Enigheden mellem Tyskland og Frankrig om at oprette en gigantisk EU-hjælpefond kan bidrage til at unionstilhængernes hede ønsker om en fuldt udviklet Økonomisk og Monetær Union bliver realiseret. Det fransk-tyske forslag går på, at hele unionen solidarisk optager og hæfter for et lån på 3.500 mia. kroner. EU-kommissionen skal herefter kunne ”overføre” en stor del af lånet til nødlidende medlemslande. Ikke som lån, men som overførsler, der ikke skal betales tilbage.

At EU nu skal til at føre finanspolitik – eller i hvert fald med overførslerne direkte have indflydelse på medlemslandes muligheder for at føre finanspolitik – kan måske føre EU ud af de sidste års dødvande.

ØMU’en

EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) blev oprettet i Maastrichttraktaten i 1992, hvor pengepolitikken blev forbeholdt EU-niveauet, mens finanspolitikken forblev medlemsstaternes ansvar og kun omfattes af bestemmelser om en relativt begrænset samordning af de nationale politikker.

I EU’s Økonomiske og Monetære Union er det derfor fortsat medlemsstaterne, som fastlægger den økonomiske politik – finanspolitik, skattepolitik og deres nationale budgetter inden for de vedtagne grænser for underskud og gæld, og som bestemmer deres egne strukturpolitikker for arbejdsmarkedet, pension og kapitalmarkederne.

Indenfor euroområdet er det Den Europæiske Centralbank, som fastsætter den monetære politik med prisstabilitet som det primære mål og fungerer som central tilsynsmyndighed for de finansielle institutioner.

Europa-Kommissionens rolle i Den Økonomiske og Monetære Union er at overvåge resultaterne og overholdelsen af reglerne, men har i øvrigt ingen finanspolitiske kompetencer.

Hvem har ansvaret for finanspolitikken?

Ambitionerne om at videreudvikle ØMU’en med en decideret central ”finanspolitisk kapacitet” i euroområdet omfatter planerne om at udvikle Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) til en europæisk valutafond med tilstrækkelig ind- og udlånskapacitet og et klart fastsat mandat til at agere finanspolitisk i euroområdet.

Stabilitetsmekanismen, ESM, for gældsplagede eurolande blev etableret i 2012 og var tiltænkt rollen som et permanent værn mod gældskriser med en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro, hvoraf de 80 mia. euro er i form af indbetalt kapital fra medlemslandene i euroområdet.

Finansiel støtte fra mekanismen kræver en anmodning af et medlemsland fra euroområdet samt, at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euroområdets stabilitet. Vurderingen vil ske på baggrund af en bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB).

Finansiel bistand fra mekanismen er underlagt strenge krav til det pågældende euroland om et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Afgørelser om ydelse af finansiel bistand fra mekanismen kræver som hovedregel enstemmighed blandt eurolandene.

Grækenland, Italien, Portugal og Spanien har været tvunget til at modtage støtte fra ESM, men det har ikke været populært, at EU har stillet skrappe betingelser som nidkært er blevet overvåget. Stabilitetsmekanismen, ESM, er derfor blevet et yndet hadeobjekt i de pågældende lande.

Da Danmark som bekendt ikke er et euroland, bidrager Danmark heller ikke til krisefonden. Medlemslande uden for euroområdet kan dog deltage i de finansielle støtteaktioner på ad hoc-basis.

EU-valutafond

Når ESM ønskes videreudviklet til en egentlig EU-valutafond – European Monetary Fund, EMF – for alle medlemslande og med hjemmel i EU-retten, har det et finanspolitisk sigte. Tanken er, at ESM udover at være en finansieringsmekanisme også skal være et finanspolitisk instrument, der får større selvstændige finanspolitiske beføjelser og ansvar for at overvåge overholdelsen af reglerne for den europæiske økonomiske og monetære union og sikre overholdelsen af finansielle støtteprogrammer i medlemslandene.

Tyskland afgørende

Tyskland er nu parat til at samarbejde tæt med Frankrig om at styrke og reformere eurozonens økonomiske holdbarhed, således, at euroen bedre kan stå imod globale kriser.

Tyskland anerkender princippet om solidaritet i EU, men fastholder, det enkelte medlemslands økonomiske ansvar for de risikable dispositioner, de foretager.

Når det er sagt, har Tyskland været parat til at videreudvikle Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, til en egentlig Europæisk Monetær Fond, forankret i EU-retten, men uden at kompromittere de nationale parlamenters kompetence.

