Efter 2-dages mødet i den amerikanske centralbanks FOMC (Federal Open Market Committee), blev bankens kommende pengepolitik onsdag den 26. januar 2022 kl. 20 (dansk tid – kl. 14 i USA) offentliggjort med en pressemeddelelse og uddybet under en efterfølgende pressekonference med centralbankchef Jerome Powell.

De forhåbninger, der var i visse børskredse om at centralbanken ville tage hensyn til at den seneste tids betragtelige fald i aktiekurserne, blev gjort fuldstændig til skamme.

Den amerikanske centralbank har øjnene stift rettet mod den amerikanske økonomis velbefindende og de langsigtede målsætninger om fuld beskæftigelse og en inflation omkring 2 pct.

Renteforhøjelse i marts 2022

I den øjeblikkelige situation fastholdes den pengepolitiske rente uændret på 0 – 0,25 pct., men det blev bebudet, at renteforhøjelser meget vel kunne komme på tale allerede fra marts.

På den efterfølgende pressekonference ville Powell ikke udelukke, at renten ville blive forhøjet, så den allerede ved udgangen af 2022 kunne være på 1 – 1,25 pct.

Reducerede opkøb af værdipapirer

Den amerikanske centralbank har i de sidste år støttet de finansielle markeder med enorme opkøb af statsobligationer og realkreditobligationer. Bankens beholdninger er i øjeblikket næsten på svimlende 9.000 mia. dollars. “The Committee decided to continue to reduce the monthly pace of it’s net asset purchases, bringing them to an end in early March”. Da banken vil fortsætte med at understøtte den amerikanske finanspolitik ved at opkøbe statsobligationer, betyder det storudsalg af private realkreditobligationer.

Faldende aktiekurser

Allerede under Powells pressekonference, hvor han blandt andet sagde: “There’s a risk that the high inflation we’re seeing will be prolonged, there’s a risk that it will move even higher. We have to be in a position with our monetary policy to address all of those plausible outcomes”, faldt aktiekurserne på Wall Street og obligationsrenterne steg, mens dollarkursen også begyndte at stige.

I lyset af den ganske høje inflation i USA på omkring 7 pct. havde markederne ventet stramninger i pengepolitikken, og nogle frygtede at centralbanken havde ventet for længe og at opbremsningen derfor ville blive ubehagelig brat:

Som en analytiker sagde: “The policy mistake we’re seeing play out is one where the Fed has allowed inflation to run too hot for too long and are now having to go hard to smash the breaks”.

Ny embedsperiode til Jerome Powell

Centralbankchef står foran en ny 4-årig embedsperiode. De første 4 år er gået med at styre den amerikanske økonomi igennem pandemien. I hans anden periode bliver hoveopgaven at undgå overophedning, men som det siges: ”Move too fast in tightening monetary policy, and the Fed kills the economic recovery. Go too slow, and inflation gets entrenched”.

Embedsmændenes fagforening, DJØF, og tidligere departementschef Bo Smith stiller gerne op og forsvarer de stramninger, der i 2013 blev indført i forhold til offentlighedsloven fra 1985.

Bo Smiths forsvar for det uforsvarlige bringer mindelser om Hafnia Holding. I 1992 iværksatte Den Danske Bank en ”redningsplan”, hvor man fik tillidsvækkende typer som tidligere departementschef og DONG-formand, Holger Lavesen, og tidligere adm. direktør for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk og kendt som dansk erhvervslivs “redningsmand”, Olav Grue, til at være frontfigurer og lægge navn til en aktieemission.

Det lykkedes Den Danske Bank i juli 1992 at kradse 2 mia. kr. ind fra håbefulde investorer, herunder en lang række almindelige mennesker. Allerede den 19. august 1992 gik Hafnia Holding i betalingsstandsning og endelig konkurs i maj 1993.

Hafnia Holding åbenbarede en hidtil ukendt kynisme og skrupelløshed i den danske finansverden. En af dem, der blev ramt, var direktør i Københavns kommune, Bo Smith. Selvom det egentlig var i strid med placeringsreglerne, troede Bo Smith, at han gjorde kommunen en tjeneste ved at placere kommunens midler til en tilsyneladende gunstig forrentning i Hafnia Holding.

