NATO-topmøde i London 3. – 4. december 2019

NATO

Regerings- og statschefer fra NATO’s 29 medlemslande mødes i London 3. – 4. december 2019. Mødet finder sted i Watford på The Grove Hotel. Den 3. december om aftenen afholder dronning Elizabeth II en reception på Buckingham Palace til markering af alliancens 70-års jubilæum.

På topmødet vil deltagerne ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg diskutere sikkerhedsissues, herunder ”challenges with China” med henblik på at “ensure that NATO continues to adapt in order to keep its population of almost one billion people safe”.

Mødet er ikke mindst interessant efter at den franske præsident Emmanuel Macron for nylig har karakteriseret NATO som en ”hjernedød” organisation.

Flere lande har påpeget, at NATO har ”en transatlantisk kapacitet”, som hverken EU eller de franske ideer har. Amerika bringer meget til NATO-alliancen, som de europæiske lande aldrig på egen hånd kan mønstre. Flere har også påpeget, at Frankrig ikke er i Afghanistan, så det er i realiteten NATO-missionen, der forhindrer terroristerne i at komme ind i alliancens medlemslande.

Diskussionen vil utvivlsomt fortsætte i London, hvor en række emner ventes at blive berørt:

Kina

Kina har været meget aktiv i globale sikkerheds spørgsmål, og en række medlemslande er optaget af at vurdere den risiko Kina kan udgøre. Man er således åben for nye våbenkontrolaftaler vedrørende missilsystemer, som Kina er i besiddelse af.

USA er optaget af Kinas aktiviteter i South China Sea og for USA står det højt på dagsordenen at knytte tættere forbindelser til allierede i Sydøstasien.

Situationen i Hong Kong har illustreret, at Kina ikke deler etablerede NATO-værdier som frie valg og ytringsfrihed.

Byrdefordeling

Forpligtelsen til at bruge 2 pct. af BNP på forsvar i 2024, som aftalt af statsoverhovederne, vil givet blive debatteret på mødet. En række medlemslande har faktisk øget forsvarsbudgetterne, men USA vil utvivlsomt benytte lejligheden til at lægge pres på ”rige” lande som Tyskland (og Danmark).

Danmark lever ikke op til løftet om at ville arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2024. Det lovede NATO’s medlemslande ellers hinanden på topmøderne i 2014 i Wales og 2016 i Warszawa.

USA tolker dette som, at man skulle nå 2 procent, mens lande som Danmark og Tyskland holder fast i den oprindelige formulering og mener, at det er tilstrækkeligt at have stigende forsvarsudgifter.

I 2024 forventes det danske forsvarsbudget at udgøre 1,5 procent af BNP. Et løft på omkring 0,3 procentpoint i forhold til i dag, men langt fra tilfredsstillende set med amerikanske briller. USA forventer, at alle på topmødet i London i det mindste kommer med en plan for, hvordan målsætningen opfyldes.

NATO’s beredskabsplaner, der omfatter målsætningen om inden for 30 dage at kunne stille 30 kampklare infanteribataljoner, 30 lufteskadroner og 30 krigsskibe, er angiveligt i god gænge, men vil formentlig blive nærmere evalueret på mødet.

NATO-tilstedeværelsen i Afghanistan, Irak, Kosovo og den udvidede indsats i de baltiske stater har stillet krav til samarbejde og fælles øvelser, som vil blive vurderet på mødet.

Kritik af Tyrkiet

Tyrkiets militære operationer i Syrien har givet anledning til bekymringer, og samtidig er der i NATO en udbredt bekymring over alliancemedlemmet Tyrkiets beslutning om at købe det russiske S-400-luftforsvarssystem. Tyrkiets beslutning har betydet, at USA har blokeret for Tyrkiets køb af F-35 jagerfly, og det vil påvirke alliancens fælles operationelle kapaciteter.

Tyrkiet, der har været medlem af NATO siden 1952, har med en hær på 355.000 de næststørste væbnede styrker i NATO. Forsvarsbudgettet er med 19 mia. dollars det 7. største og der befinder sig omkring 2.500 amerikanske piloter, teknikere og soldater på Incerlik Air Base. Det antages, at USA har stationeret 50 atomvåben i Tyrkiet.

Det tyrkiske-problem er blandt andet, at hvis Tyrkiet ansøgte om NATO-medlemskab i dag, ville det ikke uden videre kunne optages. NATOs regler for medlemskab “kræver, at kandidater har stabile demokratiske systemer, forfølger en fredelig bilæggelse af territoriale og etniske tvister, har gode forbindelser med deres naboer, viser engagement i retsstatsprincipper og menneskerettigheder, etablerer demokratisk og civil kontrol med deres væbnede styrker, og har en markedsøkonomi”.

Tyrkiet har en markedsøkonomi, men opfylder knap nok de andre kriterier. Alligevel mangler NATO mekanismer til at håndtere alliancemedlemmer, der ikke lever op til kravene.

NATO hverken kan eller vil undvære Tyrkiet

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg havde den 11. oktober 2019 et længere møde med Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu.

Ifølge NATO sagde Jens Stoltenberg på den efterfølgende fælles pressekonference:

“Turkey is at the forefront of a very volatile region. No other Ally has suffered more terrorist attacks.  No other Ally is more exposed to the instability, violence and turmoil from the Middle East. And no other NATO Ally hosts so many refugees as Turkey does, many of them from Syria”.

“Of course, no NATO Ally has suffered more than Turkey. And Turkey has legitimate security concerns, and they have been on the frontline. But it matters also for all the NATO Allies, and that’s the reason why we have increased our presence, and why we should continue to provide support to Turkey”.

While Turkey has legitimate security concerns, I expect Turkey to act with restraint. We have a common enemy – Da’esh. A few years ago, they controlled significant territory in Iraq and in Syria. Working together in the Global Coalition, we have liberated all this territory and millions of people.

These gains must not be jeopardised. An imminent concern is that captured Da’esh terrorists must not be allowed to escape”.

“What I can say is that Turkey is an important and strong NATO Ally and it is important for our collective defense, for our different missions and operations, including in the fight against terrorism. And for us it is important to have Turkey as a strong and committed Ally, because we are all safer when we stand together. And we have to remember that the progress, for instance, we have made in the fight against Daesh has been very much supported, and very much dependent on, the contributions of Turkey: Turkish forces, Turkish infrastructure, Turkish bases have been critical in the progress we have made together in fighting terrorism, especially the fight against Daesh”.

Den britiske forsvarsminister Robert Ben Lobban Wallace siden 24. juli 2019 – tidligere Storbritanniens længst fungerende minister for sikkerhed og økonomisk kriminalitet fra 2016 til 2019 – sagde på NATO’s Parlamentariske Forsamlings 65. Annual Session 11.-14. oktober 2019 I London, at “Turkey needs to do what is has to do to defend itself.”

Stoltenberg prøver at moderere retorikken inden mødet

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, ønsker tydeligvis ikke at London-mødet skal skal skabe tvivl om Tyrkiets NATO-medlemskab. Han har derfor allerede inden London-mødet sendt et klart signal til alliancens Tyrkiet-kritikere om at landet er fast forankret i den vestlige forsvarsalliance og bliver der:

”Alle allierede har kritiseret Tyrkiet og operationen i den nordøstlige del af Tyrkiet. Men ingen har talt om Tyrkiets plads i NATO. Tyrkiet har tilladt sine allierede at bruge baser, mens de kæmpede mod Islamisk Stat”.

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s