Etableringen af naturnationalparker har lokalt flere steder givet anledning til stor diskussion. Faktisk er naturnationalparker en rigtig god idé, hvis vi vil beskytte natur og biodiversitet.

Den socialdemokratiske regering har med støtte fra rød blok udpeget de første fem naturnationalparker, der har et samlet areal på knap 10.000 hektar, men man er indstillet på at etablere i alt 15 parker.

Trods modstanden mod etablering af flere indhegnede naturnationalparker som middel til at vende naturens tilbagegang i Danmark, er naturnationalparkerne faktisk et helt rigtigt værktøj.Uanset om man kan li’ det eller ej, forudsætter forbedret biodiversitet etablering af indhegnede nationalparker med græssende dyr.

Behovet for naturnationalparker

I Den danske Rødliste 2019, der den 14. januar 2020 blev offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi indgår 13.276 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for uddøen er vurderet.

Vurderingen omfatter således en væsentlig del af Danmarks ca. 35.000 kendte arter og den rummer bl.a. information om hvor truede alle disse arter er.

Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter); dvs. henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD).

De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 % af de rødlistevurderede arter.

Ser man samlet på alle ovennævnte arter er rødlisteindekset faldet fra 0,890 i Rødliste 2010 til 0,882 i Rødliste 2019.

En statistisk test af dette fald viser at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019. Hvis der alene ses på artsgrupper, hvor ændringerne er statistisk signifikante, så er fire artsgrupper (karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer) blevet signifikant mere truet fra 2010-2019, mens guldsmedene er blevet signifikant mindre truet.

Mangel på levesteder

Samtidig hævder eksperter i biodiversitet, at den mest effektive måde at gavne naturen og biodiversiteten i Danmark netop er øget naturbeskyttelsen gennem etablering af naturnationalparker på statslige arealer og i de statsejede skove.

Når årsagen til en arts tilbagegang skal vurderes, er det ifølge forskerne vigtigt at vurdere de truede arters levesteder og den kilde til energi og ressourcer, som arten har brug for – fx dødt ved, en bestemt planteart eller lort.

For nogle vil det være overraskende, at det forskerne betegner som ”store lorte” er et værdifuldt levested for sjældne dyr og svampe.

Forskerne er klar over, at det lyder helt forkert, for er det ikke netop sådan, at naturforvaltere kæmper en indædt kamp mod de store svinebrugs forurening af miljøet med ammoniak og gylle?

Det er sandt, men de vilde dyrs ekskrementer er ikke desto mindre et værdifuldt levested, som er blevet en mangelvare i det danske landskab.

Gennem millioner af år er der udviklet en fødekæde fra planter til græssende dyr, en fødekæde, som ender med, at dyrenes ekskrementer bliver ædt og nedbrudt af biller, fluer, bakterier og svampe. Disse såkaldte møgdyr og møgsvampe er stærkt specialiserede – de kan simpelthen ikke leve af andet. Så når der ikke er ret mange vilde dyr, og husdyrene ikke længere græsser i naturen, men lever halve og hele år inde i lukkede stalde, så forsvinder eksistensgrundlaget for biller, fluer og svampe. Ydermere er husdyrholdet i Danmark efterhånden koncentreret i Jylland, mens der på øerne er langt mellem kolortene.

I relation til produktionsdyrene er ormemidler og anden medicinering et særligt problem. Ormemidler reducerer kvaliteten af lort som levested, idet disse midler slår møgdyrene ihjel i stort omfang. Faktisk menes ormemidler at være en hovedårsag til, at flere arter af møgbiller er regionalt uddøde fra Danmark.

Fordel med variation i levesteder

Der er forskel på, hvad de græssende dyr spiser, hvordan deres maver fungerer, og hvor meget lort de lægger ad gangen. Således foretrækker nogle arter hjortekugler, mens andre arter foretrækker koens store, klæbrige kasser eller hestens grovmalede pærer. Mange arter er ikke så kræsne og klarer sig godt, når blot der er frisk lort til stede i den tid, de voksne biller er på vingerne. Så snart det græssende dyr slipper sine ekskrementer, starter et kapløb om at komme først til fadet. Det gælder om hurtigt at få larverne placeret strategisk i lorten, så flest muligt overlever og udvikler sig til voksne fluer eller biller.

Mange svampe og bakterier er til stede fra første færd, fordi de har taget turen gennem dyrenes mave og tarm, eventuelt som sporer, der spirer med det samme. Lortene er ikke kun mad for biller og svampe, de er også et spirebed for planter. Her er masser af tilgængelig næring og frihed for konkurrence med naboplanter. Samtidig har mange plantearter frø, som spredes ved først at blive ædt af græssende dyr for senere at spire efter turen gennem deres tarmsystem.