Bo Smith opnåede som følge af manglende rettidig omhu den ret sjældne ”ære” personligt at påføre skatteborgerne i København et tab på 200 mio. kr. i forbindelse med Hafnia Holdings konkurs.

Siden havde han ansvaret for den stort set nytteløse aktiveringsindsats, som arbejds- og beskæftigelsesministerierne har tilrettelagt for de arbejdsløse. Sluttelig blev han afskediget af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Minsandten om ikke hans trofaste fagforening, DJØF, satte ham i spidsen for et udvalg, der skulle vurdere embedsmandsrollen. Det kom der heller ikke noget ud af.

Mens alle venter spændt på resultatet af 2-dages mødet i den amerikanske centralbanks FOMC (Federal Open Market Committee), der offentliggøres ved en pressekonference onsdag den 26. januar 2022 kl. 20 (dansk tid), kan der kastes et blik på den økonomiske situation i Hongkong.

Den danske økonomi af omtrent samme størrelse som Hongkong

Hongkong med et indbyggertal på knap 7,5 millioner mennesker har en økonomi, der er af omtrent samme størrelse som Danmarks – omkring 350 mia. $ svarende til omkring 2350 mia. danske kroner.

De finansielle markeder i Hongkong er endnu mere spændte på, om den amerikanske centralbank – The Fed – vil annoncere forhøjelser af den pengepolitiske rente.

Hongkong i en sårbar situation

En renteforhøjelse vil ramme Hong Kong på det værst tænkelige tidspunkt. Hongkongs valuta – Hongkong-dollaren, der i øjeblikket har en værdi på 85 øre – er bundet til den amerikanske dollar, hvor kursen formentlig vil stige som følge af en stigning i det amerikanske renteniveau.

Det sidste, Hongkong ønsker at gøre lige nu, er at øge låneomkostningerne. Men det er præcis, hvad det vil blive tvunget til at gøre, når Federal Reserve begynder at hæve renten.

Hongkongs økonomi er under pres, da ekstreme foranstaltninger mod COVID holder byen isoleret, og en samtidig afmatning i Kina begrænser virksomhedernes indtjening.

Aktiemarkedet i Hongkong performede elendigt sidste år som følge af Beijings indgreb overfor industrier som tech, ejendom og kasinoer. Yderligere har bekymringer over de lukkede grænser og det kommunistiske partis voksende indflydelse ansporet til en decideret hjerneflugt.

Afhængighed af Kina

Selv om Hongkongs økonomi i stigende grad er afhængig af Kina, importerer man fortsat den amerikanske pengepolitik, fordi valutaen er knyttet til dollar. For at beskytte stabiliteten i kursen på Hongkong-dollaren har de lokale monetære myndigheder strammet likviditeten i det finansielle system.

Dan danske rente?

Den danske krone er knyttet til euroen og dermed ikke umiddelbart i samme sårbare situation som Hongkong-dollaren. Den britiske centralbank har hævet renten, og hvis den amerikanske centralbank også strammer pengepolitikken, er det et spørgsmål om tid, før Den Europæiske Centralbank, ECB, også hæver renten.

Folketingets Retsudvalg afholdt den 26. januar 2022 en høring om offentlighedsloven fra 2013.

Med henvisning til behovet for et ”lukket rum” for politiske overvejelser, bruges loven aktivt til at forhindre offentlighedens indsigt i den offentlige forvaltning.

At loven anvendes indskrænkende, er veldokumenteret. Det erindres stadig hvordan departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, opfordrede sine ansatte til at tilrettelægge deres arbejde, så der sikres størst mulig lukkethed. Desuden har vi haft hele balladen omkring Tibet-Kommissionen og de slettede e-mails i Politiet og Udenrigsministeriet, instrukskommissionen og Mink-skandalen og slettede SMS-beskeder.

Sagen er penibel for partier, der traditionelt har støttet åbenhed. Det Konservative Folkepartis Landsråd har faktisk flere vedtagelser med krav om ændringer i loven og mere åbenhed.

Det skal da heller ikke glemmes, at det var justitsminister i Poul Schlüters Firkløverregering, Erik Ninn-Hansen, der i 1985 stod bag den oprindelige Offentlighedslov, som han motiverede således:

”Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver.

Jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste. En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere offentligheden på et rigtigt faktisk grundlag. Som det er fremhævet i loven og i vejledningen er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt. Det er mit håb, at myndighederne vil leve op til dette ønske fra folketinget om en øget åbenhed i den offentlige forvaltning.”

Mørkelygten og lov om offentlighed

Årsagerne fortaber sig, men det kan konstateres, at der siden Ninn Hansens tid i Det Konservative Folkeparti og i andre politiske kredse er blevet mindre interesse i åbenhed omkring den politiske proces og den offentlige forvaltning. Det klare bevis er den offentlighedslov, som blev vedtaget i 2013 under S-SF-R-regeringen med støtte fra Venstre og De Konservative. Loven blev dengang mødt af store offentlige protester, fordi den på en række centrale punkter gør det umuligt for offentligheden at opnå indsigt i beslutninger og beslutningsprocesser.

Udover paragraf 22 om åbenhed omkring kalendere er det især to paragraffer, der direkte modarbejder princippet om meroffentlighed, der – ud over offentlighedslovens hensigt om, at der skal gælde størst mulig åbenhed i den offentlige forvaltning – også tilsiger, at forvaltningen kan give indsigt i videre omfang, end loven egentlig tilsiger. Det princip ofres ikke den store opmærksomhed. Tværtimod er erfaringen med offentlighedsloven, at de to kontroversielle paragraffer 24 og 27, benyttes flittigt af embedsværket. Paragraf 24 giver mulighed for at forhindre indsigt i dokumenter, når de har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister, og paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Det er værd at bemærke det lille ord ”kan” i forbindelse med paragraf 27, for det er en mulighed og ikke en pligt at benytte paragraffen. Men det er den i adskillige tilfælde blevet til overflod for at forhindre aktindsigt.

Endelig er der den såkaldte generalklausul i §33, stk. 5, der i særlige tilfælde undtager offentlighed.

Det Konservative Folkeparti fortryder

Det Konservative Folkeparti indså forholdsvis hurtigt, at det havde været en fejltagelse, at partiet i 2013 støttede stramningen af offentlighedsloven. På partiets landsråd i 2015 bebudede Søren Pape Poulsen et opgør med offentlighedsloven:

”Vi skal tåle at kunne blive set i kortene. Derfor vil jeg gerne i dag klart og tydeligt sige, at Det Konservative Folkeparti er klar til at tage et opgør med offentlighedsloven.”

Søren Pape Poulsen erklærede i et interview i Politiken, at man er ”gået for langt” med loven, da ”det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed.”

Regeringsgrundlaget

I regeringsgrundlaget for V, K og LA blev det mellem Venstre, Liberal Alliance og Der Konservative Folkeparti aftalt, at ”når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler”.

Paragraf 24

Ifølge den gældende paragraf 24 kan alle dokumenter undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, ”hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”. I praksis har det med ombudsmandens ord medført, at der er sket ”væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt” ikke mindst for medierne.

Med andre ord vil alle vigtige oplysninger om beslutningsprocessen i dokumenter, selv hvis de ikke indgår i en forelæggelse for f.eks. regeringens Koordinations- eller Økonomiudvalg eller et møde mellem ministre, kunne overstreges og undtages fra aktindsigt.

Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens eftermæle blev sværtet af Tamilsagen, men hans kloge ord om behovet for offentlighed burde stadig være retningsgivende for Folketingets holdning til hvilke muligheder borger og pressen har for at følge med i og dermed føre kontrol med, at Folketing og offentlighed får retvisende oplysninger og sikkerhed for at alt går rigtigt til i ministeriernes udførelse af deres opgaver.

En delegation fra Erhvervsudvalget er sammen med medlemmer af Europaudvalget i Bruxelles den 23.-25. januar 2022 for at mødes med parlamentarikere, og embedsmænd m.fl. i EU-systemet. Formålet er angiveligt at varetage danske interesser (?) i forhandlingerne om Kommissionens forslag til revision af EU’s kapitalkravsregler (Baselregler m.v.).

Udover udvalgssekretærer deltager fra Europaudvalget Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V) og fra Erhvervsudvalget deltager Orla Hav (S), Anni Matthiesen (V), Torsten Schack Pedersen (V) og Katrine Robsøe (RV).

