Finans Danmarks Forum For Bæredygtig Finans vil på Finans Danmarks årsmøde den 2. december 2019 lancere en række anbefalinger til, hvordan finanssektoren kan bidrage til en bæredygtig omstilling af økonomien.

Gennem Panama-papers, hvidvasksagen, svindel med refusion af udbytteskat og Flexinvest Fri, hvor Danske Bank bevidst snød 87.000 kunder med alt for høje aftalegebyrer og negativt nettoafkast, har vi fået indblik i finanssektorens hidtidige bestræbelser på at sikre bankernes egen økonomi. Sektorens seneste bidrag til en bæredygtig omstilling af økonomien er kravet om negativ forrentning af indeståender på over 750.000 kr.

Baseret på alle hidtidige erfaringer vil den danske finanssektor tage sig dyrt betalt for at bidrage til realisering af Paris-aftale og FN’s Verdensmål. Almindelige privatkunder rådes derfor til at stålsætte sig til de regninger, der den 2. december 2019 vil blive udskrevet til det flertal af borgere, der er tvunget til at benytte et dansk pengeinstitut.

https://finansdanmark.dk/nyheder/2019/finans-danmark-i-klimapartnerskab-med-regeringen/

Regerings- og statschefer fra NATO’s 29 medlemslande mødes i London 3. – 4. december 2019. Mødet finder sted i Watford på The Grove Hotel. Den 3. december om aftenen afholder dronning Elizabeth II en reception på Buckingham Palace til markering af alliancens 70-års jubilæum.

På topmødet vil deltagerne ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg diskutere sikkerhedsissues, herunder ”challenges with China” med henblik på at “ensure that NATO continues to adapt in order to keep its population of almost one billion people safe”.

Mødet er ikke mindst interessant efter at den franske præsident Emmanuel Macron for nylig har karakteriseret NATO som en ”hjernedød” organisation.

Flere lande har påpeget, at NATO har ”en transatlantisk kapacitet”, som hverken EU eller de franske ideer har. Amerika bringer meget til NATO-alliancen, som de europæiske lande aldrig på egen hånd kan mønstre. Flere har også påpeget, at Frankrig ikke er i Afghanistan, så det er i realiteten NATO-missionen, der forhindrer terroristerne i at komme ind i alliancens medlemslande.

Diskussionen vil utvivlsomt fortsætte i London, hvor en række emner ventes at blive berørt:

Kina

Kina har været meget aktiv i globale sikkerheds spørgsmål, og en række medlemslande er optaget af at vurdere den risiko Kina kan udgøre. Man er således åben for nye våbenkontrolaftaler vedrørende missilsystemer, som Kina er i besiddelse af.

USA er optaget af Kinas aktiviteter i South China Sea og for USA står det højt på dagsordenen at knytte tættere forbindelser til allierede i Sydøstasien.

Situationen i Hong Kong har illustreret, at Kina ikke deler etablerede NATO-værdier som frie valg og ytringsfrihed.

Byrdefordeling

Forpligtelsen til at bruge 2 pct. af BNP på forsvar i 2024, som aftalt af statsoverhovederne, vil givet blive debatteret på mødet. En række medlemslande har faktisk øget forsvarsbudgetterne, men USA vil utvivlsomt benytte lejligheden til at lægge pres på ”rige” lande som Tyskland (og Danmark).

Danmark lever ikke op til løftet om at ville arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024. Det lovede NATO’s medlemslande ellers hinanden på topmøderne i 2014 i Wales og 2016 i Warszawa.

USA tolker dette som, at man skulle nå 2 procent, mens lande som Danmark og Tyskland holder fast i den oprindelige formulering og mener, at det er tilstrækkeligt at have stigende forsvarsudgifter.

I 2024 forventes det danske forsvarsbudget at udgøre 1,5 procent af BNP. Et løft på omkring 0,3 procentpoint i forhold til i dag, men langt fra tilfredsstillende set med amerikanske briller. USA forventer, at alle på topmødet i London i det mindste kommer med en plan for, hvordan målsætningen opfyldes.

NATO’s beredskabsplaner, der omfatter målsætningen om inden for 30 dage at kunne stille 30 kampklare infanteribataljoner, 30 lufteskadroner og 30 krigsskibe, er angiveligt i god gænge, men vil formentlig blive nærmere evalueret på mødet.

NATO-tilstedeværelsen i Afghanistan, Irak, Kosovo og den udvidede indsats i de baltiske stater har stillet krav til samarbejde og fælles øvelser, som vil blive vurderet på mødet.

Kritik af Tyrkiet

Tyrkiets militære operationer i Syrien har givet anledning til bekymringer, og samtidig er der i NATO en udbredt bekymring over alliancemedlemmet Tyrkiets beslutning om at købe det russiske S-400-luftforsvarssystem. Tyrkiets beslutning har betydet, at USA har blokeret for Tyrkiets køb af F-35 jagerfly, og det vil påvirke alliancens fælles operationelle kapaciteter.