Lort er en ressource for mange arter som har specialiseret sig i at leve netop her. Priksvampen (Poronia punctata) findes kun på solbagte hestepærer og det er formentlig manglen på disse, der er den primære årsag til, at arten i dag er truet. 

En del biller har også specialiseret sig i livet med lort. Billen månetorbist (Copris lunaris) lever af lort fra køer, får og heste – og den er truet!

Uden naturnationalparker er levestederne truet

Levesteder og lort ville fra naturens hånd være alle vegne, fordi der hører planteædende dyr til overalt, hvor der vokser planter. Men gennem de sidste 10.000 år er de store vilde dyr gradvist blevet fortrængt af mennesker og vores tamdyr, og de sidste 100 år er tamdyrene i stigende grad blevet intensive produktionsdyr, som holdes på stald og fodres en stor del af året. Når produktionsdyrene endelig kommer ud, tilbringer mange af dem tiden i frisk luft på kedelige, omlagte græsmarker og kulturenge.

Der mangler altså store planteædere og deres lort i de fleste danske økosystemer!

Nødvendigt med dyr i nationalparkerne

Naturnationalparker kan yde et væsentligt bidrag, hvis danske naturarealer i langt højere grad blev afgræsset af hjorte, kronvildt, robuste kvægracer, vilde heste, får, bisonokser m.fl.

Hvis det skal gennemføres, kræver det at naturnationalparkerne indhegnes.

Der findes gode tekniske muligheder i form af færiste, selvlukkende led m.v. som betyder, at naturnationalparkerne fortsat kan udnyttes rekreativt.

Det er klart, at der påhviler myndighederne et ansvar for at sikre en rimelig dyrevelfærd for de indhegnede dyr.

I 2007 afløste Jakob Scharf Lars Findsen som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet, men PET har spillet en særlig rolle i sagen mod Findsen.

Jakob Scharf måtte i 2013 forlade PET i forbindelse med sagen om Pia Kærsgaards besøg i Christiania kombineret med kritik fra personalet i PET og dyre tjenesterejse. Senere blev Jakob Scharf medstifter og chef for det private sikkerheds- og analysefirma Certa Intelligence & Security.

Den 1. januar 2014 tiltrådte hans afløser, statsadvokat Jens Madsen. Han måtte gå af allerede den 1. juni 2015 – få timer før offentliggørelsen af redegørelse for håndtering af attentatet ved Krudttønden og Synagogen i København i 2015.

Fagforeningsmanden, politidirektør i Nordsjælland, Finn Borch Andersen, blev konstitueret som chef for PET i juni 2015 og formelt udnævnt i 2016.

Lars Findsen i forsvarsministeriet

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale, der kostede den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk aftale om organiseringen af Forsvaret.

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Forflyttelsen

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret, men også i dele af den politiske aftalekreds, truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Sandt er det, at Findsen i kritiske forsvarskredse gik under øgenavnet Tito – ikke efter Jugoslaviens afdøde præsident, men fordi departementschefen angiveligt kom klokken ti og gik klokken to og kun tirsdag og torsdag.

Angiveligt skete der det, at Lars Findsen i december 2015 blev kaldt over til Statsministeriet, hvor den daværende departementschef Christian Kettel Thomsen havde en kedelig besked: Peter Christensen ville af med Lars Findsen.

Uden at af vente højere magters forventelige tilbud om en anden mindre interessant stilling, tog Findsen initiativ til at bytte plads med chefen for FE, Thomas Ahrenkiel.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel havde en baggrund fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet var selvklart med på ideen, og “gårdbyttet” blev bifaldet i Statsministeriet. Følgelig blev Thomas Ahrenkiel ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Sagen om FE-chef Lars Findsen

For offentligheden tog sagen sin begyndelse en formiddag i august 2020. Her offentliggjorde det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne en pressemeddelelse med en række alvorlige kritikpunkter af FE.

Forsvarsminister Trine Bramsen hjemsendte øjeblikkeligt – og åbenbart uden tanke for den ubodelige skade FE ville lide derved – fem ledende medarbejdere i FE – herunder FE-chef Lars Findsen. Den efterfølgende politiske diskussion om sagen førte til, at regeringen den 21. december 2020 etablerede en kommission, som fik til opgave at undersøge, om tilsynets mistanke holdt stik.

Undersøgelseskommissionen om FE afsluttede den 13. december 2021 sin undersøgelse. Kommissionen fandt ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Længe inden undersøgelseskommissionen afsluttede sit arbejde kunne pressen oplyse, at sagen drejede sig om et spionsamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste, NSA.