Hvad er de danske interesser?

Af programmet for studieturen fremgår, at delegationen allerede mandag under et frokostmøde med Ulrik Nødgaard, Ane Arnth Jensen og Sinne Backs Conan får lejlighed til at gøre sig bekendt med FinansDanmarks og den danske finanssektors modstand mod Kommissionens forslag til kapitalkrav, som støttes af den danske Nationalbank.

Banking Package 2021

EU-Kommissærerne Valdis Dombrovskis og Mairead McGuinness præsenterede den 27. oktober 2021 i Bruxelles den såkaldte ”Banking Package 2021” med forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.

Delegationen fra det danske Folketing mødes tirsdag den 25. januar med Mairead McGuinness, kommissær for finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet, og kapitalmarkedsunionen.

Det er ubestrideligt, at kapitalkravene i Banking Package 2021 over en årrække vil have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter, hvilket faktisk også er meningen!

Kravene vil fra 2025 gradvist blive introduceret over 5 til 8 år, men baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics er det FinansDanmarks umiddelbare skøn, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om over en årrække at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Danmarks Nationalbank har udtrykt skepsis overfor FinansDanmarks beregninger og tal, som Nationalbanken ikke kan genkende. I klart sprog har Nationalbanken i realiteten beskyldt FinansDanmark for at være fulde af løgn i organisationens skamløse overdrivelse af de fatale konsekvenser af de nye kapitalkrav.

Er den finansielle stabilitet truet?

Danmarks Nationalbank har den 2. december 2021 i den seneste analyse af den finansielle stabilitet i 2. halvår af 2021 konstateret, at kreditinstitutternes boligudlån er forbundet med øgede risici.

Denne konstatering flugter godt med EU-kommissionens krav om bedre polstring af de europæiske banker, som Nationalbanken da også støtter.

Outputgulv

Med de tidligere implementerede Basel III krav skal alle banker leve op til minimumskapitalkravet på 8 pct. Kravet indebærer, at den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Bankerne har i dag mulighed for at benytte interne modeller for opgørelse af de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet. Med henblik på at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande, skal Baselkomiteens såkaldte outputgulv ifølge forslagene i ”Banking Package 2021” implementeres gradvist i EU fra 2025.

Outputgulvet vil sætte grænser for, hvor lave risikovægtene kan blive i bankernes interne modeller for opgørelse af risiko på eksponeringer. For institutter, der benytter interne modeller og deres egne opgørelsesmetoder, kan det betyde en forhøjelse af deres risikovægtede eksponeringer og derved også en forhøjelse af de risikobaserede kapitalkrav.

Krav om større åbenhed omkring visse risici

I ”Banking Package 2021” er der også krav om at pengeinstitutterne skal oplyse om miljømæssige, sociale og governance relaterede risici – de såkaldte ESG risici.

Miljøorganisationer m.fl. har presset på for øgede kapitalkrav for bankers engagementer i fossile brændselssektorer. Argumentet har været at sådanne aktiver ville miste deres værdi med den grønne omstilling, men EU-Kommissionen har ikke fundet tiden moden til sådanne krav.

Bankerne bør igen tvinges til at lægge penge til side til at modstå eventuelle slag imod dansk økonomi og det finansielle system i Danmark

Det Systemiske Risikoråd, der med Nationalbanken i spidsen overvåger potentielle farer mod den finansielle sektor i Danmark, støtter EU-Kommissionens krav om bedre polstring af pengeinstitutterne. Rådet vurderer, at der i øjeblikket – som følge af de lave renter og lempelige finansielle vilkår i kombination med den økonomiske genopretning – opbygges risici i det finansielle system.

Kreditgivningen til husholdningerne er fortsat med at stige i det seneste år, og efterspørgslen efter lån er taget til i løbet af 2021 i takt med den stigende aktivitet på boligmarkedet.

Det Systemiske Risikoråd mener, at selv hvis udlånsvæksten aftager, er hele den finansielle sektor udsat, fordi udlånet allerede er på et højt niveau.