Tyrkiet, der har været medlem af NATO siden 1952, har med en hær på 355.000 de næststørste væbnede styrker i NATO. Forsvarsbudgettet er med 19 mia. dollars det 7. største og der befinder sig omkring 2.500 amerikanske piloter, teknikere og soldater på Incerlik Air Base. Det antages, at USA har stationeret 50 atomvåben i Tyrkiet.

Det tyrkiske-problem er blandt andet, at hvis Tyrkiet ansøgte om NATO-medlemskab i dag, ville det ikke uden videre kunne optages. NATOs regler for medlemskab “kræver, at kandidater har stabile demokratiske systemer, forfølger en fredelig bilæggelse af territoriale og etniske tvister, har gode forbindelser med deres naboer, viser engagement i retsstatsprincipper og menneskerettigheder, etablerer demokratisk og civil kontrol med deres væbnede styrker, og har en markedsøkonomi”.

Tyrkiet har en markedsøkonomi, men opfylder knap nok de andre kriterier. Alligevel mangler NATO mekanismer til at håndtere alliancemedlemmer, der ikke lever op til kravene.

NATO hverken kan eller vil undvære Tyrkiet

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg havde den 11. oktober 2019 et længere møde med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu.

Ifølge NATO sagde Jens Stoltenberg på den efterfølgende fælles pressekonference:

“Turkey is at the forefront of a very volatile region. No other Ally has suffered more terrorist attacks.  No other Ally is more exposed to the instability, violence and turmoil from the Middle East. And no other NATO Ally hosts so many refugees as Turkey does, many of them from Syria”.

“Of course, no NATO Ally has suffered more than Turkey. And Turkey has legitimate security concerns, and they have been on the frontline. But it matters also for all the NATO Allies, and that’s the reason why we have increased our presence, and why we should continue to provide support to Turkey”.

While Turkey has legitimate security concerns, I expect Turkey to act with restraint. We have a common enemy – Da’esh. A few years ago, they controlled significant territory in Iraq and in Syria. Working together in the Global Coalition, we have liberated all this territory and millions of people.

These gains must not be jeopardised. An imminent concern is that captured Da’esh terrorists must not be allowed to escape”.

“What I can say is that Turkey is an important and strong NATO Ally and it is important for our collective defense, for our different missions and operations, including in the fight against terrorism. And for us it is important to have Turkey as a strong and committed Ally, because we are all safer when we stand together. And we have to remember that the progress, for instance, we have made in the fight against Daesh has been very much supported, and very much dependent on, the contributions of Turkey: Turkish forces, Turkish infrastructure, Turkish bases have been critical in the progress we have made together in fighting terrorism, especially the fight against Daesh”.

Den britiske forsvarsminister Robert Ben Lobban Wallace siden 24. juli 2019 – tidligere Storbritanniens længst fungerende minister for sikkerhed og økonomisk kriminalitet fra 2016 til 2019 – sagde på NATO’s Parlamentariske Forsamlings 65. Annual Session 11.-14. oktober 2019 I London, at “Turkey needs to do what is has to do to defend itself.”

Stoltenberg prøver at moderere retorikken inden mødet

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, ønsker tydeligvis ikke at London-mødet skal skal skabe tvivl om Tyrkiets NATO-medlemskab. Han har derfor allerede inden London-mødet sendt et klart signal til alliancens Tyrkiet-kritikere om at landet er fast forankret i den vestlige forsvarsalliance og bliver der:

”Alle allierede har kritiseret Tyrkiet og operationen i den nordøstlige del af Tyrkiet. Men ingen har talt om Tyrkiets plads i NATO. Tyrkiet har tilladt sine allierede at bruge baser, mens de kæmpede mod Islamisk Stat”.

 

 

 

 

 

Københavns Lufthavne ejes af Copenhagen Airports Denmark ApS, CAD – kontrolleret i fællesskab af Ontario Teachers’ Pension Plan, OTPP, og Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP – med 59,4 pct., Den Danske Stat med 39,2 pct., udenlandske, private og institutionelle investorer med 0,1 pct., danske, private og institutionelle investorer med 1,3 pct.  Københavns Lufthavne har store planer for udbygning i Kastrup.

Store udbygningsplaner i CPH

Københavns Lufthavn, CPH, der i 2018 havde godt 30 millioner rejsende, har en målsætning om at være intet mindre end den førende internationale lufthavn i Norden med over 40 mio. passagerer årligt, centrale destinationer i alle verdensdele og let adgang til lufthavnen fra alle dele af hovedstaden uanset transportmiddel.

Det er en målsætning, som kræver en omfattende ændring af det nuværende plangrundlag for lufthavnen.

