Forud for børsnoteringen af Dong Energy den 9. juni 2016 blev Dong pyntet op –  der var blomster i vinduerne og brød i ovnen, når køberne tog selskabet i nærmere øjesyn. På de indre linjer blev der arbejdet febrilsk på at fjerne alt hvad der kunne ligne K3, K2 og K1 fra tilstandsrapporten. Det blev vurderet, at Dong Energy ville være mere appetitlig uden selskabets gasdistributionsnet, der omfatter omkring 122.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland. Det bemærkes, at gasdistributionsnettet med naturgassens udfasning alligevel vil være stort set værdiløst allerede i 2035.

Det statsejede Energinet.dk købte den 10. maj 2016 DONG Energys gasdistributionsnet for 2,325 mia. kr. til overtagelse den 30. september 2016.

Dong Energy har i en fondsbørsmeddelelse den 30. september 2016 meddelt, at frasalget af Dong Energys danske distributionsnetværk til Energinet.dk nu er blevet gennemført, efter at Finansministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt konkurrencemyndighederne har sagt god for handlen. Gaskunderne er ikke blevet spurgt!

Dong Energy forventer, at salget af Dong Gas Distribution A/S vil resultere i en gevinst på 1,5 mia. kr.

Vanskeligt at slippe af med visse aktiviteter

Gaskunderne er ikke spurgt fordi det allerede i forbindelse med den politiske studehandel om børsnoteringen af Dong Energy blev aftalt, at selskabet skulle gøres ”klar”. Det betød, at de forskellige forretningsområder skulle ”tilpasses” til de nye markedsvilkår.

Forud for børsnoteringen ville Dong hellere end gerne sælge sine rørledninger og andre aktiviteter i Nordsøen, men indtil videre har potentielle investorer, herunder Mærsk Olie A/S, tydeligvis været bange for at komme til at hæfte for det problematiske Hejrefelt, der ikke producerer noget overhovedet, og Fredericia Olieterminal, der skulle have behandlet produktionen fra Hejrefeltet. Som bekendt tumler Mærsk Olie med deres egne problemer med det renoveringsmodne Tyra-felt.

Energinet køber Dong Gasdistribution

Beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning er dybt problematisk. Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Det er imidlertid skatteborgerne, der i forvejen over deres energiregning har finansieret det distributionsnet, som skatteborgerne som ejer af Energinet.dk nu har købt.

Energinet.dk har ifølge seneste regnskab for 2015 passiver for over 39 mia. kr., hvoraf lang- og kortfristet gæld udgør 26,8 mia. kr. Med andre ord skal Energinet.dk gældsætte sig yderligere for at overtage Dongs Gasdistribution. Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som gaskunderne skal betale.

Gaskundene betaler

Energinet oplyste ved købet i maj 2016, at prisen for Dong Gasdistribution var ”konkurrencedygtig”.

Det lyder godt – danske gaskunder er nemlig ikke forvænte med at slippe billigt fra regningen for den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979. Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale 2 gange for energiinvesteringer.

Energinet.dk overtog således den 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.

Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk det underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner af DONG Energy.

Danske naturgaskunder har allerede én gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men får altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det samlede danske gasforbrug, svarende til det årlige forbrug af naturgas for cirka 500.000 husstande. Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for Dong Energy, blev inden børsintroduktionen skubbet over på danske skatteborgere.

Købet af lagrene blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden. Det bemærkelsesværdige er, at købet også blev begrundet med, at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.

Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?

Salget af Dong Energy A/S – rekapitulation

Det fuldt statsejede selskab Dansk Naturgas A/S blev dannet i 1972 med det formål at indføre naturgas som en del af energiforsyningen i Danmark. Selskabet ændrede året efter navn til Dansk Olie og Naturgas A/S med forkortelsen DONG A/S. I 1990’erne begyndte selskabet at udvinde olie og naturgas, og i 2000’erne blev DONG Energy et energiselskab med aktiviteter inden for produktion og distribution af el og vedvarende energi.

Et flertal af Finansudvalgets medlemmer godkendte det delvise salg af Dong Energy den 30. januar 2014. Fonde under Goldman Sachs kom med i alt otte milliarder kroner, mens pensionskasserne ATP og PFA kom med henholdsvis 2,2 milliarder kroner og 0,8 milliarder kroner. Fire af de eksisterende minoritetsaktionærer, der har ejerposterne tilbage fra den store DONG-fusion i 2005, skød samlet yderligere to milliarder kroner ind, så den samlede kapitalindsprøjtning blev på 13 milliarder kroner. Værdien af selskabet blev aftalt til 31,5 mia. kr. og med kapitalindsprøjtningen kom værdien dermed op på 44,5 mia. kr. Det bemærkes, at Dong Energy i begyndelsen af 2014 havde en nettogæld på 33 mia.kr. Hertil kom langt større betalingsforpligtelser i de kommende år, hvis den ambitiøse strategi vedrørende havvindmøller og offshore-aktiviteter skulle realiseres.

Ejerfordelingen i Dong Energy var inden børsnoteringen: den danske stat ca. 57,3 procent, Goldman Sachs fonde ca. 18 procent, SEAS-NVE ca. 10,9 procent, ATP ca. 4,9 procent, SYD ENERGI ca. 3,5 procent, Insero Horsens ca. 2 procent, PFA ca. 1,8 procent, Nyfors Entreprise ca. 1 procent og Galten Elværk ca. 0,6 procent.

Det bemærkelsesværdige er det markante fald i værdien af Dong Energy fra 2008 til januar 2014. Forud for den planlagte børsnotering i 2008 blev værdien af Dong konservativt anslået til mellem 60-80 milliarder kroner.

I maj 2012 oplyste Finansministeren i et aktstykke til Folketinget, at selskabet nu kun var 38,8 mia. kr. værd, og så sent som i september 2013 da Østjysk Energi solgte sine aktier, blev den samlede værdi oplyst til 33,2 mia. kr. Driftsunderskuddene i 2012 og 2013 og det fortsatte fald i værdien af de vilde investeringer i gasfyrede kraftværker, betød at værdien af selskabet var faldet til 31,5 milliarder kr. i januar 2014.

DONG-sagen har fortsat med at påkalde sig kritik, og der er blandt andet rejst spørgsmålstegn ved, om Staten fik den bedste pris for DONG Energy, eller om man solgte for billigt til Goldman Sachs. Tidl. finansminister Bjarne Corydon (S) og hans efterfølger Claus Hjort Frederiksen (V) fastholder begge, at alt er gået efter bogen.

Der mindes om, at Dong Energy ved kapitaludvidelsen i starten af 2014 blev vurderet til 31,5 mia. kr. Sidenhen kom den friske kapital til, og dermed steg værdien af DONG til 44,5 mia. kr.

Ved børsnoteringen den 9. juni 2016 – halvandet år senere – var DONGs værdi mirakuløst steget til 98,2 mia. kr.

Aktiekursen på DONG Energy A/S ligger ved udgangen af september 2016 på omkring 270, der betyder at værdien af Dong Energy nu er steget til knap 113 mia. kr.

Naturgaspris

I 1. kvartal 2016 betalte husholdningskunderne i gennemsnit 6,50 kr. per m3 naturgas. Den rene gaspris udgjorde 1,53 kr., mens distribution og abonnement kostede 1,04 kr. Energiafgift, NOx-afgift og CO2-afgift udgjorde 2,60 kr. Nødforsyningstariffen var på 0,02 kr. og moms var på 1,30 kr.

