Dagbladet BT kan viderebringe den oprørende historie om en 50-årig mand fra Østrig, der i et forsøg på at tage en selfie slængede sig hen over en statue. Det kunne skulpturen dog ikke bære, og overvågningsbilleder viser, hvordan manden brækker tre tæer af statuen, der forestiller Napoleons søster Paolina Bonaparte og er lavet af skulptøren Antonio Canova.

Heldigvis var der tale om en gipskopi og den originale skulptur af Pauline Bonaparte som Venus Victrix udført af Antonio Canova kan stadig beses i Galleria Borghese i Rom, hvor et besøg anbefales stærkt.

New York Times kan berette, at den østrigske turists dårlige opførsel langt fra er enestående. I juni tog to tyske turister en dukkert i Canale Grande i Venedig. I denne måned brugte en fransk turist en sort filtpen til at udødeliggøre sit ophold i Firenze på byens berømte Ponte Vecchio, og senest er det fotodokumenteret, at en kvindelig turist kravler rundt på tagene i Pompeji.

Udenlandsk turisme i Italien er som følge af Corona-krisen faldet drastisk i år. og de økonomiske tab er mærkbare. Det får dog ikke italienerne til at acceptere turister, der går amok. ”Vi er trods alt ikke Det Vilde Vesten” siger de, og der er bestræbelser på at skærpe straffene for overtrædelse af reglerne.

Formanden for Det Udenrigspolitiske Selskab, Ulrik A. Federspiel, beskæftigede sig i et indlæg i Berlingske Tidende den 15. april 2020 med verdensordenen efter Corona-krisen.

Selvom Ulrik Federspiel, der er tidligere ambassadør, departementschef i Statsministeriet og direktør i Udenrigsministeriet, er kendt for at være glat som en ål og svær at blive klog på, er det alligevel mærkeligt, at den tidligere Vice President for Global Affairs hos Haldor Topsøe lurepasser i forhold til Kina.

”Det tog tilsyneladende også tid, inden den øverste ledelse i Kina blev gjort opmærksom på virussen”, og ”Det kinesiske styre har for tiden udfordringer i Hong Kong, Det sydkinesiske Hav, Taiwan samt med forholdet til Nordkorea og handelsforhandlinger med USA”.

I Federspiels såkaldte analyse fortsættes fedteriet og den traditionelle danske underdanige respekt for Kina. Ingensinde glemmes det, at Kina er Danmarks 6. vigtigste eksportmarked. Det gælder i forhold til Tibetsagen, håndteringen af Dalai Lama og et uklædeligt sleskeri omkring de kinesiske Panda-bjørne i Københavns ZOO.

Andre mere direkte i kritikken af Kina

Den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith, siger det ligeud:

“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra fødevaresikkerhed og sundhed til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele.  Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”.

EU-Kommissionen ser det også klart. Det har fået EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager til at opfordre medlemslandene til at blokere opkøb fra Kina, som er gået på storindkøb i Europa de seneste år, og nu forventes at kaste sig over europæiske virksomheder tvunget i knæ af Corona-krisen.

Vestagers opfordring markerer en kursændring. Europa er ikke længere et slaraffenland for kinesiske virksomheder. I EU har man taget de naive briller af. Sidste år udpegede Europa-Kommissionen for første gang Kina som en ”systemisk rival”, og EU har langt hen ad vejen lagt sig på den amerikanske linje i handelskrigen med Kina. Man vil ikke længere finde sig i Kinas statskapitalisme og unfair konkurrence.

Alle danske firmaer, med blot perifer berøring af det kinesiske marked, kan ellers bekræfte berettigelsen af den amerikanske kritik af Kinas ageren på de globale markeder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger:

Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Kina vigtigt marked for Haldor Topsøe

Det kan tænkes, at Ulrik Federspiels tilknytning til Haldor Topsøe spiller en rolle for hans forsøg på at undgå at støde de kinesiske magthavere.

Kina er et marked af afgørende strategisk betydning for Haldor Topsøe, der på generalforsamlingen den 18. august 2020 udpegede Mr. Jan Kreibaum som medlem af bestyrelsen.