Når ØMU’en endnu ikke er fuldt udviklet skyldes det, at en række medlemsstater har insisteret på, at en finanspolitisk kapacitet på EU-niveau ikke må udformes, så der opstår risiko for permanente overførsler og dermed underminering af incitamenterne til forsvarlig økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik og gennemførelse heraf på nationalt eller regionalt niveau eller incitamenterne til at afhjælpe nationale eller regionale strukturelle svagheder.

Derfor mangler Bankunionen og Finansunionen stadig at blive færdig.

Med Frankrigs og Tysklands fælles bud på en gigantisk hjælpepakke er der udsigt til, at blokeringerne for at EU kan spille en aktiv og konstruktiv rolle i forhold til økonomiske kriser, måske ophæves.

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg havde den 11. oktober 2019 et længere møde med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu.

Ifølge NATO sagde Jens Stoltenberg på den efterfølgende fælles pressekonference:

“Turkey is at the forefront of a very volatile region. No other Ally has suffered more terrorist attacks.  No other Ally is more exposed to the instability, violence and turmoil from the Middle East. And no other NATO Ally hosts so many refugees as Turkey does, many of them from Syria”.

“Of course, no NATO Ally has suffered more than Turkey. And Turkey has legitimate security concerns, and they have been on the frontline. But it matters also for all the NATO Allies, and that’s the reason why we have increased our presence, and why we should continue to provide support to Turkey”.

While Turkey has legitimate security concerns, I expect Turkey to act with restraint. We have a common enemy – Da’esh. A few years ago, they controlled significant territory in Iraq and in Syria. Working together in the Global Coalition, we have liberated all this territory and millions of people.

These gains must not be jeopardised. An imminent concern is that captured Da’esh terrorists must not be allowed to escape”.

What I can say is that Turkey is an important and strong NATO Ally and it is important for our collective defense, for our different missions and operations, including in the fight against terrorism. And for us it is important to have Turkey as a strong and committed Ally, because we are all safer when we stand together. And we have to remember that the progress, for instance, we have made in the fight against Daesh has been very much supported, and very much dependent on, the contributions of Turkey: Turkish forces, Turkish infrastructure, Turkish bases have been critical in the progress we have made together in fighting terrorism, especially the fight against Daesh”.

Den britiske forsvarsminister Robert Ben Lobban Wallace siden 24. juli 2019 – tidligere Storbritanniens længst fungerende minister for sikkerhed og økonomisk kriminalitet fra 2016 til 2019 – sagde på NATO’s Parlamentariske Forsamlings 65. Annual Session 11.-14. oktober 2019 I London, at “Turkey needs to do what is has to do to defend itself.”

https://www.telegraph.co.uk/news/2019/10/19/turkeys-behaviour-raising-risk-conflict-russia-nato-bind/

Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har ikke styr på økonomien. Derfor har styrelsen sat gang i en tiltrængt effektivisering, og samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation som betyder, at styrelsens støtteordninger og IT-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af IT-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed. Styrelsens opslag om en ledig stilling som agil coach har vakt opmærksomhed, og bekræftede, at det måske er velbegrundet, at halvdelen af styrelsens medarbejdere har deres daglige gang i det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als.

Forklaringen er, at ved udflytningen af statslige arbejdspladser i 2016, flyttede Landbrugsstyrelsen 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.

Dermed blev næsten halvdelen af styrelsens medarbejderne medarbejdere forvist til en kummerlig tilværelse i Sønderjylland.

Desværre har prisen været, at indtil Landbrugsstyrelsen måtte finde sine egne agile ben, er udsigterne for den danske administration af EU’s landbrugsstøtte er ikke gode.

Modstand mod udflytningen

Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der modstand mod beslutningen.

Alligevel blev mange beboere vest for Valby Bakke overraskede over de indignerede og ubeherskede ramaskrig fra statsansatte, der blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.

I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, advarede departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til en tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.

Advarslerne var tragikomiske – Landbrugsstyrelsen er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider!

Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også kostbar for danske skatteborgere. Den danske stat er jævnligt tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen.  I en korrespondance med finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.

Udflytning og andre trængsler

Udover at mange af Landbrugsstyrelsens medarbejdere er tvangsforflyttet til det tidligere sindssygehospital i Augustenborg ligger styrelsen jævnligt i krig med landmænd og Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den danske administration af landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har således kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.

Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.

