som i flere tilfælde er uddelt på må og få. Der er statsminister Mette Frederiksens løfte om højere løn til mere end 800.000 offentligt ansatte. Der er erhvervsministeren, der efter at have siddet på hænderne i 3 år, pludselig lover stram kontrol med priser. Der er kirke- og ligestillingsministeren, der vil ophæve menighedsrådenes muligheder for at fravælge kvindelige præster, og justitsministeren, der bebuder strengere straffe til kriminelle indvandrere og ophævelse af aldersgrænsen for at skifte køn.

Tidligere er seniorborgerne betænkt med en ældrecheck, og en nøjere gennemgang af forslaget til finanslov vil sikkert afsløre andre godbidder til udvalgte vælgersegmenter.

Mens der dækkes over, at regeringen med talrige forhøjelser af gebyrer, skatter og afgifter har forsuret tilværelsen for mange befolkningsgrupper, bør det mane til eftertanke hos alle, uanset politisk tilhørsforhold, at regeringen så skamløst tilgodeser bestemte målgrupper.

Hvis regeringen skulle beholde magten, vil der være et berettiget krav om, at løfterne realiseres.

Så hvem er det, der skal betale?

Continue reading “Er Mette Frederiksen indskrænket?” →

Tiden er ikke til at dele gaver ud til vælgerne, mener finansministeren.

Ved præsentationen af regeringens forslag til finansloven for 2023 advarede finansminister Nicolai Wammen mod dyre valgløfter.

På grund af den kraftige inflation i store dele af verden skal der ikke sendes flere penge ud i samfundet, da det kan forværre situationen. Derfor bliver finansloven stram, for inflationen er i Danmark den højeste i 40 år: ”Vi strammer op for finanspolitikken for næste år. Vores finanslovsforslag er afstemt med den økonomiske situation, vi står i. Det er ikke tid til milde gaver, det er tid til ansvarlighed, og det vil vi prioritere som regering”, siger finansministeren.

Samtidig viser nye oplysninger, at Finansministeriet har manipuleret med en opgørelse af statens konsulentforbrug ved at omgå almindelige regnskabsregler. Dermed skjulte ministeriet overfor Folketingets Finansudvalg manglende besparelser på private konsulenter for 284 millioner kroner.

Finansministeriets fiflerier har påkaldt sig kritik: ”Det er et helt generelt fagligt anerkendt princip, at hvis man vil trække nogle udgiftsposter ud af en opgørelse, så skal man gøre det i begge de to år, man sammenligner. Det kan jeg ikke forestille mig, at nogen med faglig ædruelighed kan diskutere,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Med omgåelsen af regnskabsreglerne skjulte Nicolai Wammen det forhold, at regeringen ikke selv har kunne levere de besparelser på private konsulenter, som ellers skulle finansiere øget velfærd.

“Det er en bevidst vildledning af Folketingets Finansudvalg der har fundet sted,” siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen, der i øvrigt også er statsrevisor.