A.P. Møller – Mærsk A/S offentliggjorde den 19. august halvårsrapporten for 2020 – Interim Report for the 2nd Quarter 2020.

Tilbage i marts 2020 blev forventningerne sat på standby på grund af stor usikkerhed omkring coronakrisen, men nu venter Mærsk for 2020 at opnå et driftsoverskud før af- og nedskrivninger samt renter og skat på mellem 37 og 44 milliarder kroner:

”Despite the uncertainties related to COVID-19, A.P. Moller – Maersk reinstates its full-year guidance for 2020 and now expects EBITDA to be between USD 6.0bn-7.0bn, before restructuring and integration costs”.

Maersk har angiveligt formået at reducere omkostningerne med 16 pct. i 2. kvartal som i kombination med en stigning i fragtraterne på 4,5 pct. har udlignet et fald på 16 pct. i fragtmængder.

Maersk tager forbehold for en eventuel 2. bølge af Covid-19, for fragtrater, brændstofpriser og andre eksterne faktorer:

“The outlook and guidance for 2020 is subject to significant uncertainties related to the COVID-19 pandemic and does not take into consideration a material second lockdown phase. The guidance is also subject to uncertainties related to freight rates, bunker prices and other external factors”.

Lille fremgang i forhold til regnskabet for 2019

Torsdag den 20. februar 2020 fremlagde A.P. Møller Mærsk årsregnskabet for 2019. Selskabet oplyste dengang selv, at 2019 blev mere lønsomt trods “udfordrende markedsvilkår”.

Bundlinjen var dog ikke voldsomt opløftende, da Maersk måtte notere et underskud på knap 300 millioner kr. på de fortsættende aktiviteter.

Til sammenligning var underskuddet i 2018 på næsten en milliard kroner på de forsættende aktiviteter. Tilbage i 2017 var underskuddet omkring 300 millioner kroner større.

Af regnskabet fremgik, at underskuddet efter skat i 2019 var på knap 300 millioner kr. (44 millioner USD). “Driftsoverskuddet” (Ebitda) var på knap 39 mia. kr. (5.712 millioner USD). Nedskrivninger/afskrivninger mv. var på godt 29 mia. kr. (4.287 millioner USD). Renter mv. kostede knap 5,2 mia. kr. (758 millioner USD). Skat var på godt 3,1 mia. kr. (458 millioner USD). Endelig var der tab på godt 3,7 mia. kr. (553 millioner USD) på lukkede/solgte forretninger.

Hvis af- og nedskrivninger samt renter og skat i 2020 er af samme størrelse som i 2019, er der udsigt til et positivt årsresultat – i bedste fald på op mod 6 mia. kroner.

Kursen på Maersk-aktier steg onsdag formiddag med over 7 pct. i København.

I den offentlige debat i Danmark er der fokus på regeringens forslag om at give nedslidte danskere med årtiers slid på arbejdsmarkedet en ny rettighed til at komme tidligere på pension.

Ret til tidlig pension på 13.550 kroner om måneden gælder for personer med mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når de er 61 år. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.

Beløbet kan suppleres med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at pensionsydelsen sættes ned. Man får desuden mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året før skat, uden at beløbet sættes ned.

En anciennitetstrappe er afgørende for retten til tidlig pension. Den betyder, at personer med 42 års anciennitet kan gå et år tidligere på pension. Personer med 43 års anciennitet kan gå to år tidligere på pension. 44 års anciennitet betyder, at man kan gå tre år tidligere på pension.

Optjeningsperioden opgøres, fra man er 61 år. Det betyder, at en person skal have været på arbejdsmarkedet i en alder af 17, 18 eller 19 år for at få ret til tidlig pension.

Regningen til banker og velhavere

Den nye ret til en tidlig pension vil koste godt tre milliarder kroner årligt, og regeringen er indstillet på at sende regningen til bankerne og de mere velhavende danskere.

