Storbritanniens muligheder for international handel efter Brexit

I forhandlingerne mellem EU og UK om mulighederne for told- og kvotefri adgang til EU’s indre marked efter 1. januar 2021 står parterne endnu for langt fra hinanden på centrale områder til, at der her og nu kan indgås en handelsaftale efter brexit.

Det oplyste EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter et telefonmøde med den britiske premierminister, Boris Johnson, torsdag.

Britiske talsmænd bekræftede efter drøftelserne mellem Johnson og von der Leyen, at forhandlingerne er “i en alvorlig krise”.

Forhandlingerne fortsætter

Den britiske brexit-minister, Michael Gove, der sammen med EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, står for forhandlingerne, sagde tidligere torsdag, at forhandlingerne måske kan fortsætte til umiddelbart efter jul, men så heller ikke længere, hvis det britiske parlamentet skal nå at behandle en aftale.

Hvis der ikke opnås en aftale, vil UK ende med en ”australsk løsning”: Australien har ikke nogen frihandelsaftale med EU, så al handel Australien har med EU sker efter WTO-regler. Det vil sige med toldsatser.

Den offentlige debat i UK især om Covid

Den offentlige debat i UK drejer sig ikke først og fremmest om EU og handel, men domineres af Covid-foranstaltninger og den forestående jul.

Premierminister Boris Johnson har optimistisk lanceret en plan hvorefter briterne blev tilladt et frirum på 5 dage, hvor de kunne fejre jul i ”bobler” med op til 3 familier.

I Wales vil man kun tillade bobler med højest 2 familier, og de britiske sundhedsmyndighederne anbefaler at familier kun mødes 1 dag i julen og samtidig frarådes familiebesøg med overnatninger.

Alligevel stor aktivitet på handelsfronten

Forhandlingerne mellem UK og EU om tiden efter 1. januar 2021, hvor Brexit-overgangsordningen udløber, er trængt i baggrunden, men det betyder ikke, at der ikke sker ting og sager på handelsfronten.

Handelsminister Liz Truss har i al ubemærkethed faktisk indgået handelsaftaler med 57 lande. Senest med Canada, Kenya, Singapore, Vietnam, Schweiz, Norge og Island.

Downing Street har ansvaret for Det Forenede Kongeriges fremtidige forhold til EU, men handelsministeren har den ikke ubetydelige opgave at etablere handelsaftaler med alle andre lande. Og her går det godt, selvom aftaler med USA, Kina og Indien må afvente bl.a. afklaringen med EU-aftalen og præsidentskiftet i USA.

Hvorfor er det vanskeligt for UK at nå til enighed med EU?

Hvis man spørger i London, om hvorfor det er så vanskeligt at nå frem til en aftale med EU, er svaret, at det er EU, der skaber vanskelighederne. EU’s stædige insisteren på, at britisk adgang til EU’s indre marked ikke må kompromittere de høje EU-standarder vedrørende arbejdsvilkår, sociale vilkår og miljø skaber vanskeligheder for at nå en aftale i rette tid.

”Level playing field”

Når EU stiller skrappe krav som betingelse for en aftale med fortsat britisk adgang til EU’s indre marked skyldes det utvivlsomt, at alle medlemslandene har villet undgå en situation, hvor flere EU-lande kunne føle sig fristet til at følge Storbritanniens eksempel. Hvis det var for nemt, kunne måske selv Danmark blive fristet over evne?

EU har samtidig stærke politiske og økonomiske interesser i at holde Storbritannien i en kort snor i forbindelse med det centrale stridsspørgsmål om ”ens konkurrencevilkår” – lige og fair konkurrence eller sikring af en ”level playing field” – også efter Brexit.

Kommende aftaler med USA og andre lande kan betyde, at UK må acceptere import af produkter, der ikke i dag omsættes på det indre marked: genmodificerede afgrøder, vækstfremmende hormonpræparater i oksekødsproduktionen og klorskyllede fjerkræprodukter. UK-aftaler med visse lande kan også indebære en risiko for, at EU-standarder vedrørende arbejdsvilkår og sociale vilkår undermineres. Ligesom der på et tidspunkt kan opstå politiske krav om statsstøtte for at afhjælpe økonomiske kriser i kritiske sektorer.

Det er således en reel bekymring hos EU, at Storbritannien efter Brexit af den ene eller anden grund vil undergrave det regelværk vedrørende sociale-, arbejdsmarkeds- og miljøforhold og statsstøtte, der understøtter det indre marked.

Boris Johnsons dilemma

Premierminister Boris Johnsons manøvrerum er samtidig begrænset. Løfterne om Storbritanniens fortsatte næsten frie adgang til EU’s indre marked samtidig med fuld national suverænitet, er ikke sådan at løbe fra.

Hvis han prøvede og optrådte alt for kompromissøgende, må man frygte, at det vil resultere i skarp kritik fra mange af hans egne konservative partifæller i Parlamentet og fra kræfter udenfor som Nigel Farage. En kritik, der meget vel også kunne koste Boris Johnson premierministerposten.

Problemet med Nordirland løst

Problemerne med Nordirland syntes at være løst med den aftale Boris Johnson indgik med sin irske kollega, Leo Varadkar i efteråret 2019. Nordirland forbliver i det indre marked og toldunionen og der kommer ikke en hård grænse til Irland. Løsningen nødvendiggør til gengæld kontrol af varer, der krydser Det Irske Hav, men der synes at være enighed mellem EU og UK om hvordan disse kontroller skal udføres.

Kan ”mekanisme” løse problemet med ”a level playing field”?

I udgangspunktet er der faktisk intet problem med at imødekomme EU-kravet om ”a level playing field” – produktionen i UK følger de præcist samme statsstøtteregler og standarder vedrørende miljøkrav, sociale vilkår og arbejdsforhold, som i EU-landene. Hvis der over tid skulle opstå diskrepanser, er løsningen muligvis en på forhånd aftalt mekanisme, der udløses hvis forskellene bliver så store, at det kompromitterer ”fri og fair konkurrence”.

En sådan ”mekanisme” ville tillade begge parter at gøre opmærksom på, hvis en påtænkt regelændring vedrørende arbejdsforhold, miljø eller et andet område ville være til gene for handel eller investeringer.

Michel Barnier har udtalt, at der på begge sider er forståelse for behovet for en mekanisme, der kan aktiveres, hvis der måtte opstå “systemic divergences which distort trade and investment”. Det ville samtidig indebære, at UK ikke automatisk ville være bundet til EU-regler, men samtidig være klar over, at betydelige ændringer i forhold til EU ville få konsekvenser.

Fiskeri

Tilbage står så fiskeriet, der hverken i EU eller UK har overvældende nationaløkonomisk betydning. Men fiskeriet er i UK ligesom i Danmark og andre EU-lande, herunder Frankrig, en politisk betydningsfuld sektor, der gør at fiskeri fylder uforholdsmæssigt meget i forhandlingerne mellem EU og UK.

En aftale mellem EU og UK, der alene fastslog, at eventuelle handelsmæssige problemer ville blive løst ”hen ad vejen” er ikke en løsning. I begge lejre er der behov for afklaring. I Danmark ville en eventuel midlertidig ordning, der ikke omfatter fiskeriet, formentlig være helt uacceptabel.

Hvis ingen kompromiser viser sig at være mulige på lige vilkår, vil resultatet sandsynligvis være, at der ikke vil være nogen handelsaftale på plads, når overgangsperioden slutter den 31. december.