Dyrt for samfundet og varmekunderne at lukke forbrændingsanlæg

Den 16. juni 2020 indgik regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet en aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Klimaplan

Klimaplanen, der skal sikre en klimaneutral affaldssektor i 2030, indeholder en række konkrete initiativer, herunder at, der skal ske udsortering af 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030, og at ”affaldskurven skal knækkes”.

Klimaplanen indeholder følgende konkrete initiativer til understøttelse af strategien om en cirkulær økonomi:

• Øget og strømlinet affaldssortering
• Mere genanvendelse af plastikaffald
• En stærk genanvendelsessektor
• Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding
• Mindre affald og mere cirkulær økonomi
• En energi- og klimaneutral vandsektor

Genanvendelse i stedet for forbrænding
Et af de bærende initiativer i klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er, at der i højere grad skal ske genanvendelse af affald, i stedet for forbrænding, samt mindre import af affald til forbrænding.

Krav om færre danske affaldsforbrændingsanlæg
Partierne bag klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi vurderer, at der i fremtiden vil være behov for langt færre forbrændingsanlæg end de nuværende 23 anlæg i Danmark.

I klimaplanen overlades det til Kommunernes Landsforening, KL, at udarbejde en plan for nedlukning af den eksisterende overkapacitet frem mod 2030. Planen skal sikre, at de miljømæssigt mest ringe og mindst effektive anlæg lukker, ligesom planen skal sikre en effektiv fordeling af affald mellem anlæggene.

Derudover skal planen tage højde for varme- og elforsyningsloven, som sikrer, at affaldsforbrændingsanlæg ikke kan lukke, uden der kan findes alternativt varmegrundlag, hvilket muliggør en hensigtsmæssig varmeplanlægning og elforsyningssikkerhed.

Affaldsforbrænding skal foregå i et selvstændigt selskab

Fremover skal alle affaldsforbrændingsanlæg udskilles fra den kommunale forvaltning, så der sikres en klar og gennemsigtig organisatorisk ansvarsfordeling mellem kommunerne og forbrændingsanlæggene. Formålet med dette er at sikre, at anlæggene drives ud fra et armslængde-princip, så ansvar for den daglige drift er placeret hos bestyrelse og direktion – med henblik på en klar adskillelse af kommunens og anlæggets økonomi.

Hovedparten af de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg er i dag organiseret i fælleskommunale selskaber og er altså allerede udskilt fra den kommunale forvaltning.

De affaldsforbrændingsanlæg, der i dag ejes af en enkelt kommune, vil imidlertid være nødsaget til enten at indgå et samarbejde med andre kommuner i form af et fælleskommunalt selskab eller selv udskille affaldsforbrændingsanlægget i et selvstændigt selskab.

I forbindelse med indgåelse af aftalen om klimaplanen blev det vurderet, at en pulje på i alt 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for strandede omkostninger, ville være tilstrækkeligt.

KL klar med dødsliste

Kommunernes Landsforening har nu i god tid inden fristen den 1. januar 2021 præsenteret deres forslag til at tage følgendeforbrændingsanlæg ud af drift inden 2030:

• ARGO (Roskilde)
• MEC Bioheat & Power (Holstebro)
• I/S Norfors (Hørsholm)
• Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (Hjørring)
• AffaldPlus (Slagelse)
• Sønderborg Kraftvarme I/S
• Aars Fjernvarme
• Svendborg Kraftvarme A/S
• Hammel Fjernvarme
• Bornholms Affaldsbehandling.

Kommunale protester

Ikke mindst forslaget om at lukke ARGO’s kun syv år gamle kraftvarmeværk, Energitårnet, i Roskilde til knap 1,3 mia. kr. har fået sindene i kog.

ARGO (forkortelse for Affald – Ressourcer – Genbrug – og det miljømæssige og samfundsmæssige Overskud) er bestemt ikke tilfreds med forslaget, og argumenterer med at Argo har den laveste fjernvarmepris i Storkøbenhavn. Derfor vil lukning af ARGO give højere varmepris for forbrugerne i det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Det er forventningen, at prisen for slutkunderne vil stige med 1.200-1.300 kr. om året.

Det må forventes, at ejerne af andre lukningstruede forbrændingsanlæg også vil protestere

Kl’s forslag præsenteres for aftalepartierne inden den 15. februar 2021 og skal ses i sammenhæng med klimaloven, der skal medvirke til en reduktion af CO2 udledningen med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.

De politiske drøftelse med staten og kommunerne skal frem mod sommeren 2021 konsolidere planen og finde en model for fordeling af affald i hele landet.

Udover de fatale konsekvenser for varmekunderne er det for kommunerne afgørende, at de af staten får en garanti for, at nedlukningerne ikke vil skade økonomien.

Kommunernes Landsforening anfører, at ”der er investeret milliardstore beløb i de kommunale affaldsenergianlæg for at løse en samfunds kritisk opgave. Derfor er det ikke uden økonomiske tab at lukke flere af dem ned, og vi vurderer lige nu, at der vil være strandede omkostninger for op mod 1,5 mia. kroner. Det er helt centralt, at kommunerne får dækket alle de udgifter. Det må ikke få negative konsekvenser for kommunernes økonomi og velfærden til borgerne, at der er forbrændingsanlæg, der skal lukke. Derfor skal tilpasningsplanen og vilkår herfor nu forhandles med Folketinget – og det ser vi frem til”.

Politiske aftaler og samfundsøkonomien

Det er ikke første gang, der på Christiansborg indgået en ambitiøs politisk aftale, hvor de samfundsøkonomiske omkostninger, omkostningerne for borgerne og omkostningerne for kommuner og staten er skammeligt undervurderede.