OSCE – Organization for Security and Co-operation in Europe – er udstyret med en parlamentarisk forsamling, der hvert år mødes nogle hyggelige dage i Østrigs hovedstad, Wien.

Desværre er det grundet Covid-situationen besluttet, at dette års vintermøde den 24. – 26. februar 2021 afholdes virtuelt over internettet.

Den danske delegation til OSCEs Parlamentariske Forsamling (OSCE PA), der ligesom venstremanden Michael Aastrup Jensen er parat til at gå langt for at finde en tjenstlig anledning til en udlandsrejse, besluttede i stedet at observere præsidentvalget i Kirgisistan, der blev afholdt den 10. januar 2021.

Som de siger i delegationen: ”Det er måske bare en anelse morsommere at sidde derude og længes hjem, end at sidde derhjemme og længes ud…”.

Den danske delegation til OSCEs Parlamentariske Forsamling, der består af venstremanden Peter Juel-Jensen, Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, og socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, har derfor tilbragt dagene 5. – 12. januar 2021 i Kirgisistan, herunder i landets eksotiske hovedstad, Bisjkek.

Budgettet for rejsen, hvor de 3 folketingsmedlemmer var ledsaget af delegationssekretær Eva Esmarch, var fastsat til 116.000 kr.

Der foreligger endnu ikke oplysninger, om delegationen observerede uregelmæssigheder under præsidentvalget, ligesom det også er uoplyst, om rejseselskabet var i stand til at overholde rejsebudgettet.

Kirgisistan

Præsidentvalget den 10. januar 2021 var ellers kulminationen på 3 måneders uro i Kirgisistan efter parlamentsvalget den 5. oktober 2020.

Præsident Sooronbai Jeenbekov havde ikke forudset at valget den 5. oktober 2020 ville udløse rasende protester mod hans regime, og indebære, at han måtte gå af, hvis han ikke ville lide samme skæbne som præsident Nicolae Ceaușescu i Rumænien!

Den hidtil upåagtede Sadyr Japarov blev herefter udpeget til premierminister og midlertidig præsident i Kirgisistan. I en tale til parlamentarikere forsamlet i præsidentens residens den 16. oktober 2020 betegnede han sin nye position som et resultat af en “peaceful and legal transfer of power.” Ved præsidentvalget opnåede han officielt 79 pct. af stemmerne, men med en hidtil uset lav valgdeltagelse på 39 pct.

Sadyr Japarovved , der tidligere har været sat i forbindelse med organiseret kriminalitet, lovede ved indsættelsen den 28. januar 2021, at han ville skabe “a dictatorship of law, where justice and prosperity prevail”.

Jeenbekov er den tredje præsident i Kirgisistan, der er tvunget væk fra embedet af folkelige oprør. Ligesom Askar Akayev og Kurmanbek Bakiyev, som blev væltet henholdsvis 2005 og 2010, har Jeenbekov valgt at gå i eksil. I hvert fald har han og flere familiemedlemmer forladt landet for at foretage en ”pilgrimsrejse” til Mekka.

Samtidig med præsidentvalget afholdtes den 10. januar en folkeafstemning, hvor et overvældende flertal foretrak en ændring af det parlamentariske system til et præsidentielt regime. Vejen er hermed banet for en forfatningsændring, der betyder at Kirgisistan kan se frem til et endnu mere autoritært styre med en præsident med nye beføjelser og begrænset indflydelse fra parlamentet, der har 120 medlemmer.  

Ny regering

Den 3. februar 2021 godkendte parlamentet Kirgisistans nye regering med Ulugbek Maripov, 41, som ny Premierminister.

Landbrugsstyrelsen, der har ansvaret for administrationen og udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte i Danmark, er ofte i mediernes søgelys. Senest kan Landbrugsavisen den 20. februar 2021 berette om stærkt forsinkede støtteudbetalinger.

Landbrugsstyrelsen er ingenlunde fejlfri. Senest er det kommet frem, at der er lavet fejl i udbetaling af EU-støtte for 573 mio. kr. Det betyder, at danske skatteyderne nu står med en regning på mere end en halv milliard.

Det er Avisen Danmark, der har via et aktstykke i Folketingets Finansudvalg har afdækket hvordan Landbrugsstyrelsen i strid med EU’s regler i perioder 2015-2019 har udbetalt 287 mio. kr. for meget til visse danske landmænd, mens andre har fået udbetalt 286 mio. kr. for lidt.

EU skal have sine penge tilbage, og det skal de landmænd, som har fået for lidt, også. Man kan ikke afkræve af de landmænd, som har fået for meget, at de skal betale det overskydende tilbage. Det vurderer Kammeradvokaten. Pengene må derfor hentes i statskassen. Tilsvarende kan man ikke pålægge EU at betale de landmænd, som har fået for lidt. Det får skatteyderne også lov til.

”Det har jeg det virkelig skidt med. Det er en klokkeklar fejl. Vi er virkelig kede af det, og vi beklager rigtig meget”, siger Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, til Avisen Danmark.

Det antages, at Jette Petersen i den kommende tid må affinde sig med et skærpet tilsyn fra Landbrugsminister Rasmus Prehn, der formentlig ikke har lyst til at blive slagtet som Mogens Jensen og 15 millioner mink.

Ikke første gang Landbrugsstyrelsen laver fejl

Landbrugsstyrelsen er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider. Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også – som den aktuelle sag om hektar-støtten viser – kostbar for danske skatteborgere.

Den danske stat har også tidligere været tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen.  I en korrespondance med finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.

