Er ”krudt & kugler” grunden til at vi skal stemme JA den 1. juni?

Regeringen og JA-partierne har endnu ikke været leveringsdygtige i lødige argumenter for hvorfor vi skal stemme JA til at fjerne forsvarsforbeholdet. Bramsen og andre har til overflod dokumenteret, at vi faktisk allerede sidder med ved bordet af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.  Selvom vi lytter grundigt til debatten, har vi endnu ikke hørt konkrete argumenter, som skærer ud i pap, hvad Danmark vinder ved at smide forsvarsforbeholdet væk.

Dansk Industri og Dansk Metal

Det er bemærkelsesværdigt, at kun Dansk Industri og Dansk Metal overhovedet nævner de danske forsvarsindustrielle interesser.

Det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er dog en af dem, der forsigtigt nærmer sig den varme grød.

Weiss understreger, at med etableringen af PESCO-samarbejdet (Permanent Structured Cooperation) og de øgede bevillinger til Den Europæiske Forsvarsfond, EDF, har det europæiske forsvarsagentur, EDA (European Defence Agency), fået nyt liv.

Agenturet blev oprettet i 2004 med det formål at samordne og fremme fællesvåbenudvikling og våbenindkøb. Projekter drejer sig om tættere forsvarssamarbejde på alle mulige konkrete områder. Der er planer om alt fra nye angrebshelikoptere, europæiske dronefly og militære robot-ubåde til en europæisk spionskole og tættere samarbejde om overvågning og forsvar mod cyber-angreb.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i det europæiske forsvarsagentur, men Danmark har observatørstatus i agenturet.

PESCO-samarbejdets kommercielle betydning

Observatør elle ej – forsvarslobbyen og Dansk Industri hævder, at det ikke er uden omkostninger at Danmark står uden for PESCO-samarbejdet. Det hævdes, at store og små danske forsvarsindustrielle virksomheder vil få det vanskeligere som udbydere af materiel og ydelser, så længe vi står uden for samarbejdet.

Når PESCO laver udbudsrunder på militært isenkram, vil medlemslandene og lobbyisterne i Bruxelles arbejde intensivt for at vinde kontrakter hjem til deres respektive virksomheder. Selvom danske virksomheder eventuelt kan deltage som samarbejdspartner med en virksomhed fra et PESCO-land, hævder forsvarslobbyen, at danske virksomheder risikerer at stå væsentligt ringere over for PESCO-udbud end deres europæiske konkurrenter, når Danmark ikke er medlem.

Det går naturligvis ud over store virksomheder som Terma, der bygger skibsradarer, og Hydrema, der producerer ingeniørmaskiner, men det rammer potentielt alle danske forsvarsfirmaer, der lever af at være nyskabende eller er underleverandører til større udenlandske firmaer. I den første kategori finder vi et firma som Systematic, der startede småt i Århus i slutningen af 1980’erne med at udvikle software til det danske søværn men i dag leverer en vifte af styringsprogrammer til militære enheder i hele verden. I kategorien som underleverandører findes en lang række små virksomheder, der fungerer som komponentleverandører – fx når der bygges nye F-35 kampfly, hvor fynske Multicut Global leverer dele til motoren, eller i produktionen af nye pansrede mandskabsvogne til Hæren, hvor nordsjællandske Mikkelsen Electronics leverer kabler og styrebokse.

Er det her hunden ligger begravet?

Hvis det er her, hunden ligger begravet, bør det siges åbent. Er det hensynene til den danske våbenindustri, der tilsiger at vi nu hu hej vilde dyr skal ophæve forsvarsforbeholdet?

Hvis det væsentligste argument for at sige JA er muligheden for at danske virksomheder kan tjene penge på krudt og kugler, bør det siges tydeligt.

Personligt har jeg ikke større sympati for den europæiske våbenindustri end for den amerikanske, så argumentet har ikke vægt hos mig. Derfor bliver det et TAK, men NEJ TAK herfra den 1. juni.