Kan EU begrænse asylstrømmen

Forud for fredagens topmøde om fremtidens EU efter den britiske exitafstemning holdt kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag den 14. september 2016 efter amerikansk forbillede den årlige tale om Unionens Tilstand, State of the Union Address 2016: Towards a better Europe – a Europe that protects, empowers and defends.

Juncker kommer i talen vidt omkring, men for mange er migration og strømmene af asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika fortsat det vigtigste emne.

Tilstrømningen via den såkaldte Balkan-rute førte i 2015 til at der kom 1,3 millioner migranter til EU.

Den helt uholdbare situation har ført til, at Sverige har genindført en meget striks grænsekontrol ligesom der er gennemført asylstramninger i Tyskland og Danmark.

Det afgørende for standsningen af asylstrømmen, er imidlertid at en stribe lande I strid med EU-holdningen gennemførte nationale stop for asylstrømmen. Slovenien, Ungarn, Østrig og andre lande har bygget pigtrådshegn. Østrig har sat et loft over antallet af asylansøgere, som man vil modtage om året. Det ligger på 37.500, og man er indstillet på standse asylansøgere ved grænsen og sende dem tilbage, hvis asylloftet er nået.

Selvom antallet af migranter lige i øjeblikket syntes at være faldet, er grænsekontrol stadig et varmt emne. Det jo ikke så meget migranternes faktiske antal, der nærer frygten for igen at opleve strømme af migranter på motorvejene. Det er uvisheden om, hvor mange der kan risikere at komme.

Hvis man tror, at tilstrømningen af migranter er et midlertidigt fænomen udløst af situationen i Irak og Syrien, tager man fejl. Foreløbig er der i år kommet 125.000 fra Nordafrika over Middelhavet til Italien i år. Hovedparten kommer ikke fra specielt uroplagede områder i Nordafrika, men fra relativt velstående afrikanske lande som Nigeria syd for Sahara.

Politisk betydning i EU-landene

EU’s svar på udfordringen med migranter kan få afgørende politisk betydning i en række lande. I den nære fremtid skal der afvikles valg, hvor migration vil være det dominerende tema. Det gælder det hollandske og tyske parlamentsvalg og det gælder de østrigske og franske præsidentvalg. Det er et gennemgående træk, at de partier og politikere, der står til fremgang, har to ting til fælles: De nærer en dyb og inderlig modvilje mod EU og de ønsker kontrol med grænserne.

EU og ikke mindst Angela Merkel skal dog have en vis anerkendelse for at have bidraget til at Balkan-ruten i øjeblikket er praktisk talt lukket.

EU indgik den 18 marts 2016 en aftale med Tyrkiet. Ifølge aftalen betaler EU 6 mia. euro til Tyrkiet årligt, giver tyrkere visa-fri adgang til EU samt modtager et vis antal asylansøgere mod, at Tyrkiet tilbagetager alle illegale migranter og flygtninge, som har undgået den tyrkiske grænsekontrol og rejst til Grækenland.

Som led i aftalen stillede EU en lang række krav, hvoraf mange endnu ikke er blevet opfyldt. Derfor har EU endnu ikke ophævet sit visumkrav.

Tyrkiet har samtidig været igennem en tumultarisk periode med kupforsøg m.v. Ikke desto mindre har den tyrkiske minister for EU-forhold, Ömer Çelik, slået fast, at Tyrkiet vil fortsætte implementeringen af flygtningeaftalen med EU.

Sammen med de nationale indsatser i Slovenien, Ungarn, Østrig m.fl. er der næppe tvivl om at aftalen med Tyrkiet har bidraget til at Balkan-ruten i øjeblikket er omtrent helt lukket, og at det også er årsagen til det nuværende lave antal asylansøgere i Danmark.

Tilstrømningen fra Afrika

I begyndelsen af 2015 var migrantstrømmen fra Nordafrika over Middelhavet til Italien meget omfattende, og til EU-topmødet i Valletta den 11.-12. november 2015 var der inviteret en lang række afrikanske lande. EU stillede en støttefond til Afrika i udsigt, hvis landene selv kunne skabe jobs og bekæmpe illegal migration, og dermed bremse migrantstrømmen til EU.

Europa mistede noget af interessen for Afrika, efter at flygtningestrømmen flyttede sig via Tyrkiet til Balkan og ind i EU.

Efter lukningen af Balkan-ruten er indvandringen fra Afrika via Middelhavet igen i fokus. Som nævnt er der i år foreløbig kommet 125.000 til Italien.

Juncker har derfor i onsdagens tale annonceret etableringen af en ambitiøs ”Investment Plan for Africa and the Neighbourhood”. Ifølge planen skal indsatsen generere investeringer i størrelsesordenen 44 milliarder euro – langt mere, hvis medlemslande og partnere også vil bidrage.

Investeringsplanen skal supplere EU’s udviklingsbistand og rette sig mod de grundlæggende årsager til migration. Det er vigtigt på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst i udviklingslandene er på det laveste siden 2003.

Kontrollen med de ydre grænser

EU-Kommissionen erkender at beskyttelsen af den ydre grænse langt overstiger kapaciteten i EU’s grænseagentur, Frontex. Derfor har Juncker annonceret at en ny ”European Border and Coast Guard” er under hastig etablering. Frontex har allerede 600 agenter ved den græske grænse til Tyrkiet og andre 100 agenter i Bulgarien. Ifølge Juncker vil indsatsen i ikke mindst Bulgarien meget hurtigt blive forstærket.

EU vil også etablere et nyt informationssystem – European Travel Information System – der skal gøre det muligt at følge alle der rejser ind og ud af EU.

I talen onsdag den 14. september 2016 understregede Jean-Claude Juncker, at ”We will defend our borders, as well, with strict controls, adopted by the end of the year, on everyone crossing them. Every time someone enters or exits the EU, there will be a record of when, where and why.”

Spørgsmålet er om EU-Kommissionens initiativer vil tilfredsstille de mange EU-borgere, der ikke kun nærer en dyb og inderlig modvilje mod EU-projektet, men også ønsker den nationale kontrol med grænserne tilbage.

Jeg tvivler!