Rigsrevisionens kritik

Rigsrevisionen har adskillige gange været ude med riven efter den danske administration af landbrugsstøtten. Rigsrevisionen har således kritiseret Landbrugsstyrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.

Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder, at udbetalingen af EU-støtten jævnligt forsinkes.

Landbrugsavisen kan den 20. februar 2021 berette hvordan en landmand – Niels Jørgen Madsen – er træt af at vente på at få sit udlæg på 106.000 kroner til hegning af et areal på Værnengene i den sydlige del af Ringkøbing Fjord refunderet.

Det er mere end et år siden, han fik tilsagn om tilskud fra ordningen “Natura 2000 – rydning og forberedelse til afgræsning”. I foråret 2020 blev hegnet etableret, og regningen er for længst betalt.

I dag, trekvart år efter, er pengene stadig ikke gået ind på kontoen.

Landbrugsstyrelsen beklager ventetiden, der skyldes, at ”grundmodellen i styrelsens IT-system var forsinket”.

Landbrug & Fødevarer kritiserer

AgriWatch kunne den 11. august 2020 berette, at daværende formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, var grumme træt af Landbrugsstyrelsens IT-problemer, der betød, at den oprindelige ansøgningsfrist for at få del i støtte til etablering af vådområder, var udsat til den 25. august 2020.

“Endnu engang er der it-problemer hos Landbrugsstyrelsen, som betyder, at de ikke kan modtage ansøgninger. Landmændene og vores oplandskonsulenter har gjort en kæmpe indsats og er klar med ansøgningerne, men fejl i it-systemet betyder, at nogle ansøgninger om minivådområder ikke kan modtages. Det er dybt frustrerende med de gentagne it-problemer på flere områder,” skrev Merrild i en skriftlig kommentar til AgriWatch.

Merrild fremhævede, at han var bekendt med flere landmænd, der holdt sig tilbage fra at søge om at etablere minivådområder, fordi der de seneste år har været adskillige tekniske og administrative problemer med ordningen.

“Hvis minivådområde-ordningen ikke leverer efter forventningerne i 2021, så skal kritikerne nok komme på banen og bebrejde os, at man ikke kan satse på frivillige miljøtiltag fra landmænd. Men de kritikere må meget gerne komme på banen nu, hvor der er så mange problemer fra myndighedernes side, og sammen med os forlange, at der kommer styr på tingene hos Landbrugsstyrelsen. Vi har brug for at få et system, der virker og kan håndtere den store interesse fra landmænd,” skrev Merrild.

Udflytning og andre trængsler

Udover lange sagsbehandlingstider har Landbrugsstyrelsen heller ikke styr på økonomien. Derfor er styrelsen faktisk i gang med en tiltrængt effektivisering. Samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation som betyder, at styrelsens støtteordninger og IT-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af IT-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed. Styrelsen er stærkt fokuseret på agilitet, og et decideret latterligt jobopslag om en ledig stilling som agil coach vakte opmærksomhed.

Landbrugsstyrelsen må også leve med, at i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser i 2016, flyttede Landbrugsstyrelsen 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling til det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.

Modstand mod udflytningen

Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der betydelig modstand mod beslutningen om at statsansatte blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.

I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets daværende departementschef, Martin Præstegaard, advarede tidligere departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til et tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.

Allerede inden udflytningen var der it-problemer og lange sagsbehandlingstider i Landbrugsstyrelsen, og selvom der er fremgang på ordningen for miljøteknologi, viser problemerne med vådområderne, at ikke alle problemer er løst.

Efter mink-skandalen, der kostede Fødevareminister Mogens Jensen posten, blev Miljø- og Fødevareministeriet splittet ad, og departementschef Henrik Studsgaard blev fritaget for ansvar for landbrugssagerne og kan nu på fuld tid koncentrere sig om at servicere Miljøministeren, der har brug for al den hjælp hun kan få.

Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, og 23 ministre blev allerede lørdag den 13. februar 2021 taget i ed som ny italiensk regering af den italienske præsident Sergio Mattarella.

Mario Draghi – Super Mario – har dermed overtaget det politiske lederskab i Italien efter Giuseppe Conte som chef for den 13. regering i støvlelandet siden 2000.

Efter overvældende opbakning i det italienske parlaments 2 kamre – onsdag i Deputeretkammeret og torsdag i Senatet – er Mario Draghis nye italienske regering parat til at tage fat på at løse Italiens problemer. Coronapandemien har kostet næsten 100.000 italienere livet og EU’s tredje største økonomi hænger i laser, med en frygtindgydende gæld og et fald i BNP i 2020 på omkring 9 pct.

Onsdag i sidste uge præsenterede Mario Draghi i en tale til Parlamentet de umiddelbare prioriteter for regeringens arbejde.

Først og fremmest skal coronaviruspandemien bekæmpes ”med alle midler”. Som i andre lande er der i Italien stadig diskussion af rimeligheden af myndighedernes restriktioner på borgernes og næringslivets muligheder for at agere, og umiddelbart skal der ikke forventes lettelser. Hovedvægten vil dog blive lagt på at få vaccinationsprogrammet op i omdrejninger. Vaccinationer, skal udføres “i alle tilgængelige offentlige og private rum”.

Enhver diskussion om Italiens tilhørsforhold til EU skal høre op. Draghi har sagt, at Italien ikke opnår suverænitet ved at stå alene, og samtidig vil der ikke være et EU uden Italien.

Med EU’s genopretningsplan og støtten til Italien på 209 mia. euro er der nu en enestående mulighed for genopbygning og reformer i Italien.

Mario Draghis regering vil prioritere ligestilling mellem kønnene. Indsatsen skal gå langt videre end valget mellem familie og arbejde og tillige adressere ligestilling på ledende poster og i bestyrelser.

