Svine-MRSA og prioriteringer i fødevarekontrollen

18 løsslupne svin raserer landsby i Sønderjylland, lyder de alarmerende avisoverskrifter. Senere kan vi under overskriften ”En kælegris har sat landsby på den anden ende” læse hvordan en lille landsby (Skibinge) på Sydsjælland er gået på grisejagt, efter en bortløben kælegris. Baggrunden for den store opmærksomhed omkring løsgående svin – uanset om det er vildsvin, hængebugsvin eller kælegrise – er mund og klovesyge og den frygtede afrikanske svinepest, der kan være på vej ind over de danske grænser. Eksport for milliarder er truet, og Fødevarestyrelsen er derfor helt oppe på mærkerne og har bl.a. indført nye regler for svinetransporter.

Vi vender tilbage til løsgående svin. I mellemtiden lidt om et andet stort problem i Danmark, som også vedrører dansk svineavl, men som ikke i samme grad vækker opmærksomhed i lokalsamfundene og åbenbart slet ikke hos de centrale fødevaremyndigheder. Årsagen er måske, at her er det ikke eksporten, der er truet, men kun folkesundheden.

Sundhedsvæsenet

Selvom Fødevarestyrelsen har udvist kritisabel passivitet er det danske sundhedsvæsen super opmærksom på, at multiresistente bakterier – herunder ikke mindst Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus eller MRSA – er et særdeles stort problem i. Bakterierne udvikler resistens mod penicillin, og derfor kan et ellers banalt sygdomsforløb trækkes i langdrag og eventuelt ende fatalt. Det koster på sundhedsudgifterne, og det øger risikoen for, at sygdomme ikke kan kureres med antibiotika.

I alt blev 2.965 personer smittet med MRSA i 2014 – heraf var 1.277 smittet med husdyr-MRSA (43 pct.). I 2013 blev der i alt fundet 2094 smittet med MRSA i 2013 – heraf var 643 smittet med husdyr-MRSA. I 2015 er der konstateret 2.971 smittetilfælde og heraf var 1.147 smittet med husdyr-MRSA. I 2015 var der et lille fald i antallet af registrede MRSA, men der er altså et mønster med op mod tusind nysmittede patienter om året.

MRSA i svin og mink

En særlig type MRSA kan smitte fra dyr – ofte fra svin – til mennesker. Svinene bærer typisk, det man kalder, husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden.

Der er forhold omkring smitte af husdyr-MRSA, som man ikke kender, og mange af de smittede har tilsyneladende ikke været i kontakt med grisestalde.

Siden 2010 har husdyr-MRSA bredt sig og det antages, i 2014 var 68 pct. af alle danske svinebesætninger inficeret.

Den antibiotikaresistente svine-MRSA-bakterie har nu spredt sig til en del af de 17 millioner mink, som hvert år bliver opdrættet på 1.400 danske minkfarme. Det viser en undersøgelse, som DTU Veterinær­instituttet i år har udført på 32 små grupper mink, som var syge og døde af andre årsager end MRSA.

De 17 millioner danske mink risikerer at få antibiotika, som på ingen måde er målrettet deres organisme. Det kan være med at øge problemerne med resistente bakterier, herunder MRSA.

I marts 2016 blev det oplyst, at de danske myndigheder nu også havde fundet svine-MRSA i hver tiende besætning med slagtekvæg. 5 ud af de 50 besætninger, som Fødevarestyrelsen havde testet, havde MRSA i deres slagtekvæg. Det er første gang, at myndighederne finder MRSA-inficeret slagtekvæg herhjemme.

Selv om MRSA ikke umiddelbart gør hverken mink eller mennesker syge (mens MRSA-smittede slagtekalve faktisk kan blive syge), kan bakterien godt blive problematisk i et hospitalsmiljø. Derfor er minkavlerne blevet underrettet om at der kan være en lille overrisiko for at blive smittet med MRSA, når man arbejder med mink.

Problemet velkendt i udlandet

American Academy of Pediatrics – Pædiatri er et medicinsk speciale der beskæftiger sig med børnesygdomme – har netop offentliggjort en rapport, der hævder, at unødvendig brug af antibiotika i husdyrproduktionen kan forårsage resistente, livstruende infektioner hos mennesker, især små børn.

Ifølge AAP-rapporten anvendes i USA omkring 80 pct. af det samlede antibiotika-forbrug i landbrug og akvakultur. Antibiotikaen kan fremme resistente mikrober, der kan finde vej fra landbruget til fødevarer eller dele deres resistente gener med andre mikrober.