VVM-redegørelser, ændringer af love og bekendtgørelser, lokalplaner m.v. vil kræve, at CPH’s mange interessenter blandt politikere, myndigheder, presse, virksomheder, naboer og organisationer i både Danmark og Sydsverige accepterer de gener som planerne indebærer.

Antallet af flyrejser er steget markant de seneste årtier, og væksten fortsætter. Lufthavnen har i det seneste årti opretholdt et historisk højt investeringsniveau, men lufthavnens mål om 40 mio. passagerer årligt vil medføre en yderligere stigning i brugen af tog, bus og metro til lufthavnen på 80 pct. Samtidig forventes en samlet stigning på 48 pct. i antal personkilometer over Øresund frem til 2032 på grund af øget pendling og trafik til lufthavnen fra Sverige, ligesom der forventes en fordobling af godstogstrafikken, der passerer lufthavnen, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Det giver samlet en stor kapacitetsudfordring på banen omkring Københavns Lufthavn, der skal håndteres. Udbygningen vil også have konsekvenser for klima, miljø og lufthavnens naboer. Der er således mange misteltene, der skal tages i ed – og nogle vil kræve håndfast overtalelse.

CPH’s særlige samfundsmæssige rolle

Københavns Lufthavns egen begrundelse for at hente den 43-årige Peter Goll ind i sin ledelse som Vice President og kommunikationsdirektør var da også i sommeren 2018, at lufthavnen ville styrke indsatsen for at varetage ”den særlige samfundsmæssige rolle”, som lufthavnen har.

Lufthavnen lancerede allerede i 2014 ”Expanding CPH”, der var en ambitiøs vision for fremtidens lufthavn, der kan betjene 40 millioner passagerer om året.

Visionen er for længst omsat i konkrete planer og projekter, som CPH er i fuld gang med at realisere som bl.a. er nærmere beskrevet i ”Udredningsrapport, Opdatering af lov- og plangrundlag for udvidelse af Københavns Lufthavn, 2016.”

Ændringen af udbygningsloven

Københavns Lufthavn har haft travlt med at få myndighederne til at ændre den såkaldte udbygningslov, der skal gøre de nødvendige ændringer i lufthavnen mulig. Oprindeligt omfattede planerne en forlængelse af Finger B og etablering af en ny satellitterminal med tilsammen 46 nye standpladser til parkerede fly i den nordvestlige ende af lufthavnens nuværende vigtige tværbane, 12-30. Tværbanen skulle i første omgang forkortes og flyttes 500 m østpå mod kysten ud for Øresund og samtidig drejet 6 grader. Det var samtidig forudset, at tværbanen på sigt helt skulle sløjfes.

Kontroversiel tværbane

Spørgsmålet om tværbanen er kontroversielt. Normalt letter og lander 95 pct. af flyene på København lufthavns to hovedbaner. Det betyder, at flyverne flyver ind og over Øresund eller Kongelunden. Når vinden er særlig stærk og kommer fra en særlig retning, bruges tværbanen. Det skyldes, at fly skal have modvind for at lette og lande. Derfor er der blandt luftfartsselskaberne nervøsitet for aflysninger og forsinkede afgange, samt at det hyppigere bliver nødvendigt at omdirigere fly til andre lufthavne, og dermed øgede omkostninger.

Presset fra luftfartsselskaber som SAS og Norwegian har medført at lufthavnen har revideret planerne således at tværbanen opretholdes, men med en længde på 2.200 meter vil blive forkortet og forskudt men på en måde hvor den stadig kan bruges når vinden er særlig stærk og kommer fra en særlig retning. I hvert fald synes flyselskaberne at være tilfredse med den foreslåede ændring.

De voldsomme udbygningsplaner står dog stadig overfor betydelige udfordringer

Det lykkedes CPH og Københavns Lufthavns direktør Thomas Woldbye at bearbejde den tidligere regerings transportminister, Ole Birk Olesen, og den daværende erhvervs- og vækstminister, Brian Mikkelsen, og med Folketingets vedtagelse den 15. maj 2018 af lovforslag L 154 – Forslag til lov om ændring af lov om luftfart (den såkaldte udbygningslov, der regulerer hvordan CPH må udbygges) – blev vejen i princippet banet for lufthavnens omstridte udbygningsplaner.

Inden planerne endelig kan falde på plads, skal det nye Folketing være indforstået og den nye socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht skal også sige ja.

Udbygningsloven præciserer nemlig de gældende regler for tilladelser og godkendelser af udbygninger og ændringer af eksisterende flyvepladser. Det gøres dermed tydeligt, at væsentlige større udbygninger og ændringer i Københavns Lufthavn altid kræver tilladelse efter luftfartslovens § 55, stk. 1. Myndighederne får også klar hjemmel til at indføre krav og påbud om maksimale ventetider i sikkerhedskontrol, skærpet kontrol med ventetiden i bagagehåndteringen og i grænse- og paskontrollen.