Miljø- og klimapolitikken vil blive opprioriteret. Mario Draghi har erklæret, at ”vi ønsker ikke kun at efterlade en sund økonomi, men også en planet i god stand”.

Italien er i øjeblikket splittet på mange planer – mellem Syd og Nord, mellem by og land, i opfattelsen af udlændinge, i synet på staten og myndighedernes indflydelse, i EU-politikken og på andre planer. Mario Draghi vil fokusere på sammenhængskraften i Italien: “Enhed er ikke kun en mulighed, men en pligt!”

Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien og Holland har i princippet indført restriktioner på eksport af våben til de krigsførende magter i Yemen, herunder ikke mindst den Saudi Arabisk-ledede koalition bestående af Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Egypten, Jordan, Marokko og Sudan, der siden 2015 har interveneret militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

Allerede i 2015 vedtog FN’s Sikkerhedsråd en våbenembargo mod Houthi-oprørerne i Yemen.

I øjeblikket er der i Europa-Parlamentet bestræbelser på at få vedtaget resolutioner vedrørende krigen i Yemen. Det er bemærkelsesværdigt, at adskillige franske og spanske liberale parlamentsmedlemmer ikke har villet støtte et pålæg om at stoppe våbeneksport til krigsførelsen i Yemen. Resolutionen blev vedtaget, men stemmeafgivningen dokumenterer, at den europæiske våbenindustris indflydelse rækker langt ind i Europa-Parlamentet.

Det oplyses, at Frankrig for milliarder af euro har solgt våben til Saudi Arabien og UAE – hvor træning og den løbende vedligeholdelse af våbensystemerne også indgår. 

Eurofighter-jagerfly leveret af Airbus bliver brugt til at bombe hospitaler i Yemen og franske Mirage bombefly bliver brugt af UAE i Yemen, oplyser MEP Hannah Neuman fra det tyske parti De Grønne.

Flyene er angiveligt udstyret med Mk80 bomber, der fremstilles af RWM Italia Munitions S.r.l., der er det italienske datterselskab af det tyske Rheinmetall Group.

Det franske offentligt ejede selskab DCI Group – Défense Conseil International – er operatør for at overføre fransk militær knowhow i udlandet. Under etiketten “Formation armées françaises” tilbyder DCI skræddersyet rådgivning, uddannelse og teknisk assistance. DCI Group træner i øjeblikket den saudiske hær i hvordan de mest effektivt kan affyre raketter mod Yemen.

Trods eksportforbuddet har en undersøgelse afsløret, at belgiske pansrede køretøjer sælges til Saudi Arabien og bruges i Yemen. Disse våben fremstilles af det belgiske firma FN Herstal – Fabrique Nationale – der ejes af den Valloniske lokalregering.

Våbenproducenten Terma bidrager med udstyr til krigen i Yemen

Afsløringen af de belgiske våbenbidrag til krigen i Yemen kommer ikke som en overraskelse i Danmark. Allerede i maj 2020 vakte det opmærksomhed, at den danske våbenproducent Terma har bidraget med udstyr til UAE’s – De Forenede Emiraters krigsførelse i Yemen.

TV2 har sammen med medierne DanWatch, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR- Nordic Reports undersøgt, hvor udstyr produceret af Terma bliver brugt.

Medierne oplyser, at Terma har solgt udstyr og vedligehold til kampflyene, Archangel, som under konflikten i Yemen er blevet brugt til bombninger i Yemen af De Forenede Arabiske Emirater.

Archangel-kampflyene kan ifølge TV2 bære tre ton bomber og er udstyret med Termas missilforsvarssystem – MASE Pod (Modular Aircraft Survivability Equipment).

Terma har desuden fra 2011 til 2016 udstyret seks af De Forenede Emiraters flådefartøjer med Termas Scanter 2001 navigationsradarer samt bidraget med uddannelse i vedligeholdelse af systemerne.

Det er ikke oplyst, om Terma har leveret udstyr til andre deltagere i krigen i Yemen.

Den erhvervsdrivende fond, Thomas B. Thriges Fond, ejer Thrige Holding A/S, der ejer Terma, der blev stiftet i 1949.

Terma i Lystrup ved Århus med en milliardstor omsætning har således flere pensionerede ambassadører og højtstående officerer på lønningslisten.

Terma sælger udstyr herunder Termas missilforsvarssystem – MASE Pod (Modular Aircraft Survivability Equipment) – til jagerfly, helikoptere, radarsystemer, herunder Termas Scanter 2001 skibsradar, skibsradarer, og til rumfartsindustrien.

Terma har fabrikker i Lystrup og Grenaa i Østjylland og har mere end 1500 ansatte på verdensplan. Sidste år var omsætningen på omkring 2 milliarder kroner.

Terma vandt i begyndelsen af 2020 en ordre til 550 millioner kroner hos det amerikanske flyvevåben på dele til kampflyet F-16.

Kontrakten er på 250 pylons, der er ophæng, som er monteret under vingerne og bærer F-16-flyets last af våben og andet udstyr. Flydelene skal produceres på og leveres over de kommende fem til seks år. De 250 pylons er også en del af flyenes beskyttelsessystem, da der er indbyggede sensorer, som kan opdage angribende missiler og affyre såkaldte flares, som afleder de angribende missiler.

Terma har de seneste år også vundet ordrer på at levere dele til kampfly af typen F-35-fly, der skal afløse F-16’eren – også hos det danske forsvar.