Kravene til debatten, der afholdes af CNN og New York Times i Columbus, Ohio, er fastsat af The Democratic National Committee, DNC, og kræver, at mindst 130.000 har ydet bidrag til valgkampagnen, og at kandidaten i mindst 4 opinionsmålinger har opnået tilslutning fra mindst 2 pct.

DNC har allerede meddelt, at kravene I november vil blive skærpet til 3 pct. tilslutning i mindst 4 landsdækkende meningsmålinger samt kampagnebidrag fra mindst 165.000 donorer.

Ved sidste debat i Houston i Texas den 12. september 2019 var 10 kandidater kvalificerede. Nu er der 12 kandidater, der lever op til kravene:

Fhv. vicepræsident Joseph R. Biden Jr., Senator Cory Booker fra New Jersey, Borgmester Pete Buttigieg fra South Bend, Indiana, Senator Kamala Harris fra Californien, Senator Amy Klobuchar fra Minnesota, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus Beto O’Rourke fra Texas, Senator Bernie Sanders fra Vermont, tidligere boligminister Julián Castro, Senator Elizabeth Warren fra Massachusetts, iværksætteren, juristen og filantropen Andrew Yang fra New York, milliardæren Tom Steyer og medlem af Repræsentanternes Hus Tulsi Gabbard fra Hawaii.

Tidligere meningsmålinger foretaget blandt personer, der sandsynligvis vil deltage i det kommende såkaldte caucus i Iowa, der sammen med New Hampshire, Nevada og South Carolina, afholder primærvalg/caucuses allerede i februar 2020, har vist føring til Joe Biden fulgt af Elisabeth Warren, Kamala Harris og Bernie Sanders.

Senere meningsmålinger ændrer billedet: Elisabeth Warren ligger nu tættere på Joe Biden og med Bernie Sanders på 3. pladsen. I øvrigt er kommentatorerne i USA optaget af om Bernie Sanders hjerteproblemer vil påvirke hans ratings.

Ved Folketingsvalget den 5. juni 2019 led Dansk Folkeparti. DF, det største mandattab siden Jordskredsvalget i 1973. DF gik fra 37 til 16 mandater og tilbagegangen har givet anledning til uro i Thulesen Dahls geledder.

Det er meget sjældent, at der har lydt kritik fra Dansk Folkepartis bagland, og det er om muligt endnu mere sjældent, at folketingsmedlemmer offentligt lufter kritik af DF-ledelsen.

Partiet har i mange år kæmpet hårdt og effektivt for sine synspunkter. Partiet gik ikke af vejen for i afgørende forhandlinger at kræve små, men symbolske og synlige fingeraftryk på aftaler. Partiet virkede som Thulesens Dahl selv, ”lean and mean” og fit for hårdt arbejde – vel at mærke tilsyneladende uden at være optaget af ministerbiler og andre ydre symboler på magt og indflydelse.

Søren Espersen symbol på forfaldet

Partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, er et synligt udtryk for partiets deroute. Tidligere kunne Espersen være skarp som en ragekniv når ubesindige folk fra Venstre eller Konservative snakkede om ophævelse af forsvarsforbeholdet, lempelser i udlændingepolitikken eller flirtede med det ønskelige i at tilslutte sig euro-samarbejdet.

Frem til Folketingsvalget var Søren Espersen nærmest usynlig, mens han åbenbart havde travlt med at gnave sine ben, hvor det største er posten som Kommitteret for Hjemmeværnet.

Ikke kun har bengnaveriet sat sig synlige spor i Espersens fysiske fremtoning. Den robuste tæthed skæmmes nu af en voldsom udvidelse af livvidden. Espersen virker også nærmest paralyseret af sin omgang med folkene på Kastellet og de gode frokoster hos våbenproducenten Terma.

Den tidligere kompromisløse og terrieragtige indædthed i Espersen fastholden af Danmarks NATO-medlemskab og tætte forhold til USA, blev afløst af taktiske og vage formuleringer. Udover at DF passivt har fulgt de fatale konsekvenser af Politireformen og de kritisable forhold i Rigspolitiet, har den Kommitterede også sanktioneret, at Hjemmeværnet i Nordsjælland med centraliseringen på Høvelte kaserne har opgivet den lokale forankring, og i realiteten er det Hjemmeværn vi har kendt, smadret.

Var det ikke meningen, at han som Kommitteret netop skulle sikre den folkelige interesse i Forsvar og Hjemmeværn?

På Dansk Folkepartis årsmøde den 16.-17. september 2017 i Herning gennemgik Kristian Thulesen Dahl årsagerne til valgnederlaget, hvor partiet mistede 58 pct. af stemmerne og 21 mandater.

