Tiden er ikke til at dele gaver ud til vælgerne, mener finansministeren.
Ved præsentationen af regeringens forslag til finansloven for 2023 advarede finansminister Nicolai Wammen mod dyre valgløfter.
På grund af den kraftige inflation i store dele af verden skal der ikke sendes flere penge ud i samfundet, da det kan forværre situationen. Derfor bliver finansloven stram, for inflationen er i Danmark den højeste i 40 år: ”Vi strammer op for finanspolitikken for næste år. Vores finanslovsforslag er afstemt med den økonomiske situation, vi står i. Det er ikke tid til milde gaver, det er tid til ansvarlighed, og det vil vi prioritere som regering”, siger finansministeren.
Samtidig viser nye oplysninger, at Finansministeriet har manipuleret med en opgørelse af statens konsulentforbrug ved at omgå almindelige regnskabsregler. Dermed skjulte ministeriet overfor Folketingets Finansudvalg manglende besparelser på private konsulenter for 284 millioner kroner.
Finansministeriets fiflerier har påkaldt sig kritik: ”Det er et helt generelt fagligt anerkendt princip, at hvis man vil trække nogle udgiftsposter ud af en opgørelse, så skal man gøre det i begge de to år, man sammenligner. Det kan jeg ikke forestille mig, at nogen med faglig ædruelighed kan diskutere,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
Med omgåelsen af regnskabsreglerne skjulte Nicolai Wammen det forhold, at regeringen ikke selv har kunne levere de besparelser på private konsulenter, som ellers skulle finansiere øget velfærd.
“Det er en bevidst vildledning af Folketingets Finansudvalg der har fundet sted,” siger Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen, der i øvrigt også er statsrevisor.
Dette indlæg gider jeg overhovedet ikke læse
LikeLike