Den danske forsvarsindustri

Terma er langt fra den eneste virksomhed, der i Danmark producerer våben. Terma er – sammen med andre våbenproducenter og andre medlemmer af Dansk Industri med stærke interesser i forsvarsmateriel -særdeles aktive med at søge politisk indflydelse for at sikre deres kommercielle, industripolitiske og økonomiske interesser.

En anden stor militærproducent er Hydrema, der producerer ingeniørmaskiner, mineryddere m.v. til U.S Army og en lang række andre lande.

Udover de helt store virksomheder er der danske forsvarsfirmaer, der lever af at være nyskabende eller er underleverandører til større udenlandske firmaer.

I den første kategori finder vi et firma som Systematic, der startede småt i Århus i slutningen af 1980’erne med at udvikle software til det danske søværn men i dag har datterselskaber i Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Rumænien, Sverige, UAE, UK, og USA, beskæftiger mere end 400 medarbejdere og leverer en vifte af styringsprogrammer til militære enheder i hele verden.

I kategorien som underleverandører findes en lang række små virksomheder, der fungerer som komponentleverandører – f.eks. når der bygges nye F-35 kampfly, hvor den fynske maskinfabrik Multicut leverer dele til motoren, eller i produktionen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren, hvor nordsjællandske Mikkelsen Electronics A/S leverer kabler og styrebokse.

Forskningsinstitutioner som DTU har ligeledes interesser i udvikling af forsvarsteknologi, ligesom en række konsulent- og advokatfirmaer har interesser i dansk forsvarsindustri.

En nærmere beskrivelse af FAD – Danish Defence And Security Industries Association – en del af Dansk Industri kan ses her.

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, har travlt med at dæmonisere retstilstanden i lande som Polen og Ungarn. Landenes legitime regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket og kompromitteret domstolenes uafhængighed.

I modsætning hertil karakteriserer den ivrige landsdommer det danske retssystem som ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”

Dommerforeningens formand har i det hele taget ført sig frem på en måde, der er egnet til at ryste ved tilliden til dommerstandens upartiskhed.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark har noget at lade Polen og Ungarn høre om demokrati og retsstatsprincipper?

Forsøg på statskup i Danmark

Da Uffe Ellemann-Jensens var udenrigsminister ignorerede han i perioden 1982 til 1993 ved talrige lejligheder henstillinger og pålæg fra Folketingets flertal. Kun fordi Det Radikale Venstre sikrede et blokerende flertal, blev han reddet for rigsretssager for krænkelse af de demokratiske og parlamentariske spilleregler.

Samme Uffe Ellemann-Jensen veg ikke tilbage for at forsøge et statskup ved det dramatiske regeringsskifte i 1993 da Poul Schlüter ønskede at træde tilbage som statsminister efter Tamil-rapporten. Uffe Ellemann-Jensen ønskede at regeringen skulle fortsætte uden en Dronningerunde eller i det mindste et gruppeformandsmøde, der kunne havde afklaret det parlamentariske grundlag.

Poul Schlüter slap for at tilkendegive sin manglende støtte til Ellemann-Jensens planer, da Dronningens kabinetssekretær spolerede planen om at regeringen skulle fortsætte uanset at statsministeren var trådt tilbage. En plan, der ifølge kabinetssekretæren ville have været grundlovsstridig. 

Krænkelse af magtens 3-deling

Skiftende danske Justitsministre har gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

Retsstatens tilstand i Danmark

Dommerforeningens formand var påfaldende tavs, da regeringen i Danmark – med henvisning til bekæmpelsen af Coronavirus – sikrede sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, lukke domstolene og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der gav vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kunne:

“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”

“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”

Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling

Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.

“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”

Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvidede myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænkede forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, gav anledning til løftede øjenbryn, men afholdt ikke regeringen fra yderligere forslag, der blev vedtaget i Folketinget den 31. marts 2020.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet reagerer

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet havde en række betænkeligheder ved de hastelove, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, udtalte til pressen, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun var glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse trods alt blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Dommerforeningen passiv

Det bemærkelsesværdige var, at mens Dommerforeningen har været utrættelig i at påpege det betænkelige ved udviklingen i Polen og Ungarn, har foreningen været påfaldende afdæmpet i forhold til, at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – i Coronavirussens navn kunne frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Dagbladet Informations gravearbejde afslører Grundlovsbrud

Dagbladet Information har med dokumenter og mails dokumenteret, at Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Det dokumenteres endvidere, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere bestemte sager særligt højt. Dokumentationen giver også indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår domstolene kunne åbne igen.

Konsekvenserne af at krænke Grundloven?

Sagen er kontroversiel, fordi Grundloven fastslår, at ”retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen”, og at ”den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov”. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

Spørgsmålet er, hvorfor Dommerforeningens formand desuagtet finder, at det danske retssystem er ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”?

Grønnegaard-udvalgets udredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig

Det uafhængige ekspertudvalg, som under ledelse af professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard, på Folketingets foranledning har gransket håndteringen af COVID-19, finder det tvivlsomt, om forårets nedlukning af domstolene var i overensstemmelse med grundloven.

Grundloven fastslår, at domstolene er uafhængige. Men, lyder det i ekspertudvalgets rapport:

”Der kan imidlertid efter udredningsgruppens vurdering sættes spørgsmålstegn ved, om de meddelelser, som er tilgået de enkelte retter fra Domstolsstyrelsen, og som for nogles vedkommende er sket på foranledning af Justitsministeriets departement, harmonerer med domstolenes grundlovssikrede uafhængighed.”