Ifølge Kristian Thulesen Dahl viste en rundtur blandt medlemmerne, at der i partiet var en generel anerkendelse af resultaterne, men at partiledelsen havde været dårlig til at få det fortalt.

Marrakesh-migrationspagten

Efter Folketingsvalget er Søren Espersen vågnet op. Han har lyttet til Thulesen Dahl, og han har siden næsten manisk markeret sig med synspunkter om alt fra Kina, over Iran til krav om marinens beskyttelse af handelsflåden i den Persiske Bugt, Hormuzstrædet og Omanbugten. Der bliver også tid til at skælde ud på alle fra Tyrkiets Erdoĝan til Danmarks ellers helt usynlige ambassadør i Australien, Tom Nørring.

Men hvor var Søren Espersen, da Lars Løkke Rasmussen i december 2018 trods modstand i Folketinget rejste til Marokko for at tilslutte Danmark til den kontroversielle FN-pagt om migration?

I Holland var netop Marrakesh-migrationspagten, som regeringen underskrev uden at spørge befolkningen, et afgørende element i den jordskredssejr, som det nationalkonservative parti, FvD, Forum for Demokrati, vandt ved lokalvalgene tidligere i år. FvD kritiserede, at premierminister Mark Rutte fra VVD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie-Folkepartiet for Frihed og Demokrati) – ligesom Lars Løkke Rasmussen – trods alle advarsler om ikke at underskrive Marrakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration – blev fejet af bordet. Berettigede bekymringer for at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter, blev totalt ignoreret af både den hollandske og den danske regering!

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen, der ene mand har udfordrede regeringens kritisable fiskeriadministration og Venstres fraternisering med storfiskere, har efter valget peget på, at Dansk Folkeparti i december skulle have truet Lars Løkkemed valg, hvis han underskrev pagten.

Ja, hvorfor gjorde de dog ikke det?

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/indland/politisk-ballade-om-fn-migrationspagt-fortsætter/ar-AAFJIDc?ocid=spartandhp

Ligesom Landbrug & Fødevarer og i samme uge har Det Konservative Folkeparti etableret en klimatænketank. Det Konservative Folkeparti har allerede uden tøven tilsluttet sig regeringens ambitiøse klimamålsætninger. Tilslutningen er sket på trods af manglende viden om opgavens omfang og hvordan, det skal ske. Tænketanken skal råde bod på den mangel, og forventes at kunne formulere konkrete klimapolitiske oplæg til den konservative folketingsgruppe.

Andreas Weidinger er udpeget til formand for den grønne klimatænketank. Andreas Weidinger er kendt som aktiv grøn debattør, er tidligere formand for Konservativ Ungdom og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte.

Landbrug & Fødevarer går også all in på klimadagsordenen, og har derfor nedsat et klima advisory board med 13 medlemmer, der mødes allerede fredag den 11. oktober 2019. Professor Katherine Richardsson fra Københavns Universitet er formand, og visionen med rådet er klar: Hvordan skal det danske fødevareerhverv leve op til kravet i 2050, om ikke at udlede flere klimagasser, end det optager.

Når formanden for By & Havn i København, Carsten Koch, ved året udgang træder tilbage, noterer han ifølge Altinget med tilfredshed, at det har været en stor oplevelse og ære at være aktivt med i By & Havns arbejde med at udvikle København. I dag er hovedstaden en internationalt beundret storby med en havn, man kan bruge rekreativt. I Carsten Kochs periode som formand har selskabet leveret cirka 20 milliarder kroner til infrastruktur, byrum og parker til glæde for byens borgere, samtidig med at gælden er i jævn aftagen.

Ny formand er direktør i Center for Offentlig Innovation, COI

Det er kun de færreste, der nogensinde har hørt om COI, men siden 2014 har vi faktisk haft folk på opgaven med at rydde op i den offentlige sektor.

S-R-SF-regeringen etablerede Center for Offentlig Innovation, COI. Daværende økonomiminister Margrethe Vestager udpegede af uransagelige grunde, egenhændigt og uden opslag socialdemokraten Pia Gjellerup som centerleder.

Center for Offentlig Innovation har siden ført sig frem på Folkemødet på Bornholm, men har i øvrigt ikke været i stand til at levere positive nyheder om den offentlige sektor endsige forhindre skandalerne i skattevæsenet, Rigspolitiet, Sundhedsvæsenet og andre dele af den stærkt nødlidende offentlige forvaltning.

