Når dollaren styrer

dollar

2022-mødet mellem The International Monetary Fund (IMF) og The World Bank Group (WBG) afholdes i Washington DC i ugen fra mandag den 10. oktober til søndag den 16. oktober.

Mødets dagsorden har været præget af de mange udfordringer, den globale økonomi står overfor: en krig i Ukraine, en energikrise, en fødevarekrise, en sundhedskrise og en dollarkrise.

Den amerikanske dollar er alene i indeværende år i forhold til alle andre valutaer steget med omkring 15 pct. og dermed på vej mod den største stigning siden begyndelsen af 1980’erne.

I forhold til danske kroner og Euro er stigningen på omkring 20 pct. – fra omkring 6,40 kr. pr. dollar til 7,65 kr. den 14. oktober 2022. Selvom vi stadig er et stykke fra rekordprisen på dollar på omkring 12 kr. i 1985, har konsekvenserne af den høje dollarkurs været et dominerende samtaleemne under årsmødet mellem IMF og Verdensbanken i Washington.

Virkningen af udviklingen på valutamarkederne begynder at vise sig. Svækkelsen af den japanske YEN i forhold til dollar og den voldsomt stigende pris på især energiimporten har tvunget den japanske regering til at gribe ind i markedet.

I euroområdet kæmpes der som bekendt også med den faldende internationale købekraft. Frankrigs centralbankchef, Francois Villeroy De Galhau, har under møderne i Washington mindet om dengang G7-landene under valutakrisen i 1985 iværksatte koordinerede aktioner.

Udviklingslande med store dollargældsbyrder står over for stigende tilbagebetalingsproblemer. Kenyas centralbankchef Patrick Njoroge har advaret om, at en række landes adgang til de internationale kapitalmarkeder reelt, vil blive afskåret.

Verdensbanken har advaret om, at samtidige rentestigninger i mange lande skubber verden mod en recession og mange udviklingslande mod alvorlige finansielle kriser.

Den store bekymring er, at den amerikanske centralbanks kampagne for at tæmme den galopperende inflation langt fra er færdig. Federal reserves – the Feds – rentehævninger er en vigtig drivkraft bag den stigende dollarkurs. Det betyder, at valutapresset kan blive endnu værre, da en høj dollarkurs bidrager til at begrænse inflationen i USA, men samtidig bevirker at forbrugerpriserne i alle andre lande stiger!

Det var ikke kun Frankrig, der rejste spørgsmålet. Finansministrene bragte det direkte op med IMF, det amerikanske finansministerium og the Fed – ikke fordi det forventes, at Fed vil gøre noget anderledes, men for at kunne oplyse amerikanerne face-to-face om konsekvenserne for andre økonomier.

Der er samtidig en generel forståelse for, at med en amerikansk inflation, der er på sit højeste i 40 år, er det ikke realistisk at forvente, at the Fed vil lette pengepolitikken.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s