Ekspertudvalgets vurdering strider lodret mod både Domstolsstyrelsens og regeringens tidligere udlægninger af sagen. I et interview med Information i juli fastholdt Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, at nedlukningen var sket ”efter bogen”, og justitsminister Nick Hækkerup afviste i et samråd i Folketingets retsudvalg i september, at regeringen skulle have krænket domstolenes uafhængighed i forløbet.

Kritik af dommerne for ikke at stå fast på domstolenes uafhængighed

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, at ekspertudvalgets redegørelse indeholder en kritik af domstolene for at have forsømt at stå fast på deres uafhængighed. Situationen har været vanskelig for den enkelte dommer og den enkelte ret, men kritikken burde give anledning til alvorlige overvejelser i Dommerforeningen. Foreningen og den formand, landsdommer Mikael Sjöberg, burde klart og utvetydigt have sagt fra overfor Domstolsstyrelsen.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, kalder sagen alvorlig. Han havde sidste år justitsminister Nick Hækkerup i samråd, og på baggrund af rapporten varsler han nu flere spørgsmål til ministeren.

”Når spørgsmålstegnene ved, om grundloven blev overholdt, blandt andet skyldes nogle meddelelser foranlediget af Justitsministeriet, så skærper det sagen betydeligt, i forhold til hvad ministeren har forklaret. Det giver anledning til bekymring for mig,” siger Kristian Hegaard til dagbladet Information.

Domstolsstyrelsen retter ind

I Domstolsstyrelsen ”noterer” man sig vurderingen af, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om meddelelserne til retterne var i overensstemmelse med princippet om domstolenes uafhængighed, skriver styrelsesdirektør Kristian Hertz i en kommentar til Information.

”Samtidig gør rapporten det dog også klart, at Domstolsstyrelsen flere gange og i forskellige sammenhænge fremhævede, at det var op til den enkelte ret at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til de lokale forhold,” skriver han.

”Vi har lært af forløbet, og vi har i efteråret 2020 haft en intern proces, hvor vi har samlet op på vores erfaringer med krisehåndteringen. Vi er tilfredse med, at rapporten vurderer, at man med de tiltag, som Domstolsstyrelsens bestyrelse godkendte i december 2020, nu har etableret et kriseberedskab, som tager højde for de erfaringer, vi har draget af forårets forløb.”

Justitsministerens bortforklaringer

I en skriftlig kommentar til Information afviser justitsminister Nick Hækkerup al kritik af hans ministeriums ageren. Han fastholder, at Justitsministeriet ikke pålagde Domstolsstyrelsen eller domstolene noget, men alene kom med opfordringer.

”Nej, grundloven er ikke blevet brudt, og det konkluderer udredningen da heller ikke. Som sagt har Justitsministeriet opfordret til at følge de generelle retningslinjer, og det er ikke grundlovsstridigt at komme med en opfordring,” skriver han.

Tidligere har det været hævdet, at Fødevarestyrelsens håndfaste kommunikation om aflivning af alle mink, også blot var en ”opfordring”!

I en såkaldt erhvervskommentar kritiserer Birgitte Erhardtsen den behandling konkursramte udsættes for. Erhardtsen illustrerer sine synspunkter med iværksætteren og mønsterbryderen Lisbeth Zornigs case: ”Alligevel kan Lisbeth Zornigs case tjene som eksempel på, hvordan en lille erhvervsdrivende tumler gennem en personlig konkurs uden nogen hjælp og vejledning fra myndighederne”.

Berlingske Tidendes Birgitte Erhardtsen har tydeligvis tabt sin sunde fornuft, og hun er hinsides pædagogisk rækkevidde fra sin ægtefælle, den tidligere socialdemokratiske politiker og minister, Carsten Koch.

Efter konkursen tilbyder Lisbeth Zornig og hendes mand Michael Lindholm ”foredrag og formidling af viden, der forandrer” gennem et selskab – Soft Talk Communications – etableret af Zornigs eksmand.

Torben Bagge, der leder skatteafdelingen i advokatfirmaet TVC, er kritisk overfor konstruktionen: ”Det virker, som om man gør, hvad man kan, for ikke at betale en gæld til det offentlige og dermed bidrage til vores alles bedste via samfunds kassen”, siger han ifølge Ekstrabladet.

Lisbeth Zornig og hendes mand er desuden et rigtigt dårligt eksempel på, ”hvordan en lille erhvervsdrivende tumler gennem en personlig konkurs uden nogen hjælp og vejledning fra myndighederne”.

Iværksætteren og mønsterbryderen Lisbeth Zornig Andersen er student fra Haslev Gymnasium og cand.polit. fra Københavns Universitet, hun har været administrerende direktør i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, formand for Børnerådet og stiftede siden Huset Zornig, der arbejdede på at forny og forbedre indsatsen over for samfundets socialt mest udsatte mennesker. Hun har været formand for tænketanken Social Innovations Forum og er stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn. Hun har været bestyrelsesmedlem blandt andet på IT Universitet, i Det Sociale Netværk og herberget Overførstergaarden.

Lisbeth Zornig Andersens mand, Mikael Rauno Lindholm, er shippinguddannet i A.P. Møller, uddannet journalist fra DJH og har arbejdet som redaktør på en række medier, blandt andet Mandag Morgen, Børsen og Computerworld. Han er medlem af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, VL-gruppe 67 og han har skrevet en lang række bøger om ledelse, strategi, innovation, globalisering og samfundsøkonomi, blandt andet Hvad skal Danmark leve af?, Slip innovationen løs – Danmark som kreativ stormagt og Den danske ledelseskanon. Han stiftede i 2008 udviklingshuset Innovation Inside og har rådgivet myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder om innovation og innovationsledelse. Er nu manager i Soft Talk Kommunikation.

