De politisk korrekte spinatfugle på Parnasset

Adam Holm billede

I Hovedstaden er der miljøer – især i den såkaldte Bermuda-trekant: Politiken, DR og Gyldendal – hvor mange altid er parate til at definere det politisk korrekte og kravene til stuerenhed og gerne påtager sig at vogte over den ”gode tone”.

Denne gruppe, der er toneangivende langt udenfor deres egen kreds, er en sammensat gruppe af venstreorienterede, af radikale, af kulturkristne og til en vis grad af højreorienterede, der hylder klassiske dannelsesidealer.

Udover mellemlederne med sorte hornbriller i DR, Gyldendal og på POLITIKEN, drejer det sig blandt andet om politikere som Ida Auken, der i afbræk fra ture til Davos og Elle Awards, gerne belærer os om at andre synspunkter, er rendyrket populisme. DR-vært og tidligere debatredaktør på POLITIKEN, Adam Holm og hans slæng bestående af blandt andre Ane Cortzen, Poul Nesgaard, Gitte Løkkegaard, Nynne Bjerre Christensen, Lotte Svendsen og Mikkel Frey Damgaard. Redaktør, kommentator og forhenværende teateranmelder m.v. Georg Metz og Anne Sophia Hermansen er også altid parat til at stemple det som Trumpisme, når det konstateres, at der er forskel på livsvilkår og perspektiver, afhængig af, hvor man bor og har sin hverdag.

Kravene til en socialt afbalanceret økonomisk politik

IMF

Regeringen og hovedparten af Folketingets medlemmer er den slags politikere, der er parate til at ofre kampen for vores børns fremtid for lidt anerkendelse fra de lækre, politisk korrekte og woke segmenter i Bermuda-trekanten – DR, Politiken og Gyldendal. Samtidig er man døv og blind overfor almindelige danskeres frustrationer overfor konsekvenserne af en globaliseret økonomi, der sikrer Mærsk stort set skattefrie fortjenester på mange hundrede milliarder, mens almindelige skatteborgere lider under en global inflation og energipriser, som truer med at ruinere folk med almindelige indkomster.

Ingen vil tage ansvar, men dækker sig bag Nationalbanken og andre fortalere for ansvarlig økonomisk politik.

Det er for så vidt rigtigt, at Den Internationale Valutafond, IMF, har opfordret medlemslandene til i den økonomiske politik at slå hårdt ned på inflationen. En opfordring som Danmarks Nationalbank og andre centralbanker villigt har fulgt op på.

Ifølge IMF repræsenterer en fortsat inflation på de nuværende høje niveauer en klar risiko for den nuværende og den fremtidige makroøkonomisk stabilitet. At bringe inflationen ned på centralbanksmålene (2 pct.) bør være en topprioritet for alle økonomisk-politiske beslutningstagere.

IMF noterer, at i de store toneangivende økonomier strammes pengepolitikken som svar på inflationen langt hurtigere end tidligere forventet. I mange vækstøkonomier og udviklingslande hæves renten ligeledes.

IMF noterer, at den igangværende synkroniserede pengepolitiske stramning på tværs af lande historisk er uden fortilfælde. Resultatet vil være, at den globale vækst aftager næste år, men inflationen vil også dæmpes. Strammere pengepolitik vil uundgåeligt have reelle økonomiske omkostninger, men ifølge IMF vil en udskydelse kun forværre vanskelighederne. Centralbankerne, der er begyndt at stramme, bør holde fast, indtil inflationen er tæmmet.

Behov for støtteforanstaltninger

Det afgørende er imidlertid, at hverken IMF eller Nationalbanken er afvisende overfor nødvendigheden af målrettede finanspolitiske og sociale støtteforanstaltninger, der kan bidrage til at afbøde de hårde virkninger af prisstigningerne på energi og fødevarer for de mest sårbare samfundsgrupper.

I en situation, hvor offentlige budgetter i forvejen er belastet af COVID-pandemien, og med det samtidige uomgængelige behov for en overordnet dis-inflationær makroøkonomisk politik, er det imidlertid nødvendigt at udligne sådanne målrettede hjælpeforanstaltninger med højere skatter eller lavere offentlige udgifter for at sikre, at finanspolitikken ikke kommer til at stå i vejen for pengepolitikken.

Mette Frederiksen har mistet opbakningen fra Politiken

JP Politiken

Ifølge dagbladet POLITIKEN er statsminister Mette Frederiksen ikke et ordentligt menneske. Set fra salonerne på Rådhuspladsen i København er Fredriksen provinsiel, dårligt uddannet, uopdragen og med proletarmanerer, der ikke er en statsminister værdig. Frederiksens utrættelige forsøg på at fremstå handlingsorienteret og beslutsom samtidig med at hun fralægger sig ethvert ansvar for fejl, overgreb og ulovligheder, er tydelige tegn på, at hun mangler det udsyn, storsind og den generøsitet, som den københavnske kulturradikale elite abonnerer på.