Hvordan det nu skal gå i By & Havn, er helt uklart, men man kan ikke helt sige sig fri for bange anelser.

Centerleder Pia Gjellerup

Den ugifte Pia Gjellerup, der i mellemtiden er blevet 60 år gammel, havde ellers et førstehånds kendskab til kritisabel forvaltning fra skandalen omkring Solhavegård, der var en socialdemokratisk kursusejendom med rod i regnskaberne.

Sagen kostede i 1993 Pia Gjellerup jobbet som justitsminister i begyndelsen af Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Pia Gjellerup blev efter kun 2 måneder som minister fældet af sagen om den krakkede kursusejendom Solhavegård, hvor hun havde været bestyrelsesformand.

Efter sin exit som justitsminister blev Pia Gjellerup næstformand for Folketingets finansudvalg. Samtidig havde hun det krævende job som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 23. marts 1998-21. december 2000 var hun Erhvervsminister. Derefter var hun indtil 27. november 2001 Finansminister.

Den socialdemokratiske Nyrup-regering blev i 2001 afløst af KV-regeringen under ledelse af Anders Fogh-Rasmussen. Efter regeringsskiftet repræsenterede Gjellerup fortsat Socialdemokratiet og Vestre Storkreds i Folketinget frem til 2007. Hun blev derefter ansat i bureaukraternes fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), bl.a. som chef for den politiske afdeling.

COI koster 10 millioner kr. om året

Pia Gjellerups virke i Center for Offentlig Innovation har som nævnt ikke givet anledning til forbedringer overhovedet i den offentlige forvaltning. Hvad Gjellerup egentlig foretager sig unddrager sig, men det lykkes hende alligevel år efter år at brænde hele finanslovsbevillingen på 10 millioner skattekroner af til sidste krone!

På forslaget til finanslov for 2020 fremgår det, at regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at forlænge bevillingen til Center for Offentlig Innovation til og med 2021. Der er i 2020 og 2021 afsat 10,5 mio. kr. til centeret, hvoraf staten finansierer 4,4 mio. kr., kommunerne finansierer 4,1 mio. kr. og regionerne 2,0 mio.kr.

En af årsagerne til den absurde udvikling i Danmarks økonomi er, at det samlede overblik er forbeholdt forholdsvis få. Hovedparten af Folketingets medlemmer aner ikke hvad de har mellem hænderne.

Skatte- og afgiftstrykket er gået amok, forbrugerpriserne er de højeste i EU, ejendomsskatter og grundskyld nærmer sig ekspropriering, banker og realkreditinstitutter flår kunderne med stiftelsesprovisioner og gebyrer, energi- og vandafgifterne er uhyrlige på selv moderat forbrug og prisen for kaffe er verdens højeste!

Den offentlige sektor, sundhedsvæsenet, undervisnings- og skattevæsen og den kollektive trafik er kritisabel og vores universiteter og forskningsinstitutioner rangeres på linje med bananstater.

Grundlaget for vækst og beskæftigelse og overhovedet vilkårene for tilvejebringelse af et bruttonationalprodukt er sort set udækket af de etablerede medier og for de fleste politikere er de en by i Rusland. Vi kunne uden problemer og uden at en eneste tog notits heraf ligesom Landbrugsstyrelsen flytte betalingsbalancen til den tidligere sindssygeanstalt Augustenborg på Als!

Kommunerne

I sidste måned var vi vidne til forhandlingerne mellem regeringen og kommuner og regioner om økonomien for 2020.

Regionerne

Den 4. september indgik regeringen en aftale med Danske Regioner. Aftalen tilfører halvanden milliard ekstra til sygehusene og afskaffer det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Den 6. september 2019 blev der mellem regeringen og kommunerne indgået en aftale om økonomien for 2020. Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere til den kommunale serviceramme i 2020. Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen.

Omprioriteringsbidraget afskaffes også for kommunerne. Det hævdes, at kommunerne ved mere effektive indkøb, administrative effektiviseringer og nye organisationsformer nu selv skal finde 0,5 milliarder kroner til mere velfærd.

Samlet set vil kommunerne i 2020 have 1,7 milliarder kroner mere til rådighed end i 2019.

Med aftalerne får regioner og kommuner i 2020 mulighed for at disponere over ekstra 3,2 mia. kr.

Kritik

Forhandlingsresultaterne har allerede udløst kritik, der bringer mindelser om 1980’ernes advarsler om den sociale massegrav, og påstande om at løfterne fra valgkampen om forbedret velfærd svirrer i luften.