Om Covid-krisen vil fremme nedslidning er vel for tidligt at vurdere. Klart er det dog, at de mest sårbare er de beskæftigede i de dele af samfundet, der har måttet indskrænke som følge af Covid-19, mens formueejere og indehavere af værdipapirer m.v. ikke kun er skånet for det værste, men i mange tilfælde direkte har vundet på krisen.

Verdens rigeste

Ifølge magasinet Forbes er de super rige blevet rigere i løbet af de sidste måneders Coronakrise. Tilsammen har verdens 25 rigeste forøget formuen med 255 milliarder dollars i perioden. Facebooks Mark Zuckerberg er nu 85,5 milliarder dollars værd.

Verdens rigeste – Amazon-grundlægger Jeff Bezos – har tjent på Coronakrisens nedlukning af fysiske butikker og han har i 2020 forøget sin formue med ikke mindre end 73 milliarder dollars til 146 milliarder dollars.

Elon Musk tjente 48 mia. kr. på én dag og er nu verdens fjerderigeste på Bloombergs Billionaire Index. Det skete da Tesla-aktien mandag den 17. august 2020 gennemgik en gevaldig udvikling i opadgående retning. Tesla-aktien steg med intet mindre end 11 pct., og det fik den sprælske iværksætters formue til at stige med hele 7,8 mia. dollars. Altså over 48 mia. kr.

Med stigningen kom Tesla-aktien, som Elon Musk ifølge CNBC ejer næsten 21 pct. af, op på en ny rekord i markedsværdi på over 340 mia. dollars.

Udover elbiler er Elon Musk også med i SpaceX, der muligvis kan være med til at rykke hans formue endnu længere frem. SpaceX er for tiden tæt på en aftale om 2 mia. dollars i finansiering, skriver Bloomberg.

Alene i 2020 er Elon Musks formue steget med 57,2 mia. dollars, så den nu er oppe på samlede 84,8 mia. dollars, hvilket svarer til over 530 mia. danske kroner. Tesla-aktien er steget med over 700 pct. gennem det seneste år.

Siden brygmesteren Nick Shields opfandt læskedrikken Spiked Selzer og producerede det første kommercielle bryg i Westport, Connecticut, i november 2013, har kalorielette læskedrikke med et alkoholindhold på omkring 4,7 pct. – hard seltzers eller spiked sparkling water – eller alkoholsodavand fået en enorm udbredelse i USA, men faktisk taget verden med storm. I Europa er der således i mange lande ved at blive lanceret produkter inden for hard seltzer-kategorien.

Spiked Seltzer fås i mange frugtsmagsvarianter og med f.eks. smag af rabarber er det en forfriskende måde at nyde en drink uden at fylde sig med meget mere end filtreret vand. Den bløde karbonisering gør Spiked Seltzer til et forfriskende og glutenfrit alternativ til det eksisterende marked. Lav på kalorier og kulhydrat og næsten intet sukker er det et oplagt valg for mange.

Hard seltzers-markedet i USA er af Nielsen data estimeret til 2 mia. dollars i de 22 ”pandemic- uger”, der begyndte i begyndelsen af marts 2020. Ølsalget steg med 11 pct. i sammenligning med samme periode sidste år, men hard selzer-omsætningen steg med 224 pct.

Mærker som “White Claw” og “Truly”, der er uafhængige af de store ølproducenter, har erobret omkring 75 pct. af markedet, men de store spillere er på vej. Budweiser har lanceret ”Bud Light Seltzer”, og der er også kommet en “Corona Seltzer” på markedet. Coca-Cola har meddelt, at “Topo Chico” hard seltzer snart lanceres på en række latinamerikanske markeder.

Med udpegningen af fhv. adm. direktør i Velux og fhv. formand for Danmarks Grønne Investeringsfond, Jørgen Tang-Jensen (64), har Tænketanken EUROPA mistet den sidste rest af troværdighed.