Frederiksens ledelsesstil – ”Management by Fear” og ”Tillid er godt, men kontrol er bedre” – får ikke høje karakterer på POLITIKEN, der ikke undrer sig over, at partikammerater kalder hende ”skrigeskinken”.

På POLITIKKEN er man ved at brække sig over Frederiksens store sko, frisure og kiksede påklædning, hendes omgang med Barbara Bertelsen og hendes pinlige optræden på de sociale medier med vinduespudsning, makrel- og leverpostejmadder.

Spørgsmålet er om POLITIKEN igen vil støtte de radikale efter i en årrække at have haft prædikatet: ”Danmarks bedste socialdemokratiske avis!”.

Er der noget at fejre?

J.O. Krag

På 50-årsdagen for EF-afstemningen den 2. oktober 1972 kan der være grund til at underkaste den europæiske union, EU, et servicecheck.

Afstemningen i 1972 var i meget høj grad præget af en kampagne om de økonomiske fordele ved EF-samarbejdet og trusler om, at et NEJ ville indebære alverdens ulykker.

I oktober 2022 er euroområdet på vej mod en statsgældskrise. Listen over finanspolitisk skrøbelige lande omfatter Italien (med en offentlig bruttogæld på 153 pct. af BNP), Grækenland (189 pct. af BNP, men længere gennemsnitlig varighed), Portugal (127 pct.), Spanien (118 pct.), Frankrig (114 pct.), Belgien (108 pct.) og Cypern (105 pct.).

Hvis den uholdbare statsgæld tvinger f.eks. Italien til at udtræde af eurozonen, vil konverteringen af eurogælden til lire skabe uoverstigelige vanskeligheder.

Statsgæld kan blive uholdbar på grund af dårlige vækstudsigter, højere renter, større statsrisikopræmier og manglende finanspolitisk kapacitet.

Et Italien uden Mario Draghi vil næppe være i stand til at gøre “hvad der skal til” for at blive i eurozonen.

Risikoen for en statsgældskrise er øget betydeligt som følge af den galopperende inflation, hvor ikke mindst energi- og fødevarepriser er eksploderet. De politiske reaktioner på den europæiske energikrise vil uvægerligt øge de offentlige underskud: uanset de kraftige advarsler fra Nationalbanker og fagøkonomer er der udsigt til betydelige forøgelse af overførselsindkomster, massive skatte- og afgiftslettelser, indgreb i markedsmekanismerne og kontrol med energipriser og konfiskation af energiselskabers ”overnormale” profit m.v.

På den baggrund er der udsigt til, at svage EU-medlemslandes gældsforpligtelser vil stige yderligere.

En måde at undgå den truende statsgældskrise i euroområdet på er, at EU kollektivt delvist påtager sig de svage medlemslandes gældsforpligtelser.

Allerede på EU-topmødet den 21. juli 2020 skete der et skred i den retning. Medlemslandene påtog sig solidarisk at hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og den gigantiske genopretningsfond på 750 mia. euro i 2018-priser, der nu i løbende priser er vokset til 806,9 mia. euro. Programmet blev etableret for at hjælpe med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien.

Over NGEU-programmet kan især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hente finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien vil en del af pengene gå til skattelettelser, Arne-pension og erhvervstilskud m.v.

Danmark blev overtalt til at støtte programmet med en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på det danske EU-kontingent.

Konsekvensen er, at danske skatteborgere skal finde sig i stærk kritisabel forvaltning af deres penge i f.eks. Skatteministeriet og Energiministeriet og samtidig tvinges til at understøtte dansk erhvervsliv i en krise. Hårdt plagede danske skatteydere skal også hæfte for EU’s låntagning, der bruges til at holde fejlslagne og dysfunktionelle stater og lidet konkurrencedygtige sydeuropæiske virksomheder flydende.

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020. Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer har mulighed for at forlade EU.

Nu spekuleres der i, at NextGenerationEU – nødfinansieringsprogrammet, der som bekendt blev oprettet for at hjælpe med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien – kunne gøres permanent.

Spørgsmålet er, om den nuværende krise er så voldsom, at de politiske indvendinger kan overvindes?

Alternativt kan Den Europæiske Centralbank fortsætte med at opkøbe gælden i finanspolitisk skrøbelige medlemsstater og afstå fra at hæve styringsrenten til det niveau, der er nødvendigt for at nå inflationsmålet.