Haldor Topsøe oplyser den 19. august 2020, at ”Jan Kreibaum is senior advisor focusing on China-specific strategies along the chemicals value chain and serving in roles with industry association boards in China, including the European Chemical Industry Council (Cefic) and the China Petroleum and Chemical Industry Federation (CPCIF). Mr. Kreibaum has 30 years of professional experience in Asia and has previously been regional president with Clariant Chemicals (China) and held executive positions with Knauf Asia-Pacific, BASF East Asia, and Ciba. He holds a M.Eng. (Chem.) from McGill University”.

A.P. Møller – Mærsk A/S offentliggjorde den 19. august halvårsrapporten for 2020 – Interim Report for the 2nd Quarter 2020.

Tilbage i marts 2020 blev forventningerne sat på standby på grund af stor usikkerhed omkring coronakrisen, men nu venter Mærsk for 2020 at opnå et driftsoverskud før af- og nedskrivninger samt renter og skat på mellem 37 og 44 milliarder kroner:

”Despite the uncertainties related to COVID-19, A.P. Moller – Maersk reinstates its full-year guidance for 2020 and now expects EBITDA to be between USD 6.0bn-7.0bn, before restructuring and integration costs”.

Maersk har angiveligt formået at reducere omkostningerne med 16 pct. i 2. kvartal som i kombination med en stigning i fragtraterne på 4,5 pct. har udlignet et fald på 16 pct. i fragtmængder.

Maersk tager forbehold for en eventuel 2. bølge af Covid-19, for fragtrater, brændstofpriser og andre eksterne faktorer:

“The outlook and guidance for 2020 is subject to significant uncertainties related to the COVID-19 pandemic and does not take into consideration a material second lockdown phase. The guidance is also subject to uncertainties related to freight rates, bunker prices and other external factors”.

Lille fremgang i forhold til regnskabet for 2019

Torsdag den 20. februar 2020 fremlagde A.P. Møller Mærsk årsregnskabet for 2019. Selskabet oplyste dengang selv, at 2019 blev mere lønsomt trods “udfordrende markedsvilkår”.

Bundlinjen var dog ikke voldsomt opløftende, da Maersk måtte notere et underskud på knap 300 millioner kr. på de fortsættende aktiviteter.

Til sammenligning var underskuddet i 2018 på næsten en milliard kroner på de forsættende aktiviteter. Tilbage i 2017 var underskuddet omkring 300 millioner kroner større.

Af regnskabet fremgik, at underskuddet efter skat i 2019 var på knap 300 millioner kr. (44 millioner USD). “Driftsoverskuddet” (Ebitda) var på knap 39 mia. kr. (5.712 millioner USD). Nedskrivninger/afskrivninger mv. var på godt 29 mia. kr. (4.287 millioner USD). Renter mv. kostede knap 5,2 mia. kr. (758 millioner USD). Skat var på godt 3,1 mia. kr. (458 millioner USD). Endelig var der tab på godt 3,7 mia. kr. (553 millioner USD) på lukkede/solgte forretninger.

Hvis af- og nedskrivninger samt renter og skat i 2020 er af samme størrelse som i 2019, er der udsigt til et positivt årsresultat – i bedste fald på op mod 6 mia. kroner.

Kursen på Maersk-aktier steg onsdag formiddag med over 7 pct. i København.

I den offentlige debat i Danmark er der fokus på regeringens forslag om at give nedslidte danskere med årtiers slid på arbejdsmarkedet en ny rettighed til at komme tidligere på pension.

Ret til tidlig pension på 13.550 kroner om måneden gælder for personer med mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når de er 61 år. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.

Beløbet kan suppleres med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at pensionsydelsen sættes ned. Man får desuden mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året før skat, uden at beløbet sættes ned.

En anciennitetstrappe er afgørende for retten til tidlig pension. Den betyder, at personer med 42 års anciennitet kan gå et år tidligere på pension. Personer med 43 års anciennitet kan gå to år tidligere på pension. 44 års anciennitet betyder, at man kan gå tre år tidligere på pension.

Optjeningsperioden opgøres, fra man er 61 år. Det betyder, at en person skal have været på arbejdsmarkedet i en alder af 17, 18 eller 19 år for at få ret til tidlig pension.

