Af beretningen (side 825) fremgår det, at kommissionen har lagt til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med rådgivningen fra departementet var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en ordning, der ville føre til, at i hvert fald hovedparten af de omhandlede par kunne skilles ad efter en konkret og individuel vurdering, og at undtagelsesmulighederne kunne gøres snævre, ligesom det er lagt til grund, at det navnlig har været Danmarks internationale forpligtelser, der i drøftelserne med Inger Støjberg har været anvendt som rammesættende for ordningen.
Kommissionen anfører (stadig side 825), at Inger Støjbergs egen forklaring om hensigten med pressemeddelelsen af 10. februar 2016 i vid udstrækning har været knyttet sammen med hendes godkendelse den 9. februar 2016 af et notat af 2. februar 2016, hvilket notat beskrev den ordning, som Udlændingestyrelsen ifølge Inger Støjberg skulle administrere efter.
At notatet havde betydning, understøttes af forklaringen fra departementschef Uffe Toudal Pedersen, der ifølge kommissionen overfor ministeren gjorde det klart, at der ville blive forvaltet som anført i notatet, og at pressemeddelelsen derved ikke ville afspejle 1:1, hvordan der ville blive forvaltet, hvis en hypotetisk sag skulle dukke op.
Inger Støjbergs forklaring tilsidesættes
Alligevel tilsidesætter kommissionen (side 825) i det hele Inger Støjbergs forklaring om betydningen af dette notat, idet kommissionen har lagt til grund, at ordningen beskrevet i notatet utvivlsomt mistede sin betydning som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser og udsendelsen af pressemeddelelsen.
Hvordan kommissionen uden videre kan tilsidesætte notatet af 2. februar 2016 er en gåde – notatets beskrivelse af den ordning Udlændingestyrelsen skulle administrere efter har vel også været grundlaget for departementschefens og afdelingschef Lykke Sørensens forsikringer overfor Justits- og Statsministeriet, at der ville blive administreret lovligt. Det er ligeledes en gåde, hvorfor Ombudsmanden slet ikke omtaler, endsige forholder sig til dette notat?
Hvem var ansvarlig for instruksen?
Instruksen til Udlændingestyrelsen, som kommissionen betegner som ”klart ulovlig”, består af 3 elementer: Pressemeddelelsen af 10. februar 2016, afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens telefoniske meddelelse den 10. februar 2016 til Udlændingestyrelsen og Line Skytte Mærk Hansen oversendelse til Udlændingestyrelsen af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen.
Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 var ikke i sig selv en tjenstlig instruks. Det var dermed ifølge kommissionen afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement Line Skytte Mørk Hansen, der gjorde pressemeddelelsen til en decideret instruks ved at ringe til Udlændingestyrelsen – Lene Linnea Vejrum (i Ditte Kruse Dankerts delvise påhør) og pålægge styrelsen at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen – som hun samtidig oversendte til styrelsen.
Kommissionen tilsidesætter forklaringen fra Line Skytte Mørk Hansen, der har hævdet, at hun ringede til Lene Linnea Vejrum og understregede, at styrelsen ikke skulle følge pressemeddelelsen, men i stedet gøre undtagelser til reglen om at adskille asylparrene.
Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens rolle
Instrukskommissionen udpeger hermed afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen som den egentlige ansvarlige for den ”klart ulovlige” instruks til Udlændingestyrelsen.
Embedsmænd har en klar forpligtelse til at sige fra og nægte at udføre noget der er ”klart ulovligt”, og det er formentlig også derfor Line Skytte Mørk Hansen den 14. december 2020 er suspenderet. Sagen kan givet få konsekvenser for afdelingschefen, når den endelige ansvarsvurdering foreligger. Problemet er, at allerede den 10. februar 2021 udløber forældelsesfristen, og derfor er ministeriet tvunget til at reagere inden.
Om Line Skytte Mørk Hansen af egen drift skulle udstedte en tjenestebefaling med det pågældende indhold til styrelsen eller om det skete på foranledning af daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, vil formentlig blive afdækket i den endelige ansvarsvurdering.
Instruksen fra ministeriet, dvs. pressemeddelelsen og instruksen fra afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, betød at Udlændingestyrelsen i de følgende uger efter kommissionens opfattelse administrerede ”klart ulovligt”. Den nærmere ansvarsvurdering kan således også få konsekvenser for ledelsen i Udlændingestyrelsen.