‎Sinn Fein sikrede sig lørdag et flertal af pladser i Nordirlands lovgivende forsamling – Stormont.

Sinn Fein blev dermed det første irske genforeningsparti, der opnåede et flertal. Partiet, der opstod som den politiske fløj i den irske republikanske hær, IRA, tog 27 af forsamlingens 90 pladser.

På andenpladsen med 24 pladser kom Democratic Unionist Party, DUP, som går ind for at Nordirland forbliver i Det Forenede Kongerige.

Sinn Fein planlægger at udnævne partileder Michelle O’Neill til førsteminister, men har ingen planer om at tage øjeblikkelige skridt i retning af et forenet Irland.

Valget ligner ellers et monumentalt skift i et Nordirland, der siden løsrivelsen fra Irland i 1921 har været domineret af de protestantiske unionister.

Sinn Fein ønsker principielt en folkeafstemning om genforening med Irland, og i 2019 sagde‎‎ ‎‎O’Neill ellers, at Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union ville føre til irsk forening “inden for en generation”, og at “flaskens ånd vedrørende irsk enhed var ude af flasken”.

Selvom der ikke her og nu vil blive taget skridt til at afholde en folkeafstemning, kan valget betyde, at genforeningen med Irland er kommet et skridt nærmere.

Lederen af Nordirland demokratiske Unionistparti, DUP, Jeffrey Donaldson, erkendte lørdag, at rivalerne fra det overvejende katolske Sinn Fein havde vundet valget og var blevet det største parti i det lokale parlament – Stormont.

The Troubles

Under det, som kendes som “The Troubles”, var IRA den ene væbnede part i den borgerkrigslignende tilstand, som udspillede sig fra 1969 til 1998.

3600 blev dræbt og over 30.000 såret.

DUP har siden Langfredagsaftalen fra 1998, der gjorde en ende på de væbnede tilstande, været det største parti i Nordirland. Det bliver nu Sinn Fein, der har retten til at sætte sig på posten som førsteminister i Nordirland.

Grænseaftalen mellem UK og EU

Valget viser, at de unionistiske partier, der overvejende er protestantiske og forkæmpere for unionen med Storbritannien, har tabt mange stemmer ved valget. Der kan dog ikke dannes en regering uden DUP, og Jeffrey Donaldson siger, at DUP ikke vil deltage i en ny regering, medmindre den aftale, som EU og Storbritannien har indgået om Nordirland, bliver ændret.

Aftalen har skullet sikre, at Nordirland efter Brexit forbliver en del af EU’s indre marked med en åben grænse mellem Nordirland og den irske republik, Éire, som er medlem af EU.

Arrangementet har imidlertid ført til en toldmur i forhold til det øvrige Storbritannien.

Det er et led i brexit-aftalen mellem London og Bruxelles, at det nordirske parlament i 2024 med simpelt flertal skal afgøre om man ønsker at beholde EU-aftalen.

Mens DUP ønsker EU-aftalen ændret, vil Sinn Fein, det socialdemokratiske SDLP og valgets anden store vinder, Alliance Party, beholde aftalen.

Ubetinget. Det er en skandale, at der er lande, der slet ikke har noget forsvar og at lande som Irland, Østrig, Finland og Sverige ikke er medlemmer af Nato. Det betyder ikke, vi kan overlade ansvaret til EU.

JA-siden søger at række ud til de EU-skeptiske danskere ved at hævde, at det er muligt på en og samme tid at tro på EU’s betydning for sikkerhed og fred i Europa, og samtidig være kritisk overfor centralisering, bureaukratisering og en virkelighedsfjern administration i Bruxelles.

Hvordan kan man forlange tillid til et EU med demokratisk underskud og ledet af et voksende Bruxelles bureaukrati, der stadig ikke har evnet at etablere et effektivt Frontex ved EU’s ydre grænser?

Regeringen og de andre JA-sigere, skylder os en redegørelse for, hvorfor vi skal ophæve forsvarsforbeholdet, og hvorfor vi pludselig skal have mere EU og ikke mindre EU?

Europa har to lande med et nogenlunde troværdigt forsvar Storbritannien og Frankrig og af de to er Storbritannien det mest troværdige og de er ikke med i EU! Derfor giver det ingen mening at lave et forsvarspolitisk samarbejde uden Storbritannien!