Hvad med VVM-undersøgelsen?

Det var bemærkelsesværdigt, at Trafikstyrelsen blev underkendt i det vigtige spørgsmål om der skulle udarbejdes en VVM-redegørelse inden Folketinget behandlede ændringen af udbygningsloven. Det fremgår, at miljørapport med vurderinger af virkninger på miljøet, revision af støjcirkulæret, lokalplan og miljøgodkendelser vedr. støj, luft, anlæg, mv. først udarbejdes, når placering af standpladser, rulleveje, områder til afisning af fly, bygninger mv. er detaljeret yderligere, når det overordnede lovgrundlag for udbygningen af lufthavnen er på plads – altså efter vedtagelsen af lovforslag L 154.

Formålet med en VVM-vurdering er at sikre, at Kastrup Lufthavn ikke udvides yderligere før der laves grundige miljømæssige undersøgelser, med brug af nyeste viden indenfor forurening, støj og sundhed, og før der er gennemført en borgerinddragende høringsproces.

Der udestår således et større arbejde med dels at belyse udbygningens konsekvenser for klima, miljø og ikke mindst støj- og andre gener for lufthavnens naboer.

Sniges godkendelser igennem med en salami-taktik?

Problemet er, at CPH allerede er godt i gang med udvidelsen via en række byggeprojekter, men fordi projekterne deles i små dele, så giver Tårnby Kommune løbende dispensationer til de enkelte byggeprojekter uden at der laves miljøvurderinger. Argumentet er at de enkelte projekter ikke påvirker miljøet. Men samlet set påvirker projekterne uden tvivl omgivelserne på Amager.

Det er således på høje tid, at den lovpligtige samlede VVM-redegørelse af hele udbygningsplanen iværksættes med fuld inddragelse af alle interessenter.

Der er således mange misteltene, der skal tages i ed – og CPH har ved flere lejligheder demonstreret, at man ikke går af vejen for håndfast overtalelse af tilbageværende skeptikere.

Det må dog forventes at den velrenommerede bestyrelsesformand i Københavns Lufthavn, CPH, Lars Nørby Johansen, tidligere formand for Komitéen for god Selskabsledelse, vil sikre at intentionerne bag kravet om VVM-redegørelsen respekteres. Det kan ej heller være i de canadiske læreres interesse at de berørte borgere på Amager ikke bliver hørt? Og hvad siger alle de danskere, der har interesser i ATP?

Kan CPH påregne støtte fra Socialdemokratiet og fagbevægelsen?

Københavns Lufthavns direktør Thomas Woldbye er kendt for at være kompromisløst resultatsøgende og han har klogelig lyttet til de store flyselskabers mening i sagen om tværbanen. Transportminister Benny Engelbrecht har allerede inden VVM-redegørelsen kvitteret for Woldbyes fleksibilitet og udtalt sig i positive vendinger om udbygningsplanerne. Det er velkendt at den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, har en livslang tæt tilknytning til lufthavnen og 3F Kastrup, så planerne møder næppe modstand fra den kant.

Vice President og kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne er Peter Goll, har gode forbindelser til socialdemokratiet og 3F. Peter Goll er angiveligt en god ven af statsministerens stabschef, Martin Rossen, og udbygningsplanerne skulle dermed være sikret en velvillig behandling i regeringen.

Peter Goll er kendt fra Falck-sagen. Det var koncernchefen i Falck, Allan Søgaard Larsen, der havde ansat Peter Goll i Falck. Kort tid efter Allan Søgaard Larsens fyring fra Falck måtte Peter Goll også forlade sin direktørstilling. Peter Goll havde som en del af Falcks koncernledelse med titel af Senior Vice President Falck og Global Head of Business Projects og Customer Relations Manager Falck orkestreret hele den masterplan for at få Bios ned med nakken, som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig, og som blev anmeldt til bagmandspolitiet.

 

Den altid årvågne udenrigstjeneste, der arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde, havde i 1988 ingen anelse om at Berlinmuren ville falde den 9. november 1989 og Østtyskland kollapse.

I hvert fald aflagde daværende Statsminister Poul Schlüter – på Udenrigsministeriets stærke og indtrængende anbefaling – den 13.-14. september 1988 et officielt besøg i bonde- og arbejderstaten DDR hos Erich Honecker.

Besøget blev af flere grunde efterfølgende betegnet som ”de sidste årtiers største udenrigsministerielle bommert”.

Ingen kan beskylde Poul Schlüter for at have sympati for de østeuropæiske regimer, men Udenrigsministeriet og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen insisterede, og alternativet – et officielt besøg af Honecker i København – var ikke tiltrækkende.