Den 13. september 2020 udgav Berlingske en artikel, der under overskriften ”Hemmeligheden i pengeskabet” over seks sider beskrev en række hidtil ukendte detaljer om spionsamarbejdet mellem Danmark og USA.

Pressehistorierne byggede tilsyneladende på ni kilder, som havde haft adgang til klassificerede oplysninger fra FE.

Hos PET blev der med statsministeriets og justitsministeriets indforståelse af Finn Borch Andersen herefter i september 2020 nedsat en særlig hemmelig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder til medierne.

Udover samarbejdet med NSA var der lækket oplysninger i en sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, som blev fængslet i en terrorsag i Spanien. Ahmed Samsam var i virkeligheden på mission for danske efterretningstjenester.

Ekstra Bladets afsløring i marts 2021 af efterretningstjenesternes bekymring for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre indgik også i lækage-efterforskningen. Desuden kan omstændighederne omkring den kaotiske exit fra Kabul, overvejelser omkring fregatten Esbern Snares mission i Guinea-bugten og andre forhold være efterforsket.

På baggrund af efterforskningen, overvågning og telefonaflytning m.v. blev den hjemsendte FE-chef Lars Findsen anholdt den 8. december 2021. Samtidig blev 3 andre medarbejdere i FE og PET anholdt.

Lars Findsen sad herefter varetægtsfængslet i 71 dage, og han er anklaget for at røbe oplysninger ”klassificerede som hemmelige” under samtaler med i alt seks personer, herunder to journalister. Findsen er ifølge anklageskriftet tiltalt efter straffelovens paragraf 109 og 152, og ifølge anklageskriftet mod Lars Findsen har statsadvokaten nedlagt påstand om, at Lars Findsen bør idømmes en fængselsstraf.

Af pressemeddelelsen om tiltalen mod Lars Findsen 16. september 2022 fremgik det, at sagen er rejst som en domsmandssag, hvilket betyder, at en eventuel fængselsstraf skal udmåles til under fire år.

Nogle af de spørgsmål, sagen giver anledning til

Kan det tænkes, at den naive Trine Bramsen som nyudnævnt forsvarsminister er bibragt den opfattelse, at det ville blive vel modtaget, hvis hun kunne fjerne Lars Findsen?

Mente Trine Bramsen, at der ville være et flertal i Folketinget for at fjerne Findsen – også selvom kritikken fra TET måtte være grundløs?

Hvilken rolle spillede den rivaliserende tjeneste, PET, for holdningen i Justitsministeriet og Statsministeriet?

Hvorfor blev Bramsen ikke bremset af Thomas Ahrenkiel – var han bange for at sætte ambassadørposten i Berlin over styr?

Var det derfor hun tankeløst benyttede kritikken af FE fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne – en kritik hun selv havde opmuntret TET til at forfølge – som påskud for at hjemsende Lars Findsen og andre ledende medarbejdere i FE?

Er det forklaringen på, at Thomas Ahrenkiel først senere blev hjemsendt?

Ansvaret for håndteringen af FE-sagen ligger soleklart hos regeringen, men er der i (dele af) Venstre og De Konservative ”forståelse” for regeringens forsøg på at slippe af med Lars Findsen?

Var det i Venstre og De Konservative i 2015 opfattelsen, at det var berettiget at fjerne Findsen fra posten som departementschef i Forsvarsministeriet – dels fordi han vanskeliggjorde enigheden i kredsen af forsvarsforligspartier, og måske også fordi man mente, at Findsen havde kastet Carl Holst under bussen?

Er det baggrunden for Peter Christensens bemærkelsesværdige kritik af Findsen i oktober 2022 i forbindelse med Lars Findsens bog ”Spionchefen – Erindringer fra celle 18”?

Var det også baggrunden for at den tidligere justitsminister, Søren Pind, i oktober offentligt tilkendegav, at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, aldrig burde have haft jobbet. ”Det er det glade vanvid” skrev Pind på Twitter, efter at det kom frem, at efterretningschefen skulle have dyrket sadomasochistisk sex?

Kritisabel omgang med skatteborgernes penge har betydet, at landbrugsminister Rasmus Prehn har måttet betale penge tilbage i en række tilfælde, hvor ministeriets kreditkort har været brugt til at betale for Prehns private udgifter.

Rasmus Prehns embedsførelse udsættes også for sønderlemmende kritik.

I midten af 2021 stod Rasmus Prehn over for sin største politiske opgave som fødevareminister. Efter et fuldstændig håbløst forhandlingsforløb med mere end 60 forhandlingsmøder fordelt ud på flere måneder i Fødevareministeriet var Rasmus Prehn kørt uhjælpeligt fast.