I USA rammes mere end 2 millioner mennesker hvert år af resistente infektioner med 23.000 dødsfald til følge. De fødevarebårne resistente infektioner omfatter Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus (MRSA) men også resistente Salmonella og Campylobacterbakterier.

Statistikken oplyser ikke, hvor mange af disse infektioner og dødsfald, der vedrører børn.

Tidligere forskning har vist, at forekomsten af visse typer af lægemiddelresistente infektioner i børn er stigende, og ifølge AAP-rapporten viser data om forekomsten fødevarebårne sygdomme, at børn under 5 år ofte er mest udsatte.  AAP anbefaler, at husdyrproducenter kun give antibiotika til dyr, når de er syge.

Kritik af fødevaremyndighederne

Rigsrevisionen leverer i en beretning i oktober til Statsrevisorerne en sønderlemmende kritik af Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsens indsats mod husdyr-MRSA: Fødevareministeriet burde i samarbejde med Sundhedsministeriet have undersøgt de sundhedsøkonomiske omkostninger ved husdyr-MRSA. I stedet har Fødevareministeriet prioriteret og gennemført sin indsats mod husdyr-MRSA uden at tage et helhedsorienteret hensyn til de sundhedsøkonomiske omkostninger.

Rigsrevisionen finder ikke indsatsen tilfredsstillende.  

Fødevareministeriet har i det hele taget ikke gennemført indsatsen mod husdyr-MRSA på en tilfredsstillende måde. Selvom ministeriet har sat initiativer i gang for at skaffe mere viden på området, konstaterer Rigsrevisionen, at ministeriet ikke har haft en effektiv styring af igangsatte initiativer. Ministeriet har heller ikke fulgt op på, om initiativerne gav den forventede viden, og ministeriets arbejde har været præget af manglende kontinuitet og overblik.

Rigsrevisionen ind i sagen i Dan Jørgensens ministertid

Rigsrevisionen gik allerede i Dan Jørgensens ministertid i gang med at undersøge, hvad Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen egentlig havde foretaget sig i sagen om svine-MRSA. Indtil da var fem danskere døde af svine-MRSA, hvis officielle navn er MRSA CC398. Baggrunden var en udbredt fornemmelse af, at der fra Fødevareministerens side ikke har været udfoldet tilstrækkelig og kvalificeret aktivitet for at forebygge, at de multiresistente bakterier spreder sig i samfundet. Mens Dan Jørgensen var optaget af måltider og selvpromovering blev tusindvis af danskere smittet med bakterien.

Dan Jørgensen har ikke skylden alene. Selvom der allerede for 6 år siden og før Dan Jørgensen havde ansvaret var tegn på, at SARS kunne brede sig til en epidemi, forsømte Fødevarestyrelsen at tilvejebringe oplysninger om, præcis hvor udbredt bakterien er i de danske svinebesætninger. Man brugte heller ikke de 6 år til at afdække SARS nærmere.

Fagfolk har undret sig over, at fødevaremyndighederne tilsyneladende alene koncentrerede sig om at holde bakterierne inden for stalddørene ved for eksempel at indføre hygiejneregler for landmænd. Tiltagene betegnes som rene lappeløsninger, og man burde sørge for at udrydde smitten fra svin til svin.  Fødevarestyrelsens dyrlæger ved udmærket, at kun ved at begrænse handelen med levende smittede dyr kan den eksplosive udbredelse af smitten begrænses. Kun på den måde kan det forhindres, at mennesker bliver smittet. Hvis der havde været tale om mund og klovesyge, var de smittede besætninger straks blevet isoleret og eventuelt aflivet og destrueret. Det er nærliggende at antage, at svineproducenternes økonomi var en væsentlig årsag til, at Fødevarestyrelsen undlod at iværksætte initiativer til etablering af MRSA-frie handelsveje.

MRSA i 68 pct. af svinebesætningerne

I mellemtiden har MRSA bredt sig til 68 pct. af svinebesætningerne.

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelser har Statsrevisorerne den 7. oktober 2015 afgivet en beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA.

Statsrevisorerne kritiserer Fødevareministeriet, men noterer sig, at der på grundlag af en bred politisk aftale den 17. april 2015 blev iværksat en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA.

Baggrunden for Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik er alvorlig. Mange er usikre på, om de er truet af usikre fødevarer. Ud over problemerne med MRSA er medierne således fulde af beretninger om hvordan fødevaresikkerheden er truet af campolybacter, listeria og salmonella.

Listeria-problemet

Det gik hårdt ud over danske pålægsproducenter, da frygten for listeria spredte sig blandt forbrugerne i sommeren 2014. I centrum for det hele var Jørn A. Rullepølser, hvis produkter smittede 41 og kostede 17 mennesker livet.