I lyset af de efterfølgende begivenheder var gennemførelsen af et officielt besøg på et tidspunkt, hvor DDR stod over for et totalt sammenbrud, i sig selv et eklatant udenrigsministerielt fejlskøn.

Ambassadebesættelsen

Besøget gav anledning til, at 18 DDR-borgere – den såkaldte Wolfgang Mayer-gruppe – den 9. september ved at nægte at forlade den danske ambassade i Østberlin forsøgte at benytte statsminister Poul Schlüters forestående besøg til at opnå udrejsetilladelse fra DDR.

Ambassadør Erik Krog-Meyer, vurderede, at en situation med ambassaden befolket af aktivister under statsministerens besøg i Berlin og på ambassaden ville ødelægge de møjsommelige forberedelser og måske forskertse hele formålet med besøget. Efter visse kontakter til Udenrigsministeriet i København tillod ambassadør Krogh Meyer DDR-myndighederne, at Folkepolitiet og Stasi den 10. september 1988 ryddede ambassaden.

Via vesttysk presse nåede skandalen aviserne og der opstod betydelig furore.

Parlamentarisk undersøgelse

Med henblik på at finde ud af hvem der vidste hvad hvornår, nedsatte det udenrigspolitiske nævn allerede i oktober 1988 en undersøgelsesgruppe i ambassadesagen bestående af Ole Espersen (S), Per Stig Møller (K), Gert Petersen (SF) og Bjørn Elmquist (V).

Gruppen af erfarne parlamentarikere undersøgte egenhændigt alene med bistand af sekretæren for Udenrigspolitisk Nævn begivenhedsforløbet, og ikke mindst informationernes vandring rundt i Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Beretningen fra undersøgelsen, der forelå den 1. november 1988, viste, at navngivne embedsmænd i Udenrigsministeriet og Statsministeriet havde et vist kendskab til sagen, men at statsministeren og udenrigsministeren først blev orienteret den 13. september 1988 – 4 dage efter Stasis fjernelse af DDR-borgerne fra den danske ambassade i Østberlin.

Chefen for Udenrigsministeriets retsafdeling, ambassadør Tyge Lehmann, kommitteret i Statsministeriet, Niels Jørgen Nehring, blev omtalt i beretningen, men den danske ambassadør i Berlin, Erik Krog-Meyer, blev tillagt det væsentligste ansvar for den ulykkelige sag, og han blev forflyttet til ambassaden i Helsingfors.

Måtte Danmark betale for ambassadebesætternes udrejse?

De 18 ambassade-besættere blev idømt betingede domme, og først i marts 1989 fik de tilladelse til at rejse til Vesttyskland.

I de sidste år af DDR-regimet var landets økonomi i realiteten kollapset, og DDR ”solgte” i tusindvis af østtyskere til Vesttyskland for 3,4 mia. DM.

Det er aldrig blevet oplyst i hvilket omfang det officielle Danmark fik udvirket at Wolfgang Mayer-gruppen fik udrejsetilladelse, og i hvilket omgang den danske statskasse måtte betale herfor.

Erich Honeckers planlagte genbesøg i Danmark

I efteråret 1989 var der faktisk planlagt et genbesøg af DDR-chefen Erich Honecker i Danmark. Besøget blev imidlertid aflyst en månedstid før DDR-sammenbruddet den 9. november 1989.

 

Innovationsfonden får 1. februar 2020 ny direktør.

Bestyrelsen har netop ansat Anne-Marie Levy Rasmussen, der kommer fra en stilling som global leder i den kommercielle del af vaccineområdet i medicinalvirksomheden, GlaxoSmithKline (GSK).

Om valget siger bestyrelsesformand, koncerndirektør i Novozymes, Tina Fanø:

– Med Anne-Marie Levy Rasmussen får Innovationsfonden en meget kompetent direktør med bred og lang erfaring fra forsknings- og innovationsområdet. Hun har arbejdet på både universitetssiden og i det internationale erhvervsliv og har indsigt i politiske processer. En kombination af erfaringer, som vil komme fonden og dens mange ansøgere til gode, når hun skal fortsætte udviklingen af organisationen.

Innovationsfonden kommer til at spille en helt central rolle i den grønne omstilling. Hvis finansloven vedtages, vil den statslige fond allerede næste år stå klar med 800 mio. kr. til forskning i klimaløsninger. Det kommer oveni den portefølje af ”grønne” investeringer på op mod 3 mia. kr. som Innovationsfonden allerede råder over.

En ny rapport baseret på input fra erhvervsliv og forskere har identificeret 3 særligt vigtige områder: alternative brændstoffer til fly, skibe og transport, klimavenlige fødevareløsninger og mere grønt og bæredygtigt byggeri.