Man bliver deprimeret, når flere konservative borgmestre blander sig i koret og meddeler, at de ikke kan støtte aftalen om kommunernes økonomi, fordi kommunerne i 2020 har brug for flere af skatteborgernes penge.

Skuespil for folket

Realiteten er, at de aftalte justeringer er peanuts i forhold til kommunernes enorme samlede udgifter, der i 2020 vil løbe op i over 371 mia. kr.

Billedet er det samme for regionerne, hvor de ekstra 1,5 mia. kr. skal ses i forhold til Regionernes samlede udgifter på knap 120 mia. kr.

En ansvarlig regerings tilgang til forhandlingerne med regioner og kommuner burde have været krav om at bremse stigningen i det umådeholdne offentlige forbrug i kommuner og regioner.

Finansloven for 2020

Den sagesløse befolkning er nu vidne til tilsyneladende benhårde forhandlinger om finansloven for 2020. Finanslovsdebatten er hård, og vi må imødese nattelange forhandlinger om partiernes krav om yderligere ressourcer til nødlidende områder.

Efter skrigenes højde, skulle man tro, at finanslovsforhandlingerne vil omfatte hele den offentlige økonomi, men sådan er det ikke.

De samlede udgifter på det forslag til finanslov for 2020, som regeringen netop har fremsat, er på 731 mia. kr. og indtægter på 783 mia. kr. – svarende til under 60 pct. af de samlede offentlige udgifter og indtægter.

Samlede offentlige udgifter på 1.220 mia. kr.

Finanslovsforhandlingerne og forhandlingerne med kommuner og regioner er skuespil, der opføres for at give befolkningen det indtryk, at regeringen og Folketingets partier er ansvarlige i deres omgang med skatteborgernes penge.

Problemet er, at det er de langtfra – de samlede offentlige udgifter i 2020 vil løbe op i svimlende 1.220 mia. kr. og heraf vil det, der statistisk brændes af som offentligt forbrug, udgøre knap halvdelen!

I realiteten vil finanslovsforhandlingerne kun flytte rundt på nogle få milliarder svarende til få promille af det samlede offentlige forbrug!

Det Demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus har besluttet at starte en forundersøgelse af, om der er grundlag for en rigsretssag mod Trump.

Det sker efter at en såkaldt whistleblower har fremsat en række påstande vedrørende Trumps omstridte samtale med Ukraines præsident, den tidligere komiker og skuespiller Volodymyr Zelenskij. Trump skulle på en utilbørlig måde have presset præsidenten til at efterforske den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden og hans søn Hunter.

Hunter Biden blev i 2014 bestyrelsesmedlem i et ukrainsk energiselskab, der er involveret i en skattesag i Ukraine. Spekulationerne er gået på, om den daværende vicepræsident Joe Biden skulle have udnyttet sin indflydelse, således at den daværende ukrainske efterforskningsleder så bort fra Hunter Bidens rolle i sagen.

En udskrift af samtalen er offentliggjort, og Volodymyr Zelenskij har offentligt udtalt, at han ikke har følt noget pres, men det har alt sammen ikke formildet Demokraterne.

Undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus

I første omgang har Demokraterne nedsat et særligt undersøgelsesudvalg, der består af seks demokratiske udvalgsformænd, som skal undersøge, hvorvidt der er grundlag for at indlede en rigsretssag mod præsident Trump.

Hvis denne forundersøgelse overbeviser Nancy Pelosi og hendes demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus om, at der er basis for en rigsretssag, skal Repræsentanternes Hus stemme om at indlede en rigsretssag mod præsidenten.

At få et flertal vil i givet fald være en formalitet, eftersom demokraterne sidder på 235 ud af de 435 pladser i Repræsentanternes Hus, men Repræsentanternes Hus udpeger blot en anklager, der så skal føre sagen i kongressens andet kammer, Senatet.

Senatets afgørelse

Det er senatet, der til sidst skal stemme om, hvorvidt præsidenten er skyldig i anklagerne eller ej. Det kræver to tredjedeles flertal for at dømme præsidenten skyldig. Et flertal på 67 stemmer, der bliver næsten umuligt at finde i Senatet, hvor republikanerne i dag sidder på et flertal på 53 af Senatets 100 pladser.

Historisk er det sket tre gange før, at en amerikansk præsident er blevet ramt af en rigsretssag. Senest var det Bill Clinton, der blev anklaget i den såkaldte Monica Lewinsky-sag, der handlede om at han havde løjet under ed om sit forhold til Lewinsky.

Bill Clinton endte dog med at blive frikendt i Senatet.