Bortset fra 2008 har den økonomiske vækst på Færøerne været væsentlig højere end i Danmark. Danmarks Nationalbank advarer nu mod risikoen for økonomisk overophedning. Efter flere års stigende eksportindtægter drevet af bl.a. høje priser på opdrættet laks og gode fangster af makrel og sild fortsætter højkonjunkturen med forøget styrke i 2016. Bruttonationalproduktet ser i år ud til at stige med 8,5 pct.

Búskaparráðið – Fær­øernes Økonomiske Råd forventer, at væksten de næste par år drives af både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, især meget store investeringer i den offentlige sektor og i offentlige virksomheder.

Væksten i produktionen på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og produktionen pr. indbygger på Færøerne nåede i 2015 op ved siden af den danske. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Større indkomster på Færøerne

Den enkelte indbygger på Færøerne har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNP på omkring 350.000 kr. På Færøerne er indkomsten godt på vej til 400.000 kr., mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer. Årsagen er som nævnt den stærke økonomiske vækst på Færøerne som følge af de gode tider for fiskeriet – sammenholdt med den økonomiske stagnation i Danmark. Tilskuddet fra den danske stat og nettolønindkomst fra personer, der arbejder i udlandet, men bor på Færøerne, kommer oveni.

Overophedning af økonomien

På Færøerne er det ikke betalingsbalancen, der bekymrer. Overskuddet har i 2015 været betydeligt og også i indeværende år bliver der overskud. Problemet er risikoen for overophedning af den trods alt begrænsede færøske økonomi. Ifølge en opgørelse fra Færøernes Økonomiske Råd planlægger landsstyret, kommunerne og offentligt ejede selskaber en række store investeringer på 1,3 mia. kr. (7,3 pct. af BNP) i 2016, hvilket er 20 pct. højere end i 2014. Investeringerne forventes at stige med yderligere 34 pct. frem til 2018. Eksempelvis planlægges to nye tunneller til en samlet pris på 2,1 mia. kr. (13 pct. af BNP) i perioden 2016-21. I en dansk sammenhæng svarer det til mere end fire Femernbælt-tunneler.

Importindholdet i mange af disse investeringer er stort, men på grund af det samlede omfang vil det bidrage betydeligt til den økonomiske vækst og til risikoen for flaskehalse, særligt inden for byggeriet, hvor der i forvejen er tegn på overophedning. Syv ud af ti byggevirksomheder angiver mangel på arbejdskraft som en begrænsende faktor for væksten. Omfanget af de offentlige investeringer og investeringer i offentligt ejede selskaber risikerer dermed at presse økonomien yderligere over kapacitetsgrænsen.

Nationalbankens anbefalinger

Der er risiko for overophedning af økonomien, særligt i byggeriet. På den baggrund vurderer Danmarks Nationalbank i den sidste kvartalsoversigt, at

• det strukturelle underskud på de offentlige finanser bør vendes til et overskud hurtigere end planlagt,

• de langsigtede udfordringer for den finanspolitiske holdbarhed bør håndteres nu, og

• landsstyrets og kommunernes budgetter bør koordineres bedre for at sikre en samlet styring af de offentlige finanser.

Krisen i 1992-93

Den økonomiske gældskrise på Færøerne i begyndelsen af 1990’erne ligner ikke den situation, som Nationalbanken nu advarer mod. Den eneste lighed er, at ej heller dengang blev problemerne påført færingerne udefra. Et stort antal rapporter fra sagkyndige udvalg i Danmark og på Færøerne pegede allerede i 1980’erne på en række fejl, massivt overforbrug gennem den økonomiske politik på Færøerne og en alt for stor gældsætning. En gældsætning, der desværre blev intensiveret, da den danske regering ubesindigt satte realkreditloven i kraft på Færøerne.

Først da den økonomiske krise ramte banksektoren og den første bank stod over for en konkurs i oktober 1992 blev der reageret. Krisen var på det tidspunkt under kraftig udvikling. Produktionen på Færøerne var allerede faldet drastisk og i begyndelsen af 1993 var den økonomiske udvikling på Færøerne på vej ind i totalt kollaps. I virkeligheden den mest omfattende økonomiske krise, noget vestligt samfund har oplevet i nyere tid med direkte fald i produktion og indkomst, konstant stigende arbejdsløshed og en udlandsgæld på 8 mia. kr.

Først i juni 2008 kunne regeringen og Færøernes landsstyre med en ny aftale lukke et smertefuldt kapitel i Rigsfællesskabet, endeligt afslutte banksagen og tilbageføre det fulde ansvar for den økonomiske politik til Færøernes hjemmestyre.

Hvad bør regeringen gøre

Det er Færøernes Landsstyre og Lagtinget i Torshavn, der i henhold til hjemmestyreloven fra 1948 og aftalen i 2008, suverænt har ansvaret for den økonomiske politik på Færøerne. Det bør dog ikke afskære den danske regering fra overfor Landsstyret at understrege Nationalbankens anbefalinger vedrørende styringen af de offentlige udgifter på Færøerne.

Det er også et spørgsmål, om ikke tiden er inde til at opdatere den aftale, der ligger bag det årlige statslige bloktilskud til Færøerne på 642 mio. kr.

Det er snart 30 år siden, at regeringen og Færøernes Landsstyre den 9. marts 1987 indgik en aftale om en tilskudsreform, der konverterede en lang række tilskud på områder, der ikke var overtaget af hjemmestyret som særanliggender, til et samlet bloktilskud.

Når den disponible bruttonationalindkomst pr. indbygger på Færøerne ligger væsentligt over niveauet i Danmark, og når Færøernes

Landsstyre kan tillade sig offentlige investeringer og forbrug på et niveau, der ligger uden for det økonomiske råderum i Danmark, burde det være muligt at finde forståelse for nødvendige justeringer.

18 løsslupne svin raserer landsby i Sønderjylland, lyder de alarmerende avisoverskrifter. Senere kan vi under overskriften ”En kælegris har sat landsby på den anden ende” læse hvordan en lille landsby (Skibinge) på Sydsjælland er gået på grisejagt, efter en bortløben kælegris. Baggrunden for den store opmærksomhed omkring løsgående svin – uanset om det er vildsvin, hængebugsvin eller kælegrise – er mund og klovesyge og den frygtede afrikanske svinepest, der kan være på vej ind over de danske grænser. Eksport for milliarder er truet, og Fødevarestyrelsen er derfor helt oppe på mærkerne og har bl.a. indført nye regler for svinetransporter.

Vi vender tilbage til løsgående svin. I mellemtiden lidt om et andet stort problem i Danmark, som også vedrører dansk svineavl, men som ikke i samme grad vækker opmærksomhed i lokalsamfundene og åbenbart slet ikke hos de centrale fødevaremyndigheder. Årsagen er måske, at her er det ikke eksporten, der er truet, men kun folkesundheden.

Sundhedsvæsenet

Selvom Fødevarestyrelsen har udvist kritisabel passivitet er det danske sundhedsvæsen super opmærksom på, at multiresistente bakterier – herunder ikke mindst Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus eller MRSA – er et særdeles stort problem i. Bakterierne udvikler resistens mod penicillin, og derfor kan et ellers banalt sygdomsforløb trækkes i langdrag og eventuelt ende fatalt. Det koster på sundhedsudgifterne, og det øger risikoen for, at sygdomme ikke kan kureres med antibiotika.