Forhandlingerne om en ny grøn landbrugsaftale blev derfor til sidst flyttes over til Nicolai Wammen i Finansministeriet, før der endelig den 4. oktober 2021 kunne indgås en bred politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Det er symptomatisk, at Rasmus Prehn var helt fraværende, da Socialdemokratiets valgkampsindlæg om ”et grønt landbrug, der indfrier klimamålene” blev præsenteret den 16. oktober 2022.

Rasmus Prehns ledelse af den daglige drift i Fødevareministeriet er også inadækvat. Rasmus Prehn er således ansvarlig for, at uløste problemer i Landbrugsstyrelsen bremser skovrejsningen i Danmark.

Der er stort fald i antallet af landmænd, der har søgt om tilskud til privat skovrejsning i år. I sidste uge sluttede årets ansøgningsrunde til privat skovrejsning. I år der hos Landbrugsstyrelsen blot indkommet 183 ansøgninger til ordningen, hvis formål er at sænke kvælstofudledningen, binde kulstof i jorden og beskytte drikkevandet. Det er mere end en halvering i forhold til sidste år, hvor 381 havde søgt.

Massive it-problemer hos Landbrugsstyrelsen har forhindret ansøgere i at indsende ansøgningerne elektronisk i rette tid, og det betyder, at der bliver rejst mindre skov i Danmark end forventet.

Klimaet kan ikke være tjent med, at administrativt bøvl og it-problemer forhindrer skoven i at vokse i Danmark, mener HedeDanmark, der har talt for døve øren, når Landbrugsstyrelsen er opfordret til at gå i dialog med skovrejsningskonsulenterne og eventuelt udvide ansøgningsperioden, så alle kan komme med, og skabe sikkerhed for hvordan tilskudsordningen bliver fortolket i fremtiden.

Den umiddelbare politiske fremtid tegner heller ikke godt for fødevareministeren, der om få uger skal forsøge at opnå genvalg til Folketinget.

Det er bemærkelsesværdigt, at det store lokalmedie Nordjyske i en usædvanlig hård leder har argumenteret for, at Rasmus Prehn slet ikke fortjener genvalg.

”En minister, der kun med besvær kan kende forskel på dit og mit – fælleskassen og egen kasse – fortjener ikke at blive genvalgt som folketingsmedlem,” lyder den hårde kritik fra avisen.

Meget tyder derfor på, at Rasmus efter valget den 1. november får bedre tid til at holde styr på udgiftsbilagene.

Søndag den 16. oktober 2022 samledes omkring 2.300 delegerede fra hele landet i Folkets Store Hus på vestsiden af Tiananmen Square i Bejing til det kinesiske kommunistpartis 20. Nationalkongres.

Xi frygter folket

Kinas præsident, Xi Jinping er fuldstændig på det rene med, at folkets opbakning til det kinesiske kommunistpartis ledelse af Kina beror på regimets evne til håndfast at sikre Kina i tider præget af udfordringer med ”high winds and high waves”.

I sin lange tale appellerede Xi til behovet for at sikre den nationale sikkerhed, sikre forsyningen af fødevarer og energi, sikre forsyningskæderne, garantere sikkerheden for personoplysninger og forbedre beredskabet i tilfælde af katastrofer.

Da Xi endnu engang bekræftede modstanden mod Taiwans uafhængighed, høstede han stort bifald.

Covid-politikken

Op til kongressen har der været spekulationer om, der ville komme ændringer i den hidtidige 0-tolerance overfor Covid – en politik, der har været stærkt generende for mange kinesiske borgere og for produktionsvirksomheder.

Xi sagde ikke meget om COVID bortset fra at gentage betydningen af en politik, der har gjort Kina enestående i en verden, der ellers prøver at “leve” med Coronavirus: Vi har med vores dynamiske Covidpolitik fastholdt beskyttelsen af folket og betydningen af borgernes velfærd og liv og opnået positive resultater i bekæmpelsen af epidemien.

Common Prosperity

Med hensyn til økonomien gentog han støtten til den private sektor og det at tillade markederne at spille en nøglerolle, selvom Kina finjusterer et “socialistisk økonomisk system” og fremmer “common prosperity – fælles velstand”.

“Vi skal opbygge et avanceret socialistisk markedsøkonomisk system, hvor vi uden at ryste på hånden konsoliderer og udvikler det offentlige ejerskabssystem, urokkeligt tilskynder og støtter udviklingen af ​​den private økonomi, i fuldt omfang tillader markedsmekanismerne at spille den afgørende rolle i allokeringen af ​​ressourcer, og tillader det offentlige at spille dens rolle” sagde Xi.

Er Xi liberal – højresindet – socialistisk – radikal?