Som konsekvens af de statslige hjælpepakker er statsgælden steget kraftigt i både USA og Europa. Det reducerer efter Rådets opfattelse muligheden for, at stater kan afbøde negative effekter af en fremtidig krise. Ligeledes er centralbankernes handlerum blevet indsnævret efter yderligere rentenedsættelser og historisk store opkøbsprogrammer. Det understreger vigtigheden af, at kreditinstitutterne er robuste og velpolstrede og har kapital til at understøtte udlånet i en fremtidig krise.

Det Systemiske Risikoråd har derfor henstillet til erhvervsministeren, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer genaktiveres, med en sats på 2,0 pct. i december 2021 og til 2,5 pct. med virkning fra starten af 2023.

Den kontracykliske kapitalbuffer er groft sagt et krav om, hvor meget bankerne og realkreditinstitutterne skal lægge til side til dårligere tider.

Nationalbanken har længe ment at de store danske banker er underfinansierede

Nationalbanken gennemfører hvert halve år en såkaldt stresstest af danske banker og kreditinstitutter.

I stresstesten sammenholdes bankernes kapital med de gældende kapitalkrav i tre makroøkonomiske scenarier: Et grundforløb, der følger Nationalbankens seneste prognose, samt to recessionsscenarier, der begge indebærer en økonomisk nedgang i det følgende halvår.

Testen omfatter både de såkaldte systemiske banker (banker, der så store, at de hver især har betydning for samfundsøkonomien): Danske Bank, Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR Kredit, Spar Nord, og de ikke-systemiske banker: Arbejdernes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Kronjylland, Vestjysk Bank, Lån & Spar Bank, Jutlander Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Sparekassen Vendsyssel, Den Jyske Sparekasse.

Ikke alle banker bestod stresstesten

Alle bankerne lever op til minimumskapitalkravet, hvor den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Til gengæld var det ikke alle banker, der bestod Nationalbankens halvårlige stresstest i 1. halvår af 2021. For mens alle de ikke-systemiske banker klarede frisag, var der enkelte af de store banker, som i det hårdeste stressscenarie kom under grænsen for det gearingskrav, der gælder fra den 28. juni og som betyder, at bankernes kernekapital som minimum skal udgøre 3 pct. af de ikke-risikovægtede aktiver.

Det var altså ikke alle bankerne, der kan leve op til det krav i det hårdeste stressscenarie. Sådan lød konklusionen fra Nationalbanken i en analyse, der blev præsenteret den 28. maj 2021. Nationalbanken har ikke oplyst navne, men skriver, at der er enkelte af de store banker, der ikke hverken lever op til kravene til deres kapitalbuffer eller til gearingskravet.

Ved den seneste stresstest var der også systemisk vigtige banker, som ville komme til at bryde deres bufferkrav i det hårdeste scenarie. SIFI-kravet på mellem 0 og 3 pct. af de ikke-risikovægtede aktiver er dog et såkaldt blødt krav, som vil betyde en række restriktioner – for eksempel at man ikke kan udbetale bonusser og udbytte til aktionærerne.

Hvis gearingskravet ikke opfyldes, kan Finanstilsynet lukke banken

Det er imidlertid mere alvorligt, at der er banker, der bryder gearingskravet om at kernekapitalen overstiger 3 pct. af eksponeringerne, fordi det er et minimumskrav, som bankerne skal opfylde, hvis de overhovedet skal have lov at drive bank.

Hvis en bank bryder gearingskravet, vil det få en kort frist til at få orden i sagerne. Lykkes det ikke, kan Finanstilsynet lukke banken.

Nationalbanken opfordrer til at de pågældende banker nøje overvejer, om de overhovedet er godt nok kapitaliserede i udgangspunktet.

I den tidligere stresstest levede alle bankerne op til gearingskravet. Resultatet af den nye test tyder altså ifølge Nationalbanken på, at der er danske banker, der nu klarer sig dårligere.

NEP-kravet

Ifølge Nationalbanker er der også flere af de systemisk vigtige banker, der kan komme i problemer i forhold til det såkaldte NEP-krav, der er krav til bankens nedskrivningsegnede passiver, der skal sikre, at banken har tilstrækkelige midler, der i en krisesituation kan anvendes til at absorbere tab. Populært sagt er det et kapitalkrav, der sikrer, at banken selv har penge nok til at betale, hvis den skal lukkes ned uden at det offentlige skal træde til.