Kommunikationsdirektør Stine Luise Goll søger en digital redaktør til Finans Danmark.

Med årets underdrivelse anføres det, at ”den finansielle sektor har stor bevågenhed af bl.a. politikere og af medier”. Realiteten er som bekendt, at finanssektoren og interesseorganisationen Finans Danmark udsættes for daglig kritik og har mistet en stor del af den danske befolknings tillid, og at der skal helt ekstraordinære indsatser til for at forbedre sektorens image.

Måske Stine Luise Goll bør overveje at konsultere ægtefællen Peter Goll, der er kendt langt udenfor kommunikationsbranchen for involveringen i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen?

Baggrunden for offentlighedens indsigt i den Gollske-metode var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, Peter Goll, orkestrerede fra sit direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Så vidt vides, har Peter Goll nu tid i kalenderen til at påtage sig nye spændende opgaver for Finans Danmark.

https://finansdanmark.dk/om-os/job-i-finans-danmark/ledige-stillinger/?hr=show-job%2F68417%26locale%3Dda_DK

Tibetkommissionens undersøgelse af begivenheder, der fandt sted i 2012, 2013 og 2014, trækker ud, men Tibetkommissionen har dog fra 7. januar 2021 genoptaget afhøringerne i Retten på Frederiksberg, retssal 003, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Ambassadør Friis Arne Petersen i Beijing

Tibet-kommissionen har foreløbig afdækket nogle af omstændighederne omkring præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, og omkring andre officielle kinesiske besøg i 2013 og i 2014.

Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, havde fået statsbesøget i stand, og han deltog i foråret 2012 i flere møder med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing om det kommende besøg.

Ambassadøren, der selvklart havde en både professionel og personlig interesse i et vellykket statsbesøg, fortalte Udenrigsministeriet og Statsministeriet i København, at kineserne var meget optaget af ting som sikkerhed, ”værdighed” og “ansigt”. Kineserne frygtede også “manifestationer”.

Udenrigsministeriet i København

Spørgsmålet er hvad Friis Arne Petersen under den intense kommunikation med København forud for besøget helt præcist insisterede på, der skulle gøres for at sikre et vellykket besøg.

Under alle omstændigheder ligger det klart, at Udenrigsministeriet agerede på ambassadørens indtrængende opfordringer til at sikre at ”manifestationer” ikke bevirkede at den kinesiske præsident skulle ”tabe ansigt”. 2 dage før præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark 14. – 16. juni, sendte departementschef Claus Grube en mail til daværende protokolchef Jette Nordam og andre kolleger:

”Kære venner, der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe PET og især Reimann i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus”.

Jette Nordam havde på det tidspunkt allerede til daværende politidirektør i København Johan Reimann viderebragt Friis Arne Petersens advarsler og bekymring for at demonstrationer skulle resultere i at kineserne fik indtryk af at den kinesiske præsident ikke blev modtaget i København med den nødvendige ”værdighed” og dermed ”tabe ansigt”.

Baseret på de foreliggende oplysninger, herunder ikke mindst fra Friis Arne Petersen via Udenrigsministeriet og Statsministeriet, skrev Politiet Efterretningstjeneste (PET) i en trusselsvurdering, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund fratog Københavns Politi aktivister deres Tibet-flag og skånede Hu Jintao for synet af dem, selv om det er i strid med reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed. Ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev fjernet, ligesom politiet forsøgte at skjule en demonstration for præsidenten.

Under de genoptagne afhøringer i Tibetkommissionen, har Claus Grube om ”ansigtstab” forklaret, at han mente et dansk ansigtstab, mens alle andre opfattede det som kinesisk ansigtstab.

Genafhøring af Friis Arne Petersen

Danmarks daværende ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, blev den 29. januar 2021 genafhørt i Tibetkommissionen, men han fralagde sig ethvert ansvar for den krisestemning, der i Udenrigsministeriet, i PET og i Københavns Politi resulterede i en opfattelse af, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund negligerede reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed, fjernede ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel, og forsøgene på at skjule en demonstration for præsidenten.   

Er det troværdigt?

Selvom det er åbenbart usandsynligt, at den opfattelse kunne komme fra andre end Danmarks Kina-ambassadør, havde Friis Arne Petersen intet at tilføje til den forklaring, han allerede havde givet i Tibetkommission I i 2016.

Af beretningen fra 2017 fra den første Tibetkommission fremgår det vedrørende afhøringen af Friis Arne Petersen den 16. december 2016, at:

”Afhørte syntes, det var trist, som politiet havde ageret under besøget. Det var ganske små demonstrationer. Afhørte troede slet ikke, at den kinesiske præsident har været opmærksom på dem i det meget tætte og travle program. Det var demonstranter, der havde et helt legitimt budskab, og de fik ikke lov at ytre sig. Afhørte vidste ikke, hvorfor politiet har ageret, som de gjorde. Mails med omtale af kinesernes bekymringer gik til Udenrigsministeriet og Statsministeriet, men ikke til andre. Om mails’ene er blevet videresendt, er ikke ambassadens anliggende. Afhørte havde ikke indsigt i, om Protokollen har videregivet mails til PET. Afhørte kunne derfor ikke forklare, hvorfor politiet agerede, som det skete”.

Friis Arne Petersen placerer således ansvaret for de stedfundne krænkelser af den grundlovssikrede ytringsfrihed og forsamlingsret hos politiet. Han eller ambassaden i Beijing har ikke sendt mails til politiet om kinesernes bekymring for ”ansigtstab”. Om Protokollen havde videregivet mails til PET havde Friis Arne Petersen ”ikke indsigt i”.

