Pandemien får folk til at gå i hundene

Ferie med hund

Coronaen har simpelthen støvsuget markedet for hunde i Danmark. Folk er mere hjemme, og så vil de måske gerne have et kæledyr, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal lave.

Mange kan kigge rundt i bekendtskabskredsen og bekræfte, at det nu er en hund, der har den fulde opmærksomhed.

Folk arbejder måske hjemme og har indset, at det kan vare længe før de igen kan flyve på ferie i langt-bort-i-stan. Enten skal familien i de kommende ferier være hjemme eller finde et sommerhus i Danmark. Desuden har der i mange børnefamilier længe været et massivt pres for at få en hundehvalp.

Ferieboligudlejerne har lynhurtigt opfanget tendensen, og der er et stort udvalg af ferieboliger, hvor du må tage hunden med.

Mikael Larsen fra Novasol siger, at “I cirka halvdelen af vores sommerhuse er det tilladt at medbringe husdyr, og vi mærker en stor efterspørgsel efter disse huse”.

Dyreinternater har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på kæledyr de seneste tre måneder, og resultatet er tomme bure og skuffede kunder.

En Coton de Tulear – en såkaldt Bomuldshund – er umulig at opdrive, mens franske bulldoghvalpe rask væk går for 20.000 kr., ligesom en Yorkshire Terrier koster 15.000 kr. En helt almindelig Dansk-Svensk-Gårdhund får du næppe for under 10.000 kr. Ubestemmelige gadekryds går som varm brød til høje priser.

Efterspørgslen på hundehvalpe eksploderede i marts og har skabt så stort et behov, at den illegale handel har kronede dage. Dyrenes Beskyttelse har derfor ansat en efterforsker, som undersøger det ulovlige hundemarked, og resultaterne taler for sig selv: den ulovlige hvalpehandel er en millionforretning.

Tyske hunde skal luftes to gange om dagen

Reuters kan oplyse, at den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, står bag en helt ny dyreværnslovlov, der bl.a. betyder, at alle hundeejere i Tyskland skal lufte hunden mindst to gange om dagen, Der kan enten være tale om en gåtur med hunden eller at de lukker den ud i haven to gange om dagen i en time.

Der er op imod 9,4 millioner hunde i Tyskland, og næsten hver femte husstand ejer en hund. Mest populær er schæferhunde og gravhunde efterfulgt af labradorer, Jack Russell Terriers og mops.(mops)

En talsmand for den tyske hundeforening, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), siger, at loven, der også regulerer forhold for produktionsdyr og dyretransporter, er “velment men urealistisk”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s