Det mest interessant område er imidlertid der, hvor Danmark ligger inde med viden og nye teknologier, som kan gøre en forskel for det globale klima, hvis de bliver undersøgt, støttet og får hjælp til at blive omsat til forretning. Det er områder som klimavenlig cement, genbrug af byggematerialer, brug af data og kunstig intelligens i bygninger og nye former for fødevarer, f.eks. laboratoriefremstillet kød, kunstigt fremstillet protein til fødevarer og mikrobakterielt landbrug.

Elektrofuels

Et område har dog vist sig at skille sig ud. Hele området med elektrobrændstof eller Power2X, som det kaldes i rapporten, er et område, som Innovationsfonden selv fremhæver. Elektrobrændstof kan bruges både til at løse nogle af problemerne med energilagring, men er også en vigtig løsning i transportsektoren, til lands, til vands og i luften.

Møderne i klimaløsningspanelet har betydet, at Innovationsfonden nu har et mere optimistisk syn på at elektrobrændstof ser ud til at kunne have en effekt om ikke så mange år.

Rapporten viser, at det er transporten, der skal være med til at nedbringe CO2-udledningen på tværs af brancher. Luftfartsbranchen i Danmark har det seneste års tid haft kig på netop elektrobrændstof som en mulig klimaløsning i en branche, der har en betydelig, negativ indvirkning på CO2-udledningen på verdensplan. Men det er tydeligt, at behovet for alternative, klimavenlige brændstoffer som elektrofuel i dag ikke kun er noget, der er interesse for i flybranchen, men kan bidrage til at nedbringe CO2-udledningen på tværs af brancher. Der er da også interesse for elektrofuel i en række brancher.

Danmark har en unik position, hvor vi har satset på biogas, som kan bruges til at levere det kulstof, der skal bruges til elektrofuel, og samtidig har vi en eksisterende infrastruktur i form af et naturgasnet, som måske gør, at vi kan løse det her og skabe en produktion, som andre ikke har mulighed for.

Innovationsfondens rapport kan læses her:

https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2019-11/climate-panel_final-report-komprimeret_1.pdf

Ansøgningsfristen for stillingen som direktør for det såkaldte forbrugerråd Tænk nærmer sig. Stillingen som direktør, der er underlagt en fuldtidsarbejdende bestyrelsesformand, kan ikke betragtes som attraktiv.

Det såkaldte Forbrugerråd Tænk

På finanslovsforslaget for 2020 ydes der et årligt tilskud til Forbrugerrådet Tænk på 17,5 mio. kr. og det hidtidige tilskud til Tænk Kemi på 3,1 mio. kr. videreføres ikke.

Tilskuddet til Forbrugerrådet Tænk ydes med det formål at muliggøre opretholdelsen af en forbrugerpolitisk interesseorganisation, der er uafhængig af offentlige myndigheder, erhvervsliv og politiske partier, og som inden for sit vedtægtsmæssige formål kan varetage forbrugerpolitiske interesser i den offentlige debat, drive oplysningsvirksomhed samt tjene som høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Forbrugerrådet Tænk oplyser selv, at de er en uafhængig forbrugerorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder med det formål at sikre forbrugernes rettigheder og gøre forbrugerne til en magtfaktor på markedet.

Forløberen for Forbrugerrådet Tænk er Danske Husmødres Forbrugerråd, der blev stiftet i 1947. Siden skiftede foreningen navn til Forbrugerrådet, der udgav bladet Tænk. I 2013 tilføjedes bladets titel til medlemsorganisationens navn: Forbrugerrådet Tænk.

Forening med begrænset legitimitet

De færreste er i den virkelige verden stødt på et menneske med medlemskort til Forbrugerrådet Tænk, men Forbrugerrådet Tænk hævder selv at have 84.000 personlige medlemmer og 28 medlemsorganisationer, der repræsenterer over 1,5 million danskere. Organisationen, der forekommer at have et begrænset demokratisk mandat, gør sig bemærket med politiske synspunkter på alt: handelsforhandlinger mellem EU og USA, udviklingspolitik, EU-politik, klimapolitik, genteknologi og meget andet.

Forbrugerrådet Tænk foregiver at fremme danske forbrugeres interesser og rettigheder gennem sin repræsentation i mere end 300 råd, nævn og udvalg og gennem rådgivning, information, presse, kampagner, projektindsatser, medlemsinvolvering og deltagelse i internationalt samarbejde.

Legitimation for offentlige myndigheder

Man kan ikke undgå den tanke, at den eneste grund til at statsstøtten til en pseudo-repræsentant uden demokratisk forankring, er at offentlige myndigheder har brug for rygdækning fra en ”forbrugerorganisation”, der betales for at være høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Tilskuddet til Tænk Kemi fjernes

I de seneste år har der fra erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder været kritik af aktiviteterne i Tænk Kemi – tidligere Kemi Watch, der ”forvirrer” og skaber ”unødig bekymring”. Statstilskuddet på 3,1 mio. kr. var da også skåret bort på forslag til finanslov for 2020.