Jørgen Tang-Jensen er bestyrelsesmedlem, Coloplast A/S, bestyrelsesmedlem, VKR Holding A/S, VILLUM FONDEN, bestyrelsesmedlem, Rockwool International.

Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux er blandt de virksomheder i Danmark, der hvert år udleder enorme mængder CO2, og i 2018 stiftede virksomhederne lobbyorganisationen ”SYNERGI”.

Med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som formand og officiel og betalt lobbyist, argumenterer Synergi for, at vi kan spare op til 160 milliarder med udbygning af grøn energi og energieffektivisering for at nå vores klimamål i 2050.

Man må forstå, at energieffektiviseringsvirksomhederne, der selv udleder massive mængder af CO2, mener, at energieffektivisering er en god forretning, der på afgørende vis kan bidrage til, at vi på en overkommelig måde kan leve op til selv de mest ambitiøse klimamål.

Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.

Virksomheden Tørsleff har valg at fjerne den sorte “Vaniljemand” fra sine bøtter. Den ikoniske tegning vil blive skiftet ud med en tegning af en vaniljeblomst i løbet af 2021. Ligeledes vil tegningen af en asiat på Atamon-flaskerne også blive fjernet fra hylderne.

Krænkelsesdebatten har kronede dage, og i juli var ”eskimo” i fokus, da Hansen Is fjernede navnet Eskimo fra sin is klassiker, og Nationalmuseet fjerner nu ordet fra sin arktiske udstilling.

Statens Museum for Kunst har for længe siden ændret beskrivelser og titler på kunstværker. I stedet for ”neger” og ”hottentot” bruges nu ordet ”afrikaner”, og ”slave” ændres til ”slavegjort”.

Det sker for at fjerne ord, “der i dag er stødende og utidssvarende”. I mange år har ”neger” ikke været en accepteret betegnelse. Pippi Langstrømpes far har ændret navn fra ”negerkonge” til ”Sydhavskonge” og Sambo-flødeboller blev til Samba-flødeboller for ikke at skabe associationer til bogen om lille sorte Sambo, som mærkeligt nok stadig kan købes i visse boghandler.

I Australien taler de heller ikke om ”australnegere”, men om ”aboriginals”.

Der var engang, hvor det var fuldstændig problemfrit at sige ”sigøjner”. Men i takt med, at ”sigøjnere” blev betragtet som rakkere og tyveknægte over alt i Europa begyndte der at hænge noget karakteriserende ved den glose. Nu skal det hedde roma, hvis man ikke vil mistænkes for at have negative tanker om dem, og brugen af ”sigøjner” er efterhånden på linje med ”neger”.

I Tyskland har fødevarevirksomheden Knorr, der indgår i Unilever-koncernen, besluttet at ændre navnet på en populær krydret dressing fordi navnet giver anledning til racistiske associationer. Det er den populære “Zigeunersauce”, der i årevis har givet anledning til kritik i Roma-kredse. Sigøjnersaucen skifter navn til “Paprikasauce Ungarische Art” (“Paprika Sauce Hungarian Style”). Det kunne det tyske ugeblad Bild am Sonntag berette søndag den 16. august 2020.

Om det stadig vil være muligt at få retter som ”Zigeunerpfanne” på tyske restauranter, vil vise sig. Vi må nok så småt indstille os på, at vi snart også i Danmark skal sige farvel til estimerede kroretter som ”Sigøjnerpande” og ”Sigøjnergryde”.

Frygten blandt amerikanske økonomer for deflation blev dæmpet onsdag da det amerikanske arbejdsministerium, Labor Department, offentliggjorde forbrugerprisindekset for juli. Stigningen blev opgjort til 0,6 pct. – det samme som i juni. Dermed er forbrugerpriserne steget med 1 pct. fra juli 2019.