Hver gang EU rører ved noget går der fuldstændigt bureaukrati i det, og et udvidet EU-forsvarssamarbejde ender med en masse generaler, Djøf’ere og kun få soldater! Det bliver dyrt, og alle skal have deres bid af kagen. Se bare på den pinlige pendlen mellem Bruxelles og Strasbourg, der dybest set kun handler om fransk nationalisme.

Europa må yde mere, men det må og skal være i Nato-regi!

Verdens mest berømte hestevæddeløb blev afviklet lørdag den 7. maj 2022.

Det er Kentucky Derby, der blev afholdt for 148. gang i Kentuckys største by, Louisville, ved Ohiofloden.

Derbyet – ”Run for the Roses” (efter det blomstrede hestedækken vinderhesten udstyres med) afholdes normalt den første lørdag i maj som afslutning af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet er åbent for treårige fuldblodsheste, der løber over en distance på 1,25 miles (2 km) på den berømte væddeløbsbane, Churchill Downs. Hingste og vallakker bærer 126 pounds (57 kilogram) og hopper 121 pounds (55 kilogram).

Mens hestene blev ført til startpladserne lød “My Old Kentucky Home” fra højtalerne. Inden sangen blev det annonceret, at løbsledelsen var opmærksom på sangens komplicerede og kontroversielle historie, der faktisk er temaet i en nyudkommet bog.

Løbet blev startet 2.30 PM ET – kl. 20.30 dansk tid – og varer omkring 2 minutter.

Rich Strike

Derby-vinder blev meget overraskende Rich Strike, der med en kvart længde vandt over favoritten Epicenter.

Epicenter blev spillet til 4 – 1 odds, mens Rich Strike blev spillet til 80 – 1 odds og en indsats på 2 $ gav 163,60 $ igen!

Derbyet har en samlet præmiesum på 3 millioner dollars, der fordeles med $1.86 million til vinderen, $600,000 til nr. 2, $300,000 til nr. 3, $150,000 til nr. 4 og $90,000 til nr. 5.

Derbyet blev overværet af over 150.000 tilskuere på Churchill Downs. I 2020 og 2021 er derbyet afviklet uden eller med et begrænset antal tilskuere på grund af coronaviruspandemien.

Louisville

Louisville (efter Louis den 16.) blev grundlagt i 1778, og var i kraft af flodtransport på Ohio-floden en vigtig handelsby, før industrivæksten for alvor satte ind omkring 1. Verdenskrig.

Inden den olympiske guldmedaljevinder, sværvægtsmester og politiske aktivist blev kendt som ”The Greatest” var Muhammad Ali kendt som Cassius Clay med øgenavnet “The Louisville Lip” – henvisning både til hans hjemby men også til hans talegaver. Kentucky Fried Chicken (KFC), Louisville Slugger baseballbats samt original Kentucky Bourbon har ligeledes bidraget til kendskabet til Kentucky og Louisville.

Garden jockeys

Tidligere var der i mere velhavende villakvarterer i Louisville i de fleste forhaver opstillet en lille jockey-figur, der typisk holdt den ene arm frem til hilsen. Hvor jockey-figuren, der typisk var en farvestrålende iklædt afro-amerikaner, oprindelig var et velkomstsymbol (og hvor gæstens hest belejligt kunne tøjres til den fremstrakte hånd) blev figurerne senere et udtryk for husejerens veneration for heste og gamle, men nu kontroversielle, sydstatsværdier. Selvom de sorte jockeyfigurer i dag af mange forbindes med racisme, er de stadig almindelige i Louisville og andre steder i de amerikanske sydstater.

Uro i Louisville

Også Louisville har sin del af de sidste års uroligheder i forbindelse med Black Lives Matter. Siden sidste forår har der været folk på gaden, der har krævet retfærdighed for Breonna Taylor, der blev skudt og dræbt, da betjente stormede hendes lejlighed i Louisville. Hun blev skudt 6 gange, da politiet uden varsel stormede lejligheden i forbindelse med en narkosag, som hun ikke var involveret i.

Regeringen og JA-partierne har endnu ikke været leveringsdygtige i lødige argumenter for hvorfor vi skal stemme JA til at fjerne forsvarsforbeholdet. Bramsen og andre har til overflod dokumenteret, at vi faktisk allerede sidder med ved bordet af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.  Selvom vi lytter grundigt til debatten, har vi endnu ikke hørt konkrete argumenter, som skærer ud i pap, hvad Danmark vinder ved at smide forsvarsforbeholdet væk.