I alt blev 2.965 personer smittet med MRSA i 2014 – heraf var 1.277 smittet med husdyr-MRSA (43 pct.). I 2013 blev der i alt fundet 2094 smittet med MRSA i 2013 – heraf var 643 smittet med husdyr-MRSA. I 2015 er der konstateret 2.971 smittetilfælde og heraf var 1.147 smittet med husdyr-MRSA. I 2015 var der et lille fald i antallet af registrede MRSA, men der er altså et mønster med op mod tusind nysmittede patienter om året.

MRSA i svin og mink

En særlig type MRSA kan smitte fra dyr – ofte fra svin – til mennesker. Svinene bærer typisk, det man kalder, husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden.

Der er forhold omkring smitte af husdyr-MRSA, som man ikke kender, og mange af de smittede har tilsyneladende ikke været i kontakt med grisestalde.

Siden 2010 har husdyr-MRSA bredt sig og det antages, i 2014 var 68 pct. af alle danske svinebesætninger inficeret.

Den antibiotikaresistente svine-MRSA-bakterie har nu spredt sig til en del af de 17 millioner mink, som hvert år bliver opdrættet på 1.400 danske minkfarme. Det viser en undersøgelse, som DTU Veterinær­instituttet i år har udført på 32 små grupper mink, som var syge og døde af andre årsager end MRSA.

De 17 millioner danske mink risikerer at få antibiotika, som på ingen måde er målrettet deres organisme. Det kan være med at øge problemerne med resistente bakterier, herunder MRSA.

I marts 2016 blev det oplyst, at de danske myndigheder nu også havde fundet svine-MRSA i hver tiende besætning med slagtekvæg. 5 ud af de 50 besætninger, som Fødevarestyrelsen havde testet, havde MRSA i deres slagtekvæg. Det er første gang, at myndighederne finder MRSA-inficeret slagtekvæg herhjemme.

Selv om MRSA ikke umiddelbart gør hverken mink eller mennesker syge (mens MRSA-smittede slagtekalve faktisk kan blive syge), kan bakterien godt blive problematisk i et hospitalsmiljø. Derfor er minkavlerne blevet underrettet om at der kan være en lille overrisiko for at blive smittet med MRSA, når man arbejder med mink.

Problemet velkendt i udlandet

American Academy of Pediatrics – Pædiatri er et medicinsk speciale der beskæftiger sig med børnesygdomme – har netop offentliggjort en rapport, der hævder, at unødvendig brug af antibiotika i husdyrproduktionen kan forårsage resistente, livstruende infektioner hos mennesker, især små børn.

Ifølge AAP-rapporten anvendes i USA omkring 80 pct. af det samlede antibiotika-forbrug i landbrug og akvakultur. Antibiotikaen kan fremme resistente mikrober, der kan finde vej fra landbruget til fødevarer eller dele deres resistente gener med andre mikrober.

I USA rammes mere end 2 millioner mennesker hvert år af resistente infektioner med 23.000 dødsfald til følge. De fødevarebårne resistente infektioner omfatter Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus (MRSA) men også resistente Salmonella og Campylobacterbakterier.

Statistikken oplyser ikke, hvor mange af disse infektioner og dødsfald, der vedrører børn.

Tidligere forskning har vist, at forekomsten af visse typer af lægemiddelresistente infektioner i børn er stigende, og ifølge AAP-rapporten viser data om forekomsten fødevarebårne sygdomme, at børn under 5 år ofte er mest udsatte.  AAP anbefaler, at husdyrproducenter kun give antibiotika til dyr, når de er syge.

Kritik af fødevaremyndighederne

Rigsrevisionen leverer i en beretning i oktober til Statsrevisorerne en sønderlemmende kritik af Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsens indsats mod husdyr-MRSA: Fødevareministeriet burde i samarbejde med Sundhedsministeriet have undersøgt de sundhedsøkonomiske omkostninger ved husdyr-MRSA. I stedet har Fødevareministeriet prioriteret og gennemført sin indsats mod husdyr-MRSA uden at tage et helhedsorienteret hensyn til de sundhedsøkonomiske omkostninger.

Rigsrevisionen finder ikke indsatsen tilfredsstillende.  

Fødevareministeriet har i det hele taget ikke gennemført indsatsen mod husdyr-MRSA på en tilfredsstillende måde. Selvom ministeriet har sat initiativer i gang for at skaffe mere viden på området, konstaterer Rigsrevisionen, at ministeriet ikke har haft en effektiv styring af igangsatte initiativer. Ministeriet har heller ikke fulgt op på, om initiativerne gav den forventede viden, og ministeriets arbejde har været præget af manglende kontinuitet og overblik.

Rigsrevisionen ind i sagen i Dan Jørgensens ministertid

Rigsrevisionen gik allerede i Dan Jørgensens ministertid i gang med at undersøge, hvad Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen egentlig havde foretaget sig i sagen om svine-MRSA. Indtil da var fem danskere døde af svine-MRSA, hvis officielle navn er MRSA CC398. Baggrunden var en udbredt fornemmelse af, at der fra Fødevareministerens side ikke har været udfoldet tilstrækkelig og kvalificeret aktivitet for at forebygge, at de multiresistente bakterier spreder sig i samfundet. Mens Dan Jørgensen var optaget af måltider og selvpromovering blev tusindvis af danskere smittet med bakterien.

Dan Jørgensen har ikke skylden alene. Selvom der allerede for 6 år siden og før Dan Jørgensen havde ansvaret var tegn på, at SARS kunne brede sig til en epidemi, forsømte Fødevarestyrelsen at tilvejebringe oplysninger om, præcis hvor udbredt bakterien er i de danske svinebesætninger. Man brugte heller ikke de 6 år til at afdække SARS nærmere.

Fagfolk har undret sig over, at fødevaremyndighederne tilsyneladende alene koncentrerede sig om at holde bakterierne inden for stalddørene ved for eksempel at indføre hygiejneregler for landmænd. Tiltagene betegnes som rene lappeløsninger, og man burde sørge for at udrydde smitten fra svin til svin.  Fødevarestyrelsens dyrlæger ved udmærket, at kun ved at begrænse handelen med levende smittede dyr kan den eksplosive udbredelse af smitten begrænses. Kun på den måde kan det forhindres, at mennesker bliver smittet. Hvis der havde været tale om mund og klovesyge, var de smittede besætninger straks blevet isoleret og eventuelt aflivet og destrueret. Det er nærliggende at antage, at svineproducenternes økonomi var en væsentlig årsag til, at Fødevarestyrelsen undlod at iværksætte initiativer til etablering af MRSA-frie handelsveje.

MRSA i 68 pct. af svinebesætningerne

I mellemtiden har MRSA bredt sig til 68 pct. af svinebesætningerne.

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelser har Statsrevisorerne den 7. oktober 2015 afgivet en beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA.

Statsrevisorerne kritiserer Fødevareministeriet, men noterer sig, at der på grundlag af en bred politisk aftale den 17. april 2015 blev iværksat en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA.

Baggrunden for Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik er alvorlig. Mange er usikre på, om de er truet af usikre fødevarer. Ud over problemerne med MRSA er medierne således fulde af beretninger om hvordan fødevaresikkerheden er truet af campolybacter, listeria og salmonella.

Listeria-problemet

Det gik hårdt ud over danske pålægsproducenter, da frygten for listeria spredte sig blandt forbrugerne i sommeren 2014. I centrum for det hele var Jørn A. Rullepølser, hvis produkter smittede 41 og kostede 17 mennesker livet.

