Udrensning af uønskede embedsmænd

Jacob Buksti blev cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet i 1972. Herefter blev han lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han stoppede på Aarhus Universitet i 1986, da han af socialdemokratiets formand, Svend Auken, blev udpeget til leder af Socialdemokratiets Politisk-Økonomiske Afdeling på Christiansborg.  Da Svend Auken blev væltet som formand i 1992 måtte Buksti forlade denne stilling og tage til takke med en stilling som ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Jacob Buksti blev medlem af Folketinget i 1994, og han var trafikminister i Poul Nyrup Rasmussens regering fra februar 2000 til november 2001.

Karrieren i Folketinget fik alvorlige knubs, da Jacob Buksti blev taget i at overskride hastighedsgrænsen markant i 2003. Det skete efter, at han selv havde talt imod fartsyndere. Han sad i Folketinget til 2005, hvor han ifølge eget udsagn blev fordrevet af Socialdemokratiets Nyrup-fløj i forbindelse med formandsopgøret mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen.  Jacob Buksti var, som man sagde, krigsminister for Frank Jensen – og igen på det tabende hold.

Jacob Buksti og Socialdemokratiets dødslister

Jacob Buksti, var som leder af Socialdemokratiets Politisk-Økonomiske Afdeling på Christiansborg 1986-92 især fokuseret på at sikre Svend Auken statsministerposten, der – hvis det var lykkedes – ville have cementeret Aukens position og ubestridte lederskab af partiet. Bestræbelserne lykkedes som bekendt ikke, men Jacob Buksti skyede ingen midler for at opfylde missionen. I slutningen af 80´erne gik der på Christiansborg rygter om eksistensen af såkaldte ”dødslister” – oversigter over embedsmænd, der efter Socialdemokratiets (forventede) snarlige magtovertagelse ”ville blive ført om bag laden, og der modtage nakkeskuddet”, som det blev sagt (dog med et glimt i øjet)!

Listen har aldrig været offentliggjort, men der var i slutningen af 1980´erne sikre forlydender om at blandt andre daværende afdelingschef Torsten Gersfelt i Anders Fogh Rasmussens Skatteministerium og undertegnede, der dengang var ledende ministersekretær i Poul Schlüters Statsministerium, stod på listen. Det gav anledning til spekulationer om socialdemokratisk tilknytning, at de daværende centrale embedsmænd i Finansministeriet, Anders Eldrup og Jørgen Rosted, ikke var med på ”dødslisten”.

Afdelingschef Torsten Gersfelt kontaktede dengang sin faglige organisation, DJØF, der notorisk havde tætte forbindelser til Socialdemokratiet. Henvendelsen gav ikke noget resultat.

Har selv stået på ”dødslisten” siden slutningen af 1980’erne

Da jeg nogle dage efter at have fået kendskab til listen, stødte på Jacob Buksti i Folketinget, kom jeg med en bemærkning om listen. Jacob Buksti, (som jeg kendte udmærket og ustandselig rendte ind i forbindelse med møder rundt i landet, hvor både statsministeren og Socialdemokratiets formand deltog), var tydeligvis lidt utilpas ved situationen, men bemærkede, at ”det jo ikke var personligt ment”.

Jacob Bukstis bemærkning og det forhold, at eksistensen af listen aldrig blev dementeret, bekræftede for mig, at Socialdemokratiet faktisk havde konkrete planer om udrensninger i embedsværket efter et regeringsskifte.

Eksisterer ”dødslisten” stadig

Skatteministeriets departementschef gennem 22 år, Peter Loft, har netop fået afsluttet sin sag: Peter Loft har været fritaget for tjeneste siden marts 2012 som følge af den opsigtvækkende skattesag mod statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock.

