Tørklædeforbud – styr jer!

Mai Mercado 1

Forslaget om at indføre et tørklædeforbud i grundskolen som den regeringsnedsatte ”Kommissionen for den glemte kvindekamp” kom med i sidste uge som et led i en række anbefalinger til at bekæmpe social kontrol i minoritetsmiljøer har givet anledning til livlig debat.

Hos De Konservative, har gruppeformand og undervisningsordfører Mai Mercado kaldt forslaget om et tørklædeforbud ”spændende” og gjort det klart, at partiet gerne ser nærmere på, om det kan lade sig gøre i praksis. Spørgsmålet er om Mai Mercado (tidligere Henriksen), der er kendt for at det var på hendes vagt som socialminister, at Britta Nielsen kunne stjæle 117 mio. kr. fra Socialstyrelsen, overhovedet er den rette talsperson for konservative holdninger?

I debatten om et muligt tørklædeforbud henvises ofte til Frankrig, hvor tørklæder siden 2004 har været forbudt i skolerne. Men Danmark er ikke Frankrig. Frankrig er en gennemført sekulær stat, hvor den statslige sekularisme – “laïcité” – betyder, at religionen ikke har nogen institutionel indflydelse på statens anliggender og hvor staten omvendt heller ikke har indflydelse på religioners anliggender.

Mens afbildninger af Muhammed generelt betragtes som tabu i Islam, og af mange muslimer betragtes som en fornærmelse, er statslig sekularisme – eller laïcité – en central del af fransk identitet. Enhver begrænsning af ytringsfriheden uanset om den er begrundet i hensynet til ikke at støde særlige samfundsgrupper underminerer statens sammenhæng og enhed.

Laïcité ([la.i.si.te] eller sekularitet er i Frankrig sikret i forfatningen. Artikel 1 i den franske forfatning opfattes almindeligvis som en sikring mod religiøs indflydelse på politik. Artiklen forbyder samtidig regeringen at blande sig I religiøse anliggender. Sekulariteten er samtidig ingen hindring for den fulde religionsfrihed.

Fransk sekularisme går langt tilbage. Adskillelsen mellem stat og kirke er baseret på en lov fra 1905 og termen laîcité har været benyttet siden slutningen af 1800-tallet til at betegne afskærmningen af politiske institutioner mod indflydelse fra den katolske kirke. I dag dækker udtrykket over afskærmning mod indflydelse også fra andre religiøse bevægelser.

I Danmark er folkekirkens forhold fastlagt i Grundloven. § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Placeringen af Folkekirken i grundlovens første kapitel understreger, at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken i Danmark.

§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Den konservative borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler, der også er næstformand i Det Konservative Folkeparti siger: ”Så derfor er det ikke en løsning på noget at lave sådan et forbud. Jeg synes ikke, man skal pådutte folk at have noget bestemt på eller forbyde folk at have noget bestemt på. Det er et skråplan.”

Den konservative Gentofte-borgmester Michael Fenger forstår sagtens problemstillingen med at bekæmpe social kontrol: ”Men jeg er ikke tilhænger af anbefalingen af et forbud. Man skal være meget forsigtig med hele tiden at fortælle alle, hvordan man skal leve livet, og jeg tror, det her er et af de tilfælde, hvor man ikke skal lave en begrænsning gennem et decideret forbud”.

Også formand for Konservativ Ungdom (KU) Christian Holst Vigilius finder et tørklædeforbud ”grundlæggende problematisk”: ”Jeg er bekymret for, at det vil betyde et generelt forbud mod religiøs beklædning i folkeskolen. Det, ville jeg synes, var meget forkert. Som konservativ synes jeg sådan set også, at forældrene har ret til at opdrage deres børn på den måde, som de finder bedst”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s