Jørn A. er ikke længere på markedet, men Fødevarestyrelsen har siden gennemført en kontrolkampagne, hvor pålægsfirmaers listeria-forebyggelse er blevet set efter i sømmene. På trods af, at flere listeriatilfælde de seneste par år har skræmt forbrugerne og kostet pålægsfirmaerne mange millioner, er der stadig nogle producenter, der ikke har fået styr på listeria-forebyggelsen. En ud af syv producenter fik anmærkninger, og derfor skal der gøres mere for at undgå den livsfarlige bakterie, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Særlige problemer i den økologiske svineproduktion og med dyr på friland

Og nu tilbage til problemerne med løsgående svin.

Det har længe været kendt, at der er monumentale dyrevelfærdsproblemer i økologiske og fritgående produktionssystemer for slagtekyllinger som følge af flokstørrelsen.

Det er også et problem, at den økologiske svineproduktion, hvor søerne farer i hytter på friland, har en pattegrisdødelighed på omkring 33 pct.

Sygdomsbehandling af økologiske grise

Landbrug & Fødevarer og det landbrugsfaglige viden-center, SEGES, offentliggjorde i juni 2015 et notat om ”Sundhedstilstand for økologisk opdrættede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin – vurderet ud fra kødkontrolmæssige fund”. Af notatet fremgår, at der tilsyneladende er højere forekomst af 13 specifikke læsioner hos økologiske slagtesvin og frilands-slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet helede knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse.

Oplysningerne gav anledning til et spørgsmål i Folketinget:

I juni 2015 blev en undersøgelse offentliggjort af slagtefund på økologiske svin, der indikerede, at økologiske grise ikke sygdomsbehandles i tilstrækkelig grad. Ministeren bedes redegøre for, om Fødevarestyrelsen har fulgt op på undersøgelsen, samt om ministeren vil være indstillet på at ændre reglerne om enkeltdyrsbehandling, så der fortsat er et stærkt incitament til lavt antibiotikaforbrug samtidig med, at der åbnes op for, at et dyr kan behandles flere gange, hvis det vurderes nødvendigt.

Ministeren (Eva Kjer Hansen) svarede den 16. december 2015:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen og Naturerhvervstyrelsen. Styrelserne oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Fødevarestyrelsen har fulgt op på den omtalte undersøgelse ved at bede DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om at gennemføre et forskningsprojekt vedrørende identifikation af mulighederne for at minimere forekomsten af læsioner, herunder halebid, hos økologiske svin og frilandssvin. Forskningsprojektet forventes igangsat primo 2016 og afsluttes i 2017. Brug af veterinære lægemidler i den økologiske produktion er reguleret i EU’s økologiforordning (RFO 834/2007). Økologiske svin skal behandles, så snart en sygdom konstateres. De kan behandles første gang, de bliver syge, uden at det har konsekvenser for deres økologiske status. Behandlingen kan gentages efter behov, for så vidt angår den specifikke sygdom, indtil dyret er kureret. Hvis et slagtesvin derimod behandles mere end én gang for samme sygdom, efter at dyret er kureret, eller behandles for en anden sygdom, mister det sin økologiske status. Dette medfører, at dyret skal gennemgå en omlægningsperiode på 6 måneder, før det igen kan sælges som økologisk. Alternativt kan dyret sælges uden økologisk status.”

Smittekontrollen

Smittekontrollen er også et problem. Fødevarestyrelsen har netop offentliggjort resultatet af en omfattende kampagne for smittebeskyttelse ved udendørs hold af svin.

Hele svinebranchen risikerer at blive ramt af frygtede husdyrsygdomme, fordi halvdelen af de besætninger med udegående svin, som Fødevarestyrelsen har besøgt, ikke havde styr på reglerne for hegning og skiltning. Når de ting ikke er i orden, øges risikoen for spredning af eventuelle tilfælde af mund- og klovesyge, afrikansk svinepest eller andre alvorlige husdyrsygdomme.

Svineeksporten kan blive truet

Kampagnen har også afdækket en række andre alvorlige problemer, og Fødevarestyrelsen vil nu sætte gang i en fælles informationsindsats sammen med Landbrug og Fødevarer, der skal oplyse besætningsejerne om, hvordan de sørger for ordentlig smittebeskyttelse. Meget er på spil, fordi konsekvenserne af bare en gris, der er smittet med mund og klovesyge, er uoverskuelige. Det kan faktisk betyde omgående stop for al eksport af svinekød og levende svin fra Danmark.

Jacob Buksti blev cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet i 1972. Herefter blev han lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han stoppede på Aarhus Universitet i 1986, da han af socialdemokratiets formand, Svend Auken, blev udpeget til leder af Socialdemokratiets Politisk-Økonomiske Afdeling på Christiansborg.  Da Svend Auken blev væltet som formand i 1992 måtte Buksti forlade denne stilling og tage til takke med en stilling som ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Jacob Buksti blev medlem af Folketinget i 1994, og han var trafikminister i Poul Nyrup Rasmussens regering fra februar 2000 til november 2001.

Karrieren i Folketinget fik alvorlige knubs, da Jacob Buksti blev taget i at overskride hastighedsgrænsen markant i 2003. Det skete efter, at han selv havde talt imod fartsyndere. Han sad i Folketinget til 2005, hvor han ifølge eget udsagn blev fordrevet af Socialdemokratiets Nyrup-fløj i forbindelse med formandsopgøret mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen.  Jacob Buksti var, som man sagde, krigsminister for Frank Jensen – og igen på det tabende hold.

Jacob Buksti og Socialdemokratiets dødslister

Jacob Buksti, var som leder af Socialdemokratiets Politisk-Økonomiske Afdeling på Christiansborg 1986-92 især fokuseret på at sikre Svend Auken statsministerposten, der – hvis det var lykkedes – ville have cementeret Aukens position og ubestridte lederskab af partiet. Bestræbelserne lykkedes som bekendt ikke, men Jacob Buksti skyede ingen midler for at opfylde missionen. I slutningen af 80´erne gik der på Christiansborg rygter om eksistensen af såkaldte ”dødslister” – oversigter over embedsmænd, der efter Socialdemokratiets (forventede) snarlige magtovertagelse ”ville blive ført om bag laden, og der modtage nakkeskuddet”, som det blev sagt (dog med et glimt i øjet)!

Listen har aldrig været offentliggjort, men der var i slutningen af 1980´erne sikre forlydender om at blandt andre daværende afdelingschef Torsten Gersfelt i Anders Fogh Rasmussens Skatteministerium og undertegnede, der dengang var ledende ministersekretær i Poul Schlüters Statsministerium, stod på listen. Det gav anledning til spekulationer om socialdemokratisk tilknytning, at de daværende centrale embedsmænd i Finansministeriet, Anders Eldrup og Jørgen Rosted, ikke var med på ”dødslisten”.

Afdelingschef Torsten Gersfelt kontaktede dengang sin faglige organisation, DJØF, der notorisk havde tætte forbindelser til Socialdemokratiet. Henvendelsen gav ikke noget resultat.

Har selv stået på ”dødslisten” siden slutningen af 1980’erne

Da jeg nogle dage efter at have fået kendskab til listen, stødte på Jacob Buksti i Folketinget, kom jeg med en bemærkning om listen. Jacob Buksti, (som jeg kendte udmærket og ustandselig rendte ind i forbindelse med møder rundt i landet, hvor både statsministeren og Socialdemokratiets formand deltog), var tydeligvis lidt utilpas ved situationen, men bemærkede, at ”det jo ikke var personligt ment”.