Regningen til banker og velhavere

Den nye ret til en tidlig pension vil koste godt tre milliarder kroner årligt, og regeringen er indstillet på at sende regningen til bankerne og de mere velhavende danskere.

Om Covid-krisen vil fremme nedslidning er vel for tidligt at vurdere. Klart er det dog, at de mest sårbare er de beskæftigede i de dele af samfundet, der har måttet indskrænke som følge af Covid-19, mens formueejere og indehavere af værdipapirer m.v. ikke kun er skånet for det værste, men i mange tilfælde direkte har vundet på krisen.

Verdens rigeste

Ifølge magasinet Forbes er de super rige blevet rigere i løbet af de sidste måneders Coronakrise. Tilsammen har verdens 25 rigeste forøget formuen med 255 milliarder dollars i perioden. Facebooks Mark Zuckerberg er nu 85,5 milliarder dollars værd.

Verdens rigeste – Amazon-grundlægger Jeff Bezos – har tjent på Coronakrisens nedlukning af fysiske butikker og han har i 2020 forøget sin formue med ikke mindre end 73 milliarder dollars til 146 milliarder dollars.

Elon Musk tjente 48 mia. kr. på én dag og er nu verdens fjerderigeste på Bloombergs Billionaire Index. Det skete da Tesla-aktien mandag den 17. august 2020 gennemgik en gevaldig udvikling i opadgående retning. Tesla-aktien steg med intet mindre end 11 pct., og det fik den sprælske iværksætters formue til at stige med hele 7,8 mia. dollars. Altså over 48 mia. kr.

Med stigningen kom Tesla-aktien, som Elon Musk ifølge CNBC ejer næsten 21 pct. af, op på en ny rekord i markedsværdi på over 340 mia. dollars.

Udover elbiler er Elon Musk også med i SpaceX, der muligvis kan være med til at rykke hans formue endnu længere frem. SpaceX er for tiden tæt på en aftale om 2 mia. dollars i finansiering, skriver Bloomberg.

Alene i 2020 er Elon Musks formue steget med 57,2 mia. dollars, så den nu er oppe på samlede 84,8 mia. dollars, hvilket svarer til over 530 mia. danske kroner. Tesla-aktien er steget med over 700 pct. gennem det seneste år.

Siden brygmesteren Nick Shields opfandt læskedrikken Spiked Selzer og producerede det første kommercielle bryg i Westport, Connecticut, i november 2013, har kalorielette læskedrikke med et alkoholindhold på omkring 4,7 pct. – hard seltzers eller spiked sparkling water – eller alkoholsodavand fået en enorm udbredelse i USA, men faktisk taget verden med storm. I Europa er der således i mange lande ved at blive lanceret produkter inden for hard seltzer-kategorien.

Spiked Seltzer fås i mange frugtsmagsvarianter og med f.eks. smag af rabarber er det en forfriskende måde at nyde en drink uden at fylde sig med meget mere end filtreret vand. Den bløde karbonisering gør Spiked Seltzer til et forfriskende og glutenfrit alternativ til det eksisterende marked. Lav på kalorier og kulhydrat og næsten intet sukker er det et oplagt valg for mange.

Hard seltzers-markedet i USA er af Nielsen data estimeret til 2 mia. dollars i de 22 ”pandemic- uger”, der begyndte i begyndelsen af marts 2020. Ølsalget steg med 11 pct. i sammenligning med samme periode sidste år, men hard selzer-omsætningen steg med 224 pct.

Mærker som “White Claw” og “Truly”, der er uafhængige af de store ølproducenter, har erobret omkring 75 pct. af markedet, men de store spillere er på vej. Budweiser har lanceret ”Bud Light Seltzer”, og der er også kommet en “Corona Seltzer” på markedet. Coca-Cola har meddelt, at “Topo Chico” hard seltzer snart lanceres på en række latinamerikanske markeder.

Med udpegningen af fhv. adm. direktør i Velux og fhv. formand for Danmarks Grønne Investeringsfond, Jørgen Tang-Jensen (64), har Tænketanken EUROPA mistet den sidste rest af troværdighed.

Jørgen Tang-Jensen er bestyrelsesmedlem, Coloplast A/S, bestyrelsesmedlem, VKR Holding A/S, VILLUM FONDEN, bestyrelsesmedlem, Rockwool International.

Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux er blandt de virksomheder i Danmark, der hvert år udleder enorme mængder CO2, og i 2018 stiftede virksomhederne lobbyorganisationen ”SYNERGI”.

Med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som formand og officiel og betalt lobbyist, argumenterer Synergi for, at vi kan spare op til 160 milliarder med udbygning af grøn energi og energieffektivisering for at nå vores klimamål i 2050.

Man må forstå, at energieffektiviseringsvirksomhederne, der selv udleder massive mængder af CO2, mener, at energieffektivisering er en god forretning, der på afgørende vis kan bidrage til, at vi på en overkommelig måde kan leve op til selv de mest ambitiøse klimamål.

Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.

Virksomheden Tørsleff har valg at fjerne den sorte “Vaniljemand” fra sine bøtter. Den ikoniske tegning vil blive skiftet ud med en tegning af en vaniljeblomst i løbet af 2021. Ligeledes vil tegningen af en asiat på Atamon-flaskerne også blive fjernet fra hylderne.

Krænkelsesdebatten har kronede dage, og i juli var ”eskimo” i fokus, da Hansen Is fjernede navnet Eskimo fra sin is klassiker, og Nationalmuseet fjerner nu ordet fra sin arktiske udstilling.

Statens Museum for Kunst har for længe siden ændret beskrivelser og titler på kunstværker. I stedet for ”neger” og ”hottentot” bruges nu ordet ”afrikaner”, og ”slave” ændres til ”slavegjort”.

Det sker for at fjerne ord, “der i dag er stødende og utidssvarende”. I mange år har ”neger” ikke været en accepteret betegnelse. Pippi Langstrømpes far har ændret navn fra ”negerkonge” til ”Sydhavskonge” og Sambo-flødeboller blev til Samba-flødeboller for ikke at skabe associationer til bogen om lille sorte Sambo, som mærkeligt nok stadig kan købes i visse boghandler.

I Australien taler de heller ikke om ”australnegere”, men om ”aboriginals”.

Der var engang, hvor det var fuldstændig problemfrit at sige ”sigøjner”. Men i takt med, at ”sigøjnere” blev betragtet som rakkere og tyveknægte over alt i Europa begyndte der at hænge noget karakteriserende ved den glose. Nu skal det hedde roma, hvis man ikke vil mistænkes for at have negative tanker om dem, og brugen af ”sigøjner” er efterhånden på linje med ”neger”.

I Tyskland har fødevarevirksomheden Knorr, der indgår i Unilever-koncernen, besluttet at ændre navnet på en populær krydret dressing fordi navnet giver anledning til racistiske associationer. Det er den populære “Zigeunersauce”, der i årevis har givet anledning til kritik i Roma-kredse. Sigøjnersaucen skifter navn til “Paprikasauce Ungarische Art” (“Paprika Sauce Hungarian Style”). Det kunne det tyske ugeblad Bild am Sonntag berette søndag den 16. august 2020.

Om det stadig vil være muligt at få retter som ”Zigeunerpfanne” på tyske restauranter, vil vise sig. Vi må nok så småt indstille os på, at vi snart også i Danmark skal sige farvel til estimerede kroretter som ”Sigøjnerpande” og ”Sigøjnergryde”.

Frygten blandt amerikanske økonomer for deflation blev dæmpet onsdag da det amerikanske arbejdsministerium, Labor Department, offentliggjorde forbrugerprisindekset for juli. Stigningen blev opgjort til 0,6 pct. – det samme som i juni. Dermed er forbrugerpriserne steget med 1 pct. fra juli 2019.

Inflationen i USA er under kontrol og noget under den amerikanske centralbanks målsætning på omkring 2 pct. Den lave inflationstakt afspejler formentlig også den utilfredsstillende amerikanske beskæftigelse. Arbejdsløsheden ligger fortsat på godt 10 pct., og det er derfor forventningen blandt finansielle analytikere i USA, at The Fed ikke vil fjerne foden fra speederen og fortsat vil pumpe penge ud i den amerikanske økonomi. Aktiekurserne blev derfor ikke berørt af inflationstallene, men man bør vare sig ved at se aktiekurserne som udtryk for økonomiens sande tilstand

Centralbankernes rolle

Når centralbankerne via kvantitative lempelser – quantitative easening – i stor skala opkøber staters og private virksomheders gæld – og til stadighed garanterer, at de vil gøre ”whatever it takes” for at sikre kreditmarkedernes funktion – bør det ikke undre, at aktiekurserne, priserne på fast ejendom og på guld og sølv er høje og stigende. Hvor skulle pengene ellers placeres i en situation, hvor efterspørgslen i store dele af samfundet er presset som følge af Corona-krisen?

