Når statsstøttet forbrugerpolitik minder om DDR

Tænk1

Ansøgningsfristen for stillingen som direktør for det såkaldte forbrugerråd Tænk nærmer sig. Stillingen som direktør, der er underlagt en fuldtidsarbejdende bestyrelsesformand, kan ikke betragtes som attraktiv.

Det såkaldte Forbrugerråd Tænk

På finanslovsforslaget for 2020 ydes der et årligt tilskud til Forbrugerrådet Tænk på 17,5 mio. kr. og det hidtidige tilskud til Tænk Kemi på 3,1 mio. kr. videreføres ikke.

Tilskuddet til Forbrugerrådet Tænk ydes med det formål at muliggøre opretholdelsen af en forbrugerpolitisk interesseorganisation, der er uafhængig af offentlige myndigheder, erhvervsliv og politiske partier, og som inden for sit vedtægtsmæssige formål kan varetage forbrugerpolitiske interesser i den offentlige debat, drive oplysningsvirksomhed samt tjene som høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Forbrugerrådet Tænk oplyser selv, at de er en uafhængig forbrugerorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder med det formål at sikre forbrugernes rettigheder og gøre forbrugerne til en magtfaktor på markedet.

Forløberen for Forbrugerrådet Tænk er Danske Husmødres Forbrugerråd, der blev stiftet i 1947. Siden skiftede foreningen navn til Forbrugerrådet, der udgav bladet Tænk. I 2013 tilføjedes bladets titel til medlemsorganisationens navn: Forbrugerrådet Tænk.

Forening med begrænset legitimitet

De færreste er i den virkelige verden stødt på et menneske med medlemskort til Forbrugerrådet Tænk, men Forbrugerrådet Tænk hævder selv at have 84.000 personlige medlemmer og 28 medlemsorganisationer, der repræsenterer over 1,5 million danskere. Organisationen, der forekommer at have et begrænset demokratisk mandat, gør sig bemærket med politiske synspunkter på alt: handelsforhandlinger mellem EU og USA, udviklingspolitik, EU-politik, klimapolitik, genteknologi og meget andet.

Forbrugerrådet Tænk foregiver at fremme danske forbrugeres interesser og rettigheder gennem sin repræsentation i mere end 300 råd, nævn og udvalg og gennem rådgivning, information, presse, kampagner, projektindsatser, medlemsinvolvering og deltagelse i internationalt samarbejde.

Legitimation for offentlige myndigheder

Man kan ikke undgå den tanke, at den eneste grund til at statsstøtten til en pseudo-repræsentant uden demokratisk forankring, er at offentlige myndigheder har brug for rygdækning fra en ”forbrugerorganisation”, der betales for at være høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Tilskuddet til Tænk Kemi fjernes

I de seneste år har der fra erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder været kritik af aktiviteterne i Tænk Kemi – tidligere Kemi Watch, der ”forvirrer” og skaber ”unødig bekymring”. Statstilskuddet på 3,1 mio. kr. var da også skåret bort på forslag til finanslov for 2020.

Regeringen skal være opmærksom på, at det selvbestaltede forbrugerråd Tænk uden tøven allierer sig med oppositionen og såkaldte uafhængige forskere, hvis myndighederne ikke følger organisationens synspunkter.

Formanden, Anja Philip, har ved adskillige lejligheder demonstreret, at hun kan skabe betydelig politisk furore, hvis organisationens synspunkter ikke følges.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s