Jacob Bukstis bemærkning og det forhold, at eksistensen af listen aldrig blev dementeret, bekræftede for mig, at Socialdemokratiet faktisk havde konkrete planer om udrensninger i embedsværket efter et regeringsskifte.

Eksisterer ”dødslisten” stadig

Skatteministeriets departementschef gennem 22 år, Peter Loft, har netop fået afsluttet sin sag: Peter Loft har været fritaget for tjeneste siden marts 2012 som følge af den opsigtvækkende skattesag mod statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock.

Der har tydeligvis ikke været noget juridisk grundlag for en disciplinærsag eller en regulær afskedigelse, men Skatteministeriet og Moderniseringsstyrelsen har alligevel afsluttet sagen med afskedige ham i henhold til tjenestemandslovens regler, dvs. med 3 års rådighedsløn. Det forlyder, at Peter Loft oveni – som et ”plaster” på såret – har modtaget et ekstraordinært ”pensionsbidrag” på 450.000 kr.

Socialdemokratiets ”dødsliste”

Omstændighederne, der ledte frem til afskedigelsen af Peter Loft, har givet ny næring til opfattelsen af, at Socialdemokratiet har fortsat med de af Jacob Buksti indførte metoder, og systematisk arbejder på at udrense uønskede embedsmænd i centraladministrationen.

Peter Loft har til dagbladet POLITIKEN den 19. december 2013 oplyst, at han flere gange fra slutningen af 2010 og et år frem blev advaret om, at han stod på en ”dødsliste” over topembedsmænd, som Socialdemokratiet ville skille sig af med, hvis partiet kom i regering.

Advarslerne førte til, at Peter Loft kontaktede sin fagforening, den socialdemokratiske dækorganisation DJØF, som åbenbart ikke var i stand til at kaste lys over sagen.

Venstremanden Claus Hjort Frederiksen siger til Berlingske Tidende den 23. maj 2015, at ”Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at vi nu oplever fuldbyrdelsen af den liste”.

I marts 2011 kom det frem, at Socialdemokraterne havde udset sig en række embedsmænd i ministerierne, som de ville af med, hvis de overtog regeringsmagten efter næste valg. Det skrev forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund i bogen, ”Javel, hr. minister”. Opfattelsen i Socialdemokratiet var angiveligt, at efter ti års VK-regering havde mange embedsmænd involveret sig for meget i regeringens politiske projekt.

Efter folketingsvalget den 15. september 2011 tiltrådte en ny regering af S, SF og RV den 3. oktober 2011.

Henrik Sass Larsen er interessant, fordi han bl.a. ifølge bogen ”Javel, hr. minister” var tæt forbundet med rygterne om en ”dødsliste”.

Henrik Sass Larsen havde efter et møde den 28. september med departementscheferne i statsministeriet (Kettel Thomsen) og justitsministeriet (Kristine Axelsson) samt daværende PET-chef Jakob Scharf følt sig tvunget til at trække sig, og han figurerede derfor ikke på ministerlisten. På mødet havde Sass Larsen fået det indtryk, at et PET-notat om ham indeholdt oplysninger, der forhindrede at han kunne sikkerhedsgodkendes.

Henrik Sass Larsen vendte siden stærkt tilbage som erhvervs- og vækstminister, og er nu magtfuld gruppeformand. Ikke overraskende er Kristine Axelsson og Jakob Scharf i mellemtiden blevet fjernet fra deres poster.

Hvor mange er allerede udrenset?

Ganske mange topembedsmænd – udpeget af tidligere regeringer – blev efter regeringsskiftet i 2011 fyret/fratrådt/forflyttet under forskellige omstændigheder. Det vides ikke om de pågældende har været opført på den socialdemokratiske ”dødsliste”, men det er hævet over enhver tvivl, at en sådan liste eksisterer og tilsyneladende løbende opdateres.

Gode råd til den nuværende regering

Det ville være forståeligt hvis den nuværende smalle og pressede Venstre-regering kunne være fristet til at følge Socialdemokratiets eksempel, men det ville være uklogt. Poul Schlüter gav alle de nye ministre i Firkløverregeringen i 80’erne det råd, at de ikke skiftede embedsmænd, men tværtimod lagde sig i selen for at etablere et godt samarbejde.

Anbefalingen til de ministre, der er interesseret i loyal bistand fra embedsværket, kunne være, at de insisterer på, at ministre og embedsmænd gensidigt følger anbefalingerne fra de tidligere nedsatte Kommissioner om forholdet mellem ministre og embedsmænd, og respekterer hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet.

Det bemærkes, at hvis disse anbefalinger havde været fulgt, kunne Eva Kjer Hansen stadig have været minister.

Den 24. september 2016 kunne Ritzau meddele, at tidligere trafikminister og medstifter af Centrum-Demokraterne Arne Melchior, var død i en alder af 91 år.

Den afdøde folketingspolitiker forlod i 1973 Socialdemokratiet for at danne Centrum-Demokraterne (CD). Det gjorde han sammen med Erhard Jakobsen.

I anledning af Arne Melchiors død kan der være anledning til at mindes en af de mange sager, der bidrog til gøre Melchior kendt; I 1984 vurderede såvel Rigsadvokat som Ombudsmanden en interessant sag om blasfemi og magtfordrejning, der udover Arne Melchior omfattede farverige personer som Jens Jørgen Thorsen og Ole Andresen fra DSB.

Sagen blev i 1984 udførligt omtalt i både lokalpressen og i landsdækkende aviser og Bodil Olesen og Palle Hermund fra Birkerød Kunstforening har bidraget med deres observationer.

For de historisk interesserede skete der følgende:

Arne Melchior, der var trafikminister i Schlüters Firkløverregering, gjorde sig i 1984 ifølge Ombudsmanden skyldig i magtfordrejning. Ikke fordi der var problemer med togindkøb eller vejbyggerier. Anledningen var, at han beordrede Trafikministeriets abonnement på dagbladet Politiken opsagt. Magtfordrejningen skulle angiveligt bestå i, at ministerens formål med opsigelsen af avisabonnementerne ”lå uden for formålet med kontorholdskontoen”.

Jens Jørgen Thorsens Jesus-billede

Baggrunden for den bizarre sag var, at den farverige kunstner Jens Jørgen Thorsen i 1984 sammen med Jørgen Nash udstillede værker på Birkerød Bibliotek og i Mantziusgaarden som led i Birkerød kunstforenings tre ugers kunstdage.

Ole Andresen, der som daværende generaldirektør i DSB gik under navnet Fut-Ole, var personligt meget interesseret i jazzmusik og kunst. Han havde en personlig interesse i at få offentlige steder udsmykket med kunstværker, så han sagde ja, da Birkerød Kunstforening spurgte, om de måtte lade Jens Jørgen Thorsen udsmykke Birkerød Station som opmærksomhedsoptakt til udstilling og kunstdage. Aftalen var, at Thorsens maleri skulle blive på væggen i fjorten dage eller på ubestemt tid, hvis skilderiet faldt i DSB’s smag.

