Naturgaskunderne betaler 2 gange til Dong Energy

Forud for børsnoteringen af Dong Energy den 9. juni 2016 blev Dong pyntet op –  der var blomster i vinduerne og brød i ovnen, når køberne tog selskabet i nærmere øjesyn. På de indre linjer blev der arbejdet febrilsk på at fjerne alt hvad der kunne ligne K3, K2 og K1 fra tilstandsrapporten. Det blev vurderet, at Dong Energy ville være mere appetitlig uden selskabets gasdistributionsnet, der omfatter omkring 122.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland. Det bemærkes, at gasdistributionsnettet med naturgassens udfasning alligevel vil være stort set værdiløst allerede i 2035.

Det statsejede Energinet.dk købte den 10. maj 2016 DONG Energys gasdistributionsnet for 2,325 mia. kr. til overtagelse den 30. september 2016.

Dong Energy har i en fondsbørsmeddelelse den 30. september 2016 meddelt, at frasalget af Dong Energys danske distributionsnetværk til Energinet.dk nu er blevet gennemført, efter at Finansministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt konkurrencemyndighederne har sagt god for handlen. Gaskunderne er ikke blevet spurgt!

Dong Energy forventer, at salget af Dong Gas Distribution A/S vil resultere i en gevinst på 1,5 mia. kr.

Vanskeligt at slippe af med visse aktiviteter

Gaskunderne er ikke spurgt fordi det allerede i forbindelse med den politiske studehandel om børsnoteringen af Dong Energy blev aftalt, at selskabet skulle gøres ”klar”. Det betød, at de forskellige forretningsområder skulle ”tilpasses” til de nye markedsvilkår.

Forud for børsnoteringen ville Dong hellere end gerne sælge sine rørledninger og andre aktiviteter i Nordsøen, men indtil videre har potentielle investorer, herunder Mærsk Olie A/S, tydeligvis været bange for at komme til at hæfte for det problematiske Hejrefelt, der ikke producerer noget overhovedet, og Fredericia Olieterminal, der skulle have behandlet produktionen fra Hejrefeltet. Som bekendt tumler Mærsk Olie med deres egne problemer med det renoveringsmodne Tyra-felt.

Energinet køber Dong Gasdistribution

Beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning er dybt problematisk. Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Det er imidlertid skatteborgerne, der i forvejen over deres energiregning har finansieret det distributionsnet, som skatteborgerne som ejer af Energinet.dk nu har købt.

Energinet.dk har ifølge seneste regnskab for 2015 passiver for over 39 mia. kr., hvoraf lang- og kortfristet gæld udgør 26,8 mia. kr. Med andre ord skal Energinet.dk gældsætte sig yderligere for at overtage Dongs Gasdistribution. Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som gaskunderne skal betale.

Gaskundene betaler

Energinet oplyste ved købet i maj 2016, at prisen for Dong Gasdistribution var ”konkurrencedygtig”.

Det lyder godt – danske gaskunder er nemlig ikke forvænte med at slippe billigt fra regningen for den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979. Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale 2 gange for energiinvesteringer.

Energinet.dk overtog således den 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.

Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk det underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner af DONG Energy.

Danske naturgaskunder har allerede én gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men får altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det samlede danske gasforbrug, svarende til det årlige forbrug af naturgas for cirka 500.000 husstande. Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for Dong Energy, blev inden børsintroduktionen skubbet over på danske skatteborgere.

Købet af lagrene blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden. Det bemærkelsesværdige er, at købet også blev begrundet med, at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.

Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?

Salget af Dong Energy A/S – rekapitulation

Det fuldt statsejede selskab Dansk Naturgas A/S blev dannet i 1972 med det formål at indføre naturgas som en del af energiforsyningen i Danmark. Selskabet ændrede året efter navn til Dansk Olie og Naturgas A/S med forkortelsen DONG A/S. I 1990’erne begyndte selskabet at udvinde olie og naturgas, og i 2000’erne blev DONG Energy et energiselskab med aktiviteter inden for produktion og distribution af el og vedvarende energi.

Et flertal af Finansudvalgets medlemmer godkendte det delvise salg af Dong Energy den 30. januar 2014. Fonde under Goldman Sachs kom med i alt otte milliarder kroner, mens pensionskasserne ATP og PFA kom med henholdsvis 2,2 milliarder kroner og 0,8 milliarder kroner. Fire af de eksisterende minoritetsaktionærer, der har ejerposterne tilbage fra den store DONG-fusion i 2005, skød samlet yderligere to milliarder kroner ind, så den samlede kapitalindsprøjtning blev på 13 milliarder kroner. Værdien af selskabet blev aftalt til 31,5 mia. kr. og med kapitalindsprøjtningen kom værdien dermed op på 44,5 mia. kr. Det bemærkes, at Dong Energy i begyndelsen af 2014 havde en nettogæld på 33 mia.kr. Hertil kom langt større betalingsforpligtelser i de kommende år, hvis den ambitiøse strategi vedrørende havvindmøller og offshore-aktiviteter skulle realiseres.

Ejerfordelingen i Dong Energy var inden børsnoteringen: den danske stat ca. 57,3 procent, Goldman Sachs fonde ca. 18 procent, SEAS-NVE ca. 10,9 procent, ATP ca. 4,9 procent, SYD ENERGI ca. 3,5 procent, Insero Horsens ca. 2 procent, PFA ca. 1,8 procent, Nyfors Entreprise ca. 1 procent og Galten Elværk ca. 0,6 procent.

Det bemærkelsesværdige er det markante fald i værdien af Dong Energy fra 2008 til januar 2014. Forud for den planlagte børsnotering i 2008 blev værdien af Dong konservativt anslået til mellem 60-80 milliarder kroner.

I maj 2012 oplyste Finansministeren i et aktstykke til Folketinget, at selskabet nu kun var 38,8 mia. kr. værd, og så sent som i september 2013 da Østjysk Energi solgte sine aktier, blev den samlede værdi oplyst til 33,2 mia. kr. Driftsunderskuddene i 2012 og 2013 og det fortsatte fald i værdien af de vilde investeringer i gasfyrede kraftværker, betød at værdien af selskabet var faldet til 31,5 milliarder kr. i januar 2014.

DONG-sagen har fortsat med at påkalde sig kritik, og der er blandt andet rejst spørgsmålstegn ved, om Staten fik den bedste pris for DONG Energy, eller om man solgte for billigt til Goldman Sachs. Tidl. finansminister Bjarne Corydon (S) og hans efterfølger Claus Hjort Frederiksen (V) fastholder begge, at alt er gået efter bogen.

Der mindes om, at Dong Energy ved kapitaludvidelsen i starten af 2014 blev vurderet til 31,5 mia. kr. Sidenhen kom den friske kapital til, og dermed steg værdien af DONG til 44,5 mia. kr.

Ved børsnoteringen den 9. juni 2016 – halvandet år senere – var DONGs værdi mirakuløst steget til 98,2 mia. kr.

Aktiekursen på DONG Energy A/S ligger ved udgangen af september 2016 på omkring 270, der betyder at værdien af Dong Energy nu er steget til knap 113 mia. kr.

Naturgaspris

I 1. kvartal 2016 betalte husholdningskunderne i gennemsnit 6,50 kr. per m3 naturgas. Den rene gaspris udgjorde 1,53 kr., mens distribution og abonnement kostede 1,04 kr. Energiafgift, NOx-afgift og CO2-afgift udgjorde 2,60 kr. Nødforsyningstariffen var på 0,02 kr. og moms var på 1,30 kr.