Dansk Industri og Dansk Metal

Det er bemærkelsesværdigt, at kun Dansk Industri og Dansk Metal overhovedet nævner de danske forsvarsindustrielle interesser.

Det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er dog en af dem, der forsigtigt nærmer sig den varme grød.

Weiss understreger, at med etableringen af PESCO-samarbejdet (Permanent Structured Cooperation) og de øgede bevillinger til Den Europæiske Forsvarsfond, EDF, har det europæiske forsvarsagentur, EDA (European Defence Agency), fået nyt liv.

Agenturet blev oprettet i 2004 med det formål at samordne og fremme fællesvåbenudvikling og våbenindkøb. Projekter drejer sig om tættere forsvarssamarbejde på alle mulige konkrete områder. Der er planer om alt fra nye angrebshelikoptere, europæiske dronefly og militære robot-ubåde til en europæisk spionskole og tættere samarbejde om overvågning og forsvar mod cyber-angreb.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i det europæiske forsvarsagentur, men Danmark har observatørstatus i agenturet.

PESCO-samarbejdets kommercielle betydning

Observatør elle ej – forsvarslobbyen og Dansk Industri hævder, at det ikke er uden omkostninger at Danmark står uden for PESCO-samarbejdet. Det hævdes, at store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder vil få det vanskeligere som udbydere af materiel og ydelser, så længe vi står uden for samarbejdet.

Når PESCO laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Selvom danske virksomheder eventuelt kan deltage som samarbejdspartner med en virksomhed fra et PESCO-land, hævder forsvarslobbyen, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for PESCO-udbud end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er medlem.

Det går naturligvis ud over store virksomheder som Terma, der bygger skibsradarer, og Hydrema, der producerer ingeniørmaskiner, men det rammer potentielt alle danske forsvarsfirmaer, der lever af at være nyskabende eller er underleverandører til større udenlandske firmaer. I den første kategori finder vi et firma som Systematic, der startede småt i Århus i slutningen af 1980’erne med at udvikle software til det danske søværn men i dag leverer en vifte af styringsprogrammer til militære enheder i hele verden. I kategorien som underleverandører findes en lang række små virksomheder, der fungerer som komponentleverandører – fx når der bygges nye F-35 kampfly, hvor fynske Multicut Global leverer dele til motoren, eller i produktionen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren, hvor nordsjællandske Mikkelsen Electronics leverer kabler og styrebokse.

Er det her hunden ligger begravet?

Hvis det er her, hunden ligger begravet, bør det siges åbent. Er det hensynene til den danske våbenindustri, der tilsiger at vi nu hu hej vilde dyr skal ophæve forsvarsforbeholdet?

Hvis det væsentligste argument for at sige JA er muligheden for at danske virksomheder kan tjene penge på krudt og kugler, bør det siges tydeligt.

Personligt har jeg ikke større sympati for den europæiske våbenindustri end for den amerikanske, så argumentet har ikke vægt hos mig. Derfor bliver det et TAK, men NEJ TAK herfra den 1. juni.

Vi skylder USA og Nato loyalitet og troskab, og hvis vi svigter, bliver det værst for os selv.

Den overilede beslutning om at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning truer med smadre 30 års enighed om ikke at deltage i forsøgene på at etablere en forsvarsunion i EU uden militær effekt men med risiko for at kompromittere Nato-samarbejdet – og dermed den sande garant for Danmarks sikkerhed.

Trods regeringens og JA-partiernes skønmalerier, står Europa ikke stille, mens vi stemmer om forsvarsforbeholdet. Et overvældende flertal af politikere, der repræsenterer henholdsvis Parlamentet, Kommissionen og Rådet, har i Bruxelles netop stemt for dokumentet ”konklusionerne på konferencen om Europas fremtid”. Konferencen blev etableret i 2019 på initiativ af blandt andre den liberale Renew Europe-gruppe med deltagelse af Venstres Europa-parlamentsmedlemmer.

Dokumentet vil blive præsenteret på Europadagen den 9. maj, og uanset påstandene i den danske EU-debat, dokumenteres det nu, at der i Europa-Parlamentet og i Kommissionen er et overvældende flertal for en EU-hær, for EU’s Forenede Stater, flertalsafgørelser og definitiv afsked med EU’s vetoret.