Inflationen i USA er under kontrol og noget under den amerikanske centralbanks målsætning på omkring 2 pct. Den lave inflationstakt afspejler formentlig også den utilfredsstillende amerikanske beskæftigelse. Arbejdsløsheden ligger fortsat på godt 10 pct., og det er derfor forventningen blandt finansielle analytikere i USA, at The Fed ikke vil fjerne foden fra speederen og fortsat vil pumpe penge ud i den amerikanske økonomi. Aktiekurserne blev derfor ikke berørt af inflationstallene, men man bør vare sig ved at se aktiekurserne som udtryk for økonomiens sande tilstand

Centralbankernes rolle

Når centralbankerne via kvantitative lempelser – quantitative easening – i stor skala opkøber staters og private virksomheders gæld – og til stadighed garanterer, at de vil gøre ”whatever it takes” for at sikre kreditmarkedernes funktion – bør det ikke undre, at aktiekurserne, priserne på fast ejendom og på guld og sølv er høje og stigende. Hvor skulle pengene ellers placeres i en situation, hvor efterspørgslen i store dele af samfundet er presset som følge af Corona-krisen?

Hvis du vil have et billede af den sande økonomiske tilstand, skal du se bort fra aktiekurserne og koncentrere dig om udviklingen i beskæftigelsen, priserne på råvaremarkederne, udviklingen i verdenshandelen og tegn på flaskehalse og inflationære tendenser.

Coronakrisen rammer skævt

De mest sårbare er de beskæftigede i de dele af samfundet, der har måttet indskrænke som følge af Covid-19, mens formueejere og indehavere af værdipapirer m.v. ikke kun er skånet for det værste, men i mange tilfælde direkte har vundet på krisen.

Ifølge magasinet Forbes er de super rige blevet rigere i løbet af de sidste måneders Coronakrise. Tilsammen har verdens 25 rigeste forøget formuen med 255 milliarder dollars i perioden. Helt i top ligger Facebooks Mark Zuckerberg, som nu er 85,5 milliarder dollars værd.

Amazon-grundlægger Jeff Bezos har tjent på Coronakrisens nedlukning af fysiske butikker og har siden 23. marts 2020 forøget sin formue med ikke mindre end 30 milliarder dollars til 146 milliarder dollars.

Når den pengepolitiske og finanspolitiske indsats for at afhjælpe konsekvenserne af Corona-pandemien øger uligheden – hvorfor gør man det så?

Erfaringerne fra 2008-09

Det korte svar er, at der ikke er noget alternativ, og at man for alt i verden vil undgå den totale økonomiske nedsmeltning, der indtraf efter finanskrisen i 2008-09.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse forretnings- og indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet.

Derfor måtte offentlige myndigheder i USA, i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Krav til bankernes kernekapital

Kravene til bankernes soliditet og kapitalgrundlag er i de fleste lande – og i Danmark – strammet betydeligt efter finanskrisen. Der gennemføres med jævne mellemrum såkaldte stresstests, der skal afprøve kreditsystemets modstandskraft. Senest har Den Europæiske Centralbank den 28. juli 2020 oplyst, at en sådan stresstest havde vist, “at banksektoren i euroområdet kan modstå den af pandemikrisen fremkaldte stress”.

Den øgede konsolidering også i danske pengeinstitutter, har skærpet appetitten på at øge pengeinstitutternes bidrag til finansieringen af velfærdssamfundet.

Planer om ny bankskat

PolicyWatch kan den 13. august 2020 oplyse, at en ny særskat til bankerne meget snart kan blive indført.

Da Socialdemokraterne i 2019 gik til valg, var det blandt med en tilbagetrækningsreform for fysisk nedslidte, der skulle finansieres af særskat på banker på 1,5 mia. kr. Dette blev dog udskudt til senere. Nu er et udspil om ret til tidlig pension på vej, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Børsen. Han ønsker ikke at svare på, hvordan bankskatten skal udmøntes, men at planen fortsat er, at bankerne skal finansiere tilbagetrækningsreformen.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er ifølge Børsen, ikke glade: Den forhøjede skattebetaling for bankerne er både uretfærdig og sandsynligvis højere, end regeringen tidligere har meddelt, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finans Danmark.