Fredag den 19. oktober 1984 var Jens Jørgen Thorsen klar til med sponsoreret malergrej at tage fat på kunstværket på den 39 kvadratmeter store stationsmur. Byens borgmester, Bent Petersen, og Ekstra Bladets populære kunstkritiker, Alex Steen, der selv boede i Birkerød kiggede forbi, og samtidige kan berette, at der på gerningsstedet blev drukket en del Gammel Dansk! 

I løbet af fredagen tog værket form. Midt på muren en gul mandsperson på et kors. Jesus, naturligvis. Én ting stak ud. Sådan lige omkring hoftehøjde på den korsfæstede mand på Birkerød Station. Et stort erigeret lem.

Offentlig debat

Helvede brød løs i form af en intens offentlig debat, hvorunder Jesus-billedet blev forsøgt overmalet. Trods offentlige krav fik Thorsen ikke lov til at male sit kunstværk færdigt. Rigsadvokaten blev inddraget, men vurderede, at nok faldt maleriet ind under §140, men han mente alligevel ikke, at der burde indledes en straffesag.

DSB-chefen måtte i slutningen af oktober sætte banearbejdere til at spule den opstemte Jesus af muren. Det skete efter lodret ordre fra trafikminister Arne Melchior (CD), der ud over Rigsadvokatens vurdering havde fået en henvendelse fra Birkerødpræsten og senere minister Flemming Kofoed-Svendsen (Kr. Folkeparti).

Blasfemi og magtfordrejning?

Sagen om kunstnerisk ytringsfrihed kørte for fuld kraft i medierne og på Christiansborg; Arne Melchior gjorde sig bemærket ved at opsige alle trafikministeriets abonnementer på dagbladet Politiken, da Carsten Jensen skrev en kommentar, der ifølge Melchior ”i dén grad spytter på folkekirken”. En eller anden klagede til Ombudsmanden, der som beskrevet betragtede opsigelsen af avisabonnementet som magtfordrejning og opfordrede til at omgøre beslutningen.

Om Melchior nåede at følge opfordringen vides ikke. Godt et 1 år senere måtte Melchior efter Rigsrevisionens kritik af bl.a. repræsentation i hjemmet forlade Trafikministerposten.

Landbrugsudvalget under FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, mødes i denne uge i Rom. Udvalget – eller COAG, Committee on Agriculture – er et af FAO’s centrale udvalg, der rådgiver medlemmerne om overordnede politiske og lovgivningsmæssige spørgsmål vedrørende landbrug, husdyr, fødevaresikkerhed, ernæring, udvikling af landdistrikter og naturressourceforvaltning.

FN’s Generalforsamling vedtog i september 2015 en visionær og ambitiøs agenda med 17 konkrete mål for bæredygtig udvikling frem mod 2030: “Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development”.

På mødet i FAO’s landbrugsudvalg er landbrugets rolle i denne agenda et centralt emne. Som grundlag for udvalgets beslutninger foreligger dokumentet ”Agriculture and the 2030 Agenda for Sustainable Development”.

Det ventes at landbrugsudvalget vil anbefale, at udviklingen og implementeringen af bæredygtigt landbrug i forhold til de 17 bæredygtighedsmål baseres på følgende principper:

·         Improving efficiency in the use of resources. This includes improved genetic material, improved agricultural technologies and practices, integrated management of pests and soil fertility, precision irrigation, improved animal feeding and health control, reduced loss and waste.

·         Conserving, protecting and enhancing natural ecosystems. This includes practices for the conservation of plant and animal genetic resources, restoration and conservation of soils, protection against water pollution, reduced carbon emission intensity, and incentives for environmental services, such as the protection of pollinators and carbon sequestration. 

·         Protecting and improving rural livelihoods, equity and social well-being. Of critical importance is the extent to which rural people, in particular small-scale family farmers, youth and women, have secure and equitable access to knowledge, services, markets and resources, including land and water, control over their livelihood through decent work opportunities, and access to diverse and nutritious food.

·         Enhancing the resilience of people, communities and ecosystems. This includes contingency planning for droughts, floods or pest outbreaks and the adoption of more diversified and resilient production systems, associated with effective safety nets. 

·         Promoting responsible and effective governance mechanisms across natural and human systems. This includes effective policies and strategies that are consistent across sectors, alignment of legal frameworks and investments, and strengthening of capacities of public institutions and other relevant stakeholders at all levels. It is based on broad stakeholder consultation, strengthening partnerships, and the application of mediation and conflict resolution mechanisms that are needed to build consensus around sustainable development objectives.

Det fremgår af FAO-dokumentet (afsnit 17), at der faktisk allerede findes muligheder for en gradvis udvikling af en landbrugsproduktion, der på samme tid er mere bæredygtige og produktiv. Forskning og innovation har bidraget til langt bedre forståelse af økosystemerne, og der findes allerede i dag metoder, der gør det muligt at forbedre jordens sundhed, øge kulstofbinding, forbedre udnyttelsen af vand og energi, effektivisere fødevareforsyningskæderne, reducere fødevarespild og bevare biodiversiteten. Forskning indenfor agroøkologi tilbyder også elementer af svar på udfordringen.

Det er sammenfattende FAO’s opfattelse, at der burde være større opmærksomhed på at fremme de muligheder, der faktisk allerede findes for produktion af mere og sundere mad.

Da Tysklands økonomiminister (og vicekansler) Sigmar Gabriel søndag den 28. august 2016 sagde, at forhandlingerne mellem EU og USA om en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), var kuldsejlede, affødte det applaus fra en lang række græsrodsorganisationer.

Baggrunden for TTIP-forhandlingerne, der har stået på i næsten 3 år og omfattet 14 formelle forhandlingsrunder, er parternes påståede soleklare økonomiske interesser i en frihandelsaftale. TTIP-aftalen var skønnet til en værdi for EU på omkring 950 mia. kr. og omkring 760 mia. kr. for USA.

Problemet er, at frihandel og globalisering ikke fænger ikke i Europa. Fra organisationerne, der har påtaget sig at artikulere den folkelige bekymring, har det lydt, at man ikke vil have en handelsaftale, som begrænser demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier eller for den mad, vi spiser – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

I den amerikanske præsidentvalgkamp har frihandel ej heller været et vinder-tema. Republikanske kandidater har alle, herunder Donald Trump, haft store reservationer over for, at udenlandske konkurrenter i Asien, Europa og Sydamerika har fri adgang til det amerikanske marked. Demokraterne og Hilary Clinton har ligeledes indrettet sig efter folkestemningen.

Tilhængerne af international handel forstår ikke hvad der sker. Verden har jo brug for gode og sikre handelsaftaler, så erhvervslivet kan producere, importere og eksportere frit efter nogle aftalte retningslinjer. Og USA er i gang med at færdigforhandle to store handelsaftaler – en med Stillehavsområdet – Trans-Pacific Partnership (TPP)- og en med EU Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP).

Realiteten er, at globaliseringen globalt set især er til fordel for de fattigste og de rigeste, mens mellemindkomstgruppen, som især omfatter arbejdere og middelstand i industrilandene, ikke har haft udbytte af internationaliseringen.

Forholdet kan illustreres i nedenstående såkaldte ”elefant-figur”:

Der er følgelig tegn på at den folkelige bekymring ved globaliseringen skal tages alvorligt. Millioner har mistet deres arbejde på grund af globaliseringen og selvom der samtidig er millioner af mennesker i udviklingslande og vækstøkonomierne, der har fået det bedre, er det svært at fortælle den gode historie. I hele den vestlige verden er den oppe imod helt forståelige argumenter og følelser, når det rammer store områder med arbejdsløshed.