Den anden sag ligger 150 år tilbage i historien. Den ramte præsident Andrew Johnson i 1868, da han blev anklaget for uretmæssigt at have fyret en minister. Johnson blev også frikendt af Senatet.

Den tredje – og mest spektakulære af dem alle – var mod præsident Richard Nixon i forbindelse med Watergate-skandalen. Han nåede aldrig at komme for rigsretten, idet han trak sig fra præsidentposten, før sagen mod ham var færdigbehandlet.

Undersøgelsesudvalgets arbejde

Undersøgelsesudvalget har mulighed for at indstævne vider, der under ed skal afgive forklaring.

USA tidligere særlige udsending til Ukraine, Kurt D. Volker, har opsagt sin stilling i det amerikanske udenrigsministerium og han ventes at afgive forklaring for undersøgelsesudvalget allerede torsdag den 3. oktober 2019.

Den tidligere amerikanske ambassadør i Ukraine, Marie L. Yovanovitch, er indstævnet af efterretningsudvalget og ventes at afgive forklaring den 11. oktober 2019.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, der har oplyst at han overhørte telefonsamtalen mellem Trump og præsident Volodymyr Zelenskij, har samtidig stillet sig på bagbenene i forhold til efterretningsudvalgets indstævning af andre ansatte i udenrigsministeriet. Argumentet er bl.a. at indstævninger med kort varsel ikke levner vidnerne tilstrækkelig tid til at forberede sig. Det drejer sig blandt andre om George P. Kent, vicestatssekretær for europæiske og eurasiske affærer, T. Ulrich Brechbuhl, konsulent i udenrigsministeriet, og Gordon Sondland, den amerikanske ambassadør i EU.

Præsident Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, tidligere New York-borgmester, er også indstævnet. Undersøgelsesudvalget under Repræsentanternes Hus mener, at Giuliani er i besiddelse af vigtige dokumenter, sms’er og telefonoptegnelser i sagen. Det påstås, at Giuliani på Trumps vegne har forsøgt at få ukrainske embedsmænd til at grave snavs frem om Joe Biden og hans familie for at hjælpe Trump til genvalg i 2020. Giuliani har ikke lagt skjul på, at efter hans opfattelse burde Ukraine efterforske, hvorvidt Joe Biden brugte sin magt som vicepræsident til at hjælpe sin søn, Hunter Biden, med at undgå retsforfølgelse i Ukraine som følge af korruptionsanklager.

Nancy Pilosi ville ikke rejse en Rigsretssag på grundlag af Mueller-rapporten

Formanden for og leder af Demokraterne i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, afviste i forsommeren en rigsretssag mod præsidenten som opfølgning på særanklager Robert Muellers Ruslands-undersøgelse.

I et interview med Washington Post sagde Nancy Pelosi dengang ligeud, at Trump simpelthen ”ikke var det værd”. En rigsretssag ville desuden være ødelæggende for landets sammenhæng. Med mindre der var tale om forhold, der var overbevisende og overvældende betydningsfuld for begge partier, mente Pilosi ikke det var en vej, man skulle gå ned af, fordi det ville splitte landet: ”Medmindre der kommer noget, der er så tungtvejende og overvældende, og som samtidig kan få tværpolitisk opbakning, så tror jeg ikke, at man skal gå den vej”.

I samme ombæring fik Nancy Pelosi også sagt, at efter hendes mening var Trump ”aldeles uegnet til at være præsident”!

Mange fremtrædende demokrater var dengang enig med Pilosi om ikke at forfølge Rigsretssporet, selvom nogle mente, at Trump faktisk havde ”obstrueret”, at retten kunne gå sin gang.

Nancy Pelosis tidligere afvisning af en Rigsretssag var ydermere i overensstemmelse med den strategi hun havde lagt for Demokraternes kampagnestrategi op til Midtvejsvalget i 2018: Demokraternes skulle fokusere på reelle politiske spørgsmål som f.eks. sundhed frem for idelige og nytteløse angreb på Donald Trump.

Pilosis strategi afspejlede også hendes erfaringer fra Republikanernes rigsretssag mod Bill Clinton i 1990’erne. Læren er, at man ikke skal overspille sine kort, og der mindes om at Republikanerne dengang gik efter Bill Clinton, men det var den republikanske leder, Newt Gringrich, der mistede sit job!

I forbindelse med sagen gik Bill Clintons ratings faktisk op, fordi republikanernes aktion blev betragtet som forfølgelse, og resultatet var, at mange Demokrater blev valgt ved det følgende Midtvejsvalg.