På trods af regeringens og JA-partiernes benægtelser, hører vi hver dag nye krav fra unionstilhængere om mere kompetence til EU, om flertalsafgørelser under en fælles forsvarspolitik og om ”fælles væbnede styrker” i en EU-hær. Og målet: ”strategisk uafhængighed” af USA og Nato – er i lodret modstrid med danske interesser!

Mens DIIS og andre såkaldt uafhængige påstår, at vores allierede i Nato støtter unionstilhængernes pipe-dreams, er realiteten, at der i USA er stigende bekymring over EU’s fortsatte egne militære ambitioner, der kan svække Nato – puljen af kampklare styrker kan simpelthen blive for lille!

Grunden er den soleklare, at i den sidste ende kommer alle styrker fra den samme pulje af styrker og finansieres af det samme begrænsede budget, der for Danmarks vedkommende er helt utilstrækkeligt.

RV og SF er formentlig ligeglade med Nato, men hvordan S, V og K kan negligere hensynet til vores allierede i Nato, er helt uforståeligt?

Hvordan kan Venstre og Konservative stå model til, at vi skal investere flere penge i mere EU – i en diffus EU-bureaukratisk forsvarsunion, der næppe gør indtryk i Moskva, når vi først om 11 år er i stand til at betale det lovede kontingent til Nato?

Det bliver NEJ herfra!

I den brede offentlighed er der stille om Naser Khader, der siden august 2021 har været løsgænger i Folketinget. Khader med dansk-palæstinensisk og dansk-syrisk baggrund var indtil august 2021 medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. I april 2021 sygemeldte han sig med stress og fik orlov fra Folketinget. Den 18. august 2021 forlod Khader Det Konservative Folkeparti, og blev løsgænger i Folketinget, efter at en ekstern advokatundersøgelse havde behandlet flere anklager fra kvinder om overgreb og grænseoverskridende adfærd, og Det Konservative Folkepartis forretningsudvalg på baggrund af undersøgelsen havde anbefalet en eksklusion.

Naser Khader er fortsat ganske aktiv på de sociale medier, ligesom han tilbyder foredrag m.v. På hans hjemmeside med overskriften ”Fordi verden ikke er sort og hvid” omtaler han sit forfatterskab, herunder bogen ”Hjertet bløder” fra april 2015.

Mens Khaders andre bøger kan købes gennem hjemmesiden, er det ikke tilfældet med ”Hjertet bløder”. Årsagen er, at forlaget ”People’s Press” har trukket bogen tilbage og angiveligt brændt restoplaget.

Plagiat

Den konservative politiker, Naser Khader, kom i vridemaskinen og blev anklaget for plagiat med “Hjertet bløder”.

Bogen fra 2015 af Naser Khader og Stig Matthiesen, kom under massiv kritik for at have flere afsnit, der er kopieret fra bl.a. engelske tekster. Berlingske har redegjort for at helt op til 86 procent af nogle afsnit er plagiat. 

Det endte med, at forlaget People’s Press trak bogen ”Hjertet Bløder” tilbage og brændte restoplaget.

Mindst 11 af bogens i alt 75 små kapitler indeholdt ifølge Weekendavisen længere passager, som efter alt at dømme er skrevet af efter bøger, artikler og opslagsværker som Wikipedia, som på intet tidspunkt nævnes i bogen.

Medierne har været nådesløse i deres kritik, og forfatteren Carsten Jensen, har ikke lagt fingrene imellem på sin Facebook-profil:

”Ordet tænke og navnet Khader hører hjemme på hver sin planet.
Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag, finder vi Naser Khader.

Khader er noget, der er værre end en bedrager. Han er en selvbedrager. Overbevist om sin egen kroniske uskyld udpeger han i den anklage, der er blevet rejst imod ham for plagiat, sin medforfatter til bogen “Hjertet bløder”, Stig Matthiesen, som den skyldige”.

Forsvarsminister Morten Bødskov, Venstres Jan E. Jørgensen og Europabevægelsens Stine Bosse agiterer for, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet, så vi kan være med ”ved bordet – i hjertet af EU!”