I Danmark har udviklingen siden den internationale finanskrise bekræftet, at danske investeringer især rettes mod udlandet. Samtidig kan der noteres et klart fald i udlandets direkte investeringer i Danmark. Resultatet er da heller ikke udeblevet. Mens virksomhedsejere og aktionærer har oppebåret pæne udbytter er BNP pr. indbygger faldet med 5,9 pct. i forhold til 2007:

Den gode fortælling om handelsaftalerne og frihandel mangler både i Europa og i USA. Foreløbig er der ingen, der har kunnet fortælle vælgerne, hvorfor de skal tro på handelsaftalerne. Derfor er der også en gennemgribende bekymring for, hvad der kan komme til at ske, hvis der kommer krav om at vi skal lukke os inde bag toldmure. Det er det stof, handelskrige er gjort af.

Den gode historie er i øjeblikket helt fraværende – både i den amerikanske valgkamp og i Europa. Hvad der sker efter valget, ved ingen i sagens natur, men ikke alene de store amerikanske virksomheder holder vejret. Det gør Wall Street og de europæiske børser også.

Forud for fredagens topmøde om fremtidens EU efter den britiske exitafstemning holdt kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag den 14. september 2016 efter amerikansk forbillede den årlige tale om Unionens Tilstand, State of the Union Address 2016: Towards a better Europe – a Europe that protects, empowers and defends.

Juncker kommer i talen vidt omkring, men for mange er migration og strømmene af asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika fortsat det vigtigste emne.

Tilstrømningen via den såkaldte Balkan-rute førte i 2015 til at der kom 1,3 millioner migranter til EU.

Den helt uholdbare situation har ført til, at Sverige har genindført en meget striks grænsekontrol ligesom der er gennemført asylstramninger i Tyskland og Danmark.

Det afgørende for standsningen af asylstrømmen, er imidlertid at en stribe lande I strid med EU-holdningen gennemførte nationale stop for asylstrømmen. Slovenien, Ungarn, Østrig og andre lande har bygget pigtrådshegn. Østrig har sat et loft over antallet af asylansøgere, som man vil modtage om året. Det ligger på 37.500, og man er indstillet på standse asylansøgere ved grænsen og sende dem tilbage, hvis asylloftet er nået.

Selvom antallet af migranter lige i øjeblikket syntes at være faldet, er grænsekontrol stadig et varmt emne. Det jo ikke så meget migranternes faktiske antal, der nærer frygten for igen at opleve strømme af migranter på motorvejene. Det er uvisheden om, hvor mange der kan risikere at komme.

Hvis man tror, at tilstrømningen af migranter er et midlertidigt fænomen udløst af situationen i Irak og Syrien, tager man fejl. Foreløbig er der i år kommet 125.000 fra Nordafrika over Middelhavet til Italien i år. Hovedparten kommer ikke fra specielt uroplagede områder i Nordafrika, men fra relativt velstående afrikanske lande som Nigeria syd for Sahara.

Politisk betydning i EU-landene

EU’s svar på udfordringen med migranter kan få afgørende politisk betydning i en række lande. I den nære fremtid skal der afvikles valg, hvor migration vil være det dominerende tema. Det gælder det hollandske og tyske parlamentsvalg og det gælder de østrigske og franske præsidentvalg. Det er et gennemgående træk, at de partier og politikere, der står til fremgang, har to ting til fælles: De nærer en dyb og inderlig modvilje mod EU og de ønsker kontrol med grænserne.

EU og ikke mindst Angela Merkel skal dog have en vis anerkendelse for at have bidraget til at Balkan-ruten i øjeblikket er praktisk talt lukket.

EU indgik den 18 marts 2016 en aftale med Tyrkiet. Ifølge aftalen betaler EU 6 mia. euro til Tyrkiet årligt, giver tyrkere visa-fri adgang til EU samt modtager et vis antal asylansøgere mod, at Tyrkiet tilbagetager alle illegale migranter og flygtninge, som har undgået den tyrkiske grænsekontrol og rejst til Grækenland.

Som led i aftalen stillede EU en lang række krav, hvoraf mange endnu ikke er blevet opfyldt. Derfor har EU endnu ikke ophævet sit visumkrav.

Tyrkiet har samtidig været igennem en tumultarisk periode med kupforsøg m.v. Ikke desto mindre har den tyrkiske minister for EU-forhold, Ömer Çelik, slået fast, at Tyrkiet vil fortsætte implementeringen af flygtningeaftalen med EU.

Sammen med de nationale indsatser i Slovenien, Ungarn, Østrig m.fl. er der næppe tvivl om at aftalen med Tyrkiet har bidraget til at Balkan-ruten i øjeblikket er omtrent helt lukket, og at det også er årsagen til det nuværende lave antal asylansøgere i Danmark.

Tilstrømningen fra Afrika

I begyndelsen af 2015 var migrantstrømmen fra Nordafrika over Middelhavet til Italien meget omfattende, og til EU-topmødet i Valletta den 11.-12. november 2015 var der inviteret en lang række afrikanske lande. EU stillede en støttefond til Afrika i udsigt, hvis landene selv kunne skabe jobs og bekæmpe illegal migration, og dermed bremse migrantstrømmen til EU.

Europa mistede noget af interessen for Afrika, efter at flygtningestrømmen flyttede sig via Tyrkiet til Balkan og ind i EU.

Efter lukningen af Balkan-ruten er indvandringen fra Afrika via Middelhavet igen i fokus. Som nævnt er der i år foreløbig kommet 125.000 til Italien.

Juncker har derfor i onsdagens tale annonceret etableringen af en ambitiøs ”Investment Plan for Africa and the Neighbourhood”. Ifølge planen skal indsatsen generere investeringer i størrelsesordenen 44 milliarder euro – langt mere, hvis medlemslande og partnere også vil bidrage.

Investeringsplanen skal supplere EU’s udviklingsbistand og rette sig mod de grundlæggende årsager til migration. Det er vigtigt på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst i udviklingslandene er på det laveste siden 2003.

Kontrollen med de ydre grænser

EU-Kommissionen erkender at beskyttelsen af den ydre grænse langt overstiger kapaciteten i EU’s grænseagentur, Frontex. Derfor har Juncker annonceret at en ny ”European Border and Coast Guard” er under hastig etablering. Frontex har allerede 600 agenter ved den græske grænse til Tyrkiet og andre 100 agenter i Bulgarien. Ifølge Juncker vil indsatsen i ikke mindst Bulgarien meget hurtigt blive forstærket.

EU vil også etablere et nyt informationssystem – European Travel Information System – der skal gøre det muligt at følge alle der rejser ind og ud af EU.

I talen onsdag den 14. september 2016 understregede Jean-Claude Juncker, at ”We will defend our borders, as well, with strict controls, adopted by the end of the year, on everyone crossing them. Every time someone enters or exits the EU, there will be a record of when, where and why.”

Spørgsmålet er om EU-Kommissionens initiativer vil tilfredsstille de mange EU-borgere, der ikke kun nærer en dyb og inderlig modvilje mod EU-projektet, men også ønsker den nationale kontrol med grænserne tilbage.

Jeg tvivler!

Hvad skal støttes: Tænk’s indædte modstand mod frihandelsaftaler eller Dansk Varefakta Nævns kontrol af barnevognes sikkerhed?

