Lars Findsen og FE-sagen

I 2007 afløste Jakob Scharf Lars Findsen som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet, men PET har spillet en særlig rolle i sagen mod Findsen.

Jakob Scharf måtte i 2013 forlade PET i forbindelse med sagen om Pia Kærsgaards besøg i Christiania kombineret med kritik fra personalet i PET og dyre tjenesterejse. Senere blev Jakob Scharf medstifter og chef for det private sikkerheds- og analysefirma Certa Intelligence & Security.

Den 1. januar 2014 tiltrådte hans afløser, statsadvokat Jens Madsen. Han måtte gå af allerede den 1. juni 2015 – få timer før offentliggørelsen af redegørelse for håndtering af attentatet ved Krudttønden og Synagogen i København i 2015.

Fagforeningsmanden, politidirektør i Nordsjælland, Finn Borch Andersen, blev konstitueret som chef for PET i juni 2015 og formelt udnævnt i 2016.

Lars Findsen i forsvarsministeriet

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale, der kostede den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk aftale om organiseringen af Forsvaret.

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Forflyttelsen

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret, men også i dele af den politiske aftalekreds, truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Sandt er det, at Findsen i kritiske forsvarskredse gik under øgenavnet Tito – ikke efter Jugoslaviens afdøde præsident, men fordi departementschefen angiveligt kom klokken ti og gik klokken to og kun tirsdag og torsdag.

Angiveligt skete der det, at Lars Findsen i december 2015 blev kaldt over til Statsministeriet, hvor den daværende departementschef Christian Kettel Thomsen havde en kedelig besked: Peter Christensen ville af med Lars Findsen.

Uden at af vente højere magters forventelige tilbud om en anden mindre interessant stilling, tog Findsen initiativ til at bytte plads med chefen for FE, Thomas Ahrenkiel.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel havde en baggrund fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet var selvklart med på ideen, og “gårdbyttet” blev bifaldet i Statsministeriet. Følgelig blev Thomas Ahrenkiel ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Sagen om FE-chef Lars Findsen

For offentligheden tog sagen sin begyndelse en formiddag i august 2020. Her offentliggjorde det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne en pressemeddelelse med en række alvorlige kritikpunkter af FE.

Forsvarsminister Trine Bramsen hjemsendte øjeblikkeligt – og åbenbart uden tanke for den ubodelige skade FE ville lide derved – fem ledende medarbejdere i FE – herunder FE-chef Lars Findsen. Den efterfølgende politiske diskussion om sagen førte til, at regeringen den 21. december 2020 etablerede en kommission, som fik til opgave at undersøge, om tilsynets mistanke holdt stik.

Undersøgelseskommissionen om FE afsluttede den 13. december 2021 sin undersøgelse. Kommissionen fandt ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Længe inden undersøgelseskommissionen afsluttede sit arbejde kunne pressen oplyse, at sagen drejede sig om et spionsamarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste, NSA.

Den 13. september 2020 udgav Berlingske en artikel, der under overskriften ”Hemmeligheden i pengeskabet” over seks sider beskrev en række hidtil ukendte detaljer om spionsamarbejdet mellem Danmark og USA.

Pressehistorierne byggede tilsyneladende på ni kilder, som havde haft adgang til klassificerede oplysninger fra FE.

Hos PET blev der med statsministeriets og justitsministeriets indforståelse af Finn Borch Andersen herefter i september 2020 nedsat en særlig hemmelig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder til medierne.

Udover samarbejdet med NSA var der lækket oplysninger i en sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, som blev fængslet i en terrorsag i Spanien. Ahmed Samsam var i virkeligheden på mission for danske efterretningstjenester.

Ekstra Bladets afsløring i marts 2021 af efterretningstjenesternes bekymring for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre indgik også i lækage-efterforskningen. Desuden kan omstændighederne omkring den kaotiske exit fra Kabul, overvejelser omkring fregatten Esbern Snares mission i Guinea-bugten og andre forhold være efterforsket.

På baggrund af efterforskningen, overvågning og telefonaflytning m.v. blev den hjemsendte FE-chef Lars Findsen anholdt den 8. december 2021. Samtidig blev 3 andre medarbejdere i FE og PET anholdt.

Lars Findsen sad herefter varetægtsfængslet i 71 dage, og han er anklaget for at røbe oplysninger ”klassificerede som hemmelige” under samtaler med i alt seks personer, herunder to journalister. Findsen er ifølge anklageskriftet tiltalt efter straffelovens paragraf 109 og 152, og ifølge anklageskriftet mod Lars Findsen har statsadvokaten nedlagt påstand om, at Lars Findsen bør idømmes en fængselsstraf.

Af pressemeddelelsen om tiltalen mod Lars Findsen 16. september 2022 fremgik det, at sagen er rejst som en domsmandssag, hvilket betyder, at en eventuel fængselsstraf skal udmåles til under fire år.

Nogle af de spørgsmål, sagen giver anledning til

Kan det tænkes, at den naive Trine Bramsen som nyudnævnt forsvarsminister er bibragt den opfattelse, at det ville blive vel modtaget, hvis hun kunne fjerne Lars Findsen?

Mente Trine Bramsen, at der ville være et flertal i Folketinget for at fjerne Findsen – også selvom kritikken fra TET måtte være grundløs?

Hvilken rolle spillede den rivaliserende tjeneste, PET, for holdningen i Justitsministeriet og Statsministeriet?

Hvorfor blev Bramsen ikke bremset af Thomas Ahrenkiel – var han bange for at sætte ambassadørposten i Berlin over styr?

Var det derfor hun tankeløst benyttede kritikken af FE fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne – en kritik hun selv havde opmuntret TET til at forfølge – som påskud for at hjemsende Lars Findsen og andre ledende medarbejdere i FE?

Er det forklaringen på, at Thomas Ahrenkiel først senere blev hjemsendt?

Ansvaret for håndteringen af FE-sagen ligger soleklart hos regeringen, men er der i (dele af) Venstre og De Konservative ”forståelse” for regeringens forsøg på at slippe af med Lars Findsen?

Var det i Venstre og De Konservative i 2015 opfattelsen, at det var berettiget at fjerne Findsen fra posten som departementschef i Forsvarsministeriet – dels fordi han vanskeliggjorde enigheden i kredsen af forsvarsforligspartier, og måske også fordi man mente, at Findsen havde kastet Carl Holst under bussen?

Er det baggrunden for Peter Christensens bemærkelsesværdige kritik af Findsen i oktober 2022 i forbindelse med Lars Findsens bog ”Spionchefen – Erindringer fra celle 18”?

Var det også baggrunden for at den tidligere justitsminister, Søren Pind, i oktober offentligt tilkendegav, at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, aldrig burde have haft jobbet. ”Det er det glade vanvid” skrev Pind på Twitter, efter at det kom frem, at efterretningschefen skulle have dyrket sadomasochistisk sex?