Uanset Macrons tilkendegivelser, skal EU’s selvstændige militære ambitioner ikke ses som en trussel mod Nato. EU skal være et sikkerhedspolitisk supplement til Nato.

Samtidig garanterer Bødskov, Jørgensen og de øvrige sammensvorne, at vi aldrig får en EU-hær – EU’s militære dimension handler ikke om territorialforsvar. Det handler om militære missioner ude i verden.

Ser vi på de militære missioner, som forsvarsforbeholdet har sikret Danmark mod at bruge ressourcer på, er de fleste af dem foregået på det afrikanske kontinent og indeholder meget kritisable elementer. I Mali har vi dog selv været med under fransk kommando, og trænet kup-regeringens militær med det formål at bekæmpe jihadister.

Men i 2020 slog Malis hær flere civile end jihadister ihjel. I dag samarbejder de soldater vi har trænet med den russiske Wagner-gruppe, der er berygtet for menneskerettighedskrænkelser og uhyrlige overgreb.

Den slags missioner, har Danmark ingen interesse i at deltage i. Det er heller ikke militær indblanding i tidligere kolonier, der holder Putin væk fra europæiske lande.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) konkluderede i 2019 i deres store rapport om forsvarsforbeholdet: ”Forbeholdet har ikke haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed”.

Danmarks territoriale sikkerhed har siden 1949 været forankret i Nato-alliancen. Det vil også være tilfældet uanset hvad vi stemmer den 1. juni 2022.

Partierne bag det nationale kompromis har allerede forpligtet sig til betydelige midler til forsvarsbudgettet. 18 mia. kr. ekstra årligt frem mod 2033, hvor Forsvaret derfra vil modtage 52 mia. kr. årligt.

Det vil næppe være tilstrækkeligt, og det er her vi skal placere de ressourcer vi kan finde. Problemet er, at hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, skal Danmark medfinansiere EU’s militære missioner og samtidig vil EU’s militære kurs blive tegnet af større og mere indflydelsesrige stater som Frankrig.

Efter 2-dages mødet i den amerikanske centralbanks FOMC (Federal Open Market Committee), blev bankens kommende pengepolitik onsdag den 4. maj 2022 kl. 20 (dansk tid – kl. 14 i USA) offentliggjort med en pressemeddelelse og uddybet på et efterfølgende pressemøde med Jerome Powell.

Renteforhøjelse og pengepolitisk stramning

I den øjeblikkelige situation med en inflationsrate, der ligger langt over målet på omkring 2 pct., øges den pengepolitiske rente fra 0,5 pct. til 0,75 – 1,0 pct., og samtidig blev det bebudet, at der i løbet af 2022 ville komme yderligere renteforhøjelser.

Baggrunden er den voksende inflation i USA. I april viste inflationstallene en årlig stigning på 8,5 pct. i marts – den største i over 40 år!

Den amerikanske centralbank har øjnene stift rettet mod den amerikanske økonomis velbefindende og de langsigtede målsætninger om fuld beskæftigelse og en inflation omkring 2 pct.

Centralbanken offentliggjorde derfor også en plan for at reducere sin beholdningen af obligationer. Det sker ved at lade nuværende obligationer udløbe. Reduktionen påbegyndes i juni med 47,5 mia. dollars om måneden frem til august. Den reduktion skrues op til 95 mia. dollars om måneden fra september. Denne pengepolitiske stramning afløser den pengepolitiske ekspansion, der blev ført under corona-krisen:

“The Federal Open Market Committee decided to raise the target range for the federal funds rate to 3/4 to 1 percent and anticipates that ongoing increases in the target range will be appropriate. In addition, the Committee decided to begin reducing its holdings of Treasury securities and agency debt and agency mortgage-backed securities on June 1, as described in the Plans for Reducing the Size of the Federal Reserve’s Balance Sheet that were issued in conjunction with this statement”.

Ruslands invasion i Ukraine

Den amerikanske centralbank forventer at krigen i Ukraine vil bidrage til inflationen og dæmpe den økonomiske vækst, og i øvrigt vil indebære økonomisk usikkerhed: ”The invasion of Ukraine by Russia is causing tremendous human and economic hardship. The implications for the U.S. economy are highly uncertain, but in the near term the invasion and related events are likely to create additional upward pressure on inflation and weigh on economic activity”.

