Bør Europa yde et større bidrag til vores fælles forsvar?

NATO

Ubetinget. Det er en skandale, at der er lande, der slet ikke har noget forsvar og at lande som Irland, Østrig, Finland og Sverige ikke er medlemmer af Nato. Det betyder ikke, vi kan overlade ansvaret til EU.

JA-siden søger at række ud til de EU-skeptiske danskere ved at hævde, at det er muligt på en og samme tid at tro på EU’s betydning for sikkerhed og fred i Europa, og samtidig være kritisk overfor centralisering, bureaukratisering og en virkelighedsfjern administration i Bruxelles.

Hvordan kan man forlange tillid til et EU med demokratisk underskud og ledet af et voksende Bruxelles bureaukrati, der stadig ikke har evnet at etablere et effektivt Frontex ved EU’s ydre grænser?

Regeringen og de andre JA-sigere, skylder os en redegørelse for, hvorfor vi skal ophæve forsvarsforbeholdet, og hvorfor vi pludselig skal have mere EU og ikke mindre EU?

Europa har to lande med et nogenlunde troværdigt forsvar Storbritannien og Frankrig og af de to er Storbritannien det mest troværdige og de er ikke med i EU! Derfor giver det ingen mening at lave et forsvarspolitisk samarbejde uden Storbritannien!

Hver gang EU rører ved noget går der fuldstændigt bureaukrati i det, og et udvidet EU-forsvarssamarbejde ender med en masse generaler, Djøf’ere og kun få soldater! Det bliver dyrt, og alle skal have deres bid af kagen. Se bare på den pinlige pendlen mellem Bruxelles og Strasbourg, der dybest set kun handler om fransk nationalisme.

Europa må yde mere, men det må og skal være i Nato-regi!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s