Hvis du vil have et billede af den sande økonomiske tilstand, skal du se bort fra aktiekurserne og koncentrere dig om udviklingen i beskæftigelsen, priserne på råvaremarkederne, udviklingen i verdenshandelen og tegn på flaskehalse og inflationære tendenser.

Coronakrisen rammer skævt

De mest sårbare er de beskæftigede i de dele af samfundet, der har måttet indskrænke som følge af Covid-19, mens formueejere og indehavere af værdipapirer m.v. ikke kun er skånet for det værste, men i mange tilfælde direkte har vundet på krisen.

Ifølge magasinet Forbes er de super rige blevet rigere i løbet af de sidste måneders Coronakrise. Tilsammen har verdens 25 rigeste forøget formuen med 255 milliarder dollars i perioden. Helt i top ligger Facebooks Mark Zuckerberg, som nu er 85,5 milliarder dollars værd.

Amazon-grundlægger Jeff Bezos har tjent på Coronakrisens nedlukning af fysiske butikker og har siden 23. marts 2020 forøget sin formue med ikke mindre end 30 milliarder dollars til 146 milliarder dollars.

Når den pengepolitiske og finanspolitiske indsats for at afhjælpe konsekvenserne af Corona-pandemien øger uligheden – hvorfor gør man det så?

Erfaringerne fra 2008-09

Det korte svar er, at der ikke er noget alternativ, og at man for alt i verden vil undgå den totale økonomiske nedsmeltning, der indtraf efter finanskrisen i 2008-09.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse forretnings- og indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet.

Derfor måtte offentlige myndigheder i USA, i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Krav til bankernes kernekapital

Kravene til bankernes soliditet og kapitalgrundlag er i de fleste lande – og i Danmark – strammet betydeligt efter finanskrisen. Der gennemføres med jævne mellemrum såkaldte stresstests, der skal afprøve kreditsystemets modstandskraft. Senest har Den Europæiske Centralbank den 28. juli 2020 oplyst, at en sådan stresstest havde vist, “at banksektoren i euroområdet kan modstå den af pandemikrisen fremkaldte stress”.

Den øgede konsolidering også i danske pengeinstitutter, har skærpet appetitten på at øge pengeinstitutternes bidrag til finansieringen af velfærdssamfundet.

Planer om ny bankskat

PolicyWatch kan den 13. august 2020 oplyse, at en ny særskat til bankerne meget snart kan blive indført.

Da Socialdemokraterne i 2019 gik til valg, var det blandt med en tilbagetrækningsreform for fysisk nedslidte, der skulle finansieres af særskat på banker på 1,5 mia. kr. Dette blev dog udskudt til senere. Nu er et udspil om ret til tidlig pension på vej, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Børsen. Han ønsker ikke at svare på, hvordan bankskatten skal udmøntes, men at planen fortsat er, at bankerne skal finansiere tilbagetrækningsreformen.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er ifølge Børsen, ikke glade: Den forhøjede skattebetaling for bankerne er både uretfærdig og sandsynligvis højere, end regeringen tidligere har meddelt, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finans Danmark.

 

Det har givet anledning til et ramaskrig i Italien, at avisen La Repubblica har kunnet oplyse, at mindst 5 italienske parlamentsmedlemmer og talrige regionsråds- og byrådsmedlemmer havde forsøgt at hæve en såkaldt ”Covid Bonus”, der var tiltænkt selvstændige og sæsonarbejder, der som følge af Corona-krisen var berøvet deres normale indtægt.

Fra hjælpepakken er i alt udbetalt omkring 7 mia. euro til momsregistrede selvstændige, der kunne dokumentere indtægtsnedgang som følge af Corona-krisen. Støtten udgjorde 600 euro om måneden i marts og april og 1000 euro i maj.

Foreløbig har Salvinis parti, Liga, suspenderet medlemmerne af Deputeretkammeret, Elena Murelli og Andrea Dara. De og eventuelt andre vil ikke blive tilladt at genopstille for partiet.

Der er desuden parlamentsmedlemmer fra den regerende populistiske Femstjernebevægelse, MoVimento 5 Stelle, og fra Matteo Renzis centerparti, Italia Viva.

Det er den nationale italienske pensionsanstalt, INPS – Istituto Nazionale della Previdenza Sociale – der har administreret ordningen. INPS har oplyst, at kun 3 parlamentsmedlemmer rent faktisk havde modtaget den kontante støtte.

INPS udsættes i øvrigt for kritik fordi en lang række ”værdigt trængende” erhvervsudøvere faktisk endnu ikke har modtaget deres støtte.

For at komme i betragtning skulle ansøgerne have et partita IVA (momsnummer) og kunne påvise, at krisen havde berøvet dem for mindst to tredjedele af deres sædvanlige indkomst.

Italienske parlamentsmedlemmer hører blandt de bedst aflønnede med en nettoløn på 12.439 euro om måneden plus utallige frynsegoder og privilegier, men det har åbenbart ikke været nok for de pågældende parlamentsmedlemmer.

“Det er skammeligt, virkelig uanstændigt,” skrev den italienske udenrigsminister Luigi di Maio fra Femstjernebevægelsen på Facebook og opfordrede til, at pengene blev returneret, og lovgiverne skulle træde tilbage.

En række lokale byrådsmedlemmer har erkendt, at de også havde gjort krav på statsstøtte under krisen, men forsvarede sig med, at politik ikke var deres eneste job.

Coronaen har simpelthen støvsuget markedet for hunde i Danmark. Folk er mere hjemme, og så vil de måske gerne have et kæledyr, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal lave.

Mange kan kigge rundt i bekendtskabskredsen og bekræfte, at det nu er en hund, der har den fulde opmærksomhed.

Folk arbejder måske hjemme og har indset, at det kan vare længe før de igen kan flyve på ferie i langt-bort-i-stan. Enten skal familien i de kommende ferier være hjemme eller finde et sommerhus i Danmark. Desuden har der i mange børnefamilier længe været et massivt pres for at få en hundehvalp.

Ferieboligudlejerne har lynhurtigt opfanget tendensen, og der er et stort udvalg af ferieboliger, hvor du må tage hunden med.

Mikael Larsen fra Novasol siger, at “I cirka halvdelen af vores sommerhuse er det tilladt at medbringe husdyr, og vi mærker en stor efterspørgsel efter disse huse”.

Dyreinternater har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på kæledyr de seneste tre måneder, og resultatet er tomme bure og skuffede kunder.

En Coton de Tulear – en såkaldt Bomuldshund – er umulig at opdrive, mens franske bulldoghvalpe rask væk går for 20.000 kr., ligesom en Yorkshire Terrier koster 15.000 kr. En helt almindelig Dansk-Svensk-Gårdhund får du næppe for under 10.000 kr. Ubestemmelige gadekryds går som varm brød til høje priser.

Efterspørgslen på hundehvalpe eksploderede i marts og har skabt så stort et behov, at den illegale handel har kronede dage. Dyrenes Beskyttelse har derfor ansat en efterforsker, som undersøger det ulovlige hundemarked, og resultaterne taler for sig selv: den ulovlige hvalpehandel er en millionforretning.

Tyske hunde skal luftes to gange om dagen

Reuters kan oplyse, at den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, står bag en helt ny dyreværnslovlov, der bl.a. betyder, at alle hundeejere i Tyskland skal lufte hunden mindst to gange om dagen, Der kan enten være tale om en gåtur med hunden eller at de lukker den ud i haven to gange om dagen i en time.

Der er op imod 9,4 millioner hunde i Tyskland, og næsten hver femte husstand ejer en hund. Mest populær er schæferhunde og gravhunde efterfulgt af labradorer, Jack Russell Terriers og mops.(mops)

En talsmand for den tyske hundeforening, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), siger, at loven, der også regulerer forhold for produktionsdyr og dyretransporter, er “velment men urealistisk”.