Hvorfor har Demokraterne ændret holdning til en rigsretssag?

Når Nancy Pelosi nu er gået med til at undersøge mulighederne for at rejse en rigsretssag, er der flere grunde:

Den ene er, at med whistleblower-rapporten om præsidentens påståede utilbørlige pres på den ukrainske præsident, mener man, at der nu – i modsætning til Mueller-rapporten – foreligger en ”rygende pistol”, der faktisk kan føre til præsidentens afsættelse.

Et andet forhold er, at Nancy Pelosi har måttet høre på stærk kritik fra en række yngre, venstreorienterede Demokrater, der har ført kampagne for en rigsretssag mod Trump. Det drejer sig blandt andre om Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar, Rashida Tlaib og Ayanna S. Pressley, men også David Cicilline fra Rhode Island har sagt, at hvis “fakta tilsiger, at vi begynder at fjerne præsidenten, er vi forpligtet til at gøre det”. Den fremtrædende demokratiske tilhænger, milliardæren Tom Steyer har også insisteret på at gå efter Donald Trump med alle midler.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus har febrilsk overvejet alle muligheder for at indlede undersøgelser af Trumps anliggender, herunder hvordan man kunne kræve Trumps selvangivelser offentliggjort.

Der har således været et stort og voksende pres på Nancy Pelosi, og når hun nu har givet efter, kan det også skyldes, at Det Hvide Hus i forsommeren provokerede ved at rose formanden for at sige fra overfor ”radikale medlemmer” af Det Demokratiske Parti: ”En rigsretssag burde aldrig nogensinde have været på bordet”, sagde den daværende talskvinde Sarah Sanders.

Ved at være sidste udkald

Den afgørende grund til at Demokraterne nu presser på med en Rigsretssag er, at chancen måske ikke kommer igen. Tiden nærmer sig hastigt til valget i 2020, og allerede i februar 2020 afholdes der primærvalg/caucuses i Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina.

Præsidentvalget finder sted den første tirsdag i november. Det er 3. november 2020.

Det er skæbnens ironi, at Charlotte Slente, der i 2013 var skyld i at daværende udviklingsminister Christian Friis Bach måtte trække sig som Udviklingsminister, nu overtager hans stilling som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Charlotte Slente, valgte i 2013 frivilligt valgt at trække sig fra stillingen som udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik. Alligevel undgik hun ikke sammen med 2 andre ledende embedsmænd i Udenrigsministeriet at blive kaldt i tjenstligt forhør oven på GGGI-sagen.

Tjenestemandssagen førte til at Charlotte Slente i juni 2014 fik kritik for ikke rettidigt at have underrettet departementschefen og/eller ministeren om de urigtige oplysninger vedrørende GGGIs rejseregler. Mirakuløst slap Slente for sanktioner med den begrundelse, at hun allerede havde skiftet stilling.

De to andre tjenestemænd beholdt deres job, men fik en advarsel for henholdsvis ikke at gennemføre tilstrækkelige undersøgelser af forhold omkring vedtagelsen af GGGIs rejseudgiftspolitik og for ikke at have gjort nok for at orientere departementschefen om de fejlagtige oplysninger omkring vedtagelsen af GGGIs rejseudgiftspolitik.

Baggrunden for tjenestemandssagerne var at mens Lars Løkke Rasmussen var i stormvejr som følge af hans rejser som formand for GGGI, undlod embedsmændene i 2 uger at fortælle udviklingsminister Christian Friis Bach, at han selv var til stede på det bestyrelsesmøde i GGGI, hvor klimaorganisationens ekstravagante rejseregler blev vedtaget.

Således fortsatte ministeren med at give urigtige oplysninger til offentligheden om, at han intet kendte til rejsereglerne, der betød, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kunne rejse på første klasse som formand for organisationen.

I stedet for på gråt papir at fyre de 3 ledende medarbejdere og andre, der havde haft med sagen at gøre i Udenrigsministeriet, trak Christian Friis Bach den 21. november 2013 sig som udviklingsminister som følge af sagen.

Lakskoene og blåfrakkerne i Udenrigsministeriet holder traditionelt sammen som ærtehalm, og GGGI-sagen forhindrede ikke, at Charlotte Slente i 2017 blev udnævnt til Danmarks ambassadør i Israel.

https://www.altinget.dk/artikel/ambassadoer-bliver-ny-generalsekretaer-for-dansk-flygtningehjaelp?ref=newsletter&refid=32609&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk