Hillbilly heroin og opioid-krisen i USA

Hillbilly Heroin

“Hillbilly Elegy”, der nu kan ses på Netflix, er beretningen om forfatteren – J. D. Vance – og hans opvækst i den sydlige del af Ohio, og den hvide middelklasse der kom i vanskeligheder da stålindustrien kollapsede og området blev en del af ”rustbæltet”. Det er også historien om stofmisbrug og den opioid-krise, der har martret USA og herunder ikke mindst fattige områder i Appalacherne.

Forbruget af smertestillende medicin giver anledning til bekymring i Danmark – men i USA har pillemisbrug skabt en regulær krise.

Opioid-krise i USA

Det er især lægemidlet OxyContin, der er i fokus. OxyContin er siden 1995 blevet ordineret i store mængder til smertelindring – et stof, der i princippet kan beskrives som heroin i tabletform, men som markedsføres som en harmløs og effektiv behandling af smerte og ømhed.

Stærke smertestillende midler bliver normalt brugt til kortere behandlinger af akut smerte, eller i livets slutfase, for eksempel til kræftpatienter. Men efter en intensiv lobbykampagne rettet mod læger lykkedes det Purdue Pharma i 2000’erne at gøre det acceptabelt at bruge OxyContin til også mildere ømhed og langtidsbehandlinger af smerte samt til patienter diagnosticeret med ”ondt i livet”.

I dag dør mere end 50.000 mennesker af opioidoverdoser hvert år og allerede i 2015 døde flere mennesker i USA af overdoser end af skydevåben, hvor opioider dominerede som dødsårsag – dødstallet har været stigende. Som det eneste vestlige land har USA oplevet et fald i den gennemsnitlige levealder over de seneste tre år – et fald der forbindes direkte med opioid-epidemien.

National nødsituation

Præsident Trump har siden erklæret opioidepidemien for en national nødsituation, som kræver omfattende handling.

Men i USA går historien tilbage til 1990’erne og handler om aggressiv markedsføring, om myndighedernes svigt, om grådige læger og om små samfund over hele USA, som bukkede under for fristelsen.

Medicinalvirksomhed Purdue Pharma havde i 1995 udviklet OxyContin – en smertestillende pille baseret på Oxycodon.

Purdue markedsførte OxyContin som det bedste middel mod smerte på markedet. Markedsføringen inkluderede blandt andet en salgsvideo, som ikke var godkendt af sundhedsmyndighederne, der blev sendt til mere end 15.000 læger.

Allerede i 2002 blav Purdue Pharma idømt en bøde på 635 millioner dollars for at undlade at oplyse om farerne ved længerevarende forbrug af OxyContin.

Bøden afholdt dog ikke Purdue Pharma fra at fortsætte den meget aggressive markedsføring af præparatet. Virksomheden arrangerede konferencer om smertelindring og sendte en sværm af sælgere ud i landet. Særligt udvalgte læger blev betalt store summer for at tale risikoen for afhængighed ned.

FDA tillader OxyContin som receptpligtig smertestillende medicin

Purdue lykkedes med at overbevise den amerikanske lægemiddelstyrelse – The United States Food and Drug Administration, FDA – om, at pillerne skulle kunne udskrives som almindelig receptpligtig smertestillende medicin.

Tidligere havde den slags præparater alene været ordineret som smertelindring til kræftsyge, som ikke havde langt igen.

Amerikanske læger begyndte herefter at udskrive recepter på store mængder af OxyContin.

Rygproblemer? OxyContin kan give dig livet tilbage!

Sådan blev OxyContin tidligere markedsført. Det samme med smerter efter en mindre operation eller en hvilken som helst anden dårligdom, som krævede smertelindring.

Nogle læger så ligefrem en god forretning og udskrev nærmest på samlebånd recepter på OxyContin til almindelige borgere, der kom ind fra gaden og erklærede sig ramt af for eksempel rygsmerter.

OxyContin var en milliardforretning. Ikke alene for medicinalvirksomheden Purdue, men også for læger, apoteker og mellemmænd, der handlede i OxyContin på gadeplan. Et sort marked blomstrede op. OxyContin var blevet allemandseje.

Hillbilly heroin

Især i mindre byer i fattigere dele af USA som i det østlige Kentucky og i West Virginia tog epidemien fat. En hurtig lindring fra hverdagens skavanker. Fabriksarbejdere og minearbejdere tog rutinemæssigt OxyContin for at komme igennem arbejdsdagene. Pillerne fik hurtigt kælenavnet ”Hillbilly heroin”.

Først mange år senere blev advarslerne hørt, og medicinen reguleret. Da var det allerede for sent. Den stærkeste og mest vanedannende medicin, der nogensinde er blevet udskrevet som almindelig mertestillende medicin, havde taget hold i amerikanerne.

Situationen i dag

I dag, 20 år senere, indtager USA 80 procent af verdens receptpligtige smertestillende medicin. Til trods for, at landet blot udgør fem procent af verdens befolkning.

Og for mange har afhængigheden af Oxydon-baserede smertestillere ført til langt værre narkotikamisbrug. Når læger lukkede i for recepterne eller jagten på et større sus blev for fristende, var skridtet til stærkere opioider som heroin eller fentanyl ikke langt.

Purdue Pharma dømmes til at betale erstatning

Purdue Pharma, der først lancerede OxyContin i 1995, er udlagt som den store skurk i den amerikanske opioid-krise. Det er almindelig kendt, at det er mærkevaren, der skaber efterspørgslen, som så efterfølgende imødekommes af generiske kopiprodukter.

Purdue Pharma har nu i en historisk retssag erklæret sig skyldig i tre sigtelser vedrørende virksomhedens rolle i den amerikanske opioidkrise, der har kostet mere end 450.000 amerikanere livet på grund af overdosis.

Retssagen var anlagt af den amerikanske Drug Enforcement Administrations, DEA, der bl.a. har ansvaret for at håndhæve kontrollen med narkotika og droger omfattet af The Controlled Substances Act.

Purdue Pharma har blandt andet erkendt, at virksomheden har præmieret læger for at udskrive recepter på opioider, herunder OxyContin.

Med det indgåede forlig har Purdue Pharma accepteret at betale over otte mia. dollars, rundt regnet 50 mia. kr., i bøder og erstatninger til efterladte.

Purdue Pharma bliver statsejet virksomhed

I afgørelsen ligger, at Purdue Pharma skal betale 3,5 mia. dollars i bøder og desuden allokere to mia. dollars af fremtidige indtægter til at betale af på bøder. Derudover kommer 2,8 mia. dollar til at betale erstatninger til efterladte.

Purdue Pharma har ikke 8,3 mia. dollar, så en del af aftalen betyder, at firmaet lukker ned som privat virksomhed og overgår med alle patenter, lokaler og produktionsapparater til at blive ejet af den amerikanske stat.

Alle fremtidige indtægter fra virksomheden vil blive brugt til at betale af på erstatningen, og pengene skal benyttes til blandt andet behandlingsinitiativer og programmer for folk, som er blevet afhængige af opioider.

Den nye virksomhed vil fortsætte med at producere OxyContin, ligesom den vil producere lægemidler til behandling af opioidoverdosis. Planen er, at virksomhedens lægemidler til behandling af opioidoverdosis skal sælges til en stærkt reduceret pris til de lokalsamfund, som er særligt hårdt ramt af opioidkrisen.

Bøde til Sackler-familien

I et særskilt søgsmål blev der også indgået en aftale om at Sackler-familien, som tidligere ejede Purdue Pharma, skal betale en bøde på 225 mio. dollars.

Kritikere har påpeget, at Sackler-familien er sluppet alt for billigt fra at være årsag til en national krise. Ifølge rets dokumenterne har familien hevet 10 mia. dollars ud af Purdue Pharma i perioden fra 2008 til 2017, hvori opioidkrisen galoperede afsted. Så er en bøde på 225 mio. ikke så meget i sammenligning.

Purdue Pharma ikke ene-ansvarlig for opioid-krisen

Tal fra The Federal Drug Enforcement Administration, DEA, viser at amerikanske apoteker I perioden 2006 til 2012 langede 76 milliarder oxycodone og hydrocodone piller over disken – hvoraf langt hovedparten var generiske produkter.

Det skal således erindres, at Purdue Pharma har hævdet, at de kun producerede en lille del – omkring 3 pct. af opioiderne mellem 2006 og 2012.

Over 90 pct. af pillerne var billigere generiske produkter, herunder versioner af OxyContin, blev solgt af   SpecGX, Par Pharmaceutical, TEVA og Activis Pharma.

Disse virksomheder hævder til gengæld, at de ikke aktivt markedsførte produkterne, men blot efterkom efterspørgslen fra lægernes recepter, og at de ikke producerede større mængder end DEA tillod.

Distributionsselskaberne melder også hus forbi. Virksomhederne McKesson Corp., Walgreens, Cardinal Health og AmerisourceBergen star for en væsentlig del af distributionen, men de hævder at de ikke prøvede at øge salget.

Walmart sagsøges

Det amerikanske justitsministerium har netop sagsøgt Walmart, der driver mere end 5.000 apoteker i sine butikker rundt om i landet.

Påstanden er, at den største detailhandelskæde i USA – i strid med reglerne – kritikløst har udleveret receptpligtig medicin gennem sine apoteker og dermed har bidraget til nationens opioid-krise.

I det civile søgsmål, hævder den føderale regering, at Walmart pressede sine apotekere til hurtigt at ekspedere opioide recepter og nægtede dem muligheden for at afvise ugyldige recepter. Som et resultat hævdes det i klagen, at disse apotekere honorerede tusinder af recepter, der stammede fra anløbne lægers veritable “pillefabrikker” – recepter for bestemte lægemiddelkombinationer, der indikerer misbrug, og recepter, som andre Walmart-apoteker havde afvist som ugyldige. Det betød, at når en Walmart-apoteker erklærede en recept ugyldig, kunne kunden simpelthen bare gå til en anden Walmart-apoteker med recepten og få udleveret medicin.

Regeringen anklager også Walmart for ikke at opdage og indrapportere mistænkelige recepter til DEA, som loven kræver. Det hævdes, at Walmart udmærket var klar over, at dets distributionscentre brugte et utilstrækkeligt system til at opdage og rapportere mistænkelige recepter. Derfor rapporterede Walmart stort set aldrig om mistænkelige recepter.

Det bør nævnes, at Walmart hævder, at dårlige læger har skylden, og at det er at rette bager for smed at bebrejde Walmarts apotekere for ikke at kontrollere de læger, som Drug Enforcement Administration, DEA, godkender til at ordinere receptpligtig medicin.

I oktober forsøgte Walmart at komme justitsministeriet ved selv at rejse en sag mod statsadvokat William Barr og Drug Enforcement Administration, DEA. Walmart hævdede, at justitsministeriets egen undersøgelse allerede i 2016 havde identificeret hundreder af læger, der skrev problematiske recepter. Næsten 70 pct. af disse læger var i dag stadig godkendte af DEA.

Hvad med Sackler-familien?

Den stenrige Sackler-familie, der frem til 2018 kontrollerede medicinalvirksomheden Purdue Pharma, er foreløbig sluppet med en bøde på 225 mio. dollars, men står overfor et hav af private søgsmål.

Sackler, der i mange år var blandt de rigeste familier i USA, har tidligere finansieret en omfattende velgørenhed og doneret store summer til kunst.

Louvre i Paris har således nydt godt af familiens donationer til museets afdeling med orientalske antikviteter.

Efter Sackler og Purdue Pharmas rolle i den amerikanske opioid-krise er kommet frem, har Louvre fjernet de skilte med Sackler-navnet, der ellers prydede museet.

Andre institutioner, der har nydt godt af Sacklers godgørenhed, er blevet hængt ud af aktivister anført af kunstneren Nan Goldin. New Yorks Metropolitan Museum of Art og Tate Galleries i London har tilkendegivet, at de ikke længere vil modtage donationer fra Sackler.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s