Powells pressekonference

På den efterfølgende pressekonference ville Centralbankdirektør Jerome Powell ikke udelukke, at renten ville blive forhøjet, så den allerede ved udgangen af 2022 kunne være på 2,0 pct.- og endnu højere i 2023!

Ny embedsperiode til Jerome Powell

Centralbankchef Jerome Powell står foran en ny 4-årig embedsperiode. Det amerikanske senats Banking Committee har godkendt Bidens indstilling og genudnævnelsen betragtes derfor som en formsag.

De første 4 år er gået med at styre den amerikanske økonomi igennem pandemien. I hans anden periode bliver hovedopgaven at undgå overophedning, men som det siges: ”Move too fast in tightening monetary policy, and the Fed kills the economic recovery. Go too slow, and inflation gets entrenched”.

Inflation og rente i Danmark

I Danmark valgte Danmarks Nationalbank onsdag den 4. maj 2022 at advare mod stigende inflation i Danmark. Reaktionen kommer, samtidig med at regeringen sammen med Folketingets øvrige partier forhandler om, hvilke befolkningsgrupper der skal modtage en hjælpende hånd med de højere forbrugerpriser. Nogle af Folketingets vil ikke nøjes med at give de ældre en hjælpende hånd, som det ellers har været diskuteret. Man vil også hjælpe studerende, kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse.

Ifølge Nationalbanken er det dog ikke hensigtsmæssigt at smide yderligere brænde på bålet i den nuværende situation.

”Hvis der vedtages kompensationsordninger, som ikke modsvares af offentlige besparelser eller højere skatter, så vil det forstærke presset på økonomien og dermed skubbe yderligere til lønstigninger og inflation”, siger nationalbankdirektør Signe Krogstrup i en kommentar til avisen Berlingske.

Hvad gør den europæiske centralbank, ECB?

I Europa er forventningerne, at den europæiske centralbank vil forhøje renten to eller 3 gange I løbet af 2022.

Boligejerne

Den amerikanske renteforhøjelse vil også påvirke den danske økonomi og de danske boligejere. Renten på et fastforrentet lån er steget betragteligt og lyder i dag på mere end 3,5 pct. – tilbage i december var det blot 1,5 pct. og i begyndelsen af 2021 helt nede på 0,5 pct. De højere renter vil gøre det dyrere for eksisterende boligejere, der har finansieret med lån med variabel rente, men det gør det også dyrere at komme ind på ejendomsmarkedet, og det kan godt lægge en dæmper på efterspørgslen.

Allerede beslutningen om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet og tumulten omkring det spørgsmål, der skulle stilles til befolkningen, demonstrerer tydeligt, at et lille flertal i Folketinget kan sanktionere alle mulige EU-militære interventioner.

Den gældende EU-traktat har ikke været til hinder for, at der allerede blandt deltagerne i sikkerheds- og forsvarssamarbejdet i EU i forbindelse med vedtagelsen af det såkaldte Strategiske Kompas er enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”. Det forudses, at effektiviseringen kan fremmes ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden. Det betyder, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s sikkerhedspolitiske og militære samarbejde fremover oftere bliver taget ved flertalsafgørelser af en ”koalition af villige”. Det er ikke sandsynligt, at Danmark nogensinde vil prøve at bremse en koalition af frivilliges indsats, som vi ikke selv deltager i – eller ikke deltager i.

Morten Bødskov er en skidt knægt – han lyver, siger Folketinget, og han forsøger at true danskerne til at stemme JA ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

Han taler mod bedre vidende om holdningen i Nato om EU/Frankrigs pipedreams om ”strategisk autonomi”.

Pentagon har påpeget det indlysende: Hvis EU fortsætter med at have sine egne militære ambitioner, kan puljen af kampklare styrker blive for lille – i den sidste ende kommer de alle sammen fra den samme pulje af styrker og finansieres af det samme begrænsede budget.

Er den skjulte dagsorden i virkeligheden en kraftig forhøjelse af EU-budgettet, militærbureaukratiet og dermed af Danmarks bidrag til finansiering af Macrons stormagtsdrømme?

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE13968271/boedskov-kobler-forbehold-til-nato-folkeafstemning-afgoer-danmarks-fremtid-som-allieret/?st=1&fbclid=IwAR0_54fZRl6499JvNOKDbfh9e6xf7ObZ7elpRk7BC0Z-jAchDMKqYEQQ0tI