Men at bruge faciliteter som Outright Monetary Transactions og Transactions Protection Initiative til finanspolitiske redningsformål, snarere end at forhindre markedsfragmentering og beskytte “enheden af den monetære transmissionsmekanisme”, ville ikke være politisk acceptabelt i Tyskland, og ECB-operationer af den karakter vil givet blive anfægtet ved nationale forfatningsdomstole og ved EU-Domstolen.

Lørdag den 1. oktober er international kaffedag

Int kaffedag

Den internationale Kaffens Dag blev fejret første gang i 2015 som en del af Expo15 i Milano. Arrangørerne bag dagen er International Coffee Organization (ICO), som omfatter 77 kaffe importerende/eksporterende medlemslande (herunder Danmark), der tilsammen repræsenterer 98 pct. af verdens kaffeproduktion og 83 pct. af verdens forbrug.

Formålet med dagen er at sætte fokus på kaffen og produktionen af denne, med særlig vægt på vilkårene for kaffebønderne.

ICO angiver hvert år et overordnet tema for dagen, og i år handler det om den næste generation i kaffebranchen. Især i den producerende del. Der er mange udfordringer der møder de unge kaffebønder – ikke mindst i tiden under og efter Covid-19 pandemien.

Mange lande har udover Den Internationale Kaffedag også deres nationale kaffedag. Kineserne fejrer kaffen først i april, danskerne fejrer traditionelt kaffedag den 6. majj, og i Tyskland ligger den altid den 1. lørdag i september, andre – herunder USA, Canada, Norge m.fl. fejrer kaffen den 29. september.

Nærmere oplysninger https://www.internationalcoffeeday.org/

Advarsel mod David Trads

Trads m txt

David Trads har netop udgivet en ny bog – ”På jagt efter Amerikas sjæl”. Berlingske Tidende har læst og anmeldt bogen og advarer mod at læse den: ”Man bliver dummere af at læse David Trads’ nye bog”.

David Trads er en dansk journalist, forfatter og politiker. Fra 2002 til 2004 var han chefredaktør på Information og fra 2006 til 2008 chefredaktør på Nyhedsavisen. Trads voksede op i Suldrup i Himmerland og gik på Suldrup Skole. Trads var udvekslingsstudent i USA i Michigan i 1984-1985. Siden har han ført sig frem som USA-ekspert. I øvrigt sammen med venstremanden Mads Fuglede, der heller ikke har forstand på det han taler om.

David Trads har selv fortalt, at når man mener noget, synes i bedste fald ti procent om det. Resten synes, man er en idiot. Han har efter amerikansk forbillede forvandlet sig fra almindelig journalist til en meningsdanner, der konstant er på jagt efter noget at mene.

David Trads er på den måde blevet Danmarks mest desperate debattør. Han er så bange for at blive glemt, at han hver eneste dag mener noget om mindst ti forskellige ting. Det er naturligvis umuligt at gøre begavet, allermest når man er Trads.

Men David Trads er ligeglad og det er Politikens Forlag åbenbart også! Trads gentager bare sine synspunkter i en uendelighed: Socialdemokraterne er geniale, Boris Johnson og Donald Trump er farlige klovne og det republikanske parti i USA er arnested for farlige og udemokratiske tendenser.

I 2004 forsøgte David Trads sig som socialdemokratisk folketingskandidat i Skanderborgkredsen, men måtte se sig slået af Kirsten Brosbøl.

Ved Folketingsvalget den 5. juni 2019 var David Trads var opstillet i Egedal kredsens – der dækker Egedal og Furesø kommuner. En række socialdemokrater, herunder de to eksministre Poul Nielson og Helle Degn, gav offentligt udtryk for utilfredshed med David Trads som folketingskandidat. Trads opnåede i Nordsjællands Storkreds i alt 2.779 personlige stemmer, og han kom ikke ind i Folketinget. De undervurderede danske vælgere vrager trods alt hårdkogte, selvglade og ekshibitionistiske kandidater.

Alting har en tid!

Being therer

Teksten – Prædikerens Bog, kapitel 3, vers 1 til 4 i Det Gamle Testamente – bliver ofte læst op ved begravelser, men versene er også gode at leve på. De rummer et håb om, at der er andet og mere end død og klage. For der er en tid til at le, til at danse, til at fødes.

Teksten lyder:

Alting har en tid,

For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.

En tid til at plante, en tid til at rydde.

En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.

En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.

En tid til at græde, en tid til at le.

En tid til at holde klage, en tid til at danse.