Det kinesiske kommunistpartis kongres slutter først næste søndag, men allerede nu leder meldingerne fra Folkets Store Hus tanken hen på Admiralens vise fra den komiske operette Pinafore. Operetten blev skrevet af makkerparret Gilbert & Sullivan i 1878, og handler om den latterlige adelige admiral Sir Joseph Poster, der ”politisk set var liberal – højresindet – socialistisk – radikal”. Figuren var inspireret af en i datiden latterliggjort virkelig udnævnelse til First Lord of Admiralty.

Kommuner og Dansk Affaldsforening opfordrer nu regeringen til at sætte klimaaftalen for affaldssektorens mindre forbrænding på pause, mens der er forsyningskrise.

Danske affaldsenergianlæg producerer ca. 25 pct. af fjernvarmen i Danmark, og hvis der skal lukkes anlæg som politisk ønsket, svarer det til at nedlægge fjernvarmeproduktion til ca. 140.000 husstande.

Det er anslået, at der skal afbrændes importeret kul eller en halv million tons biomasse for at erstatte den varme, som ikke mere kommer fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg.

Allerede i august 2022 henvendte en lang række kommuner sig til regeringen og ordførerne bag klimaplanen og gjorde opmærksom på, at usikkerheden om forbrændingssektoren gør arbejdet med at udfase naturgas vanskeligt for kommunerne, som derfor også har svært ved inden årets udgang at give vores borgere besked om, hvem der kan få fjernvarme.

Kommunerne gør opmærksom på, at der i disse tider kæmpes med energiforsyningen, og derfor er det en rigtig dårlig ide at skrue ned for affaldsforbrændingen.

Klimaplanen fra 2020

Kravet om lukningen af affaldsforbrændingsanlæg kommer fra den aftale, der mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” blev indgået den 16. juni 2020.

Partierne var dengang enige om, at affald, der kan genanvendes, ikke længere skal gå op i røg, men genbruges igen og igen til nye bæredygtige materialer og produkter. Forbrændingskapaciteten i Danmark skulle derfor reduceres med 30 pct. og tilpasses til danske affaldsmængder.

Aftalen blev indgået på trods af, at forbrænding af affald i Danmark historisk har været en vigtig del af energiudnyttelsen, og affaldet har fortrængt fossile brændsler, som kul, olie og gas i den danske varme- og strømproduktion.

I dag har Danmark 23 forbrændingsanlæg, men den politiske aftale betyder, at der skal lukkes 10 ud af de 23 anlæg fra 2026 og frem mod 2030.

Drop lukning af affaldsforrændingsanlæg!

Nu foreslår kommuner og Dansk Affaldsforening, at i lyset af både energi- og klimakrisen bør kravet om at lukke 10 affaldsforbrændingsanlæg simpelthen droppes.

Danske forbrændingsanlæg kan hjælpe både klimaet, danske fjernvarmekunder og andre EU-lande, hvis Danmark i stedet for kul og ikke-bæredygtig biomasse importerer noget af de over 55 mio. tons affald, der hvert år deponeres i EU. Samtidig med at andre EU-landes hjælpes med deres affaldsproblemer kan danskerne sikres billig fjernvarme i denne energikrise, mener Dansk Affaldsforening.

Er der affald nok?

Ifølge Eurostat deponeres der hvert år ca. 55 mio. tons husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv på lossepladser i EU – og medregnes også affald fra industri og byggeri kommer tallet op på hele 150 mio. tons affald (ekskl. mineaffald). Til sammenligning modtager danske forbrændingsanlæg ca. 360.000 tons udenlandsk restaffald om året – samt betaling for at energiudnytte det.

Affaldet ville ellers være endt på lossepladser, hvor det udvikler metan, som er en drivhusgas ca. 25 gange mere skadelig end CO2. 

Ifølge organisationen CEWEP, der repræsenterer europæiske affaldsenergianlæg, vil der trods mere affaldssortering stadig mangle forbrændingskapacitet til ca. 40 mio. tons affald i 2035. 

Søndag den 16. oktober 2022 vælger det kinesiske kommunistparti på sin kongres ny ledelse, og alt peger på, at Xi Jinping kan fortsætte på posten.

Xi Jinping, landets, partiets og militærets øverste leder, ventes at blive genvalgt. Det kommunistiske parti har ingen regler, men Xi Jinping har afskaffet de bestemmelser i Kinas forfatning, der begrænsede statsoverhovedet til højest to embedsperioder – i alt 10 år.

Da Xi Jinping kom til magten for ti år siden, havde Kina netop overhalet Japan som verdens næststørste økonomi.

Siden da er det gået stærkt. Med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 6,7 pct. siden 2012 har Kina oplevet en af de hurtigste vedvarende udvidelser for en større økonomi i historien. I 2021 var BNP næsten 18 billioner dollars, hvilket ifølge Verdensbanken udgør 18,4 pct. af den globale økonomi,

Kinas hurtige teknologiske fremskridt har også gjort det til en strategisk trussel mod USA og dets allierede. Det skubber amerikanske rivaler væk fra førerpositionen i sektorer fra 5G-teknologi til kunstig intelligens.