Jørn A. er ikke længere på markedet, men Fødevarestyrelsen har siden gennemført en kontrolkampagne, hvor pålægsfirmaers listeria-forebyggelse er blevet set efter i sømmene. På trods af, at flere listeriatilfælde de seneste par år har skræmt forbrugerne og kostet pålægsfirmaerne mange millioner, er der stadig nogle producenter, der ikke har fået styr på listeria-forebyggelsen. En ud af syv producenter fik anmærkninger, og derfor skal der gøres mere for at undgå den livsfarlige bakterie, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Særlige problemer i den økologiske svineproduktion og med dyr på friland

Og nu tilbage til problemerne med løsgående svin.

Det har længe været kendt, at der er monumentale dyrevelfærdsproblemer i økologiske og fritgående produktionssystemer for slagtekyllinger som følge af flokstørrelsen.

Det er også et problem, at den økologiske svineproduktion, hvor søerne farer i hytter på friland, har en pattegrisdødelighed på omkring 33 pct.

Sygdomsbehandling af økologiske grise

Landbrug & Fødevarer og det landbrugsfaglige viden-center, SEGES, offentliggjorde i juni 2015 et notat om ”Sundhedstilstand for økologisk opdrættede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin – vurderet ud fra kødkontrolmæssige fund”. Af notatet fremgår, at der tilsyneladende er højere forekomst af 13 specifikke læsioner hos økologiske slagtesvin og frilands-slagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede slagtesvin. De 13 læsioner omfattede blandt andet helede knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse.

Oplysningerne gav anledning til et spørgsmål i Folketinget:

I juni 2015 blev en undersøgelse offentliggjort af slagtefund på økologiske svin, der indikerede, at økologiske grise ikke sygdomsbehandles i tilstrækkelig grad. Ministeren bedes redegøre for, om Fødevarestyrelsen har fulgt op på undersøgelsen, samt om ministeren vil være indstillet på at ændre reglerne om enkeltdyrsbehandling, så der fortsat er et stærkt incitament til lavt antibiotikaforbrug samtidig med, at der åbnes op for, at et dyr kan behandles flere gange, hvis det vurderes nødvendigt.

Ministeren (Eva Kjer Hansen) svarede den 16. december 2015:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen og Naturerhvervstyrelsen. Styrelserne oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Fødevarestyrelsen har fulgt op på den omtalte undersøgelse ved at bede DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, om at gennemføre et forskningsprojekt vedrørende identifikation af mulighederne for at minimere forekomsten af læsioner, herunder halebid, hos økologiske svin og frilandssvin. Forskningsprojektet forventes igangsat primo 2016 og afsluttes i 2017. Brug af veterinære lægemidler i den økologiske produktion er reguleret i EU’s økologiforordning (RFO 834/2007). Økologiske svin skal behandles, så snart en sygdom konstateres. De kan behandles første gang, de bliver syge, uden at det har konsekvenser for deres økologiske status. Behandlingen kan gentages efter behov, for så vidt angår den specifikke sygdom, indtil dyret er kureret. Hvis et slagtesvin derimod behandles mere end én gang for samme sygdom, efter at dyret er kureret, eller behandles for en anden sygdom, mister det sin økologiske status. Dette medfører, at dyret skal gennemgå en omlægningsperiode på 6 måneder, før det igen kan sælges som økologisk. Alternativt kan dyret sælges uden økologisk status.”

Smittekontrollen

Smittekontrollen er også et problem. Fødevarestyrelsen har netop offentliggjort resultatet af en omfattende kampagne for smittebeskyttelse ved udendørs hold af svin.

Hele svinebranchen risikerer at blive ramt af frygtede husdyrsygdomme, fordi halvdelen af de besætninger med udegående svin, som Fødevarestyrelsen har besøgt, ikke havde styr på reglerne for hegning og skiltning. Når de ting ikke er i orden, øges risikoen for spredning af eventuelle tilfælde af mund- og klovesyge, afrikansk svinepest eller andre alvorlige husdyrsygdomme.

Svineeksporten kan blive truet

Kampagnen har også afdækket en række andre alvorlige problemer, og Fødevarestyrelsen vil nu sætte gang i en fælles informationsindsats sammen med Landbrug og Fødevarer, der skal oplyse besætningsejerne om, hvordan de sørger for ordentlig smittebeskyttelse. Meget er på spil, fordi konsekvenserne af bare en gris, der er smittet med mund og klovesyge, er uoverskuelige. Det kan faktisk betyde omgående stop for al eksport af svinekød og levende svin fra Danmark.