Prædikerens Bog er en del af den såkaldte visdomslitteratur i Det Gamle Testamente og er ifølge traditionen skrevet af kong Salomon, men blandt fagfolk er der enighed om, at teksten er af langt nyere dato og snarere er blevet til omkring år 200 før Kristi fødsel.

Prædikerens Bog har muligvis været inspiration for den amerikanske film ”Being There” fra 1979 med Peter Sellers og Shirley MacLaine i hovedrollerne.

Peter Sellers er i filmen den retarderede midaldrende gartner, Mr. Chance, der som Chauncey Gardiner med betragtninger fra Prædikerens Bog og enfoldige indtryk fra det eneste, han kender til – havearbejde. Når han med alvor f.eks. udtaler: “Spring is the time for planting”, lyttes der med benovelse og han tillægges store evner.

Den grønne omstilling og forsyningssikkerhed

Klima og grøn omstilling

Niels Juhl Andreasen fra Venstre i Gentofte hævder i et læserbrev i Berlingske Tidende den 28. september 2022, at ”Venstre kæmper for klimaet OG det danske erhvervsliv og dermed for velfærdssamfundet.”

I Danmark har partierne Venstre og Socialdemokratiet traditionelt været toneangivende i den danske energisektor, der har været domineret af forbruger-, andels- og kommunalt ejede energiselskaber.

Derfor er Venstre i høj grad medansvarlig for den forhastede grønne omstilling, der betyder at Vladimir Putin og Ruslands invasion i Ukraine kun delvist er årsagen til energiforsyningskrisen og de voldsomme prisstigninger på el og gas.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling i Europa (fra fossil energi og kernekraft til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje energipriser og forsyningsproblemer.

I forbindelse med den forcerede europæiske grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil og kernekraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang ligesom investeringerne i infrastruktur har været helt utilstrækkelige.

Europas største økonomi, Tyskland, er gået fra at være energieksportør til at være nettoimportør, men har tillige forbindelsesproblemer mellem nord og syd. Selv i lille Danmark er der undertiden kapacitetsproblemer i forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark.

Elforbruget er øget i takt med elektrificeringen og datacentre, varmepumper og elbiler forbruger en voksende andel af den samlede elproduktion. Samtidig er den fornybar energi fra vind, sol og vandkraft mere uforudsigelig. Derfor betyder den utilstrækkelige produktionskapacitet af fornybar energi og den begrænsede transmissionskapacitet i infrastrukturen, at der må trækkes på naturgasfyret back-up kapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter el.

Konklusionen er, at den energisump vi nu er er endt i, skyldes at forpligtelsen til at sikre forsyningssikkerheden groft er tilsidesat.

Politisk har klimabevægelsen betydet, at selv normalt besindige politikere og partier som Venstre har været bange for at blive set som ikke grøn nok. Samtidig har embedsmændene i Energiministeriet og i Energistyrelsen forsømt at holde politikerne fast på de lovmæssige forpligtelser i forhold til forsyningssikkerhed.

Derfor er det gået alt for stærkt med den grønne omstilling i forhold til forsyningssikkerhed, og den udvikling har Venstre sin del af ansvaret for.

I stedet for at bruge krudt på Ida Auken, burde Nils Juhl Andreasen arbejde for at realisere det potentiale biogas har for at forbedre energiforsyningssikkerheden i Danmark.

SU og studielån

Strid

I Danmark kan studerende få Statens Uddannelsesstøtte (SU). Satsen er 6.397 kr. pr. måned før skat i 2022, når du er 20 år eller derover og udeboende. Studerende, der modtager SU, kan optage et supplerende SU-lån på op til 3.273 kr. om måneden. For forsørgere og i studiets slutfase er der yderligere lånemuligheder. En af de store fordele ved et SU-lån er, at det er et billigt lån sammenlignet med almindelige banklån og forbrugslån, da renten på et SU-lån ikke er særlig høj.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er der er i Danmark årligt ca. 470.000 personer, der modtager SU og de samlede omkostninger er årligt på over 21 mia. kr. Hertil kommer SU-lån på årligt godt 5 mia.kr.

Ifølge Skatteministeriet var der i 2021 samlet godt 46 mia. kr. i udestående SU-gæld til det offentlige.

Omkring 36 mia. kr. af gælden er endnu ikke misligholdt – tilbagebetalingerne endnu ikke påbegyndt eller de aftalte afdragsordninger overholdes.

SU-gæld til det offentlige, der misligholdes andrager godt 10 mia. kr.

Hovedparten af gælden – 9, 3 mia. kr. kan henføres til godt 119.000 danske skyldnere, der ikke overholder afdragsaftaler, mens omkring 16.000 udlændinge, der skylder godt 980 millioner kr. til den danske stat, ikke afdrager på gælden.