Indtil for nylig forudsagde nogle økonomer, at Kina ville blive verdens største økonomi i 2030 og fjerne USA. Nu ser situationen meget mindre lovende ud.

Mens Xi står overfor sit andet årti ved magten, er der også økonomiske udfordringer, herunder en ulykkelig middelklasse. Hvis han ikke er i stand til at bringe økonomien tilbage på sporet, står Kina over for aftagende innovation og produktivitet sammen med stigende social utilfredshed.

Økonomisk afmatning og sjælden uenighed

Xi er en af de mest magtfulde ledere, Kina og dets regerende kommunistparti har set, og han har været i stand til at udnytte en iværksætterbevægelse og hurtig udvikling af den private sektors økonomi, som tidligere ledere havde initieret.

Men korrektioner har været nødvendige. Xi har siden 2020 iværksat en omfattende kontrol med WildWest-tilstandene i landets private sektor. Samtidig har en politik med 0-tolerance overfor Covid ramt økonomien og arbejdsmarkedet hårdt.

Indgreb overfor de magtfulde – og for magtfulde efter Xi’s opfattelse – techvirksomheder som Alibaba og Tencent, har reduceret deres markedsværdi, og titusinder af medarbejdere er blevet fyret, hvilket har ført til rekordhøj ungdomsarbejdsløshed.

Ejendomssektoren, der var kommet helt ud af kontrol, og tusindvis af vrede boligkøbere nægtede at betale deres realkreditlån på fastlåste projekter, hvilket gav næring til frygten for systemiske finansielle risici. Situationen tvang myndighederne til at slå ned på sektoren og presse banker og udviklere til at afbøde urolighederne. I juli opløste de kinesiske myndigheder med vold en fredelig protest fra hundredvis af indskydere, der krævede deres livsopsparing tilbage fra banker i landdistrikterne, der havde indefrosset indskud for millioner af dollars. Bankskandalen truede ikke kun levebrødet for hundredtusinder af kunder, men fremhævede også den åbenlyse mangel på økonomiske sundhed i Kinas mindre banker.

Ifølge analytikere er sårbarhederne i det kinesiske finansielle system et resultat af landets uhæmmede gældsdrevne ekspansion i tiden før Xi kom til magten, og han arbejder på ændringer.

Den 69-årige Xi ønsker angiveligt at fokusere på en mere rimelig fordeling, og han har lanceret en målsætning om “common prosperity”. Xi arbejder angiveligt på, at forbrug og servicesektoren skal udvikles til i højere grad at drive væksten frem for investeringer og eksport.

Xi ’s genopretningspolitik er dog ikke uden omkostninger. Den Internationale Valutafond, IMF, forudser en vækst i Kina i 2022 på 3,2 pct., hvor vækstrater på 6-8 pct. tidligere har været normalen.

Hvad vil Xi?

Der er ingen tegn på at Xi’s position er truet. Det ville formentlig kræve en krise på linje med depressionen i 1930’erne og omfattende sociale uroligheder, hvis kommunistpartiets ledelse skulle trues.

Endelig er økonomisk vækst ikke partiets eneste succeskriterium. Under Xi er der omhyggeligt opbygget en forestilling om partiet som garanten for Kinas beståen og for landets nationale værdier. Kampagnerne mod påståede muslimske dissidenter, Tibet- og Hong Kong-aktivister og Taiwan, skal ses i det lys.

Under Xi er national sikkerhed brugt til at begrunde indespærring af over én million muslimske uighurer i Xinjiang – og ved fratagelsen af civile rettigheder for borgerne i Hong Kong. Og i dagligdagen er en del af sikkerhedsapparatet de over 400 mio. kameraer, der overvåger det offentlige rum i Kina.

Alligevel kan man håbe på, at Xi i hans tredje regeringsperiode vil lette på de drakoniske Covid-foranstaltninger og på de snærende bånd, som har været motiveret af en ukontrolleret udvikling i den private sektor, herunder ejendomssektoren og den finansielle sektor.

Vort Mismods Vinter – fra ondt til værre!

I EU breder panikken sig, og mødeaktiviteten bliver mere og mere hektisk, mens man prøver at forberede sig på at komme igennem en vinter med skyhøje energipriser, inflation, rentestigninger og tegn på at landene står over for en recessionsperiode. I UK prøver regeringen at rydde op efter et katastrofalt skatteudspil, der sendte rystelser gennem de internationale finansmarkeder og førte til fyringen af finansminister Kwasi Kwarteng fredag den 14. oktober 2022.