 

Det har givet anledning til et ramaskrig i Italien, at avisen La Repubblica har kunnet oplyse, at mindst 5 italienske parlamentsmedlemmer og talrige regionsråds- og byrådsmedlemmer havde forsøgt at hæve en såkaldt ”Covid Bonus”, der var tiltænkt selvstændige og sæsonarbejder, der som følge af Corona-krisen var berøvet deres normale indtægt.

Fra hjælpepakken er i alt udbetalt omkring 7 mia. euro til momsregistrede selvstændige, der kunne dokumentere indtægtsnedgang som følge af Corona-krisen. Støtten udgjorde 600 euro om måneden i marts og april og 1000 euro i maj.

Foreløbig har Salvinis parti, Liga, suspenderet medlemmerne af Deputeretkammeret, Elena Murelli og Andrea Dara. De og eventuelt andre vil ikke blive tilladt at genopstille for partiet.

Der er desuden parlamentsmedlemmer fra den regerende populistiske Femstjernebevægelse, MoVimento 5 Stelle, og fra Matteo Renzis centerparti, Italia Viva.

Det er den nationale italienske pensionsanstalt, INPS – Istituto Nazionale della Previdenza Sociale – der har administreret ordningen. INPS har oplyst, at kun 3 parlamentsmedlemmer rent faktisk havde modtaget den kontante støtte.

INPS udsættes i øvrigt for kritik fordi en lang række ”værdigt trængende” erhvervsudøvere faktisk endnu ikke har modtaget deres støtte.

For at komme i betragtning skulle ansøgerne have et partita IVA (momsnummer) og kunne påvise, at krisen havde berøvet dem for mindst to tredjedele af deres sædvanlige indkomst.

Italienske parlamentsmedlemmer hører blandt de bedst aflønnede med en nettoløn på 12.439 euro om måneden plus utallige frynsegoder og privilegier, men det har åbenbart ikke været nok for de pågældende parlamentsmedlemmer.

“Det er skammeligt, virkelig uanstændigt,” skrev den italienske udenrigsminister Luigi di Maio fra Femstjernebevægelsen på Facebook og opfordrede til, at pengene blev returneret, og lovgiverne skulle træde tilbage.

En række lokale byrådsmedlemmer har erkendt, at de også havde gjort krav på statsstøtte under krisen, men forsvarede sig med, at politik ikke var deres eneste job.

Coronaen har simpelthen støvsuget markedet for hunde i Danmark. Folk er mere hjemme, og så vil de måske gerne have et kæledyr, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal lave.

Mange kan kigge rundt i bekendtskabskredsen og bekræfte, at det nu er en hund, der har den fulde opmærksomhed.

Folk arbejder måske hjemme og har indset, at det kan vare længe før de igen kan flyve på ferie i langt-bort-i-stan. Enten skal familien i de kommende ferier være hjemme eller finde et sommerhus i Danmark. Desuden har der i mange børnefamilier længe været et massivt pres for at få en hundehvalp.

Ferieboligudlejerne har lynhurtigt opfanget tendensen, og der er et stort udvalg af ferieboliger, hvor du må tage hunden med.

Mikael Larsen fra Novasol siger, at “I cirka halvdelen af vores sommerhuse er det tilladt at medbringe husdyr, og vi mærker en stor efterspørgsel efter disse huse”.

Dyreinternater har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på kæledyr de seneste tre måneder, og resultatet er tomme bure og skuffede kunder.

En Coton de Tulear – en såkaldt Bomuldshund – er umulig at opdrive, mens franske bulldoghvalpe rask væk går for 20.000 kr., ligesom en Yorkshire Terrier koster 15.000 kr. En helt almindelig Dansk-Svensk-Gårdhund får du næppe for under 10.000 kr. Ubestemmelige gadekryds går som varm brød til høje priser.