Regeringen skal være opmærksom på, at det selvbestaltede forbrugerråd Tænk uden tøven allierer sig med oppositionen og såkaldte uafhængige forskere, hvis myndighederne ikke følger organisationens synspunkter.

Formanden, Anja Philip, har ved adskillige lejligheder demonstreret, at hun kan skabe betydelig politisk furore, hvis organisationens synspunkter ikke følges.

 

EU-Domstolen har netop i den såkaldte Psagot-sag bestemt, at varer fra israelske bosættelsesområder, som Golanhøjderne, Vestbredden og Østjerusalem, skal mærkes, så europæiske forbrugere ved, at de kommer fra besatte områder. Det er Frankrig, der har presset på for at få denne dom vedtaget.

Mange lande har såkaldte besatte områder. Tyrkiet har således besat Nordcypern. Kina har besat Tibet. Rusland har besat Krim. Marokko har besat Vestsahara. EU har dog ikke planer om at røre ved nogle af de lande, men gerne ved Israel. Hvorfor?

I USA har EU-Domstolens afgørelse vedrørende mærkningen af produkter fra israelske bosættelsesområder, så der kan sondres mellem disse produkter og palæstinensiske produkter, givet anledning til bekymring. Det amerikanske udenrigsministerium erklærede, at  “The United States is deeply concerned by the EU requirement identified in the decision issued yesterday by the Court of Justice of the European Union (CJEU) in the Psagot Case.  The circumstances surrounding the labeling requirement in the specific facts presented to the Court are suggestive of anti-Israel bias.  This requirement serves only to encourage, facilitate, and promote boycotts, divestments, and sanctions (BDS) against Israel.  The United States unequivocally opposes any effort to engage in BDS, or to otherwise economically pressure, isolate, or otherwise delegitimize Israel.  The path toward resolving the Israel-Palestinian conflict is through direct negotiations.  America stands with Israel against efforts to economically pressure, isolate, or delegitimize it”.

Den israelske vinproducent Psagot Winery på Vestbredden hyrede i september sagførerfirmaet Covington and Burling til i WTO at anfægte EU’s krav til mærkning af produkter fra israelske bosættelsesområder.

Psagot Winery, der har forbindelser til premierminister Benjamin Netanyahu, har også benyttet Covington and Burling til lobbyaktiviteter i USA.

 

I december 2017 annoncerede præsident Donald Trump at den amerikanske ambassade ville blive flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Flytningen blev faktisk gennemført den 14. maj 2018.

I april 2018 annoncerede Guatemala, at deres ambassade ville blive flyttet til Jerusalem den 16. maj 2018.

Den nyvalgte præsident i Brasilien, Jair Bolsonaro, bekræftede i november 2018, at han vil flytte sit lands ambassade i Israel til Jerusalem.

Dermed står Brasilien til at blive det første store land efter USA, som flytter sin ambassade til Jerusalem. Rumænien, og Guatemala har tidligere meddelt flytning af deres ambassader til Jerusalem.

Honduras, Ungarn, Moldova, og Rumænien har ligeledes meddelt at de vil flytte til Jerusalem. Paraguays ambassade var en kort tid I 2018 placeret I Jerusalem, men blev efter få måneder flyttet tilbage til Tel Aviv.

Andre 12 lande har honorære konsuler akkrediteret til Israel i Jerusalem, ligesom lande som Australien og Ungarn allerede har åbnet handelsmissioner i Jerusalem.

Danmark har hidtil fulgt EU-linjen

Danmark følger den linje EU har anlagt, hvor man undgår at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad ved at placere ambassaderne i Tel Aviv. Jerusalem er et kontroversielt emne, da både israelere og palæstinensere gør krav på byen.

Færøerne vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad

Færøerne vil nu på egen hånd anerkende Jerusalem som israelsk hovedstad. Desuden arbejder Færøerne på at få åbnet en ambassadelignende repræsentation i landet.

Det fortæller den færøske udenrigsminister, Jenis av Rana til dagbladet Politiken.

Større albuerum til Færøerne og Grønland

Tidligere i år har statsministeren talt for at give både Færøerne og Grønland mere albuerum på det udenrigspolitiske område, så de i højere grad kan udstikke deres egen linje, som Færøerne har valgt at gøre her i forbindelse med Jerusalem og Israel.

Det forøgede albuerum tager Færøerne nu til sig. Udenrigsministeren Jenis av Rana fortæller, at man vil søge penge til at åbne repræsentationen via finansloven.

“Det er de facto en anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad”, siger han og begrunder Færøernes Jerusalem-politik med, at kristendommen står stærkt på Færøerne, og at man “elsker Israel”.