Hvis Friis Arne Petersen virkelig mente, at det var ”trist”, som politiet havde ageret under besøget, kan det undre, at han ikke reagerede på de overgreb mod demonstranter, der blev omtalt i pressen efter besøget, og i forbindelse med de efterfølgende kinesiske besøg i 2013 og 2014, sikrede respekt af de basale rettigheder for ”demonstranter, der havde et helt legitimt budskab”?

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt, der var socialdemokratisk statsminister fra 2011 til 2015, blev afhørt den 29. januar 2021. Statsministeren havde bemærket, at politiet havde grebet ind overfor demonstranter, men havde intet foretaget i den anledning.

Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien og Holland har i princippet indført restriktioner på eksport af våben til de krigsførende magter i Yemen, herunder ikke mindst den Saudi Arabisk-ledede koalition bestående af Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Egypten, Jordan, Marokko og Sudan, der siden 2015 har interveneret militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

I øjeblikket er der i Europa-Parlamentet bestræbelser på at få vedtaget resolutioner vedrørende krigen i Yemen. Det er bemærkelsesværdigt, at adskillige franske og spanske liberale parlamentsmedlemmer ikke har villet støtte et pålæg om at stoppe våbeneksport til krigsførelsen i Yemen. Resolutionen blev vedtaget, men stemmeafgivningen dokumenterer, at den europæiske våbenindustris indflydelse rækker langt ind i Europa-Parlamentet.

Det oplyses, at Frankrig for milliarder af euro har solgt våben til Saudi Arabien og UAE – hvor træning og den løbende vedligeholdelse af våbensystemerne også indgår.  

Eurofighter-jagerfly leveret af Airbus bliver brugt til at bombe hospitaler i Yemen og franske Mirage bombefly bliver brugt af UAE i Yemen, oplyser MEP Hannah Neuman fra det tyske parti De Grønne.

Flyene er angiveligt udstyret med Mk80 bomber, der fremstilles af RWM Italia Munitions S.r.l., der er det italienske datterselskab af det tyske Rheinmetall Group.

Det franske offentligt ejede selskab DCI Group – Défense Conseil International – er operatør for at overføre fransk militær knowhow i udlandet. Under etiketten “Formation armées françaises” tilbyder DCI skræddersyet rådgivning, uddannelse og teknisk assistance. DCI Group træner i øjeblikket den saudiske hær i hvordan de mest effektivt kan affyre raketter mod Yemen.

Trods eksportforbuddet har en undersøgelse afsløret, at belgiske pansrede køretøjer sælges til Saudi Arabien og bruges i Yemen. Disse våben fremstilles af det belgiske firma FN Herstal – Fabrique Nationale – der ejes af den Valloniske lokalregering.

Våbenproducenten Terma bidrager med udstyr til krigen i Yemen

Afsløringen af de belgiske våbenbidrag til krigen i Yemen kommer ikke som en overraskelse i Danmark. Allerede i maj 2020 vakte det opmærksomhed, at den danske våbenproducent Terma har bidraget med udstyr til UAEs – De Forenede Emiraters krigsførelse i Yemen.

TV2 har sammen med medierne DanWatch, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR- Nordic Reports undersøgt, hvor udstyr produceret af Terma bliver brugt.

Medierne oplyser, at Terma har solgt udstyr og vedligehold til kampflyene, Archangel, som under konflikten i Yemen er blevet brugt til bombninger i Yemen af De Forenede Arabiske Emirater.

Archangel-kampflyene kan ifølge TV2 bære tre ton bomber og er udstyret med Termas missilforsvarssystem – MASE Pod (Modular Aircraft Survivability Equipment).

Terma har desuden fra 2011 til 2016 udstyret seks af De Forenede Emiraters flådefartøjer med Termas Scanter 2001 navigationsradarer samt bidraget med uddannelse i vedligeholdelse af systemerne.

Det er ikke oplyst, om Terma har leveret udstyr til andre deltagere i krigen i Yemen.

Den erhvervsdrivende fond, Thomas B. Thriges Fond, ejer Thrige Holding A/S, der ejer Terma, der blev stiftet i 1949.

Krigen i Yemen bliver af FN kaldt verdens værste humanitære krise

Mere end to millioner børn under fem år lider af akut underernæring, og over 200.000 er døde i kamp eller som følge af krigen. Derudover behøver 80 procent af befolkningen på 28 millioner mennesker nødhjælp.

Krigen har sine rødder i forhold i Yemen og i den muslimske verden, der går langt tilbage, men de nuværende kampe begyndte i 2014 som en væbnet konflikt mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi.

Houthierne er en del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 28 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.

Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.

Saudisk ledet koalition intervenerer

Det sunnimuslimske kongedømme Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, UAE, var ikke interesserede i en stat domineret af radikale sunni-islamister lige op til deres sydlige grænse. Ifølge Saudi Arabien er houthierne ydermere støttet af ærkefjenden Iran.

De formerede derfor en koalition under saudisk ledelse bestående af: Saudi Arabien, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Marokko og Sudan. I 2015 intervenerede koalitionen militært i Yemen til fordel for den yemenitiske regering.

Yemen er dermed blevet en slagmark, hvor rivaliseringen mellem Iran og Saudi Arabien udspilles. Iran har benægtet at støtte houthierne, men ifølge bl.a. New York Times er der anvendt iransk producerede missiler under kampene.

Konflikten har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sanaa samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.

Præsidentskiftet i USA har skabt ny opmærksomhed om Yemen

Krigen i Yemen var næsten gledet helt ud af offentlighedens opmærksomhed, men Biden-administrationens beslutning om at indstille al bistand til den Saudiske koalitions krigsførelse i Yemen har skabt ny opmærksomhed.

Tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør for Danmark i USA, Kina og Tyskland, Friis Arne Petersen, er startet som partner i Rud Pedersen Public Affairs, der er mest kendt for at sælge konsulentydelser leveret af kapaciteter som den tidligere socialdemokratiske gruppeformand og boligminister, varmemester Carsten Hansen. Hvad det præcist er, Rud Pedersen ser i Friis Arne Petersen er ikke oplyst, men det er klart at Friis kan tilføre bureauet klare analytiske evner, et omfattende netværk og en nådesløs brutal lederstil.

Rud Pedersen og Falck-sagen

Rud Pedersen har hidtil været mest kendt for involveringen i Falcks ulovlige adfærd i Bios-sagen.

Baggrunden for offentlighedens indsigt i Rud Pedersens metoder var Konkurrencerådets lammende kritik af Falck – der efter at have tabt et ambulanceudbud til Region Syddanmark til hollandske Bios i sensommeren 2014 – på det groveste misbrugte sin dominerende stilling på markedet for ambulancetjenester og orkestrererede en kampagne mod ambulancevirksomheden Bios.

Det fremgik af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at kampagnen byggede på en kommunikationsstrategi, der havde som overordnet mål at ”skabe bekymring”: ”Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk og folk risikerer at dø”. Målet var, at ”udbuddet bliver annulleret”.

Den tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavn, Peter Goll, orkestrerede fra sit daværende direktørsæde i Falck masterplanen, der involverede flere kommunikationsbureauer, herunder Rud Pedersen og Advice, og som Konkurrencerådet vurderede til at være lovstridig.

Advice præsenterer sig selv som et integreret bureau, der har taget det bedste fra digital-, marketing-, reklame- og kommunikationsbureauet og smeltet sammen og ”koblet det med vores stærke rødder i strategisk rådgivning”.

Socialdemokratiets tidligere partisekretær, Jens Christiansen

I Falck-sagen var det den daværende direktør for Advice, den tidligere socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen, der stod for den strategiske rådgivning af Falck. Jens Christiansen er i dag særlig rådgiver for bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek.

Carsten Hansens baggrund

Det er ikke ganske klart hvilke ydelser og til hvem Carsten Hansen gennem Rud Pedersen Public Affairs leverer ”konsulentydelser”. Det vides således ikke, om det er hans baggrund som varmemester, som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2006-2011, som formand for kaffe- og brændevinsklubben ”Rustbankerne”, som sex-krænker eller som minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde 2011 – 2015, der er baggrundens for hans ansættelse hos Rud Pedersen Public Affairs?

Danmarks Radio

Danmarks Radio kunne den 14. februar 2021 præsentere den kvinde, der i julen 2010 blev krænket af Carsten Hansen. Sagen blev til dels offentligt kendt allerede i 2011, og Ekstra Bladet kunne dengang berette, at Carsten Hansen i forbindelse med en julefrokost, der endte en sen nattetime på spillestedet Copenhagen Jazzhouse, havde forulempet en af de partiansatte kvindelige sekretærer på en sådan måde, at sagen senere endte som en faglig sag om sexchikane.

Sagen blev af Socialdemokratiets Bjarne Corydon trukket i langdrag, men lige inden sommerferien 2011 indgik S-toppen og kvindens fagforening, HK, forlig om sagen. Forliget indebar et krav om tavshed, der mørklagde sagen og i 10 år har afholdt kvinden fra at tale om det traumatiserende overgreb.

Socialdemokratiets dobbeltmoral

Betegnende for Socialdemokratiets dobbeltmoral i MeToo-sager forhindrede sexovergrebet ikke Carsten Hansen i at beklæde en ministerpost i Helle Thornings regering 2011-2015.

På tilsvarende måde var det ingen hindring for Jeppe Kofods udnævnelse til Udenrigsminister i 2019. Selvom begivenheden ligger år tilbage har de fleste i Danmark fundet det indiskutabelt uværdigt og uanstændigt, at Jeppe Kofod som udenrigsordfører og oplægsholder udnyttede sin magtposition til at have sex med et mindreårigt DSU-medlem. Den 15-årige pige skulle ovenikøbet, ved at tage en fortrydelsespille, selv bære ansvaret for, at 34-årige Kofod ikke orkede at bruge kondom.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Minister betyder tjener

Den øverste post ved den udøvende magt er ministeren, og for en person, der ikke kun skal repræsentere borgerne og demokratiet, men hele Danmark, er det ikke urimeligt at stille krav om decorum.

Carsten Hansen er i øjeblikket ude af politik, men Jeppe Kofod er stadig kongeligt udnævnt minister i Danmark. Det er slemt nok, at den udenlandske presse har omtalt Jeppe Kofods affære. Når også seriøse udenlandske magasiner tager udgangspunkt i Jeppe Kofod og trækker på hans affære i mere dybtgående analyser af nationens manglende moralske habitus og – tilsyneladende – hykleriske forhold til ligestilling, er det alvorligt.

Mette Frederiksens forklaringsproblem

Mon ikke Mette Frederiksen har et forklaringsproblem, når hun skal forklare udenlandske regeringsledere hvorfor hun holder hånden over Jeppe Kofod, og kan citeres for at sige: “Regarding the current case, I believe Jeppe Kofod has both apologized and expressed regret, and has done so many years ago.”

Desuagtet mener BBC, at der er tale om ”A knock to Denmark’s reputation” – og det var før alle detaljerne om Carsten Hansens misgerninger kom frem i lyset!