Inflationstruslen i USA har ført til, at den amerikanske centralbank er i færd med at stramme pengepolitikken og forhøje den pengepolitiske styringsrente.

Over hele verden kæmper lande med den stigende dollarkurs, der er resultatet af udviklingen i USA og den generelle globale økonomiske usikkerhed.

Serviceringen af landenes dollargæld bliver mere byrdefuld og importregningen stiger. Dermed bidrager den høje dollarkurs til den globale inflation.

Det amerikanske renteniveau, krigen i Ukraine og den globale økonomiske usikkerhed har også bevirket en decideret kapitalflugt fra risikable markeder til en mere sikker dollarhavn i USA.

Det amerikanske Labor Department har netop meddelt, at forbrugerpriserne i september steg med 8,2 pct. i forhold til sidste år. Det betyder at den amerikanske centralbank – the Fed – i november og december vil forhøje renten yderligere. Det vil formentlig ske selvom det vil fremkalde yderligere fald på aktie- og obligationsmarkederne – og uanset om beskæftigelsen vil falde.

Globalt vil det understøtte en fortsat høj dollarkurs.

2022-mødet mellem The International Monetary Fund (IMF) og The World Bank Group (WBG) afholdes i Washington DC i ugen fra mandag den 10. oktober til søndag den 16. oktober.

Mødets dagsorden har været præget af de mange udfordringer, den globale økonomi står overfor: en krig i Ukraine, en energikrise, en fødevarekrise, en sundhedskrise og en dollarkrise.

Den amerikanske dollar er alene i indeværende år i forhold til alle andre valutaer steget med omkring 15 pct. og dermed på vej mod den største stigning siden begyndelsen af 1980’erne.

I forhold til danske kroner og Euro er stigningen på omkring 20 pct. – fra omkring 6,40 kr. pr. dollar til 7,65 kr. den 14. oktober 2022. Selvom vi stadig er et stykke fra rekordprisen på dollar på omkring 12 kr. i 1985, har konsekvenserne af den høje dollarkurs været et dominerende samtaleemne under årsmødet mellem IMF og Verdensbanken i Washington.

Virkningen af udviklingen på valutamarkederne begynder at vise sig. Svækkelsen af den japanske YEN i forhold til dollar og den voldsomt stigende pris på især energiimporten har tvunget den japanske regering til at gribe ind i markedet.

I euroområdet kæmpes der som bekendt også med den faldende internationale købekraft. Frankrigs centralbankchef, Francois Villeroy De Galhau, har under møderne i Washington mindet om dengang G7-landene under valutakrisen i 1985 iværksatte koordinerede aktioner.

Udviklingslande med store dollargældsbyrder står over for stigende tilbagebetalingsproblemer. Kenyas centralbankchef Patrick Njoroge har advaret om, at en række landes adgang til de internationale kapitalmarkeder reelt, vil blive afskåret.

Verdensbanken har advaret om, at samtidige rentestigninger i mange lande skubber verden mod en recession og mange udviklingslande mod alvorlige finansielle kriser.

Den store bekymring er, at den amerikanske centralbanks kampagne for at tæmme den galopperende inflation langt fra er færdig. Federal reserves – the Feds – rentehævninger er en vigtig drivkraft bag den stigende dollarkurs. Det betyder, at valutapresset kan blive endnu værre, da en høj dollarkurs bidrager til at begrænse inflationen i USA, men samtidig bevirker at forbrugerpriserne i alle andre lande stiger!

Det var ikke kun Frankrig, der rejste spørgsmålet. Finansministrene bragte det direkte op med IMF, det amerikanske finansministerium og the Fed – ikke fordi det forventes, at Fed vil gøre noget anderledes, men for at kunne oplyse amerikanerne face-to-face om konsekvenserne for andre økonomier.

Der er samtidig en generel forståelse for, at med en amerikansk inflation, der er på sit højeste i 40 år, er det ikke realistisk at forvente, at the Fed vil lette pengepolitikken.

Mange har stillet spørgsmål til motiverne bag Lars Løkke Rasmussens dannelse af partiet Moderaterne. De fleste har ligesom dagbladet Information peget på Lars Løkke Rasmussens personlige motiver:

”Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv”.

Selv siger Løkke, at han arbejder for en ”Danmarksregering” hen over midten med både røde og blå partier. I de seneste opinionsmålinger står Moderaterne til et pænt valgresultat med udsigt til mere end 10 mandater i Folketinget efter valget den 1. november 2022.

Skulle det blive resultatet, kan den tidligere statsminister få en central rolle i den kommende regeringsdannelse.