Nationalbanken opfordrer bankerne til at sørge for at udstede nedskrivningsegnede passiver med lang løbetid i ”gode tider”, således at bankerne kan leve op til NEP-kravet. Hvis de venter til en krisesituation, hvor kapitalmarkederne ”fryser til”, og NEP-kravet er opfyldt med kortfristede gældsinstrumenter, kan det bliv e meget svært at få refinansieret og afsat nye gældsinstrumenter.

FinansDanmark modstander

Pengeinstitutternes interesseorganisation, FinansDanmark, er inderligt imod forslaget om at genopbygge den kontracykliske buffer og andre forslag om øgede kapitalkrav til de danske banker.

Organisationen argumenterer – ikke med bankernes egne interesser, men med hensynet til danske virksomheder. Hvis Risikorådets anbefaling følges, vil Danmark gå foran andre lande, og det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling. En forceret opbygning af bufferen vil alt andet lige hæmme bankernes mulighed for at hjælpe virksomheder, der skal på ret køl igen efter Coronakrisen, udtaler direktøren for FinansDanmark, Ulrik Nødgaard.

Bag Nationalbankens og Det Systemiske Risikoråds betimelige advarsler

Hverken EU-Kommissionen, Nationalbanken, Det Systemiske Risikoråd, Den Europæiske Bankmyndighed eller Basel-komiteen har næppe noget ønske om specielt at genere den danske banksektor. Baggrunden for kapitalkravene er selvfølgelig de ubehagelige erfaringer fra finanskrisen i 2008.

Henstillingerne om polstring falder formentlig i god jord hos de fleste borgere, der endnu har hjælpeforanstaltningerne og bankpakkerne under finanskrisen i frisk erindring.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt. (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er i disse dage i massiv modvind på grund af en skandale, som er blevet døbt “partygate”.

Balladen handler om en række fester, der blev holdt i Downing Street 10, hvor premierministeren har sit kontor og embedsbolig.

Festerne foregik i foråret 2020, mens Boris Johnson havde sendt landet i en streng lockdown, hvor familier i England ikke engang kunne mødes på tværs af husstande på grund af coronarestriktioner.

På det seneste er udtrykket “Operation Red Meat” rapporteret i britiske medier i forbindelse med omtale af ”partygate”.

Ifølge rapporter skulle Boris Johnson være optaget af at genvinde støtten fra parlamentsmedlemmer, vælgere og konservative partiforkæmpere, der har været utilfredse med Johnson for at bryde COVID-19-protokollerne.

”Operation Red Meat”

Denne indsats for at ”komme tilbage” indebærer ifølge analytikere en række politiske initiativer designet til at genoprette tilliden til ham. Tiltagene, der i pressen er døbt “Operation Red Meat”, skal omfatte: Et alkoholforbud på arbejdspladser knyttet til Downing Street 10, ingen stigning i BBC-licensafgiften i mindst to år, indsættelsen af Royal Navy for at dæmme op for bådflygtninge i Den Engelske Kanal og nye planer for at nedbringe den enorme pukkel af operationer på venteliste i det britiske sundhedsvæsen, NHS.

Mange har allerede omdøbt initiativerne til “Operation Dead Meat”, fordi de ikke mener at det vil lykkes for Boris Johnson at vende stemningen.

Ifølge rapporter har britiske myndigheder angiveligt også udarbejdet konkrete planer for genplacering af asylansøgere, der illegalt kommer ind i UK. Planerne omfatter tilsyneladende også planer om at oprette modtagecentre for sådanne asylansøgere i Ghana og Rwanda.

Det skal dog bemærkes, at det Ghanesiske udenrigsministerium har afvist enhver forbindelse til sådanne planer.

BBC rapporterer, at indenrigsminister Priti Patel i marts sidste år fremlagde planer om at revidere behandlingen af asylansøgninger i Det Forenede Kongerige. Personer, der illegalt ankommer til Det Forenede Kongerige vil ikke længere nyde de samme rettigheder som dem, der ankommer på legal vis.

Som en del af denne politik, er det tanken at anbringe illegale asylansøgere, der krydser den engelske kanal i Ghana og Rwanda. Uanset at Ghana har afvist tanken har det formentlig været hensigten at afskrække migranter, der kommer fra lande som Iran, Irak, Sudan og Syrien, fra at forsøge at rejse til Det Forenede Kongerige, hvis der var risiko for, at de ville ende i andre lande, mens deres asylansøgning behandles.