Efterspørgslen på hundehvalpe eksploderede i marts og har skabt så stort et behov, at den illegale handel har kronede dage. Dyrenes Beskyttelse har derfor ansat en efterforsker, som undersøger det ulovlige hundemarked, og resultaterne taler for sig selv: den ulovlige hvalpehandel er en millionforretning.

Tyske hunde skal luftes to gange om dagen

Reuters kan oplyse, at den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, står bag en helt ny dyreværnslovlov, der bl.a. betyder, at alle hundeejere i Tyskland skal lufte hunden mindst to gange om dagen, Der kan enten være tale om en gåtur med hunden eller at de lukker den ud i haven to gange om dagen i en time.

Der er op imod 9,4 millioner hunde i Tyskland, og næsten hver femte husstand ejer en hund. Mest populær er schæferhunde og gravhunde efterfulgt af labradorer, Jack Russell Terriers og mops.(mops)

En talsmand for den tyske hundeforening, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), siger, at loven, der også regulerer forhold for produktionsdyr og dyretransporter, er “velment men urealistisk”.

I dagene op til COP15 i København i 2009 inviterede Danmarks Naturfredningsforening sin amerikanske samarbejdspartner, Sierra Club, til sammen med andre at præsentere deres innovative klimaløsninger på en klimamesse, der skulle bidrage til at fortælle verdens politiske ledere, at det var på høje tid at blive enige om en ambitiøs, bindende klimaaftale.

Amerikanske Sierra Club præsenterede på messen projektet ”Cool Cities”, der har omfattet over 900 amerikanske byer, der var interesserede i at nedbringe deres CO2-udslip.

Trods alle bestræbelser lykkedes det som bekendt ikke at nå frem til en aftale i København. Om det var Lars Løkke Rasmussens pinlige ledelse, der var årsagen eller hvad – det lykkedes først 6 år senere på COP21 i Paris i 2015 at nå frem til – ikke en juridisk bindende – men dog en aftale.

Danmarks Naturfredningsforening

Selvom Danmarks Naturfredningsforening er langt fra storhedstiden i 1980’erne, hvor man kunne mønstre over 260.000 medlemmer, er foreningen stadig kontroversiel. I dag er medlemstallet halveret, og foreningen ledes i dag af en repræsentant for Enhedslisten og en hovedbestyrelse bestående af offentligt ansatte biologer, naturvejledere og en enkelt folkeskolelærer.

Foreningen kan til enhver tid få venstrefløjen i tale, men mærkeligt nok er Det Konservative Folkeparti også særdeles lydhør – et forhold der daterer sig helt tilbage til Danmarks Naturfredningsforeningens første år.

Foreningen blev stiftet 21. april 1911 på Palace Hotel i København som “Forening for Naturfredning”. Det stiftende møde var indkaldt af den lokale turistformand Viggo Falbe-Hansen. Formålet med mødet var dannelsen af en ny forening, Foreningen for Naturfredning, der skulle arbejde for bevarelse af den danske natur og sikre befolkningens adgang til den. Anledningen var, at Øresundskysten på Sjælland var ved at blive afspærret af velhavende københavnere, der byggede sommervillaer helt ned til vandkanten og opsatte hegn.

Foreningens medlemsskare bestod i mange år af kunstnere, sagførere, godsejere og akademikere fra det bedre borgerskab. Det var ikke mindst de såkaldte “hattedamer” – borgerskabets kvinder, som ikke havde lønnet arbejde, i stedet brugte deres tid til at udføre frivilligt arbejde – der var aktiv i foreningen og supplerede deres hidtidige sociale indsats med kampen for folkets – dvs. borgerskabets ret til at opleve naturen.