De fleste på Christiansborg hælder til, at Lars Løkke Rasmussen vil improvisere: Han aner ikke, hvor det ender, og holder alt åbent. Det er en strategi, han har benyttet før. Nogle mener, at Lars Løkke Rasmussen vil være ”til salg” for den højestbydende. Hvem kan gøre ham til statsminister, udenrigsminister, EU-kommissær eller tilbyde en anden betydningsfuld post?

Vi kender efterhånden Lars Løkke godt – og ikke altid for det gode!

Medierne har for længst afdækket Løkkes notoriske privatøkonomiske rod, fiflerierne med bilag, forbindelsen til kvotekonger og boligspekulanter og en i det hele taget en moralsk habitus, der burde forbyde offentlige hverv og enhver omgang med offentlige midler eller andre folks penge.

Lars Løkke Rasmussen er således blottet for klassisk borgerlig samfundsmoral, men hans politiske virke har – udover ringe og brandmærker fra hans skatteborgerfinansierede drikkevarer og smøger – afsat smertelige aftryk.

Ingen udsigt til at han vil kunne levere på de fine løfter

Der er således ingen som helst udsigt til at Lars Løkke Rasmussen vil kunne levere svar på de udfordringer vi står overfor. Vil Løkke fjerne gøgl og tværfaglighed i skolen? Vil Løkke kunne redde et dysfunktionelt sundhedsvæsen? Vil Løkke kunne sikre, at forbrydere ender i fængsel – og bliver der? Vil Løkke være parat til en konsekvent udlændingepolitik, der smider udviste og kriminelle udlændinge ud og opsiger de konventioner, der forhindrer politik i national interesse? Vil Løkke fjerne ulandsbistand til Kina og terrororganisationer? Vil Løkke stå fast på støtten til Ukraine og opbakningen til NATO? Vil Løkke fjerne tilskuddene til alle de venstreorienterede organisationer, der dominerer debatten indenfor social-, sundheds-, undervisnings-, klima- og miljøområderne. Vil Løkke lukke gakkede centre for identitetspolitik på universitetet, rydde op på RUC og Kunstakademiet, og gøre op med den kvælende woke- og cancelkultur, der tilsidesætter merit? Vil Løkke ophæve de i 2013 indførte indskrænkninger om lov om offentlighed i forvaltningen? Ville Løkke have håndteret Coronaepidemien anderledes end Mette Frederiksen?

På trods af både sang og dans, lykkedes det ikke Lars Løkke Rasmussen at komme i betragtning ved den seneste fordeling af poster i EU. Danmarks halvhjertede EU-medlemskab og hans egen track-rekord stod i vejen.

På det personlige plan var COP15 udslagsgivende for, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen heller aldrig kommer i betragtning til en betydningsfuld international toppost uden for EU.

Løkke Rasmussens senere performance i GGGI bekræftede for mange det negative indtryk, de havde fået i de sene nattetimer i Bella Centeret i 2009.

Ifølge venstremanden Lars Krarup er årsagen til, at Lars Løkke Rasmussen klynger sig til politik, alene fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.

Søren Pind har i en kommentar i Berlingske Tidende sagt:

”Gamle ven, det her projekt handler kun om dig. Din forfængelighed. Og din vrede over det, der er overgået dig. Men det har du selv et medansvar for. Jeg er ikke moralist. Men dit rod … Som vi igennem årene er andre, der har måttet kaste os ud foran bussen for at samle op”.

Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen kaldte Lars Løkke Rasmussen for en “bitter og hævngerrig” mand.

På et tidspunkt, hvor meningsmålingerne peger på, at vi skal indstille os på et fortsat socialdemokratisk regeringsregime, kommer jeg til at tænke på FN.

FN’s generalsekretær, António Guterres, holdt tirsdag den 20. september 2022 ved FN’s Generalforsamling i New York en åbningstale, der betegnes som den mest konsekvente og signifikante generalsekretærtale overhovedet i FN’s historie.

“A winter of global discontent is on the horizon” sagde Guterres med henvisning til Shakespeares “Richard III”, hvor Gloucester i en tale beskriver “Vort Mismods Vinter” (Now is the winter of our discontent).

I Vesteuropa og i Danmark har magthaverne kastet energiforsyningssikkerheden over bord i forbindelse med den tankeløse og forhastede ”grønne omstilling”, og vi står nu umiddelbart overfor Vores Mismods Kolde Vinter. Overskriften er “Her lades alt håb ude” ligesom indskriften over Helvedes porte i La Divina Commedia (Den Guddommelige Komedie) af den florentinske (fra Firenze) digter Dante Alighieri – Lasciate ogne speranza, voi ch’intrate!

https://www.berlingske.dk/kronikker/energikrisen-skyldes-den-groenne-omstilling-ikke-vladimir-putin