Britisk-dansk samarbejde?

Den britiske regerings overvejelser om at anbringe asylansøgere i lejre eller moidtagecentre i andre lande har sin parallel i Danmark.

På baggrund af det stigende asyltal i Europa i 2021 har Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, sikret sig et lovmæssigt grundlag for, at behandlingen af asylansøgninger til Danmark kan flyttes til et partnerland uden for EU.

Rwanda har vedvarende været nævnt som en mulighed, og udenrigsminister Jeppe Kofoed bekræftede den 25. oktober 2021 efter et møde med Rwandas udenrigsminister, at et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda havde været drøftet.

Siden har vi ikke hørt meget om overvejelserne om et modtagecenter for asylansøgere i et ”partnerland”. Ideen om at eksportere vores egne problemer med asylansøgere og kriminelle lever dog i bedste velgående. Senest har vi hørt om regeringens planer om at anbringe danske fængselsdømte i Kosovo.

Den globale flygtninge-byrde

Hvis vi et øjeblik skal hæve os over vores egne problemer med asylansøgere, er det en kendsgerning, at flygtningeansvaret er ulige fordelt.

Mere end 85 pct. af de fordrevne på verdensplan er i dag udviklingslandenes ansvar.

De fem største værtslande for flygtninge er Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland. Uganda alene huser tæt på 1,5 millioner flygtninge sammenlignet med 338.000 flygtninge i USA!

Uganda er et af de fattigere lande i Afrika, men det er også et af de mest gæstfrie steder i verden. Det giver flygtninge ret til fri bevægelighed, beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje samt ret til at starte en virksomhed. Regeringen sørger endog for jord til landbrug og husly til flygtninge.

Dette i kontrast til de fleste andre steder i verden, hvor flygtninge, selv når de er så heldige at få asyl, befinder sig i en højest usikker situation i årevis.

Olie kan stige til 150 dollar per tønde i dette kvartal hvis Rusland-Ukraine spændingerne fører til et “negativt forsyningschok” siger investeringsbanken J.P. Morgan fredag den 21. januar 2021 i en analyse ifølge Bloomberg.

En stigning i Brent-olieprisen til $ 150 pr. tønde vil være et hop på 100 pct. i forhold til gennemsnitsprisen på 75 dollars i fjerde kvartal 2020.

Brent olieprisen er hidtil i år steget med omkring 12 pct., og under fredagens handler nåede prisen op på 88 dollars per tønde.

“De seneste geopolitiske spændinger mellem Rusland og Ukraine øger risikoen for en væsentlig stigning i dette kvartal,” siger J.P. Morgan-økonomerne Joseph Lupton og Bruce Kasman i analysen.

 “At dette kan komme på et tidspunkt, hvor den globale inflation er den højeste i årtier og den globale økonomi presses af nye bølger af COVID-pandemien, viser de risici der er på kort sigt ved den ellers grundlæggende stærke økonomiske genopretning”.

I J.P. Morgan-analysen forudsætter en 100-pct. stigning i olieprisen, at ”en negativ geopolitisk begivenhed” mellem Rusland og Ukraine fører til et brat fald i den globale olieproduktion med 2,3 millioner tønder. Udover den umiddelbare prisstigning på olie vil det betyde, at det globale BNP reduceres med 1,6 pct. og inflationen presses op fra omkring 3 pct. til over 7 pct. i første halvdel af 2022.

Ifølge investeringsbanken er der to andre kanaler, hvorigennem et udbudschok som følge af en russisk intervention i Ukraine kan skade den globale vækst. Den første er, at USA koordineret med allierede og samarbejdspartnere formentlig vil indføre sanktioner mod Rusland, der kan påvirke stemningen og de globale finansielle forhold negativt.

Den anden reaktion kan komme fra de store centralbanker, der traditionelt opfatter olieprischok i forbindelse med geopolitisk uro som en større trussel mod den økonomiske vækst end inflation, og som derfor kan reagere med stramninger.

Endelig påpeges det, at situationen kan føre til en periode, hvor de globale valuta- og finansmarkeder præges af stigende risikoaversion, som kan føre til et nedadgående pres på visse aktiver og valutaer.