Varefakta

Dansk Varefakta Nævn – eller bare Varefakta – har siden 1968 været en fast del af Finansloven, men nu ser det ud til at være slut. Siden 2005 har Dansk Varefakta Nævn over finansloven modtaget et årligt tilskud på 700.000 kr. Tilskuddet har været ydet til Varefakta med det formål at virke for frivillig anvendelse af oplysende mærkning af brugsegnede varer eller tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen skal bestå i deklaration af indhold og/eller egenskaber eller lignende. Forskrifter for Varefakta udarbejdes i et samarbejde mellem industri, handel og forbrugere. Statstilskuddet har været administreret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen.

Firmaerne betaler i princippet for at få testet produkter, mod at de kan sætte Varefakta-mærket på produktet. Problemet er, at på områder af stor forbrugerinteresse, der kræver udvikling af særlige regler, vil der ofte være underskud. Ellers skal prisen presses så højt op, at det skræmmer virksomhederne væk – og det går udover forbrugerne.

Statsstøtten har betydet, at DVN har kunnet beskæftige sig med produkter med stor forbrugerinteresse. Uden tilskuddet bliver Varefakta nødt til at vurdere, om virksomhederne vil betale de reelle omkostninger – og ikke om det har stor værdi for forbrugerne.

Af regeringens forslag til finanslov for 2017 oplyses det lakonisk, at det statslige tilskud til foreningen Dansk Varefakta Nævn på 0,7 mio. kr. årligt på finansloven for 2017 er annulleret som følge af interne omprioriteringer.

Det såkaldte Forbrugerråd Tænk

Det bemærkelsesværdige er, at på samme finanslovsforslag ydes der et årligt tilskud til Forbrugerrådet Tænk på 17,7 mio. kr. – en reduktion på 200.000 kr. i forhold til 2016.

Statstilskuddet til Forbrugerrådet Tænk ydes med det formål at muliggøre opretholdelsen af en forbrugerpolitisk interesseorganisation, der er uafhængig af offentlige myndigheder, erhvervsliv og politiske partier, og som inden for sit vedtægtsmæssige formål kan varetage forbrugerpolitiske interesser i den offentlige debat, drive oplysningsvirksomhed samt tjene som høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Forbrugerrådet Tænk oplyser selv, at de er en uafhængig forbrugerorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder med det formål at sikre forbrugernes rettigheder og gøre forbrugerne til en magtfaktor på markedet.

Forløberen for Forbrugerrådet Tænk er Danske Husmødres Forbrugerråd, der blev stiftet i 1947. Siden skiftede foreningen navn til Forbrugerrådet, og i 2013 tilføjedes bladets titel Tænk til medlemsorganisationens navn: Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk hævder at have 70.000 personlige medlemmer og 31 organisationer i medlemskredsen. Organisationen, der forekommer at være helt uden demokratisk mandat, gør sig bemærket med politisk synspunkter på alt: handelsforhandlinger mellem EU og USA, udviklingspolitik, EU-politik, klimapolitik, genteknologi og meget andet.

Legitimation for offentlige myndigheder

Man kan ikke undgå den tanke, at den eneste grund til at statsstøtten til en sådan pseudo-repræsentant uden demokratisk forankring, er at offentlige myndigheder har brug for rygdækning fra en ”forbrugerorganisation”, der betales for at være høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Der er dog grænser for kynismen. I det forløbne år har der været berettiget kritisk debat om aktiviteterne i Tænk Kemi – tidligere Kemi Watch. Statstilskuddet på 5,3 mio. kr. er da også skåret bort på forslaget til finanslov for 2017.

Nej, ikke altid. Fiskespisning er en tillidssag, og når man køber fisk, kan man ikke altid regne med, hvad der står på pakken, hvad fiskehandleren fortæller dig, eller hvad der står på spisekortet, og tjeneren anbefaler. Faktisk er svindelen så omfattende, at hver 5. fisk sælges som noget andet, end det virkelig er. Det fremgår af en opdatering af en omfattende rapport om fiskesvindel, som organisationen Oceana netop har offentliggjort.

Deceptive Dishes:  Seafood Swaps Found Worldwide

Organisationen Oceana, der arbejder for bevaring af marine miljøer og truede fiskebestande, har fået undersøgt 25.000 fiskeprøver fra hele verden og analyseret mere end 200 undersøgelser fra 55 lande.

Resultatet er, at hver 5. prøve viste sig at være fejldeklareret, og det viser sig, at der forekommer svindel overalt i verden og i alle led af forsyningskæden: i import, eksport, distribution, emballering, detail- og engroshandel.

Ikke mindst resultaterne for USA er nedslående: Svindel med fisk forekommer med 28 pct. langt hyppigere end det globale gennemsnit, som trods alt kun er på 19 pct. af alle de undersøgte prøver. Det positive er, at svindelen med fisk i USA i 2013 var helt oppe på 33 pct.

Når fisk sælges som andet end det de i virkeligheden er, er det ikke fordi der forekommer uskyldige fejltagelser. Fiskeindustrien fusker bevidst med deklarationerne med det formål at få kunderne til at betale en højere pris. Oceana anfører, at i omkring 65 pct. af de studier, der indgik i metanalysen, var der “klare beviser for økonomiske motiver.”

Pangasius, kulmule og smørmakrel

Pangasius (bocourti) aka asian catfish, kulmule aka hake og escolar (Lepidocybium flavobrunneum) er de 3 fiskearter, der oftest sælges som anden og dyrere fisk.

Pangius fra fiskeopdræt i Asien sælges over hele verden som 18 forskellige dyrere fiskearter. De pangasius, der kommer til det danske marked, stammer primært fra Vietnam. Fisken vokser hurtigt, spiser alt og er derfor god til opdræt. Fisken har fast lyst og kan steges, koges, bages og grilles.

Kulmule sælges ofte som torsk, kuller eller hvilling.

Escolar – smørmakrel – sælges undertiden under navne som “butterfish” eller “white tuna”.

Rapporten indeholder en lang række slående eksempler:

I Italien var 82 pct. af 200 prøver på havaborre, aborre og sværdfisk fejldeklarerede og næsten halvdelen af de fiskearter der var fejlmærkede var truede arter.  

I Brasilien var 55 pct. af de undersøgte prøver af ”haj” i virkeligheden Largetooth Sawfish, som er truet og overhovedet ikke må handles i Brasilien.

I Bruxelles var 98 pct. af de undersøgte retter med bluefin tuna fejlmærkede.

Sundhedsrisiko

Fiskesvindel kan være farligt og føre til alvorlige forgiftnings- og andre helbredsproblemer. Hvis du ikke ved hvad du putter i munden har du ingen mulighed for at forhindre allergiske reaktioner. Ifølge Oceana er 58 pct. af de fejldeklarede fisk faktisk arter, der kan udgøre sundhedsrisici.

For eksempel har efterforskere fra Oceana i USA fundet 50 tilfælde, hvor sushi-restauranter solgte “white tuna” som faktisk var escolar aka oilfish eller smørmakrel. Smørmakrel er rig på et ufordøjeligt fedststof, og hvis ikke fisken tilberedes rigtigt, kan spisning medføre voldsom diarré og andre maveproblemer.

Lys forude

Oceanas undersøgelser påpeger, at nok er svindelproblemet meget omfattende, men der er også positive meldinger. Ikke mindst har nye EU-bestemmelser betydet øget transparens og sporbarhed ligesom reglerne også sigter på at begrænse det såkaldte IUU-fiskeri (Illegalt, Ureguleret og Urapporteret).