Med jævne mellemrum stiller venstreorienterede medlemmer af Folketinget forslag om eftergivelse af SU-gæld, men indtil videre gør Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen hvad de kan for at inddrive statens tilgodehavende.

Studielån i USA

I USA kan præsident Bidens plan for annullering af studielån koste regeringen omkring 400 milliarder dollars. (Godt 3000 mia. kr. ved dollarkurs 752,38) over et årti, har Kongressens budgetkontor (CBO) vurderet.

Hertil kommer 20 milliarder dollars i omkostninger til at forlænge den tidligere aftale indefrysning af studielån.

Hvis estimaterne viser sig at være korrekte, vil annullering af studielån rangere blandt Biden-administrationens dyreste initiativer. For sammenligningens skyld svarer de 420 milliarder dollars omtrent til det beløb, der i USA bruges på Covid-stimuluschecks.

I august opfyldte Biden et valgløfte ved at love at eftergive 10.000 dollars i studiegæld for låntagere, der tjener mindre end 125.000 dollars om året (940.000 kr.).

Eftergivelsen blev positivt modtaget af de 40 millioner amerikanere, der har udsigt til at få noget af deres studiegæld eftergivet. Demokraternes venstrefløj mente ikke eftergivelsen var vidtgående nok, og Republikanerne mente at det var uansvarlig misbrug af offentlige midler, og at det ville kaste benzin på inflationsbålet. Det har også i debatten været fremført, at eftergivelsen var uretfærdig over for alle de studielåntagere, der overholdt tilbagebetalingsvilkårene.

I forsvaret for gældslettelsen sagde de demokratiske senatorer Chuck Schumer og Elizabeth Warren, at det var en værdig håndsrækning til den amerikanske middelklasse i modsætning til tidligere præsident Trumps massive skattelettelser til virksomheder.

Efter at CBO har vurderet prisen for Bidens udspil, må det forventes at lettelse af studiegæld vil blive et tema op til Midtvejsvalgene i november.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens ansvar for energiforsyningen

Dan Jørgensen 1

På et tidspunkt, hvor temperaturen falder, vinden rusker og mørkningen begynder tidligere og tidligere og vinteren tydeligvis er på vej, meddeler Energistyrelsen, at der arbejdes på en kriseplan for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen og at det kan ske helt uden varsel.

Tidligere har industrielle naturgaskunder fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes.

Det bemærkelsesværdige er, at den ansvarlige minister – klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen – dækker sig bag direktøren for Energistyrelsen, selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er ministerens ansvar. Det forargelige understreges af, at mens embedsmænd beordres frem i frontlinjen for at redegøre for at Danmark står overfor den mest kritiske forsyningssituation i 50 år, kan statsministeren og regeringens top finde tid til at dele deres bekymringer vedrørende pseudoarbejde i den offentlige sektor.

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart Dan Jørgensens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Vladimir Putin og Ruslands invasion i Ukraine er kun delvist årsagen til energiforsyningskrisen og de voldsomme prisstigninger på el og gas.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling i Europa (fra fossil energi og kernekraft til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje energipriser og forsyningsproblemer.

I forbindelse med den forcerede europæiske grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil og kernekraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang ligesom investeringerne i infrastruktur har været helt utilstrækkelige.

Europas største økonomi, Tyskland, er gået fra at være energieksportør til at være nettoimportør, men har tillige forbindelsesproblemer mellem nord og syd. Selv i lille Danmark er der undertiden kapacitetsproblemer i forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark.

Elforbruget er øget i takt med elektrificeringen og datacentre, varmepumper og elbiler forbruger en voksende andel af den samlede elproduktion. Samtidig er den fornybar energi fra vind, sol og vandkraft mere uforudsigelig. Derfor betyder den utilstrækkelige produktionskapacitet af fornybar energi og den begrænsede transmissionskapacitet i infrastrukturen, at der må trækkes på naturgasfyret back-up kapacitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter el.

Konklusionen er, at den energisump vi nu er er endt i, skyldes at den nuværende energiminister (og hans forgængere) groft har tilsidesat forpligtelsen til at sikre forsyningssikkerheden.

Politisk har klimabevægelsen betydet, at selv normalt besindige politikere og partier har været bange for at blive set som ikke grøn nok. Samtidig har embedsmændene i Energiministeriet og i Energistyrelsen forsømt at holde politikerne fast på de lovmæssige forpligtelser i forhold til forsyningssikkerhed.

Derfor er det gået alt for stærkt med den grønne omstilling i forhold til forsyningssikkerhed.