I Straffelovens særlige del fremgår det i 12. kapitel om ”Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed” af § 110 f:

”De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud”.

I kapitel 12 lyder § 109:

”Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.”

I den danske straffelovs kapitel 12 fremgår det med andre ord, at der ikke i Danmark er en klar adskillelse mellem det retlige og det politiske niveau eller mellem den udøvende og den dømmende magt.

Når Nick Hækkerup hævder, at han som justitsminister blev ”orienteret” om de alvorlige sigtelser mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, er det simpelthen ikke rigtigt.

Justitsministeren er den øverste i hierarkiet inden for retssystemet, og med formuleringen i § 110 f om at påtale sker efter justitsministerens ”påbud”, er det helt åbenlyst, at ministeren ikke blot indblandes eller orienteres i straffesager, men faktisk er den, der påbyder påtale.

I et videre perspektiv betyder den uklare adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i det danske system, at det blotter os for kritik fra andre – blandt andet diktaturstater – som kan sige, at der er en politisk sammenhæng med hvem der anklages.

Uanset bestemmelserne i straffeloven har skiftende danske Justitsministre gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/justitsminister-om-claus-hjorts-laekage-sigtelse-det-er-et-voldsomt-skridt

Hvert år foretager kommunikationsbureauet Radius en troværdighedsanalyse af faggruppernes troværdighed i samarbejde med Epinion. Det er 13. år i træk, at Radius CPH undersøger faggruppernes troværdighed. Analysen er gennemført i perioden 12. til 19. oktober 2021. 2.049 danskere i alderen 18-75 år har deltaget i undersøgelsen, som er gennemført som en onlinebaseret spørgeskemaundersøgelse via Epinions Danmarkspanel.

Den seneste måling, som blev udgivet i november 2021, placererede Politikere på en suveræn sidsteplads, lige før Bilforhandlere, Journalister, Ejendomsmæglere, Bankrådgivere og Embedsmænd.

Danmarks bidrag til bekæmpelsen af pirateri i Guineabugten fra november 2021 og fem måneder frem, består af fregatten Esbern Snare med tilhørende helikopter, specialoperationsstyrker og militærpoliti.

En del af piratangrebene i Guineabugten foregår i kyststaternes territorialfarvand, men bortset fra den regionale stormagt, Nigeria, har ingen af kyststaterne militær styrke til effektivt at bekæmpe pirateriet. Alligevel er der tvivl om kyststaternes taknemmelighed over Danmarks og andre EU-landes indsats i Guineabugten.

Den 24. november reagerede fregatten Esbern Snares besætning på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. På en hurtigtgående motorbåd kunne ses en række af de redskaber, man forbinder med pirateri, herunder stiger. Da Esbern Snare var tæt nok på, blev Frømandskorpset sendt af sted i deres hurtiggående RHIB-både for at gå ombord i piratskibet. Da piraterne ikke reagerede på opkald, afgav de danske styrker varselsskud. Piraterne åbnede derefter ild direkte mod de danske soldater. De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne.

Der fulgte en kort ildkamp. Ingen danske soldater kom til skade, men fem pirater blev ramt. Fire af piraterne afgik ved døden. En blev såret, mens 1 pirat formentlig faldt over bord og druknede. Den sårede pirat er efterfølgende fløjet til Danmark med henblik på retsforfølgelse.

Forsvarskommandoen udsendte sent mandag den 13. december 2021 en pressemeddelelse om at Esbern Snare havde været indsat i en antipirateri-operation i Guineabugten. Et containerskib fik hjælp efter piratangreb.

EUObserver kunne den 19. januar 2022 om de danske operationer den 24. november og den 13. december 2021 oplyse, at Nigeria tilsyneladende er ganske kritisk overfor den danske indsats.

Om operationen den 24. november 2021 hedder det:

• Nigeria has accused Denmark of neo-colonialist arrogance over an incident, last November, when Danish special-forces soldiers shot dead four “pirates”.

Om operationen den 13. december siges:

• And when the same Danish frigate, the Esbern Snare, sent a helicopter to rescue hostages seized by pirates from a Greek-operated container ship, the Tonsberg, in December, Nigeria ordered Denmark’s hot pursuit to halt when the pirate boat entered Nigerian waters.