Det med benyttelse af naturen var en ny og banebrydende ide. Den nye forening adskilte sig dermed fra naturvidenskabelige grupper, der ville frede naturen for naturens egen skyld. Allerede i 1912 sattes ind med en kampagne mod skovsvin. Sloganet var: ”Madpapir og Æggeskaller, Pynter ej i Skovens Haller”.

Modstand mod reklameskilte langs landevejene, bevaring af vejtræer og kampesten stod også højt på foreningens prioriteringsliste. Foreningens medlemstal passerede 3000 i 1925. Samme år skiftede den navn til Danmarks Naturfredningsforening som tegn på at den var landsdækkende. Med ændringen af Naturfredningsloven i 1937 fik foreningen ret til at rejse fredningssager. Dette resultat opnåedes ved personlig indgriben af den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning.

Danmarks Naturfredningsforenings særstatus

I dag stilles der spørgsmål ved Danmarks Naturfredningsforenings ret til på lige fod med kommuner og staten at rejse fredningssager. En ret, der blev etableret i 1937, da Thorvald Stauning fortsat var statsminister, og der var bred interesse for, at systemet skulle bidrage til flere fredninger. I dag er der kræfter, der mener, at ikke kun Danmarks Naturfredningsforening, men flere grønne organisationer skal have ret til at rejse fredningssager, men de skal kun kunne gøre det sammen med enten staten eller kommunen.

Udover Danmarks Naturfredningsforening kan også kommuner og stat i dag rejse fredningssager. Det er 13 lokale fredningsnævn fordelt over hele landet, der afgør, om et område skal fredes.

Sierra Club

Den ikoniske, amerikanske naturfredningsorganisation, The Sierra Club, blev grundlagt allerede i 1892 af John Muir, der var formand for foreningen i de følgende 20 år. John Muir, der kæmpede for at bevare Yosemite Valley og Sequoia National Forest, blev kaldt “wilderness prophet”, “skytshelgen for det amerikanske vildnis” og “Nationalparkernes far”.

På det seneste er det imidlertid også blevet påpeget, at bevægelsen udover naturbeskyttelsen også byggede på racisme. John Muir er således noteret for at have kaldt African Americans for dovne “Sambos”, ligesom han har beskrevet Native Americans som “dirty”.

I kølvandet på George Floyds død i politiets varetægt og protesterne mod racisme er talrige statuer af Sydstatskoryfæer revet ned, ligesom statuer af Christopher Columbus og Father Juniper Serra, en af Californiens grundlæggere, er blevet vandaliseret.

John Muir var selv racist, og Sierra Club har været tvunget til at lægge afstand til organisationens grundlægger.

Sierra Club finder i dag, at også nogle af John Muirs samarbejdspartnere var problematiske. Den dengang estimerede Henry Fairfield Osborn stod i spidsen for The New York Zoological Society og han var formand for bestyrelsen for The American Museum of Natural History. Han bidrog imidlertid også aktivt til etableringen af The American Eugenics Society (racehygiejne), som på den tid karakteriserede alle ikke-hvide, inclusive jøder, som inferiøre og laverestående.

Det hævdes, at tidlige fremtrædende Sierra Club-medlemmer som Joseph LeConte og David Starr Jordan offentligt “argumenterede for hvidt overherrredømme og racehygiejne”. Jordan støttede således lovgivning om tvangssterilisation, der berøvede tusinder af kvinder muligheden for at få børn.

John Muirs samtidige omfattede også Madison Grant, grundlægger af Bronx Zoo, som i 2016 skrev “The Passing of the Great Race, or The Racial Basis of European History”, der var én lang argumentation for hvidt overherredømme.

Præsident Theodore Roosevelt, som etablerede de første nationalparker i USA, roste bogen, som også gjorde indtryk på Adolf Hitler, der kaldte Madison Grants bog ”min bibel”.