 

 

 

 

Ifølge Kristeligt Dagblad viser helt nye tal fra Dansk Flygtningehjælp, der varetager repatrieringsindsatsen sammen med kommunerne, at antallet af frivillige hjemrejser hidtil på årsbasis har ligget på omkring 350 personer. Siden 1. maj 2019 er 71 syrere dog vendt hjem til Syrien.

Den danske stat yder en ganske omfattende støtte til flygtninge og indvandrere, der ønsker at vende hjem. Støttemulighederne fremgår af en pjece, der foreligger på talrige sprog.

Den økonomiske støtte fra Danmark betyder, at voksne i 2019 får op til 139.274 kr. til at starte et nyt liv i hjemlandet. Børn får op til 42.476 kr.

Pengene udbetales i to portioner – første del ved udrejsen og anden del (op til 83.565 kr. til voksne, op til 25.486 kr. til børn) udbetales efter ét år i hjemlandet.

Staten yder herudover støtte til

• Rejseudgifter,
• Transport af ejendele, eller hjælp til udgifter til køb af personlige bohave,
• Erhvervsudstyr,
• Sygeforsikring i 4 år,
• Medicin til 1 års forbrug,
• Nødvendige hjælpemidler,
• udgifter til skolegang i 4 år for børn mellem (5-16) år,
• Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter.

Hvis flygtningen/indvandreren er fyldt 55 år, kan vedkommende desuden få udbetalt et fast beløb i bistand fra Danmark hver måned. Hjælpen er normalt mellem 2.800 kr. og 5.500 kr. per måned. For at modtage hjælpen, skal vedkommende have haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år.

Næsten 19.000 syrere er siden 2014 flygtet til Danmark.

Det bemærkes, at en dansk folkepensionist med en mindre erhvervspension får udbetalt omkring 4.000 kr. om måneden i Folkepension.

Pjecen med støttemuligheder, kan læses her:

https://flygtning.dk/media/5095747/a6-folder-2019-dansk.pdf

 

                                         Departementschefen i justitsministeriet

Skandalen omkring afdelingschef Bettina Jensen i Rigspolitiet har afdækket, at markante fejl har præget Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser i 2015 og 2016. Udbudsreglerne har ikke været overholdt i en stor del af aftalerne, viser en analyse, som Rigspolitiet selv har gennemført. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.

Ifølge analysen er udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover har det ikke været muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter er sket efter reglerne.
Som afdelingschef gav hun opgaver til konsulenter uden at sætte ydelserne i udbud. Reglerne var ikke blevet fulgt i forbindelse med køb af konsulentydelser for cirka 150 millioner kroner. Bettina Jensen købte således uden udbud ydelser for i alt 43,3 millioner kroner fra konsulenterne Mariann Færø, Christine Thorsen og Christian Behrens. I øvrigt har dagbladet B.T. beskrevet, at hun også gav opgaver til konsulenten Peter Andersen, som hun var på tæt venskabelig fod med.
Afdelingschef Bettina Jensen har tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne heller ikke i DR har været overholdt?

Bettina Jensen går fri
Bettina Jensen fratrådte sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017. Det skete efter gensidig aftale. Nu har Københavns Politi besluttet ikke at indlede en straffesag om blandt andet bestikkelse mod Bettina Jensen.
Oplysningen om, at Københavns Politi har sagt stop, kommer fra advokaturchef Dorit Borgaard, der udtaler at: ”Efterforskningen har ikke kunnet påvise, at hun har modtaget bestikkelse eller begået andre strafbare forhold i forbindelse med sin ansættelse i Rigspolitiet”.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har tidligere indrømmet, at der skete “markante fejl”. Når Bettina Jensen ikke kan drages til ansvar, betyder det så, at hendes omgåelse af udbudsregler m.v. har været sanktioneret af politiets ledelse?

Hvad med andre ministerier?
Sagen rejser også spørgsmålet: Når selveste Politiet ikke overholder gældende regler, er der så også i andre ministerier tale om systematiske overtrædelse af reglerne, herunder vedrørende udbud? Hvordan har praksis været i Justitsministeriet, og hvorfor er Rigspolitichef Henrik Højbjerg endnu ikke draget til ansvar?

Britta Nielsen slipper ikke så let som Bettina Jensen
Den fra Socialministeriet bedrageritiltalte Britta Nielsen må ærgre sig over, at hendes sag ikke også fra starten blev bedømt af advokaturchef Dorit Borgaard. Selvom Britta Nielsen i 2017 modtog Dronningens fortjenstmedalje i sølv efter 40 års uafbrudt arbejde i Socialministeriet, har hun ikke undgået en straffesag for at betænke sig selv og hendes familie med midler, der var tiltænkt sociale formål.
https://www.information.dk/telegram/2019/11/chef-rigspolitiet-slipper-straffesag-bestikkelse