Der har tydeligvis ikke været noget juridisk grundlag for en disciplinærsag eller en regulær afskedigelse, men Skatteministeriet og Moderniseringsstyrelsen har alligevel afsluttet sagen med afskedige ham i henhold til tjenestemandslovens regler, dvs. med 3 års rådighedsløn. Det forlyder, at Peter Loft oveni – som et ”plaster” på såret – har modtaget et ekstraordinært ”pensionsbidrag” på 450.000 kr.

Socialdemokratiets ”dødsliste”

Omstændighederne, der ledte frem til afskedigelsen af Peter Loft, har givet ny næring til opfattelsen af, at Socialdemokratiet har fortsat med de af Jacob Buksti indførte metoder, og systematisk arbejder på at udrense uønskede embedsmænd i centraladministrationen.

Peter Loft har til dagbladet POLITIKEN den 19. december 2013 oplyst, at han flere gange fra slutningen af 2010 og et år frem blev advaret om, at han stod på en ”dødsliste” over topembedsmænd, som Socialdemokratiet ville skille sig af med, hvis partiet kom i regering.

Advarslerne førte til, at Peter Loft kontaktede sin fagforening, den socialdemokratiske dækorganisation DJØF, som åbenbart ikke var i stand til at kaste lys over sagen.

Venstremanden Claus Hjort Frederiksen siger til Berlingske Tidende den 23. maj 2015, at ”Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at vi nu oplever fuldbyrdelsen af den liste”.

I marts 2011 kom det frem, at Socialdemokraterne havde udset sig en række embedsmænd i ministerierne, som de ville af med, hvis de overtog regeringsmagten efter næste valg. Det skrev forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund i bogen, ”Javel, hr. minister”. Opfattelsen i Socialdemokratiet var angiveligt, at efter ti års VK-regering havde mange embedsmænd involveret sig for meget i regeringens politiske projekt.

Efter folketingsvalget den 15. september 2011 tiltrådte en ny regering af S, SF og RV den 3. oktober 2011.

Henrik Sass Larsen er interessant, fordi han bl.a. ifølge bogen ”Javel, hr. minister” var tæt forbundet med rygterne om en ”dødsliste”.

Henrik Sass Larsen havde efter et møde den 28. september med departementscheferne i statsministeriet (Kettel Thomsen) og justitsministeriet (Kristine Axelsson) samt daværende PET-chef Jakob Scharf følt sig tvunget til at trække sig, og han figurerede derfor ikke på ministerlisten. På mødet havde Sass Larsen fået det indtryk, at et PET-notat om ham indeholdt oplysninger, der forhindrede at han kunne sikkerhedsgodkendes.

Henrik Sass Larsen vendte siden stærkt tilbage som erhvervs- og vækstminister, og er nu magtfuld gruppeformand. Ikke overraskende er Kristine Axelsson og Jakob Scharf i mellemtiden blevet fjernet fra deres poster.

Hvor mange er allerede udrenset?

Ganske mange topembedsmænd – udpeget af tidligere regeringer – blev efter regeringsskiftet i 2011 fyret/fratrådt/forflyttet under forskellige omstændigheder. Det vides ikke om de pågældende har været opført på den socialdemokratiske ”dødsliste”, men det er hævet over enhver tvivl, at en sådan liste eksisterer og tilsyneladende løbende opdateres.

Gode råd til den nuværende regering

Det ville være forståeligt hvis den nuværende smalle og pressede Venstre-regering kunne være fristet til at følge Socialdemokratiets eksempel, men det ville være uklogt. Poul Schlüter gav alle de nye ministre i Firkløverregeringen i 80’erne det råd, at de ikke skiftede embedsmænd, men tværtimod lagde sig i selen for at etablere et godt samarbejde.

Anbefalingen til de ministre, der er interesseret i loyal bistand fra embedsværket, kunne være, at de insisterer på, at ministre og embedsmænd gensidigt følger anbefalingerne fra de tidligere nedsatte Kommissioner om forholdet mellem ministre og embedsmænd, og respekterer hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet.

Det bemærkes, at hvis disse anbefalinger havde været fulgt, kunne Eva Kjer Hansen stadig have været minister.