Naturfredningsforeningerne støtter Joe Biden

Joe Biden har opnået støtte fra Sierra Club, der stadig er den ældste og største naturfredningsforening I USA. Biden har også opnået støtte fra en række mindre miljøgrupper som f.eks. ”The League of Conservation Voters” og ”The Natural Resources Defense Council”.

Det var heller ikke sandsynligt at disse organisationer ville have støttet Donald Trump. The Sierra Club har aktivt bekæmpet alle dele af hans miljøpolitik, og organisationen var forrest i kampagnen, der tvang Trumps direktør for Environmental Protection Agency, EPA, Scott Pruitt, til at træde tilbage.

Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet oplyser i en artikel på styrelsens hjemmeside, at det i de seneste år er lykkedes at automatisere store dele af sagsbehandlingen. Et eksempel er ordningen for miljøteknologi, hvor ansøgerne i 2018 i gennemsnit måtte vente næsten 1 år på en afgørelse. I 2019, hvor 80 procent af ansøgningerne blev behandlet automatisk, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid reduceret til 115 dage eller knap 4 måneder.

Landbrugsstyrelsen, der har ansvaret for administrationen og udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte i Danmark er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider. Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også kostbar for danske skatteborgere.

Den danske stat er jævnligt tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen.  I en korrespondance med finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.

Rigsrevisionens kritik

Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den danske administration af landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har således kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.

Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der trods forbedringerne på ordningen for miljøteknologi betyder, at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.

Landbrug & Fødevarer kritiserer

AgriWatch kan den 11. august 2020 berette, at Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, er træt af Landbrugsstyrelsens IT-problemer, der aktuelt betyder, at den oprindelige ansøgningsfrist for at få del i de midler (115 mio. kr.), der er af sat til minivådområder, 11. august 2020, er blevet udsat til den 25. august 2020.

“Endnu engang er der it-problemer hos Landbrugsstyrelsen, som betyder, at de ikke kan modtage ansøgninger. Landmændene og vores oplandskonsulenter har gjort en kæmpe indsats og er klar med ansøgningerne, men fejl i it-systemet betyder, at nogle ansøgninger om minivådområder ikke kan modtages. Det er dybt frustrerende med de gentagne it-problemer på flere områder,” skriver Merrild i en skriftlig kommentar til AgriWatch.

Han fremhæver, at han er bekendt med flere landmænd, der holder sig tilbage fra at søge om at etablere minivådområder, fordi der de seneste år har været adskillige tekniske og administrative problemer med ordningen.

“Hvis minivådområde-ordningen ikke leverer efter forventningerne i 2021, så skal kritikerne nok komme på banen og bebrejde os, at man ikke kan satse på frivillige tiltag fra landmænd. Men de kritikere må meget gerne komme på banen nu, hvor der er så mange problemer fra myndighedernes side, og sammen med os forlange, at der kommer styr på tingene hos Landbrugsstyrelsen. Vi har brug for at få et system, der virker og kan håndtere den store interesse fra landmænd,” skriver Merrild.

Udflytning og andre trængsler

Udover lange sagsbehandlingstider har Landbrugsstyrelsen heller ikke styr på økonomien. Derfor er styrelsen faktisk i gang med en tiltrængt effektivisering. Samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation som betyder, at styrelsens støtteordninger og IT-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af IT-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed. Styrelsen er stærkt fokuseret på agilitet, og et jobopslag om en ledig stilling som agil coach vakte opmærksomhed og moro.

Landbrugsstyrelsen må også leve med, at i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser i 2016, flyttede Landbrugsstyrelsen 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling til det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.

Modstand mod udflytningen

Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der betydelig modstand mod beslutningen om at statsansatte blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.

I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets daværende departementschef, Martin Præstegaard, advarede departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til et tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.

Allerede inden udflytningen var der it-problemer og lange sagsbehandlingstider i Landbrugsstyrelsen, og selvom der er fremgang på ordningen for miljøteknologi, viser problemerne med vådområderne, at ikke alle problemer er løst.